Kendelse af 17-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 30-12-2016

SKAT har truffet afgørelse om, at selskabet skal indberette værdi af fri bolig fra og med den 1. januar 2013.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[person1] er direktør og ansat i selskabet [virksomhed1] ApS, der er et helejet datterselskab til [virksomhed2] ApS, hvor [person1] er eneanpartshaver. Han har siddet i direktionen siden stiftelsen af [virksomhed1] ApS siden den 31. marts 2005.

[virksomhed1] ApS anskaffede ejendommen [adresse1], [by1], den 3. april 2006 med overtagelse den 1. juni 2006.

Ifølge CPR-registret er [person1] tilmeldt adressen [adresse1] pr. 28. juli 2006.

SKAT har den 27. januar 2014 modtaget følgende opgørelse af anskaffelsessummen:

Der er modtaget en egenbetaling på 15.000 kr. om måneden.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at selskabet for indkomståret 2013 og fremefter skal indberette værdien af fri bolig til eIndkomst opgjort efter ligningslovens § 16, stk. 9

SKAT har til støtte for afgørelsen anført:

”[...]

Selskabets ansatte [person1], der er selskabets ultimative ejer, har delvis fri bolig i selskabets ejendom [adresse1], [by1].

Værdien af friboligen opgøres efter de skematiske regler i ligningslovens § 16 stk. 9. Heri modregnes [person1]s egenbetaling. Se den vedlagte opgørelse.

Selskabet er registreret som arbejdsgiver og er derfor pligtig til at foretage indberetning til eindkomst registeret af lønninger, honorarer, bidrag og A-skat, personalegoder og skattefri godtgørelser. Der henvises til skattekontrollovens § 7 A.

Vi henviser til www.skat.dk – virksomhed – eIndkomst – indberetningsvejledning eIndkomst. Ved lov nr. 591 af 18.06.2012 er det vedtaget, at arbejdsgivere, der ikke indberetter korrekt til eIndkomst eller ikke indberetter rettidigt, kan ifalde et strafansvar. Bøden fastsættes med udgangspunkt i antal ansatte. Det vil i hvert enkelt tilfælde blive vurderet, om overtrædelsen sker groft uagtsomt eller forsætligt.

Selskabet skal for 2013 og fremefter indberette værdi af fri bolig til eindkomst.”

[...]

”Selskabet stiller som arbejdsgiver sin ejendom [adresse1] til rådighed for [person1].

Han flytter ind lige efter anskaffelsen af ejendommen, hvilket tyder på, at anskaffelsen er foretaget med henblik på at stille boligen til rådighed for ham.

Som det er beskrevet ovenfor under pkt. 1.3 ”Retsregler og praksis” er ansatte hovedaktionærer altid omfattet af reglen i ligningslovens § 16 stk. 9.

Det er således uden betydning, om han har bestemmende indflydelse på egen aflønning, jf. det oplyste om, at det er eksterne finansieringskilder, der styrer hans aflønning. Det afgørende er, at han er hovedaktionær og har valgt at bo i selskabets ejendom.

Opgørelse af værdi af fri bolig opgjort efter reglerne i ligningslovens § 16 stk. 9 fremgår af det vedlagte bilag.

Hovedaktionærer i ansættelsesforhold skal beskattes af fri bolig som et personalegode, jf. ligningslovens § 16 stk. 1. Værdien opgøres efter reglerne i ligningslovens § 16 stk. 9. Der er tale om B-indkomst jf. kildeskattebekendtgørelsens § 18 modsætningsvis. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2.

Det er uden betydning for beskatningen af hovedaktionæren, om han er ansat eller ej i selskabet. Uanset om hovedaktionæren modtager den fri bolig som udbytte eller som løn, så beskattes værdien af godet som personlig indkomst. Se ligningsloven §§ 16 og 16 A, stk. 6 og personskatteloven §§ 3, stk. 1 og 4A, stk. 2.”

[...]

”Det fremgår af selskabets indsigelse, at [person1] ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, hvorfor han ikke skal beskattes efter de skematiske regler i ligningslovens § 16 stk. 9 men efter markedslejen i § 16 stk. 3.

Dette er SKAT ikke enig i, idet en hovedaktionær altid beskattes efter reglen i stk. 9 uanset indflydelsen på egen aflønningsform. Dette fremgår af den juridiske vejledning afsnit C.A.5.13.1.2.1.

Ligningsrådets afgørelse i SKM2001.424LR er et eksempel på, at selv om at man ikke har bestemmende indflydelse på egen aflønningsform, kan man alligevel blive beskattet efter den skematiske regel i ligningslovens § 16 stk. 9:

”En koncerndirektør blev anset for at have bestemmende indflydelse på egen aflønningsform uanset, at et udvalg under bestyrelsen fastsatte lønnens størrelse og sammensætning. Den skattemæssige værdi af rådigheden over boligen skulle derfor ske efter de særlige værdiansættelsesregler i ligningslovens § 16, stk. 9. Direktøren kunne efter Ligningsrådets opfattelse ikke undgå at blive beskattet efter bestemmelsen ved, at arbejdsgiveren undlod at stille boligen frit til rådighed, og direktøren i stedet ville leje helårsboligen af arbejdsgiveren til den objektive leje.

Direktøren kunne ikke undgå beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 9 ved at leje helårsboligen af koncernen til den objektive leje (leje baseret på eksperters udtalelse). Afgørelsen herom lagde til grund, at en af begrundelserne for at Folketinget indførte bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, netop var, at forhindre at hovedaktionærer og andre med bestemmende indflydelse på egen aflønningsform skulle kunne udnytte, at der ikke altid findes et marked for udlejning af meget dyre boliger til en pris, der står i forhold til værdien af disse boliger.”

Indberetningen til eIndkomst skal ske med den værdi, der er truffet afgørelse om, hvilket vil sige værdien opgjort efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Når der er truffet afgørelse i Landsskatteretten vil skatteansættelserne blive korrigeret i overensstemmelse hermed.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at indberetning- og indeholdelsespligt tidligst kan pålægges selskabet som arbejdsgiver fra det tidspunkt, hvor der er truffet endelig afgørelse om indkomstbeskatning af værdi af fri bolig.

Til støtte for påstanden er anført:

”Klagen er begrundet med, at SKATs afgørelse vedrører oplysningspligt angående et omtvistet spørgsmål, som endnu ikke har fundet sin endelige afgørelse, og som SKAT er bekendt med, vil blive påklaget.

SKAT har fastholdt, at indberetning skal ske med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2013, uagtet at SKAT først den 16. april 2014 har truffet afgørelse i såvel den personlige sag som i selskabets.

SKAT har afvist, at give afgørelsen om indberetningspligt opsættende virkning. Spørgsmålet om indberetning har været drøftet i forbindelse med SKAT efter modtagelsen af afgørelsen, idet den pålagte indberetningspligt kan være til hinder for, at [person1] kan få henstand med betaling af skat, der skyldes en påklaget forhøjelse. SKAT har i den forbindelse oplyst, at hvis indberetning rent praktisk ikke kan lade sig gøre, må [person1] selvangive værdien.

Uanset om indberetning rent praktisk kan ske, er [person1] uenige i SKATs forhøjelse af værdi af delvis fri bolig. Han ønsker derfor ikke at selvangive en værdi, som han er uenig i, hvorved en klage over skatteansættelsen i givet fald skal ske efter reglerne om genoptagelse. Hermed stilles der unødigt hindringer i vejen for en almindelig påklage af en af SKAT foretaget forhøjet skatteansættelse. Hertil kommer, at SKAT på forhånd kender til uenigheden om det grundlæggende spørgsmål om beskatning af værdi af delvis fri bolig.

Klagen går ud på, at der tidligst kan pålægges selskabet pligt til at foretage månedlig indberetning i henhold til skattekontrollovens regler fra og med det tidspunkt, hvor der eventuelt foreligger endelig afgørelse om indkomstbeskatning af et omtvistet beløb. Sker indberetning af B-indkomst, før der træffes endelig afgørelse, vil den indberettede B-indkomst påvirke forskudsopgørelsen for 2014 og frem. Dette vil bevirke, at indkomstskat af beløbet blive beregnet og opkrævet, selvom der er indgivet klage over beskatningen. Hermed stilles der unødige hindringer i vejen for at få henstand med et påklaget skattebeløb, og [person1] fratages reelt muligheden for at få henstand med betaling af skat af et påklaget beløb efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 51.

Da udgangspunktet ifølge praksis for henstand i forbindelse med klage over en skatteansættelse er, at henstand bevilliges, bør indeholdelsespligt ikke pålægges i strid med denne lovhjemlede ret til at få henstand med indbetaling af skat af et påklaget beløb.

Subsidiært gøres gældende, at der tidligst kan pålægges pligt til at indberette B-skat af værdi af delvis fri bolig fra det tidspunkt, hvor SKAT træffer afgørelse om indkomstbeskatning af værdi af delvis fri helårsbolig. Der kan ikke pålægges indberetningspligt med tilbagevirkende kraft, når der over for SKAT protesteres mod en påtænkt forhøjelse.

[person1] har søgt henstand med betaling af skatten af de påklagede beløb, for så hvidt angår ansættelserne for 2008 til 2012 i den personlige sag.”

I brev af 2. april 2014 anfører klagerens repræsentant yderligere bemærkninger:

”Advokat [person2] skriver i brevet af 2. april 2014, at [person1] på grund af de konkrete omstændigheder ikke har væsentlig indflydelse på sin egen aflønningsform, da eksterne finansieringskilder har stillet krav om godkendelse af selskabets budgetter og dermed overordnet styrer selskabets økonomi efter nogle faste rammer, der inkluderer såvel den løn, som [person1] får udbetalt fra selskabet, som den leje, der skal betales til selskabet.

Værdi af fri bolig fastsættes dermed i henhold til ligningslovens § 16 stk. 3 til et beløb svarende til markedslejen.

Som meddelt telefonisk vil dette spørgsmål blive påklaget til Landsskatteretten af [person1]. Som følge heraf fastholder [person1], at der kun skal indberettes en evt. difference mellem markedslejen og den faktisk betalte leje.

Til brug for indgivelse af klagen til skatteankestyrelsen har [person1] anmodet om en sagkyndig vurdering af markedslejen for den bolig, han har til rådighed.

Indtil afklaring af det principielle spørgsmål om værdiansættelse til markedsleje eller efter standardsatserne er afklaret gennem en klagebehandling, kan indberetning til eIndkomst mest hensigtsmæssigt ske med et eventuelt differencebeløb i forhold til markedslejen. Hvis [person1] ikke får medhold i sin klage, vil der med fremtidig virkning blive indberettet et beløb i overensstemmelse med den endelige afgørelse på klagen.”

Landsskatterettens afgørelse

En arbejdsgiver, som yder et vederlag i form af, at der stilles en bil til rådighed for privat benyttelse, eller i form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal, når vederlaget er ydet til en direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning, foretage indberetning herom for hver enkelt modtager til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4. Dette følger af skattekontrollovens § 7 C, stk. 1.

Da selskabet som arbejdsgiver har stillet en helårsbolig til rådighed for en hovedaktionær i selskabet, påhviler det således selskabet at foretage indberetning af værdi af fri bolig.

Det accepteres i praksis, at SKAT kan pålægge indberetningspligt med virkning fra før afgørelsestidspunktet. Der foreligger ikke øvrige retsregler eller praksis, der tilsiger, at pålæg af indberetningspligt alene kan ske fremadrettet.

Der er ikke på det foreliggende grundlag øvrige forhold, der taler for, at klageren ikke fortsat skulle være pligtig at indberette værdi af fri bolig fra og med den 1. januar 2013.

På den baggrund stadfæstes SKATs afgørelse.