Kendelse af 23-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-02-2015

Klager har anmodet om bindende svar på spørgsmål om, hvorvidt han som [virksomhed1] ansat og bosiddende i udlandet siden 1999, kan vælge beskatning af sin [virksomhed1]-pension efter pensionsbeskatningslovens § 53A eller 53B, når han pensioneres og flytter hjem til Danmark efter 31. august 2014.

SKAT har besvaret spørgsmålet med et nej.

Landsskatteretten stadfæster SKATs bindende svar.

Faktiske oplysninger

Klager har i forbindelse med sin anmodning om bindende svar oplyst, at han som [virksomhed1] ansat har været medlem af [virksomhed1]´s pensionsfond [virksomhed2] siden 1989. Klager går på pension den 31. august 2014 efter de gældende regler, idet klager fylder 60 år.

Klager var fra 1989 til 1999 ansat på [virksomhed3]s Regionalkontor i [Danmark] og fra 1996 ansat i [virksomhed4], men indtil 1999 stadig tjenstgørende hos [virksomhed3] i [Danmark].

I perioden 1999-2006 arbejdede klager for [virksomhed4] i [Schweiz], i perioden fra 2007 til 2012 i [Belgien], og fra 2013 igen i [Schweiz], hvor han forbliver, indtil hans pension indtræder den 31. august 2014.

Klager er i hele perioden forblevet fuldt skattepligtig til Danmark, da hans ægtefælle har bevaret bopæl her.

Det er klagers opfattelse, at spøgsmålet skal besvares med et JA.

Klager finder, at han som [virksomhed1] ansat og bosiddende i udlandet siden 1999, bør have mulighed for at vælge beskatning af sin [virksomhed1] pension efter pensionsbeskatningslovens § 53A eller § 53B, når han pensioneres og flytter hjem til Danmark efter 31. august 2014.

Ifølge SKATs vejledning under afsnittet ”Beskatninger af udbetalinger” skal klager som indtrådt i [virksomhed1]’s pensionsfond før den 18. februar 1992 betale skat af de løbende livsbetingede ydelser efter statsskattelovens § 4, litra c, hvis han ikke har valgt beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53A eller § 53B inden den 1. januar 2006 eller umiddelbart efter tilflytning til Danmark. Klager har dog andetsteds set formuleringen ”efter indtræden af fuld skattepligt til Danmark”.

Klager henviser til, at han gennem sine mange år i udlandet, på trods af regelmæssig kommunikation med SKAT, aldrig er blevet oplyst om den nævnte tidsfrist, ligesom denne information heller ikke er tilgået [virksomhed4]. Klager mener derfor ikke, at han har haft nogen mulighed for at kende til og dermed overholde en sådan tidsfrist.

Klager har fra en tidligere [virksomhed1] kollega i [virksomhed3] fået oplyst, at de i tide var blevet underrettet gennem deres organisation og personaleforening.

Klager mener derfor, at der vil være tale om forskelsbehandling i forhold til [virksomhed3] kollegaer i en tilsvarende situation, hvis klager ikke får mulighed for at vælge beskatning efter PBL 53A eller 53B ved hjemkomsten til Danmark.

Ligeledes mener klager uforskyldt at være bragt i en ekstraordinær situation, hvor han ikke behandles på lige fod med majoriteten af [virksomhed1] ansatte, der kan vælge beskatning efter de mere fordelagtige regler i pensionsbeskatningslovens § 53A eller § 53B, fordi de først er indtrådt i [virksomhed1]’s pensionskasse efter 1992, har været bosiddende i og fuldt skattepligtig i udlandet, eller har arbejdet på en [virksomhed1] organisation med kontor i Danmark, og dermed har haft mulighed for at kende til 2006-tidsfristen.

SKATs bindende svar

SKAT har besvaret spørgsmålet med et nej, med følgende begrundelse:

SKAT henviser til, at klager selv har oplyst, at han som [virksomhed1] ansat har været medlem af [virksomhed1]'s pensionsfond [virksomhed2] siden 1989.

Iflg. SKAT er [virksomhed1]´s pensionsfond [virksomhed2] ([virksomhed2]) en udenlandsk pensionsfond, der ikke har hjemsted her i landet eller i et andet EU/EØS-land. Pensionsfonden opfylder således ikke betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 3 og er derfor ikke omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, hvilket også fremgår af en afgørelse fra Skatterådet, som er offentliggjort i SKM2013.250.SR.

En pensionsordning hos [virksomhed2] er i stedet omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53A, stk. 1, nr. 3, der omfatter pensionsordninger i pensionskasser/pensionsfonde, der ikke opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapital 1, når pensionsordningen er oprettet efter den 18. februar 1992, mens en pensionsordning hos [virksomhed2], der er oprettet før 18. februar 1992, som udgangspunkt er omfattet af reglerne i statsskattelovens § 4.

SKAT henviser til, at pensionsejere, med en ordning oprettet eller erhvervet før den 18. februar 1992, ved lov nr. 1388 af 20. december 2004 har fået mulighed for at vælge, at ordningen skal være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53A eller 53B, hvis disse bestemmelser i øvrigt er anvendelige på ordningen.

Personer, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, og som flytter til landet med en pensionsordning, der er oprettet før den 18. februar 1992, skal beslutte sig for valg af beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53A eller 53 B i forbindelse med deres skattepligts indtræden. Valget skal meddeles til SKAT på blanket 49.020 (Erklæring L), der findes på SKATs hjemmeside.

Efter lov nr. 1388 af 20. december 2004 gjaldt retten til omvalg også personer, der var fuldt skattepligtige, da loven fik virkning. Efter bemærkninger til loven skulle der imidlertid ikke kunne spekuleres i sådan en valgfrihed, ved først at vælge beskatning efter pensionsbeskatningslovens afsnit II A (pensionsbeskatningslovens § 53A og 53B) umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor pensionen kunne udbetales. Derfor skulle pensionsopsparerne allerede inden den 1. januar 2006 have besluttet sig for, om ordningen skulle beskattes efter pensionsbeskatningslovens afsnit II A.

Iflg. SKAT fremgår det af bemærkningerne til loven, at der er tale om en absolut frist, og at der derfor ikke er mulighed for dispensation, hvis en fuldt skattepligtig person ikke inden den 1. januar 2006 har meddelt, at pensionsordningen ønskes beskattet efter pensionsbeskatningslovens afsnit II A.

SKAT henviser til, at klager har en været medlem af [virksomhed1]'s pensionsfond [virksomhed2] siden 1989, og at han i hele perioden er forblevet fuldt skattepligtig til Danmark.

Da klager ikke har meddelt, at han ønskede beskatning efter pensionsbeskatningslovens afsnit IIA inden den 1. januar 2006, er det derfor SKATs opfattelse, at han ikke på nuværende tidspunkt kan vælge, at pensionsordningen skal beskattes efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53A. Klagers pensionsordning vil således være omfattet af reglerne i statsskatteloven.

SKAT henviser i øvrigt til, at lov nr. 1388 af 20. december 2004 er offentliggjort og gælder ens for alle, som er omfattet heraf, og at SKAT ikke giver individuel underretning, når der vedtages ny lovgivning, hvilket ofte heller ikke ville være muligt, blandt andet fordi SKAT ikke får indberettet oplysninger om udenlandske pensionsordninger.

Klagers opfattelse

Klager henviser til, at det fremgår af skatteforvaltningslovens § 30, at Told- og Skatteforvaltningen kan tillade, at en skattepligtig ændrer valg af de selvangivne oplysninger, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Klager mener, at den manglende indgivelse af erklæring L inden tidsfristen i 2006 bør betragtes som et sådant valg, der har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser, som klager først er blevet fuldt bekendt med, i forbindelse med SKATs bindende svar.

Klager oplyser i den forbindelse, at han har kenskab til, at en tidligere [virksomhed1]-ansat har indbragt en lignende sag for Landsskatteretten med tilsvarende begrundelse, og at denne sag endnu afventer en afgørelse.

Endvidere henviser klager til, at en anden tidligere [virksomhed1]-ansat, som først afleverede sin erklæring otte måneder efter sin hjemkomst og indtræden af fuld skattepligt til Danmark, for nylig har fået medhold i, at han måtte anses for at have afleveret erklæringen rettidigt. Efter klagers opfattelse, adskiller den sag sig alene fra klagers ved, at klager er forblevet fuldt skattepligtig her til landet. Fælles for begge sager har der dog været tale om, at de grundet deres manglende kendskab til den omhandlede erklæring, har truffet valg, der har fået store og utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Landsskatterettens afgørelse

Klager har som [virksomhed1] ansat været medlem af [virksomhed1]´s pensionsfond [virksomhed2] ([virksomhed2]) siden 1989.

Skatterådet har i et bindende svar offentliggjort i SKM2013.250 SR fastslået, at [virksomhed2] er en udenlandsk pensionsfond, der ikke har hjemsted her i landet, eller i et andet EU/EØS-land, og at pensionsfonden derfor ikke opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 3, og derfor ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Frem til vedtagelsen af lov nr. 429 1998 blev løbende, livsbetingede udbetalinger fra udenlandske pensionsordninger beskattet efter statsskattelovens § 4, litra c, uanset om der havde været fradragsret/bortseelsesret for arbejdsgiverens præmieindbetaling eller ikke, mens der ikke skete beskatning af afkastet.

Efter vedtagelsen af lov nr. 429 1998 blev udenlandske pensionsordninger, som ikke kunne omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I, og som var oprettet den 18. februar 1992 eller senere, omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II A, nærmere bestemt § 53 A, hvorefter der alene skete beskatning af løbende, livsbetingede udbetalinger, såfremt der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst havde været helt eller delvis fradragsret/bortseelsesret for indbetalinger på ordningen. Samtidig blev afkastet fra ordningen skattepligtigt. Ved en senere tilføjelse til lovens § 6 ved lov nr. 1388 2004 (§ 5, stk. 2), kunne ordninger oprettet forud for den 18. februar 1992, tillige omfattes af bestemmelsen, hvis den skattepligtige gav meddelelse herom inden den 1. januar 2006.

Baggrunden for indsættelsen af denne frist, fremgår af forarbejderne til loven, L33 2004/1 under bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, § 5, nr. 2. Heraf fremgår følgende:

”Da der ikke skal kunne spekuleres i en sådan valgfrihed ved først at vælge beskatning efter pensionsbeskatningslovens afsnit II A umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor pensionen kan udbetales, foreslås det, at skatteyderne inden den 1. januar 2006 skal have besluttet sig for, om ordningen skal beskattes efter lovens afsnit II A. For skatteydere, der endnu ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, foreslås det, at de skal beslutte sig i forbindelse med skattepligtens indtræden. Der er i begge tilfælde tale om absolutte frister. Der er således f.eks. ikke mulighed for dispensation, såfremt skatteyderen har glemt inden den 1. januar 2006 at meddele, at denne ønsker sin pensionsordning beskattet efter pensionsbeskatningslovens afsnit II A.”

Iflg. de foreliggende oplysninger har klager bevaret sin fulde skattepligt til Danmark i forbindelse med sit arbejde for [virksomhed1], og jf. ovenstående skulle klager således også have tilkendegivet, at han ønskede beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53A eller 53B, inden den 1. januar 2006.

Da dette ikke er sket, og det ikke er muligt at dispensere fra fristen, er retten derfor enig med SKAT i, at klagers spørgsmål om, hvorvidt han kan vælge beskatning af sin [virksomhed1]-pension efter pensionsbeskatningslovens § 53A eller 53B, når han pensioneres og flytter hjem til Danmark efter 31. august 2014, må besvares med et nej.

Klager anfører i sin klage, at han mener den manglende indgivelse af erklæring L inden tidsfristen i 2006, bør betragtes som et selvangivelsesvalg, der har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser, som klager først er blevet fuldt bekendt med, i forbindelse med SKATs bindende svar. Det er derfor klagers opfattelse, at der i sådanne tilfælde kan gives tilladelse til selvangivelsesomvalg jf. skatteforvaltningslovens § 30.

Her til må det anføres, at SKAT har afgivet et konkret bindende svar på baggrund af klagers anmodning om svar på, om han kunne vælge beskatning af sin [virksomhed1] pension efter pensionsbeskatningslovens § 53A/53B. Der er derfor ikke tale om, at SKAT har truffet afgørelse om afslag/tilladelse til selvangivelsesomvalg jf. skatteforvaltningslovens § 30.

Jfr. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 2, kan Landsskatteretten kun behandle klager over afgørelser truffet af SKAT. Da SKAT ikke har taget stilling til spørgsmålet om selvangivelsesomvalg, har retten derfor heller ikke kompetence til at behandle dette spørgsmål.