Kendelse af 31-08-2015 - indlagt i TaxCons database den 23-10-2015
Sagen drejer sig om, kommanditisterne i K/S [virksomhed1] realiserede en skattepligtig gevinst på gæld i fremmed valuta i forbindelse med, at restgælden på 1. prioritetslånet, der var ydet på non-recourse vilkår, fald bort i forbindelse med, at ejendommen blev solgt til 1. prioritetspanthaveren til en pris, der ikke dækkede restgælden.
Indkomståret 2010
SKAT har forhøjet indkomsten med hhv. 3.076.921 kr.
og 341.880 kr., i alt 4.568.166 kr.
vedrørende gevinst ved frigørelse for gæld i K/S [virksomhed1].
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og nedsætter forhøjelsen til 0 kr.
I/S [virksomhed2] udbød i 1997 i et prospekt anparterne i K/S [virksomhed1] til salg til 10 investorer. Ifølge vedtægterne for kommanditselskabet har selskabet til formål at drive virksomhed ved køb og udlejning af hotelejendommen [virksomhed3], [adresse1], [England]. Stamkapitalen i selskabet udgør 35 mio. kr., der er opdelt i 100 kommanditanparter a 350.000 kr. Ved tegningen skulle der for hver kommanditanpart kontant indbetales 63.680 kr. Der er ikke i en 10 årig periode budgetteret med indbetalinger af kommanditisternes resthæftelse. Der er budgetteret med en investeringshorisont på 10 år.
På et ikke nærmere oplyst tidspunkt blev kommanditkapitalen udvidet fra 35 mio. kr. til 45,5 mio. kr. Det fremgår af årsrapporten for kommanditselskabet for 2009, at stamkapitalen udgør 45,5 mio. kr., heraf udgør den kontante stamkapital 6.368.000 kr. Ikke indbetalt stamkapital udgjorde pr. 31. december 2009 i alt 39.132.000 kr.
Den ansvarlige deltager i kommanditselskabet er ApS [virksomhed4], der hæfter ubegrænset for alle selskabets forpligtelser. Kommanditisterne hæfter alene begrænset med den tegnede kapital. Det fremgår af vedtægternes § 3, at kommanditisterne hæfter solidarisk for 2. prioriteten, idet hæftelsen dog er maksimeret til 18,000 britiske pund pr. andel (GBP). Det er bestemt, at den solidariske hæftelse for 2. prioritetens nedskrives forholdsmæssigt med erlagte afdrag på 2. prioriteten.
Af vedtægternes § 4 fremgår følgende:
”Selskabets virksomhed finansieres ved de af kommanditisterne foretagne kontante indbetalinger og i øvrigt ved optagelse af lån, for hvilke bestyrelsen er bemyndiget til at give sikkerhed alene i selskabets aktiver, dog bortset fra 2. prioriteten, jf. § 3, hvor der tillige er begrænset personlig hæftelse.”
Af § 5, sidste pkt. fremgår, at kommanditisterne ikke har ret til at hæve noget a conto beløb og/eller modtage kapital fra kommanditselskabet, så længe kommanditselskabets lån ikke er indfriet.
Det er i prospektet oplyst, at købesummen for investeringsejendommen udgør 10,375,000 GBP ekskl. købsomkostninger og honorar til projektudbyderen. Det er videre oplyst, at finansieringen forventes sammensat af en 1. prioritet på 7,750,000 GBP, en 2. prioritet på 1,500,000 GBP, et sælgerpantebrev på 750,000 GBP og et gældsbrev på 415,000 GBP.
Den 31. december 1997 underskrev K/S [virksomhed1] en låneaftale med [virksomhed5] om en lånefacilitet på 7,800,000 GBP.
I låneaftalens afsnit 5 er der indeholdt bestemmelser om betaling af rente af den til enhver tid værende restgæld. I låneaftalens afsnit 6 er der indeholdt bestemmelser om betaling af afdrag. I låneaftalens afsnit 15 er der indeholdt bestemmelser om hvilke begivenheder, der vil blive anset som misligholdelse af låneaftalen fra låntagerens side.
Af afsnit 16 fremgår følgende:
The Borrower will on demand fully indemnify the Lender, and keep it fully indemnified, from and against every loss or expense which the Lender may suffer as a result of any default in punctual payment of any moneys due, or from any accelerated repayment consequent upon clause 15, but in determining the amount of any such loss or expense, credit will be given to the Borrower (so far as appropriate) for any default interest paid to the Lender pursuant to clause 11.”
Af afsnit 25 fremgår følgende:
”The liability of the Borrower under this agreement and under the Charge over the Property and any other Security Documents from time to time entered into by the Borrower in favour of the Lender shall be limited to the Property and any sale proceeds therefrom payable to the Borrower and any rent, insurance monies, or other monies or any claims, expenses or demands arising from time to time in relation to the Property and shall not in any circumstances extend to any property, assets, undertaking or any other rights whatsoever (whether actual or contingent) of te Limited Partners.”
Af ”Schedule I – The Form of Charge” til låneaftalen mellem K/S [virksomhed1] og [virksomhed5] er der fastsat bestemmelser om, at långiver kan tage ejendommen til brugelig pant.
På et ikke nærmere oplyst tidspunkt i 1997 tegnede klageren 10 andele i K/S [virksomhed1]. Klageren indbetalte kontant 636.800 kr. for anparterne, hvorefter hans resthæftelse udgjorde 2.863.200 kr. Kommanditisternes samlede resthæftelse i kommanditselskabet udgjorde efter tegning af 100 anparter a 350.000 kr. 28.632.000 kr.
Samtlige kommanditanparter blev i 1997 solgt. I 2009 ”købte” kommanditselskabet 10 anparter fra en kommanditist, som trådte ud af kommanditselskabet. Omstændighederne i forbindelse med ”købet” er ikke nærmere oplyst.
Klageren ejede før ”købet” 10 % af kommanditselskabets aktiver. Efter ”købet” ejede klageren 11 1/9 (11,11 %) af kommanditselskabets aktiver, idet antallet af kommanditister efter ”købet” var 9 mod tidligere 10.
Det er oplyst, at lejeren af kommanditselskabets ejendom på grund af finanskrisen og den almindelige økonomiske afmatning på et ikke nærmere oplyst tidspunkt i 2009 ikke betalte huslejen. Kommanditselskabet betalte som konsekvens heraf ikke ydelserne på lånet til [virksomhed5] Limited ([virksomhed5]), som den 5. juli 1999 havde overtaget alle aktiverne, herunder også tilgodehavendet hos kommanditselskabet fra [virksomhed5]. Det er videre oplyst, at [virksomhed5] i august 2009 tog ejendommen til brugelig pant.
I efteråret 2010 solgte K/S [virksomhed1] kommanditselskabets ejendom til [virksomhed5] for 4,326,000 GBP. Betingelserne og vilkårene for salget er indeholdt i en ”Contract for Sale” mellem K/S [virksomhed1] som sælger og [virksomhed5] som køber.
Af afsnit 17 i overdragelsesaftalen fremgår følgende:
”The liability of the Seller (here meaning K/S [virksomhed1]) under this Agreement and under this Agreement and under the Transfer of the Property (and any other document from time to time supplemental to this Agreement) shall be limited to the assets of the Seller (but excluding any rights of the Seller to claim for uncalled capital from any limited partner of the Seller) and shall not in any circumstances extend to any limited partner of the Seller or their assets.”
Salgsprisen på 4,326,000 GBP er beskrevet i en vurderingsrapport indhentet af [virksomhed5].
Af Land Registry (”tingbogsudskrift”) af 13. september 2010 fremgår, at K/S [virksomhed1] (Transferor) overdrager hotelejendommen til [virksomhed5] (Transferee). I felt 8 er gjort følgende notebemærkning:
”The transfer is in satisfaction of all debts and liabilities (whether present or future and whether actual or contingent) owed by the Transferor to the Transferee (and including without limitation any debts and liabilities of the Transferor to the Transferee) pursuant to a loan agreement dated 31 December 1997 and made between the Transferee (1) and the Transferor (2).”
Af revisionspåtegningen i årsrapporten for K/S [virksomhed1] for 2009 fremgår følgende:
”Uden at det har påvirket vores konklusion, går vi opmærksom på, at der er usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften. K/S [virksomhed1]´s evne til at fortsætte driften vil være afhængig af investorernes fortsatte evne til at foretage indskud af nødvendig kapital. Ledelsen bedømmer ud fra denne forudsætning samt de foreliggende omstændigheder, hvor lejer er gået konkurs og selskabets långiver har taget brugelig pant i selskabets ejendom, at årsregnskabet stadig kan aflægges under forudsætning af forsat drift. Vi er enig i ledelsens vurdering af, at selskabets årsrapport aflægges med fortsat drift for øje.”
Det fremgår af kommanditselskabets balance pr. 31. december 2009, at 2. prioritetslånet er indfriet. Restgælden på lånet hos [virksomhed5] efter regnskabsmæssige nedskrivninger er optaget til 28.810.950 kr. svarende til 8,063,893 GBP. Differencebeløbet mellem restgælden på 8,063,893 GBP og salgssummen for ejendommen på 4,326,000 GBP udgør 3,737,893 GBP.
Af note 9 til årsrapporten fremgår, at den regnskabsmæssige værdi af gælden til [virksomhed5] på 28.810.950 kr. er fremkommet således:
Restgæld | Restgæld | 2008 | |
Banklån i GBP (kurs 8,2317) | 7,576,248 GBP | 62.365.401 kr. | 57.942 t. kr. |
Tilskrevne ikke betalte renter | 487,645 GBP | 4.014.147 kr. | 0 t. kr. |
8,063,893 GBP | 66.379.548 kr. | 59.942 t.kr. | |
Det fremgår af resultatopgørelsen, at der er fratrukket finansielle udgifter på 4.095.525 kr., heri er indeholdt renteudgifter på lånet hos [virksomhed5] på 3.072.443 kr.
Af skattebilaget for 2010 fremgår, at genvundne afskrivninger (tab) på bygninger og særlige installationer ved salget af ejendommen i 2010 til [virksomhed5] er opgjort på grundlag af en kontant anskaffelsessum for bygningerne på 103.819.522 kr. og foretagne skattemæssige afskrivninger på 63.0190.266 kr. Ved omregningen til kontantværdi, indgår gælden til [virksomhed5] til kurs 100. Den ikke afskrevne værdi er opgjort til 40.729.256 kr.
Af salgssummen på 4,326,000 GBP er 1,081,500 GBP henført til grunden. Salgsprisen for bygningen på 3,244,500 GBP er omregnet til 29.067.050 kr. Tabet efter afskrivningsloven er opgjort til 11.662.105 kr. (29.067.050 kr. – 40.729.256 kr.). For 1/9 anpart svarer det til et fradrag (tab) i indkomsten i 2010 på 1.295.789 kr.
Tab efter ejedomsavancebeskatningsloven er i skattebilaget opgjort til 865.542 kr. for 1/9 anpart.
I skattebilaget for kommanditisterne for 2010 er for kommanditister, der anvender realisationsprincippet opgjort en skattepligtig kursgevinst på den del af gælden til [virksomhed5], der blev betalt via salgsprisen på ejendommen på 4,326,000 GBP.
Der er mellem klageren og SKAT enighed om, at restgælden til [virksomhed5] faldt bort.
Der er mellem klageren og SKAT uenighed om, hvorvidt klageren realiserede en gevinst på den del af gælden i britiske pund til [virksomhed5], der faldt bort i forbindelse med salget af ejendommen til [virksomhed5].
Det er ubestridt, at klageren siden sin indtræden i kommanditselskabet i 1997 har fratrukket sin forholdsmæssige andel af renteudgifterne på kommanditselskabets lån hos [virksomhed5].
Efter salget af ejendommen blev kommanditselskabet opløst.
Der er mellem SKAT og klageren enighed om, at klagerens resthæftelse på hans 11,1 % af anpartskapitalen forud for likvidationen af K/S [virksomhed1] i 2010 udgjorde 3.141.866 kr.
Under sagens behandling i Landsskatteretten har klagerens repræsentant bedt EU om at opstarte et pilot-projekt omkring lovligheden af kursgevinstlovens § 23.
European Commision, Directorate-General Taxation and Customs Union har i et brev af 24. juli 2014 tilkendegivet, at European Commission finder, at kursgevinstlovens § 23 ikke er i strid med EU-retten. Følgende fremgår bl.a. af svaret af 24. juli 2014:
1. | Your Complaint |
”You explain that the Danish Capital Gains Act (Kursgevinstloven, herinafter ”KGL”) treats gains on non-recourse loans in connection with a write-off of the debt differently depending on whether the loan is in DKK or in foreign currency such as EUR.
If the loan is in DKK, the write-off gain is tax-free for the debitor under Section 21 KGL since the creditor is prohibited by the law from claiming further payment from the debtor.
If the loan which has been written off is in foreign currency, the gain following the write-off will be taxable under Section 23 KGL if the net gain or net loss of the debtor for that year exeeds 2.000 DKK. The same condition is applicable for all currency gains as well as deductibility of currency losses.”
Efter at have fastslået, at ”a Danish resident” kan optage lån hos en udenlandsk långiver, og at ”two Danish resident” at indgå aftale om optagelse af et lån i en udenlandsk valuta, og at begge forhold behandles ens efter kursgevinstlovens § 23, udtalte European Commission følgende:
” The correct domestic situation with which to compare the treatment of a loan to a Danish resident from a non-resident creditor in another EU or EEA currency than DKK is therefore the situation where a Danish resident has contracted a loan from a Danish creditor in such a currency. The conditions for taxing the gain resulting from the write-off of the loan are identical in both situations.
Therefore, there does not seem to be any restriction on the free movement of capital in this case and provisions of Section 23 KGL do not amount to an infringement of EU law.”
Landsskatteretten traf den 5. februar 2015 afgørelse i 6 sager, herunder i sag nr. [...], vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt klagerne, som alle er kommanditister i K/S [virksomhed1], realiserede en skattepligtig kursgevinst på restgælden til [virksomhed5], der blev indfriet/faldt bort ved salg af kommanditselskabets ejendom. Tre retsmedlemmer voterede for at give klagerne medhold. Retformanden dissentierede og voterede for at stadfæste SKATs afgørelse. Retten traf afgørelse efter stemmeflertallet.
Skatteministeriet har indbragt Landsskatteretten afgørelse i de 6 sager for domstolen. For en kommanditist med en ejerandel svarende til klagerens ejerandel i kommanditselskabet er der nedlagt påstand om, at indkomsten forhøjes med 4.568.166 kr.
Ved salget af ejendommen til [virksomhed5] i 2010 blev kommanditisterne frigjort for at betale deres forholdsmæssige andel af gælden til [virksomhed5]. Kursen på britiske pund i forhold til danske kroner udgjorde ved stiftelsen af gælden 1130,66. Kursen på britiske pund i forhold til danske kroner udgjorde ved frigørelsen for gælden 823,17. Ved salget af ejendommen blev kommanditisterne frigjort for at betale 3,737,893 GBP. Gældsposten er stiftet til kurs 100 og indfriet til kurs 0.
Gevinst på fremmed valuta skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af kursgevinstlovens § 23.
Gældseftergivelsen er ikke anset for skattefri efter kursgevinstlovens § 24.
Der er ikke tale om en gældseftergivelse, men en indfrielse idet [virksomhed5] har modtaget det beløb, som [virksomhed5] i henhold til låneaftalen har krav på. Da der er tale om et non-recourse lån, kan [virksomhed5] alene kræve betaling med aktivets værdi. Kommanditselskabet og dermed kommanditisterne slap derved for at betale restgælden.
Uanset om forholdet kan kvalificeres som en singulær gældseftergivelse, er gældseftergivelsen skattepligtig efter kursgevinstlovens § 23. Det gælder, selv om gælden var blevet nedskrevet til fordringens værdi for kreditor på gældseftergivelsestidspunktet.
Den skattepligtige gevinst ved frigørelse for gæld i fremmed valuta er opgjort således:
Lån i GBP | Kursværdi | Valutakurs | 100 andele | 10 andele | |
Optaget i 1997 | 3,737,893 | 100 | 1130,66 | 42.262.861 kr. | 4.226.286 kr. |
Indfriet til | 3,737,893 | 0 | 0 kr. | 0 kr. | |
Kursgevinst | 42.262.861 kr. | 4.226.286 kr. | |||
1,11 andel | |||||
Overtaget lån i 2009 | 373,789 | 100 | 823,17 | 3.076.921 | 341.880 kr. |
Gevinst for 11,11 andele | 100 | 4.568.166 kr. |
SKAT har efterfølgende udtalt, at ved køb eller afståelse af anparter i et kommanditselskab, skal kommanditisten medtage hele kommanditselskabets gæld ved opgørelse af værdien af kommanditselskabets aktiv. Der skelnes ikke mellem, hvilke gældsposter, som kommanditselskabet har. Et non-recourse lån skal i skattemæssig henseende behandles som et almindeligt lån. Det fremgår af Højesterets dom, gengivet i TfS2000,148.
Vestre Landsret tog ved en dom af 20. oktober 2005, gengivet i SKM2005.450 VLD stilling til fastsættelse af afskrivningsgrundlaget, når en ejendom er finansieret med et lån, som er ydet på non-recourse vilkår. Ved fastsættelsen af afskrivningsgrundlaget skal der ikke tages hensyn til, at et lån er ydet på non-recourse vilkår.
Ved salg af en ejendomskal afståelsessummen kontantomregnes i henhold til afskrivningslovens § 45. Ved kontantomregningen er gælden til [virksomhed5] ansat til en lavere kurs end 100.
Gælden til [virksomhed5] er blevet indfriet med et mindre beløb end den nominelle restgæld, hvorved kommanditselskabet har realiseret en kursgevinst på gæld i fremmed valuta. Kommanditselskabet hæftede for lånet, selv om [virksomhed5] alene kunne søge fyldestgørelse i ejendommen. [virksomhed5]´s fordring på betaling af sit tilgodehavende er omfattet af kursgevinstloven. Beskatningen af gevinsten skal ske hos kommanditisterne, idet et kommanditselskab ikke er et selvstændigt skattesubjekt.
Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af indkomsten som minimum skal nedsættes med 1,7 mio. kr.
Klageren og de øvrige kommanditister har ikke realiseret en skattepligtig kursgevinst, idet klageren ikke har opnået nogen frigørelse for gæld. Klageren er derfor ikke skattepligtig af en gevinst på gæld. Kommanditisternes hæftelse er begrænset til deres indskud. Kommanditisterne havde desuden pådraget sig en særlig hæftelse over for 2. prioritetspanthaveren.
Det fremgår af pkt. 25 i låneaftalen med [virksomhed5], at K/S [virksomhed1]´s forpligtelser er begrænset til ejendommen. Det er kommanditselskabet, som juridisk er forpligtet i henhold til låneaftalen. Kommanditisterne hæfter alene begrænset i forhold til deres indskud, hvorimod komplementaren hæfter ubegrænset. [virksomhed5] har ikke ydet nogen gældseftergivelse til kommanditselskabet eller de øvrige deltagere. Det skyldes, at [virksomhed5] alene havde sikkerhed i ejendommen.
SKAT har anskuet situationen på en lidt særegen måde, idet det er SKATs opfattelse, at den enkelte kommanditist har realiseret en gevinst på kommanditistens forholdsmæssige andel af restgælden til [virksomhed5] ved salget af anparterne.
Faktum i SKM2010.42 BR adskiller sig væsentligt fra faktum i omhandlede sag. I byretssagen erhvervede en direktør som lønincitament en post aktier i selskabet for 4 mio. kr. Erhvervelsen blev finansieret ved et lån på non-recourse vilkår, og långiver havde alene sikkerhed i aktierne. Direktøren afstod aktierne for 1 kr. og blev frigjort for gælden på ca. 4 mio. kr. Direktøren blev beskattet af en kursgevinst efter kursgevinstlovens § 6, jf. § 26, stk. 4. I omhandlede sag har SKAT beskattet kommanditisterne efter kursgevinstlovens § 23.
Det er juridisk og definitorisk forkert, at kommanditisterne i K/S [virksomhed1] er blevet frigjort for gæld, som kommanditselskabet teknisk og juridisk hæfter for. Selv om der var en ”hæftelse”, er der netop kun tale om en ”hæftelse” og ikke en direkte forpligtelse over for [virksomhed5].
En eventuel hæftelse for kommanditisterne kan sammenlignes med en simpel kaution, hvor kreditor først skal søge fyldestgørelse hos låntageren (K/S [virksomhed1]), og først når kreditor har udtømt den mulighed, kan kreditor søge sig fyldestgjort hos kommanditisterne, dog kun hvis vedtægterne åbner mulighed herfor.
[virksomhed5] har været afskåret fra at kræve yderligere fra K/S [virksomhed1], og [virksomhed5] har ikke kunnet gøre en hæftelse gældende over for kommanditisterne. Der er derfor ikke tale om, at kommanditisterne er blevet frigjort for gæld, hvorfor de ikke kan beskattes efter kursgevinstloven.
Såfremt kommanditselskabet – selvom det ikke havde nogen aktuel gæld til [virksomhed5] – havde adgang til at indkræve den teoretiske restgæld hos de enkelte kommanditister, og denne indbetaling fandt sted, ville kommanditselskabet herefter have et likvidt indestående på 30 mio. kr., som kunne udloddes skattefrit. Det skyldes, at kommanditselskabet i henhold til låneaftalen med [virksomhed5] ikke skyldte [virksomhed5] mere end det beløb, som [virksomhed5] kunne få ved en tvangsrealisation af ejendommen.
I SKM2007.896 LSR var problemstillingen og faktum ganske vist forskellig fra faktum i omhandlede sag. I SKM2007.896 LSR fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at anse debitor for skattepligtig af en gældseftergivelse.
Landsskatterettens kendelse er muligvis begrundet med en passus i ligningsvejledningen for 2001, hvor det fremgår, at en gældseftergivelse, som ydes et kommanditselskab, skal vurderes i forhold til kommanditisterne, idet et kommanditselskab ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Selv om et kommanditselskab ikke er et selvstændigt skattesubjekt (er skatteretligt transparent), og at den enkelte kommanditist ejer en ideel ejerandel af kommanditselskabets aktiver og passiver, så hæfter den enkelte kommanditist ikke for kommanditselskabets gæld. Det er en følge af den juridiske konstruktion, og det er derfor, at disse projekter udbydes i forbindelse med erhvervelse af afskrivningsberettigede aktiver.
I relation til kursgevinstlovens anvendelsesområde kan det diskuteres, om et non-recourse lån anses for en pengefordring, og om der sker en frigørelse for gæld, når kreditor alene kan søge sig fyldestgjort i aktivet samt om, hvorvidt en investor frigøres for en forpligtelse, som investor har i relation til pengefordringen.
Et non-recourse lån er utvivlsomt en pengefordring. Når en långiver alene kan søge sig fyldestgjort i det pantsatte aktiv, frigøres investor ikke for en forpligtelse, idet investor netop ikke har en forpligtelse over for kreditor. Det er formentlig den tankegang, der ligger bag Landsskatterettens kendelse, som er gengivet i SKM2007.896 LSR.
Da gælden er fuldt indfriet ved overdragelse af ejendommen, er der ikke nogen kursgevinst, der kan beskattes. Det forhold, at værdien af ejendommen er mindre end gælden, medfører ikke nødvendigvis, at kreditor har lidt et tab. Det skyldes, at kreditor kan udnytte sin stærkere likviditetsmæssige position til at afvente en gunstig prisudvikling. Kreditor har så at sige udnyttet sin ret til at ombytte et aktiv med et andet.
[virksomhed5] har ikke et ubetinget retskrav på betaling i penge, idet [virksomhed5] skal acceptere betaling af sit tilgodehavende med ejendommen. [virksomhed5]´s fordring er derfor ikke omfattet af kursgevinstloven.
Det er i øvrigt i strid med EU-retten, at en gevinst på gæld i fremmed valuta, når en gevinst på gæld i danske kroner ikke er skattepligtig. Klageren har bedt EU om at opstarte et pilot-projekt omkring lovligheden af kursgevinstlovens § 23. Klageren forstår ikke, at gældsgevinster på non-recourse lån i danske kroner altid er skattefri, når en tilsvarende gevinst på et non-recourse lån i euro er skattepligtig. Selv om European Commission i sit svar af 24. juli 2014 har tilkendegivet, at kursgevinstlovens § 23 ikke er i strid med EU-retten, fastholder klageren, at bestemmelsen er i strid med EU-retten.
I USA vil en bank, som overtager en nødlidende ejendom, hvor lånet er ydet på non-recourse vilkår, opgøre anskaffelsessummen som den ”overtagne gæld”. Det udtrykkes således:
”For non-recourse loans, there is no cancellation of debt income to be reported. That is because the lender cannot pursue the borrower for repayment of the debt, even if the fair market value of the property is less than was owed.”
Samtidig med, at [virksomhed5] overtog ejendommen, nedskrev [virksomhed5] sit tilgodehavende i K/S [virksomhed1]. [virksomhed5] var tvunget til at foretage en nedskrivning, da lånet er ydet på non-recourse vilkår. Før nedskrivningen havde [virksomhed5] et tilgodehavende i K/S [virksomhed1] på 8,063,893 GBP inkl. renter. Overdragelsen af ejendommen er sket mellem uafhængige parter. Ejendommen havde da en handelsværdi på 4,326 mio. GBP. Klageren ved ikke, om denne handelsværdi er korrekt, idet vurderingen er indhentet af [virksomhed5].
K/S [virksomhed1] købte ejendommen i 1997 for 10,373 mio. GBP. Kommanditselskabet solgte ejendommen til [virksomhed5] i 2010 mod at få sin gæld på 8,063 mio. GBP nulstillet. Spørgsmålet er herefter, om kommanditselskabet solgte ejendommen til 8,063 mio. GBP eller til 4,326 mio. GBP.
SKAT har anset ejendommen for solgt til 4,326 mio. GBP, og har beskattet kommanditisterne af en gevinst på gæld i fremmed valuta.
Skattemæssigt er det ikke korrekt at kvalificere forskellen mellem værdien af det aktiv, som [virksomhed5] modtog og restgælden som et skattepligtigt tilskud, da K/S [virksomhed1] aldrig har været retligt forpligtet til at betale gælden.
[virksomhed5] har været en ”stille selskabsdeltager” i K/S [virksomhed1], idet [virksomhed5] har deltaget i erhvervsrisikoen.
I TfS2000,418 udtalte Landsskatteretten, at når en gæld bliver indfriet med et aktiv, skal kurstabet på fordringen/gælden opgøres som kursværdien ved stiftelse contra kursværdien ved indfrielsen. Det synspunkt har Højesteret tiltrådt i SKM2013.699 HR. Værdien af det modtagne aktiv har ingen betydning. Da aftalen ikke er indgået mellem interesseforbundne parter, og da der ikke er tilsigtet en omgåelse af skattelovgivningen, kan debitor ikke tilskudsbeskattes, jf. TfS1998,199 HR.
Såfremt Landsskatteretten kommer frem til, at klageren skal beskattes af en kursgevinst, skal kursgevinsten opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden, og gældens værdi ved frigørelsen for gælden. Ved en likvidation af kommanditselskabet ville [virksomhed5] alene have haft resthæftelsen at holde sig til.
Klagerens resthæftelse udgjorde ved frigørelsen for gælden 3.052.977 kr. Gælden udgjorde 4.563.000 kr. Kursværdien af gælden udgjorde (1-(3.052.977 kr./4.563.000 kr.)) x 4.563.000 kr. = 1.511.000 kr.
Klageren har efterfølgende bl.a. udtalt, at et lån på non-recourse vilkår er et ”loss participation loan”. Det vil sige, at kreditor påtager sig en del af tabsrisikoen, såfremt det belånte aktiv måtte falde i værdi. Kreditor påtager sig derved en del af tabsrisikoen, såfremt det belånte aktiv falder i værdi. Kreditor giver derved en debitor mulighed for tabsbegrænsning, idet debitor kan udligne gælden med det belånte aktiv, uagtet det belånte aktiv eventuelt værdimæssigt måtte være faldet til under restgælden. Det forhold, at det på forhånd er aftalt, at gælden kan indfries med andet end penge, indebærer ikke, at der kan opgøres en skattepligtig kursgevinst på gælden.
Klageren har efterfølgende bl.a. udtalt, at gældsbortfald, der opstår som følge af, at debitor ikke overholder den aftalte tilbagebetalingsforpligtelse, er omfattet af kursgevinstlovens § 21, stk. 1. Gældsbortfald, der sker ved indfrielse i overensstemmelse med lånevilkårene, er ikke omfattet af kursgevinstloven.
Nedskrivning af gæld på fordringer, der er værdiløse for kreditor, er altid skattefri for debitor. Det kan ikke antages, at det har været lovgivers hensigt, at nedskrivning af værdiløse fordringer alene skulle være skattefri for debitor, hvis gælden er i danske kroner.
Kursgevinstlovens §§ 21 og 22 er udtømmende for de typer af gevinster på gæld, der kan beskattes. Kursgevinster på non-recourse lån er ikke nævnt. Sådanne kursgevinster kan derfor ikke beskattes, jf. også SKM2011.858 SR. SKM2010.42 BR vedrører gældsgevinster efter kursgevinstlovens § 6.
Det kan ikke antages, at det har været lovgivers hensigt, at gevinst på gæld i fremmed valuta skal behandles anderledes end gevinst på gæld i danske kroner.
Hvis en kommanditist har indbetalt hele sin resthæftelse, er der ikke grundlag for at beskatte kommanditisten af en gældseftergivelse.
I SKM2007.896 LSR fandt Landsskatteretten, at en gældseftergivelse vedrørende et lån ydet på non-recourse vilkår var skattefri for et selskab. En gældseftergivelse på et non-recourse lån i fremmed valuta er derfor ikke skattepligtig for en person efter kursgevinstlovens § 23.
Det fremgår af § 1, stk. 1, nr. 2 i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 af kursgevinstloven, at gevinst ved frigørelse for gæld er skattepligtig.
Det fremgår af kursgevinstlovens § 20, at gevinst på gæld for personer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i kursgevinstlovens §§ 21 – 23.
Det fremgår af kursgevinstlovens § 23, stk. 1, 1. pkt. at gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af § 22.
Det fremgår af kursgevinstlovens § 26, stk. 3 (tidligere stk. 4), at gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen.
Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at renter af prioriteter og anden gæld kan fradrages ved beregningen af den skattepligtige indkomst.
Landsskatteretten lægger for sagens afgørelse til grund, at der mellem klageren og SKAT er enighed om, at [virksomhed5]´s tilgodehavende inkl. tilskrevne ikke betalte renter udgjorde 8,063,893 GBP, og at Canda Life til fuld og endelig betaling af sit tilgodehavende fik ejendommen, som havde en værdi på 4,326,000 GBP. Restgælden på 3,737,893 GBP faldt bort.
Landsskatteretten lægger endvidere til grund, at bortfaldet af gælden ved kreditors erhvervelse af ejendommen er i overensstemmelse med låneaftalens vilkår. Landsskatteretten lægger endvidere til grund, at der er enighed om, at gælden ikke fandt bort, fordi [virksomhed5] eftergav kommanditselskabet/kommanditisterne gælden (gældseftergivelse).
Tre retsmedlemmer udtaler, at efter kursgevinstlovens § 23, jf. § 21 skal gevinst i fremmed valuta ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i den skattepligtige indkomst i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.
Det lån, som [virksomhed5] har ydet til kommanditselskabet til anskaffelse af den pågældende ejendom, var ydet på non-recourse vilkår, hvilket bl.a. indebar, at [virksomhed5] alene kunne holde sig til ejendommen, og at kommanditisterne ikke hæftede personligt over for [virksomhed5] for det beløb, hvormed restgælden på det optagne lån oversteg ejendommens værdi.
Salget af ejendommene indebar derfor ikke nogen eftergivelse af gæld, der kan bringes til beskatning hos kommanditisterne.
Da [virksomhed5] som følge af vilkårene i låneaftalen ikke havde krav på mere end ejendommen, var fordringens værdi for [virksomhed5] på tidspunktet for salget af ejendommene lig med ejendommens værdi. Overtagelse af ejendommen indebar derfor ikke, at gælden blev nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor ([virksomhed5]) og heller ikke denne betingelse i kursgevinstlovens § 23, jf. § 21, er derfor opfyldt.
Herefter, og da det ikke udgør nogen hjemmel til at foretage beskatning, at klageren i årene 1997 – 2009 har afskrevet på det fulde lånebeløb og fratrukket sin forholdsmæssige andel af renterne af dette beløb, stemmer vi for at tage klagerens påstand til følge.
Retsformanden udtaler, at det er ubestridt, at [virksomhed5] i 1997 lånte kommanditselskabet 7,800,000 GBP, og at kommanditselskabet har forrentet og afdraget lånet i overensstemmelse med låneaftalen.. Klageren har siden 1997 fratrukket sin forholdsmæssige andel af renteudgifterne ved sin indkomstopgørelse. Fradrag for renteudgifter er betinget af, at gælden påhviler vedkommende som en reel retlig forpligtelse til at betale ydelsen. SKAT har ikke anfægtet låneaftalen, herunder at kommanditselskabet og dermed kommanditisterne påtog sig en forpligtelse til at forrente og afdrage gælden. Ved salget af ejendommen faldt restgælden, som SKAT har opgjort til 4,111,682 GBP, bort.
Det fremgår af ordlyden af kursgevinstlovens § 23, at gevinst på gæld i fremmed valuta skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, at gevinsten ikke er omfattet af overkursreglen i kursgevinstlovens § 22. Der er ikke i kursgevinstlovens § 23 en henvisning til kursgevinstlovens § 21. Kursgevinstlovens § 23 går forud for beskatning efter kursgevinstlovens § 21. Denne forståelse af lovbestemmelsen stemmer overens med bestemmelsens ordlyd og understøttes af bestemmelsens forarbejder. Retsmedlemmet stemmer derfor for at stadfæste SKATs afgørelse.
Retten træffer afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet, og retten nedsætter SKATs forhøjelse af klagerens indkomst til 0 kr.