Kendelse af 01-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2017

Faktiske oplysninger

Klageren ejer selskabet [virksomhed1] A/S. [virksomhed1] A/S ejer 50,05 % af [virksomhed2] A/S. Klageren er derfor hovedaktionær i [virksomhed2] A/S.

[virksomhed2] A/S erhvervede den 12. marts 2007 en Mercedes Benz R63 L AMG reg.nr. [reg.nr.1]. I marts 2013 er det dokumenteret via en værkstedsfaktura, som er fremvist på møde den 11. juni 2013 mellem SKAT og [virksomhed2] A/S, at bilen har kørt 52.000 km.

I perioden 2010-2012 boede klageren med sin ægtefælle og datter i [by1]. Klagerens ægtefælle flyttede til en anden adresse i april 2013.

Klageren lider af sclerose. Han har derfor i en årrække været ude af stand til at køre bil og har ikke kørekort. Der er fremlagt en lægeerklæring af 31. maj 2012, der bekræfter, at klageren ikke har kunnet køre bil.

Klageren har oplyst, at han bliver hentet på sin bopæl af en medarbejder i selskabet, der kører i egen bil hjem til ham, og som derefter tager Mercedesen videre, når der afholdes møder i selskabet.

Det er oplyst, at klageren bliver kørt af [person1], som er ansat i [virksomhed3] A/S, som [virksomhed2] A/S ejer 100 % af aktierne i.

Det fremgår af ansættelseskontrakten, at [person1]s ansættes som administrationsmedarbejder/servicemedarbejder (blæksprutte). Hendes arbejdsopgaver er beskrevet således:

”Stillingen omfatter for så vidt deltagelse i koncernens administrationsfunktion, herunder generelt receptionsarbejde og forefaldende kontorarbejder. Hertil kommer opdækning til møder, servicering samt diverse ad hoc-opgaver, hvor der må påregnes en del fysiske opgaver.”

[person1] er fratrådt stillingen som administrationsmedarbejder den 31. december 2014.

Det er oplyst, at klageren ind i mellem er blevet kørt af [person2], der blev ansat i [virksomhed3] A/S fra den 22. maj 2012. Ansættelsesbeskrivelsen er tilsvarende [person1]s.

Der er fremsendt en erklæring, hvor klageren den 20. marts 2007 har skrevet under på, at Mercedesen udelukkende vil blive anvendt til erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med selskabets aktiviteter:

”I forbindelse med [virksomhed2] A/S anskaffelse af Mercedes-Benz R 63 L AMG, reg. nr. [reg.nr.1], skal jeg hermed erklærer, at bilen udelukkende vil blive anvendt til erhvervsmæssig kørsel til firmaets forretningsforbindelser og andre firmaformål. Bilen vil ikke blive benyttet til privat kørsel eller til private formål, da jeg har andre biler til rådighed.

Det er aftalt, at bilen bliver parkeret og opbevaret på adressen [adresse1], [by1], da der forefindes overdækket parkeringsmulighed på adressen, hvilket der ikke forefindes på firmaadressen.

Da jeg som følge af sclerose ikke selv kan fører bilen, er det endvidere aftalt, at bilens nøgler vil blive opbevaret i firmaets reception på adressen [adresse2], [by1], og at nøglerne vil blive udleveret til min chauffør i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel.”

Klageren ejer ifølge SKATs oplysninger 9 biler privat, herunder 4 veteranbiler:

Ifølge oplysninger indhentet af SKAT fra politiet foreligger der følgende standsninger på bilen med reg.nr. [reg.nr.1]:

Den 6. oktober 2011 kl. 13.30 meldte klageren bilen stjålet (brugstyveri). Bilen var parkeret på [adresse3], [by2] ved [Hospitalet]. Klageren ringede ind senere samme dag og meddelte, at bilen var fundet igen.

Den 8. maj 2007 blev [person1] standset i en hastighedskontrol på [adresse4], [by1].

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med i alt 1.246.453 kr. for indkomstårene 2010-2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 9, at en hovedaktionær, der modtager udbytte fra sit selskab i form af, at der bl.a. bliver stillet en bil til rådighed, skal medregne værdien af bilen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Værdi af fri bil til rådighed skal således medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvad enten der er tale om løn eller udlodning.

Skattepligten er forbundet med rådighed over bilen, og er ikke afhængig af den faktiske benyttelse af bilen. For at undgå beskatning må en hovedaktionær sandsynliggøre, at den pågældende er afskåret fra at anvende bilen til privat kørsel, jf. Ministerens svar i TfS 1997,584, hvilket blandt andet kan ske ved at indlevere bilens nummerplade til SKAT.

Vestre Landsret har i en dom offentliggjort i TfS 2002,449 VL fundet, at en skatteyder, der var medejer og direktør i et selskabet, havde haft fri bil til rådighed. Landsretten lagde til grund, at bilen blev anvendt til kundebesøg og i forbindelse hermed havde bilen været parkeret på privatadressen. Det påhvilede derfor skatteyderen, som medejer og direktør, at sandsynliggøre, at bilen ikke var stillet til rådighed til privat kørsel. Landsretten fandt det ikke sandsynliggjort, at bilen ikke stod til rådighed for privat benyttelse.

Byretten har i en dom offentliggjort i SKM 2013,5 BR fundet, at en skatteyder skulle beskattes af fri bil i vinterperioden, uagtet at bilen var opbevaret hos en forhandler og frakoblet batteriet. Henset til skatteyderen som direktør og eneanpartshaver kunne denne således på et hvilket som helst tidspunkt hente bilen hos forhandleren og benytte bilen, hvorfor Byretten har stadfæstet beskatning af fri bil i vinterperioden.

Byretten kom til samme resultatet i dommen offentliggjort i SKM 2013,676 BR. En skatteyder, der var hovedaktioner i et selskab, blev beskattet af fri bil til rådighed i vinterperioder, selvom bilerne blev vinteropbevaret i garage, hvor nøglen til garagen lå i virksomhedens bankboks. Byretten lagde til grund, at skatteyderen på et hvilket som helst tidspunkt kunne anvende bilerne privat, idet skatteyderen havde uhindret adgang til virksomhedens bankboks, og derved nøglerne.

Det er SKATs opfattelse, at du har fri bil til rådighed efter ligningslovens § 16, stk. 4, idet du har haft rådighed over bilen. SKAT lægger bl.a. vægt på, at bilen står ved din private bolig, således at hele husstanden har rådighed over bilen.

Du har underskrevet en erklæring på, at du ikke må benytte bilen privat. Et sådant dokument er ikke i sig selv bevis for, at du ikke har rådighed over bilen, jf. også Byrettens bemærkninger i dommen offentliggjort i SKM 2013,5 BR.

SKAT finder ikke, at du har afskåret dig helt for at benytte eller råde over bilen. Selvom bilnøgleme er opbevaret på selskabets adresse, kan du i kraft af din indflydelse som hovedaktionær på et hvilket som helst tidspunkt hente bilen, og benytte den, jf. praksis offentliggjort i SKM 2013,676 BR. Og som følge af at der ikke er ført kørebog, finder SKAT det ikke godtgjort, at bilen kun er anvendt til erhvervsmæssig kørsel.

Derudover har du anvendt bilen i forbindelse med et møde på [Hospitalet] den 6. oktober 2011, jf. politiets sagsrapport, hvor SKAT anser mødet på [Hospitalet] som et privat anliggende. SKAT har indhentet oplysningerne fra politiet efter Skattekontrollovens § 8D.

På baggrund af ovenstående vurdering er det SKATs opfattelse, at bilen er stillet til din rådighed, således, at du skal beskattes af værdien af den frie bil for indkomstårene 2010 -2012 (inkl.), jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Beregning af værdi af fri bil.

Bilen er anskaffet den 12. marts 2007 for 2.585.542 kr. Beregningsgrundlaget for fri bil udgør

2.585.542 kr. de første tre år, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

I 2010 er bilen over 3 år, hvorfor bilens værdi skal medregnes med 75 % jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Bilens værdi kan herefter opgøres til: 75 % af 2.585.542 kr. 1.939.156 kr.

Opgørelse af fri bil pr. år med udgangspunkt i den reducerede pris

25 % af 300.00075.000 kr.

20 % af (1.939.156 kr. - 300.000 kr.)327.831 kr.

I alt pr. år402.831 kr.

Dertil skal tillægges miljøtillæg. Ifølge motorregister er der betalt 6.230 kr. pr. halvår i grøn afgift for bilen, svarende til 12.460 kr. pr. år for indkomståret 2010 og 2011. For indkomståret 2012 udgør beløbet 6.520 kr., svarende til 13.040 kr. pr. år.

Værdi af fri bil for indkomstårene 2010 og 2011 udgør herefter 415.291 kr. pr. år, jf. beregning for bil med ejertid over 3 år. For indkomståret 2012 udgør beløbet 415.871 kr.

Revisor er ikke kommet med bemærkninger til beregningsgrundlaget for værdi af fri bil.

SKAT skal samtidig henstille at værdi af fri bil selvangives for indkomståret 2013.”

SKAT har i brev af 7. juli 2014 uddybet deres begrundelse for afgørelsen på følgende måde:

”Advokaten anfører i klagen, at den pågældende bil er anset som "firmabil med chauffør", hvorfor de mener, at der ikke skal ske beskatning af fri bil til rådighed efter ligningsloven § 16, stk. 4. Det er ikke et anbringende, som repræsentanten er fremkommet med i indsigelserne til agterskrivelsen (se bilag 7).

SKAT skal i denne forbindelse henvise til Skatterådets afgørelse, SKM 2006,800 SR, der handler om firmabil med chauffør. Skatterådet lægger bl.a. vægt på, at når det skal godtgøres, at en firmabil ikke anvendes privat, kræver det som minimum, at der er aftale om, at firmabilen ikke anvendes privat, herunder kørsel mellem hjem og arbejde. Derudover kræver det, at der er ført et kørselsregnskab. SKAT finder ikke, at dette krav er opfyldt for [person6], da der ikke foreligger et kørselsregnskab, hvorfor hans selskab [virksomhed2] A/S ikke kan dokumentere, at bilen faktisk ikke er anvendt privat.

SKAT fastholder derfor afgørelsen fra 27. marts 2014, og henviser i øvrigt til begrundelsen i afgørelsen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at SKATs forhøjelser af klagerens personlige indkomst nedsættes til 0 kr.

Subsidiært har klagerens repræsentant fremsat påstand om, at der skal foretages et skøn over bilens faktiske private anvendelse i medfør af ligningslovens § 16, stk. 3, således at opgørelsen af beskatningsgrundlaget ansættes til i alt 43.500 kr. for indkomstårene 2010-2012 svarende til 5 gange privat kørsel pr. indkomstår.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

”SKAT finder, at bilen er stillet til [person6]s rådighed, og beskatter ham af værdien af fri bil for indkomstårene 2010-2012, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

[person6] beskattes således af den blotte rådighed over den pågældende bil, uden hensyntagen til det faktiske forbrug og henviser til praksis på området.

Jeg er som udgangspunkt enig i SKAT’s bemærkninger og gennemgang af praksis vedrørende ligningslovens § 16, stk. 4, problemet i nærværende sag er imidlertid, at ligningslovens § 16, stk. 4, slet ikke finder anvendelse i nærværende sag, idet ”firmabil med chauffør” ikke er omfattet af reglen, jf. den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1.3:

”Køretøjer der ikke er biler i sædvanlig forstand
...

Firmabil med chauffør

Privat kørsel i en firmabil, der bliver kørt af en chauffør, som firmaet betaler, er ikke omfattet af reglerne om fri bil, men anses for firmabetalt transport.

Det gælder f.eks. transport i en ”mandskabsvogn” eller en direktionsbil, der værdiansættes efter hovedreglen i LL § 16, stk. 3, dvs. af forbruget med de modifikationer, der følger af LL § 9 C, stk. 7."

Jeg skal hertil oplyse, at [person6] gennem en længere årrække har lidt af sklerose og derfor gennem en række år ikke har kunnet køre bil og ikke haft kørekort. Al kørsel i bil foregår således med chauffør ansat i [virksomhed2] A/S.

Det er således ikke muligt at beskatte [person6] efter ligningslovens § 16, stk. 4, for den blotte rådighed over den pågældende bil. Beskatningen skal i stedet ske på baggrund af det faktiske private forbrug af bilen. Det er således ikke korrekt, når SKAT anfører, at:

”Skattepligten er forbundet med rådigheden over bilen, og er ikke afhængig af den faktiske benyttelse af bilen.”

Det gøres gældende, at bilen slet ikke er anvendt (faktisk forbrug) privat under hensyntagen til bl.a. følgende forhold:

Der er indgået aftale med [virksomhed2] A/S om, at bilen ikke må benyttes privat. Bilen benyttes således alene til erhvervsmæssig kørsel, hvor det kan have betydning, at bilen fremstår repræsentativ og præsentabel.

[person6]s private kørsel foretages primært i en Chevrolet Trans Sport med lift til kørestol.

Husstandens bilbehov er fuldt ud dækket af en række biler ejet og benyttet privat, jf. sagsfremstillingen i SKAT’s afgørelse.

Bilen har alene kørt 57.395 siden erhvervelsen i 2006, hvilket sandsynliggør, at bilen alene er anvendt erhvervsmæssigt.”

Klagerens repræsentant har i sine bemærkninger til SKATs udtalelse anført følgende:

”SKAT henviser i udtalelsen til Skatterådets afgørelse i SKM 2006.800 SR. På baggrund heraf finder SKAT, at afgørelsen af 27. marts 2014 skal opretholdes.

Jeg mener, at dette er en fejlagtig fortolkning af SKM 2006.800 SR.

Af afgørelsen fremgår det, at hvis man skal undgå nogen form for privat beskatning af en ”firmabil med chauffør”, skal der sædvanligvis føres et kørselsregnskab (hvilket der ikke er i den foreliggende sag), men også at værdiansættelsen af den private kørsel skal ske efter ligningslovens § 16, stk. 3 (det faktiske forbrug til handelsværdien) og ikke § 16, stk. 4 (rådighed og skematisk beregning):

”Privat kørsel i en firmabil, der føres af en af firmaet betalt chauffør, er ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, men anses for firmabetalt transport. Værdiansættelsen af den private kørsel sker i stedet i henhold til § 16, stk. 3, svarende til det beløb, det vil koste at leje en tilsvarende bil.

Såfremt spørgeren befordres mellem hjem og arbejdsplads i den omhandlede bil, vil dette medføre beskatning af fri bil, med mindre det dokumenteres, at kørslen er foregået med chauffør, jf. ovenfor. Hertil må efter SKAT's opfattelse i det mindste - ud over kørselsregnskab - kræ-

ves, at chaufføren har det som en fast del af sine daglige arbejdsopgaver at varetage befordringen.”

Da kørslen er foregået med en chauffør ansat af [virksomhed2] A/S, skal beskatningen af en evt. privat anvendelse af den pågældende bil ske efter det faktiske forbrug (ikke den blotte rådighed) til almindelige markedsvilkår.

Der henvises tillige til Skatterådets afgørelse refereret i SKM 2012.302 SR, hvor privat brug af helikopter ligeledes skulle beskattes med udgangspunkt i det private forbrug og til markedsprisen.

Det fastholdes, at bilen ikke er anvendt privat:

Der er fremlagt fraskrivelseserklæring af den 20. marts 2007, hvori [person6] erklærer, at bilen udelukkende vil blive anvendt til privat kørsel. Det fremgår af erklæringen, at bilen bliver parkeret på [person6]s privat adresse, da der er overdækket parkeringsmulighed på privatadressen, hvilket der ikke er på selskabets adresse. Videre er angivet, at nøglerne bliver opbevaret i selskabets reception, og at nøglerne bliver udleveret til chaufføren i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel.

Bilen blev ikke anvendt i forbindelse med privat sygehusbesøg på [Hospitalet] den 20. juni 2013, jf. statsaut. revisor [person7] bemærkninger herom.

[person6]s private kørsel varetages i hans private biler - primært Chevrolet Trans Sport med lift til kørestol.

Den i sagen omhandlede bil, Mercedes R-klasse, anvendes til erhvervsmæssig kørsel, hvor det kan have betydning, at bilen fremstår repræsentativ og præsentabel.

Husstandens private bilbehov er fuldt ud dækket i en række biler ejet privat af [person6], jf. SKAT’s afgørelse af den 27. marts 2014, s. 2.

Bilen har alene kørt 57.395 km siden erhvervelsen i 2006.

Hvis Landsskatteretten desuagtet ikke finder det tilstrækkeligt dokumenteret, at bilen ikke er anvendt privat med henvisning til, at der ikke er ført kørebog, skal der foretages et skøn over den faktiske private anvendelse af bilen.

På baggrund af ovenstående faktiske forhold - herunder særligt med henvisning til [person6]s private biler - er det min vurdering, at bilen maksimalt er anvendt 5 gange privat pr. år i perioden 2010-2012. Jeg har prøvet at udfinde lejeprisen pr. dag på en tilsvarende bil, jf. bilag 1, som ligger på ca. kr. 2.900 kr. pr. dag. Dette giver en samlet beskatning på kr. 14.500 kr. pr. indkomstår. Det har ikke været muligt at finde udlejningspriser på en fuldstændig tilsvarende bil.”

Klagerens repræsentant er den 21. juni 2016 kommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Bilen er ikke anvendt privat

Det fastholdes, at bilen ikke er anvendt privat. Der henvises til mine bemærkninger herom i tidligere indlæg til Skatteankestyrelsen:

Beskatning af det faktiske forbrug eller den blotte rådighed?

Jeg skal særligt kommentere Skatteankestyrelsens bemærkninger vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt beskatningen skal ske efter ligningslovens § 16, stk. 3 (rådighedsbeskatning - skematiske satser), eller ligningslovens § 16, stk. 4 (faktiske forbrug):

Skatteankestyrelsens anfører følgende om dette spørgsmål:

”Skatteankestyrelsen foreslår, at der ved vurderingen af, om sagen skal afgøres efter ligningslovens § 16, stk. 3 eller 4, lægges særlig vægt på, at chaufføren ikke efter ansættelseskontrakten er ansat til at udføre egentligt chaufførarbejde som sin primære arbejdsopgave. Chaufførarbejdet findes at være en sekundær opgave sammenlignet med den ansattes andre primære arbejdsopgaver, der er af overvejende administrativ karakter.”

Det må herefter antages, at Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at gældende praksis på området, hvorefter ”firmabil med chauffør” skal beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4, og ikke stk. 3, er betinget af, at chaufførarbejdet skal være den ansattes "primære arbejdsopgave". Hvis chaufføren udfører andre opgaver, der udgør mere end 50 % af den ansattes opgaver, gælder reglerne ikke. Det fremgår ikke af forslaget til afgørelse, hvoraf det fremgår, at der gælder sådan en betingelse.

Det gøres gældende, at denne betingelse ikke er relevant for beskatningen af [person6] som passageren i bilen. Det anerkendes, at denne betingelse er relevant for en evt. beskatning af chaufføren af bilen.

Beskatning af passageren i bilen

Følgende fremgår af den juridiske vejledning:

”C.A.5.14.1.3 Biler omfattet af reglen

Firmabil med chauffør

Privat kørsel i en firmabil, der bliver kørt af en chauffør, som firma­ et betaler, er ikke omfattet af reglerne om fri bil, men anses for firmabetalt transport.

Det gælder f.eks. transport i en ”mandskabsvogn” eller en direktionsbil, der værdiansættes efter hovedreglen i LL § 16, stk. 3, dvs. af for­ bruget med de modifikationer, der følger af LL § 9 C, stk. 7. Se nærmere om sammenhængen med LL § 9 C, stk. 7 i C.A.5.14.4.3 Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads m.v. Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads m.v. ”C.A.5.14.4.3 Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads m.v. Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads m.v. C.A.4.1.3.2.1. Normalfradraget, C.A.”

Det fremgår således klart heraf, at privat kørsel i en firmabil, der bliver kørt af en chauffør, som firmaet betaler, ikke er omfattet af reglerne om fri bil, men anses for firmabetalt transport.

Det fremgår lige så klart, at beskatningen her skal ske efter ligningslovens § 16, stk. 3, dvs. af forbruget. Det skal i den forbindelse nævnes, at [person6] ikke har selvangivet fradrag efter ligningslovens § 9, stk. 7.

Det er lige så klart, at der ikke er opstillet nogen betingelse i den juridiske vejledning om, at ovenstående kun gælder, såfremt chaufføren har det som sin ”primære arbejdsopgave” at være chauffør.

Ej heller i praksis ses opstillet en sådan betingelse over for passageren i bilen:

SKM 2015.800 SR:

SKAT udtalte følgende:

”I nærværende sag er der imidlertid ikke tale om fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, men om firmabil med chauffør. Som det fremgår af den juridiske vejledning 2015-2 afsnit C.A.5.14.1.3. er kørsel i firmabil ikke omfattet af reglerne om for bil i ligningslovens § 16, stk. 4, men anses som firmabetalt transport. Eventuel privat kørsel i en sådan beskattes derfor efter ligningslovens § 16, stk. 3.”

Skatterådet bekræftede, at en leders kørsel i organisationens bil ikke var omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, når transporten skete med en chauffør ansat af organisationen. Beskatningen skulle ske efter bestemmelsens stk. 3. Skatterådet opstillede ikke noget krav om, at arbejdet som chauffør skulle være dennes ”primære arbejdsopgave”.

SKM 2006.800 SR:

Der var her stillet spørgsmål til beskatningen af medejerens/passageren og/ eller chaufføren ved kørsel i en bil anskaffet af et I/S, som skulle anvendes til repræsentative formål.

Det var forudsat i sagen, at den pågældende chauffør allerede var ansat i I/S’et, og det blev lagt til grund, at funktionen som chauffør ikke ville være hans primære opgave.

SKAT/Skatterådet udtalte følgende:

”Vedrørende spørgeren

Spørgeren er som udgangspunkt omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 4, idet bilen som oven for anført anses for firmabil stillet til rådighed af medinteressenterne. Han skal derfor godtgøre, at bilen ikke anvendes privat, hvis han vil undgå beskatning efter denne bestemmelse.

Ud fra de foreliggende oplysninger finder SKAT ikke grundlag for at beskatte spørgeren efter ligningslovens § 16, stk. 4, idet det lægges til grund, at han fraskriver sig adgangen til privat at råde over bilen, samt at der udarbejdes et fuldstændigt kørselsregnskab for bilen, som kan dokumentere, at han ikke har anvendt bilen privat. Det forudsættes i den forbindelse, at bilen ikke parkeres ved eller i nærheden af hans bopæl.

Såfremt spørgeren befordres mellem hjem og arbejdsplads i den omhandlede bil, vil dette medføre beskatning af fri bil, med mindre det dokumenteres, at kørslen er foregået med chauffør, jf. ovenfor. Hertil må efter SKAT’s opfattelse i det mindste - ud over kørselsregnskab - kræves, at chaufføren har det som en fast del af sine daglige arbejdsopgaver at varetage befordringen.”

Der fremgår ej heller af denne afgørelse nogen betingelse om, at arbejdet som chauffør skal være den ansattes ”primære arbejdsopgave”.

Det anerkendes, at det fremgår af afgørelsen, at der opstilles et krav om, at chaufføren skal have det som en fast del af sine daglige arbejdsopgaver at varetage befordringen. Jeg mener ikke, at dette er i overensstemmelse med gældende ret. MEN - uanset om det er i overensstemmelse med gældende ret eller ej - så har begge chauffører i nærværende sag haft det som en fast del af deres daglige arbejdsopgaver at varetage befordringen, hvorfor denne betingelse er opfyldt i nærværende sag. Der henvises til bilag 4-5.

Det skal herudover bemærkes, at der ikke fremgår noget i forarbejderne til ligningslovens § 16 om, at beskatning som ”firmabil med chauffør” forudsætter, at arbejdet som chauffør skal være dennes ”primære arbejdsopgave” eller i øvrigt andre betingelser i relation til omfanget af chaufførarbejdet.

Ydermere skal det anføres, at det forekommer besynderligt, hvis beskatningen af ”firmabil med chauffør” afhænger af, hvor stort et kørselsbehov med møder ”ud af huset”, som den pågældende person har.

Endvidere forekommer det overraskende, at der skulle gælde en sondring gående på, om det er den ansattes ”primære arbejdsopgave” eller ej. Man kunne eksempelvis forestille sig følgende scenario, hvor behovet for en chauffør i begge tilfælde er 15 timer ugentligt:

Beskatning af chaufføren af bilen

Det anerkendes, at den juridiske vejledning opstiller som betingelse for undladelse af beskatning af chaufføren, hvis den ansatte begynder og slutter det daglige arbejde ved at køre fra og til eget hjem i bilen, at det kan godtgøres, at den ansattes primære opgave er at være chauffør af bilen.

Der henvises til den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1.5, hvoraf fremgår:

”Chauffører, hvis hovedopgave er at transportere personer, varer, materialer eller værktøj, må starte og slutte det daglige arbejde ved at køre fra og til hjemmet i bilen, uden at det udløser beskatning af fri firmabil.

Der må ikke være tale om tilfældigt chaufførarbejde for virksomheden eller chaufførarbejde, der er en sekundær opgave i forhold til den ansattes øvrige arbejdsopgaver. Det skal derfor kunne godtgøres, at den ansattes primære opgave er at være chauffør af bilen.”

Jeg tillader mig at antage, at betingelsen opstillet i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling hidrører fra denne praksis. Denne praksis er imidlertid kun relevant i relation til evt. beskatning af chaufføren og ikke passageren.

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at de 2 chauffører i nærværende sag aldrig har taget firmabilen hjem til deres privatadresse. De har kørt i deres privatbiler til [person6]s adresse og hentet/afleveret [person6] i firmabilen og herefter kørt hjem i egen bil.”

Landsskatterettens afgørelse

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Klageren er hovedaktionær i [virksomhed2] A/S, da han ejer mere end 25 % af aktiekapitalen. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Hvis bilen har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl, eller der ikke er en forretningsmæssig begrundelse for selskabets anskaffelse af bilen, har hovedaktionæren bevisbyrden for, at bilen ikke har været til rådighed for klagerens private brug. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.

Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503.

Det må tillægges bevismæssig betydning, at bilen til hverdag er parkeret på klagerens egen bopæl. Det forhold at nøglerne opbevares på selskabets adresse, er efter fast praksis uden betydning, da klageren i kraft af sin egenskab som hovedaktionær til enhver tid kan kræve nøglerne udleveret til sig. Der lægges efter fast praksis afgørende vægt på, at der ikke er udarbejdet et behørigt kørselsregnskab. Erklæringen om fraskrivelse af adgangen til at råde over bilen privat kan derfor ikke i sig selv tillægges bevismæssig vurdering, jf. f.eks. SKM2013.5 BR.

Det forhold at klageren lider af sclerose og dermed ikke længere er i besiddelse af et gyldigt kørekort, udelukker ikke, at bilen anses for stillet til rådighed for ham og hans husstand.

På den baggrund anses det ikke for godtgjort, at klageren ikke har haft bilen til rådighed for privat brug, og at beskatning derfor ikke skal ske i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

Det anses ikke for godtgjort, at klageren er omfattet af den særlige praksis, som beskrives i den juridiske vejledning, om firmabil ført af en chauffør.

Da klageren herefter ikke har godtgjort, at han ikke har haft bilen til rådighed for privat brug, stadfæstes den påklagede afgørelse.