Kendelse af 08-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2017

Indkomståret 2011

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for 294.443 kr. vedrørende underskud af virksomhed, idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2012

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for 190.011 kr. vedrørende underskud af virksomhed, idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet virksomheden [virksomhed1] i personligt regi. Virksomheden blev startet i 2011 og var registreret fra 3. februar 2011 til 30. april 2013, men blev allerede afhændet i 2012, hvor restvarelageret blev solgt for 87.845 kr. Virksomheden har beskæftiget sig med tennis, lejr, salg af chokolade og brugte varer/secondhand tøj både i Danmark og Sverige.

Klageren har ikke i årene hævet løn fra virksomheden, men har ved siden af haft indtægter fra [virksomhed2], [virksomhed3] samt modtaget ydelser fra [by1] Kommune.

Af klagerens regnskaber for indkomstårene 2011 og 2012 fremgår følgende:

Omsætningen er opgjort således i regnskaberne for indkomstårene 2011 og 2012:

Klagerens repræsentant har fremsendt en opdeling af regnskaberne for 2011 og 2012 som følger:

Klagerens repræsentant har over for SKAT oplyst, at øvrige lønmodtagerudgifter på 28.577 kr. er indarbejdet i skatteregnskabet for indkomståret 2012. Klageren har haft indtægter som lønmodtager med 300.598 kr. i 2011 og 288.244 kr. i 2012.

Det er ikke oplyst, om klageren har udarbejdet budget for virksomhedsaktiviteterne.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 294.443 kr. og 190.011 kr. for indkomstårene 2011 og 2012, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende i forslag til afgørelse af 31. marts 2014:

”Vi anser samlet set virksomheden [virksomhed1] for at være ikke-erhvervsmæssig, da den har givet betydelige underskud både i 2011 og 2012, hvorefter virksomheden er ophørt og senr. Afmeldt. Ved vurderingen har vi lagt vægt på, at selvom du har de nødvendige faglige forudsætninger for at drive virksomhed som tennistræner, så har aktiviteten kun medført en beskeden omsætning på henholdsvis 4.800 kr. og 24.175 kr. i 2011 og 2012, hvorefter aktiviteten som selvstændig tennistræner er ophørt. For så vidt angår de øvrige aktiviteter med salg af chokolade og brugte varer/second hand tøj, så er det vores vurdering, at selvom du har haft en økonomisk risiko ved at drive virksomhed i for af udgifter til varekøb, husleje, leje af stadeplads og leje af varebil m.v., så er virksomheden ikke drevet intenst og seriøst med systematisk indtægtserhvervelse for øje. Selvom formålet med virksomheden har været at tjene penge, så er der ikke udsigt til at virksomheden vil give overskud på længere sigt, da alle aktiviteterne er ophørt, restvarelageret solgt i 2012 og virksomhedens senr. afmeldt i 2013. Der kan således ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed i 2011 og 2012 på det foreliggende grundlag.

Øvrige lønmodtagerudgifter

Du har anmodet om fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter med 28.577 kr. i 2012. Din revisor har oplyst overfor SKAT, at der skal ses bort fra din anmodning, da udgifterne er indarbejdet i skatteregnskabet for 2012.

Du har den 10. oktober 2013 modtaget en afgørelse fra Landsskatteretten, hvor du nægtes fradrag for tilsvarende udgifter for 2009 og 2010 med henholdsvis 184.436 kr. og 130.301 kr. Landsskatteretten har vurderet, at de afholdte udgifter ikke har været afholdt i tilknytning til et specifikt lønmodtagerjob eller i tilknytning til et forhold, der skatteretligt kan karakteriseres som erhvervsmæssigt og at du derfor ikke kan få fradrag for de afholdte udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten har skønsmæssigt indrømmet fradrag til telefon og øvrige udgifter, jf. Ligningslovens § 9, stk. 1. Men da dette ikke anses at overstige bundfradrag. Men da dette ikke anses at overstige bundfradraget på 5.500 kr., vil der skattemæssigt ikke kunne indrømmes fradrag herfor.

På baggrund af Landsskatterettens afgørelse vurdere vi, at du ikke har fradrag for de afholdte udgifter i 2012 udover bundfradraget på 5.500 kr. efter Ligningslovens § 9, stk. 1.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 294.443 kr. og 190.011 kr. for indkomstårene 2011 og 2012.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Under henvisning til tidligere fremsendte afgørelse af 10. oktober 2013, hvori de har behandlet 2009 og 2010 for ovennævnte klient, i hvilken afgørelse/kendelse man har stadfæstet Skats afgørelse om at der ikke kan gives fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter for hhv. 2009 med kr. 184.436,- og 2010 med kr. 130.301,- ligesom der for 2010 er nægtet fradrag for kost og logi med kr. 50.000,-.

Sagen har tidligere været behandlet af [person1], man i begrundelse for at underkende vores klients fradrag for nævnte udgifter, at klienten ikke har erhvervet disse indtægter som professionel tennistræner.

Ligesom det ikke er fremgået af ansættelseskontrakterne at det har været en nødvendig udgift for ham for at kunne opnå den ønskede indtægt som ansat tennistræner, uagtet at der tidligere er fremsendt udtalelser fra hhv. [virksomhed2], [by2] tennisklub samt tennisforeninger.

Det er Skats opfattelse at vores klient ikke har haft udgifter som er med til at erhvervs/sikre og vedligeholde indkomsten jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra A, ligeledes bruger man fra Skats side begrundelsen at han ikke har erhvervet indtægten som professionel tennistræner/ tennisspiller i de nævnte indkomstår.

Hovedkonklusionen på Skats afgørelse er at man mener at de fratrukne udgifter ikke er afholdt i forbindelse med, eller skulle være medvirkende til at give indtægter fremadrettet/ indtægtsgivende arbejde, man er derfor af den opfattelse at det ikke direkte er relateret til ovennævntes arbejde.

Det fremgår også af afgørelsens sagsfremstilling, at vi er af den opfattelse at vores klient netop har afholdt disse udgifter for netop at kunne erhverve/sikre og vedligeholde indkomsten fremadrettet jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra A, og dermed mener vi at denne er fuldt fradragsberettiget.

Landsskatteretten fremkommer også med en konklusion på side 6, om at en forudsætning for at få fradrag for lønmodtagerudgifter er at disse skal være afholdt medens man er i et ansættelsesforhold og skal være forbundet med specifikke lønmodtagerjob som man er ansat til at varetage, hvilket vi undrer og over, idet vores klient netop har fremsendt de ønskede udtalelser/ansættelseskontrakter hvor han netop er ansat specifikt som værende tennistræner.

Som det ligeledes fremgår af Landsskatterettens bemærkning så har vores klient oplyst at han ikke har haft erhvervsmæssige indtægter ud over sin lønmodtagerindkomst fra de forskellige arbejdsgivere, hvorfor Landsskatteretten jf. side 7, sidste afsnit konkluderer at de afholdte udgifter ikke har været afholdt med tilknytning til et specifikt lønmodtagerjob, men samtidig konkluderet at man ej heller skatteretsligt kan karaktiserer udgifterne som værende erhvervsmæssigt, hvorfor når disse ikke er erhvervsmæssige udgifter, at man ikke kan opnå fradrag for nævnte udgifter.

Det kan måske undre Dem at vi er fremkommet med en skitsering af hvad der faktisk står i landsskatterettens afgørelse af 10. oktober 2013, vedrørende indkomstårene 2009 og 2010, idet hovedkonklusionen som nævnt er at vores klient ikke har afholdt udgifterne i forbindelse med et lønmodtagerjob, og at man samtidig gør opmærksom pa at eftersom han ikke er selvstændig så kan disse ej heller fratrækkes som selvstændige driftsudgifter.

Dette er efter vores mening noget "vås" at skrive, idet man først siger at det ikke er lønmodtagerrelaterede udgifter, og giver udtryk for at hvis det havde været som selvstændig, så havde han opnået fradrag herfor, men samtidig skriver man at udgiften ikke er en selvstændig driftsudgift.

Vores klient har efterfølgende siden 1. marts 2011 (han er startet før og har drevet selvstændig virksomhed før der kendtes til denne sag) som værende tennistræner m.v. hvilket desværre for hhv. 2011og 2012 har givet underskud.

Skat har efterfølgende jf. vedlagte afgørelse endnu engang underkendt vores klients fradrag for de afholdte udgifter, hvilket man begrunder med at Landsskatteretten har underkendt fradraget i 2009 og 2010 jf. den nævnte afgørelse at disse hverken kan karaktiseres som erhvervsmæssige driftsudgifter ej heller som fradragsberettigede lønmodtagerudgifter, hvorfor Skat bruger afgørelsen vedr. 2009 og 2010 til at underkende hhv. 2011og 2012.

Dette gør man uagtet at vores klient faktisk har skrevet regninger på tennislejer, hvor han netop har forsøgt sig som professionel tennistræner og har afholdt kurser i denne forbindelse, hvortil skal bemærkes at vores klient samtidig har forsøgt sig med (salg af secondhand varer) herunder salg af chokolade.

At alt dette har afstedkommet et større underskud for 2011og 2012 kan vi ikke benægte men vi er af den opfattelse at man fra Skats side simpelthen behandler vores klient fuldstændig urimeligt, idet denne jo netop i første omgang havde været lønmodtager og derfor ikke kunne fratrække udgifterne idet man mente at såfremt denne havde været selvstændig at han så havde kunnet dette jf. Landsskatteretteafgørelsen af 10. oktober 2013, jf. side 6 sidste afsnit.

Som det fremgår af Skats afgørelse af den 31. marts 2014, vedr. 2011og 2012 så betragter man ikke vores klients virksomhed som værende selvstændig virksomhed, idet denne har givet underskud, dette finder vi for fuldstændig urimeligt taget i betragtning af, at man ej heller betragter det som værende fradragsberettigede lønmodtagerudgifter, hvorfor vi tillader os at forespørge om nogen mennesker med almindelig sund fornuft, er villige til at ofre adskillige hundrede tusinde kroner, på at sikre og vedligeholde sin indkomst fremadrettet og efter vores opfattelse at afholde udgifter i den størrelsesorden uden at man i givet fald ville kunne få fradrag for disse.

Det er jo ingen hemmelighed at såfremt vores klient i dag kunne dokumentere at han havde opnået et større overskud så ville der ikke være noget problem i at disse udgifter ville kunne have været fratrukket/ fradragsberettigede.

Det fremgår samtidig af Skats afgørelse at man ikke kan skille de nævnte virksomheder ad, idet vores klient både har foretaget som nævnt en tennistræning/tennislejer, salg af chokolade samt salg af secondhand varer, hvilket ikke er korrekt idet vi netop i regnskabet har delt omsætningen op på forskellige konti, herunder delt samtlige udgifter op på forskellige konti således at man kan se hvad disse vedrører.

Skat kører på at denne virksomhed betegnes som en hobbyvirksomhed, men igen skal vi pointere at ingen normale mennesker ved sine fulde fem ville vælge at ofre adskillige hundrede tusinde kroner på en hobby virksomhed som Skat kalder den.

Herunder har Skat skrevet at vores klient ikke har drevet virksomheden intenst og seriøst og derfor indirekte har været selvforskyldt i at denne ikke har været indtægtsgivende, denne påstand finder vi også fuldstændig urimelig men ønsker ikke at gentage os selv igen i denne sammenhæng.

Men i store træk som det fremgår af Skats afgørelse side 5, 5 afsnit, så har Skat underkendt fradrag for 2011og 2012 på baggrund af den af Dem foretagne afgørelse for 2009 og 2010 uagtet at denne afgørelse er misvisende idet man på den ene side siger at havde det nu bare været en selvstændig virksomhed, så var det ikke noget problem, men samtidig siger man at man efterfølgende ikke kan få fradrag når man driver selvstændig virksomhed, altså vores klient kan ifølge Dem/Skat ikke opnå fradrag for nogen udgifter overhovedet uagtet at disse er ofret jf. Statsskattelovens § 6, stk. 6, litra A, netop for at erhverve/sikre og vedligeholde indkomsten fremadrettet, vi mener derfor at Skat kun er indstillet på at modtage skattekroner for indtægtsgivende virksomheder/lønmodtagere, men ikke ønsker at give de nødvendige fradrage som har været nødvendige for at opnå en fremadrettet indkomst.

Vi ønsker derfor at Landsskatteretten genoptager sagen for 2009 og 2010 men medtager også 2011 og 2012 jf. Skatteforvaltningsloven § 46.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse.

Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM 2007.107.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forretning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges også vægt på, om virksomheden har været drevet med en tilstrækkelig høj intensitet. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 7. december 1999, som er offentliggjort i TfS 2000, 16, og til Østre Landsrets dom af 11. maj 2006, som er offentliggjort i SKM2006.428.ØLR.

Virksomhedsaktiviteterne har bestået af tennistræning samt salg af chokolade og secondhand varer.

Klagerens virksomhedsaktiviteter kan ikke anses for én virksomhed, idet aktiviteten med tennistræning ikke anses at have nogen driftsmæssig sammenhæng med klagerens aktivitet med salg af chokolade og secondhand varer. Der må anses at være tale om i hvert fald to forskellige driftsgrene, der skal vurderes hver for sig, når det skal bedømmes, om der er drevet erhvervsmæssig virksomhed eller ej.

Efter Landsskatterettens opfattelse har klageren ikke godtgjort, at der i årene 2011 og 2012 var udsigt til, at tennistrænervirksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække. Retten bemærker, at der var en minimal omsætning vedrørende tennistrænervirksomhed i 2011 og 2012, og udgifterne var langt højere end indtægterne. Tennistrænervirksomheden kan dermed ikke anses for erhvervsmæssigt drevet.

Retten finder i overensstemmelse med SKAT, at virksomhedsaktiviteten med salg af chokolade og secondhand varer ikke er drevet intenst med systematisk indtægtserhvervelse for øje. Klageren har heller ikke godtgjort, at der i årene 2011 og 2012 var udsigt til, at denne virksomhedsaktivitet ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn. Retten er derfor enig med SKAT i, at virksomhedsaktiviteten samlet set ikke er erhvervsmæssigt.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2011 og 2012.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

For så vidt angår spørgsmål om fradrag for lønmodtagerudgifter i 2012 på 28.577 kr. bemærker Landsskatteretten, at det ikke er oplyst, hvilke udgifter i regnskabet det drejer sig om, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for de afholdte udgifter. Retten kan således ikke bedømme, om der er tale om fradragsberettigede lønmodtagerudgifter. Retten er derfor enig med SKAT i, at der ikke kan godkendes fradrag udover bundfradraget på 5.500 kr. i henhold til ligningslovens § 9, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.