Kendelse af 20-04-2017 - indlagt i TaxCons database den 20-05-2017

Faktiske oplysninger

Klageren ejer selskabet [virksomhed1] ApS, der ejer selskabet [virksomhed2] ApS.

[virksomhed2] ApS’ formål er ifølge selskabets regnskaber at drive handel og skovdrift. Selskabets underskud i de påklagede indkomstår skyldes hovedsagligt selskabets finansielle aktiver. Udover de finansielle indtægter havde selskabet i de påklagede indkomstår en indtægt ved jagtleje på 197.000 kr. Selskabet havde desuden en indtægt ved udlejning af huse, forpagtning og skovbrug.

[virksomhed2] ApS ejer skov beliggende på adressen [adresse1]. Skoven er på 253 ha og anvendes i forbindelse med produktion af træ samt til jagt. Jagtretten udlejes. Af jagtkontrakten § 7 fremgår, at der ikke må udøves andejagt på eller udenfor sommerhuset.

Sommerhuset er ikke og har ikke været udlejet.

Sommerhuset har ikke været særskilt vurderet, men SKATs kundeservice Ejendom har den 7. oktober 2013 vurderet ejendommen teknisk, og den 10. januar 2014 blev ejendommen vurderet efter en besigtigelse af sommerhuset. SKATs kundeservice Ejendom oplyste den 14. januar 2014, at ejendommen er en skovejendom med et grundareal på i alt ca. 253 ha. Ejendommen er beliggende i landzone. Der er noteret fredsskovpligt på hele arealet, som henligger som skov og natur. Ejendommens værdi pr. 1. oktober 2009 er ansat til 508.000 kr., pr. 1. oktober 2010 til 501.000 kr. og pr. 1. oktober 2011 til 501.000 kr.

Det fremgår endvidere af udtalelsen, at ejendommen består af et bebygget areal på 128 m² og udnyttet tagetage på 22 m², i alt 150 m². Bygningen er uden opvarmning. Komfur og pejs til fast brændsel forefindes. Den bygningsmæssige kvalitet er mindre god, og bygningen kan kun bruges en del af året. Vandforsyningen er fra egen boring, og kloak er med nedsivning. Ejendommen er særdeles naturskønt beliggende ned til [...].

Ved besigtigelse af sommerhus den 10. januar 2014 blev det oplyst, at sommerhuset var opført af familien i 1937. Møblerne i huset var fra hovedgården og blev stillet ned i sommerhuset, hvis der ikke lige var plads i hovedgården. I sommerhuset var der blandt andet et bord med et udskåret hestehoved. Hestehovedet var udskåret af faderen, og der var et lille anretter bord på ydersiden af huset, som var specielt lavet til moderen. Til huset findes en bådbro med et lille bådhus og en lille motorbåd.

Klageren har indsendt følgende redegørelse for, hvorledes [virksomhed2] ApS erhvervede skovejendommen [adresse1] og omstændighederne omkring erhvervelsen:

”Som led i en optimering og fremtidssikring af driften af [...] stiftedes i 1990 det af [person1] 100 % ejede selskab [virksomhed1] ApS og de to 100 % ejede datterselskaber, skovselskaberne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. Virksomheden er tidligere drevet i personligt regi i virksomhedsordningen af [person1]. [projekt] i [virksomhed1] ApS og 2 skovparker med tilknyttede bygninger, der er udskilt til henholdsvis [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS blev således oprindeligt dannet/udskilt fra det personligt ejede [...] gods.

Som det fremgår af klagen til Skatteankestyrelsen af den 15. maj 2014 består [...] af kommercielt skovbrug på skovejendommen [adresse1] (ejd. nr. [...]). Skovejendommen har et grundareal på 253,3110 ha og omfatter 2 bygninger henholdsvis beliggende [adresse1] (helårshus) og ”sommerhuset” beliggende [adresse2]. Bygningerne er ikke særskilt vurderet men indgår i den offentlige ejendomsværdi for den erhvervsmæssige skovejendom [adresse1]. Begge bygninger, (hvoraf det dog har været muligt at udleje helårshuset), er en integreret del af og uadskillelige af Skov- og ejendomsvirksomheden [virksomhed2] ApS. Det har ikke været muligt at udmatrikulere ”sommerhusgrunden/bygningen”, (der er beliggende midt i fredsskov) til eventuelt frasalg fra [virksomhed2] ApS. Allerede i 1982 blev der givet afslag på udstykning, jf. bilag 2... ”Sommerhuset” har ligeledes været forsøgt udlejet gennem [virksomhed4]. Udlejning var desværre ikke mulig grundet husets beskaffenhed (træhus fra 1937 uden varme og el og bad samt uden funktionsdygtig køkken)...”

Klageren modtog ikke løn i 2010 og 2011 men modtog en løn i 2012 på 425.000 kr.

Klageren bor på godset (stuehuset), der er placeret i hans personlige virksomhed. Han besigtiger sommerhuset og tjekker, at der ikke forekommer skader. Det er aftalt med kommunen, at der ikke afhentes affald fra bygningen. Båden ved sommerhuset anvendes til opsyn.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri sommerbolig.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

”

[virksomhed2] ApS ejer i forbindelse med en skov, et sommerhus beliggende ned til [...] sø. Sommerhuset er ikke udlejet og bruges ikke erhvervsmæssigt. På møde med selskabet d. 3/9-2013, oplyste du, at du bruger huset 4-5 gange om året. I brev fra selskabets revisor fra d. 22/11-2013 er dog oplyst, at det ikke drejer sig om brug af huset, men kun været på besøg i huset med henblik på at føre tilsyn.

...

Det er SKATs opfattelse, at du kan anses som hovedaktionær i selskabet i perioden 2010-2012, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 1-2 og Ligningsloven § 2, stk. 2.. I indkomstårene 2010-2011 er du ikke løn ansat, mens du i indkomståret 2012 modtager kr. 425.000 i løn fra [virksomhed2] ApS og dermed anses du som løn ansat hovedaktionær

SKAT anser ligeledes, at Du i perioden 2010-2012 har haft rådighed over boligen.

SKATs opfattelse bygger på, at boligen ikke er udlejet eller umiddelbart forsøgt udlejet, ligesom der ikke er fremvist fraskrivelseserklæringer eller anden dokumentation der kan dokumentere, at selskabet har håndhævet et forbud mod privat brug af boligen.

Ved besigtigelse af sommerhus d. 10/1-2014 blev det oplyst, at sommerhuset var opført af familien i 1937 og der forefindes stadig specielle familiære detaljer på huset. Møblerne i huset var fra hovedgården og blev stillet ned i sommerhuset, hvis der ikke lige var plads i hovedgården.

Du har dermed haft rådighed over huset og kan bruge den som han vil, blandt andet til møbler fra det private hjem.

SKAT anser til slut at boligen skal anses som en sommerbolig, set ud fra boligens placering og ud fra at boligen mangler el, badeværelse mm. Sommerboligen er umiddelbart også bygget som sommerbolig i 1937.

SKAT anser ikke at sommerhuset kan anses for at være en erhvervsmæssig ejendom, idet ejendommen ikke fremstår som velegnet til erhvervsmæssig virksomhed og fordi ejendommen ikke er benyttet erhvervsmæssigt.

SKAT anser ligeledes ikke, at ejendommens nærhed til din private bolig, kan have betydning for rådigheden, ligesom SKAT ikke finder, at det har betydning for beskatningen, om sommerhuset er benyttet få eller mange gange pr. år.

SKAT er enig i, at boligens stand ikke er perfekt, og at det er en mangel at der ikke er indlagt el, varm mm. Disse mangler er indregnet i boligens værdi og har ikke betydning for den private brug.

Din revisor har i brev modtaget af SKAT d. 13/2-2014 oplyst, at Landsskatteretten i afgørelse fra d. 26. november 2012, efter en konkret vurdering, har godkendt at der ikke skulle ske rådighedsbeskatning, på trods af en teoretisk mulighed, blandt andet fordi klager havde en andet sommerhus tæt på og fordi boligen ikke havde været benyttet.

Din revisor skriver endvidere, at i SKM2010.859.LSR, har retten godkendt en fraskrivelse af retten til at bruge et sommerhus.

SKAT mener ikke at de to afgørelse kan sammenlignes med huset på [adresse1], idet [adressen] bruges privat til blandt andet møbler og fordi huset altid har været i familiens eje. I de to afgørelser, drejede det sig om huse der var anskaffet som et erhvervsaktiv og i begge domme fremgår det at sommerhuset ikke bruges privat. I SKM2010.859.LSR er huset endda udlejet.

SKAT er dog enig i, at en fraskrivelseserklæring ikke er et absolut nødvendighed, for at undgå beskatning, men kan være et af flere forhold i en konkret vurdering. Omvendt mener SKAT ikke, at en fraskrivelseserklæring er dokumentation nok for at undgå beskatning. Det vil dog igen være et af flere forhold i en konkret vurdering. Se SKM2003.356.LR.

SKAT mener derfor, at sommerhuset er brugt privat og der skal derfor ske beskatning heraf.

SKAT foreslår at din indkomst forhøjes med skønnet værdi af fri sommerhus for årene 2010-2012. I årene 2010 og 2011 anses værdien at være udbytte til hovedanpartshaver, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 1-2 og Ligningsloven § 16 A, stk. 1, mens værdien i 2012 anses for yderligere løn, jf. Statsskatteloven § 4. Værdien beskattes i 2010-2012 som personlig indkomst, idet værdi af fri sommerbolig ikke er omfattet af Kildeskatteloven § 43, stk. 1 eller Kildeskatteloven § 43, stk. 2, jf. Kildeskattebekendtgørelsen § 18

Værdi af fri sommerbolig i perioden kan opgøres således;

Indkomståret 2010

Boligværdi pr. 1. oktober 2009 kr. 508.000 x 16,25 %, jf. Ligningsloven § 16, stk. 5 = kr. 82.550

Indkomståret 2011

Boligværdi pr. 1. oktober 2010 kr. 501.000 x 16,25 %, jf. Ligningsloven § 16, stk. 5 = kr. 81.412

Indkomståret 2012

Boligværdi pr. 1. oktober 2011 kr. 501.000 x 16,25 %, jf. Ligningsloven § 16, stk. 5 = kr. 81.412

SKAT anser ikke at der kan ske betalingskorrektion i 2012, jf. Ligningsloven § 2, idet der i dette år er tale om yderligere løn til en ansat og ikke et forhold mellem en hovedaktionær og et selskab.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri sommerbolig.

Repræsentanten har anført følgende:

”... det er vores vurdering, at der efter en konkret vurdering ikke er tilstrækkeligt grundlag for at rådighedsbeskatte [person1] af værdi af fri sommerbolig, (selvom muligheden for rådighed rent teoretisk foreligger).

I henhold til praksis på området har SKAT ikke hjemmel til at foretage rådighedsbeskatning, blot fordi sommerboligen er ejet af et selskab og ikke udlejet eller disponeret til anden side. Der skal foretages en konkret skønsmæssig vurdering af, hvorvidt der kan statueres rådighed, jf. bl.a. cirkulære nr. 1 af 2/1 2001 pkt. 3.2.1: ”Formodningsreglen gælder kun, såfremt den ansatte hovedaktionær m.fl. råder privat over sommerhuset. Det er således rådigheden og ikke kun den faktiske anvendelse af godet, der beskattes. Dette er ikke ensbetydende med, at det forhold, at et selskab ejer/lejer en sommerbolig, medfører, at en ansat hovedaktionær m.fl. bliver beskattet heraf. Afgørelsen af om den ansatte hovedaktionær m.fl. har rådighed over en sommerbolig, beror på en konkret skønsmæssig vurdering.”

Vi skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at [person1] ikke er hovedaktionær i ejerselskabet [virksomhed2] ApS, som anført af SKAT, men han er hovedaktionær i [virksomhed1] ApS, der ejer anparterne i [virksomhed2] ApS 100 %.

Omstændighederne i den aktuelle sag omkring sommerboligen beliggende [adresse2] er ikke sammenlignelig med nogen af de afgørelser, som SKAT henviser til i sin sagsfremstilling.

Der er i nærværende sag tale om et sommerhus, som er en del af [...] og som uadskilleligt indgår i [virksomhed2] ApS' skov- og ejendomsvirksomhed. Sommerhuset [adresse2] er derfor heller ikke særskilt vurderet, men indgår i skovejendommen [adresse1]

(ejd. nr. [...]), som har et grundareal på 253,3110 ha og omfatter 2 bygninger (samlet ejendomsværdi udgør pr. 1. oktober 2012 9.000.000 kr.)

Sommerhuset er anskaffet i erhvervsmæssigt øjemed som en mindre uadskillelig del af den samlede erhvervsmæssige skovejendom, hvor der er kommerciel skovdrift og udlejning af "bygning nr. 1". Sommerhuset ("bygning nr. 2") er ikke anskaffet særskilt af selskabet ud fra et ønske om at anskaffe et sommerhus, som det sædvanligvis er tilfældet i de situationer, hvor der ifølge praksis statueres rådighedsbeskatning. Selskabet har på ingen måde haft mulighed for at fravælge sommerhuset ved anskaffelsen af den erhvervsmæssige skovejendom.

Sommerhuset er ikke isoleret, der er ikke indlagt el og varme, der er ingen badeværelse, køkkenet er ikke længere funktionsdygtigt og huset ligger ubenyttet hen.

Grundet sommerhusets beliggenhed og stand, har det ikke været muligt for selskabet at udnytte det forretningsmæssigt. Der er forgæves gjort forsøg på at anvende boligen forretningsmæssigt.

Husets beliggenhed midt i fredsskov begrænser den erhvervsmæssige udnyttelse. Selskabet har

ikke haft mulighed for at udstykke og frasælge sommerhuset, da der allerede i 1982 er givet afslag på udstykning af sommerhusgrunden, jf. kopi af afgørelse fra Skovstyrelsen i bilag 2.

Grunden kan ikke udstykkes til sommerhusformål, da den i givet fald vil udgøre en enklave mellem [...] og [...], og den administrative praksis for så vidt angår udstykning til private formål af sådanne enklaver i fredsskov er overordentlig restriktiv.

Selskabet har ligeledes for nogle år tilbage forsøgt at udleje sommerhuset via udlejningsbureauet [virksomhed4]. Der var to medarbejdere fra bureauet ude og besigtige sommerhuset. De konkluderede, at det ville være umuligt at udleje sommerhuset, når der ikke var indlagt el, bad og ordentlige køkkenfaciliteter.

Det har desværre ikke været muligt at fremskaffe materiale, der dokumenterer udlejningsforsøget.

[virksomhed4] er kontaktet (tlf. [...]), men bureauet kan desværre ikke hjælpe, da de har skiftet datasystem for ca. 1 års tid siden. Hvis Skatteankestyrelsen finder det nødvendigt, kan der eventuelt på ny indhentes en udtalelse fra udlejningsbureauet om udlejningsmulighederne for sommerhuset.

[person1] har ikke benyttet og benytter ikke sommerhuset privat. Hans eneste korte ophold (af få timers varighed) ved huset er, når han 4-5 gange om året fører tilsyn med ejendommen, området og [...]. Henset til ejendommens beskaffenhed og beliggenhed tæt ved [person1]s helårsbolig (ca. 5 km) har det slet ikke nogen relevans for [person1] luuls at benytte ejendommen som privat sommerhus.

SKAT lægger ved bedømmelsen af rådighedsbegrebet vægt på, at møblerne i huset er fra hovedgården, og at de er blevet stillet derned, hvis der ikke lige var plads i hovedgården.

Det er ifølge [person1] ikke korrekt, at der bliver sat private møbler ned i sommerhuset, hvis der ikke er plads på hovedgården. Møblerne i sommerhuset er de oprindelige gamle møbler, som har stået der i mange år, og som er solgt med sammen med ejendommen. Der opbevares ikke private møbler fra hovedgården, og det kan i den forbindelse oplyses, at [person1] ikke mangler opbevaringsplads, og ikke vil kunne anvende sommerhuset til opbevaring af værdifulde genstande grundet sommerhusets stand og manglende opvarmning.

Som det er anført af Landsskatteretten i SKM2010.859LSR skal det være muligt for en hovedaktionær udtrykkeligt at fraskrive sig rådigheden over en ejendom, der er ejet af et selskab med det resultat, at vedkommende ikke skal beskattes af fri sommerbolig.

I nærværende sag, hvor sommerhuset er en uadskillelig del af den samlede erhvervsejendom, som [virksomhed2] ApS har anskaffet, og hvor det hverken har været muligt at udstykke ejendommen eller udleje den, er det umuligt, som krævet af SKAT, at dokumentere erhvervsmæssig anvendelse eller dokumentere, at rådigheden er overgivet til tredjemand. [person1] har indtil videre ikke udarbejdet en fraskrivelseserklæring vedrørende ejendommen, da det ligesom for selskabets øvrige erhvervsmæssige faste ejendomme ikke er fundet nødvendigt. [person1] udarbejder og håndhæver imidlertid gerne en sådan fraskrivelseserklæring (og fortsætter således uændret med ikke at benytte sommerhuset privat), hvis dette kan forhindre rådighedsbeskatning.

Det forekommer urimeligt, at [person1] skal være tvunget til rådighedsbeskatning af en ubenyttet ejendom, der er en integreret del af [virksomhed2] ApS' erhvervsmæssige skovejendom beliggende tæt ved hans helårsbolig, som trods forgæves forsøg herpå ikke har kunnet udstykkes eller udlejes til anden side. [person1] er på denne måde fastlåst, og har ikke mulighed for at fraskrive sig rådigheden over sommerboligen som anført af Landsskatteretten i SKM2010.859.LSR.

Vi mener, at der efter en helt konkret vurdering i denne særlige situation ikke findes tilstrækkeligt grundlag for at rådighedsbeskatte [person1] af sommerboligen, selvom muligheden for rådighed rent teoretisk foreligger, på tilsvarende vis som f.eks. i Landsskatterettens afgørelse af 26. november 2012, (Journalnr. ...). I den pågældende sag fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for rådighedsbeskatning og henså til, at sommerhuset var anskaffet som et erhvervsaktiv, at klageren havde et privatejet sommerhus til eget brug 5,5 km fra selskabets ejendom, og at der ikke havde været privat anvendelse af selskabets ejendom efter anskaffelsen af det private sommerhus, (selskabets sommerhus havde tidligere været anvendt privat, og klager havde ikke decideret fraskrevet sig rådigheden over huset.)

Subsidiær påstand

Hvis Skatteankestyrelsen mod forventning ikke skulle være enig i vores primære påstand, er det vores opfattelse, at der maksimalt kan være grundlag for at rådighedsbeskatte [person1] af sommerhuset i sommermånederne og så alene af selve bygningens og grundens værdi.

Da bygningen ikke er isoleret, der ikke er el, varme eller bad, og køkkenet ikke er funktionsdygtigt, vil ejendommen ikke kunne benyttes uden for sommerperioden (hvor den skematisk beregnede procentsats udgør 0,5 % pr. uge).

Den skematisk beregnede værdi bør derfor maksimalt udgøre 0,5 % af bygningens og grundens værdi (258.000 kr. i 2010 251.000 kr.) i 13 uger, svarende til 16.770 kr. for 2010 og 16.315 kr. for 2011 og 2012.

Det er vores opfattelse, at der ikke er grundlag for at rådighedsbeskatte [person1] af en herlighedsværdi, som ifølge SKAT Kundeservice Ejendom skønnes til at udgøre 250.000 kr.

Efter vores vurdering er det ikke korrekt at henføre en herlighedsværdi til et sommerhus, som ikke udgør en særskilt matrikuleret og særskilt vurderet ejendom, og som det ikke er muligt at udstykke (jf. bilag 2). Sommerhuset er blot en del af en samlet vurderet erhvervsmæssig skovejendom i et naturskønt område.

Det forekommer derfor efter vores opfattelse betænkeligt at beskatte [person1] af en skønnet herlighedsværdi, som alene kan henføres til den samlede erhvervsmæssige skovejendom.

Herlighedsværdien kan ikke specifikt henføres til sommerhusejendommen, da denne rent udstyknings- og vurderingsmæssigt ikke eksisterer. Der ses derfor ikke at være hjemmel til at beskatte [person1] af en herlighedsværdi, blot fordi han færdes på selskabets erhvervsmæssige ejendom.”

Efterfølgende har repræsentanten anført:

”SKAT har indsendt følgende til Skatteankestyrelsen:

1. Udtalelse om boligværdi

2. BBR-meddelelse samt

3. Liste over skovboliger til leje

Vores bemærkninger hertil:

Ad 1.

Vi skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at ejendommens vurderingsmæssige status er en " særkilt vurderet skov og plantage", og den samlede ejendomsværdi udgør 9.000.000 kr.

SKAT's Kundeservice Ejendom udtaler uden nærmere begrundelse, at sommerhuset (bygning 2) på ejendommen for indkomstårene 2009 og 2010/2011"passende" kan ansættes til hhv. 508.000 kr. og 501.000 kr., hvoraf 250.000 kr. udgør en herlighedsværdi.

Henset til bygningens beskaffenhed og begrænsede anvendelse samt manglende muligheder for udlejning/udstykning ses den efter vores opfattelse ikke isoleret set at kunne udgøre en ejendomsværdi af denne størrelse.

Vi finder det usædvanligt og betænkeligt. at henføre en herlighedsværdi på 250.000 kr. til en erhvervsmæssig skovejendom som ikke udgør en særskilt matrikel og som tidligere dokumenteret ikke er mulig at udstykke. SKAT skønner således et beskatningsgrundlag, som betyder, at [person1] bliver beskattet af en herlighedsværdi for i arbejdsmæssig sammenhæng at færdes på selskabets erhvervsmæssige skovejendom, der er beliggende i naturskønne omgivelser, jf. tillige vores bemærkninger i klageskrivelsen.

Ad 2.

Se venligst vores oplysninger om sommerhusets installationer og beskaffenhed i vores skrivelse til SKAT af 11. februar 2014 samt klageskrivelse af 15. maj 2014.

Ad. 3.

Under henvisning til vores kommentarer i skrivelse af 11. februar 2014 samt i klageskrivelsen af 15. maj 2014 skal vi for god ordens skyld igen gøre opmærksom på, at skovboligerne på SKAT´s liste på ingen måde er sammenlignelige med sommerhuset (bygning 2) i nærværende sag.

Da det trods forsøg herpå ikke har været muligt at udleje bygningen, kan det diskuteres, hvorvidt der overhovedet eksisterer en markedsleje for denne.

Vi har tidligere oplyst, at hvis bygningen skal sammenlignes med anden bolig, vil det være mest nærliggende at sammenligne med bygning 1 på [adresse1].

Bygning 1 er pt. helårsudlejet til ca. 215 kr. pr. kvm pr. år. Bygning 1 har dog indlagt el, vand og varme, og har nyere køkken og bad.

Markedslejen for bygning 2/sommerhuset, (hvis en sådan eksisterer), vil derfor ligge væsentligt under 215 kr. pr. kvm pr. år (150 kvm x 215 kr. = 32.250 kr.), da der i denne bygning ikke er indlagt el og varme, der er ingen badeværelse og køkkenet er ikke længere funktionsdygtigt. Bygningen er endvidere ikke isoleret og kan derfor ikke benyttes udover i varme perioder.”

Efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har repræsentanten anført følgende:

”...

Ad 1.

Det er vores opfattelse, at [person1] luul ikkeskal rådighedsbeskattes af træhuset/sommerhuset, med henholdsvis 82.550 kr., 81.412 kr. og 81.412 kr. for indkomstårene 2010, 2011 og 2012, da

• huset er ien sådan forfatning, at det ikke er muligt at tage egentligt ophold i det, og det er endvidere ikke muligt at udleje det til 3. mand for på denne måde at udnytte det

erhvervsmæssigt eller fraskrive sig rådigheden.

Vi kan supplere med seneste praksis på området, der viser, at der ikke skal ske beskatning af en sommerbolig, hvis denne eksempelvis er i en meget dårlig tilstand, eller når almindelige energiforsyningsinstallationer iejendommen ikke er tilsluttet, se uddybende redegørelse og henvisning til praksis idet følgende

Som tidligere påpeget er træhuset/sommerhuset ikke isoleret, der er ikke indlagt el og varme, der er ingen badeværelse, køkkenet er ikke længere funktionsdygtigt og huset ligger ubenyttet hen. Det er aftalt med den kommunale renovation, at der (trods fortsat betaling herfor) ikke hentes affald fra ejendommen, fordi denne ikke benyttes.

Træhusets/sommerhusets tilstand gør, at det ikke er muligt at benytte til udlejning, jf. bl.a. tidligere omtalte udtalelse fra udlejningsfirmaet [virksomhed4] og fornyet erklæring fra mæglerfirma [virksomhed5] og [...] i bilag 1, (mæglerfirma der bl.a. formidler udlejning af helårs- og fritidshuse i området). Ejendomsmægler og valuar MDE [person2] har den 27. oktober 2016 besigtiget huset og har oplyst, at det ikke er muligt at udleje dette hverken til helårsbeboelse- eller som fritidshus, da der på ejendommen ikke findes el og varmeinstallationer, (han henviser endvidere til BBR meddelelsen, jf. vedhæftet kopi af seneste version i bilag 2).

Det ville naturligvis være hensigtsmæssigt, hvis træhuset/sommerhuset kunne udlejes og dermed indgå i selskabets drift på tilsvarende vis som den udlejede helårsbolig "bygning 1", men dette er, trods forsøg herpå desværre ikke muligt.

I henhold til praksis skal det være muligt for en hovedaktionær at fraskrive sig rådigheden over et sommerhus, jf. Landsskatterettens afgørelse i SKM2010.859LSR (med henvisning til modsætningsvist i Højesterets dom refereret i SKM2009.558.HR.og Byrettens dom i SKM2010.525.BR). [person1] ses ikke at have denne mulighed, da træhuset/sommerhuset er af en sådan beskaffenhed, at det eksempelvis ikke kan overdrages til et udlejningsbureau til udlejning.

...

Den seneste praksis på området ... viser, at der ikke kan siges at være rådighed over og ikke skal ske beskatning af en sommerbolig, hvis denne eksempelvis er i en meget dårlig tilstand, eller når almindelige energiforsyningsinstallationer i ejendommen ikke er tilsluttet jf. f.eks.

• Landsskatterettens afgørelse af 31. august 2015... hvor Landsskatteretten fandt, at der ikke skulle ske beskatning af hovedaktionæren af fri sommerbolig efter ligningslovens§ 16 stk. 5 af et sommerhus, der ifølge fotomateriale og erklæringer fra ejendomsmæglere og byggesagkyndige var i dårlig stand og ifølge salgsannoncen kunne benyttes, som det stod eller ombygges eller alternativt nedrives. Under henvisning til de foreliggende erklæringer fra ejendomsmæglere og byggeteknisk sagkyndige, der havde besigtiget det nu nedrevne sommerhus, fandt Landsskatteretten det godtgjort, at sommerhuset, der ikke havde tilslutning til el, vand og kloak, var ubeboeligt i de pågældende indkomstår, hvorfor det ikke kunne anses for at være stillet til rådighed for hovedanpartshaveren som sommerbolig.

• Tilsvarende har Landsskatteretten i en afgørelse af 18. december 2013 nedsat beskatning af fri sommerbolig for indkomstårene 2007 og 2008 til 0 kr. med den begrundelse at den pågældende nyopførte fritidslejlighed først kunne anses for at være til rådighed for beboelse på det tidspunkt, hvor lejligheden var forbundet med el- og vandnettet (afgørelsen for 2007 og 2008 er refereret i Landsskatterettens afgørelse af 20. maj 2016 vedrørende 2009 og 2010)...

Ad 2.

I forbindelse med [virksomhed2] ApS' overtagelse af den erhvervsmæssige skovejendom [adresse1] af forretningsmæssige årsager, havde selskabet ikke noget valg i forbindelse med overtagelse af træhuset/sommerhuset, da grunden med sommerhuset ikke kunne og stadig ikke kan udstykkes, jf. tidligere indsendt materiale, herunder vores redegørelse af 15. august 2016. Den erhvervsmæssige begrundelse for erhvervelsen var således, at det ved omstruktureringen var mest hensigtsmæssigt, at skovdriften lå i datterselskabet [virksomhed2] ApS, og at selskabet derfor var nødt til at overtage hele skovejendommen [adresse1] inkl. træhuset/sommerhuset (der som oplyst kun er en meget lille og uadskillelig del af den samlede skovejendom).

Ad.3

Under henvisning til træhusets/sommerhusets ringe faciliteter, herunder manglende isolering, opvarmning og el forekommer det betænkeligt at rådighedsbeskatte [person1] af træhuset/sommerhuset hele året

Ad.4

Træhuset/sommerhuset erikke særskilt matrikuleret og særskilt vurderet, og der kan ikke henføres etkonkret grundareal til huset.

Som tidligere anført forekommer det urimeligt at beskatte [person1] luul af privat rådighed over et træhus/sommerhus på grundlag af en skønnet ejendomsværdi, hvoraf ca. halvdelen af den skønnede ejendomsværdi udgør en herlighedsværdi på 250.000 kr.; en herlighedsværdi som ikke kun kan henføres til træhuset/sommerhuset, men som umiddelbart findes på hele den erhvervsmæssige skovejendoms strækning langs [...].

Såfremt det stadig er SKAT's og Skatteankestyrelsens opfattelse, at adgangen til det pågældende træhus/sommerhus udgør et skattepligtigt gode for [person1], kan beskatningsgrundlaget efter vores vurdering maksimalt blive en skønnet værdi for selve huset og for det grundareal, huset ligger på. De smukke omgivelser med skov og sø, som huset ligger i ("herlighedsværdien") kan og skal alene henføres til den erhvervsmæssige skovejendomsmatrikel. Der ses ikke at være hjemmel til at foretage beskatning af [person1] luul af en "herlighedsværdi" grundet hans færden på selskabets erhvervsmæssige matrikel, blot fordi den samlede matrikel udgør et naturskønt område; et område som tillige er offentligt tilgængeligt og dagligt frit benyttes af publikum til bl.a. gå- og løbeture samt indsamling af svampe, naturmaterialer m.v.

Korrektion

Under redegørelse for sagens faktiske oplysninger hæfter Skatteankestyrelsen sig ved, at det i § 7 i den jagtkontrakt, der ligger til grund for udlejning af hele skovarealet til jagt, fremgår, at der ikke må udøves andejagt på eller udenfor sommerhuset. Vi skal for god ordens skyld oplyse, at denne restriktion er indsat, fordi området ved [...] er et naturfredet område, og der bl.a. færdes publikum langs søen.

Herudover anfører Skatteankestyrelsen under "Faktiske oplysninger", at "møblerne i huset var fra hovedgården og blev stillet ned i sommerhuset, hvis der ikke lige var plads i hovedgården. I

sommerhuset var der blandt andet et bord med et udskåret hestehoved. Hestehovedet var udskåret af faderen, og der var et lille anretter bord på ydersiden af huset, som var specielt lavet til moderen".

Dette er ikke faktiske oplysninger, men SKAT's udtalelse. Som oplyst af [person1] luul bliver der ikke sat private møbler ned i sommerhuset, hvis der ikke er plads på den nærliggende hovedgård (her mangler der ikke opbevaringsplads). Det kan ikke lade sig gøre at opbevare værdifulde genstande i sommerhuset grundet husets stand og manglende opvarmning. Møblerne i sommerhuset er de oprindelige gamle møbler, som har stået der i mange år, og som blot er fulgt med i forbindelse med overdragelsen”

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedanpartshaver som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådigheden over sommerboligen. Værdien ansættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5.

Den skattepligtige værdi af en sommerbolig sættes til 0,5 % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret i tilfælde, hvor der er ansat en ejendomsværdi for hver af ugerne 22-34 og 0,25 % for hver af årets øvrige uger, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt.

Den skattepligtige værdi af en fri sommerbolig, der er stillet til rådighed hele året, udgør således 16,25 %.

Det er rådigheden, og ikke den faktiske anvendelse af sommerhuset, der beskattes, jf. SKM2009.93.Ø. Der skal foretages en konkret vurdering af sagens omstændigheder for at afgøre, hvorvidt sommerhuset har været stillet til rådighed for hovedanpartshaverens private brug. Det er ikke tilstrækkeligt for, at der kan ske rådighedsbeskatning, at selskabet ejer ejendommen, jf. SKM2009.558.HR.

Udgangspunktet i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 5, er, at der en formodning for, at hovedanpartshaveren har rådighed over ejendommen. Denne formodning anses ikke for afkræftet af klageren.

Selskabets aktivitet er at drive handel og skovdrift. Størstedelen af selskabets omsætning stammer fra skovbrug og udlejning af jagtret. Der har ikke været disponeret erhvervsmæssigt over sommerhuset. Det har således ikke været inddraget i selskabets drift. Sommerhuset anses derfor ikke at udgøre et driftsaktiv. Det er ikke i øvrigt dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at erhvervelsen af sommerhuset var erhvervsmæssigt begrundet. At der i 1982 har været forsøgt en udstykning ændrer ikke herpå.

Det er desuden ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at sommerhuset er ubeboeligt.

Klageren anses at have haft rådighed over sommerhuset hele året. Landsskatteretten tiltræder desuden den af SKAT skønsmæssigt fastsatte ejendomsværdi.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.