Kendelse af 14-10-2015 - indlagt i TaxCons database den 13-11-2015

SKAT har pålagt indberetning til E-indkomst samt anset klageren for at hæfte for ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Faktiske oplysninger

Klageren driver en virksomhed, [virksomhed1], som er en skovvirksomhed med et areal på ca. 88 ha. Virksomheden har eksisteret siden 1982.

Udover salg af juletræer og pyntegrønt har klageren indtægter ved regningsarbejder for andre juletræsproducenter, bl.a. klagerens bror, [person1], og hans firma [virksomhed2] ApS.

SKAT og Arbejdstilsynet foretog den 23. oktober 2013 et uanmeldt kontrolbesøg på klagerens virksomhed på [adresse1], [by1], idet det af registeret for udenlandske tjenesteudbydere (RUT) fremgik, at der blev udført arbejde af en udenlandsk virksomhed på adressen.

Ved kontrolbesøget blev det konstateret, at følgende udenlandsk registrerede enkeltmandsfirmaer arbejdede på virksomhedens område:

[virksomhed3]. Nip.nr. [...1], RUT-nr. [...2]

[virksomhed4] v/[person2]. Nip.nr. [...3], RUT-nr. [...4]

[virksomhed5]. Nip-nr. [...5], RUT-nr. [...6].

På kontroldagen var de polske personer kørende i en bil, hvorpå der stod ”[virksomhed2]”.

Efter kontrolbesøget har SKAT indkaldt kontrakter, fakturaer, dokumentation for betalinger osv.

De indkaldte kontrakter og fakturaer viser, at klageren har samarbejdet med polske firmaer siden 2010. Der har været tale om 7 enkeltmandsfirmaer. Disse er:

[virksomhed3]. Nip.nr. [...1], RUT-nr. [...2]

[virksomhed6]. Nip.nr. [...3], RUT-nr. [...4]

[virksomhed5]. Nip-nr. [...5], RUT-nr. [...6]

[virksomhed7]. “[...]”, Nip.nr. [...7], RUT-nr. [...8]

[virksomhed8]. [virksomhed9], Nip.nr. [...9], RUT-nr. [...10]

[virksomhed10], Nip.nr. [...11], RUT-nr. [...12]

[virksomhed11], Nip.nr. [...13], RUT-nr. er ikke fundet.

Vedrørende disse firmaer er der følgende sammenhæng mellem registreringen af firmaet og den første faktura til klageren:

Det arbejde, som firmaerne udfører for klageren, er formklipning af træer, klipning, sortering og bundtning af pyntegrønt, netning, palletering og læsning af juletræer osv.

Klageren har forklaret, at han indgår aftaler med de udenlandske firmaer om, at de skal udføre et konkret arbejde, f.eks. formklipning af træer. Nogle gange er aftalen med et enkelt firma og andre gange er der tale om en fællesaftale med 4-6 firmaer. Der aftales en pris, som typisk er en stykpris og der aftales en periode, hvori arbejdet skal udføres. De involverede firmaer er i fællesskab ansvarlige for, at arbejdet bliver udført til tiden. Klageren ønsker ikke at følge dem dagligt, da det afgørende for ham er, at det samlede arbejde er færdigt til aftalt tid, og den aftalte kvalitet holdes.

Klageren har oplyst, at prisen genforhandles, hvis det sker, at der må ændres i en aftale på grund af uforudsete forhold.

Klageren har endvidere oplyst, at firmaerne selv medbringer sakse og andet klippe- og skæreværktøj. Egentlige maskiner, så som net- og palleteringsmaskiner, traktorer, vogne m.m. lejer firmaerne af klageren. Klageren udlejer også bolig til firmaerne.

Klageren har kun kunnet fremlægge de aftaler/kontrakter, der gælder fra og med november 2012, idet hverken klageren eller entreprenørerne har gemt de tidligere aftaler. Klageren har oplyst, at disse er udformet på samme måde som de nuværende kontrakter.

Ved fælleskontrakter holder de polske firmaer selv styr på fordelingen mellem dem, og de skriver hver især en faktura til klageren på nettobeløbet (dvs. efter fradrag af logi m.m.).

Herefter har klageren hentet det samlede beløb i banken og udbetalt pengene kontant til polakkerne, inden de rejser tilbage til Polen. Fra og med december 2013 er betalingen sket ved bankoverførsel.

Opsummering af indholdet i kontrakterne:

SKATs afgørelse

Vurderingen af, om der er tale om personligt arbejde i tjenesteforhold (lønmodtager) eller selvstændig erhvervsvirksomhed, foretages på baggrund af de kriterier, der er angivet i pkt. 3.1 i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, og som er delvist gengivet i SKATs juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.C.1.2.1 ”Selvstændig erhvervsvirksomhed, afgrænsning over for lønmodtagere”.

Som udgangspunkt anses en person herefter for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Det faktum, at en person registrerer sig som selvstændig erhvervsdrivende og udskriver fakturaer med moms er ikke i sig selv afgørende for, om der er tale om selvstændig virksomhed eller ej. Afholdelse af udgifter til befordring, kost og logi er typiske lønmodtagerudgifter. Hvis indkomstmodtageren i et vist mindre omfang selv afholder driftsudgifter, f.eks. til håndværktøj eller andre mindre driftsmidler, udgifter til kontorhold eller repræsentationsudgifter, udelukker det heller ikke, at der kan foreligge et tjenesteforhold.

For at der er tale om selvstændig virksomhed skal driftsudgifterne både efter deres art og omfang ligge væsentligt ud over, hvad der er sædvanligt i lønmodtagerforhold.

Efter en samlet, konkret vurdering af cirkulærets momenter sammenholdt med de fremsendte oplysninger, er det SKATs opfattelse, at forholdet mellem klageren og de 7 polske enkeltmandsvirksomheder ikke er aftaler mellem selvstændige erhvervsdrivende, men lønmodtagerlignende forhold.

Ved afgørelsen er lagt vægt på følgende forhold:

SKAT er enig i, at klageren spurgte, om han skulle tilbageholde 8 % i AM-bidrag og 30 % i skat. SKAT er også enig i, at en medarbejder fra SKAT dagen efter ringede til klageren og oplyste, at dette skulle han ikke, da enkeltmandsvirksomheder ikke kan blive omfattet af arbejdsudlejereglerne. Men medarbejderen understregede i samtalen, at det var SKATs umiddelbare opfattelse, at der var tale om lønmodtagerlignende forhold, og at den endelige afgørelse herom krævede nærmere undersøgelse. SKAT mener derfor ikke, at klageren har en berettiget forventning om godkendelse af, at der er tale om entreprenørforhold.

Det er på denne baggrund SKATs opfattelse, at klageren reelt er arbejdsgiver for polakkerne, og at de arbejder på akkordlignende vilkår for klageren.

Det udbetalte vederlag er derfor løn omfattet af kildeskatteloens § 43 og arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1og 2, hvor klageren ved udbetalingen skulle have indeholdt A-skat efter kildeskattelovens § 46 og AM-bidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Da polakkerne ikke har afleveret skatte- eller frikort til klageren, er udgangspunktet, at der efter kildeskattelovens § 48, skulle have været indeholdt 55 % i A-skat og 8 % i AM-bidrag.

Virksomheden har i den forbindelse været pligtig til at indberette beløbene månedligt til SKAT, jf. skattekontrollovens § 7, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4. Det ses ikke gjort.

Det er desuden SKATs opfattelse, at klageren hæfter for de ikke indeholdte skatter, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, da der efter SKATs opfattelse er udvist forsømmelighed. SKAT mener dog kun, at klageren hæfter for det reelle tab, som den danske stat har haft. SKAT har derfor foretaget en simulering af, hvilken skat og AM-bidrag klageren skulle have tilbageholdt, hvis polakkerne havde haft et dansk skattekort og et dansk kildeskattenummer.

Ved beregningerne er der taget udgangspunkt i følgende forudsætninger:

De enkelte personers AM-bidrag og indkomstskat er beregnet i forskudssystemet 2013 og vist i et bilag udsendt sammen med forslag til afgørelse.

Ud fra disse mener SKAT, at klageren burde have tilbageholdt følgende skat og AM-bidrag:

De ovenfor nævnte beløb opkræves hos klageren, jf. kildeskattelovens § 69, opkrævningslovens § 5 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Ved fremtidige udbetalinger til de omhandlede personer og andre, der arbejder under tilsvarende forhold, har klageren pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag.

Derudover skal klageren indberette fremtidige udbetalinger til eIndkomst, jf. indkomstregisterlovens § 4, stk. 3. Indberetningen skal ske i forbindelse med lønudbetalingen.

For allerede foretagne udbetalinger kan indberetningen p.t. ikke ske, da SKAT mangler kopi af polakkernes ID-kort og vielsesattester for dem, der er gift.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse ændres til det selvangivne.

Indledningsvist er det anført, at såfremt de udenlandske firmaer var registreret i Danmark med et dansk cvr-nr., var sagen aldrig blevet rejst. Repræsentanten har via polsk tolk ansat i [virksomhed15] forespurgt de polske revisorer om, hvorvidt firmaerne er lovligt registreret, og om de udførte arbejde for andre end [virksomhed1]. Begge forhold er blevet bekræftet af revisorer i Polen. Det er på forhånd sikret, at selskaberne har gyldige EU-momsnumre. Samtlige udførte arbejder er indberettet til register for udenlandske tjenesteydelser (RUT).

Klageren har i 30 år udført tilsvarende jobs for andre skovejere som enkeltmandsvirksomhed, uden at der har været rejst krav om, at sådanne job skulle udføres som lønjob.

Repræsentanten ved ikke, hvorfra SKAT har oplysningerne om, at firmaerne er registreret umiddelbart forud for start hos [virksomhed1], samt at de ikke er i besiddelse af nødvendig know how. Repræsentanten har foretaget kontrol af polske SE-nr. som foreskrevet i vejledninger herom. Han er uforstående over for SKATs bedømmelse af firmaernes know how.

Polakkerne medbringer håndværktøj og sikkerhedsudstyr. Formklipning af juletræer kræver ikke andet udstyr. Om de ejer eller lejer materiale af [virksomhed1] eller andre virksomheder er efter repræsentantens opfattelse sagen uvedkommende.

Da det er [virksomhed1], der skal sælge juletræerne, er det vel naturligt, at klageren beskriver, hvorledes hans juletræsproduktion skal se ud.

[virksomhed1] er en enkeltmandsvirksomhed, der drives af klageren alene. I virksomhedens startperiode og i de første mange år udførte klageren selv alle opgaver. Idet han med tiden har udvidet plantagen og også påtaget sig entreprenøropgaver for andre juletræsproducenter, som f.eks. grubning, har han valgt at udlicitere nogle opgaver, f.eks. klipning af juletræer, gødning, knusning af afdrevne kulturer, markarbejde og en del sprøjtning. Klipning er meget tidskrævende, hvorimod nogle af de andre typer opgaver kræver maskinel, som klageren ikke er i besiddelse af.

Klipning af juletræer er meget tidskrævende og kan ligesom de andre opgaver isoleres og med fordel udliciteres til selvstændige entreprenører, som har erfaringen og kompetencerne til disse opgaver. Ud over maskinel og kompetencer er det alene omkostningens omfang, der for klageren afgør, hvilke entreprenører han vælger. Ikke nationalitet. At disse opgaver udliciteres, giver klageren tid til selv at varetage alle de andre opgaver, der er forbundet med en plantage med juletræer, som f.eks.:

- Oprydning af afdrevne kulturer og afbrænding af ikke brugbare træer.

- Grudning og planering af marker. Stabklipning af 3-4-årige træer

- Enkeltrækkesprøjtning

- Plantning, sprøjtning

- Vanding

- Mærkning af træer, salg

- Pyntegrønt

- Palletering, læsning, logistik

- Regnskab og administration.

Det kan tilføjes, at der ikke i [virksomhed1] er ansat lønmodtagere og aldrig har været lønnet arbejdskraft.

SKATs udtalelse

SKAT har haft bemærkninger til klageskrivelsen.

Repræsentanten har anført, at det er hans opfattelse, at sagen ikke var blevet rejst, hvis firmaerne var registreret i Danmark med et dansk cvr-nr. Hertil bemærker SKAT, at de regler, der afgør, om der er tale om selvstændig virksomhed eller ej, er de samme, uanset om virksomheden er registreret i Danmark eller i udlandet.

Repræsentanten har anført, at de polske revisorer er forespurgt, om

a. Virksomhederne er lovligt registreret i Polen

b. De udførte arbejde for andre end [virksomhed1] eller ej.

De polske revisorer har bekræftet begge forhold.

SKAT bemærker, at repræsentanten ikke har dokumenteret forespørgslerne og svarene.

Til pkt. a. bemærker SKAT, at dette aldrig er benægtet. Det har imidlertid ikke afgørende betydning, idet der er tale om en “substance over form”-vurdering. Med andre ord er det de reelle forhold mellem parterne, der er afgørende, og ikke de formelle registreringer.

Til pkt. b. bemærker SKAT, at nogle af polakkerne har arbejdet for klagerens bror, som driver virksomheden [virksomhed2] ApS. Denne viden er fremkommet ved, at SKAT har forespurgt polakkerne. Ikke alle har svaret, og en enkelt ([virksomhed9]) har indsendt fakturaer udstedt til [virksomhed2] ApS i 2011 og 2012. For tre andre ses, at der er forskel på selvangiven indkomst i Polen og fakturasummen til [virksomhed1] i 2011 og 2012. Da disse fire personer tit arbejder sammen, er deres “ukendte” fakturaer antagelig også udstedt til [virksomhed2] ApS.

Det bemærkes i den forbindelse, at der også er fakturaer fra [virksomhed1] til [virksomhed2] ApS, hvor førstnævnte har udført arbejde for sidstnævnte. Der er tale om arbejde, som klageren ikke selv kan nå at udføre, og der er tale om samme opgavetype, som polakkerne udfører for [virksomhed1], så der er et ikke uvæsentligt samarbejde mellem de to brødre.

SKAT mener dog, at det ikke er afgørende, om der kun er udført arbejde for [virksomhed1] v/klageren, idet det er forholdet mellem [virksomhed1] v/klageren og den enkelte “entreprenør”, der er afgørende for, om at der er tale om selvstændigt underentreprenørarbejde eller lønmodtagerforhold.

Derudover har repræsentanten anført, at polakkerne har sikret sig, at de har et gyldigt EU momsnummer. Dette har SKAT ikke anfægtet, men SKAT mener ikke, at den formelle registrering er af afgørende betydning.

Repræsentanten har endvidere anført, at samtlige udførte arbejder er indberettet til Register for Udenlandske Tjenesteydelse (RUT). Det er også rigtigt for så vidt angår 2013, men den ældste registrering er fra december 2012 på trods af, at de fleste også har arbejdet hos [virksomhed1] i 2010-2012. RUT-registreringen er dog ikke afgørende for den problemstilling, som denne klagesag vedrører, Det bemærkes, at der i 2013 kun er anmeldt arbejde hos [virksomhed1], hvilket alt andet lige må betyde, at polakkerne i Danmark ikke har arbejdet for andre i 2013, jf. repræsentantens bemærkning om RUT-registreringerne.

Oplysningerne om firmaernes registrering findes i det polske virksomhedsregister, jf. filen “Polske virksomhedsregistreringer”. Det bemærkes i den forbindelse, at én af virksomhederne ([virksomhed8] Firma [virksomhed16]) har suspenderet sin registrering i perioden 6. august 2013 – 31. juli 2015. På trods heraf optræder han fortsat som selvstændig erhvervsdrivende i RUT-registeret og sender fortsat regninger til [virksomhed1].

SKAT mener, at der er afgørende forskel på den situation, hvor der indgås aftaler med et eksisterende firma, og firmaer der registreres i forbindelse med arbejdets startperiode.

I førstnævnte tilfælde er der ingen tvivl om, at der eksisterer et reelt firma. Heller ikke selvom relationen mellem dette firma og en kunde kan have et sådant indhold og være af så permanent karakter, at der bliver tale om lønmodtagerlignende forhold.

I sidstnævnte tilfælde kan der være tvivl om, hvorvidt der er indgået aftale med et firma eller aftale

med en lønmodtager, der lader sig registrere som virksomhed i forbindelse med starten. SKAT er af den opfattelse, at det er påfaldende, at alle syv firmaer registreres umiddelbart forud for start hos [virksomhed1].

Beskatningen er i de to situationer væsentlig forskellig. Som lønmodtager ansat hos klageren skal der betales “den høje” danske skat. Som polsk erhvervsdrivende (uden fast driftssted i Danmark) beskattes indkomsten kun i Polen, hvor de kan nøjes med en beskatning på 8,5 % afbruttoindkomsten. I dette tilfælde, hvor de næsten ingen udgifter har, svarer det til en beskatning på 8-9 % af nettoindkomsten.

SKAT benægter ikke, at polakkerne medbringer håndværktøj og sikkerhedsudstyr. Men egentlige maskiner ejes af klageren, som lejer dem ud til polakkerne. SKAT mener, at denne udlejning er af formel karakter og uden egentlig risiko for polakkerne. Deres indtægt og lejeudgift beregnes ud fra samme faktor (eksempelvis pr. palle). Der er derfor blot et spørgsmål om at aftale de rette priser (begge veje). Hvis polakkerne ikke havde haft udgift til leje af (f.eks. traktor) ville deres indtægt pr. palle antagelig have været tilsvarende mindre.

Det var en helt anden situation, hvis polakkerne skulle ud på det frie marked og leje traktor, vogne, net- og palleteringsmaskiner m.m. Dels kunne prisen let blive væsentlig større, dels ville lejeudgiften antagelig være pr. dag eller på anden måde uafhængig af produceret enhed. Man kunne således risikere at leje maskinerne for dage, hvor der intet eller meget lidt blev produceret, f.eks. på grund af dårligt vejr.

Der er derfor afgørende forskel på at leje maskinerne på det frie marked og leje dem hos [virksomhed1] på de aftalte betingelser.

Repræsentanten har tillige anført, at opgaverne er udliciteret. Heri er SKAT ikke enig, idet der ikke er indgået aftaler om, at [virksomhed1] har udliciteret opgaverne for en længere periode. Der indgås aftaler fra opgave til opgave, og det er ikke altid de samme personer, der indgås aftale med.

Der er derfor ikke tale om udlicitering.

SKAT har kun taget stilling til de skattemæssige konsekvenser af de aftaler, som klageren har indgået, og den måde han i øvrigt har tilrettelagt arbejdet på. SKAT er herefter af den opfattelse, at klageren har haft instruktionsopgaven overfor polakkerne i stort set samme omfang, som han ville have haft den, hvis de formelt var ansat hos ham.

Sammenlagt er det SKATs opfattelse, at der ikke er tale om underentreprenørarbejde, men lønmodtagerlignende forhold, hvor klageren skulle have tilbageholdt A-skat og AM-bidrag, og hvor han er erstatningspligtig overfor staten.

Ansættelsen indstilles derfor fastholdt i sin helhed.

Repræsentanten har haft bemærkninger til SKATs udtalelse.

SKAT bemærker, at der ikke er dokumenteret forespørgsler til og svar fra polske revisorer,

a) Om virksomhederne er lovligt registreret i Polen

b) Om polakkerne udførte arbejde for andre end [virksomhed1] eller ej.

Opkaldet til den polske revisor blev foretaget af [person7] (taler flydende polsk) fra [virksomhed15]’s kontor i [by1]. Samtalen blev overhørt af [person8] og [person9], hvilket alle tre kan bevidne.

SKAT anfører, at der er forskel på selvangiven indkomst for de polske firmaer og fakturasummen til [virksomhed1]. Denne forskel benævner SKAT ”ukendte fakturaer”’ og antager, at disse fakturaer er udskrevet til [virksomhed2] ApS. Generelt har klageren ikke mulighed for at dokumentere entreprenørers aktiviteter for andre kunder, men da klageren er bekendt med, at de polske entreprenører også er aktive i Polen, har han ekstraordinært efterspurgt dokumentation herpå og fremsender kopier af fakturaer i perioden 2011 til 2013 fra følgende polske firmaer:

[virksomhed13] - kvartalsopgørelse godkendt af polsk SKAT for 2011, 2012 og 2013.

[virksomhed17] - faktura sendt til polske modtagere.

Fakturaerne viser, at de pågældende polske entreprenører reelt har aktive firmaer, der også udfører arbejde for andre kunder end [virksomhed1].

SKAT bemærker, at der er et ”ikke uvæsentligt samarbejde” mellem [virksomhed1] v/klageren og [virksomhed2] ApS v/[person1]. Det er korrekt, at der er et godt samarbejde mellem de to brødre. Det er også korrekt, at [virksomhed1] f.eks. fakturerer [virksomhed2] ApS for forskellige opgaver, men det skal understreges, at [virksomhed1] fakturerer mange andre kunder for tilsvarende opgaver, bl.a. plantning, klipning af træer, markarbejde og lign.

At firmaerne ikke har været registreret hos RUT før november 2012 har klageren tidligere beklaget over for både SKAT og Arbejdstilsynet. Da klageren og de polske entreprenører blev klar over dette krav efter at have læst det i det polske virksomhedsregister, blev firmaerne registreret første gang 24. november 2012. Få dage senere godkendte Arbejdstilsynet registreringer og arbejdsforhold ved et besøg.

SKAT bemærker, at firmaet [virksomhed9] havde suspenderet sin registrering i det polske virksomhedsregister i perioden 6. august 2013 - 31. juli 2015. Klageren har bekræftet, at han siden november 2012 har kontrolleret RUT-registrering forud for ethvert påbegyndt arbejde af polske firmaer - også for firmaet [virksomhed9] i december 2013. Det er altså ikke korrekt, når SKAT anfører, at firmaet [virksomhed9] har udskrevet fakturaer til [virksomhed1] uden at være registreret. Firmaet [virksomhed9] er igen registreret i det polske virksomhedsregister den 6. november 2013, jf. vedlagte udskrifter fra det polske virksomhedsregister.

SKAT finder, at det er påfaldende, at alle syv firmaer registreres umiddelbart forud for start hos [virksomhed1]. Dette er heller ikke korrekt, jf. vedlagte kopier af kvartalsopgørelser for firmaet [virksomhed13], der for 2011, 2012 og 2013 er stemplet og godkendt af polsk SKAT. Heraf fremgår det tydeligt, at firmaet har faktureret både i første og andet kvartal 2011. Første faktura til [virksomhed1] er fra 3. kvartal 2011. Endvidere har samme firma faktureret (de af dansk SKAT benævnte ”ukendte fakturaer”) til polske modtagere i 2011, 2012 og 2013 til et samlet beløb på 234.917 PLN. I samme periode er der faktureret til [virksomhed1] for 31.200 PLN.

SKAT anfører, at situationen ville have været en anden, ”hvis polakkerne skulle ud på det frie marked og leje traktor, vogne, net- og palleteringsmaskiner mm.” Hertil kan oplyses, at man ikke lejer den type maskiner pr. dag, men pr. oparbejdet styk eller pr. kørt time, dvs. prisen er direkte afhængig af antal enheder. Det kan oplyses, at [virksomhed1] til den kommende sæson har fået tilbud på et komplet sæt palle- og netmaskine af [virksomhed18] A/S for en pris af 78,00 kr. pr. palle. Der er ingen krav om antal paller pr. dag el.lign. Dog et minimum på 35.000 kr. Det drejer sig om en ny maskine til 465.000 kr. uden nogen former for udgifter vedrørende reparation, vedligeholdelse og service.

SKAT og Arbejdstilsynets kontrolbesøg hos [virksomhed1] den 23. oktober 2013 var kærkomment. Klageren var ca. en uge forinden blevet oplyst om, at skattereglerne for udenlandske firmaer arbejdende i Danmark var blevet eller var ved at blive ændret. Klageren havde kontaktet både [virksomhed15] og SKAT for vejledning, men havde ingen konkrete oplysninger fået. Klageren spurgte SKAT om, hvorvidt han skulle opkræve skat af de polske firmaer. Dette kunne SKAT ikke svare på, men man lovede at vende hurtigt tilbage. Efterfølgende blev klageren pr. telefon den 25. oktober 2013 oplyst om, at han ikke skulle tilbageholde skat for igangværende arbejde. Klageren fik ved samme lejlighed oplyst, at kontrollen var fremadrettet.

Klageren er ikke vidende om og ikke interesseret i, hvornår de polske firmaer er etableret. Det væsentlige er, at der indgås aftaler med lovlige firmaer og kompetente personer, og at arbejdet bliver udført og faktureret efter aftale.

Sammenfattende er repræsentanten fortsat uforstående over for SKATs begrundelse og ansættelse. Klageren benytter polske firmaer, når de kan tilbyde at udføre arbejde bedre og billigere end tilsvarende danske firmaer. I nogle tilfælde har danske firmaer været benyttet til den samme type opgaver. SKATs forestilling om, at der ikke skulle være behov for detaljeret instruktion i et forhold til en selvstændig entreprenør er ikke korrekt. Klageren benytter flere entreprenører, maskinstationer m.m. til udførelse af forskelligartede opgaver. Om en lokal maskinstation skal grave en grøft, en polsk entreprenørklippe juletræer eller en anden virksomhed gøde i plantagen bliver arbejdet altid indledt med en nøje instruktion, som i mange tilfælde følges op og justeres efter behov.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af kildeskattelovens § 43, stk. 1, at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Af kildeskattelovens § 46, stk. 1, fremgår, bl.a., at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.

Af kildeskattelovens § 69, stk. 1, fremgår, at den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat over for det offentlige er umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglede beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 fremgår, at bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, hæftelse m.v. finder anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag efter denne lov.

Landsskatteretten bemærker, at en lønmodtager er karakteriseret ved, at vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold efter arbejdsgiverens anvisninger og for dennes regning. Selvstændigt erhvervsdrivende er normalt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk art med det formål at opnå et overskud.

Landsskatteretten finder efter en samlet bedømmelse af de foreliggende oplysninger, at der er tale om tjenesteforhold i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 1. Uanset, at der er fremlagt dokumentation for, at der foreligger selvstændig virksomhed udført af virksomheder registreret i Polen, er det rettens opfattelse, at det med den fremlagte dokumentation ikke er tilstrækkelig godtgjort, at der foreligger entrepriseforhold. Retten bemærker, at det er det reelle indhold af de arbejdsmæssige relationer klageren og de polske arbejdere imellem, der skal vurderes. Retten har lagt vægt på, at der er indgået kontrakter med flere polske virksomheder samtidig og for samme perioder, at disse virksomheder udfører arbejde under instruktion af klageren, og at de polske arbejdere benytter klagerens maskiner, ligesom klageren efter det oplyste betaler forbrug af brændstof til maskiner m.v. Endvidere er det tillagt vægt, at klageren stiller bolig til rådighed for de polske arbejdere, og at betalingen herfor modregnes i den betaling, der tilkommer dem. Disse forhold sammenholdt med, at de polske arbejdstagere ikke ved de indgåede kontrakter med klageren ses at have udført arbejde for egen regning eller risiko, må efter rettens opfattelse føre til, at der er tale om arbejde i tjenesteforhold. Klageren er derfor pligtig til at indeholde A-skat og AM-bidrag i medfør af kildeskattelovens § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Retten ikke finder endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs talmæssige opgørelse, hvorfor klageren hæfter for ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag med henholdsvis 286.494 kr. og 76.675 kr., jf. kildeskattelovens § 69, opkrævningslovens § 5 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Retten finder endelig, at klageren pålægges at indberette fremtidige udbetalinger til eIndkomst, jf. indkomstregisterlovens § 4, stk. 3.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.