Kendelse af 30-11-2015 - indlagt i TaxCons database den 19-12-2015

Faktiske oplysninger

Klageren har i 2013 modtaget pension fra [virksomhed1] på i alt 285.386 kr. Beløbet er medgået ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for udligningsskat, idet [virksomhed1] har indberettet pensionen som en alderspension.

Klageren er uenig i, at beløbet skal medgå ved beregning af udligningsskat, idet det af hans pensionsudbetalinger fremgår, at han modtager invalidepension, og invalidepension skal ikke medgå i beregningsgrundlaget for udligningsskat, jf. personskattelovens § 7a, stk. 2, 1. pkt.

Klagerens indkomst fremgår af hans personlige skatteoplysninger, og beregningsgrundlaget for udligningsskat fremgår af hans årsopgørelse. Udligningsskatten er opgjort således:

Udligningsskatten er beregnet som 6 % af 292.028 kr., svarende til 17.522 kr.

Klageren har rettet henvendelse til Skatteminister Troels Lund Poulsen, der den 21. december 2010 besvarer klagerens henvendelse således:

"Tak for din henvendelse om udligningsskatten. Som jeg skrev til dig, så er hverken kapitalpension eller invalidepension omfattet af udligningsskatten.

Det er imidlertid sådan, at invalidepensionen ved folkepensionsalderens indtræden bliver afløst af en alderspension. Denne alderspension er – som andre alderspensioner – omfattet af udligningsskatten.

Det er således ikke tale om, at du får en livsvarig invalidepension. I mange pensionskasser skifter ydelsen ved folkepensionsalderens indtræden derfor også benævnelse fra invalidepension til alderspension.

Jeg kan oplyse, at Skatteministeriet har været i kontakt med flere pensionskasser, herunder [virksomhed1] om problemstillingen."

Spørgsmål/svar nr. 548 af 16. marts 2015 fra Skatteministeren til Folketinget - Skatteudvalget:

"Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, om der skal betales udligningsskat af en livsvarig invalidepension, der er tildelt, før personen har nået folkepensionsalderen, når den udbetales til personer, der har nået pensionsalderen?

Svar

Udligningsskatten af store pensionsudbetalinger er en del af den daværende regerings aftale med Dansk Folkeparti om Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat. Udligningsskatten blev gennemført i 2010 med virkning fra indkomståret 2011.

Baggrunden for udligningsskatten er, at indskud på pensionsordninger med løbende og ratevise udbetalinger kan fradrages i den personlige indkomst. For personer, der betaler topskat, var værdien af fradraget 59 pct. (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og kirkeskat) før Forårspakke 2.0. Personer med høje indkomster har således kunnet indbetale til disse pensionsordninger med meget høj fradragsværdi.

Modstykket hertil er, at udbetalinger fra disse pensionsordninger indkomstbeskattes. Med Forårspakke 2.0 blev marginalskatten nedsat markant og dermed også skatten på udbetalinger fra den pensionsformue, der allerede var opbygget. Det indebærer ifølge aftalen om Forårspakke 2.0 en utilsigtet gevinst for den eksisterende pensionsopsparing, der er fradraget med højere marginalskatter. Der blev derfor indført en midlertidig udligningsskat for personer med store pensionsudbetalinger med henblik på at neutralisere denne utilsigtede virkning. Store pensionsudbetalinger er udbetalinger over 374.800 kr. (2015-niveau).

Ved opgørelsen af grundlaget for udligningsskatten medregnes invalidepension som udgangspunkt ikke. I det fremsatte lovforslag om udligningsskatten (L 213 fremsat den 28. april 2010) var invalidepensioner helt friholdt for udligningsskat, jf. aftalen af 1. marts 2009 mellem den daværende regering og Dansk Folkeparti om Forårspakke 2.0.

Under behandlingen af lovforslaget blev der imidlertid indføjet en regel om, at hvis en invalidepension ikke ændrer betegnelse til alderspension – der er omfattet af udligningsskatten – ved opnåelse af folkepensionsalderen, omfattes invalidepensionen af udligningsskatten fra dette tidspunkt. Begrundelsen er, at ”invalidepensionen” fra dette tidspunkt reelt er en alderspension og derfor skal indgå i grundlaget på linje med almindelig alderspension.

Reglen indebærer, at pensionen indgår i grundlaget for udligningsskatten i det tilfælde, hvor en person modtager en invalidepension eksempelvis fra alder 50 (der er undtaget fra udligningsskatten) og ved opnåelsen af folkepensionsalderen fortsætter med at modtage samme type ydelse, dvs. uden en formel ændring af betegnelsen af den modtagne ydelse til alderspension."

Spørgsmål/svar nr. 549 af 16. marts 2015 fra skatteministeren til Folketinget - Skatteudvalget:

"Spørgsmål

Hvis en pensionskasse udbetaler en invalidepension, efter personen har nået folkepensionsalderen, med hvilken hjemmel opkræver SKAT så udligningsskat?

Svar

Lovhjemmelen for udligningsskat af store pensionsudbetalinger findes i personskattelovens § 7 a. Personskattelovens § 7 a, stk. 1, opregner de indkomstskattepligtige beløb, der indgår i grundlaget for udligningsskatten.

Det er i personskattelovens § 7 a, stk. 2, 1. pkt., fastsat, at beløb, der udbetales som invalidepension, ikke omfattes af personskattelovens § 7 a, stk. 1. Det er videre i personskattelovens § 7 a, stk. 2, 2. pkt., fastsat, at skelnes der ikke mellem invalide- og alderspension, er det alene udbetalinger indtil opnåelse af folkepensionsalderen, der ikke indgår i grundlaget for udligningsskatten. Det fremgår af mit samtidige svar på spørgsmål 548 (alm. del), at begrundelsen for den nævnte regel er, at ”invalidepensionen” fra folkepensionsalderen reelt er en alderspension og derfor skal indgå i grundlaget for udligningsskatten på linje med almindelig alderspension.

For god ordens skyld skal jeg understrege, at jeg ikke kan udtale mig om konkrete sager i SKAT eller et skatteankenævn om opkrævning af udligningsskat af invalidepension efter opnåelse af folkepensionsalderen."

SKATs afgørelse

SKAT har ved beregning af klagerens skatter tillagt udligningsskat på 17.522 kr.

SKAT har udtalt sig i sagen således:

"[person1] (herefter [person1]) har i brev af 21. december 2010 fra Skatteministeriet, fået meddelt at udbetalt pension fra [virksomhed1] kun betragtes som en invalidepension frem til folkepensionsalderens indtræden, hvorefter den afløses af en alderspension.

Skatteministerens meddelelse har yderligere støtte i ”Vedtægt og pensionsregulativer” af 23. april 2010, fra Lægernes pensionskasse, idet det fremgår af § T7 at:

Retten til invalidepension indtræder den første i måneden, efter at erhvervsudygtighed på grund af sygdom eller ulykkestilfælde er indtruffet, såfremt medlemmet ikke allerede oppebærer alderspension og såfremt medlemmet ikke er fyldt 67 år.

At [virksomhed1] fortsætter med at benævne pensionen ”invalidepension” efter at [person1] har opnået folkepensionsalderen fritager, efter vores opfattelse, ikke [person1] for udligningsskat, jf. Personskattelovens § 7a."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at en udbetaling på 285.386 fra [virksomhed1] ikke skal medgå ved beregningen af udligningsskat.

Det er til støtte for påstanden anført:

"Indsigelse over særskat (udligningsskat) på livsvarig invalidepension fra Lægernes pensionskasse.

Jeg fik i 1996 som 54 åring tilkendt livsvarig invalidepension efter 3 fatale hjerteklapoperationer med alvorlige utilsigtede hændelser, som medførte kronisk hjertesvigt og svær invaliditet.

Da loven om udligningsskat blev vedtaget i 2010, gjorde jeg indsigelse og fik vedlagte svar fra skatteministeren og var tilfreds med at være friholdt for udligningsskat af invalidepension.

21-12-2010 fik jeg igen et brev fra skatteministeren, hvor han skriver, at min livsvarige invalidepension efter folkepensionsalderen er blevet ændret til alderspension.

Jeg kan dokumentere, at jeg fortsat får invalidepension og ikke alderspension. Se venligst vedlagte dokument fra Lægernes pensionskasse.

Jeg mener, at det er en omgåelse af vedtægter og regulativer at ændre en pensionstype fra invalidepension til alderspension.

Jeg kan dokumentere, at min livsvarige invalidepension, som jeg fik tilkendt, da jeg var 54 år, ikke er blevet ændret til alderspension.

Jeg mener derfor, at min invalidepension skal friholdes fra beregningsgrundlaget for udligningsskat.

Invalidepensionister før folkepensionsalderen er friholdt fra beregningsgrundlaget. Invalidepensionister efter folkepensionsalderen er ikke friholdt fra beregningsgrundlaget.

Det kalder jeg aldersdiskrimination.

I henhold til EU domme er diskrimination ulovlig."

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med nogle nærmere fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Dette følger af statsskattelovens § 4.

Ifølge personskattelovens § 5, der findes på www.skm.dk, opgøres indkomstskat til staten som summen af en række nærmere angivne skatter, herunder udligningsskat (§ 5, nr. 3).

Ved lov nr. 723 af 25. juni 2010 om ændring af blandt andet personskatteloven indsattes i personskatteloven følgende bestemmelse som ny § 7 a:

"§ 7 a. Udligningsskatten efter § 5, nr. 3, beregnes af summen af følgende indkomstskattepligtige beløb:

Stk. 2. Beløb, der udbetales som invalidepension, omfattes ikke af stk. 1. Skelnes der ikke mellem invalide- og alderspension, er alene udbetalinger indtil opnåelse af folkepensionsalderen ikke omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Udligningsskatten beregnes af den personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede indbetalinger til pensionsordninger reguleret efter § 13, hvis det korrigerede beløb er mindre end beløbet opgjort efter stk. 1.

Stk. 4. For indkomstårene 2011 – 2014 udgør udligningsskatten 6 pct. af den del af det samlede beløb efter stk. 1, jf. stk. 3, der overstiger et grundbeløb på 362.800 kr. (2010-niveau).

Stk. 5. Satsen på 6 pct. i stk. 4 nedsættes fra indkomståret 2015 og for hvert efterfølgende indkomstår med 1 procentenhed i forhold til satsen for det nærmest forudgående indkomstår. For indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår udgør satsen 0 pct.

Stk. 6. Er en gift persons udbetalte beløb efter stk. 1 lavere end grundbeløbet efter stk. 4, eller udbetales der ikke beløb efter stk. 1, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med 121.000 kr. (2010-niveau) med fradrag af personlig indkomst efter regulering efter § 13. Det er en forudsætning for fradrag efter 1. pkt., at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 7. Beløbene i stk. 4 og 6 reguleres efter § 20.”

Af bemærkningerne til lovforslag L 213 fremgår blandt andet:

"2.1.2.2. Undtagelse af invalidepensioner

Der skal ifølge aftalen om Forårspakke 2.0 tages hensyn til indkomster hidrørende fra invalidepensioner. I aftalen af 15. april 2010 mellem regeringen og Dansk Folkeparti er det aftalt, at invalidepensioner ikke skal pålægges udligningsskat.

Forsikringsselskaberne anser normalt en forsikring med dækning ved nedsættelse af erhvervsevnen med mindst 50 pct. eller mindst 2/3 for en "invalidepension". Skattemæssigt stilles der dog ikke krav om, at forsikringen først dækker ved nedsættelse af erhvervsevnen med en bestemt procentgrad. Når en invalidepensionist når pensionsalderen, typisk 65 år, afløses invalidepensionen af en alderspension. Fritagelsen for invalidepension for udligningsskatten betyder dermed, at en person, der får udbetalt invalidepension og som overgår til at få alderspension udbetalt, skal betale udligningsskat af alderspensionen.

Begrundelsen for at friholde invalidepensioner fra udligningsskatten er først og fremmest, at invalidepensionister er afskåret fra at erhverve en indkomst ved almindelig deltagelse på arbejdsmarkedet."

Som det også fremgår af både bemærkninger til lovforslag L 213, af skatteministerens brev af 21. december 2010 og svar fra Skatteministeren til Skatteudvalget på spørgsmål nr. 548 og 549 af 16. marts 2015 er en "invalidepension" fra folkepensionsalderen reelt en alderspension og skal derfor indgå i grundlaget for beregning af udligningsskatten på linje med almindelig alderspension. Lovhjemlen er personskattelovens § 7 a, stk. 2, 2. pkt.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om, at der fra folkepensionsalderen skal betales udligningsskat af udbetalt pension fra [virksomhed1]. Det bemærkes, at hensyn til ligebehandling og aldersdiskrimination ikke kan føre til et ændret resultat.

Vejledende medholdsvurdering

Skatteankestyrelsen skal komme med en udtalelse om, i hvilket omfang der er givet medhold i klagen.

Medholdsvurderingen har betydning for, i hvilken grad klageren kan få omkostningsgodtgørelse af udgifter til rådgivning under klagesagen. Medholdsvurderingen er kun vejledende. Ansøgning om omkostningsgodtgørelse skal sendes til SKAT, som træffer afgørelsen.

Skatteankestyrelsen udtaler følgende:

Der er ikke givet medhold i det påklagede forhold.