Kendelse af 01-10-2014 - indlagt i TaxCons database den 14-11-2014

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst for 2012 med 548.563 kr., idet beløbet er anset som skattepligtig udlodning fra klagerens selskab i henhold til ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således, at forhøjelsen nedsættes til 0 kr., jf. nærmere nedenfor.

Faktiske oplysninger

Klageren ejer alle anparter i selskabet [virksomhed1] ApS, herefter kaldet ”Selskabet”.

Af Selskabets årsrapport for 2012 fremgår det af balancen pr. 31. december 2012, at Selskabet har ”andre tilgodehavender” på 6.871 kr.

Af Selskabets bogføringsbalance for 2012 fremgår, at der som efterpostering på konto 17300, ”Mellemregning med medarbejdere” og konto 17301, ”Hensat til tab”, er anført et mellemværende på 515.071 kr. og en tilsvarende hensættelse til tab på 515.071 kr. Under konto 7130 ”Andre finansielle indtægter”, er anført 48.344 kr. som en efterpostering fra regnskab.

SKATs afgørelse

SKAT har konstateret, at saldo på Selskabets mellemregningskonto udgør 548.563 kr., blandt andet bestående af klagerens lån hos Selskabet på 515.071 kr. og rente på 48.344 kr.

Beløbet, 515.071 kr., er samtidig bogført på konto ”Hensat til tab” i Selskabets regnskab.

Ifølge oplysninger fra R75 har klageren ingen indeståender i banken og et meget lille privatforbrug og formue.

Klageren har overfor SKAT oplyst, at lånet fra Selskabet var opstået for ca. 20 år siden, og at der ikke foreligger skriftlig dokumentation i form af låneaftale. Klageren har endvidere oplyst, at klageren på grund af sin nuværende økonomi ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, hvorfor beløbet er hensat til tab i selskabets regnskab.

Under henvisning til ovennævnte forhold, er det SKATs opfattelse, at saldo på mellemregningskonto, 548.563 kr., skal beskattes som udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på klagerens vegne nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst opgøres som selvangivet.

Det er til støtte herfor gjort gældende, at Selskabets mellemværende med klageren som hovedanpartshaver er omfattet af en i 1998 gennemført gældssanering, hvorfor der ikke i 2012 eksisterer noget gældsmellemværende, der kan undergives en beskatning.

Repræsentanten har oplyst, at klageren tilbage i 1994-1995 har haft et lånemellemværende med Selskabet. Selskabet var på daværende tidspunkt ejet af [person1], som på det tidspunkt også var registreret som direktør i Selskabet. Efterfølgende har klageren erhvervet Selskabet i 2004.

Repræsentanten har oplyst, at klageren i marts 1998 fik en gældssanering, hvorved al gæld blev omfattet af den samlede ordning, og der skete en afvikling af gælden over den følgende 5 års periode. Repræsentanten har i den forbindelse fremlagt udskrift af retsbogen fra Retten i [by1] af 4. marts 1998.

Repræsentanten har endvidere fremlagt Selskabets årsrapporter for 2008-2012, idet det anføres, at der ikke fremgår en mellemregning med aktionæren eller øvrigt tilgodehavende af betydning.

I bogføringsbalancen for 2012, som er sendt til SKAT, er der som efterpostering på konto 17300 og konto 17301 anført et mellemværende på 515.071 kr., og en tilsvarende reservation for tab på 515.071 kr. Begge beløb fremgår kun af balancen. Der er tale om gamle mellemværender, som er overført fra tidligere år, og som derfor alene optræder i Selskabets bogføringsbalance. Der er tale om en efterpostering, og ikke hævninger.

SKAT har taget udgangspunkt i en bogføringsbalance, hvor gælden ikke er bogført væk, på trods af, at den for længst er ude af regnskabet. I specifikationerne til regnskabet er beløbet opført som et tilgodehavende med en tilsvarende hensættelse til tab, og der fremgår således ikke noget mellemværende. Uanset bogføringsbalancens manglende tilpasning til de underliggende aftaler, ændrer det ikke på, at gælden i 1998 er gældssaneret.

Subsidiært har repræsentanten gjort gældende, at der ikke er hjemmel til beskatning af et eventuelt mellemværende i 2012, da klageren ikke var anpartshaver på tidspunktet for hævningerne, og at beskatning i givet fald skulle ske på tidspunktet for hævningerne, det vil sige i 1994 og 1995, såfremt klageren i øvrigt var insolvent på daværende tidspunkt, hvilket ikke er godtgjort.

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen på baggrund af klagen

SKAT har ikke været bekendt med oplysningen i repræsentantens brev til Skatteankestyrelsen af 25. juni 2014, hvoraf det fremgår, at den i 1988 gennemførte gældssanering omfatter al gæld hos klageren, herunder også gælden til Selskabet. Der er herefter ikke noget mellemværende med Selskabet.

Under henvisning hertil kan SKAT ikke forhøje klagerens indkomst med 548.563 kr. SKAT forhøjer klagerens indkomst med 48.344 kr.

Klageren har ved selvangivelsen for 2012 fratrukket renteudgift med 48.344 kr.

Den 17. februar 2014 oplyste klageren i e-mail til SKAT, at

Jeg har gennemgået mine renteudgifter og kan oplyse, at jeg alene har renteudgifter til [finans1]. Renteudgifterne er på kr. 1.270,00. Differencen til renteudgiften på kr. 49.614 kan jeg ikke forklare og vil foreslå, at den bliver korrigeret til det anførte beløb på kr. 1.270,00. Den samlede korrektion udgør således kr. 48.344,00. Jeg imødeser på denne baggrund en ændret årsopgørelse.

Ifølge Selskabets regnskab er der bogført følgende:

Beløbet 48.344 kr. er indtægtsført på konto 7130: ”Andre finansielle indtægter” og debiteret på konto 17300: ”Mellemregning m. medarbejdere”. Samtidig er beløbet 44.851 kr. fratrukket i resultatopgørelse på konto 5050: ”tab på tilgodehavender” og krediteret på konto 17301 ”Hensat til tab”.

Idet klageren ikke har mellemværende med selskabet, kan han ikke fratrække renteudgift på 48.344 kr. i selvangivelsen, jf. ligningslovens § 5, stk. 1, modsætningsvis.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af klagen til Landsskatteretten, at klageren i 1998 opnåede gældssanering, der efter det oplyste omfatter det lån, klageren optog hos Selskabet i 1994-1995. Der er heller ikke på baggrund af Selskabets årsrapport for 2012 grundlag for at antage, at der består en mellemregning mellem klageren og Selskabet med en saldo udgørende 548.563 kr.

Der er herefter ikke grundlag for den af SKAT foretagne udlodningsbeskatning af klageren. Dette er tiltrådt af SKAT.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse, således, at forhøjelsen med 548.563 kr. på baggrund af en udlodningsbetragtning nedsættes til 0 kr.

Det bemærkes, at Landsskatteretten ved denne afgørelse alene har taget stilling til den påklagede forhøjelse, foretaget ved SKATs afgørelse af 28. marts 2014, der vedrører beskatning af udlodning fra Selskabet. Der er således ikke herved taget særskilt stilling til rentebeløbet på 48.344 kr.