Kendelse af 01-09-2015 - indlagt i TaxCons database den 02-10-2015

SKAT har skønsmæssigt ansat virksomhedens manglende betaling af arbejdsudlejeskat ud fra et beregningsgrundlag på 146.524 kr.

Faktiske oplysninger

Virksomheden blev registreret den 1. marts 2004 med [person1] som indehaver. Hendes ægtefælle, [person2], var i 2012 registreret som medarbejdende ægtefælle.

Ifølge momsindberetninger har virksomheden været aktiv i hele 2013.

Virksomheden har ingen ansatte medarbejdere.

Ved en kontrol den 3. december 2013 på byggepladsen [adresse1] fik SKAT kendskab til, at virksomheden beskæftigede 3 litauiske håndværkere fra [virksomhed1].

På byggepladsen fik SKAT udleveret et eksempel på en engelsk ansættelseskontrakt mellem en litauisk håndværker og [virksomhed1]. Ifølge kontrakten fik håndværkeren 135 kr. i timen.

Ved besøget konstaterede SKAT,

Ved besøget fik SKAT kontakt med [person2], der blev oplyst om, at der kunne være tale om indeholdelsespligt for arbejdsudlejeskat.

SKAT har forgæves ved breve af 4. december 2013 og 9. januar 2014 bedt om saldobalancer, kontospecifikationer, fakturaer og kontrakter i relation til brug af udenlandsk arbejdskraft.

Arbejdsforholdet på byggepladsen [adresse1] er anmeldt til RUT-registeret.

Skatteankestyrelsen har anmodet virksomheden om bl.a. saldobalancer pr. 31. december 2012 og 30. september 2013 samt kontospecifikation for konto for fremmed arbejde for 2012 og 2013.

Virksomheden har ikke fremsendt de ønskede oplysninger.

SKATs afgørelse

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed2] hæfter for manglende indeholdelse af skatter og bidrag i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 15, stk. 2.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at [virksomhed2] har udvist forsømmelighed derved, at man har beskæftiget medarbejdere på lønmodtagerlignende vilkår og haft instruktionsbeføjelsen over dem uden at sikre, at der blev indeholdt A-skat i henhold til reglerne, som er beskrevet i SKATs vejledninger.

SKAT har foretaget en talmæssig opgørelse, der er baseret på et skøn på baggrund af de foreliggende oplysninger, idet SKAT ikke har haft mulighed for at gennemgå regnskabsmaterialer.

SKAT har konstateret RUT-indberetninger på arbejdspladsen [adresse1] fra den 6. november 2013 til den 18. december 2013 og igen i 2014.

Der er indberettet EU ydelseskøb på 146.524 kr. i kalenderåret 2013.

SKAT har anvendt det af virksomheden angivne EU ydelseskøb som beregningsgrundlag.

Såfremt [virksomhed2] indsender regnskabsmaterialer for 2013 til SKAT, kan den skønsmæssige ansættelse ændres.

SKAT har anført, at det er arbejdsudleje, når en udenlandsk virksomheds medarbejdere bliver stillet til rådighed for en dansk virksomhed, og medarbejderne udfører arbejde, der er en integreret del af den danske virksomhed.

Arbejdet kan være en del af virksomhedens kerneydelser, eller det kan være en naturlig del af virksomhedens drift, f.eks. bogholderi, rengøring eller kantinedrift.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at medarbejderne fra [virksomhed1] har udført arbejde, der er en integreret del af virksomhedens arbejdsfelt.

Parterne kan ikke med skattemæssig virkning aftale sig til, at det arbejde som udføres af den udenlandske arbejdskraft i den danske virksomhed, og som udgør en integreret del af virksomhedens arbejdsområde, skal anses som udført af en selvstændig udenlandsk virksomhed (entreprise).

Det kan heller ikke tillægges betydning, om vederlaget er fastsat som et bestemt beløb eller på timeløn.

Arbejdsudleje falder ind under reglerne om vederlag for personligt arbejde, der er optjent i Danmark af en person, der er hjemmehørende i udlandet, jf. OECD’s modeloverenskomst artikel 15, stk. 1.

Vederlaget beskattes i Danmark, hvis arbejdet er udført i Danmark.

Uanset 183-dages reglen i modeloverenskomstens artikel 15 har Danmark beskatningsretten, hvis arbejdsgiveren anses for at være hjemmehørende i Danmark. I medfør af kommentarerne til modeloverenskomstens artikel 15, punkt 8.10, er arbejdsgiveren den person, der har rettighederne til det udførte arbejde, og som bærer ansvaret og risikoen.

Arbejdsudleje er således en undtagelse til 183-dages reglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsternes artikel 15.

Indgåede overenskomster med f eks. [...] har ingen betydning for den skattemæssige vurdering af, om arbejdsforholdet er omfattet af arbejdsudlejereglerne.

SKAT har fortsat ikke modtaget indkaldt regnskabsmaterialer som anført i brev af 9. januar 2014, hvorfor SKAT har foretaget en skønsmæssig ansættelse af arbejdsudlejeskat.

Klagerens opfattelse

Virksomheden ved [person2] har anført, at ”Det beskrevne bestrides i sin helhed”.

Der er efter efterfølgende fremsendt kopi af to fakturaer af 3. december 2013 og 17. december 2013 fra [virksomhed1], hvoraf fremgår, at der for perioderne 5. november – 3. december 2013 og 3. december – 20. december 2013 er faktureret henholdsvis 6.515,00 EUR svarende til 22.494,99 LTL og 6.106,43 EUR svarende til 21.084,28 LTL.

Landsskatterettens afgørelse

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, for så vidt de pågældende personer erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Af lovbemærkningerne til bestemmelsen, som bygger på kommentarerne i OECD’s modeloverenskomst fremgår følgende:

”OECD har fra og med 2010 præciseret arbejdsudlejebegrebet i kommentarerne til modeloverenskomsten. Af kommentarerne til modeloverenskomstens artikel 15, punkt 8.13, fremgår det, at der ved afgørelsen af, om der foreligger arbejdsudleje eller entreprise, i første række skal lægges vægt på om de tjenesteydelser, der udføres af den fysiske person, udgør en integreret del af aktiviteterne i den virksomhed, hvor tjenesteydelserne leveres.

De danske regler om arbejdsudleje blev indført, før dette begreb var omtalt i kommentarerne til modeloverenskomsten, og der er i forarbejderne angivet en række kriterier, der skal inddrages ved afgørelsen af, om der foreligger arbejdsudleje. Det kriterium, der i international praksis har udviklet sig til at være det centrale – altså om de tjenesteydelser, der udføres af en fysisk person, efter deres art er en integreret del af aktiviteterne i den virksomhed, hvor ydelserne leveres – er ikke omtalt i forarbejderne. Dette kriterium har derfor heller ikke været inddraget, i hvert fald ikke som et centralt kriterium, i administrativ praksis og i den efterhånden ganske omfangsrige danske retspraksis. Der er således i både administrativ praksis og domspraksis eksempler på, at danske virksomheder får stillet udenlandsk arbejdskraft til rådighed til at udføre bestemte arbejdsopgaver inden for virksomhedens eget forretningsområde, uden at dette anses for arbejdsudleje. Inden for brancher som f.eks. landbrug, skovbrug, gartneri og slagteri ses det ofte, at virksomhedens normale drift formelt varetages på kortvarige entreprisekontrakter. På denne måde kan de danske virksomheder få arbejdet udført af udenlandsk arbejdskraft, der ikke beskattes i Danmark.”

Landsskatteretten finder efter de foreliggende oplysninger, at virksomheden er indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Retten har lagt vægt på, at der på trods af anmodning om oplysninger i form af saldobalancer og kontospecifikationer ikke er fremlagt sådanne oplysninger, ligesom de fremlagte to kopier af fakturaer først er fremlagt for Skatteankestyrelsen. Retten har tillige lagt vægt på, at det af den fremlagte kontrakt mellem [virksomhed1] og virksomheden fremgår, at der betales en ”wage before Lithuania taxes of 135 DKK for 1 working hour”, og at det ikke af de for Skatteankestyrelsen fremlagte fakturakopier fremgår, hvorledes beløbene er udregnet i forhold til en timeløn på 135 kr. Retten har tillige tillagt det betydning, at udskiftning af vinduer og døre må anses for en integreret del af aktiviteterne i virksomheden. Henset til de manglende oplysninger om de indeholdelsespligtige beløb, finder retten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige beregning af arbejdsudlejeskat og AM-bidrag.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.