Kendelse af 01-09-2015 - indlagt i TaxCons database den 23-10-2015

SKAT har besvaret anmodning om bindende svar på følgende spørgsmål:

med følgende:

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at spørgsmål 1 besvares med ”ja”.

Faktiske oplysninger

Af SKATs bindende svar af 11. februar 2014 fremgår følgende:

I har i anmodningen anført:

Baggrundsoplysninger:

[person1] er sammen med sin familie fraflyttet Danmark den 20. juli 2013 for at arbejde og bo i Malaysia. [person1] er gift med [person2] og sammen har de barnet [person3]. Alle tre er flyttet til Malaysia den 20. juli 2013. Familien har udlejet deres faste ejendom i Danmark uopsigeligt i mere end tre år. [person1] og hans familie har herudover ikke sommerhus eller anden bolig her i landet. [person1] er derfor omfattet af de danske skatteregler vedrørende fraflytterbeskatning af hans aktiebeholdning.

[person1] ejer nominelt 125.000 kr. anparter i [virksomhed1] ApS svarende til 100 % af kapitalen. Selskabets formål er at eje kapitalandele i andre virksomheder, at drive samt at virke som holdingselskab. Selskabets egenkapital udgør pr. 31. december 2012 kr. 546.819. Årsrapporten for 2012 for [virksomhed1] ApS er vedlagt som bilag 1.

Selskabet ejer nominelt kr. 45.000 af aktierne i [virksomhed2] A/S, svarende til 15 % af kapitalen. Kapitalandelen i [virksomhed2] A/S er i årsrapporten indregnet og målt efter den indre værdis metode.

Øvrige anlægsaktiver i [virksomhed1] ApS omfatter pr. 31. december 2012 andre anlæg, driftsmateriel og inventar til en regnskabsmæssig værdi på kr. 40.000.

I henhold til TSS-cirkulære 2000-9 "værdiansættelse af aktier og anparter" er udgangspunktet, at værdien af unoterede aktier og anparter fastsættes til handelsværdien. Hvis handelsværdien ikke kendes kan vurderingen foretages med udgangspunkt i den vejledende hjælperegel i cirkulæret.

I henhold til hjælpereglen opgøres værdien på grundlag af selskabets indre værdi ifølge seneste aflagte årsrapport reguleret med følgende regnskabsmæssige poster: fast ejendom, associerede og tilknyttede virksomheder, goodwill og andre immaterielle aktiver, udskudt skat samt øvrige forhold.

Eftersom [virksomhed1] ApS er et holdingselskab, skal der ikke i henhold til TSS-cirkulære 2000-10 beregnes goodwill for [virksomhed1] ApS.

[virksomhed2] A/S

[virksomhed2] A/S er stiftet i 2009 og selskabet er ejet af [virksomhed3] AS (norsk selskab) med 85 % og af [virksomhed1] ApS med 15 %. [virksomhed2] A/S er stiftet som et ApS og er efterfølgende omdannet til et A/S.

[virksomhed2] A/S' formål er at drive handel med ophængningssystemer og føringsveje, kabelbakker, stiger og racks samt befæstigelsesmaterialer for kabler, rør, lysarmaturer og lignende produkter. Årsrapporten for 2012 for [virksomhed2] A/S er vedlagt som bilag 2.

Anlægsaktiver omfatter i henhold til årsrapporten for 2012 andre anlæg, driftsmateriel og inventar kr. 350.796 og andre tilgodehavender kr. 45.400.

Det er vores vurdering, at merværdien af førnævnte anlægsaktiver i [virksomhed2] A/S kan opgøres til kr. 0, set i forhold til de regnskabsmæssige værdier pr. 31. december 2012, idet det lægges til grund, at de regnskabsmæssige værdier svarer til markedsværdien af aktiverne.

Egenkapitalen i [virksomhed2] A/S udgør kr. 1.919.925.

Goodwill for [virksomhed2] A/S kan i henhold til TSS-cirkulære 2000-10 beregnes til kr. 8.000.000 ved en økonomisk levetid for goodwill på 7 år, jævnfør vedlagte goodwillberegning (bilag 3).

Handelsværdien i [virksomhed2] A/S kan efter opgøres således:

Ejerne af kapitalen i [virksomhed2] A/S har imidlertid indgået en anpartshaveroverenskomst, hvori der i afsnit 6 er anført følgende:

"Parterne må ikke udbyde deres anparter til salg til tredjemand uden forudgående information til de øvrige parter. Herudover har de øvrige parter i en sådan situation forkøbsret til anparterne for tegningskursen plus "Risikoværdien"* ganget med 2. ... *Hvert år - startende med regnskabsåret 2009 - værdiansættes den tilbageholdte, beskattede kapital på baggrund af indtjeningen. Denne kapital fordeles på hver anpart. Dette beløb benævnes "Risikoværdien".

I afsnit 3 i anpartshaveroverenskomsten er anført, at tegningskursen for [virksomhed1] ApS' anparter i [virksomhed2] ApS udgør kr. 105.000. Anpartshaveroverenskomsten er vedlagt som bilag 4.

Handelsværdien af [virksomhed1] ApS' aktier i [virksomhed2] A/S kan herefter i overensstemmelse med anpartshaveroverenskomsten og på baggrund af årsrapporten for [virksomhed2] A/S for 2012 opgøres således:

Anpartshaveroverenskomsten angiver en maksimal forkøbsret, som de øvrige anpartshaver kan erhverve anparterne for, uanset om tredjemand eventuelt vil betale en højere pris, end forkøbsretten kan beregnes til.

Dette medfører efter vores opfattelse, at [virksomhed1] ApS' ejerandel i [virksomhed2] A/S kan opgøres til kr. 572.978, uanset om en beregning af værdien efter TSS-cirkulærerne måtte være højere.

[virksomhed3] AS (norsk selskab)

[virksomhed3] AS har hovedkvarter i [by1] Kommune i Norge. Koncernen [virksomhed2] Group består af 13 datterselskaber over hele verden, inklusiv produktionsselskaber i Norge, Malaysia og Kina.

I henhold til pressemeddelelse offentliggjort i "Aftenbladet" den 4. december 2013 er det norske selskab [virksomhed2] AS opkøbt af et svensk private equity-selskab [virksomhed4] til lige under en milliard norske kroner. [virksomhed1] ApS vil fortsat efter dette opkøb eje 15 % af det danske selskab [virksomhed2] A/S.

Det er vores opfattelse, at opkøbet af [virksomhed2] A/S' moderselskab ikke har indflydelse på værdiansættelsen af [virksomhed1] ApS' ejerandel i [virksomhed2] A/S, idet [virksomhed3] AS kan gøre sin forkøbsret gældende, således at [virksomhed1] ApS' ejerandel kan erhverves for kr. 572.978.

Værdiansættelse af [virksomhed1] ApS

Det er vores vurdering, at merværdien af andre anlægsaktiver i [virksomhed1] ApS, end kapitalandele i [virksomhed2] A/S, kan opgøres til kr. 0, set i forhold til de regnskabsmæssige værdier pr. 31. december 2012, idet det lægges til grund, at de regnskabsmæssige værdier svarer til markedsværdien af aktiverne.

Den samlede værdiansættelse af anparterne i [virksomhed1] ApS kan herefter opgøres således:

Såfremt SKAT ikke er enig i værdiansættelsen bedes SKAT venligst oplyse, hvorledes anparterne i [virksomhed1] ApS i så fald skal værdiansættes.

Anpartshaveroverenskomst

mellem

[virksomhed3] AS, det følgende. benævnt som “[virksomhed3]”,

og

[person1] via [virksomhed1] ApS, i det følgende benævnt som “[person1]”.

Følgende overenskomst er indgået vedrørende parternes anparter i [virksomhed2] ApS,

CVRnr. [...1], (“Selskabet”):

1. [virksomhed3] (85 %) og [person1] (15 %) er ejere af anparterne i Selskabet.

2. [person1] er ansat som administrerende direktør i Selskabet.

3. Ved generalforsamlingsbeslutning dateret []. august 2009 er [person1] indtrådt som ejer af 15 % af anparterne i Selskabet. Den nominelle anpartskapital er DKK 300.000, hvilket betyder at [person1] har tegnet for nom. DKK 45.000 for de 15 % af anpartsbeholdningen til kurs 233,33 og kontant har indbetalt DKK 105.000.

Skulle [virksomhed3] ønske at fusionere Selskabet med [virksomhed3] (eller med et datterselskab), og en sådan fusion er juridisk mulig, accepterer [person1] som anpartshaver hermed at indgå i en sådan transaktion.

4. Det er en betingelse fra [virksomhed3]’s side, at [person1] nu og fremover arbejder for Selskabet eller [virksomhed3].

Det forudsættes, at [person1] ikke (hverken direkte eller indirekte) må være ejer af eller ansat i anden type erhvervsaktivitet som konkurrerer med Selskabet

5. Parterne er enige om, at samarbejdet (mellem anpartshaverne) har et langsigtet perspektiv.

Hvis Selskabets resultat af den ene eller anden grund viser en udvikling (faldende salgsindtægter) inden for det første år (2009) efter underskrift af denne overenskomst, som afviger fra det forventede, vil en afslutning af samarbejdet blandt andet have den konsekvens, at [person1] har mulighed for at sælge sin anpartspost i Selskabet.

I dette tilfælde er [virksomhed3] forpligtet til at købe anparterne, og prisen vil være den oprindelige pris fratrukket en rabat på 30 %.

6. Parterne må ikke udbyde deres anparter til salg til tredjemand uden forudgående information til de øvrige parter.

Herudover har de øvrige parter i en sådan situation forkøbsret til anparterne for tegningskursen plus “Risikoværdien”* ganget med 2. Før der indgås en endelig aftale, skal der informeres om betingelserne.

Hvis anparter sælges til tredjemand, har hver af parterne ret til at sælge en tilsvarende del til denne mulige tredjemand.

Når de øvrige parter har modtaget information om de endelige betingelser, skal disse inden 14 dage meddele, om de ønsker at gøre brug af deres ret til at sælge deres forholdsmæssige andel af anpartsbeholdningen.

7. Hvis [person1] ønsker at sige op eller bliver sagt op under henvisning til parternes samarbejde, forudsættes det, at [virksomhed3] overtager [person1]’s anpartsbeholdning i Selskabet.

Den skønnede værdi med frigørelse i henhold til denne note er tegningskursen plus “Risikoværdien” ganget med 1,5.

8. [person1] kan sælge anparterne til [virksomhed3] i tilfælde af, at han når pensionsalderen eller er ude af stand til at fortsætte sin ansættelse på grund af sygdom etc.

I tilfælde af [person1]’s død gælder den samme ret (mulighed) for arvingerne.

Prisen for anparterne i tilfælde heraf er tegningskursen plus “Risikoværdien”* ganget med 3.

11. Denne overenskomst gælder, indtil parterne er enige om at opsige overenskomsten, eller rækken af anpartshavere udvides.

Denne overenskomst er underlagt og fortolkes i henhold til norsk ret.

12. Alle tvister vedrørende denne overenskomst og fortolkningen heraf skal løses i mindelighed.

Hvis tvister stadig opstår, skal disse afgøres ved voldgift i henhold til voldgiftslovgivningen.

Denne overenskomst udfærdiges i to – 2 - eksemplarer, et til hver af parterne.

Hvert år startende med regnskabsåret 2009 - værdiansættes den tilbageholdte, beskattede kapital på baggrund af indtjeningen. Denne kapital fordeles på hver anpart. Dette beløb benævnes “Risikoværdien”

Jeres opfattelse og begrundelse herfor

Se ovenstående

SKATs begrundelse for svaret

Spørgsmål 1:

Der er anmodet om bindende svar på hvorvidt værdien af [person1]s beholdning af anparter i [virksomhed1] ApS kan ansættes til kr. 816.808 ved hans udrejse fra Danmark den 20. juli 2013.

Ved beregning af værdien er selskabets 15 % ejerandel af [virksomhed2] A/S indregnet med kr. 572.978, opgjort i overensstemmelse med anpartshaveroverenskomsten pkt. 6.

Anpartshaveroverenskomstens pkt. 6 har følgende ordlyd:

”Parterne må ikke udbyde deres anparter til salg til tredjemand uden forudgående information til de øvrige parter.

Herudover har de øvrige parter i en sådan situation forkøbsret til anparterne for tegningskursen plus “Risikoværdien”* ganget med 2. Før der indgås en endelig aftale, skal der informeres om betingelserne.

Hvis anparter sælges til tredjemand, har hver af parterne ret til at sælge en tilsvarende del til denne mulige tredjemand.

Når de øvrige parter har modtaget information om de endelige betingelser, skal disse inden 14 dage meddele, om de ønsker at gøre brug af deres ret til at sælge deres forholdsmæssige andel af anpartsbeholdningen.”

Højesteret har ved TfS 2000,560 afgjort en sag om værdiansættelse i en situation hvor der i henhold til aktionæroverenskomst var aftalt omsætningsbegrænsninger.

Resume:

”Sagen drejer sig om værdien af selskabets aktier pr. 19/5 1993. Selskabet nedlagde som mandatar for de 5 skatteydere, som er aktionærer i selskabet, påstand om, at kursen blev fastsat til 1467. Ligningsrådet havde i 1995 givet bindende forhåndsbesked om, at kursen kunne ansættes til 449, mens Landsskatteretten efter et udmeldt syn og skøn fastsatte kursen til 446, idet retten henviste til bestemmelser om omsætningsbegrænsning og værdiansættelse for aktierne i en mellem skatteyderne indgået aktionæroverenskomst. Landsretten fandt, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at handelsværdien af aktierne pr. 19/5 1993 var højere end kurs 446, og frifandt Skatteministeriet. Højesteret hjemviste sagen til Ligningsrådet til fornyet skønsmæssig ansættelse af handelsværdien, idet den fornyede ansættelse skulle ske under hensyntagen til den merværdi som følge af virksomhedens indtjeningsevne, som var dokumenteret under det tidligere udmeldte syn og skøn (tidligere ØLD i TfS 1999, 423).”

Højesteret bemærker i sagen bl.a.:

”Aktionæroverenskomsten mellem selskabets fem aktionærer bestemte i § 6, at såfremt en aktionær opsagde sit ansættelsesforhold eller ønskede at afhænde sin aktiepost, havde de øvrige aktionærer ret til at erhverve den til en kurs, der skulle opgøres med fradrag af eventuelt aktiveret købesum for erhvervet goodwill og uden tillæg af beregnet værdi af oparbejdet goodwill. Ved afståelse efter disse regler ville aktionærerne således ikke kunne realisere den merværdi, der var en følge af virksomhedens indtjeningsevne. Det er oplyst, at bestemmelsen var fastsat for at beskytte selskabet, idet det var vigtigt, at alle fem aktionærer, der aktivt arbejdede i selskabets virksomhed, fortsat arbejdede sammen.

En afhændelse til nedsat kurs beregnet i henhold til aktionæroverenskomstens § 6 var imidlertid ikke pligtig for aktionæren, som efter kursfastsættelsen kunne opgive salget, og begrænsningerne ifølge aktionæroverenskomsten angik alene afhændelse og omfattede f.eks. ikke aktieovergang til ægtefælle eller livsarvinger, jf. vedtægternes § 4, stk. 1. De øvrige aktionærer kunne endvidere undlade at købe, hvilket ville åbne mulighed for salg uden prisbegrænsning, og erhververen kunne ved et senere salg kræve en kurs, der mindst svarede til hans anskaffelsessum med fradrag af en forholdsmæssig del af et eventuelt driftsunderskud, jf. aktionæroverenskomstens § 6, stk. 3. Den enkelte aktionær kunne desuden realisere visse merværdier, der var en følge af virksomhedens indtjeningsevne, ved deling af egenkapitalen ved aktionærens 55. år, som aktionærerne ville opnå i perioden 1996-2003, jf. aktionæroverenskomstens § 10. Merværdierne kunne endelig realiseres uden begrænsning ved aktionærernes samlede salg af aktier eller efter selskabets salg af virksomheden.

På baggrund af omsættelighedsbegrænsningens formål og de alternative muligheder for afståelse uden begrænsning, som aktionærerne kunne have en fælles interesse i at gennemføre, lægger Højesteret til grund, at det den 18/5 1993 ikke var urealistisk for den enkelte aktionær at påregne, at aktierne – eventuelt på et senere tidspunkt – ville kunne afstås uden begrænsninger.

På denne baggrund finder Højesteret, at begrænsningerne i aktiernes omsættelighed ikke indebærer, at der skal ses bort fra de merværdier, der er dokumenteret ved skønserklæringen.”

I nærværende sag har [virksomhed1] ApS ikke nogen forpligtigelse til at sælge aktierne, ligesom den anden aktionær ikke har nogen pligt til at købe aktierne.

Hvis den anden aktionær efter information om at aktierne udbydes til tredjemand ikke ønsker at gøre brug af sin forkøbsret kan der sælges uden prisbegrænsninger.

Det er SKATs opfattelse, at den aktuelle situation er meget lig situationen i ovennævnte sag og finder derfor ikke, at der ved værdiansættelsen kan ses bort fra de merværdier selskabet indeholder.

Spørgsmålet besvares benægtende.

Til den foretagne alternative beregning af værdien har SKAT alene, den bemærkning, at SKAT finder, at der ved værdiansættelsen bør tages hensyn til det realiserede resultat i perioden fra seneste regnskabsafslutning til udrejsedagen.

Spørgsmål 2:

Efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 kan der gives svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, herunder om en foretagen værdiansættelse kan godkendes.

Der kan dog ikke afgives bindende svar, hvor alternative løsningsmuligheder ønskes belyst.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om bindende ligningssvar (L 160 - Lov nr. 332 af 9. maj 2003), at såfremt en besvarelse af en anmodning om bindende svar vil få karakter af rådgivning, kan SKAT afvise at besvare det eller de pågældende spørgsmål i anmodningen, idet det ikke har været hensigten med ordningen om bindende svar, at skatteforvaltningen skal have karakter af responderende virksomhed (rådgivning).

Spørgsmålet afvises, se dog besvarelsen af spørgsmål 1.

Jeres bemærkninger til det fremsendte udkast til besvarelse

[person1] - bemærkninger til SKATs forslag til besvarelse af anmodning om bindende svar

På vegne af [person1], fremsendes hermed vores bemærkninger til SKATs forslag til besvarelse af anmodning om bindende svar vedrørende værdiansættelse af unoterede aktier i forbindelse med fraflytning.

I vores anmodning om bindende svar har vi anmodet om en bekræftelse på, at [person1]s indirekte ejerandel på 15 % af aktierne i [virksomhed2] A/S kan værdiansættes i overensstemmelse med anpartshaveroverenskomsten. Dette skyldes, at denne fastsætter en maksimal forkøbsret, som [virksomhed3] AS (norsk selskab) kan erhverve [person1]s indirekte ejerandel til, uanset om tredjemand eventuelt vil betale en højere pris, end forkøbsretten kan beregnes til.

I SKATs forslag til besvarelse af anmodning om bindende svar anfører SKAT, at spørgsmål 1 besvares benægtende, idet SKAT finder, at [person1]s situation er meget lig situationen i TfS 2000, 560.

Vi kan oplyse, at vi er meget uenige i SKATs vurdering af, at [person1]s situation er meget lig situationen i TfS 2000, 560.

Sammenligning mellem situationen for [person1] og situationen i TfS 2000, 560.

Ligeværdigt ejerskab kontra mindretalsaktionær

TfS 2000, 560 omhandler aktionærer, der hver ejer 20 % af aktierne i det selskab, der værdiansættes. Der er således tale om et ligeværdigt ejerskab, hvor alle aktionærerne er ligestillede i forhold til indflydelse på beslutningsprocesser m.m.

I [person1]s tilfælde er der netop ikke tale om et ligestillet ejerforhold, idet [person1]s indirekte ejerandel af [virksomhed2] A/S udgør 15 %, og idet den anden aktionær ([virksomhed3] AS) ejer 85 %. Derved er [person1] mindretalsaktionær i selskabet, idet [virksomhed3] AS har den fulde kontrol med selskabet. En minoritetspost er altid svær at sælge og en uafhængig køber vil uden tvivl kræve et væsentligt nedslag for at indskyde penge i et selskab uden at opnå indflydelse på beslutningsprocessen i selskabet.

Aktionærrelationer

TfS 2000, 560 omhandler fem aktionærer, der alle er ansat og medejer i selskabet. Formålet med omsætningsbegrænsningen er at beskytte selskabet, idet det er vigtigt, at de alle fem fortsat arbejdede med henblik på at sikre indtjeningen.

I [person1]s tilfælde er der netop ikke tale om medarbejderforhold for alle aktionærerne, men derimod et medarbejder-/arbejdsgiverforhold, hvor medarbejderen ([person1]) ejer 15 % af aktierne i selskabet. Koncernen [virksomhed2] Group har 13 datterselskaber over hele verden. Medejerandele på cirka 15 % til ledende medarbejder er normal kutyme i koncernen og anvendes som en motivationsfaktor for udvalgte nøglemedarbejdere i de enkelte

Omsætningsbegrænsningen har derfor alene til formål at begrænse nøglemedarbejderens andele i de fremtidige indtjeningsmuligheder, således at nøglemedarbejderen alene opnår andel i den regnskabsmæssige bogførte egenkapital med et risikotillæg, der beregnes efter en på forhånd fastsat formel. De ledende medarbejdere vil således aldrig kunne få del i en eventuel merværdi i form af eksempelvis ikke bogført goodwill.

Således som anpartshaveroverenskomsten foreligger, er det vores opfattelse, at det, når der tages hensyn til [person1]s unge alder, vil være sandsynligt, at [person1] vil blive afregnet efter anpartshaveroverenskomstens punkt 7 (fratrædelse), hvor risikoværdien alene ganges med 1,5. Dette vil give en væsentlig lavere værdiansættelse end beregnet efter punkt 6 i anpartshaveroverenskomsten, hvor risikoværdien ganges med to.

På grund af koncernens opbygning på verdensplan, hvor moderselskabets datterselskaber sælger samme type mærkevarer over hele verden, vil et salg af de enkelte datterselskaber i de enkelte lande være meget usandsynligt. Dette medfører, at et eventuelt salg mere sandsynligt, og som sket for nyligt, vil finde sted på koncernniveau, hvor de ledende nøglemedarbejderes ejerandele forbliver upåvirket af overdragelser, der finder sted på et højere ejerniveau.

Vurdering af samtlige aktier kontra vurdering af mindretalsaktier

TfS 2000, 560 omhandler en vurdering af samtlige aktier i et selskab, idet der er tale om værdiansættelse af aktierne i forbindelse med vedtagelse af ny skattelovning, der har virkning pr. 19. maj 1993. I TfS 2000, 560 er der således tale om fastsættelse af en indgangsværdi for samtlige aktier i det pågældende selskab, der sikrer, at aktionærerne ikke beskattes af den værditilvækst, der er opstået inden lovens vedtagelse.

I [person1]s tilfælde er der netop ikke tale om en vurdering af samtlige aktier i [virksomhed2] A/S, men alene [person1]s indirekte ejerandel på 15 %, idet det alene er [person1]s aktier, der er omfattet af fraflytterbeskatning.

Begrebet handelsværdi kontra værdi

TfS 2000, 560 omhandler lov nr. 421 af 25/6 1993, hvor det i lovens § 19 anføres, at skattepligtige kan anvende aktiernes handelsværdiden 19/5 1993 i stedet for anskaffelsessummen. I henhold til § 38, stk. 4 i den nugældende aktieavancebeskatningslov, der danner basis for [person1]s fraflytterbeskatning, træder værdien af aktierne ved skattepligtens ophør i stedet for afståelsessummen.

Opsamling sammenligning

Pa baggrund af ovenstående sammenligning af [person1]s situation med situationen i TfS 2000, 560 kan det konkluderes, at [person1]s situation på mindst tre meget væsentlige punkter adskiller sig markant fra situationen i TfS 2000, 560. Dette skyldes, at der for [person1] ikke er tale om ligestillet ejerforhold, at [person1]s medaktionær ikke er medarbejder, således som [person1] er, og at der i [person1]s tilfælde ikke skal foretages en vurdering af samtlige aktier, men alene [person1]s indirekte ejerandel på 15 %. Det er derfor vores klare opfattelse, at udfaldet af TfS 2000, 560 ikke direkte kan til [person1]s tilfælde.

Vi er dog enige i, at TfS 2000, 560 kan være relevant for [person1]s værdiansættelse for så vidt angår fortolkning af begrebet handelsværdi/værdi.

Fortolkning af begrebet handelsværdi/værdi

Højesteret anfører i TfS 2000, 560 følgende: "Handelsværdien kan være påvirket af begrænsninger i aktiernes omsættelighed, herunder pligt til indløsning. Der er ikke i lovens ordlyd eller forarbejder holdepunkter for, at man i alle tilfælde skal se bort fra sådanne begrænsninger, og lovens formål tilsiger, at der kan tages hensyn hertil ved værdiansættelsen.” Det fremgår således af TfS 2000, 560, at Højesteret finder, at der som udgangspunkt kan tages hensyn til begrænsninger i aktiernes omsættelighed.

I henhold til Højesteret skal der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af betydningen af de enkelte begrænsninger i aktiernes omsættelighed. Det anføres således i TfS 2000, 560, at den enkelte aktionærs muligheder for at kunne foretage salg af aktier til en højere kurs, herunder et samlet salg af alle aktionærers aktier, kan indgå i vurderingen, medmindre en sådan mulighed anses for urealistisk.

I TfS 2000, 560 vurderede Højesteret, at det ikke var urealistisk for den enkelte aktionær at påregne, at aktierne på et senere tidspunkt ville kunne afstås uden begrænsninger, idet aktionærerne kunne have en fælles interesse heri. Efter vores opfattelse er et samlet salg uden begrænsninger dog alene relevant, såfremt der er tale om et ligeværdigt ejerskab, hvor aktionærerne er ligestillede i forhold til indflydelse og interesse m.m.

I [person1]s tilfælde er det urealistisk at forestille sig, at det norske selskab [virksomhed3] AS, der ejer 85 % af aktierne i [virksomhed2] A/S, ikke ville gøre brug af deres forkøbsret, såfremt et samlet salg af aktierne i [virksomhed2] A/S eventuelt kunne aktuelt. Hertil kommer, at det på grund af opbygning er meget urealistisk at forestille sig, at koncernen vil sælge et enkelt datterselskab i et enkelt land, der sælger samme mærkevarer som de øvrige datterselskaber i verden.

Det er derfor vores opfattelse, at [person1]s indirekte ejerandel på 15 % af aktierne i [virksomhed2] A/S maksimalt kan værdiansættes til den forkøbsret, som [virksomhed3] AS kan erhverve aktierne for, uanset om tredjemand eventuelt vil betale en højere pris, end forkøbsretten kan beregnes til.

Det er endvidere vores klare opfattelse, at TfS 2000, 560 støtter at SKAT kan besvare spørgsmål 1 bekræftende. Dette skyldes, at [person1]s indirekte ejerandel på 15 % af [virksomhed2] A/S netop er omfattet af de tilfælde, hvor Højesteret anerkender, at der skal tages højde for omsætningsbegrænsningen, idet det ud fra en samlet konkret vurdering må anses for at være fuldstændig urealistisk, at [person1] kan opnå en andel af den ikke bogførte goodwill i [virksomhed2] A/S.

Vi skal derfor venligst anmode SKAT om at besvare bekræftende på spørgsmål 1 i vores anmodning om bindende svar.

SKATs endelige besvarelse

SKAT finder ikke, at jeres bemærkninger til det fremsendte udkast til besvarelse bør føre til en anden besvarelse.

Der svares i overensstemmelse med det fremsendte udkast til besvarelse.

Det fremgår af årsrapporten for [virksomhed2] A/S for 2012, at selskabet egenkapital pr. 31. december 2012 udgør 1.919.925 kr. Det fremgår endvidere, at selskabskapitalen består af 5.000 aktier a nominelt DKK 100, og at ingen aktier er tillagt særlige rettigheder.

Klageren var indtil 11. juni 2013 medlem af selskabets direktion og bestyrelse, jf. udskrift fra Erhvervsstyrelsen.

Selskabet er pr. 30. juni 2012 omdannet til aktieselskab.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne klageren nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse ændres, således, at spørgsmål 1 besvares med ”ja”.

Til støtte herfor er det anført, at ejerne af aktierne i [virksomhed2] A/S har indgået en anpartshaveroverenskomst, der blandt andet angiver, at [virksomhed3] AS (norsk selskab) har forkøbsret til klagerens indirekte ejerandel af aktierne i [virksomhed2] A/S. Anpartshaveroverenskomsten angiver endvidere en beregningsformel for, hvordan aktierne skal værdiansættes, når forkøbsretten anvendes.

Handelsværdien af klagerens aktier kan beregnes til 816.808 kr., når der tages hensyn til anpartshaveroverenskomstens bestemmelser omkring forkøbsret og værdiansættelse i forbindelse hermed. Ved en eventuel værdiansættelse af klagerens aktier efter TSS-cirkulærerne fra 2000 ville værdien af klagerens aktier være højere.

I anmodningen om bindende svar har repræsentanten anmodet om en bekræftelse på, at klagerens indirekte ejerandel på 15 pct.af aktierne i [virksomhed2] A/S kan værdiansættes i overensstemmelse med bestemmelserne i anpartshaveroverenskomsten. Dette skyldes, at denne fastsætter en maksimal forkøbsret, som [virksomhed3] AS kan erhverve klagerens indirekte ejerandel til, uanset om tredjemand eventuelt vil betale en højere pris, end værdien i henhold til forkøbsretten kan beregnes til. Det er derfor efter repræsentantens opfattelse ikke korrekt at fastsætte værdien af aktierne til den beregnede værdi efter TSS-cirkulærerne, når denne er højere end den værdi, der kan beregnes i henhold til anpartshaveroverenskomsten.

I SKATs bindende svar anfører SKAT, at spørgsmål 1 besvares benægtende, idet SKAT finder, at klagerens situation er meget lig situationen i TfS 2000, 560. Repræsentanten er uenig heri. Dette skyldes, at klagerens indirekte ejerandel på 15 pct.af [virksomhed2] A/S netop er omfattet af de tilfælde, hvor Højesteret anerkender, at der skal tages højde for omsætningsbegrænsningen. Det skyldes, at det ud fra en samlet konkret vurdering må anses for at være helt urealistisk, at klageren kan opnå en andel af den ikke-bogførte goodwill i [virksomhed2] A/S.

Sammenligning mellem situationen for [person1] og situationen i TfS 2000, 560.

Ligeværdigt ejerskab kontra mindretalsaktionær

TfS 2000,560 omhandler fem aktionærer, der hver ejer 20 pct.af aktierne i det selskab, der skal værdiansættes. Der er således tale om et ligeværdigt ejerskab, hvor alle aktionærerne er ligestillede i forhold til indflydelse på beslutningsprocesser

I klagerens tilfælde er der netop ikke tale om et ligestillet ejerforhold, idet klagerens indirekte ejerandel af [virksomhed2] A/S alene udgør 15 pct. og idet den anden aktionær ([virksomhed3] AS) ejer 85 pct. Derved har [virksomhed3] AS den fulde kontrol med selskabet.

En minoritetspost er altid sværere at sælge, og en uafhængig køber vil uden tvivl kræve et væsentligt nedslag for at indskyde penge i et selskab uden at opnå indflydelse på beslutningsprocessen i selskabet.

Aktionærrelationer

TfS 2000, 560 omhandler fem aktionærer, der alle var ansat og medejere i selskabet. Formålet med omsætningsbegrænsningen var at beskytte selskabet, idet det var vigtigt, at de alle fem fortsat arbejdede sammen med henblik på at sikre indtjeningen.

I klagerens tilfælde er der netop ikke tale om medarbejderforhold for alle aktionærerne, men derimod et medarbejder-/arbejdsgiverforhold, hvor medarbejderen (klageren) alene ejer 15 pct.af aktierne i selskabet. Koncernen [virksomhed2] Group har 13 datterselskaber over hele verden. Medejerandele på cirka 15 pct.til ledende medarbejder er normal kutyme i koncernen og anvendes som en motivationsfaktor for udvalgte nøglemedarbejdere i de enkelte lande.

Omsætningsbegrænsningen har derfor alene til formål at begrænse nøglemedarbejderens andel i de fremtidige indtjeningsmuligheder, således at nøglemedarbejderen alene opnår andel i den regnskabsmæssige bogførte egenkapital med et risikotillæg, der beregnes efter en på forhånd fastsat formel. De ledende medarbejdere, herunder klageren, vil således aldrig kunne få del i en eventuel merværdi i form af eksempelvis ikke-bogført goodwill.

Således som anpartshaveroverenskomsten foreligger, er det repræsentantens opfattelse, at det, når der tages hensyn til klagerens unge alder, vil være mest sandsynligt, at klageren vil blive afregnet efter anpartshaveroverenskomstens punkt 7 (fratrædelse), hvor risikoværdien alene ganges med 1,5. Dette vil give en væsentlig lavere værdiansættelse end beregnet efter punkt 6 i anpartshaveroverenskomsten, hvor risikoværdien ganges med to.

På grund af koncernens opbygning på verdensplan, hvor moderselskabets datterselskaber sælger samme type mærkevarer over hele verden, vil et salg af de enkelte datterselskaber i de enkelte lande være meget usandsynligt. Dette medfører, at et eventuelt salg mere sandsynligt, og som sket for nyligt, vil finde sted på koncernniveau, hvor de ledende nøglemedarbejderes ejerandele forbliver upåvirket af overdragelser, der finder sted på et højere ejerniveau.

Vurdering af samtlige aktier kontra vurdering af mindretalsaktier

TfS 2000,560 omhandler en vurdering af samtlige aktier i et selskab, idet der er tale om værdiansættelse af aktierne i forbindelse med vedtagelse af ny skattelovgivning, der har virkning pr. 19. maj 1993. I TfS 2000, 560 er der således tale om fastsættelse af en indgangsværdi for samtlige aktier i det pågældende selskab, der skal sikre, at aktionærerne ikke beskattes af den værditilvækst, der er opstået inden lovens vedtagelse.

I klagerens tilfælde er der netop ikke tale om en vurdering af samtlige aktier i [virksomhed2] A/S, men alene klagerens indirekte ejerandel på 15 pct.,idet det alene er klagerens aktier, der er omfattet af fraflytterbeskatning.

Opsamling sammenligning

På baggrund af ovenstående sammenligning af klagerens situation med situationen i TfS 2000, 560 kan det konkluderes, at udfaldet af TfS 2000, 560 ikke direkte kan overføres til [person1]s tilfælde.

Anvendelse af begrænsninger i aktiernes omsættelighed

Højesteret anfører i TfS 2000, 560 følgende:

Handelsværdien kan være påvirket af begrænsninger i aktiernes omsættelighed, herunder pligt til indløsning. Der er ikke i lovens ordlyd eller forarbejder holdepunkter for, at man i alle tilfælde skal se bort fra sådanne begrænsninger, og lovens formål tilsiger, at der kan tages hensyn hertil ved værdiansættelsen.

Det fremgår således klart af TfS 2000, 560, at Højesteret finder, at der som udgangspunkt kan tages hensyn til begrænsninger i aktiernes omsættelighed.

I henhold til Højesteret skal der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af betydningen af de enkelte begrænsninger i aktiernes omsættelighed. Det anføres således i TfS 2000, 560, at den enkelte aktionærs muligheder for at kunne foretage salg af aktier til en højere kurs, herunder et samlet salg af alle aktionærers aktier, kan indgå i vurderingen, medmindre en sådan mulighed må anses for urealistisk.

I TfS 2000, 560 vurderede Højesteret, at det ikke var urealistisk for den enkelte aktionær at påregne, at aktierne på et senere tidspunkt ville kunne afstås uden begrænsninger, idet aktionærerne kunne have en fælles interesse heri. Efter repræsentantens opfattelse er et samlet salg uden begrænsninger dog alene relevant, såfremt der er tale om et ligeværdigt ejerskab, hvor aktionærerne er ligestillede i forhold til indflydelse og interesse.

I klagerens tilfælde er det helt urealistisk at forestille sig, at det norske selskab [virksomhed3] AS, der ejer 85 pct.af aktierne i [virksomhed2] A/S, ikke ville gøre brug af deres forkøbsret, såfremt et samlet salg af aktierne i [virksomhed2] A/S eventuelt kunne blive aktuelt. Hertil kommer, at det på grund af koncernens opbygning er meget urealistisk at forestille sig, at koncernen vil sælge et enkelt datterselskab i et enkelt land, der sælger samme mærkevarer som de øvrige datterselskaber i verden.

Konklusion

Begrænsningerne i aktiernes omsættelighed skal i klagerens tilfælde have indflydelse på værdiansættelsen af aktierne, idet klagerens indirekte ejerandel på 15 pct. af [virksomhed2] A/S netop er omfattet af de tilfælde, hvor Højesteret anerkender, at der skal tages højde for omsætningsbegrænsningen, idet det ud fra en samlet konkret vurdering må anses for at være helt urealistisk, at klageren kan opnå en andel af den ikke-bogførte goodwill i [virksomhed2] A/S.

Det er derfor repræsentantens opfattelse, at klagerens indirekte ejerandel på 15 pct.af aktierne i [virksomhed2] A/S maksimalt kan værdiansættes til den forkøbsret, som [virksomhed3] AS kan erhverve aktierne for, uanset om tredjemand eventuelt vil betale en højere pris, end forkøbsretten kan beregnes til.

Det er endvidere repræsentantens klare opfattelse, at TfS 2000, 560 støtter, at SKAT skal besvare spørgsmål 1 bekræftende.

Landsskatterettens afgørelse

Ophører aktier med at være omfattet af dansk skattepligt, bliver gevinst og tab som udgangspunkt fraflytterbeskattet, hvorved urealiserede gevinster og tab på aktier beskattes, som om aktierne var realiseret på fraflytningstidspunktet til aktiernes aktuelle værdi.

Det er oplyst, at klageren er fraflyttet Danmark den 20. juli 2013, og sagen omhandler værdiansættelse af klagerens anparter i [virksomhed1] ApS pr. denne dato, herunder selskabets aktier i [virksomhed2] A/S.

Det fremgår af dagældende aktieavancebeskatningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 20. juni 2011, § 38, stk. 1, at

Gevinst og tab på aktier omfattet af reglerne i denne lov betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en aktie, der er omfattet af dansk beskatning, og den danske beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død, jf. dog stk. 2 og 3.

Af bestemmelsens stk. 4 fremgår det:

Gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 23-29, 46 og 47, dog træder værdien ved skattepligtens ophør i stedet for afståelsessummen.

Ved værdiansættelse af unoterede aktier er udgangspunktet, at de værdiansættes til handelsværdien på fraflytningstidspunktet.

I mangel af repræsentative handler kan anvendes vejledningen i TS-cirkulære 2000-9, ”Værdiansættelse af aktier og anparter”, cirkulære nr. 45 af 28. marts 2000. I henhold til dette cirkulære opgøres aktiernes værdi på grund af selskabets indre værdi ifølge det senest foreliggende årsregnskab med visse korrektioner.

Aktiernes handelsværdi må forstås som handelsværdien af den enkelte aktionærs aktier, og værdien kan derfor være påvirket af begrænsninger i aktiernes omsættelighed i henhold til aktionæroverenskomst. Betydningen af sådanne begrænsninger beror på en konkret vurdering. Ved vurderingen skal der tages hensyn til, at værdiansættelsen skal ske uden sigte på en bestemt af flere mulige afståelsessituationer. Mulighederne for den enkelte aktionærs salg til en højere kurs, herunder ved et samlet salg af alle aktionærers aktier, kan således indgå i vurderingen, med mindre sådanne muligheder måtte anses for urealistiske, jf. i det hele Højesterets dom af 27. juni 2000, som offentliggjort ved TfS2000.560.

Klagerens aktier er pålagt omsættelighedsbegrænsninger i aktionæroverenskomstens punkt 6, hvoraf det fremgår, at parterne ikke må udbyde deres anparter til salg til tredjemand uden forudgående information til de øvrige parter, og at de øvrige parter i denne situation har forkøbsret til anparterne for tegningskursen plus ”Risikoværdien” ganget med 2. Det afgørende bliver herefter, om klagerens muligheder den 20. juli 2013 for at sælge aktierne til en højere kurs, end hvad der følger af punkt 6, var realistiske.

På baggrund af de forelagte oplysninger finder Landskatteretten det ikke realistisk, at klageren frit kunne sælge sine aktier i selskabet til tredjemand. Efter en samlet vurdering af de efter aktionæroverenskomsten foreliggende salgsmuligheder og henset til, at klageren ejer 15 pct. af aktiekapitalen, at klagerens aktiebesiddelse knytter sig til hans ansættelse i selskabet, det forhold, at det norske selskab ejer 85 pct. af aktierne i selskabet, og koncernstrukturen i øvrigt, må det antages, at klageren ikke vil kunne afstå sine aktier i selskabet til en kurs, der overstiger kursen, beregnet efter aktionæroverenskomstens punkt 6. Retten finder det endvidere ikke realistisk, at klageren vil kunne opnå en højere kurs ved et samlet salg af alle aktier i selskabet, idet det må anses sandsynligt, at [virksomhed3] AS i den situation vil benytte sig af sin forkøbsret.

Der er herefter ikke grundlag for at antage, at klageren kunne have opnået en højere kurs end efter overenskomstens punkt 6.

SKATs afgørelse ændres derfor i overensstemmelse med den nedlagte påstand, således, at spørgsmål 1 besvares med ”ja”.