Kendelse af 22-08-2016 - indlagt i TaxCons database den 30-09-2016

Faktiske oplysninger

Klageren ejer 100 % af anpartskapitalen i holdingselskabet [virksomhed1] ApS, cvr.nr. [...1]. [virksomhed1] ApS ejer 100 % af anpartskapitalen i driftsselskabet [virksomhed2] ApS, cvr.nr. [...2]. [virksomhed1] ApS ejer endvidere 50 % af anpartskapitalen i [virksomhed3] ApS. Regnskabsåret er fra den 1. oktober – den 31. september.

Klageren er ansat i selskabet [virksomhed2] ApS.

Det er af klagerens repræsentant anført, at [virksomhed2] ApS udfører arbejde i og uden for Danmark. I forbindelse med udførelsen af arbejdet i selskabet har klageren op mod 260 rejsedage om året.

Klageren udarbejder en rejseafregning for hver uge og denne rejseafregning består af udlæg, samt diæter efter statens satser.

SKAT har bedt om at se klagerens regnskabsmateriale og gennemgået den indkomst som klageren har selvangivet for indkomstårene 2011 – 2012. Som en følge heraf har SKAT ændret klagerens indkomst i år 2011 med 37.555 kr. og i år 2012 med 213.266 kr. Disse beløb er samlede beløb fra henholdsvis solcelleanlæg, briller, taxiregning, rejsegodtgørelse og bankoverførsler for udlæg uden dokumentation.

SKAT har beskattet klageren af udbetalt skattefri rejsegodtgørelse for 2011 med 24.115 kr. og for 2012 med 91.484 kr.

SKAT har tilkendegivet, at der er mulighed for et ligningsmæssigt fradrag. SKAT giver dog ikke fradraget, idet de ikke anser de af revisoren udarbejdede opgørelser for fyldestgørende.

I et brev af den 26. juni 2014 har klagerens repræsentant bemærket at fradragene er opgjort pr. døgn og pr. time i henhold til ligningslovens § 9 A. Endvidere at opgørelsen er en samlet opgørelse over alle fradragene, hvorefter de samlede fradrag er angivet pr. uge. Repræsentanten har fremlagt disse rejseafregninger.

Den 7. april 2016 har repræsentanten sendt bemærkninger til opgørelserne og anfører at de er fyldestgørende.

SKATs afgørelse

SKAT har anset den udbetalte rejsegodtgørelse til klageren som skattepligtig yderligere løn.

SKAT har som begrundelse herfor anført:

”Den udbetalte godtgørelse, 115.599 kr., anses for skattepligtig som yderligere løn, jævnfør

Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, nr. 173 af 13/03/2000 § 1, stk. 3, og statsskatteloven § 4,:

da der er udbetalt godtgørelse fra selskabet, hvor der som følge af ændring af rejsedato ikke har været rejst, (bilag 11771, uge 24, diæt for den 11/6-2012),

da selskabet konsekvent har udbetalt godtgørelsen med større beløb end satsen

efter ligningslovens § 9 A, stk. 3, det vil sige ikke har reduceret satserne med 15% for morgenmad, 30% for frokost og 30% for aftensmad, (gælder for samtlige rejsedage, da der ikke er hotelovernatning uden indregnet morgenmad, mange af ColorLinebiletterne er incl. frokostbuffet og at der har været afholdt repræsentationsudgifter for hvilke der ikke er reduceret i satsen),

da selskabet konsekvent har udbetalt for fuldt døgn for tilsluttende rejsedag, og ikke pr. påbegyndt time. (gælder for samtlige rejseafregninger),

da rejseafregningsbilaget, ikke indeholder rejsens start- og sluttidspunkt, men kun datoer, anses, selskabet ikke for at have ført den fornødne kontrol med, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt, jævnfør bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, nr. 173 af 13/03/2000, § 1.

2011. For perioden 1/10 – 2011 til 31/12 – 2011. 53 dage á 455 kr. = 24.115 kr.

2012. For perioden 1/1 – 2012 til 30/9 – 2012. 201 dage ´a 455 kr. = 91.484 kr.”

SKAT har udtalt følgende vedrørende klagerens mulighed for ligningsmæssigt fradrag:

”Vedlagt materiale som anmodet

-Rettede rejseafregninger fra revisor. Ej godkendt, da de er opgjort forkert.

Bemærkninger vedr. nye oplysninger:

Der klages ikke over de foretagne ændringer, men over at der ikke er givet ligningsmæssigt fradrag. Der er således enighed i de foretagne ændringer.

Fra SKAT er der også enighed i, at der er mulighed for et ligningsmæssigt fradrag, jævnfør klagebrev. Den af revisor udarbejde opgørelse, anses dog ikke for fyldestgørende, da den er opgjort pr. uge og ikke, som anført i LL § 9 A, stk. 7, jævnfør LL § 9 A stk. 2, nr. 1og stk. 3, pr. døgn og time.

Se også juridisk vejledning afsnit C.A.7.3.4.1 Fradrag for udgifter til kost og småfornødenheder med standardsats hvor der beskrives fradrag for tilsluttende rejsedag.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at SKAT skal anerkende at klageren er berettiget til fradrag i indkomståret 2011 på 20.911 kr. og i indkomståret 2012 på 25.000 kr. for sine udgifter i forbindelse med de erhvervsmæssige rejser for selskabet [virksomhed2] ApS.

Repræsentanten har til støtte for påstanden anført:

”Overordnet gøres det gældende, at [person1] er berettiget til fradrag for sine udgifter i forbindelse med de erhvervsmæssige rejser for selskabet [virksomhed2] ApS.

Til støtte herfor skal i det hele henvises til ligningsloven § 9 A, stk. 7. Ordlyden af ligningsloven § 9A, stk. 7 erfølgende:

” LL §9A,stk.7: Rejseudgifter,jf.stk.1, kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk.2 og 3 eller med de faktiske udgifter. De faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til småfornødenheder med standardsatsen i stk.4.Udgifter efter 1.og 3. pkt.kan dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort efter stk. 1-4, eller overstiger et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår. Begrænsningen af fradraget efter 4.pkt. omfatter også fradrag for dobbelthusførelse efter statsskattelovens § 6 ,litra a, jf.§ 9, stk.1. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler mv., der anvendes i forbindelse med logiet, når der foretages fradrag med satsen til logi.”

De erhvervsmæssige rejseudgifter kan således fradrages ved indkomstopgørelsen enten med SKATs standardsatser eller med de faktiske udgifter.

Rejseudgifterne kan dog ikke fradrages i det omfang, at de er godtgjort efter reglerne om skattefri rejsegodtgørelse eller overstiger et grundbeløb på kr.25.000.

[person1] har som følge af SKATs afgørelse ikke fået godtgjort rejseudgifterne efter reglerne om skattefri rejsegodtgørelse. I stedet er [person1] blevet beskattet af rejsegodtgørelserne som yderligere løn, jf. LL § 9A, stk.4. [person1] har derfor selv afholdt udgifter til kost og logi under rejserne.

[person1] er således berettiget til et ligningsmæssigt fradrag for sine rejseudgifter efter standardsatserne i LL § 9A eller med de faktiskeudgifter.

[person1]s revisor har opgjort [person1]s fradrag på baggrund af standardsatserne i LL §9A.

For indkomståret 2011 er [person1] derfor berettiget til et ligningsmæssigt fradrag på kr.20.910,85,

Uanset at[person1] har haft erhvervsmæssige udgifter i indkomståret 2012 for kr.62.281, er han dog kun berettiget til et ligningsmæssigt fradrag på kr.25.000, idet der alene kan opnås et fradrag for erhvervsmæssige rejseudgifter op til grundbeløbet på kr.25.000.

På denne baggrund skal det gøres gældende, at [person1] som følge af SKATs ændring af de udbetalte rejsegodtgørelser, er berettiget til fradrag et fradrag på kr. 20.911 i indkomståret 2011 og kr. 25.000 i indkomståret 2012 for sine udgifter i forbindelse med de erhvervsmæssige rejser for selskabet [virksomhed2] ApS.”

Landsskatterettens afgørelse

Rejseudgifter, der påføres lønmodtageren kan fratrækkes efter bestemmelserne i ligningslovens § 9 A, jf. herved ligningslovens § 9 A, stk. 7. Fradrag kan dog ikke ske i det omfang udgifterne er godtgjort af arbejdsgiveren eller for indkomstårene 2010 – 2012 overstiger 50.000 kr.

Det er en betingelse for rejsefradrag, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted og, at rejsen varer mindst 24 timer jf. ligningslovens § 9 A, stk. 1 og 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidige arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Et arbejdssted kan højest anses for midlertidigt i de første 12 måneder.

Klagerens arbejdssteder anses for midlertidige arbejdssteder. Der er herved lagt vægt på de indsendte kalenderoversigter, fakturaer som er knyttet til de enkelte arbejdsopgaver og oversigt over udført arbejde for [virksomhed4] GmbH på vegne af [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.

Da klageren anses for at opfylde den grundlæggende betingelse om et midlertidigt arbejdssted, samt at overnatningerne anses for nødvendiggjort af arbejdsmæssige årsager finder Landsskatteretten at klageren kan foretage fradrag efter ligningslovens § 9 A, stk. 7.

Landsskatteretten godkender fradrag for indkomståret 2011 med 20.911 kr. og for indkomståret 2012 med 50.000 kr.