Kendelse af 22-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 16-06-2017

Faktiske oplysninger

Ved afgørelser af henholdsvis 30. juli 2008 og 4. juni 2009 forhøjede SKAT klagerens personlige indkomst i indkomstårene 2004 og 2005 henholdsvis 188.978 kr. og 412.923 kr. vedrørende værdi af delvis fri bolig stillet til rådighed af selskabet ApS [virksomhed1].

Klageren var i de omhandlede indkomstår både direktør og hovedanpartshaver i selskabet.

Afgørelserne blev påklaget til Landsskatteretten.

Ved brev af 5. marts 2014 skrev klagerens repræsentant således til SKAT:

”Vi skal hermed anmode om betalingskorrektion for vor klient advokat [person1], [adresse1], [...], [by1], CPR-nr. [...] for indkomstårene 2004 og 2005.

SKAT har den 30. juli 2008 forhøjet [person1]s skattepligtige indkomst for indkomståret 2004, med yderligere værdi af bolig til rådighed 188.978 kr. og den 4. juni 2009 tilsvarende for indkomståret 2005 med 412.923 kr. den fra selskabet ApS [virksomhed1], som er kontrolleret af [person1].

SKAT har ikke anerkendt den leje, som [person1] har betalt til selskabet, men har forøget den skattepligtige værdi, idet forhøjelsen er anset for yderligere løn, og der derfor ikke er sket ændring i skatteansættelsen for selskabet, da den yderligere leje modsvares af lønudgiften, jf. Ligningslovens § 2, stk. 1.

Skatteansættelsen er påklaget til Landsskatteretten, der forventes at træffe afgørelse om kort tid. Da disputten om dette spørgsmål imidlertid kan løses ved betalingskorrektion, ønsker vor klient på nuværende tidspunkt at gennemføre en sådan betalingskorrektion.

Der er tale om kontrollerede transaktioner, jf. praksis som fastsat af Højesteret i dommene offentliggjort som SKM 2012-92 H og SKM 2012- 221 H.

Der er derfor adgang til betalingskorrektion efter reglerne i Ligningslovens § 2, stk. 5

.

[person1] havde pr. 30.6.2013 et tilgodehavende i selskabet på 628.961 kr.

Betalingskorrektionen ønskes gennemført ved, at [person1] indbetaler den yderligere værdi af fri bolig til selskabet, ved at [person1]s tilgodehavende i selskabet reduceres med 601.901 kr. (188.978 kr. og 412.923 kr.), således at tilgodehavendet pr. 30.6.2013 nedskrives til 628.961 kr. - 601.901kr. til 27.060 kr...

Betalingskorrektionen betyder, at den skattepligtige indkomst for [person1] – i forhold til de af SKAT foretagne ansættelsesændringer nedsættes med:

Indkomståret 2004 med 188.878 kr.

og

Indkomståret 2005 med 412.923 kr.

samt at skatteansættelsen for det daværende CVR-nr. [...1], ApS [virksomhed1] forhøjes med det tilsvarende beløb som yderligere betaling af bolig til rådighed:

Indkomståret 2004 med 188.878 kr.

og

Indkomståret 2005 med 412.923 kr.

Tilsvarende skal sambeskatningsindkomsten for den sambeskatning selskabet eventuelt deltog i de pågældende indkomstår forhøjes med samme beløb.

Såfremt der ikke kan anerkendes modregning i tilgodehavende, vil vi i stedet anmode om kontant betaling af de ovennævnte beløb fra [person1] til ApS [virksomhed1].

Afslutning

Vi er til rådighed med yderligere oplysninger, hvis dette ønskes.

Hvis SKAT ikke umiddelbart kan tiltræde og effektuere anmodningen, anmoder vi om, at SKAT fremsender forslag til afgørelse, således at vi får lejlighed til et kommentere denne, inden SKATs endelige afgørelse træffes.”

SKAT skrev ved brev af 2. april 2014 til klageren med kopi til klagerens repræsentant, at SKAT agtede at meddele afslag på betalingskorrektion.

Klageren skrev i den anledning ved mail af 9. april 2014 følgende til SKAT med kopi til klagerens repræsentant:

”Din skrivelse af 2. april er modtaget. Forslaget kan ikke antages. Du bedes sende en afgørelse til revisor a.s.a.p.”

SKATs afgørelse

SKAT har meddelt afslag på tilladelse til betalingskorrektion.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Din revisor har i brev af 5. marts 2014 anmodet om tilladelse til betalingskorrektion efter reglerne i ligningslovens § 2, stk. 5, med den virkning, at værdi af delvis fri helårsbolig tilbageføres for indkomståret 2004 med 188.978 kr. og for indkomståret 2005 med 412.923 kr.

SKAT har ændret dine skatteansættelser med nævnte beløb ved afgørelse af 30. juli 2008 for indkomståret 2004 og ved afgørelse af 4. juni 2009 for indkomståret 2005.

For begge indkomstår er ændringerne vedr. delvis fri helårsbolig foretaget med henvisning til ligningslovens §16, stk. 9, der indeholder bestemmelse om skematisk opgørelse af værdien, når boligen stilles til rådighed for en direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Afgørelserne er påklaget til Landsskatteretten, som endnu ikke har truffet afgørelse.

SKAT kan ikke behandle forhold, som er til behandling ved en højere instans. Det følger videre af skatteforvaltningslovens §14, stk. 1, nr. 2, at SKAT ikke kan træffe afgørelse i en sag, i det omfang Landsskatteretten har taget stilling til sagen, jf. dog §27, stk. 3.

Det er i øvrigt SKATs opfattelse, at du ikke vil kunne få betalingskorrektion efter ligningslovens §2, stk. 5, fordi SKAT ikke har foretaget en forhøjelse efter ligningslovens §2, stk. 1, men efter ligningslovens §16, stk. 9. Der kan i denne forbindelse henvises til afgørelsen, SKM2012.457.ØLR.

SKAT skal endvidere henlede opmærksomheden på, at såfremt en betalingsforpligtelse skal gøres gældende, skal denne være påtaget i umiddelbar tilknytning til gennemførelsen af de foretagne armslængdekorrektioner. En klage over korrektionen udskyder ikke tidspunktet for påtagelsen af betalingsforpligtelsen. Der henvises til Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.D.11.8.

Du har i mail af 9. april 2014 meddelt, at forslaget af 2. april 2014 ikke kan antages, og at du ønsker en afgørelse med det samme.

Da din indsigelse ikke er nærmere begrundet, har SKAT truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget.”

SKAT har i anledning af klagen udtalt:

”Rådgiver anfører, at forslag af 2/4 2014 blev sendt til "vor klient, men ikke til os, der indsendte anmodningen".

SKAT skal bemærke, at dette ikke er korrekt. Der er samtidig sendt kopi af forslaget til revisor, hvilket også fremgår af brevet.

Der er derudover ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i afgørelsen.

SKAT henviser i øvrigt til verserende sager for Landsskatteretten: j.nr. [...] (indkomstår 2004) og j.nr. [...] (indkomstår 2005).”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at anmodningen om betalingskorrektion imødekommes.

Det er til støtte for påstanden anført:

”I tilknytning til sager verserende hos jer – klager indbragt af mig – skal jeg hermed i tilknytning til sagen om misundelsesbeskatning af at have boet i ejendommen [adresse2], [by2], indsende en supplerende klage over en afgørelse truffet af SKAT.

Jeg har – via min revisor [virksomhed2], statsaut. Revisor [person2] – meddelt SKAT at jeg vil efterbetale / har efterbetalt husleje til selskabet ApS [virksomhed1], for at have beboet ejendommen [adresse2].

SKAT har i den afgørelse som ligger i landsskatteretten tidligere accepteret, at jeg har betalt husleje og har trukket det det fra den misundelsesskat jeg blev pålignet af den husleje de mente jeg manglede at betale.

Nu vil jeg efterbetale/ har efterbetalt huslejen og dermed vil ApS [virksomhed1] have fået fuld huslejebetaling som SKAT mener den skal være betalt. ApS [virksomhed1] skal så beskattes af den ekstra indkomst, og jeg skal ikke længere beskattes fordi jeg nu har "betalt op".

Men nu har SKAT skiftet standpunkt og vil ikke længere acceptere at jeg kan betale husleje, og dermed undgå at betale SKAT !!!.

Jeg gør gældende at jeg naturligvis kan efterbetale husleje som er det SKAT bebrejder mig ikke at have gjort tidligere. Og jeg gør gældende at SKAT er bundet af at de tidligere har accepteret, at jeg har betalt husleje og har fratrukket det i deres afgørelse, med den virkning, at jeg naturligvis kan rette op på en "forkert lejebetaling" med en supplerende betaling og dermed vil det regnestykke som SKAT allerede har sat op tidligere, få en naturlig tilretning.

Det er desuden en sagsbehandlingsfejl fra SKAT’s side at de ikke orienterer om, at de "på et tidspunkt jeg ikke er gjort bekendt med" vil skifte mening så jeg ikke kan betale min husleje med frigørende virkning længere.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter ligningslovens § 1 anvendes reglerne i statsskatteloven ved påligning af indkomstskat med de ændringer og tilføjelser, der er fastsat i ligningsloven. Af ligningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at der for en række opregnede skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvendes priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem de anførte parter (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Efter § 2, stk. 5, 1. pkt., kan den skattepligtige ved ændringer i ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1 undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår.

Den foretagne ændring, der har hjemmel i ligningslovens § 16, stk. § 16, stk. 9, jf. stk.1, er imidlertid ikke omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, og der kan derfor ikke foretages betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5. Der henvises i den forbindelse til Østre Landsrets afgørelse af 27. juni 2012 i SKM2012.457.ØLR og Højesterets afgørelse i SKM2015.717.HR. Afgørelserne er offentliggjort på SKATs hjemmeside.

Det bemærkes, at det af klageren anførte vedrørende forarbejderne til ligningslovens § 2 ikke ses at føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afslag på betalingskorrektion.