Kendelse af 10-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 15-01-2016

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Københavns Byret den 31. marts 2017. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2010 og 2011 herudover rådgivnings- og konsulentvirksomheden [virksomhed1] s.m.b.a., hvor han ydede regnskabs- og skattemæssig bistand fortrinsvis til udlændinge bosat i Danmark.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret en indsætning på 255.264 kr. svarende til 150.000 PLN på klagerens bankkonto i indkomståret 2010, som efter SKATs opfattelse ikke har kunnet afstemmes med klagerens bilagsmateriale.

SKAT har endvidere beregnet klagernes årlige privatforbrug til henholdsvis 16.725 kr. og 83.385 kr. ud fra klagerens selvangivelse for indkomstårene 2010 og 2011.

Som følge af det lave privatforbrug har SKAT anmodet om klagerens egen opgørelse over privatforbrug for indkomstårene samt anmodet klageren om en forklaring på, om han har haft yderligere indkomst i de pågældende indkomstår.

Klageren er ikke fremkommet med en opgørelse over sit privatforbrug. Klageren har oplyst over for SKAT, at han har haft svært ved at opgøre sit privatforbrug, da det vedrører flere år tilbage.

Klageren har desuden oplyst, at han har lejet et værelse hos sin mor. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for sin bopæl, men SKAT har ved beregning af klagerens privatforbrug lagt til grund, at klageren har bopæl hos moderen.

SKAT har endvidere anmodet klageren om oplysninger omkring indsætningen på 255.264 kr. SKAT har herunder anmodet om dokumentation for lånet i form af et lånedokument, oplysninger om långiver samt dokumentation for pengeoverførslen fra långivers konto.

Klageren har over for SKAT oplyst, at lånet var til klagerens selskab [virksomhed1] s.m.b.a., men at det blev overført via klageren privat, da det økonomisk var mere fordelagtigt. Pengene stammer fra klagerens fars stedsøn, som bor i USA.

Klageren har til brug for skattesagen fremlagt dokumentation for lånet i form af en efterfølgende erklæring fra [person1] om, at [person1] har lånt penge til [virksomhed1] s.m.b.a. Erklæringen er ikke dateret.

Klageren har herudover fremlagt kontoudtog fra [finans1], hvor betalingsoplysningerne fremgår. Lånet er dog ikke dokumenteret i form af et skriftligt lånedokument. Klageren har overfor SKAT oplyst, at han ikke har kunnet fremskaffe et lånedokument, idet långiver var alvorligt syg.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt SKATs afgørelse af den 13. januar 2013, hvoraf det fremgår, at SKAT ikke har ændret selskabet [virksomhed1] s.m.b.a.s skattepligtige indkomst som følge af det modtagne lån på 255.264 kr..

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2010 og 2011skønsmæssigt med henholdsvis 363.858 kr. og 41.934 kr.

Indsætning i indkomståret 2010

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse vedrørende den konkrete indsætning på 255.264 kr. anført følgende:

”SKAT har anset beløbet modtaget fra udlandet kr. 255.264,- som værende en skattepligtig gave omfattet af Statsskatteloven § 4, litra c.

Der er herved lagt til grund, at det fremlagte udaterede lånedokument (certifikat) ikke kan tillægges betydning, da det bærer præg af at være udarbejdet i forbindelse med SKATs anmodning herom.

Der er ikke for SKAT fremlagt et lånedokument, hvoraf der fremgå oplysninger om bl.a. lånets løbetid, forrentning, låneperiode, afviklingsvilkår og oplysninger om sikkerhed. Der foreligger alene et udateret certifikat om at [person1] har lånt [virksomhed1] SMBA et beløb på PLN 140.000.

Der foreligger ikke dokumentation for, at pengeoverførslen stammer fra din fars amerikanske stedsøns konto og, at han efter sine indkomst- og formueforhold har haft mulighed for at yde et lån til dig af den pågældende størrelse.

Af bankoverførslen fremgår at beløbet er overført fra en [person2] og ikke fra [person1]

SKAT tillægger ikke betalingsoplysningerne på kontoudtoget fra [finans1] om, at beløbet er et lån til dit SMBA nogen betydning, idet noteringen er udokumenteret.

Beløbet er indsat på din private konto og er derefter af dig overført til SMBA’et. Beløbet anses af SKAT for derefter at være et lån fra dig til selskabet.

Det er således ikke dokumenteret, at der er realitet bag det optagne lån, herunder at det er selskabet, der reelt skulle være låntager. Beløbet er derfor betragtet som en skattepligtig gave til dig, som er omfattet af reglerne i Statsskattelovens § 4, litra c!

(...)”

Yderligere indkomst i indkomståret 2010 og 2011

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse vedrørende klagerens skønnede yderligere anden personlig indkomst for indkomståret 2010 og honorarindtægter for indkomståret 2011 anført følgende:

”(...)

Der er især lagt vægt på, at resultatet nu giver plads til et passende privatforbrug. Som passende privatforbrug er der som udgangspunkt brugt 179.319 kr.(for 2009), som er det gennemsnitligt årlige forbrug for en enlig mand under 60 år, ifølge Danmarks Statistiks beregninger. Du kan se Danmarks Statistiks beregninger på statistikbanken.dk/fu10.

Ved skønnet er der henset til din oplysning om, at du alene betaler 1.500 kr. pr. måned af en husleje på ca. 3.000 kr. i forhold til en forudsat gennemsnitlig husleje på 6.000 kr. pr. måned. Herved reduceres det ovenfor nævnte gennemsnitlige privatforbrug med 54.000 kr.

Der er endvidere henset til, at du deler husstand med din mor, der alene modtager laveste folkepensionsbeløb, og det kan således ikke antages, at hun kunne bidrage helt eller delvist til dækning af dit privatforbrug.

Ved den skønsmæssige privatforbrugsopgørelse er der, jf. vedlagte regneark, taget højde for det af SKAT beregnede privatforbrug før ovennævnte skattemæssige regulering.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at indkomsten for hvert af indkomstårene 2010 og 2011 nedsættes til 0 kr. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Klageren har anført følgende:

”(...)

Det skal ses som en fortsættelse af en tidligere klage vedrørende året 2009 – Bilag 2.

Jeg vil herunder kommentere Skats sagsfremstilling fortløbende, som den er blevet fremstillet.

Vedrørende 2010:

Se venligst Bilag 3, som bekræfter/dokumenterer, at [person1] har ydet lån kr. 255.264 til selskabet [virksomhed1] smba.

Han hedder [person1], men i polske pas bliver mellemnavnet ikke anvendt.

Beløbet blev overført til min private [finans1] konto, da valuta vekslings-kurser i [finans1] er meget fordelagtige: kun 0,3 % afvigelse fra den offentlige middelkurs.

Dette lån er blevet bogført, både med rente og afdrag, i [virksomhed1]’s regnskab, der er blevet godkendt af Skat – se venligst Bilag 4.

Vedrørende gennemsnitligt privatforbrug:

Jeg har virkeligt været igennem svær tid, og har måttet lide mange afsavn, da jeg forsøgte at køre et nystartet firma op.

Jeg har samtidig fået stor støtte ag min moder, som jeg er samboende med.

Det var mit forsøg på at klare mig selv, og for ikke at blive til belastning for bistandssystemet.

Og så bliver mit privatforbrug automatisk og ukritisk sammenlignet med gennemsnitlige danskeres.

Sagsbehandleren lægger til grund nogle tekniske beregninger, og hun har intet som helst håndgribeligt, som skulle understøtte hendes påstande. Der er blot formodninger og antagelser.

Jeg har, allerede i den tidligere klagesag for 2009, uddybet mit privatforbrug – Bilag 2.

Vedrørende 2011:

Og igen en skatteansættelse forhøjet til gennemsnitligt privatforbrug.

Jeg skal henvise til tidligere forklaringer for året 2010.

(...)”

Til sagsfremstillingen er klageren kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Jeg har adskillige bemærkninger til sagsfremstillingen, samt til forslaget til afgørelse, men jeg vil holde mig til de, for mig, mest væsentlige.

Jeg anser det for værende helt forkert, at påtvinge mig et gennemsnitligt dansk privatforbrug. I stedet for, mener jeg, at gennemsnitligt forbrug for kontanthjælpsmodtagere i Danmark helt afgjort er det mest passende.

Og så er der tale om aldeles andre, mindre beløb.

Der foreligger intet, der skulle vise/bevidne mit påståede mere-forbrug i forhold til gennemsnitligt privatforbrug for kontanthjælpsmodtagere.

Et lille eksempel:

Jeg vil fortsat fastholde, at der findes ingen som helst håndgribelige beviser i sagen, men blot formodninger og antagelser – pure opspind af en over-kreativ fantasi.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret.

Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesterets afgørelse refereret i SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som SKAT har udarbejdet, at klagerens privatforbrug i indkomstårene 2010 og 2011 udgjorde henholdsvis 16.725 kr. og 83.385 kr.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han har haft en yderligere indkomst i indkomstårene 2010 og 2011, der stammer fra ikke-skattepligtige midler eller midler, der allerede er beskattede, og som kunne dække privatforbruget.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at han har fået økonomisk støtte af sin mor, eller hvordan han på anden vis har klaret sig økonomisk.

Da klagerens privatforbrug herefter ikke giver mulighed for, at klageren klageren/klagerens husstand kan have et rimeligt privatforbrug, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, og § 5, stk. 3.

SKAT har ved beregning af klagerens privatforbrug taget udgangspunkt i et gennemsnitligt privatforbrug opgjort i Danmarks Statistik og har herefter foretaget en reduktion i det fastsatte privatforbrug på 54.000 kr. i begge indkomstårene 2010 og 2011. Dette under hensyntagen til klagerens forklaring om sin lave husleje, da han lejede et værelse hos sin mor.

Efter den skønsmæssige forhøjelse af den personlige indkomst ligger forbruget for indkomståret 2010 og 2011 på et niveau, som man må anse for passende, når klagerens forhold tages i betragtning.

Klageren har modtaget et pengebeløb på 255.264 kr. i indkomståret 2010.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at pengebeløbet var et lån til klagerens selskab [virksomhed1] s.m.b.a., som gik gennem klagerens privatkonto og ikke var til klageren selv. Det er derfor berettiget, at SKAT har anset indsætningen for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er lagt vægt på, at låneforholdet ikke er dokumenteret ved et underskrevet lånedokument, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrags- og rentebetaling, eller at pengene var tiltænkt klagerens selskab [virksomhed1] s.m.b.a.

Der er ligeledes blevet lagt vægt på, at den fremlagte erklæring fra klagerens familie omkring låneforholdet ikke er dateret og først er fremkommet efterfølgende til brug for behandlingen af klagerens skattesag, og at pengestrømmen fra långiver til klageren ikke kan følges.

Herefter anses der ikke at være grundlag for at ændre SKATs forhøjelse af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010 og 2011, og afgørelsen stadfæstes.