Kendelse af 26-05-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-06-2014

Faktiske oplysninger

Du har bopæl i [by1].

Du er i 2006 blevet opereret for kroniske trykskader på rygmarven. Efter operationen har du genoptaget dit arbejde som bogholder i [virksomhed1].

I 2008 er du på ny blevet opereret. Du har den 6. oktober 2009 fået bevilget flexjob og har arbejdet hos [virksomhed1] indtil juli 2010, hvor du er blevet sagt op på grund af indskrænkninger.

I maj 2011 har du fået et nyt flexjob på [...] på et [universitet] i administrationens økonomiafdeling, hvor du fortsat er i en uopsagt stilling.

Der foreligger følgende erklæring af 18. december 2013 fra praktiserende læge [person1], Lægehuset i [by1]:

”Der er komplikationer efter 2 operationer i halshvirvelsøjlen, og som følge deraf ikke er i stand til at benytte offentlige transportmidler mellem bopæl og arbejdssted.

Der er ikke forventning om forbedring af patientens sygdom, hvorfor hun ej heller i fremtiden vil være i stand til at benytte offentlige transportmidler mellem bopæl og arbejdssted.”

Der foreligger følgende erklæring af 17. februar 2014 fra praktiserende læge [person1], Lægehuset i [by1]:

”UDTALELSE VEDR: BRUG AF OFFENTLIGE TRANSPORTMIDLER TIL ARBEJDE.

Pga. svær slidgigt i halshvirvelsøjlen med deraf følgende tryk på nerver til bl.a. armene, har pt. i 2006 fået foretaget en operation på halshvirvelsøjlen, der lettede nervetrykket. Pga. forværring ny operation i 2008 igen med operativ aflastning af nerver i halshvirvelsøjlen og stivgøring af halshvirvelsøjlen.

Når pt. går flere 100 meter eller sidder i offentlig transportmiddel, f.eks. bus med talrige rystelser, udløser det udtalt svimmelhed og føleforstyrrelser ud i armene. Derfor er pt. ikke i stand til at tage offentlige transportmidler frem og tilbage til arbejde, hvor hun bl.a. skal gå i alt 4,5 km og samtidig skal køre med skiftende busser samlet med en varighed af ca. 4 timer dgl.

Derfor hvis pt. skal passe nuværende job, har hun behov for at køre frem og tilbage i personbil.”

SKAT´s afgørelse

SKAT har for indkomstårene 2011 og 2012 anset dig for berettiget til fradrag for befordring bopæl/arbejdsplads i henhold til ligningslovens § 9 C med henholdsvis 12.056 kr. og 19.959 kr.

SKAT har for indkomstårene 2011 og 2012 ikke anset dig for berettiget til fradrag for befordring bopæl/arbejdsplads i henhold til ligningslovens § 9 D med henholdsvis 34.190 kr. og 55.814 kr.

Det er fortsat ubestridt, at du lider af en kronisk lidelse. Det er imidlertid ikke godtgjort, at du har haft særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads som følge af den kroniske lidelse. Det er SKAT´s holdning, at afholdelsen af udgifterne dermed har været almindelige og nødvendige udgifter for at sikre indkomsterhvervelsen. Altså udgifter, som ikke antages at overstige normale befordringsudgifter.

Din opfattelse

Din repræsentant har nedlagt påstand om, at du anses for berettiget til fradrag for befordring bopæl/arbejdsplads i henhold til ligningslovens § 9 D med henholdsvis 32.190 kr. og 53.814 kr. for indkomstårene 2011 og 2012 i stedet for de godkendte fradrag i henhold til ligningslovens § 9 C på henholdsvis 12.056 kr. og 19.959 kr.

Du fik i 2006 sat en diagnose efter et længere forløb med svimmelhed, kvalme, føleforstyrrelser og kraftnedsættelse i højre side af kroppen samt nakkesmerter. Det viste sig, at der var kroniske trykskader på rygmarven, og du blev opereret og fik fjernet C 1 buen. Herefter genoptog du dit arbejde som bogholder i [virksomhed1].

I 2008 er dit forløb igen som før operationen i 2006, og du bliver på ny opereret. Trods operationerne har du stadig kraftnedsættelse og føleforstyrrelser i højre side af kroppen, dårlig balance og smerter i nakken med udstråling til armene, og lægerne mener ikke, at der er mere at gøre.

Som følge af nedsat arbejdstid og forskellige arbejdstider kan du ikke køre sammen med din mand til og fra arbejde. Du anskaffer dig derfor en bil og kan på denne måde stadig arbejde, selv om det er en dyr løsning.

Da det nu er en kronisk sygdom, får du den 6. oktober 2009 bevilget flexjob og fortsætter dit arbejde indtil tilbagegang i omsætning i [virksomhed1] gør, at du bliver sparet væk i juli 2010 efter 9 års ansættelse, idet jobbet overgår til indehaver.

I maj 2011 får du nyt flexjob på [...] på [universitet] i administrationens økonomiafdeling, hvor du fortsat er i uopsagt stilling.

Du bliver imidlertid først i 2013 via din arbejdsplads opmærksom på de særlige fradragsregler for befordring i ligningslovens § 9 D, der er for invalide og kronisk syge, og anmoder derfor først om genoptagelse af dine skatteansættelser for indkomstårene 2011 og 2012 på dette tidspunkt.

I forbindelse med anmodning om genoptagelse har du vedlagt en udtalelse fra din læge dateret den 18. december 2013. Af udtalelsen fremgår det, at der er komplikationer efter to operationer i halshvirvelsøjlen, og som følge deraf er du ikke i stand til at benytte offentlige transportmidler mellem bopæl og arbejdsplads. At der ikke er forventning om forbedring af din sygdom, hvorfor du ej heller i fremtiden vil være i stand til at benytte offentlige transportmidler mellem hjem og arbejdsplads.

SKAT har i deres afgørelse af 30. januar 2014 nægtet dig genoptagelse af fradrag for befordring for invalide og kronisk syge efter ligningslovens § 9 D. SKAT har nægtet fradrag efter § 9 D med den begrundelse, at SKAT ikke finder det godtgjort, at du har haft særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads som følge af den kroniske lidelse. Endvidere anfører SKAT, at det ej heller af lægens udtalelse fremgår, hvorfor offentlige transportmidler ikke er anvendelige for dig. SKAT anfører, at det er deres holdning, at afholdelsen af udgifterne dermed har været almindelige og nødvendige udgifter for at sikre indkomsterhvervelsen. Altså udgifter, som ikke antages at overstige normale befordringsudgifter.

Din læge har i forbindelse med påklage af SKAT´s afgørelse afgivet en yderligere udtalelse vedrørende brug af offentlige transportmidler til arbejde af 17. februar 2014. Af udtalelsen fremgår det bl.a., at hvis du går mere end 100 meter eller sidder i offentligt transportmiddel f.eks. bus med talrige rystelser, udløser det udtalt svimmelhed og føleforstyrrelser ud i armene. Derfor er du ikke i stand til at tage offentlige transportmidler frem og tilbage til arbejde, hvor du bl.a. skal gå i alt 4,5 km og samtidig skal køre med skiftende busser med en varighed af ca. 4 timer dagligt. Derfor har du, hvis du skal passe dit job, behov for at køre frem og tilbage i personbil.

I henhold til ligningslovens § 9 D finder reglerne i § 9 C ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at vedkommende som følge af varigt nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads.

Af SKAT´s juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.2.4 fremgår det, at den skattepligtige ikke behøver at have tilladelse til invalidebil for at anvende reglen. Godtgør den skattepligtige, at han eller hun på grund af invaliditet eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem bopæl og arbejdsplads, kan den skattepligtige opgøre befordringsfradrag efter reglerne i ligningslovens § 9 D.

I sygdomstilfælde er det en betingelse for at anvende reglen, at sygdommen er kronisk. Herved forstås i praksis, at der skal være tale om en uhelbredelig eller i det mindste en langvarig sygdom, der nødvendiggør en dyrere transportform.

Det er en forudsætning for fradraget, at den skattepligtige har særlige udgifter til befordring. Hvis skatteyderen ikke har afholdt udgifter til befordringen, kan der ikke foretages fradrag.

Der foreligger fra praksis to afgørelser, der er relevante i denne sag. Der henvises til SKM2005.75.VLR og TfS1992.142.LSR.

Som anført ovenfor har SKAT i sin afgørelse af 30. januar 2014 nægtet fradrag efter ligningslovens § 9 D med den begrundelse, at SKAT ikke finder det godtgjort, at du har haft særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads som følge af den kroniske lidelse. Din repræsentant er ikke enig i SKAT´s begrundelse om, at du ikke har haft særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads. Som det fremgår af beskrivelsen, måtte du anskaffe dig en bil efter operationerne for at kunne tage hjemturen fra arbejde, da du ellers skulle med flere busser og gå de sidste 4,5 km. Af helbredsmæssige hensyn var/er du derfor nødsaget til at benytte egen bil til befordring mellem hjem og arbejdssted. Som det fremgår af Landsskatterettens afgørelse refereret i TfS1992.142, er det uden betydning, om man har haft merudgifter i forhold til den øvrige lokalbefolkning.

Endvidere anfører SKAT, at det heller ikke af lægens udtalelse fremgår, hvorfor offentlige transportmidler ikke er anvendelige for dig. Som det fremgår af den nye udtalelse af 17. februar 2014, udløser det udtalt svimmelhed og føleforstyrrelser ud i armene, hvis du går mere end 100 meter eller sider i offentligt transportmiddel, f.eks. bus med talrige rystelser. Derfor er du ikke i stand til at tage offentlige transportmidler frem og tilbage til arbejde, hvor du bl.a. skal gå i alt 4,5 km og samtidig skal køre med skiftende busser med en varighed af ca. 4 timer dagligt.

Der er derfor heller ikke med den nu fremlagte udtalelse nogen tvivl om, hvorfor offentlige transportmidler ikke er anvendelige for dig. Landsretten anfører i dommen refereret i SKM2005.75.VLR, at vurderingen af, hvorvidt det er nødvendigt at afholde særlige udgifter som følge af invaliditet eller kronisk sygdom, må foretages på grundlag af samtlige sagens oplysninger, hvor dog en lægefaglig vurdering må tillægges særlig betydning. Dette foreligger der netop i din sag.

Der er derfor ingen tvivl om, at du har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, hvis du skal passe dit job, ligesom det klart fremgår ud fra en lægefaglig vurdering, at det er nødvendigt at afholde særlige udgifter som følge af din invaliditet.

Befordringsfradrag for indkomståret 2011 efter ligningslovens § 9 D opgøres til følgende:

Befordringsfradrag for indkomståret 2012 efter ligningslovens § 9 D opgøres til følgende:

Landsskatterettens afgørelse

Godtgør den skattepligtige, at vedkommende som følge af varigt nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, finder reglerne i ligningslovens § 9 C ikke anvendelse. Den skattepligtige kan i stedet fradrage normal befordringsudgift i det omfang, den overstiger 2.000 kr., samt den del af den faktiske befordringsudgift, der overstiger normal befordringsudgift i det pågældende tilfælde. Normal befordringsudgift opgøres, hvor offentlig befordring kan anvendes, som udgiften til billigste offentlige befordringsmiddel og ellers som udgiften ved brug af eget befordringsmiddel efter kilometertakster, der fastsættes af Skatterådet.

Dette følger af ligningslovens § 9 D (lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013).

Efter de nu foreliggende oplysninger kan det anses for godtgjort, at du ikke kan benytte offentlige transportmidler til befordring bopæl/arbejdsplads og derfor har haft merudgifter til befordringen. Du anses derfor for berettiget til fradrag for befordring bopæl/arbejdsplads i henhold til ligningslovens § 9 D med henholdsvis 32.190 kr. og 53.814 kr. for indkomstårene 2011 og 2012, hvilket er tiltrådt af SKAT.

De godkendte fradrag i henhold til ligningslovens § 9 C på henholdsvis 12.056 kr. og 19.959 kr. for indkomstårene 2011 og 2012 ophæves.

SKAT´s afgørelse ændres i overensstemmelse med ovenstående.