Kendelse af 26-01-2017 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Faktiske oplysninger

Klageren, der er fysioterapeut, ejer kapitalen i selskabet [virksomhed1] ApS. Såvel klageren som selskabet havde i de omhandlede år adresse på [adresse1], [by1]. Klageren har imidlertid oplyst, at virksomheden fra 2006 til 2011 blev drevet fra [adresse2], [by2], hvor han havde lejet lokaler.

Honorarer

Der er blandt andet leveret ydelser til [virksomhed2] A/S. [virksomhed2] A/S sendte månedlige fakturaer til klageren på adressen [adresse3], [by3], men med angivelse af selskabets CVR-nr. Arbejdet blev udført for [virksomhed2] A/S, som klageren/hans selskab lejede klinikudstyr af og købte forbrugsvarer hos. Ved udbetaling af honorar modregnede [virksomhed2] A/S omkostningen til leje af klinikudstyr og betaling for forbrugsvarer.

I forbindelse med sagens behandling i Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt fakturaer for arbejde udført fra januar til december 2010. Den første faktura er dateret den 1. februar 2010, og den sidste er dateret den 2. januar 2011. En sammentælling af fakturabeløbene viser, at honorarerne i alt udgør 261.431 kr. Udgifterne til klinikudstyr og forbrugsvarer udgør i alt 26.833,09 kr.

Der er endvidere fremlagt fakturaer for arbejde udført i januar til december 2011. Den første faktura er dateret den 1. februar 2011. Den sidste er udateret, men angiver at vedrøre arbejde udført i december 2011. En sammentælling af fakturabeløbene viser, at honorarerne i alt udgør 340.903,09 kr. Udgifterne til klinikudstyr og forbrugsvarer udgør i alt 34.871,20 kr. Opdelt på 1. og 2. halvår udgør honoraret henholdsvis 121.492,47 kr. og 219.410,62 kr. og udgifterne henholdsvis 12.448,10 kr. og 22.423,10 kr.

Klageren har fremlagt en udskrift fra selskabets konto 1020 for indkomståret 2011. Heraf fremgår, at selskabet fra den 1. august til den 1. december har indtægtsført de beløb, [virksomhed2] A/S har udbetalt til klageren for arbejde udført fra den 1. juli til den 30. november 2011 med fradrag for klinikomkostninger m.v. Det samlede indtægtsførte beløb udgør 163.863,20 kr.

Det samlede beløb, der fremgår af konto 1020 for 2011, er 172.304, 51 kr.

Indtægten for arbejde udført i december 2011 (36.904,23 kr.) ses ikke indtægtsført i selskabet. Udgifterne i forbindelse hermed udgør 3.780 kr.

Ifølge selskabets resultatopgørelse for 2011 udgjorde selskabets bruttofortjeneste dette år 298.069 kr. Klageren har fremlagt en specifikation af beløbets beregning. Heraf fremgår, at det beløb, der fremgår af konto 1020 med 172.304 kr., indgår i opgørelsen af bruttofortjenesten.

[virksomhed2] A/S har indberettet en B-indkomst for klageren på 262.032 kr. for 2010 og på 340.903 kr. for 2011.

Desuden er der leveret ydelser til [Regionen]. I forbindelse med sagens behandling i Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt honorarspecifikationer fra regionen udstedt til klageren på adressen [adresse2] i [by2] for arbejde udført i januar, februar og maj til november 2010. Endvidere er fremlagt specifikationer for arbejde udført i marts, april og maj 2011.

Klageren har herudover fremlagt udskrifter fra selskabets konto i [finans1] for 2010 og 2011 (til 1. oktober 2011) og af selskabets konto 1010 for 2010 og 2011.

Materialet viser bl.a. følgende:

På selskabets konto 1020 for 2010 er i alt posteret 442.463,23 kr. På selskabets resultatopgørelse for 2010 er anført en indkomst på 404.738,70 kr.

På selskabets konto 1010 for 2011 er i alt posteret 105.271,53 kr. Samme beløb fremgår af selskabets resultatopgørelse for 2011.

[Regionen] har indberettet B-indkomst for klageren på 500.037 kr. i 2010 og 137.928 kr. i 2011.

I SKATs systemer er klageren registreret ansat i såvel [virksomhed2] A/S som i [Regionen].

Klagerens selskab havde ifølge årsrapporterne for 2010 og 2011 en bruttofortjeneste på henholdsvis 171.597 kr. og 298.069 kr. Selskabet har fravalgt revision af årsrapporterne fra og med 2009. Klageren har fremlagt en udskrift fra sit regnskabsprogram, der viser en omsætning for 2010 på 430.574 kr. og for 2011 på 451.576 kr. samt ikke nærmere angivne specifikationer af differencerne herimellem, der består i småanskaffelser, husleje og lignende.

Befordringsfradrag

Klageren har over for Skatteankestyrelsen fremlagt kopi af en lejekontrakt dateret den 20. december 2006, hvoraf fremgår, at han lejer ca. 100 m² til brug for fysioterapeutvirksomhed på [adresse2] i [by2]. Den årlige leje er aftalt til 74.400 kr.

Ifølge de specifikationer klageren har fremlagt vedrørende selskabets resultater, havde selskabet udgifter til husleje på henholdsvis 71.144 kr. i 2010 og 19.869 kr. i 2011.

Ifølge en www.krak.dk er der 64,8 km mellem klagerens bopælsadresse på [adresse1] i [by1] og [adresse2] i [by2].

Klageren har i sin klage oplyst, at han altid kørte til klinikken, før han kørte ud til hjemmebehandlinger. Han havde 235 arbejdsdage i 2010 og 2011, og hans fradrag er beregnet ud fra en daglig kørsel mellem hjem og arbejdsplads på 120 km. Til SKAT har klageren tidligere oplyst, at han havde 260 arbejdsdage om året.

Klageren har foretaget fradrag for befordring med 37.909 kr. på sin selvangivelse for 2010 og med 39.100 kr. på selvangivelsen for 2011.

Klageren har fået udbetalt skattefri kørselsgodtgørelser fra selskabet. Klageren har fremlagt kopi af ”Bilag for befordring i egen bil” fra selskabet. Der er tale om månedlige opgørelser, hvoraf eksempelvis for august 2011 bl.a. fremgår:

Ifølge bilagene var klageren berettiget til godtgørelse for 35.882 km i 2010 og for 36.017 km i 2011. Godtgørelsen er udbetalt med 8.300 kr. om måneden. Samtlige de fremlagte bilag er dateret udbetalt på datoer i 2010.

Bilens kilometertæller er ikke på noget tidspunkt aflæst.

SKAT har kontrolleret selskabets regnskabsgrundlag vedrørende lønsumsafgift, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for perioden 1. januar 1009 til 30. september 2010. SKAT skrev i den forbindelse den 8. februar 2011 bl.a. følgende til selskabet:

”Skattefri befordring

SKAT har konstateret, at der af bilaget til opgørelse af befordringsgodtgørelse korrekt fremgår formål, tid, sted og kilometeropgørelse samt udregning af kørselsgodtgørelsen.

Selskabet eneste ansatte er hovedaktionær [person1] som hver måned har fået udbetalt kr. 8.300 i skattefri befordringsgodtgørelse. Iflg. indsendte materiale skulle udbetalingen have været større men grundet økonomiske omstændigheder er der kun udbetalt kr. 8.300.

Iflg. indsendte kørselsdokumentation er der ikke udfyldt i felterne

Da hovedaktionær er eneste ansat i selskabet, er der tale om et interessefællesskab. Herfor stilles der strengere krav til dokumentationen for, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt.

SKAT henstiller til at der fremover føres kontrol med antallet af kørte kilometer, samt at den foretagne kontrol fremgår af dokumentation.

Manglende indberetninger

A-SKAT

SKAT har udfærdiget de manglende indberetninger for A-skat, AM-bidrag for begge ansatte for månederne marts, april og september 2010, da SKAT endnu ikke har modtaget selskabets indberetning.

Lønsum

Årsangivelsen for 2008 og 2009 er ikke udfærdiget. SKAT fremsender forslag til afgørelse vedr. årsangivelserne for årene 2008 og 2009 senere.

Bilagene er stikprøvevis gennemgået og afstem til kontospecifikation.

Den udførte kontrol udelukker ikke, at selskabet senere kan blive udtaget til kontrol. (...)”

Renteudgifter

Klageren var i 2010 og 2011 gift med [person2]. De blev skilt med virkning fra 19. januar 2012. De ejede i fællesskab en ejendom, hvor de hver hæftede for halvdelen af gælden.

Klageren har fremlagt udskrift nr. 41, 42 og 43 fra sin budgetkonto. Udskrifterne, der vedrører perioden fra den 1. juli 2011 til 30. marts 2012 viser, at klageren har betalt forskellige beløb til [finans2] A/S.

Klageren har foretaget fradrag for samtlige renteudgifter vedrørende ejendommen i 2010 og 2011.

Ifølge SKAT har ægtefællen foretaget fradrag for halvdelen. De er hver beskattet med halvdelen af ejendomsværdiskatten.

SKATs afgørelse

Honorar

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 762.069 kr. i 2010 og 478.831 kr. i 2011, idet klageren er anset for rette indkomstmodtager.

Honorarindtægter fra [Regionen] og [virksomhed2] A/S skal beskattes hos klageren, da han ikke har indsendt dokumentation for, at beløbene er medregnet hos hans selskab. SKAT har indkaldt regnskabsmateriale vedrørende [virksomhed1] ApS for at undersøge, hvorvidt indtægterne er beskattet der. SKAT har imidlertid ikke modtaget noget materiale.

Der henvises til statsskattelovens § 4 c.

Befordring

SKAT har nedsat klagerens selvangivne befordringsfradrag på 37.909 kr. i 2010 og 39.100 kr. i 2011 til 0.

For så vidt angår befordring mellem hjem og arbejde har klageren modtaget store skattefri kørselsgodtgørelser fra sit selskab. SKAT har ikke kunnet kontrollere, om der i selskabet er afholdt udgifter til kørsel. Fradrag kan derfor ikke godkendes på det foreliggende grundlag. Der henvises til ligningslovens § 9 C.

SKAT har udtalt følgende vedrørende det materiale m.v., der er fremlagt for Skatteankestyrelsen:

”(...) Det er konstateret, at selskabet ikke umiddelbart har afholdt biludgifter. Det kan ikke på grundlag af de fremsendte kørselsrapporter vurderes, hvorvidt der herudover har været kørsel mellem hjem og arbejde i det omfang klager ønsker.”

For så vidt angår klagerens påstand om, at SKAT tidligere har godkendt hans fradrag for befordring, har SKAT i et brev af 29. oktober 2015 skrevet følgende til klageren:

”Det fremgår af klagesag i skatteankestyrelsen, at du skulle have bedt om aktindsigt vedr. befordringsfradrag for 2008 og 2009. Der henvises til j.nr. 102673101 hos SKAT.

Dette sagsid vedrører en kontrol af selskabets regnskabsgrundlag vedr. lønsumsafgift, A-skat og AM-bidrag for perioden 1/1-2009-30/9-2010.

I den forbindelse er den udbetalte skattefri befordringsgodtgørelse vurderet og bilag vedr. udbetaling er undersøgt og – som det også fremgår af klagesagen for 2010 og 2011- er der udbetalt en fast beløb, som ikke svarer til de kørte kilometer, men der er efter det oplyste grundet økonomiske omstændigheder kun udbetalt 8.300 kr./md. – hvilket for nogle måneder er for lidt og sidst på året (ved lavere sats) for meget.

På grund af interessefællesskabet med selskabet stilles der strengere krav til dokumentation For, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt.

SKAT henstiller at der fremover føres kontrol med antallet af kørte kilometer og at den foretagne kontrol fremgår af dokumentationen.

Det kunne eksempelvis ske ved anførsel af den benyttede bil’s kilometerstand primo/ultimo måneden, som kunne sandsynliggøre kørslens omfang/rigtighed.

Der henvises til kontrolrapport af 8. februar 2011.

Der ses ikke herudover at have været sager om befordringsfradrag, men det skal bemærkes, at befordring mellem hjem og arbejde i 2008 er godkendt med 40.945 kr.”

Renteudgifter

SKAT har nedsat klagerens rentefradrag til 22.027 kr. i 2010 og til 16.356 kr. i 2011.

SKAT har alene anerkendt fradrag for halvdelen af renteudgiften et realkreditlån. Realkreditrenter kan kun fratrækkes i henhold til, hvem der hæfter for gælden. Dette gælder uanset, hvem der har afholdt udgifterne. Der henvises til ligningslovens § 5 og SKM2014.48.LSR.

Medejeren af ejendommen har fået fradrag for sin andel af renterne og er blevet beskattet af en andel af ejendomsværdiskatten.

Klagerens opfattelse

Honorar fra [virksomhed2] A/S

Klagerens repræsentant har – efter at have set Skatteankestyrelsens sagsfremstilling – fremsat påstand om, at der alene skal ske lønbeskatning af 261.431 kr. i 2010 og af 121.492 kr. i 2011, og om at klageren tillades at foretage fradrag for driftsomkostninger med henholdsvis 26.833 kr. i 2010 og med 12.448 kr. i 2011. SKATs forhøjelse skal derfor nedsættes til henholdsvis 234.598 kr. og 109.044 kr.

Klageren er enig i, at honorarindtægterne fra [virksomhed2] A/S skal beskattes som personlig indkomst. Honorarindtægterne for 2010 udgør dog ikke det indberettede beløb på 262.032 kr., men alene 261.431,06 kr., hvilket giver en difference på 600,94 kr. Der henvises til den fremlagte oversigt over honorarindtægterne og de udstedte fakturaer.

For så vidt angår 2011 er klageren enig i, at indtægterne fra [virksomhed2] fra 1. januar til 30. juni 2011 er skattepligtig som personlig indkomst. Det indberettede beløb, som klageren er enig i, udgør 121.492,47 kr.

Som det fremgår af fakturaerne havde klageren nogle driftsudgifter i form af leje af klinikudstyr og forbrugsvarer, der var nødvendige for at oppebære indkomsten. De udgør 26.833,09 kr. i 2010 og 12.448,10 kr. for 2011. Klageren har krav på fradrag for disse udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

For så vidt angår indkomsten fra den 1. juli til den 31. december 2011, har klageren indtægtsført indtægterne fra [virksomhed2] A/S i sit selskab, og de skal derfor ikke beskattes hos klageren. Indtægterne blev bogført på konto 1020 ”Indtjeningshonorar”.

Sammenholder man posteringerne på kontokort 1020 med fakturaerne ses, at beløbene er identiske med de modtagne nettobeløb, idet honorar for december, 33.124, 23 kr., dog ikke er indtægtsført i 2011, men først i 2012.

Da de omhandlede beløb er indtægtsført i selskabet i henholdsvis 2011 og 2012, skal klageren ikke beskattes af dem som personlig indkomst i 2011.

Honorar fra [Regionen]

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at de foretagne forhøjelser vedrørende honorarer fra [Regionen] skal nedsættes til 0 kr., da honorarerne er indtægtsført i klagerens selskab.

[Regionen] har indberettet 500.037 kr. vedrørende 2010 og 137.928 kr. vedrørende 2011.

[Regionen] har indberettet beløbene som klagerens personlige indkomst, fordi regionen ikke kunne registrere et CVR-nummer som betalingsmodtager. Regionen kunne kun registrere et CPR-nr.. Det ændrer imidlertid ikke på, at indtægterne gik ind på selskabets konto, og at de blev bogført som en indtægt der.

Som dokumentation henvises til selskabets kontoudtog og udskrift fra selskabets bogføring på konto 1010 ”ydelseshonorar”. Endvidere henvises til udskrift fra bogføringen af resultatopgørelsen for 2010 og til resultatopgørelsen.

Klageren er endvidere ikke enig i de indberettede beløb.

Sammenholder man specifikationerne med bankkontoudtogene fra selskabets bankkonto, ses at der er udbetalt 442.463, 23 kr. fra regionen i 2010. De modtagne beløb ifølge kontoudtogene svarer til beløbene angivet i honorarspecifikationerne.

Endelig fremgår det af konto 1010, at honorarerne fra regionen er indtægtsført i selskabet. Dog er alene 404.738,70 kr. indtægtsført, idet 37.725,53 kr. er trukket ud. Der er tale om periodisering af indtægterne, da en del af de i februar 2010 udbetalte 96.345,64 kr. er indtjent i indkomståret 2009. Indtægterne, der skal henføres til indkomståret 2010 er således indtægtsført og beskattet i selskabet.

For så vidt angår 2011 har selskabet alene modtaget 105.271,53 kr. i ydelseshonorarer fra regionen, jf. konto 1010.

Det fremgår af selskabets bogføring af resultatopgørelse for 2011, at honorarerne er indgået og dermed beskattet i selskabet.

Befordring

Klageren har nedlagt påstand om, at der skal godkendes et befordringsfradrag på 48.198 kr. for 2010 og på 50.409 kr. for 2011.

Klageren havde i sit selskab lejet et lokale på adressen [adresse2] i [by2] til at drive virksomheden fra, jf. den fremlagte lejekontrakt med tillæg.

Ifølge Kraks ruteplan er der 64,8 km mellem klagerens privatadresse og klinikken, og den daglige kørsel udgjorde således 129,60 km.

Klageren befordringsfradrag pr. arbejdsdag udgjorde herefter:

Derudover var der i 2010 og 2011 adgang til at fratrække 25 % af det beregnede befordringsfradrag, dog maksimalt 6.000 kr., jf. ligningslovens § 9 C, stk. 4, 1. pkt.

Klageren arbejdede fra sin klinik ca. 5 dage om ugen, hvilket giver følgende fradrag i 2010 (195,32 x 216 dage) 42.198,12 + 6.000 kr.) 48.198,12 kr.

Klageren arbejdede fra sin klinik ca. 5 dage om ugen, hvilket giver følgende fradrag i 2011 (205, 60 kr. x 216 dage = 44.409,60 + 6.000 kr.) 50.409,60 kr.

Klageren kørte altid til klinikken og ud derfra. Det dokumenteres ved de fremlagte kørselsskemaer, der er brugt til beregning af kørselsgodtgørelse, idet de viser, at kørselsgodtgørelsen er beregnet ud fra klinikkens adresse.

Klageren har i forbindelse med en stikprøve for virksomhedskontrol tidligere redegjort for retten til befordringsfradrag for 2008 og 2009 over for SKAT. SKAT godkendte da de selvangivne beløb. De faktiske forhold var de samme som i 2010 og 2011.

Renteudgifter

Klageren har nedlagt påstand om, at han skal have fradrag for yderligere renteudgifter med henholdsvis 22.027 kr. i 2010 og 16.356 kr. i 2011, idet han er berettiget til fradrag for samtlige renteudgifter vedrørende sin og [person2]s ejendom.

Klageren boede alene på ejendommen i 2010 og 2011, da [person2] var flyttet. Klageren betalte for alle udgifter vedrørende ejendommen, herunder lånene alene. [person2] er derfor ikke berettiget til at trække halvdelen af renteudgifterne fra på sin selvangivelse, da hun ikke har afholdt udgiften. Klageren har krav på fradrag for alle renteudgifterne, jf. TfS 1993.51.ØLD.

Landsskatterettens afgørelse

Honorarer

Efter statsskattelovens § 4 er al indkomst skattepligtig. Efter statsskattelovens § 6 kan driftsomkostninger, dvs. udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, dog fradrages indkomsten.

[virksomhed2] A/S har indberettet, at klageren i 2010 havde en indkomst på 262.032 kr. På baggrund af de for Skatteankestyrelsen fremlagte fakturaer må det lægges til grund, at det var klagerens bruttoindkomst, og at klageren har afholdt udgifter til klinikudstyr m.v. for 26.833 kr. Disse udgifter anses for fradragsberettigede, og klagerens skattepligtige nettoindkomst fra [virksomhed2] A/S udgør herefter 235.199 kr.

For 2011 har [virksomhed2] A/S indberettet, at klagerens indkomst var 340.903 kr.

Klageren har tilkendegivet at være enig i, at han er skattepligtig af indkomsten for januar til juni 2011. Den udgør ifølge de fremlagte fakturaer 121.492 kr. og udgifterne til klinikudstyr m.v. 12.448 kr. Den skattepligtige indkomst for den periode udgør herefter 109.044 kr.

For så vidt angår den resterende del af 2011, må det ud fra udskriften af den fremlagte konto 1020 og selskabets regnskaber lægges til grund, at indkomsten vedrørende juli til november 2011 er indtægtsført i klagerens selskab. Honoraret for december ses derimod ikke indtægtsført i selskabet. Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for, at indtægten er indtægtsført i selskabet i 2012.

En indtægt beskattes som udgangspunkt på det tidspunkt, der er erhvervet ret til den. Honoraret for det arbejde, der er udført i december 2011 (36.904 kr. med fradrag for udgifter 3.780 kr.) 33.124 kr., anses herefter for skattepligtigt hos klageren i 2011.

Klagerens skattepligtige indkomst fra [virksomhed2] A/S udgør herefter i alt (109.044 kr. + 33.124 kr.) 142.168 kr. i 2011.

For så vidt angår honorarerne fra [Regionen] bemærkes, at der for 2010 er store forskelle mellem det indberettede beløb (500.037 kr.), de fremlagte honorarspecifikationer (471.271 kr.) og det selskabet har posteret som en indtægt i regnskabet (404.738 kr.).

Repræsentanten anfører, at forskellen mellem specifikationerne og regnskabet (37.724 kr.) skyldes periodisering, idet en del af det i februar udbetalte beløb vedrører arbejde udført i december 2009, hvorfor de skal beskattes der.

Ifølge februarspecifikationen er der tale om afregning for januar 2010, og der er derfor ikke grundlag for at antage, at en del af vederlaget er afregning for december 2009. Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for, at beløbet er indtægtsført i selskabet i 2009.

Som sagen er oplyst, må det herefter lægges til grund, at selskabet har indtægtsført 404.738 kr. af det samlede indberettede beløb på 500.037 kr. Klagerens indkomst for 2010 skal herefter alene forhøjes med forskellen, dvs. 95.299 kr.

For 2011 kan det lægges til grund, at selskabet har indtægtsført 105.271 kr. af det indberettede beløb på 137.927 kr., hvorfor klagerens indkomst for dette år skal forhøjes med 32.657 kr.

Klagerens samlede skattepligtige honorar efter fradrag for omkostninger ansættes herefter til (235.199 kr. + 95.299 kr.) 330.498 kr. i 2010 og til (142.168 kr. + 32.657 kr.) 174.825 kr. i 2011.

Befordring

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der foretages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Fradraget beregnes efter reglerne i ligningslovens § 9 C.

Højesteret har i SKM2004.162.HR udtalt, at der kun kan opnås fradrag for en befordring, der rent faktisk har fundet sted, og at bevisbyrden herfor som udgangspunkt påhviler skatteyderen. Den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at befordringen har fundet sted i det selvangivne omfang. Beviskravet vil typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger omstændigheder, der kan tale imod, at befordringen har fundet sted i det selvangivne omfang, eksempelvis meget betydelige daglige rejsetider.

Klageren er hovedanpartshaver og eneste ansatte i selskabet. Interessesammenfaldet medfører en skærpet bevisbyrde.

Det må som følge af de ændrede forklaringer vedrørende antallet af arbejdsdage lægges til grund, at klageren ikke har ført regnskab med, hvor mange dage, han har kørt mellem sin bopæl og klinikken.

Som sagen er oplyst, må det endvidere lægges til grund, at klageren i meget betydeligt omfang har udført arbejde andre steder end i sin klinik. Det forekommer derfor ikke sandsynligt, at han på alle arbejdsdage er kørt fra sin bopæl til klinikken/fra klinikken.

Klageren har fået udbetalt ikke ubetydelige skattefri godtgørelser fra selskabet i forbindelse med arbejde udført på andre adresser end klinikkens. Bilagene vedrørende kørselsgodtgørelse dokumenterer imidlertid ikke, at klagerens kørsel for selskabet altid er sket til og fra klinikken. Bilens kilometertæller er på intet tidspunkt registreret aflæst, og der er ikke ført kørebog. Trods SKATs henstilling til selskabet i februar 2011 om at føre kontrol med antallet af kørte kilometer, ses det ikke at være sket.

Den oplyste husleje vedrørende [adresse2] faldt fra 71.144 kr. i 2010 til 19.869 kr. i 2011, hvilket indikerer, at selskabet ikke har drevet virksomhed fra klinikken i hele 2011.

På baggrund af ovenstående er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren hverken for 2010 eller for 2011 har godtgjort, at han er berettiget til fradrag for befordring mellem hjem og arbejde efter ligningslovens § 9 C.

For så vidt angår det forhold, at klagerens befordringsfradrag skulle være godkendt i tidligere indkomstår bemærkes, at skatteansættelser ikke er endelige, men – inden for forældelsesfristerne – kan ændres og korrigeres, hvis der fremkommer nye oplysninger, eller hvis det viser sig, at ansættelserne er forkerte. SKATs uformelle tilkendegivelser om en skatteansættelse, herunder evt. besvarelse af konkrete spørgsmål, har derfor i almindelighed ikke bindende virkning, idet det er et afgørende hensyn, at skatteansættelser er korrekte og i overensstemmelse med skattelovgivningen. Som udgangspunkt vil en skatteyders forventning om en given skatteansættelse følgelig ikke nyde retsbeskyttelse, selv om forventningen har et objektivt grundlag i form af en tilkendegivelse eller lignende skatteforvaltningen.

I enkelte tilfælde hvor skatteyderens forventning har hvilet på et særligt kvalificeret grundlag eller i særlig grad har været beskyttelsesværdigt, er dette fraveget, men det forudsætter, at der foreligger en positiv og udtrykkelig tilkendegivelse fra skattemyndighederne, som har skabt en forventning om indholdet af den fremtidige skatteansættelse, at tilkendegivelsen er klar, entydig og uden forbehold samt afgivet på grundlag af sagens relevante omstændigheder, som ikke efterfølgende må være ændrede, at skatteyderen har foretaget sig handlinger i tillid til rigtigheden af tilkendegivelsen, eller at han har indrettet sig efter den, og at myndighedernes tilkendegivelse ikke klart er i uoverensstemmende med skattelovgivningen.

Disse betingelser ses ikke opfyldt i den foreliggende sag, hvorfor klageren ikke kan støtte ret på tidligere års ansættelser.

SKATs afgørelse vedrørende dette punkt stadfæstes herefter.

Renteudgifter

Ved opgørelsen af en ægtefælles skattepligtige indkomst medregnes kapitaludgifter hos den ægtefælle, der hæfter for betalingen af gælden. Det fremgår af kildeskattelovens § 24 A.

Hvis ægtefæller aftaler en anden fordeling, vil skattemyndighederne dog normalt ikke korrigere denne. Det fremgår af cirkulære nr. 135 af 4. november 1988, pkt. 20.

Landsskatteretten har i SKM2003.451 endvidere godkendt fradrag for renteudgifter, en skatteyder havde afholdt, fordi skatteyderens regreskrav mod den tidligere ægtefælle måtte anses for uerholdeligt på grund af dennes økonomiske forhold.

Det er oplyst, at klageren og hans ægtefælle begge hæftede for gælden, og at ægtefællen har foretaget fradrag for halvdelen af renteudgifterne. Det må derfor lægges til grund, at parterne ikke har aftalt, at klageren skulle have det fulde fradrag. Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for, at klagerens regreskrav mod ægtefællen er uerholdeligt.

På den baggrund er der ikke grundlag for at fravige kildeskattelovens § 24 A. Da begge ægtefæller hæfter for lånet skal fradrag for renteudgifterne fordeles lige mellem ægtefællerne.

Den talmæssige opgørelse er ubestridt.

SKATs afgørelse stadfæstes herefter vedrørende dette punkt.