Kendelse af 06-11-2015 - indlagt i TaxCons database den 20-11-2015

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS (selskabet). Selskabet ejer ejendommen [adresse1], [by1], hvor klageren har sin bopæl. Selskabet har udstykket et areal til sommerhusgrunde, som udbydes til salg på hjemmesiden [...dk]. Sommerhusområdet består af 2 områder. Det som selskabet ejer og det, som en nabo ejer. Klageren har desuden fremlagt billeder af sommerhusområdet og sommerhuset.

Der er i 2008 lavet en lokalplan for sommerhusområdet, som kan ses på OIS.dk.

Selskabet har opført sommerhuset på [adresse2], [by1], som også fremgår af hjemmesiden og dette sommerhus udbydes også til salg på hjemmesiden. Sommerhuset er opført til brug som udstillings-/prøvehus.

Ejendommen [adresse1] og sommerhuset på [adresse2] er beliggende få hunderede meter fra hinanden. Klageren ejer privat sommerhuset [adresse3], [by1], som ligger få meter fra klagerens bopæl. Ejendommenes indbyrdes beliggenhed og det udstykkede sommerhusområde fremgår klart af luftfoto fra [...dk].

Selskabet har i ejerperioden udlejet sommerhuset. Klageren har fremlagt oversigt over udlejningsperioder, vandforbrug og ejerperioder. Klageren har på oversigten anført, at der i ejerperioderne er sket rengøring m.v. Af oversigten fremgår følgende om ejerperioder:

Klagerens tilføjelse

2010-206840Ejerferie 30.10.2010-31.10.2010

2011-098275Ejerferie 18.3.2011-20.03.2011

2011 – 015762Ejerferie 28.4.2011-1.05.2011Rengøring

Ejerferie 5.5.2011-13.5.2011Rengøring

2011-018330Ejerferie 28.5.2011-4.6.2011

2011-266272Ejerferie 30.12.2011-2.01.2012afslutning/nedlukning

Der er ikke registreret ejerperioder i 2012.

Aflæsning af vandforbrug viser, at der ikke er forbrug i perioder, hvor der ikke er udlejning.

SKATs afgørelse

2011

Værdi af rådighed over sommerhus, beliggende [adresse2],

ansættes i henhold til Ligningslovens § 16, stk. 5 til 68.250

2012

Værdi af rådighed over sommerhus, beliggende [adresse2],

ansættes i henhold til Ligningslovens § 16, stk. 5 til 90.000

SKAT har som begrundelse anført:

”SKAT vurderer, at du som direktør og hovedaktionær i [virksomhed1] ApS har haft rådighed over sommerhuset, beliggende [adresse2] i ledige perioder.

Den skattepligtige værdi af rådighedsretten pr. uge udgør 1/2 % af ejendomsværdien for ugerne 22— 34 og ¼ af ejendomsværdien for ugerne 35 —21 Det er ejendomsværdien pr. 1 oktober året før rådighedsåret, der udgør grundlaget for beregningen. Ejendomsværdien for [adresse2] udgjorde den 1. oktober 2010 kr. 1.300.000 og den i. oktober 2011 kr. 1.200.000.

Den skattemæssige værdi af rådighed over sommerhuset i ledige perioder kan for 2011 opgøres således:

Huset er til rådighed i ugerne:

1, 2, 3, 4, 5, 6, 12, 18, 37, 40, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50, 51 og 52, i alt 19 uger å 0,25 % 4,75 %,

samt 36, i alt 1 uge å 0,5 % = 0,5 %, i alt 5,25 %.

Den skattemæssige værdi heraf kan beregnes til 5,25 % afkr. 1.300.000 = kr. 68.250 for 2011.

Den skattemæssige værdi af rådighed over sommerhuset i ledige perioder kan for 2012 opgøres således:

Huset er til rådighed i ugerne:

1,2,3,4,5,6,9, 12, 13, 16, 17, 18,21,36,39,43,44,45,46,47,48,50,51 og 52, i alt 24 uger å

0,25 % = 6 %, samt 27,31 og 33, i alt 3 uger à.0,5 % 1,5 %, i alt 7,5 %.

Den skattemæssige værdi heraf kan beregnes til 7,5 % af kr. 1.200.000 kr. 90.000 for 2012.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke skal ske beskatning af fri sommerbolig.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”[person1] (i det følgende: [person1]) stiftede i 2008 anpartsselskabet [virksomhed1] APS (i det følgende: selskabet). Selskabets formål er drift af landbrugsejendom, investering samt handel med fast ejendom og andet. Selskabet overtog i forbindelse med stiftelsen landbrugsejendommen [adresse1] på ca. 15 ha. Det er i stuehuset på denne ejendom [person1] bor.

Efterfølgende blev der søgt om tilladelse til at udstykke Ca. 20 sommerhusgrunde. I forbindelse med diverse salgsfremstød for salg af grundene, opførte selskabet i 2009- 2010 et sommerhus på en af grundene. Dette hus skulle fungere som udstillings/prøvehus og skulle på sigt medvirke til at skabe større interesse for de øvrige sommerhusgrunde.

Det var en del af planen, at huset skulle afhændes, når dette blev muligt. Huset har været sat til salg siden det var færdigopført.

For at få et indblik i forholdet med sommerhusgrundene kan vi henvise til hjemmesiden: [...dk]

Øvrige faktuelle oplysninger

Med henblik at få en mere hensigtsmæssig finansiering af sommerhuset bad selskabet i begyndelsen af 2012 om bindende svar vedrørende værdien, idet man ønskede at sælge huset til hovedaktionæren. Baggrunden for salget var, at kreditforeningen tilsyneladende ikke ville udstede et lånetilbud vedrørende sommerhuset, så længe dette var ejet af selskabet. Anmodningen om det bindende svar har ingen direkte sammenhæng med nærværende sag og oplysningen er kun medtaget fordi SKAT henviser hertil uden yderligere forklaring.

SKAT har besigtiget selskabets og [...]’s ejendomme. Det drejer sig om følgende ejendomme:

• Sommerhuset, [adresse2]

• [person1]’s private bolig (tilhører selskabet p grund af landbrugslovgivningen)

• [person1]’s private sommerhus

Det er efter min opfattelse af betydning for sagen, at det præciseres, at afstanden mellem den private bolig og det omtvistede sommerhus er ca. 200-300 meter. [person1] har som det også er omtalt i sagen et andet sommerhus som efter det oplyste er det sommerhus familien anvender privat.

Sommerhuset har været (er) tilmeldt udlejningsbureauet [virksomhed2]. Udlejningsbureauet har rådighed over sommerhuset hele året, (dvs. hvis det er muligt kan sommerhuset udlejes hele året). Det fremgår af kontrakten mellem ejer og udlejningsbureauet, at ejer kun kan disponere over sommerhuset i nogle bestemte uger, ligesom der gælder særlige regler for hvordan og hvornår de pågældende uger skal reserveres.

Anbringender

Til støtte for min påstand gør jeg gældende, at der i denne sag ikke er tale om et sommerhus, der skal beskattes efter reglerne i Ligningslovens § 16, stk. 5.

Overordnet set er jeg naturligvis bekendt med bestemmelsen i Ligningslovens § 16, stk. 5, herunder baggrunden for indførelsen af denne bestemmelse. Jeg er da også fuldstændig enig med SKAT når det anføres, at bestemmelsen som udgangspunkt medfører beskatning alene af rådigheden.

Reglen er dog udformet som en formodningsregel, dvs. der kan være konkrete forhold der medfører, at der alligevel ikke skal ske beskatning. Det forhold, at et selskab ejer en sommerbolig er således ikke altid ensbetydende med, at en hovedaktionær også beskattes heraf. Dette beror på en konkret vurdering.

Sagt med andre ord er det min opfattelse, at SKAT ikke har anvendt reglen i Ligningslovens § 16, stk. 5 fuldt ud korrekt. SKAT har således ikke vurderet om formodningsreglen i den konkrete sag har kunnet afkræftes. Det fremgår i hvert fald ikke af kendelsen.

Konkret er der tale om en person der oprindeligt troede på at det ville være muligt at omdanne noget landbrugsjord til sommerhusgrunde og sælge disse med fortjeneste. At planerne blev udviklet og gennemført før, under og efter historiens værste finanskrise var der naturligvis ingen der kunne forudse.

[person1] har ingen interesse i, at have rådighed over den pågældende sommerbolig - allerede af den årsag, at klagerens private bolig er beliggende Ca. 200-300 meter fra det omtvistede sommerhus (oven i købet tættere på stranden). Men også fordi [person1] har et andet privat sommerhus som familien benytter.

Det må i sagens natur også inddrages i vurderingen, at selskabets formål bl.a. er udstykning og salg af de sommerhusgrunde, der er placeret på jorden. For ikke blot at kunne fremvise en i princippet flad mark har sommerhuset været anvendt til promovering af grundene, altså et håndgribeligt bevis på, hvordan et sommerhus vil tage sig ud på arealet. Principielt kunne der jo være opført flere udstillingshuse og det har næppe været Folketingets mening med Ligningslovens § 16, stk. 5, at en hovedaktionær i så fald skal beskattes af værdien af et ubegrænset antal sommerboliger.

Alle disse forhold understøtter efter min opfattelse formodningen for, at [person1] på intet tidspunkt har haft incitament til at anvende sommerhuset privat, hvilket hun eller familien heller ikke på noget tidspunkt har gjort.

På den baggrund gør jeg gældende, at vi står med en sag der til forveksling ligner en sag som Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse i, og som er offentliggjort i SKM 2009.459. I den sag boede hovedaktionæren dog lidt længere fra det pågældende sommerhus, ligesom den sag handlede om to sommerhuse.

Det essentielle i afgørelsen er Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse, hvor følgende efter min opfattelse bør fremhæves (citat):

Afgørelsen af, om klageren har rådighed over sommerboligerne, beror på en samlet konkret vurdering.

Efter det oplyste har erhvervelsen af sommerboligerne været et led i driften af selskabet, der har som aktivitet at opføre og udleje ejendomme. De er anskaffet på grund af klagerens lokalkendskab og ligger i meget kort afstand til klagerens bolig. Sommerboligerne har således karakter af driftsaktiver.

Under disse omstændigheder kan det ikke antages, at klageren har haft rådighed over sommerboligerne, jf. ligningslovens 16, stk. 5, 2. pkt.

Hvis jeg anvender de anførte argumenter på denne sag kan følgende forhold udledes:

• Beskatning afhænger af en konkret vurdering

• Erhvervelsen er sket som led i driften af selskabet

• Kort afstand mellem [person1]’s bolig

• Sommerhuset har karakter af at være et driftsaktiv

På den baggrund gør jeg gældende, at der i den konkrete sag ikke er grundlag for at beskatte [person1] med hjemmel i Ligningslovens § 16, stk. 5.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter ligningslovens § 16A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 5.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedaktionæren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, er han skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.H.

I Vestre Landsretsdom SKM2009.558 blev en hovedaktionær beskattet, da selskabet ikke drev virksomhed med udlejning eller salg af sommerhuse og klageren var den eneste, som havde benyttelsesretten i perioder, hvor huset ikke var udlejet. I Byretsdommen SKM2013.467 og Landsskatteretsafgørelsen SKM2009.459 blev der ikke statueret beskatning. Der blev i begge afgørelser lagt vægt på, at sommerhusene var et led i selskabernes drift. I landsskatterettens afgørelse hensås i øvrigt til, at sommerhusene lå i meget kort afstand til klagerens bolig.

Klageren er hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS.

Afgørelsen af om klageren har rådighed over sommerhuset, beror på en samlet konkret vurdering.

Selskabet har udstykket et areal til 24 sommerhusgrunde i overensstemmelse med en lokalplan for området. Grundene og sommerhuset blev udbudt til salg, sammen med en naboudstykning, der er omfattet af samme lokalplan. Selskabet har, som udstillingshus, opført det omhandlede sommerhus. Sommerhusudstykningen er beliggende få hunderede meter fra klagerens bopæl. Selskabet har udlejet sommerhuset gennem [virksomhed2]. Selskabet har i perioder haft sommerhuset til egen rådighed. Sommerhuset er beliggende få hundrede meter fra klagerens egen bopæl, og klageren ejer i øvrigt privat et sommerhus, som ligeledes er beliggende i samme område. Salget af grundene og sommerhuset har været stillestående grundet finanskrisen.

Sommerhuset må under disse omstændigheder anses opført i selskabets interesse som en del af projektet vedrørende den omhandlede udstykning.

Det kan derfor ikke antages, at klageren har haft rådighed over sommerhuset til privat brug.

De påklagede ansættelser for indkomstårene 2011 og 2012 nedsættes således med henholdsvis 68.250 kr. og 90.000 kr.