Kendelse af 22-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2017

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS (herefter selskabet), cvr-nr. [...1]. Selskabets formål er ifølge vedtægterne at drive handel, industri og konsulentvirksomhed. I selskabet drives virksomheden [virksomhed2], som sælger fliser og klinker. Selskabet drives fra ejendommen [adresse1], [by1].

Af CPR-registeret fremgår, at klageren havde bopæl [adresse1], [by1], fra 15. juli 1983 og frem til 24. november 2011.

Af selskabets årsrapport for 2008 fremgår, at der er afholdt udgifter til indretning af lejede lokaler for i alt 542.117 kr., og af selskabets årsrapport for 2009 fremgår, at der er sket en tilgang til udgifter til indretning af lejede lokaler for i alt 513.136 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 564.117 kr. for indkomståret 2008, og med 513.163 kr. for indkomståret 2009. SKAT har anset selskabets afholdelse af ombygnings-, nybygnings- og renoveringsudgifter på ejendommen [adresse1], [by1], for maskeret udlodning til klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Af SKATs afgørelse fremgår bl.a.:

”Ombygnings-, nybygnings- og forbedringsudgifter – indkomstårerne 2008 og 2009

I forbindelse med ligningsmæssig behandling af selskabet [virksomhed1] ApS er konstateret, at selskabet har afholdt ombygnings-, nybygnings- og forbedringsudgifter på ejendommen [adresse1], [by1].

I selskabet er udgifterne behandlet som indretning af lejede lokaler. Ved mødet på selskabets adresse kunne konstateres, at der bl.a. er tale om nyt tag, nye tagrender, nye spær m.v. Der er også nybygning af et tårn, samt etableret terrasse og bygget lagerlokaler.

Der er endvidere lavet kloakarbejde. Der er også indkøbt porte samt isoleringsmaterialer. Endelig er der udgifter til belægning m.v.

Det kan supplerende oplyses, at en stor del af bilagene i selskabet ikke opfylder "fakturabetingelserne". Der er f.eks. bare overført beløb - uden faktura – i mange tilfælde til udlandet.

De samlede udgifter har i 2008 udgjort 564.117 kr. og 2009 udgjort 513.163 kr.

Det vurderes, at de foretagne arbejder har en varig værdiforøgelse af ejendommen, og ejeren skal derfor beskattes som maskeret udlodning, jf. Ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Se også afgørelse fra Højesteret - SKM 2008.384HR.

”

(...)

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at SKATs ansættelse for indkomståret 2008 nedsættes til 0 kr., og at ansættelsen for indkomståret 2009 nedsættes til 0 kr.

Til støtte for disse påstande har repræsentanten anført følgende:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for beskatning som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, idet [person1] havde et tilgodehavende på [virksomhed1] ApS, der overstiger de af selskabet afholdte ombygnings-, nybygnings- og forbedringsudgifter på ejendommen [adresse1]. Det gøres således gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person1] af noget beløb som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Det gøres nærmere gældende, at [person1] er personlig låntager og debitor, hvad angår lånet fra selskabet i Panama. Der henvises herved til den notariserede skrivelse af den 17. juli 2013 om indfrielse af det samlede udlån fra [finans1] i bilag 3.

Det gøres desuden gældende, at når det samlede lånebeløb i 2008 og 2009 er indsat på [virksomhed1] ApS' konto, er der herved for [person1] opstået et tilgodehavende hos selskabet svarende til det samlede lånebeløb, [virksomhed1] ApS har fået overført på vegne af [person1].

Når lånebeløbene til [person1] er blevet anvist indsat på [virksomhed1] ApS' konto, skyldes det blot, at [person1] havde for øje, at de omhandlede ombygnings-, nybygnings- og forbedringsudgifter på ejendommen [adresse1] var af hensyn til virksomheden, [virksomhed2], i regi af [virksomhed1] ApS, samtidigt med at han allerede på daværende tidspunkt i 2008 ønskede ejendommen [adresse1] overdraget til selskabsregi, hvilket imidlertid viste sig hindret af den verserende bodelingssag helt frem til afslutningen af denne i 2012.

Selskabet har faktisk ikke behandlet de modtagne beløb som skattepligtige indtægter eller tilskud, men derimod som lån. Selv om de indsatte lånebeløb ikke er ført direkte på mellemregningskontoen med [person1], gøres det gældende, at forholdet må anskues tilsvarende, som hvis det havde været tilfældet.

Det gøres således gældende, at de af [virksomhed1] ApS afholdte ombygnings-, nybygnings- og forbedringsudgifter på ejendommen [adresse1] de facto er afholdt af [person1]s egne midler, blot via [virksomhed1] ApS. De af selskabet afholdte ombygnings-, nybygnings- og for­ bedringsudgifter på ejendommen [adresse1] på vegne af [person1] overstiger ikke det samlede tilgodehavende, [person1] har hos selskabet. Når de omhandlede udgifter på [person1]s ejendom [adresse1] således er afholdt af hans egne midler, gøres det gældende, at der under ingen omstændigheder er grundlag for den af SKAT gennemførte udlodningsbeskatning.”

Af repræsentantens brev til Skatteankestyrelsen af 30. juni 2016 fremgår bl.a.:

”(...)

Som drøftet på mødet den 2. juni 2016 - og som anført i referatet af mødet - må lånet fra udlandet til [person1] betragtes som et anfordringslån. Ligeledes er det korrekt, at overførslerne, det vil sige afdragene (ydelserne) på lånet, begyndte efter, at [person1] modtog skrivelse om indfrielse, jf. sagens bilag 3.

Efter mødet den 2. juni 2016 har [person1] på ny søgt efter en oprindelig låneaftale, men desværre uden held. Det oprindelige låneforhold mellem [person1] og selskabet i udlandet kom dog som tidligere oplyst i stand via [person1]s bror, [person2], der var ansat i det udenlandske selskab. Som ligeledes tidligere oplyst i sagen, var overdragelsen af ejendommen [adresse1] til [person1] på daværende tidspunkt ikke tinglyst på grund af den verserende bodelingssag, og derfor ville hverken banker eller kreditforeninger finansiere de i sagen omhandlede ombygnings-, nybygnings- og forbedringsudgifter på ejendommen. Det var således bodelingssagen, der var baggrunden for [person1]s optagelse af lånet i udlandet, idet bodelingssagen var til hinder for optagelse af et bank- eller realkreditlån.

I forbindelse med låneoptagelsen i udlandet var det oprindeligt forudsat, at bodelingssagen snarligt ville være afsluttet, samt at tinglyst overdragelse af ejendommen [adresse1] ligeledes snarligt ville foreligge, hvorefter lånet i udlandet skulle afløses af et realkreditlån i ejendommen.

Ved den oprindelige låneoptagelse i udlandet var det således forudsat, at der skulle være tale om et korterevarende udlån. Forrentningen var aftalt at skulle svare til forrentningen af et realkreditlån.

Tinglysning af ejendomsoverdragelsen skete imidlertid først den 14. maj 2012, jf. sagens bilag 2.

Efter at [person1] havde fået tinglyst adkomst til ejendommen [adresse1], begyndte det långivende selskab i udlandet at presse på for, at [person1] skulle få optaget et realkreditlån i Danmark med henblik på at indfri lånet i udlandet. Grundet den mellemkommende finanskrise var det dog ikke muligt for [person1] at optage et realkreditlån i ejendommen [adresse1], da han havde opnået endelig tinglyst adkomst til denne.

Uanset, at det ikke var muligt at optage et realkreditlån i ejendommen, ønskede det udenlandske selskab i Panama at opsige den indgåede låneaftale. Dette førte til drøftelse om, hvorledes låneforholdet kunne afvikles. Disse drøftelser foregik mellem [person1]s advokat, [person3], og [person1]s bror, [person2], på vegne af det udenlandske selskab. Drøftelserne førte til, at [person1] og advokat [person3] den 19. juni 2013 lavede en plan for afviklingen af lånet. Afviklingsplanen fra 19. juni 2013 fremlægges som bilag 6. Kort tid derefter modtog [person1] skrivelsen af den 17. juli 2013 om opsigelsen af låneforholdet, jf. sagens bilag 3.

Selvom restgælden, jf. sagens bilag 3, er en smule lavere end forudsat i afviklingsplanen i bilag 6, er de månedlige ydelser (bestående af rente og afdrag på i alt kr. 20.526) sket i overensstemmelse med afviklingsplanen i bilag 6.

[person1]s revisor har efterfølgende lavet en supplerende beregning over afviklingsforløbet, hvilken fremlægges som bilag 7.

Som anført i det supplerende indlæg af den 3. juli 2014 har [virksomhed1] ApS betalt afdrag på lånet fra det udenlandske selskab på vegne af [person1], idet lånebeløbet fra udlandet oprindeligt blev indsat på selskabets konto.

Kvitteringer for overførsler af ydelser på lånet fra [virksomhed1] ApS' konto for perioden 1. august 2013 til 30. maj 2014 fremgår af sagens bilag 5.

Yderligere kvitteringer på overførsel af ydelser (rente og afdrag) fra juni 2014 til maj 2016 til afvikling af lån fra udlandet fremlægges som bilag 8.

Det gøres fortsat gældende, at [person1] må anses som personlig låntager vedrørende lånet fra udlandet, jf. herved bilag 3, samt at låneforholdets eksistens i tilstrækkelig grad er dokumenteret ved månedlig betaling af ydelser på lånet siden august 2013 og frem til i dag, jf. bilag 5 og 8.

Som tidligere anført i det supplerende indlæg af den 3. juli 2014, har [virksomhed1] ApS faktisk ikke behandlet de modtagne beløb som skattepligtige indtægter eller tilskud, men derimod som lån. Selv om de indsatte lånebeløb ikke er ført direkte på mellemregningskontoen med [person1], gøres det fortsat gældende, at forholdet må anskues tilsvarende, som hvis det havde været tilfældet.

Det gøres således gældende, at de omhandlede syv indsætninger på i alt kr. 2.549.200 på selskabets konto udgør et lån fra [person1] til selskabet, som ikke udløser skattepligt for selskabet, da indsætningerne skal anskues som værende på mellemregning med [person1], hvorfor der ikke er grundlag for at anse de modtagne beløb som skattepligtig indkomst hos [virksomhed1] ApS.

Hvad angår tredje tekstafsnit i Skatteankestyrelsens referat af mødet den 2. juni 2016 bemærkes for god ordens skyld, at det ikke er [virksomhed1] ApS, der nu er solgt ind i det af [person1] stiftede selskab, [virksomhed3] ApS, cvr-nr. [...2]. Det er derimod [person1]s ejendom [adresse1], der nu er solgt ind i [virksomhed3] ApS, i hvilken forbindelse der er etableret et gældsforhold mellem dette selskab og [person1], hvilket fremgår af [virksomhed3] ApS' årsrapport for 2014-2015, under punktet "Gæld til virksomhedsdeltagere og ledelse".

Af repræsentantens brev til Skatteankestyrelsen af 2. september 2016 fremgår:

”I forlængelse af Skatteankestyrelsens skrivelse af den 16. august 2016 vedlagt Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af den 16. august 2016 skal vi hermed venligst vende tilbage til sagen.

Skatteankestyrelsen indstiller i det foreliggende forslag til afgørelse, at det ikke kan lægges til grund, at der forelå et lån fra [person1] til [virksomhed1] ApS. Det gøres heroverfor fortsat gældende, at der må anses at foreligge et lån fra [person1] til selskabet [virksomhed1] ApS.

Som bilag 9 fremlægges kontospecifikation fra [virksomhed1] ApS' konto "6581,0 Lån vedr. byggeri".

Som bilag 10 fremlægges de af SKAT indhentede kvitteringer for de betalinger fra udlandet, der er indgået på en bankkonto tilhørende [virksomhed1] ApS.

I forlængelse af, og i overensstemmelse med det tidligere anførte i sagen, herunder senest det supplerende indlæg af den 30. juni 2016, fastholdes det, at [person1] må anses som personlig låntager vedrørende lånet fra udlandet, jf. herved bilag 3, samt at låneforholdets eksistens i tilstrækkelig grad er dokumenteret ved månedlige betalinger af ydelser siden august 2013 og frem til i dag, jf. bilag 5 og 8.

Det gøres videre gældende, at det nu, jf. kontospecifikationen i bilag 9, må anses for dokumenteret, at [virksomhed1] ApS faktisk ikke har behandlet de modtagne beløb fra [finans1], jf. bilag 3 og bilag 10, som skattepligtige indtægter eller tilskud, men derimod som lån.

Det fastholdes i den forbindelse, at selvom de indsatte lånebeløb på [virksomhed1] ApS' bankkonto ikke er ført på en mellemregningskonto med [person1], så må [person1] i kraft af sin status som personlig debitor over for den udenlandske långiver, [finans1], jf. bilag 3, anses for at have videreudlånt låneprovenuet fra udlandet til sit selskab, [virksomhed1] ApS, jf. kontospecifikationen i bilag 9, hvor selskabet har bogført de modtagne beløb på bankkontoen som lån.

I lyset af den nu foreliggende dokumentation sammenholdt med de omhandlede pengestrømme gøres det således gældende, at [person1] må anses som personlig debitor i forhold til de beløb, som [finans1] har overført til [virksomhed1] ApS' bankkonto, og at [person1] herved må anses for at have videreudlånt beløbene fra [finans1] til selskabet [virksomhed1] ApS.

Under henvisning til Skatteankestyrelsens foreliggende indstilling vedrørende [virksomhed1] ApS, bemærkes i forbindelse med det ovenfor anførte, at lånebeløbene fra [finans1] blev overført til en konto tilhørende [virksomhed1] ApS efter [person1] anvisning. Der er således intet behørigt grundlag for at betvivle, at [finans1] har anset de af [virksomhed1] ApS overførte ydelser på lånet, jf. bilag 5 og 8, som vedrørende [person1].

I relation til Skatteankestyrelsens foreliggende indstilling vedrørende [virksomhed1] ApS bemærkes videre, at det er korrekt, at [person1] ikke har selvangivet renteindtægter af sit udlån til [virksomhed1] ApS, men han har tilsvarende heller ikke taget fradrag for de renteudgifter, han i samme periode har afholdt vedrørende henholdsvis et eksisterende realkreditlån samt et eksisterende boliglån, jf. herved det tidligere supplerende indlæg af den 3. juli 2014, side 5, 1. afsnit. Der er således ikke behørigt grundlag for den af Skatteankestyrelsen udtrykte usikkerhed om, hvorvidt [person1] skulle have spekuleret i selvangivelsen af sine renteforhold, da det i givet fald ville have formodningen for sig, at [person1] havde husket sine fradrag for afholdte renteudgifter på det eksisterende realkreditlån og det eksisterende boliglån.

I forlængelse af det ovenstående gøres det fortsat gældende, at de af [virksomhed1] ApS afholdte ombygnings-, nybygnings- og forbedringsudgifter på ejendommen [adresse1] de facto er afholdt af [person1]s egne midler og på hans egen ejendom, blot via [virksomhed1] ApS' konto. De fra selskabets konto afholdte ombygnings-, nybygnings- og forbedringsudgifter på ejendom­ men [adresse1] på vegne af [person1], overstiger ikke det samlede tilgodehavende, [person1] opnåede hos [virksomhed1] ApS ved indsættelse af lånebeløb fra udlandet på [virksomhed1] ApS' konto. Når de omhandlede udgifter på [person1]s ejendom på [adresse1] således de facto er afholdt af hans egne midler, gøres det gældende, at der under ingen omstændigheder er grundlag for den af SKAT gennemførte udlodningsbeskatning.”

SKATs hørringssvar

Af SKATs hørringssvar fremgår:

”Indledningsvist skal anføres, at SKAT ikke er enig i repræsentantens påstand om, at [person1] havde/har et tilgodehavende hos [virksomhed1] ApS.

Regnskabsmæssigt har selskabet behandlet udgifterne, som afholdt af selskabet, idet de er aktiveret som indretning af lejede lokaler.

Skatteyder har ikke indsendt noget regnskab for ejendommen, så påstanden om at udgifterne er afholdt af ham, synes ikke på nogen måde at være dokumenteret.

SKAT er endvidere ikke enig i det fremførte om, at de omhandlede ombygnings-, nybygnings- og forbedringsudgifter på ejendommen [adresse1], alene er afholdt af hensyn til virksomheden [virksomhed2] i regi af [virksomhed1] ApS.

Ved mødet på adressen [adresse1] kunne konstateres, at de omhandlede ombygningsudgifter m.v. var udført på ejendommen som helhed og ikke alene af hensyn til virksomheden [virksomhed2].

Ejendommen [adresse1] blev købt af [person1] den 1. juli 1983. Han har boet i ejendommen helt frem til 2011. Ejendommen har i en periode været ejet af skatteyders første samlever, i perioder ejet af 2 af skatteyders selskaber og endelig i en periode ejet af skatteyders første ægtefælle, [person4].

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Landsskatteretten har i en samtidig hermed truffet afgørelse for selskabet, sagsnummer [...], statueret, at det ikke kan lægges til grund, at der forelå et lån fra klageren til [virksomhed1] ApS.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler:

Det lægges til grund, at der ikke foreligger lånedokumenter vedrørende de påståede låneforhold i Panama, og at der herefter ikke med sikkerhed kan fastslås de nærmere omstændigheder omkring dispositionerne. Hertil kommer, at selskabets afholdelse af udgifter vedrørende ejendommen er bogført som indretning af lejede lokaler i selskabet. Af disse grunde kan selskabets afholdelse af udgifterne ikke anses for afdrag på et lån fra klageren. Disse retsmedlemmer finder, at de af selskabet afholdte udgifter anses for afholdt i klagerens interesse og herefter må anses som maskeret udlodning til klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Et retsmedlem udtaler:

Det må anses for godtgjort, at indbetalingerne fra [finans1] ikke var indkomst for [virksomhed1] ApS, og at der i stedet foreligger et lån fra [finans1] til [person1], der efterfølgende har indskudt det modtagne beløb til [virksomhed1] ApS, med de dertilhørende skattemæssige konsekvenser. Af denne grund finder dette retsmedlem ligeledes, at de afholdte udgifter anses som maskeret udlodning til klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.