Kendelse af 14-02-2017 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] var ejet med 25 % af klagerens holdingselskab og 25 % af [virksomhed2] ApS. De restende 50 % var ejet af [virksomhed3] AG (Schweiz).

[virksomhed4] ApS blev stiftet af [virksomhed1] den 1. oktober 2007. Klageren var direktør for [virksomhed4] ApS fra den 14. august 2008 til den 17. august 2011.

[virksomhed4] ApS var stiftet med det formål at sælge og udvikle ejendomme. Selskabet ville opføre 13 nye ejerlejligheder i tagetagen på en ejendom i [adresse1]. Klageren og [person1] havde begge tidligere med at lede lignende projekter.

I forbindelse med [finans1]s konkurs fik selskabet likviditetsmæssige problemer. Selskabet blev herefter kunde i [finans2], men havde ikke mulighed for at opnå kredit.

Det er oplyst, at klageren og [person1] hver måtte låne selskabet 4.500.000 kr. således at de havde et tilgodehavende mod selskabet.

[virksomhed4] ApS havde en arbejdsretlig konflikt med [Fagforening1], da der ikke kunne opnås enighed om en overenskomst mellem [Fagforening1] og selskabets hovedentreprenør, [virksomhed5].

[virksomhed4] ApS blev taget under konkursbehandling den 17. august 2011.

Af kurators ekstraordinære redegørelse af 30. oktober 2012 fremgår følgende:

”Som led i behandlingen af konkursboet har kurator kunnet konstatere, at anseelige beløb opgjort til næsten DKK 10 mio. i perioden fra november 2008 til februar 2011 løbende er overført fra det nu konkursramte selskab til dettes ejere og tidligere ledere, [person2] og [person1]. Overførslerne er sket til nedbringelse af de to ejeres udlån til det nu konkursramte selskab.

Det er kurators opfattelse, at overførslerne – eller i hvert fald de af overførslerne, der ligger tættest på konkursens indtræden den 15. november 2011, hvor selskabet utvivlsom var insolvent – er omstødelige. Konsekvensen heraf er, at [person2] og [person1] må tilbagebetale de modtagne beløb.

Der har været ført en dialog mellem kurator og advokaten for [person2] og [person1] om forholdet. Det er ikke bestridt, at beløbene er overført til [person2] og [person1], men der er uenighed om, hvorvidt overførslerne er omstødelige. Ifølge konkurslovens § 81 skal en eventuel retssag om omstødelse anlægges inden et år efter konkursens indtræden, dvs. den 15. november 2012.

Der var ikke midler i boet til at føre en omstødelsessag.

SKAT har den 15. maj 2013 modtaget kopi af diverse EDB-bogføringsmateriale fra konkursboet efter [virksomhed4] ApS. Materialet er ikke blevet endeligt revideret. Det fremgår heraf, at saldoen på klagerens mellemregning med selskabet udgjorde 2.692.931,53 kr. i klagerens favør den 1. januar 2010, hvilket er i overensstemmelse med det opgjorte i selskabets seneste reviderede årsrapport. Den 20. december 2010 udgjorde saldoen på mellemregningskontoen 1.029.484,95 kr. i selskabets favør.

Bogføring og årsrapport er udarbejdet af [virksomhed6].

SKAT har på selskabets kontoudtog fra [finans2] fundet overførsler på mellemregningen, der er overført direkte til klageren og beskattet klageren af nettohævningerne på 1.029.484,95 kr.

Det er repræsentanten forklaret, at klageren har afholdt udgifter til indretningsarkitekt og til en refusionsopgørelse vedrørende [virksomhed4] ApS.

Der er fremlagt en af klageren udarbejdet specifikation vedrørende refusionsopgørelsen.

Klageren har ikke selvangivet løn fra [virksomhed4] ApS eller fra andre i 2010. [virksomhed4] ApS har ikke deklareret udbytte.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 1.029.484 kr. for indkomståret 2010.

Som begrundelse herfor er anført følgende:

”Ifølge det foreliggende materiale har du ikke alene modtaget dit udlån til selskabet retur, du har yderligere modtaget 1.029.484 kr.., som opgjort i [virksomhed4] ApS’ bogføring pr. 20. december 2010.

Beløbet på de 1.076.115 kr. bliver ikke genopkrævet af selskabet, og du har over for konkursboet hævdet, at beløbet ikke er omfattet af konkurslovens omstødelsesbestemmelser. Dette vil ifølge SKAT alene være en mulighed, hvis beløbet skal anses som løn til dig for dit arbejde for selskabet.

Du har på intet tidspunkt forud for 2009 modtaget løn fra selskabet, og beløbet kan ikke kritiseres som værende urimeligt stort, i forhold til det arbejde du har udført for selskabet..

SKAT har derfor afgjort, at 1.029.484 kr. beskattes som løn, jf. statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst nedsættes med 1.029.484 kr. for indkomståret 2010.

Der er nedlagt subsidiær påstand om, at de 1.029.484 kr. beskattes som aktieindkomst.

Til støtte herfor er det gjort gældende:

”Sagen vedrører, hvorvidt klagerens mellemregninger med selskabet [virksomhed4] ApS udviser et overskud i selskabets favør på DKK 1.029.484,00, som dermed ville være indkomst m.v. fra selskabet, som klageren skulle beskattes af.

Baggrunden for [virksomhed7] ApS’ konkurs

[virksomhed7] ApS havde – som adskillige andre inden for ejendomsbranchen – bankforbindelse hos [finans1]. En bank, der i perioden op til 2008 kunne tilbyde fordelagtige lånevilkår.

[finans1] gik dog i sommeren 2008 konkurs, og banken blev herefter overtaget af staten ved det statslige selskab Finansiel Stabilitet (”FS”). [finans1]s filialer blev bl.a. af FS overdraget til [finans2], hvor [person2] i dag er privatkunde.

[virksomhed7] ApS, hvis aktivitet udelukkende bestod af salg og udvikling af ejendomme kunne efter FS’s overtagelse af [finans1] ikke opnå nogen kreditgivning fra FS, som tidligere kunne opnås ved [finans1]. Det samme viste sig også at være tilfældet ved [finans2], som ikke agtede at lånefinansiere yderligere i ejendomsbranchen fra 2006-2011 til [virksomhed8] ApS.

Grundet den manglende kreditgivning i banken måtte klageren selv finansiere hele byggeriet for egne midler ved og bl.a. at tage lån i deres egne huse, sælge deres biler, optage kortsigtede kreditter i privat regi, samt låne fra familiemedlemmer for at finansiere byggeret, og således selv agere bank for at færdiggøre byggeriet, og opfylde deres forpligtelser overfor køberne af lejlighederne og foreningen [adresse1] Hus.

Klageren troede hele tiden på, at projektet kunne gennemføres med et mindre overskud, men da selskabet blev stævnet efter at byggeriet var færdiggjort, kunne klageren ikke længere stå inde for selskabets solvens og var forpligtet ved lov at lade det overgå til konkursbehandling.

Baggrunden for SKATs afgørelse af 10. februar 2014

Kurator for [virksomhed7] ApS overgav i forbindelse med sin afslutning af konkursbehandlingen noget bogføringsmateriale til SKAT.

SKAT modtog dette materiale 15. maj 2013. Dette materiale indeholdt bl.a. EDB-udtræk fra [virksomhed7] ApS’ bogføring for 2010. Dette materiale var ikke revideret af en revisor, og efter klagerens opfattelse var selskabets bogføring i 2010 ikke opdateret, hvilket dog ikke fremgik af det materiale, som SKAT modtog.

Af disse EDB-udtræk fremgik det af en af kontiene (”Mellemregning med MG”), at [virksomhed7] ApS havde et tilgodehavende på DKK 1.029.483,95 på mellemregningskontoen med klageren (bilag 2).

SKAT rettede på baggrund af dette materiale den 31. oktober 2013 henvendelse til klageren, og spurgte nærmere til mellemregningen. Endvidere havde SKAT dagen før bedt klageren kommentere på SKATs forslag til indkomstforhøjelse for 2009, idet SKAT af materialet fra kurator i [virksomhed7] ApS udledte, at klagerens kapitalindkomst for 2009 skulle forhøjes med renter af klagerens lån til selskabet. Den 21. november 2013 anmodede klageren om yderligere tid til at undersøge disse forhold.

Den 6. december 2013 foretog SKAT en indkomstforhøjelse af klagerens indkomst for 2009 på baggrund af, at klageren ikke kunne dokumentere, at han ikke havde modtaget renter af klagerens lån til [virksomhed7] ApS.

Den 17. december 2013 rettede klageren via sin advokat henvendelse til SKAT, hvori der bl.a. blev kommenteret på SKATs forespørgsel vedr. indkomståret 2010 (bilag 3).

Klageren har efterfølgende tilkendegivet at ville betale den forhøjede kapitalindkomst for 2009, idet klageren dog fortsat er af den opfattelse, at klageren aldrig har modtaget de omtalte renter. Den 9. januar 2014 modtog klageren udkast til afgørelse vedr. indkomståret 2010, som er enslydende med den senere afgørelse af 10. februar 2014 (bilag 1).

Den 12. februar 2014 meddelte klageren, at han vil forsøge at fremskaffe oplysninger fra [virksomhed7] ApS’ kurator, konkursboet efter [finans1] og i øvrigt eftergå [finans2] oplysninger for at dokumentere, at det af kurator fremsendte - og ikke reviderede - elektroniske bogføringsmateriale ikke er retvisende i forhold til klagerens mellemværende med [virksomhed7] ApS (bilag 4).

Dokumentation for udlæg afholdt af [person2] for [virksomhed7] ApS

Som ovenfor beskrevet blev [virksomhed7] ApS’ kreditfaciliteter og -muligheder indskrænket som følge af [finans1]s konkurs. Aktiviteterne i [virksomhed7] ApS krævede midlertidig likviditet i 2010.

Grundet den manglende kreditvillighed hos bankerne blev en betydelig del af denne likviditet til selskabet opnået ved, at [person2] personligt afholdt udlæg for [virksomhed7] ApS, som beskrevet ovenfor.

En række af disse udlæg blev dog
ikke bogført i 2010. At dette ikke skete, havde sin baggrund i, at [virksomhed7] ApS i perioden var i gang med at færdiggøre byggeriet og her i særlig grad at finansiere mangeludbedring for ejerforeningen [adresse1], efter et kontraktbrud med det udførende entreprenørfirma, for at opfylde selskabets forpligtigelser overfor køberne af lejlighederne og ejerforeningen. Selskabets indirekte ejere havde dermed ingen økonomisk interesse i at bringe selskabet i en konkurs ved deres egne udlæg.

Endvidere havde klageren omfattende arbejdsforpligtelser, herunder flere forretningsrejser, fra 2008-2010, hvorfor det ikke fremstod relevant at bogføre og indkræve udlæggene, når der muligvis ikke ville være dækning for udlæggene alligevel.

Generelt kan oplyses, at klageren gennemgående ikke anser EDB-udtrækket for 2010, som retvisende, og uegnet til at danne grundlag for en påligning af klagerens indkomst- forhold.

SKATs afgørelse af 12. februar 2014 har dog nødvendiggjort, at der blev fremskaffet materiale, som dokumentation for, at det af kurator forefundne regnskabsmateriale — som ikke er revideret — ikke var retvisende i forhold til at dokumentere, at [virksomhed7] ApS skulle have udestående udlæg for klageren, som berettiger til en indkomstforhøjelse for 2010.

Foreløbigt har klageren fremskaffet følgende udgifters bilag:

Ovennævnte dokumentation forventes suppleret af klageren snarest muligt.

Generelt kan oplyses, at klagerens gennemgående ikke anser EDB-udtrækket for 2010, som retvisende, og uegnet til at danne grundlag for en påligning af klagerens indkomstforhold.

Det kan således oplyses, at det efter klagerens opfattelse er bl.a. fejlagtigt, når der i EDB-udtrækkets (bilag 2) post 246 af 30. juni 2010står anført en udbetaling til klageren. Faktuelt var der tale om et udlæg, som klageren afholdte for en entreprenør for [virksomhed7] ApS, men der har på nuværende tidspunkt ikke kunnet fremskaffes dokumentation herom. Der er således tale om et forkert fortegn i opstillingen. Det er endvidere ikke korrekt, når den 1. juli (post 256) er anført endnu et tilgodehavende til klageren – her er også tale om et udlæg.”

I et supplerende indlæg har klagerens repræsentant yderligere anført følgende:

”Baggrund om [virksomhed4] ApS

[virksomhed4] ApS var et selskab, der blev stiftet med det formål at sælge og udvikle ejendomme. Selskabet blev stiftet i 2007 inden finanskrisen i 2008. [virksomhed4] ApS ville opføre 13 nye ejerlejligheder i tagetagen på en ejendom i [adresse1]. Både [person2] og [person1], der var ejere af [virksomhed4] ApS gennem deres respektive holdingselskaber, og som også forestod den daglige ledelse af projektet, havde begge tidligere erfaring med lignende projekter.

Budgetteringen af projektet skete i 2007. På dette tidspunkt var de forventede boligpriser for 2009-2010 væsentlig højere end de faktisk boligpriser viste sig at være. Salgsprisen var budgetteret til omkring kr. 40.000/m², mens den reelle salgspris lå et sted mellem kr. 20.000 - 30.000/m², jf. bilag 1.

I forbindelse med finanskrisen blev det klart, at estimatet for kvadratmeterprisen var for høj, hvilket i kombination med [finans1]s konkurs gav likviditetsmæssige problemer. Som følge af [finans1]s konkurs blev [virksomhed4] ApS kunder i [finans2], hvor selskabet ikke havde mulighed for at få kredit.

Oveni de likviditetsmæssige problemer, havde selskabet også en række andre problemer. Selskabet havde indgået aftale med et polsk håndværkerfirma som hovedentreprenør ved navn [virksomhed5]. Dette gav nogle faglige konflikter med [Fagforening1] {[Fagforening1]). [Fagforening1] kunne ikke blive enige om en overenskomst med [virksomhed5], hvilket resulterede i en blokade af byggeriet, jf. bilag 2, bilag 3 og bilag 4. Det var dog ikke kun byggearbejdet, der var blokaderamt. En sympatikonflikt betød, at der heller ikke kunne leveres byggematerialer til byggeprojektet, jf. bilag 5.

[person2] blev opsøgt på sin privat adresse af 150 demonstranter, der stod klar kl. 7 om morgenen med sang og musik for at vise deres utilfredshed med den manglende overenskomst, jf. bilag 5.

Da der ikke kunne leveres til [virksomhed4] ApS som resultat af sympatikonflikten, og da [virksomhed4] ApS var i likviditetsmæssige problemer, afholdt både [person2] og [person1] mange udlæg for [virksomhed4] ApS. Flere af disse udlæg er for leverancer, der er bestilt og betalt i eget navn, da der som nævnt var en konflikt omkring byggeprojektet samt manglende likviditet i [virksomhed4] ApS.

Konti ved byggemarkedet, [virksomhed9] i [by1]

[person2] og [person1] blev enige om, at [person1] den 11. maj 2010 måtte oprette en konto ved byggemarkedet, [virksomhed9] i [by1], da den konto [virksomhed4] ApS havde her, var overtrukket med over kr. 400.000,-. Dette medførte, at der ikke kunne købes yderligere på [virksomhed4] ApS' konto, før gælden var nedbragt. Herefter blev der i perioder bestilt store mængder materialer til byggeriet i [person1]s eget navn, jf. bilag 6. De perioder, hvor der er købt store mængder i [person1]s navn, falder sammen med de perioder, hvor der enten er købt meget lidt, eller slet ikke er købt på den konto som [virksomhed4] ApS har. [virksomhed4] ApS havde et meget konstant vareindkøb fra [virksomhed9] i [by1], jf. bilag 7. Dette indkøbsmønster ændrede sig, da [person1] åbnede den ovenfor omtalte konto i eget navn, hvorefter en stor del af byggematerialet til [virksomhed4] ApS blev købt på denne konto, finansieret af [person1] privat.

For at illustrere tydeligheden i samspillet mellem indkøbene på de to konti ([virksomhed4] ApS, bilag 7 og [person1]s, bilag 6), har jeg flettet fakturadatoerne sammen på et excel-ark, jf. bilag 8. Her kan det ses hvordan der i perioder, hvor der bliver købt atypisk lidt på [virksomhed4] ApS' konto, bliver købt store mængder på [person1]s konto.

Alle indbetalingerne på [person1]s konto, er betalt fra hans privat konto jf. bilag 9.

I alt er der indbetalinger for kr. 550.000,-. Hele dette beløb er udlæg for [virksomhed4] ApS, betalt af [person1]

Overførsel til [person3]

Der figurerer også 2 overførsler fra [person1]s konto, jf. bilag 6, til en konto i [virksomhed9] med nr. 31326. Denne konto tilhører [person4], [person3], jf. bilag 10. Overførslerne fra

[person1]s konto figurerer også på [person4], [person3]s konto, jf. bilag 10. [person3] arbejdede for [virksomhed5].

Overførslerne til [person3] er sket, så han selv har kunnet købe varer til byggeprojektet på [adresse1].

Det samlede beløb lyder på kr. 194.554,88 - kr. 25.330,00 = kr. 169.224,88 jf. bilag 6 og bilag 10.

Yderligere er der sket en kontooverførsel til [person4] på kr. 75.000,00, jf. bilag 11. Denne overførsel er ligeledes sket fra [person1]s privat konto til dækning for varekøb til byggeprojektet på [adresse1].

Oplysninger angående mellemregningskontoen

[virksomhed6] var [virksomhed4] ApS' rådgiver vedrørende regnskab og bogføring. Kontoplaner m.v. var opstillet af [virksomhed6]. Bogføringen på de mellemregningskonti, som [person2] og [person1] havde med [virksomhed4] ApS blev udført af [virksomhed6]. Der er i overensstemmelse med praksis ikke lavet lånebeviser mellem selskabet og [person2] eller [person1]

[person2] og [person1] troede gennem hele forløbet, at byggeprojektet kunne gennemføres med et mindre overskud, men da der blev lagt sag an mod selskabet, efter byggeriets afslutning, grundet mangelfuldt arbejde udført af [virksomhed5], kunne [person2] og [person1] ikke længere stå inde for selskabets fortsatte drift, og måtte lade [virksomhed4] ApS overgå til konkursbehandling.

Der blev afsagt konkursdekret over selskabet [virksomhed4] ApS den 15. november 2011

SKAT's revision af og kontrolbesøg ved [virksomhed7] ApS og [virksomhed1], juni 2010

I juni 2010 pågik der en revision af [virksomhed4] ApS og det daværende moderselskab, [virksomhed1] ApS. Den 11. juni blev der i forbindelse med denne revision afholdt et møde med [person2], repræsentanter fra [virksomhed6] og repræsentanter fra SKAT. Revisionen og mødet blev foretaget af [Skattecentret], der var blevet pålagt at foretage revision af selskabets skatteansættelse, herunder gennemgang af anmeldt merværdiafgift af SKAT,

Hovedcentret, jf. bilag 12. Denne kontrol fandt sted i samme periode, hvor SKAT påstår, at både [person1] og [person2] skulle have foretaget maskeret udlodning.”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

SKAT har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Klagen vedrører indkomståret 2010 og spørgsmål om beskatning af et vederlag på 1.029.484 kr. Den pågældende har udlignet sin mellemregningskonto med sit selskab, og udtaget mere end han efter det foreliggende har udlånt til selskabet. Differencen, eller 1.029.484 kr., er pågældende beskattet af som løn i henhold til statsskattelovens§ 4. Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse stadfæstes.

Det fremgår positivt af sagen, at saldoen på klagerens mellemregning med selskabet udgjorde 2.692.931,53 kr. i klagerens favør den 1. januar 2010. Den 20. december 2010 udgjorde saldoen på mellemregningen derimod 1.029.484 kr. i selskabets favør. Det er det sidstnævnte beløb pågældende er beskattet af indkomståret 2010.

SKAT er enig i forslag til afgørelse.

SKAT kan supplerende oplyse, at SKAT ved sin afgørelse har lagt væk på de bogførte mellemregningskonti.

SKAT har i den forbindelse konstateret, at de debiteringer, der er bogført på mellemregningskontiene kan genfindes ved krediteringer i selskabets bank. Således er det på dette punkt konstateret, at kontiene er omhyggeligt bogført helt frem til d. 20. december 2010, hvor de sidste overførsler til klageren finder sted. Det ses, af både bankkonto og bogføring, at klageren modtager 50.000 kr. d. 3. december 2010, 25.000 kr. d. 15. december 2010 og afslutningsvis 50.000 kr. d. 20. december 2010.

SKAT har ikke haft mulighed for, at kontrollere krediteringerne på mellemregningskontiene. Klagerne valgte ved sagens behandling i SKAT ikke har følge SKAT's opfordring til at fremlægge private kontoudtog fra klagerens egne bankkonti. Imidlertid har SKAT konstateret, at saldi på klagerens mellemregningskonti endte med næsten samme resultat, hvilket taler for, at der er ført et eksternt regnskab med klagernes mellemværende med selskabet.

SKAT har konstateret, at der er ført en grundig afstemning af selskabets bogholderi pr. 30. juni 2010. På dette tidspunkt er der bogført kendte skyldige omkostninger. Der er med bogføringsdato d. 30. juni 2010 bogført en lang række udgifter, der først i realiteten hæves på en senere dato, jf. de faktiske kontoudtog fra banken. Disse er ved bogføringen tekstet med dato og levarandørnavn, f.eks. 30-06-2010 bilag 187 "28/7 [virksomhed10]" 650,00 kr.

Sådan er der også ført 17 posteringer på mellemregningskontoen med [person2] pr. 30. juni 20 l 0. Der er tale om betalinger som [person2] har foretaget på vegne af selskabet d. 2. september 2010 til f.eks. [virksomhed11], [virksomhed12] og [virksomhed13], for mellem 19,00 kr. og 3.707,20 kr.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klagerne fremkommet med en række bilag, der ifølge klagerne dokumenterer, at klagerne har afholdt en række udgifter fra egne konti, som rettelig burde have været bogført i selskabet, via deres respektive mellemregningskonti. Den skattepligtige skulle således have betalt i alt 550.000 kr. til [virksomhed9] og 244.224 kr. til [person3]. Disse betalinger har ifølge det fremlagte fundet sted i perioden fra 17. maj 2010- 29. juli 2010. Betalingerne til [virksomhed9] er fra egen personlig bankkonto til egen personlig konto i [virksomhed9], hvor der ikke er fremlagt bilag for, hvad som er købt.

Det har formodningen imod sig, at det skulle forholde sig som klager oplyser.

For det første vil det afgørende bryde med det forhold, at de to klagere har været stillet lige med hensyn til, hvad de udlånte til og fik retur fra selskabet. Hvis det skulle forholde sig sådan, at den ene skulle have afholdt en række store udlæg på vegne af selskabet, modsat medejeren kunne man forvente, at overførslerne som selskabet foretog sidst på året, alle var gået til den ene, og ikke med lige store beløb

til hver, som sket.

For det andet kan de næppe antages, at man ved afstemningen pr. 30. juni 2010 har overset de store beløb, der angives at være betalt før 30. juni på vegne af selskabet, men man har husket en række mindre udlæg, helt ned til 19. kr. med.

For det tredje kan det næppe antages, at der skulle være oprettet en konto hos [virksomhed9] d. 10. maj 2010 i privat regi, men på vegne selskabet med den begrundelsen, at selskabets konto var trukket op til grænsen. Der er herved lagt vægt på, at der d. 12. maj 2010 er overført 600.000 kr. fra selskabets bankkonto til både den skattepligtige og medejeren

SKAT er enig i, at der er foretaget indbetalinger til selskabets konto i [virksomhed9], som ikke kommer fra selskabets bankkonto. Der er ingen oplysninger om midlernes herkomst.

SKAT finder ikke, at klagerne har dokumenteret, at selskabets bogførte mellemregningskonti er forkerte, og lægger også vægt på, at klageren fortsat har valgt ikke at fremlægge kontoudskrifter fra personlige konti i pengeinstitutter.”

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse til sagsfremstilling

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”Supplerende oplysninger om udlæg for [virksomhed4] ApS

Fordi [virksomhed4] ApS blev udsat for blokadeaktioner fra [Fagforening1], som efterfølgende iværksatte en sympatiblokade, var det ikke muligt for [virksomhed4] ApS at få leveret varer til selskabsadressen eller bestille varer i selskabets navn, idet det som bekendt ligger i en sympatiblokades natur, at det selskab, som udsættes for en sympatiblokade efter de overenskomstmæssige regler, ikke må serviceres af danske leverandører eller selskaber, som har overenskomst.

Derfor måtte ejerne [person1] og [person2] gå "undercover" for at få materialer. For at undgå tvivl skal det bemærkes, at [Fagforening1] ikke havde og aldrig har haft noget retskrav på, at [virksomhed4] ApS skulle tegne en overenskomst. Dette er som bekendt et rent forhandlingsspørgsmål mellem [virksomhed4] ApS og [Fagforening1]. Parallelt med dette forløb - som er beskrevet i tidligere indlæg for Landsskatteretten - gik [virksomhed4] ApS' bank - [finans1] - konkurs. [finans1] blev i forbindelse med konkursen overtaget af statens selskab for afvikling af finansielle selskaber, Finansiel Stabilitet. Finansiel Stabilitet ville ikke give yderligere kredit til ejendomsudviklingsprojekter på daværende tidspunkt. Faktisk var og er netop formålet med Finansiel Stabilitet, at de konkursramte bankers lånearrangementer skulle nedbringes eller helt opsiges. Også derfor måtte ejerne af [virksomhed4] ApS - klagerne - nu træde til som sidste finansieringskilde for selskabet, hvis konkurs skulle undgås, hvilket klagerne naturligvis kæmpede for skulle undgås. En undgåelse af konkurs forudsætter naturligvis, at [virksomhed4] ApS' ejendomsprojekt på [adresse1] blev afsluttet og lejlighederne overdraget til køberne, jf. de allerede indgåede købsaftaler, der krævede levering af de færdigbyggede lejligheder i indflytningsklar stand.

Derfor blev varerne bestilt og købt i [person1] og [person2]s navn, men som udlæg for [virksomhed4] ApS.

Skatteankestyrelsen har udarbejdet følgende forslag til afgørelse:

"Det er ikke ved de fremlagte fakturaer, kontoudtog fra [virksomhed9] m.v. dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter. Hævningerne anses herefter at være tifg6et klageren som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4."

(Side 8, in fine i forslag til afgørelse)

Klagerne fastholder, at de netop har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter. Det bemærkes samtidig, at det ikke kan være afgørende, om de konkrete hævninger direkte kan henføres til de enkelte udlæg. Alene det, at klagerne - efter klagernes opfattelse - har frembragt dokumentation for udlæg for selskabet, må betyde, at klagernes skatteansættelse nedsættes tilsvarende med udlægget, idet dette dokumenterer, at mellemregningskontoen ikke var opdateret, og således manglede udlæg for ejerne.

På den baggrund vil klagerne nu fremlægge yderligere materiale, som yderligere viser, at klagernes køb i [virksomhed9] gik til [projekt1] - og dermed er udlæg for selskabet.

Underliggende bilag for køb hos [virksomhed9] A/S

Som nyt bilag 14 fremlægges underliggende bilagsmateriale indhentet fra [virksomhed9] A/S med angivelse af, hvilke varer som er blevet købt.

Det fremgår klart af en gennemgang af materialet, at det er byggemateriale, som er blevet købt.

Nedenfor gennemgås eksempler på disse byggematerialer, som den ene af ejerne - [person1] - købte for at anvende til [projekt1]:

Eksempler fra bilagsmaterialet

[...] – Branddøre

Som eksempel fremhæves side 259 i bilag 14, som indeholder faktureringen af en "[...] B0303SBD". Der er således tale om en branddør beregnet til en uopvarmet trappeopgang, jf. bilag 15, som indeholder en kort produktbeskrivelse. Døren [...] BD30M/35dB er en branddør og lydhæmmende dør. Her står BD30M for branddrøj dør, som opfylder bestemte sikkerhedskriterier, jf. bilag 15. Udtrykket "35 dB" er en angivelse for, hvor lyddæmpende døren er. Her står 35db for 35 decibel, hvilket er den sædvanlige forkortelse for decibel.

En dør som denne er typisk en dør til opgange, da det her er et krav, at døren er brandsikker, så branden ikke spreder sig hurtigt fra opgang til lejlighed eller omvendt, jf. bilag 15.

[projekt1] var det eneste ejendomsprojekt, som ejerne af [virksomhed4] ApS var involveret i, og det er derfor oplagt, at det er til dette formål, at døren er indkøbt.

Udover at det ligger i produktets natur, at det ikke er tilkendt et almindelig parcelhus, kan det også dokumenteres, at det var præcis de døre, som også blev brugt ved [projekt1], jf. bilag 16.

Bilag 16 indeholder en mailkorrespondance mellem den ene klager - [person1] – og [by2] Kommunes tekniske forvaltning, som i forbindelse med en midlertidig ibrugtagningstilladelse ville besigtige projektet, selvom det ikke var afsluttet endnu.

Af mailen af 19. december 2008 fremgår det, at det netop er "[...] B035 M DB dør, som er lyddæmpet med 35 DB", som anvendes i [projekt1]. Selvom mailkorrespondancen ikke måtte bevise, at det er den specifikke dør anført i bilag 14, som er omtalt i mailkorrespondancen, kan der dog herefter umuligt være tvivl om, at dørene i ejendommens opgang var [...]-døre i den model, som er angivet bilag 14's faktura til [person1], idet det må lægges til grund, at det selvfølgelig er ens døre i en opgang, og idet [person1] antageligvis ikke kan have nogen interesse i at indkøbe en branddør til sig selv, når han bor i et parcelhus og derfor hverken har en opgang eller behov for en branddør.

Den ovenfor beskrevne dør er et eksempel på en af de driftsudgifter, som klager [person1] har købt på sin egen konto i [virksomhed9] for egen regning på vegne af [virksomhed4] ApS. Denne dør er som resten af købene fra [person1]s konto i [virksomhed9] anvendt til [virksomhed4] ApS' byggeprojekt.

Solfangere

Udover eksemplet med branddøren kan der også henvises til, at [projekt1] skulle have solfangere installeret.

Oprindeligt søgte [virksomhed4] ApS gennem artikten på [projekt1], [person5], [by2]s Kommune om tilladelse til at installere solfangere (en del af solcelleanlæg) på tagene på [adresse1]-ejendommen.

[by2]s Kommune meddelte den 3. december 2009, at kommunen ikke ville acceptere solcelleanlæg, som var synlige fra den udvendige facade, men at installationen af solcelleanlæg kunne accepteres, hvis de alene blev opsat ud mod ejendommens indvendige gård, jf. bilag 17:

''Elpaneleme er ikke farve- og udseendemæssig forenelig med det røde tegltag, hvorfor projektet ikke kan godkendes. Vi vil dog kunne acceptere installationen mod gården, f.eks. i den nordlige del af karreen (sydside mod gård)."

Klagerne købte herefter solceller til [virksomhed4] ApS' byggeprojekt på [person1]s private konto i [virksomhed9], som det fremgår af bilag 14, side 67.

Grundet konflikten med fagforeningerne og den skrantende økonomi i [virksomhed4] ApS blev disse solceller imidlertid aldrig installeret på taget og blev således en del af konkursboet.

De ovenfor beskrevne solfangere er således endnu et eksempel på driftsudgifter, som klager [person1] har købt på sin egen konto i [virksomhed9] for egen regning på vegne af [virksomhed4] ApS. Der samme gør sig gældende for alle de andre byggematerialer der er indkøbt på klagernes private konti i [virksomhed9], herunder parketgulve, gipsplader, vægopsætningsrigge, maling spartelmasse osv. der alle er essentielle bygningsmaterialer for at færdiggøre lejlighederne.

Klassifikationen af beskatningsgrundlaget som maskeret løn

Såfremt Landsskatteretten måtte stadfæste SKATs beløbsmæssige opgørelse i sin helhed, gøres

det endvidere subsidiært gældende,

at klagerne skal beskattes af henholdsvis kr. 1.076.115 for [person1] og kr. 1.029.484,95 for [person2] som aktieindkomst frem for maskeret løn, jf. personskattelovens§ 4 a, stk. l, nr. 1.”

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Landskatteretten lægger til grund, at klager i indkomståret 2010 har foretaget sådanne hævninger i selskabet, at dette den 20. december 2010 havde et tilgodehavende mod klageren på 1.029.484 kr., jf. den fremlagte udskrift af mellemregningskontoen. Hævningerne, der ikke er tilbagebetalt, anses herefter for at være skattepligtig indkomst for klageren jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Landskatteretten finder ikke, at det er godtgjort, at disse hævninger delvis modsvares af, at klageren skulle have foretaget ikke-refunderede udlæg for selskabet. Landskatteretten har lagt vægt på, at de påståede udlæg ikke fremgår af mellemregningen eller bogføringen for selskabet, der i øvrigt anses for at være ført omhyggeligt frem til den 20. december 2010, ligesom klageren ikke har rettet krav på dækning af disse udlæg mod konkursboet, der havde rejst et betalingskrav om betaling af saldoen i henhold til mellemregningen mod klageren.

SKATs afgørelse stadfæstes.