Kendelse af 06-09-2016 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2016

Faktiske oplysninger

Klageren har bopæl [adresse1], [by1].

Klageren har fået afslag på anmodning om tilbagebetaling af statsafgift.

I brev af 15. november 2013 fra [finans1] til klageren fremgik det, at klageren havde bedt om en deludbetaling på 167.000,00 kr. fra klagerens ratepension ([...1]). Dette beløb ønskedes udbetalt i utide fra ratepensionsopsparingen med tilhørende depot ([...2]).

I brevet var der et ’Tillæg til ratepension’, som skulle returneres af klageren med dennes underskrift. I samme brev gøres der af [finans1] samtidig opmærksom på, at beskatningen af afkastet ændres til pensionsafkastbeskatning, til almindelig kapitalindkomstbeskatning eller aktieindkomstbeskatning.

Klageren har underskrevet dette ’Tillæg til ratepension’ den 16. november 2013 og dette er modtaget af [finans1] den 21. november 2013.

Den 6. december 2013 fremsender [finans1] en delophævelse af pensionsordningen til klageren. Heraf fremgår det, at der betales pensionsafgift på 60 % af det ønskede udbetalte beløb på 167.000,00 kr. Svarende til 100.200,00 kr.

Den 19. januar 2014 kontaktede [finans1] SKAT med en anmodning om korrektion af udbetaling fra pensionskonto.

[finans1] har indsendt tidligere udbetalingsanmodning, som er trukket fra klagerens kapitalpension.

Herudover er endvidere indsendt en oversigt over diverse udbetalinger i perioden fra den 22. juli 2011 til den 25. juni 2014. Heraf fremgår det, at kun den i afgørelsen omhandlende udbetaling fra ratepensionsordningen med et afgiftsbeløb på 100.200 kr. er den eneste udbetaling, der ikke er udbetalt fra en kapitalordning.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om tilbagebetaling af statsafgift til [finans1].

Som begrundelse herfor har SKAT anført følgende:

”Du har d. 16.11.2013 underskrevet et dokument, hvoraf det tydeligt fremgår, at deludbetalingen skulle foretages fra din ratepension. Når et dokument underskrives, er dokumentet juridisk bindende, jf. aftalelovens § 1. Det er således, den der underskriver dokumentet, der har ansvaret for at dokumentet læses igennem, inden det underskrives.

Udbetalingen fra ratepensionen er således sket i henhold til et juridisk bindende dokument. Det er derfor ikke en åbenbar fejl, at udbetalingen sker fra denne konto.

SKAT kan derfor ikke give tilladelse til korrektion.

[finans1] kan derfor ikke genoprette din ratepension, kontonr. [...1].

SKAT kan dermed ikke tilbagebetale statsafgiften på 100.200 kr. til [finans1].”

Klagerens opfattelse

[finans1] har nedlagt påstand om, at SKAT har truffet en forkert afgørelse samt, at SKAT i sin vurdering af sagen ikke har inddraget forhold, som er af væsentlig betydning for, om der er sket en åbenbar fejldisposition.

[finans1] har til støtte herfor anført:

”[finans1] gør gældende, at Skat har truffet en forkert afgørelse.

[finans1] gør gældende, at kundens underskrift på udbetalingsblanketten ikke er udtryk for en ny aftale om udbetaling, der tilsidesætter den mundtlige aftale om, at udbetaling skal ske fra kundens aldersopsparing.

[finans1] gør gældende, at der er sket en åbenbar forkert udbetaling. Det åbenbare forkerte består i, at [finans1] har fremsendt en forkert udbetalingsblanket til kunden. En blanket, som kunden ikke gennemgår før han underskriver.

[finans1] gør gældende, at det ville have været åbenbart for kunden, at der var tale om en forkert udbetalingsblanket, hvis kunden havde gennemgået indholdet inden underskrift.

[finans1] gør gældende, at det forhold, at hverken kunden eller [finans1] har opdaget fejlen, inden udbetalingen har fundet sted, ikke udelukker, at udbetalingen er en åbenbar fejldisposition.

[finans1] gør gældende, at sagen ikke alene kan vurderes ud fra, om kunden har underskrevet udbetalingsblanketten eller ej.

[finans1] gør gældende, at sagen også skal vurderes ud fra de forhold,

[finans1] gør gældende, at disse forhold alle taler for, at udbetalingen har været en åbenbar fejldisposition fra [finans1]s side.

Ad a) og b)

[finans1] gør gældende, at kunden på tidspunktet for underskrivelsen af udbetalingsblanketten har været i en vildfarelse om dokumentets ordlyd. Kunden har indgået en aftale med [finans1] om, at der skal ske udbetaling fra kundens aldersopsparing. Kunden har derfor ikke anledning til at betvivle ordlyden af den fremsendte udbetalingsblanket. Derfor har kunden underskrevet blanketten uden at gennemgå ordlyden først.

[finans1] gør gældende, at når kunden har underskrevet udbetalingsblanketten uden først at gennemgå ordlyden, skyldes det også, at kunden flere gange tidligere har foretaget udbetalinger fra sin aldersopsparing (der er konverteret fra en kapitalpensionsopsparing) uden, at der har været fejl i de fremsendte udbetalingsblanketter fra [finans1]. Kunden har derfor ikke haft anledning til at tro, at den seneste fremsendte udbetalingsblanket skulle være forkert.

Siden 2010 har kunden foretaget følgende udbetalinger:

Alle ovenstående 9 udbetalinger er således sket fra kundens aldersopsparing, og der har ikke tidligere været foretaget udbetalinger i utide fra kundens ratepensionsordning.

[finans1] gør derfor gældende, at de historiske udbetalinger taler for, at det er aftalt med kunden, at også den seneste udbetaling skal ske fra kundens aldersopsparing.

[finans1] gør gældende, at det savner mening, at kunden skulle have aftalt med [finans1], at der skulle ske udbetaling fra kundens ratepensionsopsparing i utide, der udløser afgift til staten, når en udbetaling fra kundens aldersopsparing kan ske afgiftsfrit.

[finans1] gør gældende, at det ikke er normalt at foretage en udbetaling fra en ratepensionsopsparing i utide, hvorfor det også af den grund savner mening, at dette skulle være aftalt med kunden i denne sag.

Ad c)

[finans1] gør gældende, at årsagen til, at [finans1] ikke har opdaget fejlen efter modtagelsen af den underskrevne udbetalingsblanket, skyldes, at den enhed i [finans1], der har foretaget den faktiske udbetaling, ikke er den enhed, der har indgået aftalen om udbetaling med kunden.

Den enhed, der har foretaget udbetalingen, kender ikke til aftalen med kunden. Enheden kontrollerer blot, om den modtagne udbetalingsblanket er behørigt underskrevet.

[finans1] gør gældende, at disse forhold taler for, at der er sket en åbenbar fejldisposition, som [finans1] bør tillades at tilbageføre i overensstemmelse med sin anmodning til Skat af 19. januar 2014.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 29, at ved udbetalinger fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 60 % af det udbetalte beløb.

Der skal som udgangspunkt være konkret hjemmel til at foretage en korrektion.

Udgangspunktet er derfor, at foretagne indbetalinger skal anses for indbetalt på den konkrete pensionsordning og derfor kun kan udbetales til ejeren af ordningen mod betaling af afgift eller overføres til en anden pensionsordning efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41.

I pensionsbeskatningsloven er der generelt ikke hjemmel til at tillade korrektioner af foretagne indbetalinger til eller udbetalinger fra en pensionsordning. Der findes dog regler om korrektion i pensionsbeskatningsloven §§ 21 A og PBL §§ 22 – 22 B. Disse bestemmelser er ikke anvendelige i denne situation.

Efter praksis kan der ske korrektion i tilfælde, hvor der er sket en åbenbar fejldisposition. Tilladelse til korrektion gives derimod som udgangspunkt ikke i tilfælde, hvor den påberåbte fejl beror på ejerens misforståelse af reglerne jf. Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.10.2.7.2.

I konkrete tilfælde kan der gives tilladelse til korrektion af fejl foretaget af ejeren af pensionsordningen uden for ansættelsesforhold, hvis det blandt andet kan dokumenteres, at der er tale om en åbenbar fejldisposition, som kan annulleres civilretligt eller ejeren af pensionsordningen straks retter henvendelse til SKAT og pensionsinstituttet for at få rettet fejlen.

Efter retspraksis skal der være tale om en fejl, der er så åbenbar, at den ikke giver anledning til tvivl jf. TfS1999, 738 TSS.

Det fremgår af [finans1]s brev af 15. november 2013, at udbetalingen vedrører klagerens ratepension med tilhørende depot. Klageren har endvidere i forlængelse heraf underskrevet ’Tillæg til ratepension’ den 16. november 2013, hvoraf fremgår, at der er tale om en deludbetaling fra en ratepension. Landsskatterettens finder, at der ikke er tale om en sådan åbenbar fejl, at der efter praksis kan ske tilbagebetaling..

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.