Kendelse af 20-04-2017 - indlagt i TaxCons database den 20-05-2017

Faktiske oplysninger

Selskabet er ejet af [virksomhed1] ApS, som ejes af [person1]. Der blev ikke udbetalt løn til [person1] i 2010 og 2011. I 2012 blev der udbetalt 425.000 kr.

Selskabets formål er at drive handel og skovdrift. Selskabets underskud i de påklagede indkomstår skyldes hovedsagligt selskabets finansielle aktiver. Udover de finansielle indtægter havde selskabet i de påklagede indkomstår en indtægt ved jagtleje på 197.000 kr. Selskabet havde desuden en indtægt ved udlejning af huse, forpagtning og skovbrug.

[virksomhed2] ApS ejer skov beliggende på adressen [adresse1]. Skoven er på 253 ha og anvendes i forbindelse med produktion af træ samt til jagt. Jagtretten udlejes.

Sommerhuset er ikke og har ikke været udlejet.

Sommerhuset har ikke været særskilt vurderet, men SKATs kundeservice Ejendom har den 7. oktober 2013 vurderet ejendommen teknisk, og den 10. januar 2014 blev ejendommen vurderet efter en besigtigelse af sommerhuset. SKATs kundeservice Ejendom oplyste den 14. januar 2014, at ejendommen er en skovejendom med et grundareal på i alt ca. 253 ha. Ejendommen er beliggende i landzone. Der er noteret fredsskovpligt på hele arealet, som henligger som skov og natur. Ejendommens værdi pr. 1. oktober 2009 er ansat til 508.000 kr., pr. 1. oktober 2010 til 501.000 kr. og pr. 1. oktober 2011 til 501.000 kr.

Det fremgår endvidere af udtalelsen, at ejendommen består af et bebygget areal på 128 m² og udnyttet tagetage på 22 m², i alt 150 m². Bygningen er uden opvarmning. Komfur og pejs til fast brændsel forefindes. Den bygningsmæssige kvalitet er mindre god, og bygningen kan kun bruges en del af året. Vandforsyningen er fra egen boring, og kloak er med nedsivning. Ejendommen er særdeles naturskønt beliggende ned til [...].

Ved besigtigelse af sommerhus den 10. januar 2014 blev det oplyst, at sommerhuset var opført af familien i 1937. Møblerne i huset var fra hovedgården og blev stillet ned i sommerhuset, hvis der ikke lige var plads i hovedgården. I sommerhuset var der blandt andet et bord med et udskåret hestehoved. Hestehovedet var udskåret af faderen, og der var et lille anretter bord på ydersiden af huset, som var specielt lavet til moderen. Til huset findes en bådbro med et lille bådhus og en lille motorbåd.

Klageren har indsendt følgende redegørelse for, hvorledes [virksomhed2] ApS erhvervede skovejendommen [adresse1] og omstændighederne omkring erhvervelsen:

”Som led i en optimering og fremtidssikring af driften af [...] stiftedes i 1990 det af [person1] 100 % ejede selskab [virksomhed1] ApS og de to 100 % ejede datterselskaber, skovselskaberne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. Virksomheden er tidligere drevet i personligt regi i virksomhedsordningen af [person1]. [projekt] i [virksomhed1] ApS og 2 skovparker med tilknyttede bygninger, der er udskilt til henholdsvis [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS blev således oprindeligt dannet/udskilt fra det personligt ejede [...] gods.

Som det fremgår af klagen til Skatteankestyrelsen af den 15. maj 2014 består [...] af kommercielt skovbrug på skovejendommen [adresse1] (ejd. nr. [...]). Skovejendommen har et grundareal på 253,3110 ha og omfatter 2 bygninger henholdsvis beliggende [adresse1] (helårshus) og ”sommerhuset” beliggende Gl. [adresse2]. Bygningerne er ikke særskilt vurderet men indgår i den offentlige ejendomsværdi for den erhvervsmæssige skovejendom [adresse1]. Begge bygninger, (hvoraf det dog har været muligt at udleje helårshuset), er en integreret del af og uadskillelige af Skov- og ejendomsvirksomheden [virksomhed2] ApS. Det har ikke været muligt at udmatrikulere ”sommerhusgrunden/bygningen”, (der er beliggende midt i fredsskov) til eventuelt frasalg fra [virksomhed2] ApS. Allerede i 1982 blev der givet afslag på udstykning, jf. bilag 2... ”Sommerhuset” har ligeledes været forsøgt udlejet gennem [virksomhed4]. Udlejning var desværre ikke mulig grundet husets beskaffenhed (træhus fra 1937 uden varme og el og bad samt uden funktionsdygtig køkken)...”

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet selskabet af yderligere lejeindtægt.

SKAT har anført følgende:

”...

SKAT har d. 31/5-2013 indkaldt selskabet bogføring for indkomståret 2012. SKAT modtog materialet d. 3/7-2013 og i den forbindelse blev der d. 3/9-2013 afholdt et møde på selskabets adresse. På mødet deltog fra SKAT [person2] og [person1] fra selskab. På mødet blev der blandt andet talt om selskabets sommerhus og brugen af dette.

SKAT har d. 17/10-2013 sendt selskabet et første forslag til ændring af selskabets indkomst, men har efter indsigelser mod dette forslag d. 22/11-2013, besigtiget selskabets ejendom på [adresse1], [by1]. Besigtigelsen fandt sted d. 10/1-2014. SKAT sendte herefter d. 24/1-214 et nyt forslag til selskabet og til dette forslag modtog SKAT indsigelser d. 13/2-2014.

SKAT har nu gennemgået det indsendte materiale og resultatet er, at selskabets skattepligtige indkomst for 2010 ændres med kr. 32.250 og for 2011 med kr. 32.250, mens der ikke sker netto ændringer for 2012.

...

Selskabets ejer i forbindelse med selskabets skov, et sommerhus beliggende ned til [...] sø. Sommerhuset er ikke udlejet og bruges ikke erhvervsmæssigt. På møde med selskabet d. 3/9-2013, blev det oplyst, at ejer [person1] bruger huset 4-5 gange om året. I brev fra selskabets revisor fra d. 22/11-2013 er dog oplyst, at det ikke dreje sig om brug af huset, men kun været på besøg i huset med henblik på at føre tilsyn.

Det er SKATs opfattelse, at [person1] kan anses som hovedaktionær i selskabet i perioden 2010-2012, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 1-2 og Ligningsloven § 2, stk. 2. I indkomstårene 2010-2011 er han ikke løn ansat, mens han i indkomståret 2012 modtager kr. 425.000 i løn fra selskabet og dermed anses han som løn ansat hovedaktionær

SKAT anser ligeledes, at [person1], i perioden 2010-2012 har haft rådighed over boligen.

SKATs opfattelse bygger på, at boligen ikke er udlejet eller umiddelbart forsøgt udlejet, ligesom der ikke er fremvist fraskrivelseserklæringer eller anden dokumentation der kan dokumentere, at selskabet har håndhævet et forbud mod privat brug af boligen.

Ved besigtigelse af sommerhus d. 10/1-2014 blev det oplyst, at sommerhuset var opført af familien i 1937 og der forefindes stadig specielle familiære detaljer på huset. Møblerne i huset var fra hovedgården og blev stillet ned i sommerhuset, hvis der ikke lige var plads i hovedgården.

Selskabets ejer har dermed haft rådighed over huset og kan bruge den som han vil, blandt andet til møbler fra det private hjem.

SKAT anser til slut at boligen skal anses som en sommerbolig, set ud fra boligens placering og ud fra at boligen mangler el, badeværelse mm. Sommerboligen er umiddelbart også bygget som sommerbolig i 1937.

SKAT anser ikke at sommerhuset kan anses for at være en erhvervsmæssig ejendom, idet ejen-dommen ikke fremstår som velegnet til erhvervsmæssig virksomhed og fordi ejendommen ikke er benyttet erhvervsmæssigt.

SKAT anser ligeledes ikke, at ejendommens nærhed til hovedaktionærs private bolig, kan have betydning for rådigheden, ligesom SKAT ikke finder, at det har betydning for beskatningen, om sommerhuset er benyttet få eller mange gange pr. år.

SKAT er enig i, at boligens stand ikke er perfekt, og at det er en mangel at der ikke er indlagt el, varm mm. Disse mangler er indregnet i boligens værdi og har ikke betydning for den private brug.

Selskabets revisor har i brev modtaget af SKAT d. 13/2-2014 oplyst, at Landsskatteretten i afgørelse fra d. 26. november 2012, efter en konkret vurdering, har godkendt at der ikke skulle ske rådighedsbeskatning, på trods af en teoretisk mulighed, blandt andet fordi klager havde en andet sommerhus tæt på og fordi boligen ikke havde været benyttet.

Selskabets revisor skriver endvidere, at i SKM2010.859.LSR, har retten godkendt en fraskrivelse af retten til at bruge et sommerhus.

SKAT mener ikke at e to afgørelse kan sammenlignes med huset på [adresse1], idet [adressen] bruges privat til blandt andet møbler og fordi huset altid har været i familiens eje. I de to afgørelser, drejede det sig om huse der var anskaffet som et erhvervsaktiv og i begge domme fremgår det at sommerhuset ikke bruges privat. I SKM2010.859.LSR er huset endda udlejet.

SKAT er dog enig i, at en fraskrivelseserklæring ikke er et absolut nødvendighed, for at undgå beskatning, men kan være et af flere forhold i en konkret vurdering. Omvendt mener SKAT ikke, at en fraskrivelseserklæring er dokumentation nok for at undgå beskatning. Det vil dog igen være et af flere forhold i en konkret vurdering. Se SKM2003.356.LR.

SKAT mener derfor, at sommerhuset er brugt privat, af selskabets ejer og der skal derfor ske beskatning heraf.

...

I forhold til selskabet, så anses SKAT at når det frie gode anses som et ikke fradragsberettiget udbytte, skal selskabet tilsvarende beskattes af den manglende indtægt fra godet, jf. Ligningsloven § 2. Den manglende indtægt fastsættes til markedsværdien, jf. Ligningsloven § 2, uanset at godet beskattes hos hovedaktionæren med en anden værdi.

SKAT anser at den skønnede fikserede værdi af fri sommerbolig ikke er lig med markedsværdien.

SKAT har forsøgt at finde tilsvarende boliger i området der er til leje, men dette er ikke lykkes. SKAT har herefter via hjemmesiderne www.skovforeningen.dk og Naturstyrelsen.dk, gennemgået de ledige lejemål der findes her. Der findes 40 ledige lejemål på hjemmesiden og det vedrører boliger over det meste af landet og med størrelser mellem 32 m² og 500 m². Den årlige kvadratmeter pris ligger mellem kr. 261 og kr. 1.107, og med et gennemsnit på kr. 582.

SKAT har vurderet, at boligen ikke direkte kan sammenlignes med nogle af de boliger der er til leje på www.skovforeningen.dk eller Naturstyrelsen.dk, men har i forslag fra d. 24/1-2014 vurderet at en skønnet årlig leje på kr. 400 pr. m2, må betegnes som værende skønsmæssig korrekt.

Selskabets revisor, har i brev modtaget af SKAT, d. 13/2-2014 oplyst, at de lejemål som findes på www.skovforeningen.dk og Naturstyrelsen.dk, primært er beliggende på Sjælland, Falster og Møn, hvor priserne er højere end i Jylland.

Herudover formoder revisor at der i disse lejemål, kun er boliger med indlagt el, vand mm.

Revisor mener derfor at en prisleje på kr. 215 pr. m2, vil være mere passende idet det kan sammenlignes med den anden bygning på [adresse1].

SKAT godkender revisor opfattelse af, at et prisleje på kr. 215 pr. m2, vil være mere passende.

SKAT vurdering bygger dels på at boligen ligger et stykke fra offentlig vej, men dog i et naturskønt område og med udsigt ud over [...] sø og dels på at SKAT har vurderet at den manglende el og manglende bademuligheder mm., betyder at prisen ikke kan være højere end gennemsnittet.

Ved opgørelsen af den skønnede markedsleje har SKAT taget udgangspunkt i boligen bebyggede areal på 128 m2 + udnyttet tagetage på 22 m2, i alt 150 m2.

Ved et prisleje på kr. 215 pr. m2, vil den skønnede markedsleje for boligen være kr. 215 x boligens størrelse på samlet 150 m2 = kr. 32.250 pr. år.

SKAT skønner at markedslejen skønsmæssigt er den samme i perioden 2010-2012..

Det forslås herefter, at selskabets indkomst forhøjes med manglende indtægt af fri sommerbolig kr. 32.250 i indkomstårene 2010 og 2011. I indkomståret 2012 vil der ikke blive foretaget ændringer, idet der her er tale om regulering af værdi af personalegoder.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet ikke skal beskattes af yderligere lejeindtægt.

Der er gjort følgende gældende:

”...

Vores primære påstand og anbringender

Vi gør gældende, at SKATs forhøjelser af skatteansættelserne for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 nedsættes til 0 kr., da det er vores vurdering, at [person1] ikke skal anses for at have privat rådighed over sommerboligen, jf. "Vores primære påstand og anbringender" i klage til Skatteankestyrelsen vedrørende SKATs forhøjelser af [person1]s skatteansættelser vedlagt som bilag 2.

Subsidiær påstand

Hvis Skatteankestyrelsen (Landsskatteretten) mod forventning ikke skulle være enig i vores primære påstand, er det vores opfattelse, at der, henset til at bygningen ikke er isoleret, der ikke er el, varme eller bad, og køkkenet ikke er funktionsdygtigt, maksimalt kan være grundlag for at fiksere leje vedrørende sommerhuset i sommermånederne (13 ud af 52 uger), jf. "Subsidiær påstand" i klage til Skatteankestyrelsen vedrørende SKATs forhøjelser af [person1]s skatteansættelser vedlagt som bilag 2.”

Efterfølgende har repræsentanten anført følgende:

”... skal vi for god ordens skyld igen gøre opmærksom på, at skovboligerne på SKAT's liste på ingen måde er sammenlignelige med sommerhuset (bygning 2) i nærværende sag.

Da det trods forsøg herpå ikke har været muligt at udleje bygningen, kan det diskuteres, hvorvidt der overhovedet eksisterer en markedsleje for denne.

Vi har tidligere oplyst, at hvis bygningen skal sammenlignes med anden bolig, vil det være mest nærliggende at sammenligne med bygning 1 på [adresse1].

Bygning 1 er pt. helårsudlejet til ca. 215 kr. pr. kvm pr. år. Bygning 1 har dog indlagt el, vand og varme, og har nyere køkken og bad.

Markedslejen for bygning 2/sommerhuset, (hvis en sådan eksisterer), vil derfor ligge væsentligt under 215 kr. pr. kvm pr. år (150 kvm x 215 kr. = 32.250 kr.), da der i denne bygning ikke er indlagt el og varme, der er ingen badeværelse og køkkenet er ikke længere funktionsdygtigt. Bygningen er endvidere ikke isoleret og kan derfor ikke benyttes udover i varme perioder.”

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtige, hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår, der svarer til hvad uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner, jf. ligningslovens § 2.

Ifølge statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., er lejeindtægter skattepligtig indkomst. Fastlæggelsen af værdien heraf skal ske i medfør af ligningslovens § 2.

Selskabet har ved at stille ejendommen til rådighed for selskabets hovedanpartshaver uden vederlag ikke oppebåret den lejeindtægt, som kunne være opnået ved udlejning af ejendommen til tredjemand til markedslejen.

Markedslejen er skønsmæssigt fastsat til 215 kr. pr. m². På det foreliggende grundlag og henset til, at de 215 kr. pr. m² oprindeligt er fastsat af klagerens revisor, tiltræder Landsskatteretten den skønsmæssigt fastsatte markedsleje.

SKAT har beskattet selskabet af markedslejen pr. år. Det er Landsskatterettens opfattelse, at selskabet skal beskattes af en fikseret leje hele året.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.