Kendelse af 07-06-2017 - indlagt i TaxCons database den 02-07-2017

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [person1], cvr-nr. [...1], i personligt regi. Virksomheden blev startet i 1999 og ophørte den 31. december 2014. Virksomheden blev i perioden frem til 2010 drevet som en agentvirksomhed. I perioden 2010-2014 blev virksomheden drevet som en broker-virksomhed, hvor virksomhedens aktivitet var at finde købere og sælgere til bl.a. diverse råvarer. Der blev modtaget provision af indgåede handler. Klageren har via tidligere ansættelse i [virksomhed1], [by1] et stort kendskab til den omhandlede branche. Ifølge klagerens repræsentant, har klageren oplyst, at han i gennemsnit har arbejdet ca. 10 timer dagligt i virksomheden.

Klageren har ikke i de påklagede indkomstår 2010 og 2011 hævet midler ud til privat brug fra virksomheden, men har ved siden af haft pensionsindtægter på 316.927 kr. brutto i indkomståret 2010 og 318.132 kr. brutto i indkomståret 2011.

Klageren flyttede fra Danmark til Schweiz den 3. marts 2015.

Resultater m.v.

Af klagerens virksomhedsregnskaber for indkomstårene 2010-2014 fremgår følgende regnskabstal:

Af klagerens virksomhedsregnskaber for 2013 og 2014 fremgår det, at der kun er fratrukket 40 % af udgifterne til autodrift. Klagerens repræsentant har oplyst, at klagerens kørsel, der er fratrukket i virksomhedsregnskaberne, vedrører kørsel til lufthavnen for at hente forretningsforbindelser samt beværtning af disse.

Ifølge klagerens repræsentant, har klagerens revisor over for ham oplyst følgende:

”(...)

Baseret på din telefonbesked i dag, skal jeg hermed redegøre for baggrunden angående 2 sidst udarbejdede regnskaber, 2013-14.

2013: Iflg. [person1] havde han et tilgodehavende på commission ca. 50.000 USD, svarende til ca. 350.000 DK, som han forventede at modtage efter lang ventetid. Det nåede ikke at blive afklaret, da vi skulle aflevere selvangivelse/regnskab for 2013. Vi blev enige om et kompromis, at medtage 50 % af det forventede beløb til beskatning i 2013, altså kr. 175.000. Dette resulterede i et overskud til beskatning på ca. kr. 78.000.

2014: Desværre har han aldrig modtaget sit tilgodehavende, hvorfor vi tilbageførte kr. 175.000 i regnskab/selvangivelse for 2014. Resultatet blev herefter et underskud på ca. kr. 280.000.

(...)”

Ifølge klagerens repræsentant, har klageren over for ham oplyst følgende:

”1. Jeg havde optjent commission i 2013 på ca. 50.000 US$, idet mit arbejde i sagen at bringe køber og sælger til at gennemføre en handel rent faktisk blev effektueret, men modtageren af pengene i handlen inklusiv min commission, en serber ved navn Mr. [person2], Cypern, forsvandt sporløst med min commission, som stammer fra [projekt1], [...]. Som der er redegjort for tidligere, håbede jeg stadig at få pengene da 2012 skulle selvangives, hvorfor kun 1/2-delen blev indtægtsført i 2013 eller kr. 175.000

(...)”

Skatteankestyrelsen har anmodet klagerens repræsentant om dokumentation for, at der er erhvervet ret til et beløb på 50.000 USD i indkomståret 2013. Klagerens repræsentant har ikke dokumenteret dette.

Som dokumentation for at der stadig er aktiviteter i virksomheden, har repræsentanten fremsendt diverse forretningsdokumenter, herunder forsiden på 3 forretningsdokumenter med titlerne ”COMPLIANCE PACKAGE” af 13. november 2014 fra [person3], ”Seller’s Consultant MFPA Consultancy fees” af 3. december 2014 og ”DOCUMENTATION ENCLOSED WITH REGARD TO 650 (SIX HUNDRED FIFTY) LUNG TSING U---HAI RAILWAY BONDS OF 1913” af 13. november 2014 fra [virksomhed2] GmbH.

Klagerens navn fremgår ét sted i dokumentet ”COMPLIANCE PACKAGE”, hvor der under punktet ”BENEFICIARY GROUP” står:

”Group 2.5 %: [person4], [person1], [person5], [person6], [person7], [person8] and [person9] to be divided equally per [virksomhed3] sub fee protection agreement.”

På samme side står ”[virksomhed3], Monaco based business/Banking and Medie Consultancy” anført som ”PAYMASTER”. Det er ikke oplyst, hvad klagerens relation til [virksomhed3] er.

Hverken klagerens eller virksomhedens navn fremgår af de øvrige fremlagte forretningsdokumenter eller forsider.

Budgetter

Klageren har ikke udarbejdet budgetter for indkomstårene 2010-2014.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 50.308 kr. i 2010 og 4.978 kr. i 2011, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

For indkomståret 2010 har SKAT ikke godkendt fradrag for udgifter til klagerens hustrus sundhedsforsikring på 13.865 kr., privat andel af sundhedsforsikring på 10.559 kr., privat andel af bil skønnet til 37.742 kr. og udgifter til Sygeforsikring Danmark, tandlæge og kiropraktor på 9.771 kr.

For indkomståret 2011 har SKAT ikke godkendt fradrag for privat andel af sundhedsforsikring på 11.827 kr., privat andel af bil skønnet til 16.029 kr. og udgifter til Sygeforsikring Danmark, tandlæge og kiropraktor på 14.805 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Afgørelse: Vi har ændret din moms og skat

SKAT har bedt om at se dit regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, du har angivet for perioden, og den indkomst, du har selvangivet for 2010, 2011 og 2012.

Resultatet er, at du skal betale 16.232 kr. mere i moms, og at din indkomst bliver ændret med i alt 254.064 kr.

Virksomhedens se-/cvr-nr. er [...1]

Virksomhedens navn er [person1]

SKATs forslag til ændringer

Skat

Indkomståret 2010

Ikke godkendt restunderskud, jævnfør punkt 1 50.308 kr.

Ikke godkendt fradrag for hustrus sundhedsforsikring, jævnfør punkt 2 13.865 kr.

Ikke godkendt fradrag for privat andel af sundhedsforsikring, jævnfør punkt 2 10.559 kr.

Privat andel af bil, jævnfør punkt 3 37.742 kr.

Ikke godkendt fradrag for udgifter til Sygeforsikring Danmark, tandlæge

og kiropraktor, jævnfør punkt 5 9.771 kr.

Indkomståret 2011

Ikke godkendt restunderskud, jævnfør punkt 1 4.978 kr.

Ikke godkendt fradrag for privat andel af sundhedsforsikring, jævnfør punkt 2 11.827 kr.

Privat andel af bil, jævnfør punkt 3 16.029 kr.

Ikke godkendt fradrag for udgifter til Sygeforsikring Danmark, tandlæge

og kiropraktor, jævnfør punkt 5 14.805 kr.

Indkomståret 2012

Ikke godkendt restunderskud, jævnfør punkt 1 51.489 kr.

Privat andel af bil, jævnfør punkt 3 25.075 kr.

Repræsentation, jævnfør punkt 47.616 kr.

Beskrivelse af virksomheden

Virksomheden [person1] med se nr. [...1] er opstartet den 1.1.2001 under branchen Ikke-specialiseret engroshandel.

Branchen er ikke dækkende for virksomheden.

Du har oplyst, at virksomheden beskæftiger sig med finansielle produkter. Det kan være foreign bonds eller private investeringsprogrammer. Kunder kan være firmaer eller private og der handles med brokers.

Sagsfremstilling og begrundelse

Virksomheden har siden 2009 givet følgende selvangivne resultater og du har modtaget de angivne beløb i pension:

Omsætningen har bestået af:

2010 salg øltønder 29.756 kr.

2011 salg af finansielle produkter eller aftaler 111.803 kr.

2012 Ingen omsætning.

2013 Du har oplyst at indkomståret 2013 ligeledes har været et dårligt år.

[by1], 04APR2014

SKAT

Mindre virksomheder 8

[adresse1]

[by2]

Att.: [person10]

Vedr,: [person1] CVR nr. [...1]

SKAT har ved brev af 10/2 2014 foreslået ændring af mine selvangivelser for 2010, 11 og 12 fortrinsvis baseret på den antagelse, at der er tale om hobby virksomhed, hvilket jeg på det kraftigste vil afvise, men en virksomhed, som min er særligt hårdt ramt af den globale finanskrise. Der er tegn på, at konjunkturerne vender i 2014 og i hvert fald i 2015.

SKATs fastholdelse af, at der kun er tale om hobby, vil medføre, at jeg nødsages til at lukke virksomheden, som nu synes at blive rentabel igen.

På denne baggrund protesterer jeg mod de foreslåede forhøjelser.

Med venlig hilsen

[person1]

Statsskattelovens § 4 og 6.

Den juridiske vejledning, afsnit C.C.1.3. Tidligere Ligningsvejledningens afsnit E.A.1.2

Virksomheder kan skattemæssigt deles op i

I begge virksomhedstyper skal overskud/nettoindtægt beskattes, jf. statsskattelovens § 4, mens der alene, hvis der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, vil være fradrag for virksomhedens underskud i anden indkomst.

Sondringen mellem, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed eller en ikke-erhvervsmæssig virksomhed, er således især relevant, hvis virksomheden giver underskud.

Om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ikke erhvervsmæssig vil normalt ikke give anledning til tvivl, hvis virksomheden er rentabel, hvilket vil sige, at virksomheden over en lidt længere periode

giver overskud på den primære drift, giver mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital, samt levner plads til en rimelig driftsherreløn.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil – i modsætning til ikke erhvervsmæssig virksomhed – være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. at det afgørende formål er den fortjeneste, der opnås.

De relevante forhold, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund i mange afgørelser.

Der kan henvises til Højesteretsdom af 15. april 1994 (TfS 1994.364)

Højesteret bemærker her:

”I medfør af statsskattelovens § 6 litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom efter den mangeårige, særlige ligningspraksis vedrørende deltidslandbrug fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende”

Det præciseres således, at uanset øvrige forhold, så kan ejendommen ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, hvis der selv efter en længere årrække ikke er udsigt til overskud.

Der kan desuden henvises til:

Byretsdom af 13. august 2012 (SKM2012.674.BR - omhandlende et rejsebureau)

Landsskatteretsafgørelse af 2. august 2002 (SKM2002.437.LSR – omhandlende en hudplejeklinik)

Vestre Landsret dom af den 7. marts 1996 (TfS 1996,301 – omhandler 2 landbrugsejendomme)

Højesterets Dom af den 16. januar 2007 (SKM2007.59.HR – omhandler ejendom med 4,5 ha samt kvæg)

Det er fortsat SKATs opfattelse, at din virksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Kendetegnende for selvstændig erhvervsvirksomhed er, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Hvorvidt der i skattemæssig henseende er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en konkret vurdering, hvori bl.a. indgår, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift (rentabilitetskravet) og omsætningens størrelse (intensitetskravet).

Heri ligger et krav om, at virksomheden kan give et overskud, der er tilstrækkeligt stort til at bevare og forrente den investerede kapital og samtidig honorere den arbejdsindsats, som lægges i virksomheden.

Når resultatet skal vurderes med hensyn til om virksomheden er rentabel, skal man se på resultatet af aktiviteterne i virksomheden uden at tage hensyn til renter m.v.

Ud fra de foreliggende oplysninger har SKAT ikke anset din virksomhed som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for 2010 og efterfølgende år.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

På grundlag af ovenstående er det SKATs opfattelse, at virksomheden ikke har været drevet med en sådan intensitet, at den kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Det primære formål med virksomheden har således ikke været at opnå rentabel drift.

Virksomheden anses ikke for erhvervsmæssig senest inden udgangen af 2009. Fradrag for underskud af virksomhed i 2010, 2011 og 2012 kan herefter ikke godkendes.

2010:

Selvangivet underskud122.245

Ændret under punkt 2-13.865

Ændret under punkt 2-10.559

Ændret under punkt 3-37.742

Ændret under punkt 5-9.771

Ikke godkendt restunderskud50.308

Indkomsten forhøjes i 2010 med 50.308 kr.

2011:

Selvangivet underskud47.639

Ændret under punkt 2-11.827

Ændret under punkt 3-16.029

Ændret under punkt 5-14.805

Ikke godkendt restunderskud4.978

Indkomsten forhøjes i 2011 med 4.978 kr.

2012:

Selvangivet underskud84.180

Ændret under punkt 3-25.075

Ændret under punkt 4-7.616

Ikke godkendt restunderskud51.489

Indkomsten forhøjes i 2011 med 51.489 kr.

Du har fratrukket udgifter til international sundhedsforsikringer [virksomhed4] således:

Eget bidragHustrus bidrag

201021.11913.865

201123.654

Afventer

Ligningslovens § 30 A udstikker reglerne for fradrag for sundhedsudgifter for personer der driver selvstændig virksomhed.

Fra 1.1.2012 er reglerne ændret så der ikke længere er fradrag for sundhedsudgifter eller for forsikringer til dækning af sundhedsudgifter.

Statsskattelovens § 6, der hjemler fradrag for udgifter der afholdes for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Skat kan ikke godkende fradrag for udgifter til sundhedsforsikring vedrørende din hustru. Idet din hustru ikke modtager løn fra din virksomhed.

Udgifterne til din hustrus sundhedsforsikring er en privat udgift.

SKAT kan ikke godkende fradrag for den private andel af din sundhedsforsikring. På grund af manglende oplysninger herom har SKAT skønnet at du har en privat andel af forsikringen på 50 %.

Der er herved anslået at du har rejst lige så meget privat som du har i virksomheden.

2010:

Indkomsten forhøjes med +13.865

Indkomsten forhøjes med 50 % af 21.119 eller+10.559

2011:

Indkomsten forhøjes med 50 % af 23.654 eller+11.827

Der er i husstanden en bil til rådighed, en Mitsubishi Galant årg. 1998.

I henhold til syns oplysninger har bilen udvist følgende kilometertal:

15.9.2008322.000 km

20.9.2010371.000 km

23.10.2012410.000 km

Der er ifølge regnskabet afholdt følgende udgifter:

201062.904 kr.

201126.715 kr.

201241.791 kr.

Afstanden til ikke udlejet sommerhus er 61 km hver vej.

Du har oplyst at du har været tildelt fri bil, hvilket dog ikke har fremgået af regnskabet, du har oplyst at det skal rettes.

Statsskattelovens § 6, der hjemler fradrag for udgifter der afholdes for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Ligningslovens § 16, stk. 4 angiver reglerne for den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed.

Når man benytter virksomhedsskatteordningen, er man omfattet af Virksomhedsskattelovens § 1. Heri bestemmes, at såfremt man driver erhvervsmæssig virksomhed og har en blandet benyttet bil kan man vælge at lade denne indgå i virksomheden og lade sig beskatte af fri bil.

SKAT kan ikke godkende, at du beskattes efter virksomhedsskatteordningen. Du har ikke afkrydses dette felt i forbindelse med selvangivelse. Jf. punkt 1 ovenfor anser SKAT ikke din virksomhed for at være erhvervsmæssig, dermed kan virksomhedsordningen ikke anvendes.

SKAT kan på den baggrund ikke godkende fri bil.

Derimod skal der ansættes en privat andel af bil udgifterne.

SKAT har henset til

Du har selv skønnet at bilen kører 60 % privat.

Indkomsten forhøjes i 2010 med 60 % af 62.904 kr. eller+ 37.742

Indkomsten forhøjes i 2011 med 60 % af 26.715 kr. eller+ 16.029

Indkomsten forhøjes i 2012 med 60 % af 41.791 kr. eller+ 25.075

SKAT bemærker desuden, at der alene er fradrag for den faktiske erhvervsmæssige kørsel. Det vil sige, at der ikke fremover kan forventes godkendt en privat andel på 60 %, fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel skal afspejle de faktisk kørte kilometer.

Du har fratrukket udgifter til repræsentation således:

100 %Ej fratrukketFratrukket

201014.33710.7523.585

20114.0223.0161.006

201212.1873.0479.140

Dermed er der i 2012 fratrukket 75 % og ikke 25 %.

Du har oplyst, at der er tale om en fejl som bare skal rettes.

Ligningslovens § 8, stk. 4. Repræsentationsudgifter kan fradrages de udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår. Dog kun med 25 % af beløbet.

Der kan alene godkendes fradrag for 25 % af repræsentationsudgifter i henhold til ligningslovens § 8, stk. 4.

Da moms ikke er godkendt jf. punkt 6 tillægges posterne moms, som var fratrukket i dit regnskab.

Foretaget fradrag i 20129.140

Ej godkendt andel af indgående afgift2.284

Godkendt fradrag jf. ovenfor tillagt moms-3.808

Indkomsten forhøjes med7.616

Du har fratrukket følgende udgifter til Sygeforsikring Danmark, tandlæge og kiropraktor:

2010:

Kiropraktor og tandlæge14.344 kr.

Refusion fra Danmark -4.573 kr.

Indkomsten forhøjes i 2010 med9.771 kr.

2011:

Kontingent m.v.10.300 kr.

Tandlæge m.v.8.958 kr.

Refusion fra Danmark-4.453 kr.

Indkomsten forhøjes i 2011 med14.805 kr.

Afventer

Ligningslovens § 30 A udstikker reglerne for fradrag for sundhedsudgifter for personer der driver selvstændig virksomhed.

Fra 1.1.2012 er reglerne ændret, så der ikke længere er fradrag for sundhedsudgifter eller for forsikringer til dækning af sundhedsudgifter.

Statsskattelovens § 6, der hjemler fradrag for udgifter der afholdes for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Der kan ikke godkendes fradrag for udgifter til Sygeforsikring Danmark. Ifølge dagældende ligningslovs § 30 A var det en betingelse for fradrag, at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker behandling, der enten sker efter lægelig henvisning eller er lægelig godkendt.

Udgifter til tandlæge og kiropraktor anses for udgifter af privat karakter. Udgifterne kan ikke godkendes fratrukket under henvisning til statsskattelovens § 6.

Virksomheden har angivet indgående afgift med:

20118.794 kr.

20127.438 kr.

20130 kr.

Afventer

Momslovens § 1, erhvervsmæssig levering af varer og ydelser med leveringssted i Danmark er afgiftspligtig efter denne lov.

Momslovens § 4, der opregner afgiftspligtige transaktioner. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Du har oplyst, at du ikke foretager levering af varer eller ydelser i Danmark. På den baggrund er der ikke grundlag for at være momsregistreret i Danmark.

Den moms du har fået udbetalt som indgående afgift skal derfor tilbagebetales.

Du vil herefter automatisk blive afmeldt for moms.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 122.245 kr. i 2010 og 47.369 kr. i 2011.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at der skal godkendes skattemæssigt fradrag for ikke godkendt købsmoms.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Jeg skal herved som aftalt telefonisk med [person11] vende tilbage til sagen med endelig klage, idet jeg henviser til nedenstående oversigt over forhøjelserne for 2010 til og med 2012:

Forhøjelserne grundet Skats påstand om, at der ikke foreligger erhvervsmæssig virksomhed for årene 2010, 2011 og 2012 påklages herved endeligt.

Foranlediget af min gennemgang af SKATs hjemmeside har jeg fundet nedenstående regler, som Skat opregner for at kunne skelne mellem Erhvervsmæssig virksomhed til forskel fra Hobbyvirksomhed:

”Hvornår er det erhvervsmæssig virksomhed?

SKAT lægger vægt på formålet med virksomheden, om den er en hobby, eller om hovedformålet er at tjene penge. (1)

Vi ser på, om du griber tingene an rimelig professionelt (2), og om din virksomhed kan leve op til normale standarder inden for branchen (3)

Erhvervsmæssig virksomhed

SKAT anser din virksomhed for at være erhvervsmæssig, når du driver den for at tjene penge, men samtidig har risiko for at få flere udgifter end indtægter (1)

Er de to betingelser ikke opfyldt, anser vi din virksomhed for at være ikke-erhvervsmæssig eller hobbyvirksomhed. (5)”

Sidste punkt virker selvmodsigende, men er taget direkte fra teksten på hjemmesiden, idet der vel menes, at er de to nævnte punkter ikke opfyldt, så er der tale om hobbyvirksomhed.

Herefter sammenholder jeg de i parentes angivne numre 1 til og 4 med min klients (erhvervs)virksomhed punkt for punkt.

Ad 1

Af vedlagte oversigt over virksomhedens resultater fra starten i 1999 til og med 2013 Bilag 1 vises positive resultater på kr. 407.319 inkl. et underskud i opstartsåret 1999 på kr. 26.341 indtil krisens start i 2007/08.

I de vedlagte korte års beskrivelser udarbejdet af min klient mærket 2009, 2010. 2011. 2012, 2013, viser klienten hvilket trængsler krisen har medført for hans virksomhed fra fortrinsvis at være agent til fortrinsvis at være broker. Klienten vil ved kontormødet kunne uddybe sit firmas aktiviteter og dermed underbygge, at der er tale om erhvervsvirksomhed. Derfor anmoder vi herved om kontormøde inden sagens afgørelse, medmindre Landskatteretten giver min klient ret i hans påstand om nedsættelse af forhøjelserne således: Jf. sidst i dette brev.

Som det ses er hovedformålet klart at tjene penge på virksomheden selv i den modvind som, som krisen har forårsaget, men der er igen overskud i 2013, ligesom klienten forventer yderligere indtjening i 2014 og fremover, idet klienten gør brug af sin viden og erfaring som mangeårig udstationeret Manager for det tidligere hæderkronede [virksomhed1].

Ad 2

Som det ses af foranstående drives virksomheden intenst og seriøst med over 100 kontakter som brokervirksomhed, hvilket medfører endog megen kommunikation for at holde disse forretningsforbindelser ved lige. Det bemærkes, at en hobbyvirksomhed ikke ville kunne få møde med [virksomhed5] og deres oliedirektører, heri blandt andre [person12], CEO, hvis ikke virksomheden var seriøs. Dette og meget mere kan klienten uddybe ved kontormødet. Som det ses har virksomheden givet overskud indtil krisens start i 2007, ligesom det i dag tyder på det samme og har gode udsigter til at gøre det fremover.

Endvidere drives virksomheden professionelt jf. bl.a. den tilknyttede eksterne bogholderivirksomhed [virksomhed6] v/ Revisor [person13], [by3], idet jeg henviser til de aflagte årsregnskaber og indberetninger, som indtil til Skat fandt på at statuere hobbyvirksomhed har været godkendt uden bemærkninger. Skat har simpelt hen ikke villet forstå krisens indvirkning på en sådan internationalt drevet virksomhed som min klients. Jeg kan heller ikke se, at Skat har forstået, at virksomheden fremover vil få mindst fortidens positive resultater igen i tiden fremover, hvorfor en nægtelse af de konstaterede underskud, vil være i strid med det anførte krav: ”Virksomheden skal give overskud.”

Ad 3

De normale standarder inden for branchen er jeg overbevist om, at min klient har overholdt til punkt og prikke, idet en broker eller agent kun skal fejle 1 gang, så er virksomheden ude af branchen, fordi en sådan fejl vil udelukke virksomheden for tid og evighed til nye forretninger. Virksomheden har eksisteret siden 1999, hvilket inden for denne branche er usædvanlig lang tid, men min klient har gået i en god og lærerig skole, jf. venligst hans vedheftede CV.

Ad 4

På kontormødet kan min klient redegøre i detaljer for, at hans virksomhed både er drevet professionelt, seriøst og med henblik på at skabe overskud. Dette kan kun for en sådan virksomhed ske ved, at brokeren / agenten skaber merværdi for både køber og sælger, og at alle kulturelle normer iagttages. Sådanne virksomheder findes mig bekendt kun internationalt og ikke alene på det danske marked.

Herefter vil jeg kommentere den modtagne aktindsigt, som først ankom til mit kontor lige før sommerferien, nemlig den 20/6 2014 med udgangspunkt i SAGSNOTATET side 1 bemærkes følgende:

Omtalen af Underskud – Salgsmoms - Købsmoms går kun tilbage til krisens start og omtaler ikke hverken krisen, virksomhedens omsætning eller positive udvikling fra starten i 1999 indtil 2007, jf. omtalen heraf foran. Salgsmoms er ifølge sagens natur kr. 0 grundet eksport.

Nederst den 5/11 2013 tales der om konsulenthonorar, hvilket selvfølgelig er forkert jf. foran, idet der er tale om ”kommission” – forskellen mellem salgsprisen og købsprisen.

Side 3 – omtalen af hustrus virksomhed påklages jo ikke, hvorfor den ikke omtales, men denne virksomhed er lukket af krisen, men omtalen af, at ”Manden har i 2009 fået Euro 70.000ind på kontoen, jf. Money transfer oplysner.” – Hvilket er oplyst fuldt afklaret over for Skat.

Skats henvisninger til andre afgørelser:

Henvisningen til højesterets dom om landbrugsvirksomhed ses ikke på nogen måde relevant i min klients tilfælde og derfor ikke sammenlignelig med [virksomhed7]´s situation.

Henvisningen til afgørelser for IT virksomhed og Rejsebureau, passer efter min opfattelse ikke på min klients sag, idet Skat bl.a. vinder sin sag på henvisning til ikke fradragsberettige etableringsudgifter, og fordi virksomheden ikke har udsigt til at give overskud, idet det skal oplyses, min klient de første 6 – 7år havde et akkumuleret overskud på kr. 407.000 og et positivt resultat i 2013 på kr. 72.851 med udsigt til endnu bedre resultater i årene fremover, nu da krisen stort set er overstået.

Fri bil er allerede indregnet med 50 % privat og 50 % erhverv, men tilbageført via restunderskud. Hvilket også gælder repræsentationsudgifter i 2012. Begge poster påstås fastholdt fradragsberettiget grundet, at virksomheden drives erhvervsmæssigt som foran beskrevet

Videre på side 3 konstateres det, at virksomheden ikke er momspligt, hvorfor Købsmomsen udgør:

2012 kr. 7.438

2011 Kr. 8.794

2010 kr. 9.120

2009 kr. 0

2008 kr. 1.518

Momspligten fastholdes for 2010, jf. Skats bemærkning om handel med øltønder nederst side 3 i sagsnotat. Subsidiært påstås skattemæssigt fradrag for ikke godkendt Købsmoms. Min klient og han revisor [person13] har været lykkelige uvidende om, at virksomheden ikke skulle være momspligtig, idet de begge troede, at da der var tale om eksport, nemlig forretninger i udlandet, så var der ikke moms, da der var tale om eksport efter deres opfattelse.

Nederst side 3 ønskes

Hvad laver du i firmaet? Klienten udtaler: ”Jeg holder styr på mine ca. 100 kontakter, som tidligere har eller overvejer at bruge mig i til fremme af deres forretninger.

.

Sundshedsudgifter fastholdes fradragsberettigede med 100 % iht. da gældende lov herfor.

Side 4:

2010

5030 Faglitteratur

Børsen 3.096,32 årsab.

Fastholdes ligeledes fradragsberettigede som omkostninger afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten.

Sygesikring Danmark fastholdes ligeledes

Deltagere i [...] bedes oplyst – samtlige bilag med anførelse af deltagere er afleveret til Skat, men kan eftersendes eller medbringes til kontormødet.

Alle bilag for kommissions indtægter for 2011 kr. 111.803 er afleveret til Skat, men kan ligeledes eftersendes eller medtages til kontormødet.

Fejl for repræsentation 2012. Bilag er ligeledes indsendt til Skat og kan eftersendes eller medbringes til kontormødet.

Konklusion på klagen:

Subsidiært påstand / moms08.7947.438

Lønsum000

Påklaget nægtet fradrag

Subsidiært56.43391.618

(...)”

Klagerens repræsentant er den 31. marts 2016 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

Som svar på Deres brev af 17/3 2016 skal jeg herved besvare de stillede spørgsmål således efter telefonisk samråd med min klient, som modtager kopi af denne skrivelse.

Min klients revisor, [person13], som har udarbejdet regnskaberne har på min foranledning skrevet således til mig som svar på spørgsmål 1 og 3:

”Kære [person14],

Baseret på din telefonbesked i dag, skal jeg hermed redegøre for baggrunden angående 2 sidst udarbejdede regnskaber, 2013-14.

2013: Iflg. [person1] havde han et tilgodehavende på commision ca. 50.000 USD, svarende til ca. 350.000 DK, som han forventede at modtage efter lang ventetid. Det nåede ikke at blive afklaret, da vi skulle aflevere selvangivelse/regnskab for 2013. Vi blev enige om et kompromis, at medtage 50 % af det forventede beløb til beskatning i 2013, altså kr. 175.000. Dette resulterede i et overskud til beskatning på ca. kr. 78.000.

2014: Desværre har han aldrig modtaget sit tilgodehavende, hvorfor vi tilbageførte kr. 175.000 i regnskab/selvangivelse for 2014. Resultatet blev herefter et underskud på ca. kr. 280.000.

Dispositionerne for begge år, blev lagt frem & diskuteret med dig, og du erklærede dig indforstået med dette.

Jeg mener selv, at det var en forsvarlig måde, at tackle dette specielle problem, også rent skattemæssigt”

AD spørgsmål 4.

Jeg har modtaget denne mail fra min klient med forsikringspolicen:

” Kære [person14]

Jeg fandt vedlagte på min computer.

Det er det eneste jeg har.

Håbet at du kan bruge det.”

(...)

Jeg vil kontakte [virksomhed4] for at få adgang til policen, som, hvis det lykkes at skaffe den, eftersendes, eller medbringes til det bebudede kontormøde. Min klient er ikke i stand til at deltage, så det er kun undertegnede, som kommer til mødet

(...)

Endvidere bad jeg revisor [person13] om en kort beskrivelse af hans samarbejde med [person1], som herved gengives:

”Vedr. mit klient/kundeforhold til [person1] & [person15].

Jeg har kendt og samarbejdet med [person1] siden ca. 1995, da jeg blev hyret til at udarbejde ejendomsregnskabet for [adresse2]. Det blev så afløst af regnskaber for [person1] i de kommende år, og senere kom [person15] til, da hun startede sin virksomhed. Jeg har lært dem at kende som både redelige, ansvarsbevidste og troværdige personer, og vi har begge parter haft stor glæde af de mange års samarbejde, vil jeg mene.

Jeg håber, at du finder min fremstilling dækkende af sagen, men jeg hører gerne om du er enig.

Mvh

[person13]”

(...)

Jeg synes, revisor [person13] korte redegørelse bekriver et professionelt samarbejde, som en hobby-virksomhed ikke ville have ofret på regnskabet, idet regnskaberne er udformet professionelt, som alle de andre regnskaber jeg igennem tiden har set fra [person13]s hånd.

Jeg er gerne til tjeneste med yderligere oplysninger og ser frem til kontormødet, når det måtte passe Dem.

(...)”

På kontormødet den 14. april 2016 er klagerens repræsentant fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Ofte er det fordel for klienten, at der er gået lang inden sådant et møde finder sted, således at efterstående begivenheder kan underbygge klientens forventning, men desværre er dette ikke tilfældet i denne sag, fordi finanskrisen har været så skrap netop over for en agent- brokervirksomhed, som der her er tale om.

(...)

Da årene 2013 og 2014 – sidstnævnte er udrejseåret – begge viser, at forventningerne, som de kom til udtryk i klagen dateret den 24/8 2014, ikke er opfyldt, vil jeg foreslå et kompromis, nemlig at vi frafalder 2012, som ingen omsætning have, men klagen 2010 og 2011 fastholdes. Kompromisforslaget er i øvrigt uden præjudice.”

Klagerens repræsentant er den 2. maj 2016 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens mødereferat af 14. april 2016:

”[person1] har over for mig pr. hukommelse svaret på de i mødereferatet stillede spørgsmål således, som det fremgår af nedenstående 6 punkter, hans bilag er p.t. opbevaret hos flyttefirma i Danmark.

Jeg lovede at undersøge forskellen mellem at være agent og broker. Agenten opererer inden for sin agentkontrakt og varetager sin opdragsgivers interesser bedst muligt og modtager en commission herfor, mens brokeren finder af egen drift køberen og sælgeren og får en provision af hver gennemført handel i henhold til de individuelle aftaler.

”1. Jeg havde optjent en commission i 2013 på ca. 50.000 US$, idet mit arbejde i sagen at bringe køber og sælger til at gennemføre en handel rent faktisk blev effektueret, men modtageren af pengene i handlen inklusiv min commission, en serber ved navn Mr. [person2], Cypern, forsvandt sporløst med min commission, som stammer fra [projekt1], [...]. Som der er redegjort for tidligere, håbede jeg stadig at få pengene da 2012 skulle selvangives, hvorfor kun 1/2-delen blev indtægtsført i 2013 eller kr. 175.000

2. Indløsning af Historical Bonds ledet af IMF blev konstant udsat.

Bondholders trak deres bonds tilbage.

Brokers gik falit

Store banker udpeget af IMF til at foretage indløsning måtte lukke de dertil oprettede enheder med meget store tab.

Jeg måtte også lukke.

3. 2010, commission 29.756 - specielt udstyr til elevatorbælter i cementproduktionen i Vietnam.

4. I alle årene har jeg skulle være til rådighed 24-7. Gennemsnitligt ca. 10 timer dagligt. Dette fremgår også af mit firmanavn: [virksomhed7] og mit store forbrug til kommunikation over internettet.

5. 2001 start af forretning

Agentur for [virksomhed8] for [...] for Thailand, Malaysia, og Vietnam.

2002 agentur for [virksomhed9] Inc., Canada, for Japan

2009 [virksomhed8] fik en ny ledelse og ville sælge selv. Agentur opsagt.

Meget hård konkurrence fra Kina.

[virksomhed9] ville også sælge selv. Agentur opsagt.

6. 2010 Elevatorbælter måtte opgives; ej prisdygtigt mod Kina.

Måtte begynde helt forfra i andre brancher og som broker/facilitator, ikke agent.

Focus på råvarer som coal, iron ore, cement, sugar, raw diamonds, gold.

Fik i løbet af året skabt gode forbindelser til leverandører og andre brokers.

Meget svært at for afsluttet kontrakter. Krisen bed.

2011 Meget svært.

Nyt segment – Olie. Mange møder med [virksomhed5], som jeg bragte kunder til.

Nyt segment – Finance. Currency exchange og Wealth Enhancement Programs ([projekt1]).

111.803 commission fra [projekt1].

2012 Krisen er nu på sit højeste.

Mange brokers går fallit.

Jeg får ikke sluttet nogen kontrakter.

Det er et stort slid og slæb for at holde på kunderne.

2013 Det er stadig svært.

Historical Bonds kom der lidt gang i, men indløsningen blev udsat igen og igen.

Bondowners trak deres bonds tilbage. Jeg havde virkelig mange bonds på plads.

2014 Slut på året var det helt klart, at det ikke ville blive bedre. Derfor blev forretningen lukket.”

(...)”

Repræsentanten er den 4. november 2016 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 5. oktober 2016:

”Vore bemærkninger til Sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret 5/10 2016, idet vi af sagsbehandleren har fået henstand med nærværende bemærkninger til fredag den 4/11 2016 telefonisk.

Vi skal høfligst anmode om at kunne udtale os mundtligt for Landsskatteretten, idet min klient, nu bosat i Schweiz, først vil være i stand til at kunne deltage i et møde i Danmark i det nye år. Jeg anser min klients tilstedeværekse for væsentlig, idet han vil kunne redegøre for, at der aldeles ikke er tale om en hobbyvirksomhed, men en professionel virksomhed tilrettelagt og drevet med henblik på at give overskud, som vist i de 10 foregående år.

Imidlertid har markedet ændret sig bl.a. på grund af finanskrisen, hvilket klienten også har taget bestik af og opsøgt nye kundesegmenter, men med ballasten fra hans 10 gode overskudsgivende år og hans erfaringer og kontakter fra [virksomhed1]-tiden.

Jeg henviser til mit indlæg gengivet i sagsfremstillingen side 12 til og med side 19 lige før ”Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse”, som jeg selvsagt er uenig i.

Endvidere henviser jeg til min seneste mailkorrespondance med klienten 3/11 2016, vedlagt, som også er en del af min redegørelse for, at der er tale om en virksomhed, der tilstræber overskud om end den nu ligger i udlandet.

Endvidere vil jeg fremhæve, at klienten hele tiden har brugt revisor til sine regnskaber, nemlig [virksomhed10], ligesom klienten oplyser, at han også bruger revisor i Schweitz, hvilket jo ikke sker, når der er tale om en hobby-virksomhed.

Det fremgår af mailkorrespondancen, at klientens honorar er ca. 10 % af summen på Euro 120 mio., som jo er et betydeligt beløb, men det viser, at klienten er professionel, og virksomheden er tilrettelagt på at give overskud.

Jeg ser frem til at kunne møde i Landsskatteretten og redegøre for virksomheden sammen med min klient, ligesom jeg er parat til at besvare spørgsmål forinden, såfremt det måtte ønskes.”

Supplerende har repræsentanten den 30. november 2016 bemærket følgende:

”Hermed skal jeg vende tilbage til de stillede spørgsmål jf. Skatteankestyrelsens brev af 5/10 2016 samt mine efterfølgende breve. Jeg har fået henstand indtil 1/12 2016.

Jeg vedlægger min klients mailkorrespondance om det omtalte [projekt1], [projekt1], modtaget den 29/11 2016. Her fremgår det, at sagen trækker yderligere ud, men ikke er opgivet.

Min klient optræder som ”facilitator”, hvilket betyder, at han varetager både købers og sælgers interesser i en handel til forskel fra en mæglers eller agents, som begge kun varetager den ene parts interesser i en handel.

Jeg ser jo helst, at jeg får udsættelsen med besvarelsen indtil handlen er gået på plads – formentlig inden den 15/1 2017, men da jeg har bedt om møde med Retten og det formentlig først kan finde sted i 2017, vil jeg enten tage resultatet med til mødet eller, hvis det foreligger før, fremsende dokumentationen for handlens gennemførelse forinden.

Min klient oplyser samtidig, at han sideløbende arbejder på et par andre tilsvarende projekter. Hvis et af disse ”kommer først i hus”, skal jeg orientere Retten hurtigst muligt.

Må jeg høre, om jeg kan få yderligere udsættelse med besvarelsen af brevet af 5/10 2016?”

Den 9. januar 2017 har repræsentanten tilsendt Skatteankestyrelsen følgende e-mail, som repræsentanten har modtaget fra klageren den 8. januar 2017:

”Som altid er markedet dødt fra ca. 1. december til en langsom start i februar.

Derfor vil jeg tilskynde, at få udsættelse til 1. marts.

Fra i morgen begynder vi at kontakte vores potentielle kunder.

Følgende emner p.t. er til behandling nu eller senere:

Vi har ikke helt opgivet det, men det er meget usikkert.

Venligst sig til, hvis der skal rettes til.”

SKATs udtalelse

SKAT har i sin udtalelse af 25. januar 2017 til Skatteankestyrelsen bemærket følgende:

”Skatteankestyrelsen har den 18. januar 2017 fremsendt kontorets forslag til afgørelse af ovennævnte sag og anmodet om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Sagen skal sammenholdes med jeres j.nr. 16-0223089, vedrørende moms.

SKAT skal i den anledning udtale, at vi kan tiltræde indstillingen til afgørelse af sagen.

Vi er således enige med skatteankestyrelsen i, at der ikke er tale om en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Klagers virksomhed opfylder ikke rentabilitetskriteriet, da denne ikke har været overskudsgivende.

SKAT anser heller ikke at intensitetskriteriet for at være opfyldt, da virksomheden for at kunne anses som en erhvervsmæssig virksomhed, skal have en omsætning af en vis minimumsstørrelse. I de tilfælde, hvor intensitetskravet ikke er opfyldt, er det afgørende at virksomheden opfylder rentabilitetskravet. Har en virksomhed en beskeden eller ingen omsætning i en længere periode, vil det i sig selv medføre, at virksomheden ikke kan anses for at være en erhvervsmæssig virksomhed.

Ifølge klagerens repræsentants forklaring og oplysningerne anses virksomheden for at have ændret karakter i 2010, hvor klageren ophørte med agentvirksomhed og begyndte med brokervirksomhed. SKAT er enig med Skatteankestyrelsen, at der ved bedømmelsen af, om virksomheden er erhvervsmæssigt drevet, ikke lægges vægt på årene før 2010, hvor virksomheden havde en anden karakter end i de påklagede år 2010 og 2011.

Virksomheden har i perioden 2010-2014 ikke genereret overskud. Derimod har klagers virksomhed i alle indkomstårene haft et underskud. SKAT finder, at virksomheden ikke anses for en erhvervsmæssig virksomhed, der drives med økonomisk og driftsmæssig intensitet for øje.

SKAT har i den momsmæssige del i jeres j.nr. 16-0223089, erklæret sig enig i, at klager må anses som en afgiftspligtig person efter momslovens § 3, stk. 1 for indkomståret 2011. Det bemærkes, at der her er tale om en selvstændig momsmæssig vurdering i forhold til momsloven/ momssystemdirektivet og at den momsretlige vurdering ikke kan tillægges skattemæssig betydning.

SKAT er enig med Skatteankestyrelsen i at udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Klageren har i virksomhedsregnskaberne for de påklagede år 2010 og 2011 fratrukket udgifter til bl.a. sundhedsforsikringer, autodrift, Sygeforsikring Danmark, tandlæge samt kiropraktor, SKAT er enig med Skatteankestyrelsen om, at de kan ikke anses for erhvervsmæssige udgifter.

Vi er således enige i skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen.”

Klagerens supplerende bemærkninger

Repræsentanten har den 9. februar 2017 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Indledningsvist fastholder vi retsmødet, da vi ikke er enige i den foreløbig vurdering, idet vi er enige i MOMS’ indstilling, af der i 2011 foreligger en selvstændig økonomisk virksomhed, som dog hele tiden har været drevet med rentabilitet for øje og professionelt tilrettelagt med tilknyttet bogholder, jf. i øvrigt mine tidligere fremførte argumenter, som jeg i øvrigt har sammenholdt med Skats egne rekommandationer, jf. Skats hjemmeside, hvilket viser, at min klient har opfyldt rekommandationerne, på at bevise at der kom indtægter ud af bestræbelser. Det ser nu til i 2017 at have båret frugt, jf. næste afsnit.

Godt nok blev virksomheden lukket 31/12 2014, men virksomheden er ramt af den globale finansielle krise fra 2008 til nu, men min klient har til trods herfor og flytning til Schweitz fortsat sin virksomhed, hvilket jeg vil bevise med et par dokumenter fra 2014 og 2015, som vedhæftes, men desværre måtte opgives indtil videre.

Klienten meddelte dog her i weekend, at en stor forretning næsten er faldet på plads, men det er for tidligt at dokumentere dette, da mange mennesker globalt er involveret i handlen, men jeg eftersender dokumentation, så snart jeg har den eller medtager den til retsmødet.

Den 31/1 2017 skrev min klient således til mig:

”SKAT har stemplet mig som en, der ikke kunne styre sin forretning, og bruger det som en hobby-forretning.

Men det forholder sig slet ikke sådan.

Det vedrører årene 2010-2014.

I 2010 startede jeg med at være facilitator for ejere af Historical bonds. De kommer fra Kina, Tyskland, Mexico, Japan, etc. Et meget stort marked.

Jeg kom ret hurtigt i forbindelse med andre, som jeg. Vi fik dannet en kreds på ca. 10-15 personer.

I perioden op til med 2014 havde vi mange hundrede tusind bonds registreret hos IMF, som skulle foretage udbetalingerne (redemption). En kæmpe formue.

MEN det skete ikke.

Hver eneste måned fik vi en rundskrivelse med meddelelse om, at udbetaling er udsat.

Vi var rige på papiret, men ej nogen udbetaling.

Resultatet var, at i 2014 gik mange fallit.

P.S. IMF har stadig ikke lavet nogen udbetalinger.

[person1]

[adresse3]

[by4]

Switzerland

Mobil: +41 (0) [...]

Skype: [...]

e-mail: [...]@[virksomhed7].net ”

IMF står for International Monetary Fund, som er en verdensomspændende organisation, jf. venligst www.imf.org

Facilitator varetager sælgers interesser i hvert fald i den nye sag, som eftersendes.

Skatteankestyrelsens henvisninger til sager som er anset for at være hobbyvirksomhed tilbagevises som ikke sammenlignelige, jf. det foran beskrevne og de vedhæftede eksempler.

Det har ikke været muligt at dokumentere erhvervelsen af de US$ 50.000, da den pågældende, ved navn [person16], dengang bosiddende på Cypern, er gået ”under jorden”. Trods min klients henvendelse til [person16] advokat på Cypern, må min klient konstatere, at han har været udsat for bedrageri, idet handlen aldrig blev gennemført.

Om nægtelse af fradrag henviser vi til vore tidligere fremførte bemærkninger idet vi fastholder, at der hele tiden har været en igangværende virksomhed, om end den hidtil har givet underskud, men drevet med henblik på profit for øje.

Vi ser frem til retsmødet.”

Landsskatterettens afgørelse

Erhvervsmæssig / ikke erhvervsmæssig virksomhed

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM 2007.107.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by5] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Ud fra klagerens repræsentants forklaring og oplysningerne i øvrigt må virksomheden anses at have ændret karakter i 2010, hvor klageren ophørte med agentvirksomhed og begyndte med brokervirksomhed. Ved bedømmelsen af, om virksomheden er erhvervsmæssigt drevet, kan der derfor ikke lægges vægt på årene før 2010, hvor virksomheden havde en anden karakter end i de påklagede år 2010 og 2011.

Der lægges også vægt på, om virksomheden har været drevet med en tilstrækkelig høj intensitet. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 7. december 1999, som er offentliggjort i TfS 2000, 16, og til Østre Landsrets dom af 11. maj 2006, som er offentliggjort i SKM2006.428.ØLR.

Klageren har i virksomhedsregnskaberne for de påklagede år 2010 og 2011 fratrukket udgifter til bl.a. sundhedsforsikringer, autodrift, Sygeforsikring Danmark, tandlæge samt kiropraktor, som SKAT ikke har godkendt fradrag for, og som ikke kan anses for erhvervsmæssige udgifter. Selv om disse udgifter ikke var fratrukket i virksomhedsregnskaberne for 2010 og 2011, ville virksomheden alligevel have givet underskud.

Klagerens repræsentant har ikke dokumenteret, at klageren har erhvervet ret til et beløb på 50.000 USD i indkomståret 2013. Det kan derfor ikke lægges til grund, at klageren har haft en omsætning på 50.000 USD i 2013. Når der ses bort fra beløbet på 175.000 kr., som udgør halvdelen af den påståede omsætning på 50.000 USD, og som klageren har indtægtsført i virksomhedsregnskabet for 2013, har virksomhedens omsætning i 2013 udgjort 0 kr. Virksomhedens resultat har således udgjort (77.851 kr. - 175.000 kr.) -97.149 kr. i 2013. Virksomheden har derfor også givet underskud i indkomståret 2013.

Underskuddet for 2014 skal dermed også reduceres med det fratrukne tab på 175.000 kr., således at underskuddet i 2014 udgjorde 105.556 kr.

I indkomstårene 2010 og 2011 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden, der ikke har levnet plads til en driftsherreløn ved siden af.

Landsskatteretten mener ikke, at der i de påklagede år var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn for de 10 timer dagligt, som klageren, ifølge sin repræsentant, har erlagt i virksomheden. Der er henset til, at virksomheden har givet underskud i alle årene efter driftsomlægningen i 2010 og indtil 2014, hvor klageren lukkede virksomheden. Klageren har ikke godtgjort, at han efter indkomståret 2014 har videreført den virksomhed, som han lukkede i 2014.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2010 og 2011. Dermed godkendes der ikke fradrag for underskud af virksomhed i de påklagede indkomstår.

Sundhedsbehandlinger m.v.

Det følger af ligningslovens dagældende § 30 A, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004), at:

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, fradrage udgifter til egne sundhedsbehandlinger m.v. og sundhedsbehandlinger m.v. af en ægtefælle, som ikke i overvejende grad driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, efter reglerne i stk. 2-5. (...)”

I bemærkningerne i Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven, LFF2002-2003.1.77, er anført følgende om begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed i ligningslovens § 30 A, stk. 1:

”(...)

Begrebet ”selvstændig erhvervsvirksomhed” skal forstås på samme måde som det tilsvarende udtryk i bl.a. investeringsfondsloven og virksomhedsskatteloven. Selvstændig erhvervsvirksomhed er sædvanligvis kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at indvinde et økonomisk udbytte. Selvstændig erhvervsvirksomhed er endvidere normalt kendetegnet ved, at virksomheden udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er desuden som udgangspunkt kendetegnet ved, at virksomheden ikke er af gangske underordnet omfang.

(...)”

Da klageren ikke driver erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, er klageren ikke berettiget til at fradrage udgifter til egne sundhedsbehandlinger m.v. og sundhedsbehandlinger m.v. af klagerens ægtefælle, jf. ligningslovens § 30 A, stk. 1.

Autodrift

Selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig kørsel efter ligningslovens § 9B, stk. 1, som omfatter:

Da der ikke godkendes fradrag for virksomhedsunderskud, fordi virksomheden ikke er erhvervsmæssig, er det unødvendigt at tage særskilt stilling til fradrag for autodrift, herunder privat andel af autodrift.

Udgifter til Sygeforsikring Danmark, tandlæge og kiropraktor

Udgifter, som i årets løb er afholdt, til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

De af klageren afholdte udgifter til Sygeforsikring Danmark og tandlæge er udgifter til privatforbrug, som ikke har en direkte og umiddelbar forbindelse til erhvervelsen af virksomhedsindkomsten i de påklagede indkomstår 2010 og 2011.

Kiropraktorbehandlinger er omfattet af ligningslovens dagældende § 30 A om fradrag for sundhedsbehandlinger, jf. bestemmelsens stk. 2, men som anført ovenfor, er klageren ikke berettiget til fradrag efter § 30 A.

Klageren er på baggrund heraf ikke berettiget til fradrag for udgifter til Sygeforsikring Danmark, tandlæge og kiropraktor.

Skattemæssigt fradrag for ikke godkendt købsmoms

Klagerens repræsentant har subsidiært nedlagt påstand om, at der godkendes skattemæssigt fradrag for ikke godkendt købsmoms.

Eventuelle skattemæssige fradrag for ikke godkendt købsmoms vil forøge virksomhedsunderskuddene, men som begrundet ovenfor godkendes underskuddene ikke fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.