Kendelse af 19-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 16-06-2017

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1] v/[person1] (CPR-nr..: [...]) (herefter benævnt virksomheden) er en enkeltmandsvirksomhed, som i det centrale virksomhedsregister er registreret under branchekoden 56.21.00 – Event catering.

Virksomheden drives fra lejede lokaler på [skole] i [by1]. Her tilberedes sandwich m.v., der sælges på skolen, og med en sandwich-vogn køres der desuden ud til forskellige markeder.

Klageren indgik den 27. juni 2012 en aftale med [virksomhed2] A/S om virksomhedens indgåelse i [netværk] samt en såkaldt Partneraftale med foreningen [forening1], som medførte virksomhedens medlemskab i [forening1].

Følgende fremgår bl.a. af aftalen indgået mellem klagerens virksomhed og [virksomhed2] A/S vedrørende [netværk]:

”Ifølge aftale indgår ovennævnte firma i [netværk].

Aftalen er bindende fra den 1. juli 2012 og betales, ved faktura modtagelse.

Aftalen omfatter følgende ydelser pr. år:

Aftalen er løbende fra den 1. juli 2012 og koster kr. 6.000,- ekskl. moms.

Ifølge aftale betales medlemskabet i 3 rater, hhv. 1. juli, 1. november samt 1. januar

Udmeldelse skal ske skriftligt til [forening1] inden den 1. april, gældende for det kommende år. Denne aftale opsiges automatisk, såfremt [forening1] aftale opsiges.

Gruppen mødes den første torsdag og 3. torsdag i måneden, dog ikke i juli, på helligdage eller 3. torsdag i december.”

Følgende fremgår bl.a. af Partneraftalen indgået mellem virksomheden og [forening1]:

”MEDLEMSKONTRAKT

Mellem undertegnede: Virksomhed /Industri / Forretning / Sammenslutning af virksomheder / Offentlige institutioner / Privat person og [forening1] er indgået Partneraftale, der dækker medlemskab i [forening1] iht. foreningens vedtægter for en sum af pro anno:

Beløbet tillægges moms.

Medlemskabet er 1/1.

[...]”

SKAT har oplyst, at klagerens revisor blandt andet har informeret SKAT om, at der ikke var reklameskilte m.v. Desuden var der mulighed for, at virksomheden ved store arrangementer kunne sælge sandwich, hvilket dog ikke var sket endnu. Angående medlemskontrakten har revisoren informeret SKAT om, at klageren har deltaget en hel del gange, men ikke nøjagtigt hvor mange. Til formøderne før kampen, som er meget brugt i erhvervslivet, har klageren ofte taget en kunde med eller følges med en kunde eller har truffet aftale med en anden virksomhed og møde til en uformel snak om samarbejde eller blive kunde i virksomheden. Revisorsen har yderligere oplyst til SKAT, at klageren har deltaget i ca. 2/3 af netværksmøderne ud af de i alt afholdte 22 målrettede netværksmøder med morgenmad.

Følgende fremgår af faktura, med fakturanummer [...], udstedt til virksomheden den 1. juli 2012 af [forening1]:

”

Følgende fremgår af faktura, med fakturanummer [...], udstedt til virksomheden den 2. november 2012 af [forening1]:

”

”

Repræsentanten har i klagen til Landsskatteretten oplyst, at der har været reklameopslag med virksomhedens logo i lokalerne på [...], hvor superligafodboldklubben [virksomhed2] afvikler sine hjemmebanekampe samt på klubbens hjemmeside. Det er endvidere oplyst, at skiltet, som er på størrelse med et A4-ark indeholder flere sponsornavne. Sponsorenes virksomhedslogoer fremgår ikke af skiltet, men er skrevet med almindelig skrift.

Klageren har i alt betalt 17.000 kr. til fodboldklubben, men har fratrukket 3.558 kr. for adgang til klubbens hjemmebanekampe inklusiv bespisning.

Der er således betalt 13.442 kr. for reklamedelen.

For så vidt angår reklameeksponeringen på fodboldklubbens hjemmeside, fremgår klagerens virksomhedsnavn uden logo på en liste på fodboldklubbens hjemmeside. Navnet fremgår ikke på forsiden, men under fanen [...].

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 29. januar 2014 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 med 12.750 kr., da der ikke er godkendt fuldt fradrag for udgift til sponsorat/reklame, ligningslovens § 8, stk. 4. SKAT anser udgiften for værende en repræsentationsudgift, hvormed klageren alene kan få 25 % fradrag.

SKAT har begrundet sin afgørelse som følger:

”Sponsorbidrag eller sponsering bedømmes efter reglerne om fradrag for reklame.

Sponsorbidrag er bidrag, en virksomhed yder til f.eks. sportsfolk, sportsklubber, kulturelle og

lignende formål mod til gengæld at opnå en ydelse i form af ret til at få reklame for deres navn eller

firmamærke.

Sponsorbidrag er normalt fradragsberettiget som reklameudgifter, når virksomheden opnår en

reklameværdi, som står i rimeligt forhold til det ydede bidrag.

Reklameværdien består oftest i en pligt for bidragsmodtageren til enten at tillade opsætning af

reklamer i sportshaller eller på stadions eller at bære reklame for bidragyderen på trøjer, dragter

m.v.

Det er oplyst at der ikke har været opsætning af reklame m.v.

Da der har deltaget en del kunder i arrangementet anses "sponsorat-/reklameudgiften" at have

karakter af repræsentation, hvorfor der kun godkendes fradrag med 25 % af den afholdte udgift.

Virksomhedens overskud forhøjes med 12.750 kr.

Afgiftstilsvaret forhøjes med 3.188 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT skal godkende fuld fradragsret for reklameudgift samt godkende den øvrige del udgørende 3.558 kr. delvist fradragsberettiget som repræsentationsudgift.

Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. anført følgende:

”[...]

Hovedspørgsmålet i sagen er, hvorvidt en del af udgiften til Partneraftalen på kr. 17.000 + moms i skatte- om momsmæssig henseende skal behandles som en reklameudgift.

SKAT har i sin afgørelse ikke anfægtet fordelingen af den samlede udgift kr. 17.000 + moms.

SKAT har alene begrundet sin afgørelse med, at min klient ikke har opnået nogen reklameværdi/-ydelse. Det er ikke korrekt.

Superligafodboldklubben [virksomhed2]s partneraftalekoncept er bygget op på samme måde som i alle andre superligaklubber. Den modydelse, som virksomhederne modtager består af adgang til klubbens hjemmebanekampe inkl. bespisning samt reklameeksponering på stadion og klubbens hjemmeside.

Den foreliggende sag adskiller sig derved ikke fra de hundredevis af andre aftaler, der indgås mellem superligaklubber og virksomheder, og hvor der indrømmes virksomhederne fuld fradragsret for den del af betalingen, der angår reklame.

Det gøres i overensstemmelse hermed gældende, at min klient skatte-og momsmæssigt skal indrømmes fuld fradragsret for kr. 13.442/kr. 4.250 af den samlede udgift på kr. 17.000 + moms.”

Under møde med sagsbehandleren udtalte repræsentanten blandt andet følgende:

”Mødet blev indledt med, at repræsentanten bemærkede, at sagen måtte udspringe af en misforståelse hos SKAT, da der er leveret reklameydelse for sponsoratet. SKAT har fået oplyst, at der ikke var tale om opsættelse af reklame, men klageren har opfattet det som, at der ikke var tale om opsættelse af bannere.

Repræsentanten forklarede, at virksomhedens navn samt logo hænger på en tavle i en størrelse omkring A4. Tavlen hænger sammen med andre tavler med sponsornavne, og den hænger i det lokale, hvor sponsorgruppen, samt dem de har med, befinder sig. Lokalet ligger på stadion, og er lukket område i forbindelse med kampe. I det daglige har flere adgang til lokalet. Repræsentanten mener, at denne tavle udgør reklameværdi for klageren, og henviste til at dette er standard for alle danske fodboldklubber for afvikling af reklameydelser. Desuden figurerer virksomhedens navn på hjemmesiden [...dk]partneraftale. Repræsentanten mener således, at der er både skattemæssigt og momsmæssigt fradrag for udgifter til reklame.

[...]

Repræsentanten forklarede, at salg af klagerens sandwich ikke er knyttet op på sponsoratet. Det er en såkaldt ’give-take’ ordning, som indebærer, at hvis klubben har brug for en ydelse, så bliver den relevante sponsor spurgt først til at løse opgaven.”

Klageren har fremsendt følgende indsigelser til sagsfremstillingen:

”Den sponsoraftale, som min klient indgik med [virksomhed2] omhandlede flere ydelser, herunder ydelser, der ikke er omfattet af ligningslovens § 8. SKAT har ikke anfægtet fordelingen af det samlede sponsorbeløb på de enkelte ydelser.

Den i indkomståret 2012 afholdte udgift udgjorde kr. 17.000,00 ekskl. moms. Parterne har i overensstemmelse med skattemyndighedernes opfattelse, således som den er kommet til udtryk i SKM 2002.363, foretaget en specifikation af det samlede beløb.

Reklameeksponeringen er fastsat til kr. 13.442,00 (kr. 7.116,00 + kr. 6.326,00).

Det gøres under den foreliggende sag gældende, at der er fuld fradragsret for dette beløb som en reklameudgift, jf. ligningslovens § 8, stk. 1.

For så vidt angår differencebeløbet kr. 3.558,00 (kr. 17.000,00 - kr. 13.442,00) er dette min opfattelse, at dette beløb er delvis fradragsberettiget som en repræsentationsudgift, jf. ligningslovens § 8,

stk. 4.

Der nedlægges herefter påstand om, at min klient samlet indrømmes skattemæssigt fradrag for kr. 14.331,50 (kr. 13.442,00 + kr. 889,50).”

Efter udsendelse af sagsfremstillingen er klagerens repræsentant fremkommet med følgende kommentarer:

”Den aftale, som min klient har indgået med [virksomhed2] er en standardaftale (sponsorpakke), der – uanset niveau - anvendes bredt inden for sportsverdenen. Den reklameeksponering som min klient har opnået er således fuldstændig identisk med den, der opnås i andre sponsoraftaler inden for forskellige sportsgrene, jf. Told- og Skattestyrelsen i SKM 2002.363, [...dk]partners (Håndbold - [klub2]), [...com]business-website/partnerskaber/ (Fodbold – [klub1]), www.[...]/index.php/partneromrade/partneroversigt (Ishockey - [by2]), [...] [...dk]sponsor/ (Fodbold - [klub3]), [...] [...dk]sponsor/[...]-sponsorer/ (Fodbold – [klub4]) og [...com]sponsorer (Basketball - [...]).

Den foreliggende sags udfald vil følgelig potentielt berøre tusindvis af virksomheders fradragsret for udgifter til sponsoraftaler.

(...)

Sponsorbidrag

Sponsorbidrag eller sponsering er en del af begrebet reklame. For at opnå fradrag for et sponsorbidrag skal de betingelser, der gælder for at få fradrag for en reklameudgift, også være opfyldt.

Sponsorbidrag er bidrag, en virksomhed yder til f.eks. sportsfolk, sportsklubber, kulturelle og lignende formål mod til gengæld at opnå en ydelse i form af ret til at få reklame for deres navn eller firmamærke.

Reklameværdi

Sponsorbidrag er normalt fradragsberettigede som reklameudgifter, når virksomheden opnår en reklameværdi, som står i rimeligt forhold til det ydede bidrag.

Reklameværdien består oftest i en pligt for bidragsmodtageren til enten at tillade opsætning af reklamer i sportshaller eller på stadions eller at bære reklamer for bidragyderen på trøjer, dragter, rallybiler, sejlbåde osv.

Skatteministerens svar på spørgsmål 1501 af 17. juli 1987 (TfS 1987.560)

Sponsorers bidrag til fodboldklubber og andre sportsklubber kan fradrages som driftsudgifter, såfremt sponsorerne opnår en hertil svarende ret til reklame. Fradragsretten må forudsætte, at sponsorens identitet (navn eller firmamærke (logo)) direkte fremgår af skiltning eller lignende.)

SKM 2002.363 – Told- og Skattestyrelsen

Sponsorater der udbydes af flere sportsklubber/selskaber, især indenfor den professionelle idræt, findes i mange forskellige varianter og benævnelser, såsom Hoved-, Top-, Super-, Euro-, Stjerne-, Business-, Club sponsor etc. Sponsorerne tilbydes forskellige færdige "sponsorpakker", som alle primært indeholder traditionel reklame i en eller anden grad for sponsor, eksempelvis sponsorens navn på skilte, stole, og logoreklamering i stadionområdet, virksomhedsportræt i sportsavis eller medlemsblad, web-reklame etc.

Køb af en "sponsorpakke" indeholder oftest også andre ydelsesarter som ikke kan betegnes som reklame for sponsor. Sponsoren modtager eksempelvis entrebilletter til sportskampe, herunder siddepladser i særligt VIP-loungeområde med traktement, og/eller endvidere andre sidde- og ståpladser til hjemme- og udekampe, rejser til sportskampe på sportstadions i ind- og udland, seminar med sportsklub med middag, forskellige arrangementer med bespisning, bowlingture, m.v.

Momsbekendtgørelsens § 39, stk. 1, anfører, at fakturaen bl.a. skal indeholde leverancens art, omfang og pris. Er der således tale om flere arter ydelser, jf. ovenfor, kan dette krav ikke opfyldes ved blot at anføre arten "sponsorat". Selvom hovedydelsen er reklame skal ydelser, som anses som sekundære ydelser, fremgå af fakturaen.

Anbringender

Driftsudgifter er udgifter, der er afholdt for erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Ligningsloven § 8, stk. 1, giver fradrag for driftsudgifter afholdt i

reklameøjemed, og ligningsloven § 8, stk. 4 angiver begrænset fradragsret, når der er tale om repræsentationsudgifter.

Det er ubestridt, at der i den foreliggende sag er tale om en fradragsberettiget driftsudgift. Det er alene omtvistede er alene, hvorvidt der er tale om en reklame- eller repræsentationsudgift.

Ifølge forarbejderne til ligningsloven § 8, stk. 1 forudsætter fradrag, at udgifterne er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager således sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket, jf. tillige pkt. 14.2 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996.

Efter lovforarbejder til ligningsloven § 8, stk. 4, er fradrag betinget af, at udgifterne er afholdt over for andre end virksomhedens medarbejdere for at afslutte forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser. Repræsentation har således karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

ligningslovens § 8, stk. 1

Det er skatteankestyrelsen opfattelse, at det ved bedømmelsen af, hvorvidt udgiften til et arrangement udgør en reklame- eller repræsentationsudgift skal tillægges betydning, hvorvidt der er åben

adgang for offentligheden eller for en større ubestemt kreds af personer, og om der er tale om et mindre traktement, der ikke har karakter af egentlig bespisning.

Det er ligeledes skatteankestyrelsens opfattelse, at den reklameeksponering som min klient opnår i form af opsætning af skilt på stadium og angivelse af virksomhedsnavn på hjemmeside, ikke kan anses for offentligt tilgængelig eller tilgængelig for en større kreds af potentielle kunder, hvorfor der i skattemæssig henseende ikke er tale om reklame, men derimod repræsentation.

Der er i den foreliggende sag ikke tale om, at min klient gør gældende, at udgiften til deltagelse i et eller flere arrangementer udgør en reklameudgift. Min klient gør derimod gældende, at der er opnået og betalt for en egentlig reklameeksponeringsydelse.

Skatteankestyrelsens synspunkt i sagen knytter sig formentlig til den foreliggende praksis, hvorefter der i særlige tilfælde kan opnås fradragsret efter ligningslovens § 8, stk. 1 for udgifter til arrangementer som forretningsjubilæer, receptioner og lignende, hvis arrangementet er åbent for offentligheden eller for en større og ubestemt kreds af personer.

Det er min opfattelse, at det er uden betydning for bedømmelsen af, hvorvidt min klient skal indrømmes fradragsret efter ligningslovens § 8, stk. 1, hvorvidt de arrangementer, som har deltaget i har været åbne adgang for offentligheden eller for en større ubestemt kreds af personer.

Som anført initialt anerkendes det, at der alene kan opnås fradragsret efter ligningslovens § 8, stk. 4 for de udgifter, der ikke angår reklameeksponering.

Den aftale, som min klient indgik med [virksomhed2] indebar, at min klient opnåede ret til reklameeksponering i form af skiltning i et lokale (lounge) på [...] (stadion) og på [virksomhed2]’s hjemmeside.

Det, der er omtvistet, og som Landsskatteretten skal vurdere er, hvorvidt reklameeksponeringen, er rettet mod en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder.

Den aftale, som min klient har indgået med [virksomhed2] er en standardaftale, der anvendes bredt inden for sportsverdenen. Den reklameeksponering som min klient har opnået er således fuldstændig identisk med den, der opnås i andre sponsoraftaler, herunder inden for andre sportsgrene, jf. ovenfor.

Der findes ingen offentliggjorte afgørelser, herunder afgørelser i afgørelsesdatabasen for Landsskatteretten og Skatterådet, hvor der er nægtet fradrag for afholdte reklameudgifter i en situation, hvor omstændighederne er eller minder om dem i den foreliggende sag.

Told- og Skattestyrelsen har i SKM 2002.363 anerkendt, at sponsoraftaler som den, der er tale om i den foreliggende sag primært indeholder traditionel reklame og at reklameeksponeringen kan bestå i navn på skilte, stole, og logoreklamering i stadionområdet, virksomhedsportræt i sportsavis eller medlemsblad, web-reklame etc.

Det er min opfattelse, at det under disse omstændigheder må gælde en formodning for, at SKAT hidtil har fulgt en fast administrativ praksis, hvor der i sager som den foreliggende er blevet indrømmet fradragsret efter ligningslovens § 8, stk. 1 for den del af sponsorudgiften, der udgør betaling for reklameeksponering.

Det er skatteankestyrelsens opfattelse, at min klients betaling for opsætning af skilt på [...] (stadion) og angivelse af virksomhedsnavn på [virksomhed2]’s hjemmeside ikke kan anses for offentligt tilgængelig eller tilgængelig for en større kreds af potentielle kunder, hvorfor udgiften ikke er fradragsberettiget efter ligningslovens § 8, stk. 1.

Det gøres gældende, at skatteankestyrelsens opfattelse er i strid med den opfattelse, som Told- og Skattestyrelsen har givet udtryk for i SKM 2002.363, hvor det udtrykkeligt er angivet, at navn på skilte, logoreklamering i stadionområdet og web-reklame udgør reklame i skattemæssig henseende.

Skatteankestyrelsens er ligeledes i strid med Ligningsrådets opfattelse i SKM 2004.551, hvor en virksomheds donation på kr. 24.000 til [...], der ville fremgå af foreningens hjemmeside, kunne fradrages som en reklameudgift.

Det gøres gældende, at den reklameeksponering, som min klient opnår på [virksomhed2]’s hjemmeside, ligesom i SKM 2004.551, er tilgængelig for enhver med internetadgang. For så vidt angår den reklameeksponering, der opnås på [...] (stadion), gøres det gældende, at den ikke adskiller fra den, som skatteyderne opnåede i TfS 1988.289, TfS 1988.439, TfS 2010.956 og TfS 2011.383. Reklameeksponering vil kunne ses af dem, der gæster [...] (stadion).

Til støtte for, at den reklameeksponering, som min klient har opnået udgør reklame i skattemæssig henseende skal jeg henvise til SKAT's juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.5.3, hvor det fremgår, at

”reklameværdien består oftest i en pligt for bidragsmodtageren til enten at tillade opsætning af reklamer i sportshaller eller på stadions. Skatteministerens svar i TfS 1987.560 i overensstemmelse hermed.

Berettiget forventning

Det påhviler som udgangspunktet min klient at dokumentere eksistensen af en fast administrativ praksis for, at SKAT i sager med samme karakteristika som i den foreliggende ikke har nægtet fradragsret efter ligningslovens § 8, stk. 1.

Det gøres gældende, at den faste administrative praksis er dokumenteret ved afgørelserne: SKM 2004.551, TfS 1988.289, TfS 1988.439, TfS 2010.956 og TfS 2011.383.

Det er derudover min opfattelse, at den manglende eksistens af offentliggjorte afgørelser, herunder afgørelser i afgørelsesdatabasen for Landsskatteretten og Skatterådet, hvor der er nægtet fradragsret efter ligningslovens § 8, stk. 1 for afholdte udgifter til sponsoraftaler, taler til støtte for eksistensen af en fast administrativ praksis på området.

Det gøres under disse omstændigheder gældende, at fradragsnægtelse i den foreliggende sag er udtryk for en praksisændring, der alene kan ske med fremadrettet virkning, hvorfor fradragsnægtelsen er sket med urette.”

Landsskatterettens afgørelse

Repræsentation

Ifølge ligningslovens § 8, stk. 4, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter.

Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Der stilles betydelige krav til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter. Det er således normalt et krav, at sådanne udgifter er dokumenteret ved bilag, og at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt. Det fremgår af Østre Landsrets dom af 27. november 2003, offentliggjort i SKM2003.559.ØLR, der omhandlede udgifter til repræsentation herunder restaurationsbesøg.

Reklame

Ligningslovens § 8, stk. 1, giver mulighed for fradrag for udgifter til reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser. Fradrag gives, hvad enten salget af varer m.v. søges opnået i det indkomstår, hvori udgiften afholdes, eller senere. Udgifter til reklame kan fradrages fuldt ud i medfør af ligningslovens § 8, stk. 1.

Det karakteristiske for reklameudgifter er, at de normalt afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager endvidere sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket.

Ved bedømmelsen af om udgifter til et arrangement kan fratrækkes fuldt ud som reklame, må der lægges vægt på, om der er åben adgang for offentligheden eller for en større ubestemt kreds af personer, og om der er tale om et mindre traktement, der ikke har karakter af egentlig bespisning. Der henvises til Højesterets dom af 8. maj 2013, offentliggjort i SKM.2013.378.HR, og til Højesterets dom af 13. marts 1990, offentliggjort i TFS 1990, 160.

Sponsorers bidrag til sportsfolk, sportsklubber og lignende formål kan anses for reklameudgifter, når virksomheden opnår en reklameværdi, som står i rimeligt forhold til det ydede bidrag. Dette beror på en konkret vurdering af det enkelte bidrag, og der er således ikke tale om fravigelse af en fast administrativ praksis.

Efter en konkret vurdering anser Landsskatteretten udgiften til bespisning til kamparrangementer samt billetter til hjemmekampe som værende repræsentationsudgifter.

Udgiften til reklameeksponering, herunder opsætning af skilt på stadium og angivelse af virksomhedsnavn på hjemmesiden, kan ikke i skattemæssig forstand anses for værende en reklameudgift. For så vidt angår skiltet på stadium er der blandt andet henset til, at der fremgår mange navne pr. skilt, samt at eksponeringen ikke er offentligt tilgængelig, da skiltet hænger i et rum, hvor kun de øvrige sponsorer har adgang til. Eksponeringen er således heller ikke tilgængelig for en større kreds af potentielle kunder.

Navnet på klagerens virksomhed er angivet på fodboldklubbens hjemmeside. Navnet er angivet blandt mange navne og står ikke på hjemmesidens forside eller lignende. Eksponeringen har på denne baggrund næppe meget reklameværdi og anses derfor ikke at modsvare det ydede bidrag.

Udgiften kan efter en konkret vurdering anses som en repræsentationsudgift blandt andet henset til, at klageren opnår kontakt til øvrige sponsorer og har adgang til netværksarrangementer.

Der kan derfor ikke godkendes yderligere fradrag end, hvad SKAT allerede har godkendt.

SKATs afgørelse stadfæstes.