Kendelse af 25-10-2016 - indlagt i TaxCons database den 14-01-2017

Faktiske oplysninger

Fri bil

Klageren er eneanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS, der er helejer af datterselskaberne:

[virksomhed2] ApS har i påklagede periode rådet over følgende biler:

Audi A6, [reg.nr.2] er ved afståelsen solgt til uafhængig tredjemand. VW Tiguan, [reg.nr.1] er afstået til [virksomhed3] ApS, men efterfølgende tilbagekøbt. Klageren har på møde med Skatteankestyrelsen forklaret, at formålet med den koncerninterne overdragelse af VW Tiguan, [reg.nr.1] var at han gerne ville have bilen registreret i den virksomhed hvor bilen primært blev anvendt.

Klageren har i alle de påklagede indkomstår selvangivet værdi af fri bil:

Der er ikke fremlagt kørselsregnskab for VW Tiguan, [reg.nr.1], ligesom der heller ikke er underskrevet en frasigelseserklæring.

Fri sommerbolig

[virksomhed1] ApS har i påklagede periode været ejer af sommerhus beliggende på adressen [adresse1], [by1].

Selskabet har erhvervet ejendommen for 2.166.016 kr. den 21. november 2007, med overtagelse den 1. januar 2008. Ejendommen har, fra 23. januar 2008 indtil den 1. september 2011, været udlejet til samme lejer på løbende forlængede 1-årige lejeaftaler. Ejendommen blev den 6. marts 2010 sat til salg.

Ifølge det oplyste, har der ikke været CPR-registrerede beboere på [adresse1], [by1] i de påklagede indkomstår.

Revisoren har efter erhvervelsen været i dialog med Naturstyrelsen, og vedrørende lovligheden af selskabets erhvervelse og efterfølgende udlejning af sommerhuset til helårsbeboelse. Naturstyrelsen har orienteret revisoren om, at forholdet sandsynligvis er i strid med planlovgivningen. Da forholdet hører under kommunalbestyrelsens kompetence har Naturstyrelsen foreslået revisoren at kontakte [by2] Kommune.

Repræsentanten oplyser, at klagerens forældre har et sommerhus beliggende tæt ved en af klagerens virksomheder, og at klageren har fri adgang til dette, hvilket han med jævne mellemrum benytter sig af. Repræsentanten oplyser, at klageren ikke havde undersøgt lovligheden af den påtænkte erhvervelse af [adresse1], [by1] inden selskabets erhvervelse af ejendommen.

Af den foreliggende dokumentation fremgår aflæsning af elforbrug som følger:

Af den foreliggende dokumentation fremgår aflæsning af vandforbrug som følger:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Til støtte herfor har SKAT anført:

Beskatning af værdi af fri sommerbolig til rådighed

”SKAT anser ikke sommerhuset for anskaffet med henblik på at blive stillet til rådighed foransatte i [virksomhed1] ApS’ datterselskaber. Den omstændighed, at [virksomhed1] ApS straks indleder udlejningsbestræbelser (og lykkes hermed), findes at medføre, at sommerhuset ej heller findes anskaffet med henblik på nedrivning. Derimod findes sommerhuset anskaffet med henblik på at tilgodese dine private formål. SKAT har noteret sig, at du på tidspunktet for indgåelsen af købsaftalen/slutsedlen havde bopæl på [adresse2], [by3], samt at [virksomhed2] ApS bliver drevet fra en adresse i[by1].

For hovedaktionærer m.v. skal værdien af sommerhuse, der stilles til rådighed af selskabet, behandles efter ligningslovens § 16, stk. 1. Værdiansættelsen foretages efter ligningslovens § 16, stk. 5. Det følger heraf, at hvis ikke sommerhuset er udlejet til andre eller stillet til rådighed for ansatte, beskattes hovedaktionæren af alle årets 52 uger med 1/2 % i ugerne 22-34 og ¼ %resten af ugerne. Det giver en samlet beskatning på 16,25 % årligt. Såfremt hovedaktionæren m.v. selv har betalt en leje i forbindelse med benyttelsen, skal denne betaling modregnes i værdien. Beregningsgrundlaget er udelukkende ejendomsværdien pr. 1. okt. i året før indkomståret. Arbejdsgiveren, dvs. [virksomhed1] ApS, har indberetningspligt, jf.Skattekontrolloven

§ 7 A.

Miljøministeriet har i 2010 udarbejdet ”Bekendtgørelse om oplysningspligt og sagsbehand- lingsregler m.v. for sager efter sommerhusloven”, se BEK nr. 317 af 15-03-2010. Naturstyrelsen (Miljøministeriet) har i 2011 udarbejdet et notat omkring sommerhuslovens regler om erhvervelse og udleje. Praksis for tilladelse til erhvervelse og udlejning efter sommerhusloven er nærmere beskrevet i dette notat. Det kan nævnes, at Naturstyrelsen som altovervejende hovedregel ikke giver tilladelse til erhvervsmæssig udlejning. Vedrørende ikke erhvervsmæssig udlejning, kan det nævnes, at Naturstyrelsen i visse tilfælde giver tilladelse, som beskrevet inotatet. Følgende fra ”Notatet” ses relevant vedrørende hovedaktionærer m.v.:(uddrag)

”Efter praksis gives der tilladelse til ikke-erhvervsmæssig udlejning eller udlån i følgende tilfælde:

Virksomheders udlån eller udlejning af ferieboliger til virksomhedens ansatte. Det er en forudsætning, at virksomheden har mindst 6 – 10 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere, og atudlejningen ikke sker til medarbejdere, der samtidig er indehavere, anpartshavere eller aktionærer i virksomheden, medmindre der er tale om underordnede aktieposter, f.eks. medarbejderaktier.”

SKAT fremsender gerne notatet pr. mail, hvis dette måtte ønskes.

Et selskab skal således søge om tilladelse til både at eje et sommerhus og til at udleje dette, hvad enten det er til 3. mand eller f.eks. til hovedaktionærenselv.

Når et selskab stiller et gode helt eller delvist vederlagsfrit til rådighed for dets aktionær m.v., skal der fikseres en lejeindtægt i selskabet, jf. LL § 2, medmindre godet kan anses for at være stillet til rådighed for aktionæren som led i et ansættelsesforhold. Skal der ikke fikseres en leje-indtægt, f.eks. fordi godet stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold, er det ud fra den betragtning, at der er tale om et personalegode på markedsvilkår (altså et led i den samlede lønpakke), hvor selskabet har fradragsret for udgifterne til personalegodet efter SL §6a.

SKAT anser din rådighed over sommerhuset for at være et led i etansættelsesforhold.

Modtager en aktionær m.v. løn fra selskabet, og stiller selskabet et gode til rådighed for aktionæren m.v., må godet som udgangspunkt anses for stillet til rådighed som led iansættelsesforholdet, medmindre værdien af godet tillagt aktionærens øvrige løn fra selskabet ikke kan rummes iarbejdsindsatsen.

Såfremt en aktionær m.v. ikke modtager løn fra selskabet, men er registreret som direktør for selskabet, anses aktionæren m.v. som ansat i selskabet.

Om rådighedsbegrebet skal bemærkes, at det afgørende for beskatning er, om aktionærenm.v. anses for at have rådighed over sommerboligen heleåret.

Begrebet "rådighed" er fortolket af Højesteret i SKM2005.219.HR. Højesteret tiltrådtelandsret- tens dom i SKM2004.153.VLR, hvor landsretten fastslog, at den skattepligtige værdi af et selskabs båd skulle opgøres ud fra rådigheden over båden og ikke kun af den faktiske benyttelse. Se også SKM2006.553.HR, hvor det fastslås, at reglen om, at det er rådigheden og ikke anvendelsen, der beskattes, er så klar, at der ikke efter forventningsprincippet kan støttes ret på en tidligere lovet beskatning, hvor beskatningen kun skulle omfatte anvendelsen. Afgørelsen vedrørte et indkomstår, hvor formodningsreglen om rådighed hele året endnu ikke var blevet indført.

Højesteret stadfæstede en landsretsdom, hvor en eneanpartshaver skulle beskattes af rådigheden over en sommerbolig, uanset at han og familien ikke havde brugt boligen privat. Se SKM2009.558.HR.

I rådighedsbegrebet tages der ikke hensyn til, at en sommerbolig ifølge planlovgivningensregler kun må anvendes i et begrænset omfang en vis del afåret.

Sommerhuset har været udlejet i perioden 1. januar 2008 – 31. august 2011. Herefter ses sommerhuset udelukkende at have været til din rådighed. Det er uden betydning, om du har anvendt det eller ikke. Det er også uden betydning, om dine private ønsker om at tilgodese et eller andet formål har gjort sommerhuset mindreanvendeligt.

Værdi af frit sommerhus findes at skulle opgøressåledes:

SKAT har i bemærkninger til repræsentantens henvendelse af 14. februar 2014 anført:

”SKAT skal i øvrigt henvise til SKM2013.417.BR., der drejer sig om, hvorvidt enhovedanpartshaver havde fået stillet et sommerhus til rådighed fra hans selskab. Selskabet havdekøbt sommerhuset med henblik på at nedrive det og opføre et helårshus, der efterfølgende skulle videresælges med profit. Projektet blev aldrig sat i værk, og selskabet havde i tre år ikke disponeret på anden vis over sommerhuset.

Landsskatteretten havde fundet, at sommerhuset havde været stillet til rådighed for hovedanpartshaveren, hvorfor han skulle beskattes af værdien heraf, jf. den dagældende ligningslov § 16 A, stk. 9. Landsskatteretten havde lagt vægt på, at selskabet ikke havde ejet andre ejendomme og ikke på anden vis havde disponeret over sommerhuset. Hermed skulle selskabet også lejefikseres.

Byretten fandt, at det efter den dagældende ligningslovens § 16 A, stk. 10, jf. § 16, stk. 5, ikke var en forudsætning for beskatning, at hovedanpartshaveren faktisk havde benyttet sommerhuset. Der skulle foretages en vurdering af sagens omstændigheder for at afgøre, hvorvidt som merhuset havde været stillet til rådighed for hovedanpartshaverens private brug. Det var i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at selskabet ejedeejendommen.

På baggrund af sagens konkrete omstændigheder fandt retten, at sommerhuset ikke havdeværet stillet til rådighed for hovedanpartshaverens private brug. Retten lagde vægt på, at sommerhuset var erhvervet med henblik på nedrivning og ikke med henblik på hovedanpartshaverens private brug, samt at erhvervelsen af sommerhuset var sket i selskabets interesse som investeringsobjekt. Dette var underbygget af, at sommerhuset var i meget dårlig stand, og at hovedanpartshaveren faktisk ikke havde gjort brug afsommerhuset.

Retten nedsatte herefter den skattepligtige indkomst for både hovedanpartshaveren og selskabet.

Afgørelsen findes ikke analogt at kunne anvendes af dig, idet det af dig beherskede selskab, [virksomhed1] ApS, ikke findes at have erhvervet ejendommen med henblik på nedrivning eller som et investeringsobjekt, hvilket i øvrigt strider med sommerhuslovens bestemmelser. Dette understøttes bl.a. af den omstændighed, at ejendommen, der er erhvervet den 21. november 2007, udlejes ved aftale af 23. januar 2008 med virkning allerede fra 1. januar 2008. SKAT skal i øvrigt bemærke, at vi ikke har kendskab til, i hvilket omfang der har foreligget en mundtlig aftale om udlejning af ejendommen allerede på tidspunktet for indgåelse af købeaftalen.

De af din repræsentant fremsatte bemærkninger er indgået i SKATs overvejelser, men disse har ikke givet SKAT grundlag for at ændre sit forslag til ansættelse af værdi af frisommerbolig, der såledesfastholdes.”

SKAT har i deres udtalelse til Skatteankestyrelsen bemærket følgende:

”Det er nu oplyst, at sommerhuset også var udlejet på det tidspunkt, hvor det af skatteyder 100 % beherskede selskab, [virksomhed1] ApS, erhverver sommerhusejendommen (ult. 2007), samt at erhvervelsen skete med henblik på renovering/nedrivning og som et investeringsprojekt. Anskaffelsessummen udgjorde 2.150.000 kr. (ejendomsvurd. 1.600.000 kr., heraf grund 865.800 kr.) Det er fortsat ukendt, hvad der er anført i skødet omkring erhvervelsesformålet.

Skatteyders profession er købmand, og han ses ikke tidligere at have beskæftiget sig med bygningsrenovering. De af skatteyder 100 % beherskede selskabers formål er at være holdingselskab for datterselskaber, der har til formål at drive handel herunder supermarked og anden efter direktionens skøn dermed beslægtet virksomhed

Det oplyses, at der ikke på det tidspunkt, hvor [virksomhed1] ApS erhverver sommerhuset, er udarbejdet en plan for sommerhusets fremtidige form, renovering eller nedrivning.

Vedr. det i klagen anførte om dialogen med Naturstyrelsen oplyser [virksomhed1] ApS’ repræsentant i mail af 7. okt. 2011 til Naturstyrelsen, at sommerhuset er udlejet til helårsbeboelse. Det er ukendt, om dialogen er startet af Naturstyrelsen eller af selskabet. Da udlejning til helårsbeboelse ikke omfattes af Sommerhusloven men af Planloven, afslutter Naturstyrelsen sin sagsbehandling. Da Planlovens § 40 administreres af kommunerne, anbefales selskabet at tage kontakt til [by2] Kommune, såfremt selskabet ikke allerede har en tilladelse til helårsbenyttelse af ejendommen. Selskabet ses ikke at have ansøgt om tilladelse til helårsbenyttelse af ejendommen. Lejeren ses ikke at have været tilmeldt sommerhusets adresse i folkeregisteret, hvorfor [by2] kommune ikke har haft lejlighed til at tage stilling til overholdelse af Planlovens bestemmelser.

Sommerhuset var udlejet for 3.000 kr. mdl. Lejekontrakten er løbende forlænget, og er af lejer bragt til ophør pr. 1. september 2011.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at sommerhuset har været til skatteyders rådighed i perioden efter, at udlejningen er ophørt. Når henses til den efter erhvervelsen manglende intensitet med henblik på at opfylde det påståede erhvervelsesformål samt den manglende rentabilitetsundersøgelse forud for eller i umiddelbar forbindelse med erhvervelsen, findes formålet med anskaffelsen af sommerhuset ikke udelukkende at have været investering med videresalg for øje, hvilket i øvrigt ligger uden for selskabets erhvervsmæssige formål.

For så vidt angår beskatning af frit sommerhus er det uden betydning, om rådigheden har været udnyttet, idet det alene er rådigheden, der beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 1, jf. § 16, stk. 5.”

SKAT har den 16. august 2016 indsendt erklæring uden nye bemærkninger vedrørende beskatning af værdi af fri sommerbolig til rådighed.

Beskatning af værdi af fri bil til rådighed

”Indkomståret2010:

Værdi af fri bil (Audi, A 6, 2,4 V6 Aut.) skal for 2010 og frem beregnes på grundlag af 75 %af nyvognsprisen og ikke på grundlag af anskaffelsessummen. Du har i indkomståret 2010 selvangivet 109.600 kr. Under hensyn til usikkerheden om den faktiske nyvognspris i 2006, ændrer SKAT ikke på den selvangivne værdi af fribil.

For perioden fra 1. september 2010 – 31. december 2010 skal du tillige beskattes af værdi affri bil, VW Tiguan. [virksomhed2] ApS’ anskaffelsessum, 268.750 kr., er vedSKATs opgørelse af værdi af fri bil forudsat at udgøre 75 % afnyvognsprisen.

Indkomståret2011:

Du skal i indkomståret 2011 beskattes af værdi af Audi’en til og med november. For 2011 er der selvangivet 109.596 kr. Der findes alene at skulle selvangives for 11 mdr., hvorforværdien af Audi’en til rådighed ansættes til 100.463kr.

Du skal i indkomståret 2011 tillige beskattes af værdien af VW Tiguan. Værdien er opgjortsåledes:

25 % af 268.750 kr.67.187

Miljøtillæg 20113.140

Fri bil (VW Tiguan) i 201170.327

Indkomståret2012:

Du skal i indkomståret 2012 beskattes af værdien af VW Tiguan. Værdien er opgjortsåledes:

25 % af 268.750 kr.67.187

Miljøtillæg 20123.290

Fri bil i 201270.477

For nye biler og biler, som på anskaffelsestidspunktet er højst tre år gamle, sættes værdientil nyvognsprisen. Det gælder kun i det indkomstår, hvor bilen er indregistreret første gang og de to efterfølgende år. Efter 3 år (fra 2013 dog 36 måneder) nedsættes værdien til 75 %, dog minimum 160.000 kr. For brugte biler, der er anskaffet mere end tre år efter førsteindregistrering, anvendes købsprisen som grundlag for beregningen, dog som minimum 160.000kr.

Hvis bilen er højst 300.000 kr. værd, skal der betales skat af 25 % af værdien plus et miljøtillæg. Hvis bilen er mere end 300.000 kr. værd, så skal der betales skat af 25 % af deførste

300.000 kr. og 20 % af resten plus et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgifteksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg (fra 1. januar 2013 med tillæg af 50 %).

Har der kun været fri bil en del af året, beskattes kun af et forholdsmæssigt beløb svarende til det antal måneder, bilen har været til rådighed. Der rundes op til helemåneder.

Overdragelse af VW Tiguan til og fra [virksomhed3] ApS medfører ikke, at der skal ske beskatning på grundlag af den lavere overdragelsessum. En bil skal anses foranskaffet på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren første gang erhverver den pågældende bil. Når der er tale om beskatning efter LL § 16, stk. 4, lægger SKAT som udgangspunkt ikke vægt på, at der sker koncerninterne overdragelser og overdragelser mellem interesseforbundne parter, der ikke er begrundet i en rent forretningsmæssig disposition. Anskaffelsestidspunktet bliver derfor ikke påvirket af koncerninterne overdragelser kombineret med tilbagekøb eller lejeaftaler, derreelt ikke medfører ændringer i arbejdsgiverens rådighed overbilen.

Se SKM2003.589.LR, hvor et selskab påtænkte at overdrage en mere end 3 år gammel bil til et af de to holdingselskaber, som ejede henholdsvis 40 % og 60 % af selskabet. Bilen, der var stillet til rådighed for selskabets direktør, skulle herefter leases tilbage til selskabet. Spørgsmålet var, om markedsværdien på overdragelsestidspunktet kunne anvendes ved fastsættelsen af værdi af fri bil for direktøren. Ligningsrådet svarede, at bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, efter sit formål skal anvendes således, at en bil skal anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren første gang erhvervede eller leasede den pågældende bil. Bilen, der oprindeligt var anskaffet af det ene holdingselskab, var overdraget til selskabet ved skattefri tilførsel af aktiver pr. 1. januar 2001.

Hvis direktøren fik stillet bilen til rådighed som led i en ansættelsesaftale med dette holdingselskab, skulle værdi af fri bil fastsættes på grundlag af holdingselskabetsoprindelige anskaffelsestidspunkt i august 2000.”

SKAT har i bemærkninger til repræsentantens henvendelse af 14. februar 2014 anført:

”Jeg er ikke enig i dit forslag til løsning. Nedennævnte betragtninger henviser til depunkter, som du har anført vedr. fribil

Audi’en har ifølge dine oplysninger gennemsnitligt kørt 52.000 km årligt. Tiguan’enhar gennemsnitligt kørt 36.500 kmårligt.

Din klient har indtil 1. juni 2010 haft bopæl på [adresse2], [by4]. Afstanden mellem denne bopæl og forretningen i [by1] har været ca. 68 km hver vej. Køres der i 220 dage årligt, udgør den årlige kørsel 29.920km.

I perioden 1. juni 2010 - 31. maj 2011 har din klient haft bopæl på [adresse3], [by5]. Afstanden mellem bopælen og forretningen i [by1] har været ca. 84 km hver vej. Køres der i 220 dage årligt, udgør den årlige kørsel 36.960km.

Fra 31. maj 2011 – 1. marts 2013 har din klient haft bopæl på [adresse4], [by4]. Afstanden mellem bopælen og forretning i [by1] har været ca. 65 km hver vej. Køres deri 220 dage årligt, udgør den årlige kørsel 28.600km.

Det foreligger ikke oplyst, om der har været ført et kørselsregnskab. Hvis dette er tilfældet, skal vi bede om at få dette fremsendt tillige med dokumentation for brændstofpåfyldninger i den periode, hvor der har været 2 biler til rådighed.

Såfremt I fortsat er uenige i mit forslag, skal jeg bede om at modtage jeres indsigelse inden 1. marts d.å.”

SKAT har ikke efterfølgende modtaget bemærkninger fra dig eller kørselsregnskaber / dokumentation for brændstofpåfyldninger.

Kørsel mellem hjem / arbejde (forudsætning: 220 arbejdsdage årligt) kan opgøres således:

Indkomståret 2010:

1. januar – 31. maj5/12 af 29.920 km12.467 km

1. juni – 31. december7/12 af 36.960 km21.560 km34.027 km

Der har været mulighed for at råde over både Audi’en (hele året) og VW Tiguan’en (fra 30. august).

Du anses skattepligtig af værdi af rådighed over begge biler. Værdien er opgjort således:

Værdi af Audi (= selvangivet)109.600 kr.

Ansat værdi af VW Tiguan (4/12 af 70.074 kr.) 23.358 kr.

Værdi af fri bil i alt132.958 kr.

Indkomståret 2011

1. januar – 31. maj 5/12 af 36.960 km15.400 km

1. juni – 31. december7/12 af 28.600 km16.683 km32.083 km

Der har været mulighed for at råde over både Audi’en (til 28. november) og VW Tiguan’en (hele året).

Du anses skattepligtig af værdi af rådighed over begge biler. Værdien er opgjort således:

Ansat værdi af Audi (11/12 af 109.600)100.463 kr.

Ansat værdi af VW Tiguan (jf. ovenfor) 70.327 kr.

I alt170.790 kr.

Indkomståret 2012

1. januar – 31. december28.600 km

Der har alene været rådighed over VW Tiguan’en.

Du anses skattepligtig af værdi af rådighed over bilen.

Værdien er (jf. ovenfor) ansat til70.477 kr.

SKAT skal i øvrigt henvise til SKM 2013.676.BR, hvori en hovedaktionær skulle beskattes af fri bil - vedrørende tre biler - også i vinterperioden. Der påhvilede ham en skærpet bevisbyrde, der ikke var løftet, dels ved at nøglerne til garagen (hvori bilerne stod) lå i firmaets bankboks, som vedkommende havde adgang til, dels ved at bilerne var omfattet af en stilstandsforsikring. Nummerpladerne blev ikke afmonteret, bilerne blev ikke afregistreret, og der var ikke indgået aftale om, at bilerne ikke måtte benyttes i den pågældende periode.

De af din repræsentant fremsatte bemærkninger er indgået i SKATs overvejelser, men disse har ikke givet SKAT grundlag for at ændre sit forslag til ansættelse af værdi af fri bil, der således fastholdes.”

SKAT har i deres udtalelse til Skatteankestyrelsen bemærket følgende:

”Angående beskatning af værdi af fri bil (VW Tiguan) har SKAT ikke bemærkninger udover de i afgørelsen anførte, idet der ikke ses at være kommet nye oplysninger. SKAT skal dog bemærke, at selvangivet værdi af fri bil (Tiguan’en) ses opgjort på grundlag af anskaffelsessummen ved gen-erhverhvelsen fra søsterselskabet (den koncerninterne overdragelse) den ult. 2011 og ikke den oprindelige anskaffelsessum.”

SKAT har den 16. august 2016 indsendt erklæring uden nye bemærkninger vedrørende beskatning af værdi af fri bil til rådighed.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri bolig og, at værdi af fri bil (VW Tiguan) for indkomståret 2010 skal ansættes til 0 kr. og for 2011 til 5.861 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:

Beskatning af værdi af fri sommerbolig til rådighed

”[virksomhed1] ApS erhvervede den 21. november 2007 et sommerhusbeliggende [adresse1] i [by1] med overtagelse pr. 1. januar 2008.

Sommerhuset blev købt med henblik på renovering som etinvesteringsprojekt.

[person1] havde/har således i forvejen rådighed over et sommerhus i området. Hans forældre bor i Jylland, og da han i 2000 erhvervede [virksomhed2], købte de et sommerhus i [by1] med det formål at have mulighed for at komne tættere på familien på Sjælland. Beliggenheden i [by1] blev valgt for at sikre at [person1] havde et sted tæt på supermarkedet og også for at gøre løbende tilsyn og vedligeholdelse lettere. Det er således [person1] der har haft og har det løbende tilsyn med forældrenes sommerhus, som ikke er udlejet og lign., ligesom det er ham der tager sig af den løbende vedligeholdelse hvilket også betyder at han anvender forældrenes sommerhusmeget.

Det sommerhus som [virksomhed1] ApS erhvervede i 2007 var udlejet på helårsbasis på tidspunktet for overtagelsen. Da der ikke var lavet en endelig plan for sommerhusets fremtidig form, renovering eller nedrivning, blev der indgået en lejekontrakt med den hidtidige lejer der løb i yderligere ét år, som den tidsramme man arbejdede ud fra i forhold til den påtænkte renovering afejendommen.

I samme år, dvs. 2008, påbegyndte man en større og nødvendig udbygning og total renovering af butikken i [by1], som blev afsluttet i oktober 2008. En ombygning som blev langt mere omfattende end oprindeligt planlagt. Da finanskrisen samtidig ramte rimeligt hårdt måtte der tænkes i andre baner i forhold til den påtænkte renovering af sommerhuset på [adresse1]. Ombygningsplanerne blev sat i bero og man valgte at forlænge lejeperioden med lejer med henblik på trods alt at få em lejeindtægt ind på sommerhuset, til dækning af omkostninger, fremfor at det bare skulle stå tomt og ubenyttethen.

Den indgåede lejekontrakt er en standardkontrakt/standard formular men afslutningsvist, under fravigelser, er det anført, at der ikke i lejeperioden vil være nogen former for vedligeholdelse da ejendommen står til total renovering eller nedrivning efter endt udløb aflejeperioden.

Sommerhusets stand var også årsagen til at lejer endte med at opsige lejekontrakten. Lejer opsagde lejemålet pr. 1. september 2011. Huset var da i en særdeles dårlig forfatning,idet det ikke var isoleret, taget var utæt og vinduerne var dårlige ogutidssvarende.

Iflg. det oplyste har der ikke i perioden 1. september 2011 og frem til i dag ikke været noget vandforbrug eller noget forbrug af EL, hvilket også er dokumenteret i form af bilag fra [virksomhed4] og [virksomhed5], som er vedlagtklagen.

Sommerhuset er efterfølgende blevet tømt og henstår totalt ubeboet på grund af den kritisable stand. Sommerhuset blev samtidig sat til salg idet det de aktuelle markedsforhold tilsagde at det ville blive yderst vanskeligt at få en yderligere investeringhjem.

[person1]varpåkøbstidspunktetikkebekendtmedreglerneisommerhusloven,herunderdetforholdatselskaberikkemåejesommerhuseiDanmark,medmindredebrugessompersonalesommerhuse.RevisorharefterfølgendehaftendialogmedNaturstyrelsenherom.

KlagentilSkatteankestyrelsenangår-somførstepunkt–spørgsmåletomhvorvidt[person1] anses at have råderet oversommerhuset.”

”SomanførtovenforharrevisorværetidialogmedNaturstyrelsenomdetforholdat [virksomhed1] ApS erhvervelse og anvendelse af sommerhuset er i strid medsommerhusloven.

IskattemæssighenseendeogirelationtilreglerneiLigningslovens§16,stk.5synesdetteforholdumiddelbartikkeatværerelevant.HvisdetvartilfældetvilledersletikkekunneforetagesbeskatningaffrisommerboligefterLigningslovens§16,stk.5,idetdenanvendelses-ogråderetsbetragtningsomliggeribeskatningeneristridmedreglerneisommerhusloven.

HvadderermererelevanteratNaturstyrelsenoverforrevisorharanerkendtatsommerhusetblev erhvervet som investeringsobjekt ogat den stedfundneudlejningalenehavdetil formål at minimere de samlede omkostninger påsommerhuset.

DetkanundrenårSKATisinafgørelseanfører”atsommerhusetfindesanskaffetmed henblik på at tilgodese [person1] private formål” og ikke med henblik på nedrivning, renovering eller som investeringsobjekt. Særligt kan det undre at man begrunder det med at strider imod reglerne i sommerhusloven, i forbindelse med en omtale af en Byretsdom af 18. juni2013.

Faktum er:

I det konkrete tilfælde er der ligeledes tale om et sommerhus som er erhvervet med henblik på nedrivning og som investeringsobjekt og der er tale om et sommerhus som hovedanpartshaveren ikke har anvendt ligesom der er tale om et sommerhus i meget dårlig og faldefærdigstand.

Byrettenudtalteisindomat”derskalforetagesenkonkretvurderingafsagensomstændighederforatafgøre,hvorvidtsommerboligenharværetstillettilrådighedforhovedaktionærensprivatebrug,ogdeteridenforbindelseikkeisigselvtilstrækkeligt,atselskabet ejerejendommen”.

ManhenvistehertilendomfraHøjesteret,SKM2009.558.EndomhvorHøjesteretiøvrigtstadfæstedetidligereinstansersafgørelseomatdenpågældendehotellejlighedmåtteansesforat værestillet til rådighed forhovedanpartshaver.

EftervoresopfattelsekanSKATsafgørelsetolkessådan,atmaneneogaleneanser[person1]forathavehaftråderetoversommerhusetfordimanfinderatsommerhuseteranskaffet med henblik påat tilgodese[person1] privateformål ogikkemed henblik pånedrivning.

SKATsyntessåledesatanerkendeessenseniovennævnteByretsdomeratderikkeergrundlagforenrådighedsbetragtningogbeskatningiensituationhvoretsommerhuserhverves med henblik pårenoveringellernedrivningsom investeringsprojekt.

Som begrundelse for synspunktet om at sommerhuset skulle være anskaffet med henblik på at tilgodese [person1]s private formål anfører SKAT at sommerhuset ved købetudlejes allerede fra 1.1.2008.

Faktum er imidlertid at sommerhuset rent faktisk var udlejet på købstidspunktet. Der erikke taleomat[virksomhed1]ApSpositivtharsøgtefterenlejer,ellerharforhandletnyelejevilkårmeddennem.v.Selskabeterhvervedeetsommerhussomvarudlejetpåsåvelkøbs-somovertagelsestidspunktet.Determuligtatmankunneopsigedenneiforbindelsemedovertagelsenmendetvarikkepåtaledaopsigelighedenpå1år,somanførtovenfor,passedegodt med den tidsrammeman arbejdedemed i forhold til den påtænkterenovering.

SKATseshverkenisinafgørelseelleriforbindelsemedsagsbehandlingeniøvrigtathavefremlagtandenargumentationellerdokumentationforsitsynspunktomatformåletmedselskabetserhvervelseafsommerhusetskulleværeattilgodese[person1]sprivateformål.

SKATseshellerikkeathavepåvistogdokumenteretsitsynspunktomatByretsdommenikkefindes at kunneanvendes analogt i den konkretesag.

Dettesynesumiddelbartogsåvanskeligt.IdensagsomByrettenbehandlede,kunnederfremlægges dokumentation for

Om vedtægtsbestemmelsen udtalte Byretten at situationen adskilte sig væsentligt fra en række tidligere afgørelser omhandlende tilfælde, hvor selskaber - uden sammenhæng med selskabets formål og virksomhed i øvrigt – havde erhvervet sommerboliger somudlejes.

I den konkrete situation kan der fremlægges dokumentationfor

likviditet.

forældrenessommerhusogsåledesikkekanansesathavehaftmotivtilatopnåråderetoveryderligereetsommerhus(hvorstandeniøvrigtikkemuliggøregentliganvendelsetil ferie-ogfritidsformål).

Dervederdereftervoresopfattelsetaleom en situation som erfuldstændigsammenligneligmeddeforholdsomgjordesiggældendeidensagsomByrettenbehandlede.Ibeggesituationervarderiøvrigttaleomsommerhusehvordenrenovering/ombygningsomvarformåletmederhvervelsenikkeblevtilnogetfordiforholdeneændredesig,hvilketsåudmøntedesigi udlejnings-ogsalgsbestræbelsermed henblik påat minimeretabet.

Hvorvidtdeternoglesomforholdsomblevundersøgtiforbindelsedensagsomblevafgjortved Byretten vides ikke,men i den konkretesagindgårderyderligeredeaspekter

Det gøres på den baggrund gældende at der ikke er grundlag for at fastholde denforetagne beskatning af fri sommerbolig og at denne børophæves.”

Repræsentanten har i supplerende bemærkninger til SKATs udtalelse anført:

”Vedtægterne for [virksomhed1] ApS udelukker ikke at selskabet kaninvestere sine midler i eksempelvis fast ejendom som en del af sitformål.

På tidspunktet for købet af sommerhuset havde datterselskabet afviklet al gæld vedrørende købet af [virksomhed2] tilbage i 2001 og der var derved overskydende likviditet, som ønskedes anbragt med henblik på at give en bedre forrentning end hvis midlerne blot stod på en indlånskonto. Som lokalkendt i [by1] og omegn vurderede [person1] at der ved en gennemgribende istandsættelse og renovering af sommerhuset ville kunne opnås enfortjeneste.

SKAT kan efter vores opfattelse ikke se bort fra den omtalte Byretsdom SKM 2013, 417, da det var præcist de samme forhold som gjorde sig gældendeder.

SKAT anfører ganske rigtigt i sin udtalelse, at det er uden betydning for beskatningen om rådigheden – dvs. en råderet – har været anvendt eller ej. Forudsætningen er imidlertid at aktionæren har en reel råderet over ejendommen. Dette var ikke tilfældet i ovennævnte Byretsdom og det er heller ikke tilfældet i den konkretesituation.

SKAT har således ikke afkræftet at herværende situation er fuldstændig analog til ovennævnte Byretsdom, hvor man netop ikke anså aktionæren for at have råderet over ejendommen som følge af den dårligestand.

I nærværende sag underbygges den manglende råderet over ejendommen, af at ejendommen slet ikke har været anvendt i perioden efter lejeforholdets ophør., Dette er dokumenteret ved at der hverken har været noget vand- eller elforbrug i perioden hvorfor det må lægges til grund at [person1] hverken har, eller rent faktisk har haft mulighed for at anvendeejendommen.

Det kan til orientering oplyses at det nu er lykkedes at sælge sommerhuset, efter at dette har væretudbudttilsalgviaejendomsmæglergennemlængeretid.Faktiskhelttilbagetildet tidspunkthvormankonstateredeatderikkevarbasisfordenplanlagterenoveringog istandsættelse. Præcist som det også gjorde sig gældende i sagen forByretten.

At selskabet nu har solgt ejendommen underbygger efter vores opfattelse at formålet med erhvervelsen ikke var at tilvejebringe en privat råderet for [person1]. Havde det været tilfældet ville man næppe have udbudt ejendommen tilsalg.

En omstændighed som, ikke ud fra det oplyste, gjorde sig gældende i sagen for Byretten er at [person1] havde (og fortsat har) råderet over et andet sommerhus i området i form af forældrenes sommerhus. I den konkrete situation kan der således ikke, ved selskabets erhvervelse af sommerhuset, påpeges noget behov eller motiv for at sommer huset skulle være erhvervet med henblik på med henblik på at tilgodese [person1] private formål, som det er anført i SKATs afgørelse. Dette forhold underbygger tillige med det forhold at sommerhuset nu er solgt, at erhvervelsen af sommerhuset alene skete i selskabets interesse som et investeringsprojekt, præcist som det også gjorde sig gældende iByretsdommen.

VistillerosheltoverordnetuforståendeoverforatSKATheltharundladtatkommentere denne dom i sin udtalelse tilSkatteankestyrelsen.”

Repræsentanten har i bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse anført følgende:

”Skatteankestyrelsen har i sin sagsfremstilling henvist til en række afgørelser og domme men efter vores opfattelse tolker man dem forkert:

SKM 2009, 558

Skatteankestyrelsen anfører om denne dom fra Højesterets at selskabets ejerskab af en ejendom ikke er tilstrækkeligt til at statuere beskatning af hovedaktionæren, medmindre ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedaktionærens private benyttelse. Dvs. at der henses til råderetten fremfor den faktiske anvendelse.

Dette var også hvad et flertal af Landsrettens dommere udtalte, og det som blev stadfæstet af Højesteret.

Dommenes udfald var imidlertid en følge af at selskabet, som ejede hotelejerlejligheden havde en forbeholdt ret til selv at benytte ferielejligheden i et nærmere beskrevet omfang.

Da sagsøger som eneanpartshaver måtte sidestilles med selskabet, og der ikke var andre i selskabet der kunne udnytte denne ret til eget brug var der derved påvist en råderet for eneanpartshaveren og grundlag for beskatning.

SKM 2009, 459 og SKM 2013, 417

Skatteankestyrelsen anfører herom at der ikke blev statueret beskatning af aktionæren da sommerhusene var et led i selskabernes drift.

I det ene tilfælde (SKM 2009, 459) var der tale om et selskab som ejede tre sommerhuse, hvoraf de to if. det oplyste ikke egnede sig til udlejning om vinteren på grund af manglende isolering.

Udover det af Skatteankestyrelsen anførte lagde Landsskatteretten afgørende vægt på at sommerhusene lå i meget kort afstand til klagerens bolig.

I den konkrete situation er der tale om et sommerhus som slet ikke egnede sig til udlejning overhovedet på grund af husets stand og samtidig havde [person1] fuld råderet over forældrenes sommerhus som lå lige i nærheden.

I det andet tilfælde (SKM 2013, 417) lagde Byretten vægt på at sommerhuset var erhvervet med henblik på nedrivning og ikke med henblik på hovedanpartshaverens private brug, samt at erhvervelsen af sommerhuset var sket i som investeringsobjekt. Dette var underbygget af at sommerhuset var i meget dårlig stand, og at hovedanpartshaveren faktisk ikke havde gjort brug af sommerhuset.

I den konkrete situation var der også tale om et investeringsobjekt hvor tanken var at nedrive det hvilket dog ikke blev til noget, præcist som det var tilfældet i dommen fra Byretten. At [person1] ikke har gjort brug af sommerhuset er dokumenteret, idet der ikke har været noget elforbrug, efter lejers fraflytning.

SKM 2011, 262

Dommen var, som det også anføres af Skatteankestyrelsen en følge af at hovedanpartshaveren, der blev sidestillet med selskabet, ligesom i SKM 2009, 558, havde ret til at benytte sommerhuset i et nærmere beskrevet omfang.

Det man kan sige om ovenstående afgørelser og domme er, at der er gennemført beskatning i de situationer hvor pågældende selskab, og dermed hovedanpartshaveren, havde en råderet over ejendommen, hvad enten der var tale om kontraktmæssig råderet i forhold til et udlejningsbureau eller manglende udlejning. I de nævnte tilfælde var der tale om en råderet som forelå på købstidspunktet hvorved man også har anset til at dette var en af årsagerne til at selskabet valgte at købe ejendommene.

Derimod er der ikke gennemført beskatning i de situationer hvor en ejendom er blevet erhvervet som investeringsobjekt med henblik på renovering eller nedrivning og hvor de faktiske forhold tilsiger at hovedaktionæren rent faktisk ikke har anvendt ejendommen eller haft incitament til det ud fra de faktiske forhold.

Dvs. her har man ikke anset at der forelå en egentlig råderet til, hvad der kan kaldes, en ejendom i en rimelig stand.

I den konkrete situation opnåede selskabet, og dermed [person1] ikke en råderet ved selskabets køb af sommerhuset, idet det var udlejet på købstidspunktet og det var heller ikke formålet med købet, hvilket underbygges af

Vi fastholder således at der ikke er grundlag for beskatning af fri sommerbolig.

Afsluttende bemærkninger

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling fokuserer overordnet på hvorvidt [person1] har haft en ”formel råderet” over hhv. varebilen og sommerhuset. Man anfægter således ikke at det er godtgjort han ikke har anvendt formuegoderne privat.

Vurderet ud fra Skatteankestyrelsens sagsfremstilling burde Ligningslovens § 16, stk. 1 være formuleret som, at der kan gennemføres beskatning af en hovedaktionær i alle tilfælde hvor et selskab ejer fast ejendom eller en bil (bortset fra gulpladebiler), og disse ikke er udlejet fuldt ud i hele ejerperioden.

Ligningslovens § 16 foreskriver imidlertid, at der – kun - skal ske beskatning når der foreligger en hel eller delvis benyttelse af selskabets formuegode, ligesom bestemmelserne i

§ 16, stk. 4-9 omhandler formuegoder der rent faktisk stilles til rådighed for den skattepligtige.

Forudsætningen for at man fra SKAT eller Skatteankestyrelsens side kan anse et formuegode for stillet til rådighed for en hovedaktionær er først og fremmest tilstede i det øjeblik hvor det kan konstateres at formuegodet har været anvendt privat af hovedaktionæren, men det kan også være tilfældet hvis hovedaktionæren har haft et egentligt incitament til at benytte eller at ville benytte formuegodet privat.

I en situation som her hvor det er godtgjort at selskabets formuegoder ikke har været anvendt privat og hvor der heller ikke har været noget incitament til at anvende formuegoderne privat, som følge af råderet over andre formuegoder, som egner sig bedre til privat anvendelse er der efter vores opfattelse ikke grundlag for den beskatning der er foretaget.”

Beskatning af værdi af fri bil til rådighed

”[person1] havde fri bil stillet til rådighed fra [virksomhed2] ApS i form afen Audio, A6, reg.nr. [reg.nr.2] frem til den 28. november 2011 hvor bilen blev solgt. Bilen som første gang er registreret den 24. oktober 2006 blev anskaffet af selskabet den 7. november 2007 med henblik på anvendelsen som fribil.

Den 30. august 2010 købte [virksomhed2] ApS en VW Tiguan, reg.nr. [reg.nr.1]. Bilen var ved købet indregistreret til blandet kørsel og man fik den ikke efterfølgende registreret til ren varekørsel, desuagtet at bilen alene har været anvendt i virksomhederne. Den 1. januar 2012 solgte [virksomhed2] ApS bilen til [virksomhed3] ApS og købte den efterfølgende tilbage den 31. maj2013.

Klagen til Skatteankestyrelsen angår spørgsmålet om beskatning af værdi fri bilvedrørende sidstnævnte bil, jf.nedenfor.”

”Vi stiller os uforstående over for SKATs bemærkninger om at formålet medden koncerninterneoverdragelseafVWTiguanskullehaveværetatopnåetnytlavereberegningsgrundlag forbeskatning affri bil.

Derevisorervirådgiver,herunderselskabernesrevisor[virksomhed6]A/Si[by6],kendergodtreglerneforbeskatningafværdiaffribil,herunderdensærligepraksisvedrørendekoncerninterneoverdragelserafbiler(bortsetfraoverdragelser,derskersomenintegreret del afen virksomhedsoverdragelse, omstruktureringog lign.).

Hvis revisor havde ment at der skulle beskatning af værdi af fri bil for indkomstårene 2010 og 2001 havde det også været nævnt i et revisionsprotokollat over for virksomhedensledelse.

Dette var og er imidlertid ikketilfældet.”

”Den omtalte VW Tiguan blev anskaffet af [virksomhed2] ApS i 2010umiddelbart efter købet af [virksomhed3]. Tidligere ejer af supermarkedet havde 2 varebiler som blev anvendt i driften af supermarkedet. Disse ønskede man ikke at overtage da de var meget dyre, ligesom man ønskede at vurdere behovet, herunder hvilken størrelse bil der var behovfor.

Detvistesighurtigtatsupermarkedeti[by6]havdeendelvareudbringningligesomdervarendelflytningafvarermellemforretningerne.Ligeledeshavdebutikschefeni[by6]endelkørseltilogfraforretningenvedrørendealarmer,hvorhanogsåanvendteTiguanen fordihan ikkealtid havdemulighedforatanvendeprivat bil.

Da[virksomhed2]ApSiforvejenhavdeenvarebilogTiguanenprimærtblevanvendtirelationtil[by6]Supermarkedfremfor[...],hvor[person1]ikkehavdesindagligegang,fandtmandetmestnærliggendeatoverdrageTiguanentil [virksomhed3] ApS.”

”Viharindhentetoplysningerneombilerneskilometerstandviasynsrapporter,købs-og salgskontrakter samt fra bilag vedrørende de foretagnereparationer Audienhavdevedkøbeti2007kørt20.000km.ogvedsalgetden28.11.2011havdedenkørt 228.000km.Derersåledeskørt208.000km.ide4århvor[virksomhed2]ApSejedebilenog[person1]havdedentilrådighedsomfribil.Denforetagnekørselsvarertil at derårligterkørt mereend 50.000 km. i bilen.

Denårligehjem-arbejdekørselharif.SKATsopgørelserliggetiniveauet28.000-36.960km.pr.år.Dervedkandetkonkluderesat[person1]harkørtca.14-22.000km.privatudoveralmindelighjem-arbejdekørsel.

Hvisenpersonharkørtmereend50.000km.ienbilietår,hvorafdeca.18.000km.erandenprivatkørseludoversædvanlighjem-arbejdekørsel,ogdenneiøvrigtharenarbejdsugepåbetydeligtmereend37timermåmanrejsespørgsmålet:Hvornårskullevedkommendehavehafttidsmæssig mulighedfor(og behovfor)atforetageyderligere– privat – kørsel i andrebiler.

Deterjf.nedenståendevoresklareopfattelseatdetfaktiskekørselsmønsteriVWTiguanenviseratderikkeerkørtprivatidennebilførden1.12.2011hvordenovergårtilprivatanvendelsefor[person1].

Det fremgår af foreliggende oplysninger om VW Tiguansens kilometerstand at bileni perioden fra den 30.8.2010 – 30.5.2013 har kørt ca. 100.000km.

Da bilen har tjent til fri bil for [person1] fra og med december 2011, hvor han boedei [by4],erderjf.SKATsopgørelsekørt28.600helårligtmellemhjemogarbejdspladsellerhvaddersvarertil42.900km.forperiodenfraden1.december2011(18måneder).Iogmedat[person1]årligtkørteca.50.000km.iAudienerdetnæppeurealistiskatdensamledeprivatekørseliTiguanenforperioden1.12.2011–1.5.2013(18måneder)harudgjortca. 75.000 km.

Dabilenkunharkørt100.000km.iperiodenfraden30.8.2010ogde75.000km.herafsåledeskanhenføressomatværeprivatkørselfor[person1]iperiodenfraden1.12.2011,kanøvrig kørselibilen,herundererhvervsmæssig kørsel,opgørestil25.000 km.set overen periodepå2årog9 måneder, ellerhvad dersvarertil ca. 9.000pr. år.

Et kørselsomfangsom først ogfremmest ikkegivergrundlagforat antageat bilen harværetanvendtaf[person1]tilhjem-arbejdekørsel.Nårdettagesibetragtningatbilenharværetanvendttilvareudbringning,tilandenvarekørseliforretningernesamtharværetanvendtafbutikschefengiverdetbeskednekørselsomfangeftervoresopfattelseikkegrundlag foratantageat bilen harværet anvendt privat af[person1] overhovedet.

HerudoverharTiguanenif.detoplystealtidståetparkereti[by6],hvor[person1]havdesindagligearbejdsdagi[...].DettetilsigereftervoresopfattelseatdetmåansesgodtgjortatTiguanenikkeharståettilrådighedforellerhartjenttilprivatanvendelsefor[person1]førden1.december2011frahvilkendatodentjenersom firmabil for [person1] som afløsning for den solgteAudi.”

Repræsentanten har i bemærkninger til SKATs udtalelse anført:

”Vi stiller os ligeledes uforstående overfor SKATs bemærkninger om at der ikke ses atvære fremkommet nye oplysninger vedrørendebilerne.

I den indsendte klage til Skatteankestyrelsen har vi, via en opgørelse af den samlede kørsel i bilerne. påvist at [person1] kørte mere end 50.000 km. årligt i den Audi som han havde til rådighed som fri bil frem til salget i november 2011. Han havde således hverken behov eller tidsmæssig mulighed for at foretage yderligereprivatkørsel.

Samtidig er det påpeget at Tiguanen if. det oplyste altid har stået parkeret i [by6], hvor [person1] havde sin daglige arbejdsdag i[by1]

Disse forhold indgår ikke i SKATs afgørelse og det grundlag som SKAT har truffet sin afgørelse på, men vi forventer naturligvis at disse nye oplysninger inddragesi

Skatteankestyrelsens behandling afklagen.”

Repræsentanten har i bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse anført følgende:

”Vi stiller os uforstående overfor Skatteankestyrelsens begrundelse for at stadfæste SKATs afgørelse vedrørende fri bil beskatning.

Indledningsvist anfører Skatteankestyrelsen at det som udgangspunkt påhviler SKAT at løfte bevisbyrden for at selskabet har stillet bilen til rådighed for klagerens private brug når hovedaktionæren og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden og bilen ikke har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl.

I og med at varebilen – en WW Tiguan - fast har været parkeret ved selskabets ene supermarked i [by6], som det også fremgår af sagsfremstillingen, burde klagebehandlingen derfor tage afsæt i, hvorvidt SKAT kan anses at have løftet bevisbyrden for at bilen er stillet, og har været, til rådighed for [person1] privat.

I stedet konstaterer man blot at der ikke er ført kørebog eller udarbejdet frasigelseserklæring.

I det konkrete tilfælde ville en kørebog og en frasigelseserklæring alene have til formål at godtgøre at der ikke er kørt privat i varebilen. Noget som ville være relevant såfremt det var den skattepligtige der havde bevisbyrden for, at varebilen ikke havde været til rådighed for, og anvendt til, den skattepligtiges private benyttelse.

Skatteankestyrelsen ses ikke på nogen måde at have anfægtet at [person1]s private kørselsbehov er dækket ind via den firmabil han rådede over i perioden.

Skatteankestyrelsen ses heller ikke at have anfægtet det forhold at varebilen rent faktisk var parkeret i [by6]. Det henstår her uimodsagt at selskabets varebil udelukkende har været anvendt til varekørsel og kørsel i mellem supermarkederne, samt anvendelse af ansatte

i [virksomhed3] i forbindelse med alarmudkald, nedbrud af køleanlæg m.v.

Skatteankenævnet anfører imidlertid at når [person1] har anerkendt at have haft varebilen til rådighed fra og med december 2011, og den sædvanlige placering i [by6] ikke har afskåret ham fra at råde over bilen fremadrettet, så kan det heller ikke have været en rådighedshindring i de øvrige – tidligere - indkomstår.

På den baggrund anser Skatteankestyrelsen ikke at [person1] har været effektivt afskåret fra at råde over selskabets varebil for 2010, 2011 og 2012.

Et ganske relevant synspunkt som man måske kunne følge, hvis det havde forholdt sig som det ofte gør vedrørende ovenstående praksis som pålægger SKAT bevisbyrden for privat råderet, hvor hovedaktionæren typisk ofte vil have sin daglige gang på den adresse hvor bilen er parkeret.

Dette var imidlertid ikke tilfældet her

Fra december 2011, hvor Audien blev solgt, måtte man indrette sig efter forholdene. Det betød at [person1], udover at måtte omlægge sine arbejdsforhold, også måtte påtage sig en række forpligtelser vedrørende alarmudkald m.v. overfor butikschefen i [by6] når denne ikke havde sin private bil til rådighed.

Ligeledes måtte man tænke mere i logistik, hvor den varebil som stod i [by1] blev brugt mere i begge supermarkeders varekørsel m.v.

Der blev imidlertid leveret varer ud til kunder fra begge supermarkeder, hvorved der var et dagligt kørselsbehov begge steder og da [virksomhed2] samtidig ”fyldte mest” omsætningsmæssigt og behovsmæssigt, kunne man ikke blot som en permanent ordning bytte de to varebiler ud med hinanden.

Det nye kørselsmønster, som af [person1] beskrives som lidt af et ”ragnarok”, var ikke blot administrativt besværligt. Det var også omkostningsmæssigt fordyrende idet man udover det rent logistikmæssige med varebilerne, ofte kom ud i nogle situationer hvor det var nødvendigt at sætte ikke blot én men to medarbejdere på intern varekørsel.

Det afgørende er ikke hvad man kunne have gjort, men hvad man rent faktisk har gjort.

Selvom man godt kunne have indrettet supermarkedernes varekørsel m.v. som man gjorde i december 2011, på et langt tidligere tidspunkt, så gjorde man det ikke, da det som skitseret ovenfor ville være driftsmæssigt uhensigtsmæssigt. Havde man gjort det ville den faktisk erlagte kørsel i de to biler hhv. den omtalte varebil – WW Tiguan – og den Audi som [person1] havde til rådighed som fri bil også have været markant anderledes.

Her har vi i den indsendte klage påvist

Derudover bemærker vi at varebilen – uanset at den ved købet i 2010 var indregistreret på papegøjeplader - var indrettet som og blev anvendt helt på samme måde som den anden varebil (på gule plader) som man havde i supermarkedet i [by1].

Vi fastholder således at [person1] var afskåret fra at råde over den omtalte varebil – WW Tiguan frem til december 2011 og at SKAT således ikke har haft grundlag for at foretage beskatning af denne bil som fri bil frem til december 2011.”

Landsskatterettens afgørelse

Beskatning af værdi af fri sommerbolig til rådighed

En person anses bl.a. for hovedaktionær, hvis han ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen, eller hvis han råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4. Tilsvarende gælder for hovedanpartshavere i anpartsselskaber.

Efter ligningslovens § 16A, stk. 5, skal en hovedanpartshaver, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 5.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedaktionæren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, er han skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.H.

I Vestre Landsretsdom SKM2011.262 blev en hovedaktionær beskattet, da selskabet ikke drev virk-somhed med udlejning eller salg af sommerhuse og klageren var den eneste, som havde benyttelses-retten i perioder, hvor huset ikke var udlejet. I Byretsdommen SKM2013.417 og Landsskatteretsken-delsen SKM2009.459 blev der ikke statueret beskatning. Der blev i begge afgørelser lagt vægt på, at sommerhusene var et led i selskabernes drift.

Det lægges til grund, at sommerhuset fra den 1. september 2011 ikke længere var udlejet, hvorefter lejerens faktiske råderet fra dette tidspunkt ikke længere lå til hindring for klagerens rådighed over ejendommen. Da ejendommen ikke har været kondemneret, eller dokumenteret været i en så ringe tilstand at den klart må anses uanvendelig, findes det ej heller, at ejendommens vedligeholdsstand skulle være en effektiv hindring af klagerens rådighed. Der er ikke fremlagt skriftligt dokumentationsmateriale der kan underbygge det fremsatte anbringende, om at sommerboligen var erhvervet med henblik på nedrivning eller ombygning.

At klageren har haft adgang til et andet sommerhus i nærområdet, vurderes ikke tilstrækkeligt til at afsvække formodningen, for at klageren har haft adgang til at råde over den af selskabet ejede ejendom.

Da sommerhuset har været til salg mens det fortsat var udlejet, findes det ikke at overdragelse af nøgler til mægleren i sig selv har afskåret klageren fra at råde over sommerhuset.

Henset til klageren forud for erhvervelsen ikke har undersøgt lovligheden af selskabets erhvervelse af ejendommen, har klageren ikke gjort sig de forberedelser der almindeligt må forventes af en erhvervsmæssigt begrundet disposition.

Landsskatteretten finder, at det af selskabet ejede sommerhus i indkomstårene 2011 og 2012 har været stillet til klagerens rådighed, fra tidspunktet for udlejningens ophør den 1. september 2011. Landsskatteretten lægger vægt på, at rådigheden ikke anses for afskåret efter lejemålets ophør, at det ikke er godtgjort, at sommerhuset var ubeboeligt og det ikke anses for godtgjort, at erhvervelsen skete med nedrivning som formål.

Den skattepligtige værdi af en fri sommerbolig beregnes på grundlag af ejendomsværdien den 1. oktober året før rådighedsåret. Værdien udgør 0,5 % pr. uge i ugerne 22-34 og 0,25 % for hver af årets øvrige uger. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 5.

SKATs afgørelse vedrørende beskatning af fri sommerbolig stadfæstes.

Beskatning af værdi af fri bil til rådighed

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl, påhviler det som udgangspunkt SKAT at løfte bevisbyrden for, at selskabet har stillet bilen til rådighed for klagerens private brug. Der henvises herved til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504. Højesteret fandt i dommene SKM2005.138 og SKM2008.534 at SKAT havde løftet bevisbyrden.

Landsskatteretten lægger til grund, at bilen har været placeret ved selskabets adresse, og ikke på klagerens bopæl og at bilen har været egnet til at blive anvendt i selskabets tjeneste. Bevisbyrden for, at bilen har stået til klagerens rådighed påhviler herefter SKAT. Da denne bevisbyrde ikke er løftet finder retten ikke grundlag for at opretholde beskatningen af fri bil i de omhandlede år frem til december 2011. Det forhold, at klageren fra og med december 2011 vælger at have denne bil til rådighed som fri bil kan ikke føre til et andet resultat

SKATs afgørelse vedrørende beskatning af værdi af fri bil til rådighed ændres.