Kendelse af 20-02-2017 - indlagt i TaxCons database den 08-04-2017
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
2012 Aktieindkomst Gevinst på aktier | 176.351 kr. | 50.665 kr. | 176.351 kr. |
Ved indgåelse af ægteskab ejede klageren 500 stk. aktier i [virksomhed1] A/S, mens ægtefællen ejede 1000 stk. aktier i [virksomhed1] A/S. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Ifølge klageren var ægtefællens aktier noteret på navn.
Klageren og ægtefællens aktier blev lagt i et fælles depot. I 2007 blev der fra det fælles depot solgt 420 aktier i [virksomhed1] A/S. Klageren og ægtefællen selvangav hver 50 % af gevinsten på aktierne i 2007. Klageren har forklaret, at de solgte papirer umiddelbart efter blev købt af klageren, hvorefter de blev lagt ind i klagerens ratepensionsdepot.
I 2011 blev de resterende 1080 aktier i [virksomhed1] solgt fra det fælles depot i forbindelse med skifte af fællesboet efter ægtefællens død.
Af åbningsbalancen fra boet fremgår, at aktierne i [virksomhed1] A/S udgjorde 1.080 stk. aktier. Der er ikke foretaget en fordeling af aktierne på ægtefællerne.
Af boopgørelsen fra boet fremgår, at aktierne i [virksomhed1] A/S udgjorde 1.080 stk. aktier med 1/3 til klageren og 2/3 til ægtefællen.
SKAT har efter genoptagelse af klagerens skatteansættelse for 2011 fastholdt opgørelse af gevinst på [virksomhed1] aktier på 176.351 kr.
Som begrundelse herfor, er anført følgende:
”Salg af aktier, der er optaget til handel på reguleret marked
Alle dine aktier og investeringsbeviser, på nær aktier i [virksomhed2], er erhvervet ved arveudlæg d. 31/12 1990. Anskaffelsessummen på aktier erhvervet ved arv udgør jf. aktieavancebeskatningslovens § 31, stk. 1, den værdi der er lagt til grund ved betaling af gaveafgift/boafgift.
Der kan derfor ikke tillægges en betalt arve-/boafgift til anskaffelsessummen for aktierne.
For aktier købt før 19/5 1993, kan som anskaffelsessum, jf. aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 4, anvendes værdien pr. 19/5 1993. Din beholdning, og fra indgåelse af ægteskab jeres beholdninger af børsnoterede aktier, har altid ligget over den skattefri såkaldte 100.000 kr. grænse som nævnt i aktieavancebeskatningslovens §§ 44 og 46.
Ved opgørelse af anskaffelsessummerne er anvendt den højeste værdi af anskaffelsessummen ved arven i d. 31/12 1990 og værdien pr. 19/5 1993.
I genoptagelsesanmodningen anføres, at de 420 [virksomhed1]-aktier, af dine 500 [virksomhed1]-aktier, jf. Fifo-princippet er solgt i 2007, idet din ægtefælle først erhvervede [virksomhed1]-aktier efter du erhvervede dine i 1990.
Fifo-princippet jf. aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, gælder for en skattepligtig og hermed for hver ægtefælle for sig. Avancen ved salget i 2007 af de 420 [virksomhed1]-aktier er selvangivet ligeligt mellem jer. På baggrund heraf anses salget af de 420 [virksomhed1]-aktier i 2007 at være sket med 210 [virksomhed1]-aktier fra hver af jeres beholdninger.
Jf. genoptagelsesanmodning ejede du d. 19/5 1993 25 aktier i [virksomhed1]. Aktien havde pr. 19/5 1993 en kurs på 556, hvilket medfører en samlet kursværdi på [virksomhed1]-aktierne pr. 19/5 1993 på kr. 13.900. Ved spaltning af aktierne i 2000 blev værdierne fordelt med 90,76 % til den ny [virksomhed1]-aktie og 9,24 % til [virksomhed3]-aktien.
Det betyder at anskaffelsessummen for [virksomhed3]-aktierne kan beregnes/opgøres til 13.900 kr. x 9,24 % eller 1.284 kr.
[virksomhed1]-aktierne kan beregnes/opgøres til 13.900 x 90,76 % eller 12.616 kr. Ved salget i 2007 var din beholdning af [virksomhed1]-aktier splittet til 500 stk., hvoraf du jf. ovenfor anses at have solgt 210. Herudfra resterer en anskaffelsessum på de resterende [virksomhed1]-aktier på 12.616 x 290/500 eller 7.317 kr.
(...)
Det fremgår ikke af lovens ordlyd, at fifo-princippet gælder for ægtefæller hver for sig, men det fremgår, at det er fifo-princippet det gælder for den skattepligtige. Herved gælder fifo-princippet for hver person/ægtefælle for sig. En navnenotering medfører ikke at en aktie har andre rettigheder end øvrige aktier. For så vidt angår ændring af 2007 er dette år forældet i henhold til skatteforvaltningslovens § 26,
Det er SKAT´s opfattelse, at der, med mindre andet er aftalt, ved sammenlægningen af aktier i et fælles depot, sker en overdragelse imellem ægtefællerne. Hver ægtefælle overdrager herved 1/2-delen af pågældendes beholdning til den anden ægtefælle. Denne overdragelse har ingen skattemæssig betydning jf. kildeskattelovens § 26B, idet ægtefællerne succederer i den anden ægtefælles anskaffelsestidspunkter og summer.
Det medfører, at hver ægtefælle ved efterfølgende salg skal opgøre gevinst/tab og medregne 50 % heraf. Ved de efterfølgende salg i 2007 og 2009 er gevinst selvangivet med 50 % hos hver ægtefælle.
Ved indsendelse af åbningsbalancen og boopgørelsen er foretaget fordeling af aktierne i forhold til de oprindelige anskaffelser før ægteskabet. I åbningsbalancen er [virksomhed1]-aktierne uden fordeling oplyst til det samlede antal på 1.080 aktier. I boopgørelsen er [virksomhed1]-aktierne oplyst med en fordeling på 1/3 til dig og 2/3 til boet. Ægtefællernes samlede beholdning af [virksomhed1]-aktier er gennem årene splittet til 1500 aktier, hvoraf du oprindeligt havde anskaffet de 500 og din mand de 1000. Fordelingen af [virksomhed1]-aktierne i boopgørelsen er sket med 1/3 til dig og 2/3 til boet. Med den resterende beholdning på 1080 aktier, kan der herudfra beregnes, at du ejer de 360 aktier og boet de 720 aktier. Fordelingen på 1/3 og 2/3 anses dog for opgjort ud fra antallet af aktier fra før salget i 2007, hvor i ejede henholdsvis 500 og 1.000 [virksomhed1]-aktier.
SKAT har ikke gjort indsigelse mod værdierne og fordelingen i boopgørelsen senest 3 måneder efter indsendelsen og boopgørelsen er dermed gældende.
Da ægtefællerne har lagt beholdningerne sammen i fællesdepot efter ægteskabets indgåelse, anses de at eje hver halvdelen af aktier. Herudfra udgør din ejerandel 540 [virksomhed1]-aktier.
SKAT har dog på grund af den godkendte foretagne opdeling i boopgørelsen, lagt jeres oprindelige ejerforhold til grund ved fordeling af ejerandele på [virksomhed1]-aktierne, desuagtet aktierne efterfølgende var lagt i fælles depot. Ved salg at [virksomhed1]-aktierne i 2007 har i selvangivet hver 50 % af avancen, svarende til et ejerforhold 50/50.
På baggrund heraf opgøres din ejerandel af [virksomhed1]-aktierne, som opgjort i din ændringsanmodning, til din oprindelige anskaffelse før ægteskabet, som efterfølgende er splittet til 500 aktier. Herfra trækkes halvdelen af det fælles salg i 2007 på 210 aktier, så beregning af avance sker for 290 aktier.”
Klageren har nedlagt påstand om, at hendes aktieindkomst nedsættes med 125.686 kr. for indkomståret 2012, så hun stilles som om, at hun har solgt 80 aktier i [virksomhed1].
Til støtte herfor, er følgende gjort gældende:
”Jeg har modtaget en afgørelse efter genoptagelse af min skattesag dateret 8. april 2014. Jeg er ikke enig med hensyn til vurderingen af ejerforholdet af solgte [virksomhed1] aktier og dermed beskatning af avancen, og jeg vil derfor bede om, at min sag bliver forelagt landsskatteretten og kommer for et retsmøde.
1990 arvede jeg en del aktier fra mine forældre heriblandt 25 [virksomhed1] aktier. Efter mit giftermål blev min mands og mine værdipapirer lagt sammen i fællesdepot. Vi ejede begge [virksomhed1] aktier, men min mands var erhvervet senere end mine. 2007 solgte vi 420 [virksomhed1] aktier, som blev lagt i mit ratepensionsdepot. SKAT har anerkendt, at min aktiebeholdning er reduceret pga. frasalget, men vi er uenige om hvor meget. SKAT mener jeg har ejet 500 – 210 = 290 [virksomhed1] aktier; mens jeg hævder, at jeg har ejet 500 – 420 = 80 [virksomhed1] aktier ved salg i forbindelse med boskiftet.
For lige at gennemgå forløbet:
Min mand døde 1. april 2011, og jeg valgte at skifte med hans børn af første ægteskab. Hans første kone døde, inden vi traf hinanden, og han skiftede med sine børn, så vi kunne gifte os. Jeg var fraskilt med en datter.
Ved indgåelse af vores ægteskab havde vi begge værdipapirer, som vi af praktiske grunde lagde sammen i fællesdepot efter vores giftermål. Vi havde fuldstændig styr på, hvad vi hver især havde lagt ind i fællesdepotet. Ved boskiftet blev det derfor valgt at dele værdipapirerne ud igen på hver vores bodel. SKAT har anerkendt dette og godkendt boet i august 2012.
I forbindelse med boskiftet blev alle værdipapirer solgt december 2011 for at kunne nedbringe gæld i huset. Min mands værdier er beskattet i boet, og da boet ikke var skattepligtigt, skulle der ikke betales skat af hans aktieavancer.
Jeg har betalt for meget skat, fordi vores værdipapirer ikke blev gjort korrekt op og indberettet forkert. Boet blev behandlet af en advokat, og en revisor gennemgik avancerne, før min advokat indberettede min avanceandel til min skattemappe. Fejlagtigt blev min ejerandel af [virksomhed1] aktierne angivet til 1/3 af den samlede beholdning af [virksomhed1] aktier.
Vi ejede begge [virksomhed1] aktier. Mine var arvet 1990 og min mands var erhvervet i 1991 og senere. Da vi lagde vores værdipapirer i det fælles depot, ejede jeg 1/3 og min mand 2/3 af de sammenlagte [virksomhed1] aktier. Oprindeligt arvede jeg 25 [virksomhed1] aktier, som omregnet til aktuel stykstørrelse ville være 500 [virksomhed1] aktier ved salget december 2011. Min mand indbragte i ægteskabet, hvad der ved salget svarede til 1000 [virksomhed1] aktier.
2007 blev 420 af mine [virksomhed1] aktier solgt fra for at blive lagt over i mit pensionsdepot, og umiddelbart efter salget blev aktierne købt og indlagt i mit pensionsdepot i vores bank.
Jeg har nu (10. marts 2014 og 8. april 2014) fået delvis medhold af SKAT efter direkte henvendelse, da hverken min advokat eller revisoren har villet genoptage sagen og checke beregningerne igen.
Ved boskiftet fik jeg som nævnt ved en fejl tillagt 1/3 af vores aktier = 360. Dette er nu blevet korrigeret af SKAT til 290, svarende til, at jeg i 2007 har solgt 210 og ikke 420 aktier af mine 500 [virksomhed1] aktier.
Jeg mener imidlertid, at denne vurdering er sket på forkert grundlag.
420 af [virksomhed1] aktierne i det frie depot er solgt fra og ligger nu i mit pensionsdepot og tilhører fortsat min bodel, som jeg har udtaget af fællesboet. Denne del af boet indgår ikke i skiftet, da pensioner er personlige. Min andel af [virksomhed1] aktier i vores fælles frie depot er altså mindre. Helt nøjagtigt 500 – 420 = 80 [virksomhed1] aktier.
Da aktierne ved salget lå i vores fælles værdipapirdepot, blev avancen indberettet af banken med halvdelen til hver ægtefælle, og vi opgav derfor også halvdelen på vores respektive skattebilletter. Det havde ingen skattemæssige konsekvenser, hvordan avancen blev opgivet, da vi havde fælleseje og var sambeskattede. SKAT ville under alle omstændigheder have fordelt avancen på vores respektive skattemapper.
SKAT har været yderst behjælpelig med forklare mig opsplitningen af [virksomhed1] aktierne i 2000, så de korrekte kurser blev anvendt for både [virksomhed1] og [virksomhed3] aktierne. SKAT har endda forklaret mig andre spørgsmål skriftligt, som jeg har haft svært ved at læse mig til.
Jeg har bedt den seneste skattemedarbejder om at forelægge problemet om min ejerandel af [virksomhed1] aktierne for en af deres juridiske eksperter, men det ville han ikke. Jeg indsender derfor min klage til Skatteankestyrelsen.”
Klageren har til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling anført:
”Jeg vil præcisere, at ved ægteskabets indgåelse fik min mand og jeg fælleseje, og vores fælles værdipapirer blev samlet i et fælles depot. På et tidspunkt ønskede jeg at indlægge midler i min ratepension, og jeg solgte mine [virksomhed1] aktier og lagde dem i mit pensionsdepot. På grund af fifo princippet er der ingen tvivl om, at de solgte [virksomhed1] aktier var fra min oprindelige bodel, da de dokumenteret er de ældste. Ved skatteopgørelsen blev de opgivet på baggrund af fælleseje.
Ved min mands død tillod skifteretten, at vores sammenlagte fælles depot af værdipapirer blev splittet op igen i hvert vores depotbidrag. Dette skete på baggrund af, at der var fuld gennemsigtighed i tilgang og frasalg for hver af os. Ved denne opsplitning er det tydeligt, at de frasolgte [virksomhed1] aktier ikke længere indgik i fællesdepotet, men nu ligger i mit pensionsdepot. Min andel af den solgte fællesbeholdning bør derfor reduceres.”
Gevinst ved salg af aktier er skattepligtig, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12. Gevinsten opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26.
Ved at have selvangivet aktieavancen fra salget af aktier i [virksomhed1] A/S med 50 %, anses klageren og ægtefællen hver at have afstået halvdelen af de 420 aktier, der er frasolgt fællesdepotet i 2007. Denne disposition må lægges til grund ved ansættelsen i indkomståret 2011. Det ændrer ikke herpå, at aktierne efterfølgende blev lagt ind i klagerens ratepensionsdepot.
SKATs opgørelse over gevinst på aktierne i [virksomhed1] A/S for indkomståret i 2011 kan herefter tiltrædes og SKATs afgørelse stadfæstes.