Kendelse af 15-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-02-2015

Der er klaget over SKATs afslag på anmodning om genoptagelse af indkomståret 1990 vedrørende dobbeltbeskatning.

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

SKAT har modtaget anmodning om genoptagelse den 11. marts 2014 vedrørende indkomstårene 1990 og 1991.

SKAT har behandlet anmodningen om genoptagelse og har i denne forbindelse sendt forslag til afgørelse den 27. marts 2014.

Den 22. april 2014 sendte SKAT sin afgørelse, hvori klagerens bemærkninger til forslag til afgørelse behandles. SKAT afslog genoptagelse af indkomstårene 1990 og 1991.

Ved klage af 5. maj 2014 er der alene klaget over afslag på anmodning om genoptagelse af indkomståret 1990.

Klagen over indkomstansættelsen for 1990 og 1991 har været behandlet i Østre Landsret (SKM2007.24.ØL). Sagen blev herefter behandlet af Højesteret (SKM2008.100.HR). Højesterets afgørelse blev afsagt den 25. januar 2008. I afsnittet for resume i SKM2008.100.HR fremgår det:

”Med henvisning til forklaringer afgivet under en tidligere straffesag, hvorunder skatteyderen, A, var blevet dømt for forsætlig skatteunddragelse, fastslog landsretten, at A var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 1990 og 1991. Den omstændighed, at A i de to indkomstår havde selvangivet sig som fuldt skattepligtig til Tyskland kunne ikke føre til et andet resultat, idet de tyske myndigheder ikke havde foretaget en nærmere prøvelse heraf.

For så vidt angik skatteansættelserne for de to indkomstår, havde A ikke - f.eks. ved fremlæggelse af kørebog eller andet - dokumenteret, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser af fradrag for rejse- og autoudgifter havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Endvidere kunne A ikke fratrække tysk "vorsteuer", der efter hans forklaring var en form for forskudsskat og ikke driftsudgifter.

A kunne ikke i medfør af den dagældende skattestyrelseslov, § 31, stk. 1, 2. pkt., få landsrettens tilladelse til prøvelse af spørgsmålet, om han var berettiget til lempelse for dobbeltbeskatning i medfør af ligningslovens § 33. Landsretten fandt herved, at spørgsmålet om lempelse - der bl.a. afhang af, om As indkomst hidrørte fra en erhvervsvirksomhed med fast driftssted i Tyskland - ikke havde en sådan nær sammenhæng med sagens øvrige spørgsmål, at der var grundlag for, at landsretten tillod spørgsmålet prøvet. Efter det oplyste om As virksomhed i Tyskland fandt landsretten heller ikke grundlag for at antage, at han ville lide et uforholdsmæssigt tab ved ikke at få tilladelse til at inddrage lempelsesspørgsmålet under sagen.

Landsretten gav således i det hele Skatteministeriet medhold.

Højesteret henviste til, at "Vorsteuer" ifølge en erklæring fra de tyske skattemyndigheder indgik i hans momsangivelser for 1990 og 1991. Med denne bemærkning og i øvrigt af landsrettens grunde stadfæstede Højesteret landsrettens dom.”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse.

SKAT har modtaget anmodning om genoptagelse den 11. marts 2014.

Skatteansættelserne for 1990 og 1991 ønskes genoptaget idet det er opfattelsen, at der er sket en dobbeltbeskatning. I genoptagelsesanmodningen er der blandt andet henvist til det styresignal som SKAT har udsendt som konsekvens af [...] – sagen.

SKAT har 27. marts 2014 udsendt forslag til afgørelse. SKAT har den 8. april 2014 modtaget indsigelser til forslag til afgørelse.

I indsigelsen mod forslag til afgørelse bemærkes det, at det er forkert når der under sags id anføres ”indkomstår 2008”. Endvidere anføres at SKATs påstand er forkert, falsk og direkte vildledende.

SKATs afgørelse

SKAT finder ikke grundlag for at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 1990 og 1991.

En skattepligtig, som ønsker at få ændret sin skatteansættelse, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde en ændring af skatteansættelsen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Fristen for at få ændret skatteansættelserne for 1990 og 1991 er således udløbet.

Efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, samt 6 måneders fristen i § 27, stk. 2 er opfyldt.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, at hvis hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet, kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis.

I sager omfattet af styresignalet SKM2013.715.SKAT vil der kunne ske genoptagelse af skatteansættelser fra og med indkomståret 2001, da den tilgrundliggende sag angik indkomstår fra og med indkomståret 2001.

Ekstraordinær genoptagelse er dog betinget af, at krav på tilbagebetaling af skat ikke er forældet efter skatteforvaltningslovens § 34a, stk. 4. Ifølge denne bestemmelse er forældelsesfristen 10 år for krav afledt af en ekstraordinær ansættelse.

Da genoptagelser som følge af SKM2013.715.SKAT kan ske fra og med indkomståret 2001, er det ikke muligt at genoptage skatteansættelser for 1990 og 1991 efter dette styresignal.

Krav på tilbagebetaling af skat for indkomstårene 1990 og 1991 er desuden forældet efter skatteforvaltningslovens § 34a, stk. 4.

SKAT beklager, at indkomståret 2008 fremgik af brevhovedet på SKATs forslag til afgørelse. Som det fremgår af overskrift og indhold vedrører forslaget indkomstårene 1990 og 1991.

Indsigelserne og de fremsendte bilag ændrer ikke SKATs opfattelse af, at der ikke er grundlag for genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1990 og 1991.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om genoptagelse som følge af, at Højesterets dom fra januar 2008, ikke er efterkommet.

Betingelserne for behandling ifølge SKATs bekendtgørelse er opfyldt med presseomtale og krav på at der er truffet afgørelser tilbage til 2001.

Klagen blev endnu engang sendt til et andet forum (Skattecenter [by1]), som skrev den 27. marts 2014 kort og godt at der ikke er grundlag for genoptagelse. Det bemærkes, at der ikke er taget hensyn til medsendte kommentarer og dokumentationer, som beviser det virkelige forhold og de reale omstændigheder.

Der er herefter indsendt indsigelse til Skattecenter [by1].

Den 22. april 2014 modtages brev fra Skattecenter [by1], hvor der ikke med et ord kommenteres de anførte indsigelser, sagforhold, beviser m.v. Materialet er åbenbart ikke læst eller gennemgået.

Som følge af det ovenfor nævnte besluttes det at klage til Skatteankestyrelsen.

Der anmodes om at SKAT tillige skal tilbagebetale det fejlagtige indhold af ”rest indkomstskat” for 1990 for indkomstbeskatning af den retmæssigt betalte moms og de fundamentalt nødvendige erhvervsmæssige bilfradrag hvor bogføringen er foretaget af en statsautoriseret revisor som er anerkendt af Finanzamt [by2] og dokumenteret af det tyske skatteministerium. Dette hidrører fra arbejde i [Tyskland] for opbygning af messestande.

Skattecenter [by3] har dobbeltbeskattet disse år, men eftersom det alene kun er sket med en dobbeltbeskatning fremkommer der ikke noget beløb. Alle fradragsudgifter blev helt simpelt lagt oveni og ikke et eneste fradrag i forbindelse med udlandsarbejde blev informeret til andre myndigheder med bemærkning om at ”dommen ses ikke at være anket” og vi er så vidt ligeglade med den tyske skat.

Der henvises til beviser og dokumentationer i den efterfølgende sags erklæring og kopier af klagen til Europæiske Menneske Rettigheds Domstol (EMRD).

Ved Højesterets afgørelse i 2008 var sagen ikke forældet. Men for at efterkomme dommen er sagen forældet. Den særdeles lange sagsbehandlingstid skyldes at der aldrig har været indkomst i Danmark i perioden 1990 til 1996. Dette er årsagen til at sagen har trukket i langdrag og SKAT derfor har fundet på en indkomst gang på gang i alle årene. Derefter er der revideret og tilbagetrukket og tilbagebetalt, hvorefter der er kommet frem til et beløb på 33.648 kr. Der henvises til Højesterets dom.

Kort før denne dom blev afsagt betalte SKAT skatten tilbage for årene 1991, 1992, 1993, 1994, 1995 og 1996. Disse årsopgørelser, som er printet i 1998, blev holdt skjult af SKAT og ikke fremvist i alle retsmøderne mellem 1998 og 2008, dvs. i alt 12 stk. i løbet af 10 år. Dette var helt unødvendigt og har både kostet for staten og klageren.

I ca. halvdelen af de retsmøder og domme fremkommer det, at sagsbehandlingen er i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 7, men det har ikke påvirket SKAT, selvom der er indhentet beviser i 2007 fra SKAT i [by4] med 0 kr. i skat 0 kr. i indkomst.

De ansvarlige har konstant brugt falske bankkonti og dermed falske skatteansættelser. Der henvises og henvises og der undlades at svare på det der spørges om. Herefter dobbeltbeskattes der med tillæg af fradrag idet der ellers ikke kunne fremkomme en dansk skatteberegning og fradrag. Herefter fremgår det af sagsbehandlingen, at ”sagen er forældet”, men dette er ene og alene SKATs sagsbehandling som er årsagen hertil.

Sagsbehandlingen, sagsbehandlingstiden og fremgangsmåden med usandheder, konstruktioner og manipulationer er i klar strid med menneskeretten, og i strid med dobbeltbeskatningsaftalen med Tyskland, og hele sagsbehandlingen har ikke hjemmel i en civiliseret retsstat jf. skatteministerens udtalelse.

Siden 2003 og frem til kort før Højesterets afgørelse, er der foretaget tilbagebetaling af betalte skatter. Dette er tillige sket for 1991.

Det er alene 1990 som ønskes genoptaget og et beløb på 33.684 kr. med tilhørende akkumuleret rente, som anmodes tilbagebetalt. Dette er lovet af SKAT i [by5] – [person1], med tilføjelsen, at nu er der kommet nye jurister til, så der afventes.

Såfremt Højesteretsdommen efterkommes og der sker tilbagebetaling af ovennævnte beløb kan sagen sluttes her.

Klageren har i breve af 26. september 2014, 2. oktober 2014, 13. oktober 2014, 28. oktober 2014, 30. oktober 2014, 5. november 2014, 6. november 2014, 10. november 2014 og 11. november 2014 indsendt bemærkninger til det udsendte forslag til afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig kan anmode SKAT om at få genoptaget sin skatteansættelse, hvis den skattepligtige kan fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring. Anmodningen skal ske inden 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Anmodning om genoptagelse vedrørende indkomstårene 1990 og 1991 er indgivet til SKAT efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse.

Der er klaget over afslag på genoptagelse vedrørende indkomståret 1990.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse, kan SKAT imødekomme anmodningen om ændring, hvis en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er til stede:

1) Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.

2) Ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet.

3) En ansættelse af overdragelsessummen for et aktiv, jf. ligningslovens § 12 B, ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, vedrørende en anden skattepligtig er ændret.

4) En udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed anerkender afgørelsen.

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

6) Skatterådet udnytter sin kompetence efter § 2, stk. 3, til at ændre en skatteankenævnsafgørelse. Det er dog en betingelse, at den skattepligtige senest 3 måneder efter skatteankenævnets afgørelse er underrettet om, at afgørelsen er udtaget til ændring.

7) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis.

8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Ingen af de objektive betingelser for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 er opfyldt. Endvidere foreligger der ikke sådanne særlige omstændigheder, at der kan ske genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det bemærkes herved, at Højesteret (SKM2008.100.HR) har stadfæstet Østre Landsrets dom (SKM2007.24.ØLR) hvorved der er taget stilling til klagerens indkomstansættelse for indkomstårene 1990 og 1991. Som følge heraf er der ikke grundlag for at pålægge SKAT at genoptage ansættelsen for indkomståret 1990.

Styresignalet SKM2013.715.SKAT for indkomståret 2001 og senere, ændrer ikke herved.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.