Kendelse af 26-08-2016 - indlagt i TaxCons database den 30-09-2016
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indberettet A-skat nedsat med | 56.955 kr. | 0 kr. | 56.955 kr. |
Klageren har i 2012 været ansat i [virksomhed1] ApS, der er stiftet og momsregistreret den 26. september 2011 og blev ligeledes registreret for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag den 31. december 2011.
Selskabet er afmeldt for alle registreringsforhold den 18. november 2013 i forbindelse med konkursen.
Selskabet har indberettet en lønudgift på 5,4 mio. kr., og oplyst, at selskabet har indeholdt 2,8 mio. kr. i A-skat og 0,4 mio. kr. i AM-bidrag. Den indeholdte A-skat og AM-bidrag er ikke indbetalt til SKAT.
Det er SKATs vurdering af selskabet aldrig har haft til hensigt at indbetale den indeholdte A-skat og AM-bidrag.
Selskabet har efter SKATs opfattelse været anvendt dels til fiktive lønindberetninger (med efterfølgende udbetaling af overskydende skat) dels til lønindberetning, hvor selskabet, uden anmodning fra lønmodtageren, har indeholdt 60 % eller mere i A-skat (med efterfølgende udbetaling af overskydende skat).
Som følge heraf har SKAT selskabets regnskabsmateriale for 2012.Da selskabet ikke har reageret på SKATs henvendelse, har SKAT rettet henvendelse til de fleste af selskabets ansatte, der er blevet anmodet om at indsende lønsedler, ansættelseskontrakt mm.
På grundlag af gennemgang af disse har SKAT reguleret indberetningen for 14 af selskabets ansatte.
Der er i alt reguleret følgende:
Art | Angiver | SKATs | SKATs |
13: Indkomst | 5.431.206 kr. | -2.087.900 kr. | 3.343.306 kr. |
15: A-skat | 2.853.224 kr. | -1.748.446 kr. | 1.104.778 kr. |
16: AM-bidrag | 441.479 kr. | -169.184 kr. | 272.295 kr. |
SKAT har beregnet differencen ud fra de modtagne lønsedler og lønmodtagerens skattekort,
(trækprocent og månedsfradrag).
I de tilfælde hvor SKAT ikke har modtaget lønsedler mm har SKAT korrigeret selskabet indberetning til 0.
Det fremgår af klagerens lønsedler for april – december 2012, at hans arbejdsgiver har indeholdt 60 % i A-skat.
Da klageren har benyttet sit månedsfradrag hos en anden arbejdsgiver, skulle der have været indeholdt 37 % i A-skat, svarende til trækprocenten på hans bikort.
Af klagerens lønsedler fremgår, at der ikke er foretaget en opsummering af årets indkomst eller optjente feriepenge, idet beløbene vedbliver at være uændret i hele 2012. Klageren har i brev til SKAT dateret den 10. oktober 2013 oplyst, at ”lønnen er blevet udbetalt kontant, da jeg altid har fået acontobeløb.”
SKAT har efterfølgende reguleret klagerens ansættelser for 2012 som følger:
SKATs beregning | Selskabets indberetning | Regulering | |
Forskudsregistrering.: | |||
Trækprocent (anvendt 60 %) | 37 | ||
månedsfradrag | |||
(bikort) | |||
Antal mdr. | 9 | 9 | |
13 Løn | 269.190 | 269.190 | 0 |
16 AM-bidrag | 21.528 | 21.528 | 0 |
15 A-skat | 91.635 | 148.590 | -56.955 |
Ifølge SKATs kontroloplysninger er der indberettet følgende lønindtægter i 2012:
Firma | Periode | A-indkomst |
[virksomhed2], [adresse1] | 1. april – 30. november 2012 | 166.836 kr. |
[virksomhed3] ApS, [adresse2] | 1. – 31. december 2012 | 17.483 kr. |
[virksomhed1] ApS, [adresse3] | 1. januar - 31. december 2012 | 269.190 kr. |
I alt | 453.509 kr. |
SKAT har nedsat klagerens indberettede A-skat med 56.955 kr.
SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:
”SKAT har foretaget kontrol af din arbejdsgiver [virksomhed1] ApS u/konkurs. Det er konstateret, at der ikke er fundet nogen form for regnskabsmateriale.
Selskabet har ikke indbetalt den indeholdte A-skat og AM-bidrag og det er SKATs vurdering, at selskabet aldrig har haft til hensigt at indbetale de indeholdte beløb, og at den på lønsedlerne oplyste indeholdelse af A-skat og AM-bidrag er uden reelt indhold.
SKAT har ud fra registrerede oplysninger konstateret, at selskabet i en række tilfælde ikke har anvendt den ansattes skattekort i forbindelse med lønudbetaling og beregning af A-skat, men selskabet har anvendt en højere trækprocent.
Ifølge kildeskattelovens bestemmelser(§ 48) så skal den indeholdelsespligtige rekvirere den ansattes skattekort elektronisk og indeholde A-skat i henhold til trækprocent på skattekortet.
SKAT har som følge heraf korrigeret selskabets indeholdte A-skat i overensstemmelse med dit skattekort og du har derfor modtaget en korrigerede årsopgørelse nr. 2, som efter SKATs opfattelse er korrekt.
Materiale fra dig
Efter anmodning har du den 15. oktober 2013 sendt kopi af lønsedler, ansættelseskontrakt mm.
Det fremgår af lønsedlerne for april - december, at din arbejdsgiver har indeholdt 60 % i A-skat.
Da du har benyttet dit månedsfradrag hos en anden arbejdsgiver, skulle der have været indeholdt 37 % i A-skat, svarende til trækprocenten på dit bikort.
Dine bemærkninger
SKAT havde sendt dig et ligelydende forslag den 24. februar 2014.
Du ønskede herefter et møde som SKAT holdt med dig den 27. februar 2014 og senere har du sendt en mail til SKAT.
Du forstår ikke, at du ikke kan få godskrevet den A-skat, som fremgår af dine lønsedler. Dette blev forklaret dig på mødet.
SKAT må fastholde forslagsskrivelsen af 24. februar 2014 i denne afgørelse, da der ikke er kommet nye oplysninger, der kan ændre årsopgørelsen.”
“Madem,
i worked in [virksomhed1] APS almost 9 months in 2012 and payed 60 % Tex to the [virksomhed1] APS. I did not know this firm is not paying Tex.This was the responsibility of the [virksomhed1] to pay Tex, I didn’t know [virksomhed1] is not paying you text or not.To get text from [virksomhed1] is your responsibility not mine i am working man not owner, Why you issue the license of this such a firms who don’t pay text properly. I call to about me for meeting i discussed them all matters i show receipt of pay text, I also offer them to bring them to specific person who was running the firm, you can meet him asked to him why he didn’t pay text, from my side text is payed if he didn’t pay then he is responsible not me he is free no one is asking to him and Skat is asking to me again and again to return amount i worked there i pay text to firm flow you are asking return amount why i return.why you pressurizer me?”
SKAT har efter gennemgang af modtagne ansættelseskontrakter og lønsedler m.v. fra ansatte i [virksomhed1] ApS under konkursbehandling reguleret indberetningen for 14 af selskabets ansatte som følge af,at selskabet i en række tilfælde ikke har anvendt den ansattes skattekort i forbindelse med lønudbetaling og beregning af A-skat, men i stedet har anvendt en højere trækprocent.
I de tilfælde hvor SKAT ikke har modtaget lønsedler mm, har SKAT korrigeret selskabets indberetning af A-skat til 0 kr.
Det følger af kildeskattelovens § 60, at i den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, modregnes foreløbige skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst.
Selskabet har ikke indbetalt de indeholdte A-skatter m.v. og klageren har ikke fremlagt dokumentation for den udbetalte løn. Der foreligger således alene lønsedler, men ingen bankkontoudtog eller lignende som godtgør pengestrømmen.
Retten bemærker, at der ikke er fremlagt oplysninger, der dokumenterer, at den af SKAT foretagne ansættelse er fejlagtig. Den af SKAT foretagne ændring er en konsekvensændring som følge af, at SKAT har nedsat den af [virksomhed1] ApS under konkurs angivne A-skat for 2012 med 56.955 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse