Kendelse af 16-01-2017 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Faktiske oplysninger

Klageren selvangav et tab på aktier på 12.000.000 kr. for indkomståret 2012. SKAT bad ved brev af 3. september 2013 klageren om at dokumentere tabet.

Den 20. september 2013 fremsendte klageren en e-mail til SKAT, hvoraf det fremgår, at klageren den 5. august 2011 købte aktier i [virksomhed1] A/S for 9.000.000 kr. af [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. Ifølge e-mailen blev aktierne videresolgt den 25. august 2011 for 1 kr. til [person1]. Det selvangivne tab vedrørte således bl.a. klagerens salg af aktier i [virksomhed1] A/S i 2011.

[virksomhed3] ApS var 100 % ejet af [virksomhed2] ApS. I perioden fra 10. februar 2009 og frem til 30. august 2010 ejede klageren 100 % af [virksomhed2] ApS. Han købte [person2]s beholdning af anparter i selskabet (49 % af den samlede anpartskapital) den 10. februar 2009, umiddelbart før [person2]s personlige konkurs.

Den 30. august 2010 indskød [person3] ([person2]s ægtefælle) 485.000 kr. i [virksomhed2] ApS og modtog i den forbindelse 49,5 % af aktierne.

Egenkapitalen i [virksomhed2] ApS blev ifølge selskabets årsrapporter opgjort til -8.864.214 kr. pr. 1. januar 2011, og til -21.371.766 kr. pr. 31. december 2011. I årsrapporten for 2011 for [virksomhed2] blev værdien af anparterne i [virksomhed3] ApS opført til 0 kr. såvel primo som ultimo året.

Der fremgår bl.a. af ledelsesberetningen:

”

...

Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold

Årets resultat er påvirket af reguleringer af kationstab.

Selskabet har afgivet garanti for forpligtelser i forbindelse med overtagelse af aktiviteter fra konkursramt selskab i tele branchen. Forpligtelsen er afsat under anden gæld.

Selskabet hæfter for en garanti på 4-5 mio. DKK. Selskabet er omfattet af en retstvist om denne garanti. Forpligtelsen er afsat i regnskabet.

...”

Ifølge årsrapporten for 2010 for [virksomhed3] ApS blev aktierne ultimo 2010 i [virksomhed1] værdiansat til 0 kr. Af ledelsesberetningen i årsrapporten fremgår følgende om [virksomhed3] ApS’ investering i [virksomhed1] A/S:

”...

Selskabets samlede investering i [virksomhed1] A/S udgør 28 mio. kr., hvor 12 mio. kr. er lån og 16 mio. er anskaffelsessum for aktier. I regnskabsåret er tidligere års opskrivning tilbageført og anskaffelsessummen på 16 mio. kr. er nedskrevet til 0 kr., mens det er vurderet af fordringens værdi fortsat er kurs pari.

[virksomhed1] A/S’ datterselskab i [virksomhed4] A/S er under rekonstruktion, hvilket naturligvis indebærer en del uro i koncernen, hvorfor værdiansættelsen af fordringen er forbundet med usikkerhed, ligesom det ikke kan forventes, at fordringen vil kunne indfries i den nærmeste fremtid.”

Af årsrapport for [virksomhed3] ApS for 2010 fremgår, at selskabets væsentligste aktiv er et tilgodehavende hos [virksomhed1] A/S. Selskabets samlede investering i [virksomhed1] A/S udgør 28 millioner kr., hvoraf 12 millioner kr. er lån, og 16 millioner kr. er anskaffelsessum for aktier. I regnskabsåret er tidligere års opskrivning tilbageført, og anskaffelsessummen på 16 millioner kr. er nedskrevet til 0 kr., mens det er vurderet, at fordringens værdi fortsat er kurs pari.

[virksomhed1] A/S’ datterselskab, [virksomhed4] A/S, var under rekonstruktion, hvilket indebar en del uro i koncernen. Værdiansættelsen af fordringen var forbundet med usikkerhed, ligesom det ikke kunne forventes, at fordringen ville kunne indfries i den nærmeste fremtid.

Årets resultat udgjorde -30.510.500 kr., hvilket hovedsagligt skyldtes en regulering af værdi af aktiver på 33.500.000 kr. under posten ”Finansielle omkostninger”. Egenkapitalen udgjorde -16.296.863 kr.

Årsrapporten blev underskrevet af klageren den 4. juli 2011.

Af årsrapporten for 2011, hvor selskabet har skiftet navn til Anpartsselskabet af 23. juni 2012, fremgår, at selskabets væsentligste aktiv bestod af tilgodehavende hos [virksomhed1] A/S. Selskabet var ikke i stand til at opretholde sine betalinger.

Derudover fremgår det, at selskabet var holdingselskab for en række virksomheder i tele- og it-branchen. Selskabets samlede investeringer var tabt i 2011.

Selskabet havde i årets løb arbejdet med rekonstruktion af sine investeringer i teleindustrien. Da hverken selskabet, moderselskabet eller moderselskabets aktionærer kunne fremskaffe den nødvendige kapital, blev selskabets ejerandele og mellemregninger tabt.

Salgssummen på 9.000.000 kr. for aktierne i [virksomhed1] A/S blev ifølge regnskabet indtægtsført. Årets resultat udgjorde -3.417.030 kr., og egenkapitalen udgjorde -16.713.893 kr.

Af [virksomhed2] ApS’ mellemregningskonto med [virksomhed3] ApS fremgår, at der den 31. december 2011 blev foretaget en kreditering på 9.000.000 kr. med teksten ”Aktier [virksomhed1]”. Samme dag blev der debiteret 7.223.502 kr. med den anførte tekst ”Gæld [finans1]”.

Af [virksomhed2] ApS’ mellemregningskonto med klageren fremgår, at kontoen den 31. december 2011 blev debiteret med 9.000.000 kr. Der blev i den forbindelse anført teksten ”Aktier [virksomhed1]”.

Ifølge aktionærfortegnelsen for [virksomhed1] A/S var det alene [virksomhed3] ApS, der var ejer af aktierne i perioden 30. september 2010 til 25. august 2011. Aktierne var erhvervet fra [virksomhed2] ApS. Klageren havde hverken direkte eller indirekte ejerskab af selskabet før den 16. december 2009, hvor klageren via [virksomhed2] ApS erhvervede hele selskabets kapital, der dog både før og efter 16. december 2009, var pantsat til [finans2].

Ved købet pr. 16. december 2009 forelå der en aftale med [virksomhed5] A/S om, at hele aktiekapitalen i [virksomhed1] A/S skulle videresælges til [virksomhed5] A/S for 55 mio. kr., jf. brev af 25. februar 2014 fra klagerens revisor til SKAT.

Den oprindelige aftale blev indgået den 17. november 2009 og blev herefter ændret i henhold til aftale af 20. november 2011, hvor det bl.a. blev aftalt, at [virksomhed5] A/S lånte 4 millioner kr. til [virksomhed3] ApS til finansiering af [virksomhed3] ApS’ køb af de resterende 15 % af aktierne i [virksomhed1] A/S.

Ifølge aktionærfortegnelsen for [virksomhed1] A/S havde [finans2] pant i aktierne i [virksomhed1] A/S frem til 11. marts 2011. Efterfølgende var det alene [person1], der skød ny lånekapital ind i selskabet og herefter overtog pant i aktierne.

Af den fremlagte købsaftale af 5. august 2011 mellem klageren og hans ægtefælle som købere og [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS som sælgere fremgår:

”

[person4] og [person5] har en mellemregning mod de koncernforbundne selskaber på dkk 10 mio.

For at sikre denne mellemregning ind i koncernen køber [person4] og [person5] selskabernes aktier i [virksomhed1] A/S cvr nr.:[...1].

Købesummen fastsættes til dkk. 9 mio. og berigtiges via nedskrivning af mellemregning.

For det tilfælde at [person2] og/eller [person3] tilfører koncernen de for op-fyldelsen af forpligtelser nødvendige midler er denne aftale ikke gældende.”

Af den fremlagte købsaftale af 25. august 2011 mellem klageren og klagerens ægtefælle som sælgere og [person1] som køber fremgår:

”

Som følge af, at [person1] gennem sin investering i [virksomhed1] koncernen og rekonstruktion af [virksomhed4] A/S har frigjort [person5] og [person2] for kautionsforpligtelser vedr:

1)Husleje dkk 456.000

2)[virksomhed6] dkk 4.500.000

3)[virksomhed7] (kun [person2]) dkk. 1.500.000

4)Og forpligtelser vedr. bl.a. advokathonorarer og lignende omkostninger for en del af de retssager vedr. [virksomhed1] selskaberne, hvor der ligeledes er personlig hæftelse dkk. 2.000.000

Overdrager [person4] og [person5] til [person1] de dem tilhørende aktier i [virksomhed1] A/S.

Salgsprisen er aftalt til dkk. 1,0

Nærværende aftale ændres, hvis [person2] og/eller [person3] tilfører kon-cernen de for opfyldelsen af forpligtelser nødvendige midler. Dette giver ret til en del af værdierne.

[person4] får tilsvarende ret til køb af andele.”

Den 18. november 2013 blev sagen vedrørende [virksomhed5] A/S afsluttet med et forlig ved Østre Landsret, hvor annulleringen blev opretholdt mod økonomisk kompensation.

Ved brev af 25. februar 2014 oplyste klagerens revisor følgende til SKAT:

”

[virksomhed3] ApS var ejer af 85 % af aktierne i [virksomhed1] A/S.

Med henblik på at sælge 100 % til [virksomhed5] A/S købte [virksomhed3] ApS de resterende 15 % fra [finans2] for 4 mio. kr. Midlerne hertil blev lånt af [virksomhed5] A/S.

Aftalen med [virksomhed5] A/S indebar, at [virksomhed3] A/S efter erhvervelsen af de resterende 15 % aktier skulle sælge samtlige aktier i [virksomhed1] A/S for 55 mio. kr. til [virksomhed5] A/S.

Aftalen blev ikke gennemført, da [virksomhed5] A/S kort før eksekvering ultimo december 2009 krævede aftalen annulleret og det udlånte beløb på 4 mio. kr. tilbagebetalt.

[virksomhed3] ApS krævede aftalen gennemført, hvilket resulterede i en retssag, der endte med et forlig i Østre Landsret, hvorefter aftalen blev annulleret, men uden at [virksomhed3] ApS skulle betale det udlånte beløb på 4 mio. kr. tilbage.

Under retssagen blev det imidlertid klart, at [person5] og hans selskaber ikke kunne finansiere driften og yderligere investeringer, herunder fremskaffe midler til en rekonstruktion af [virksomhed1] – koncernen.

For at kunne agere udenfor [person4] selskaberne og uden lange drøftelser med medejeren [person2] købte [person5] aktierne i [virksomhed1] A/S for 9 mio. kr. af [virksomhed3] ApS. Købesummen for aktierne blev også i dette tilfælde fastsat efter aftale med medanpartshaveren [person2]. Købesummen blev finansieret ved modregning i et tilgodehavende, som [person5] havde i [virksomhed3] ApS.

...

Da [person5] som nævnt ikke selv var i stand til at skabe de nødvendige midler til videreførelse af [virksomhed1]- koncernen, så længe de finansieringsmæssige forhold bl.a. på grund af retssagen var uklare, solgte [person5] herefter aktierne til [person1] for 1 kr.

...”

Ved e-mail af 14. marts 2014 oplyste revisor desuden til SKAT:

”

Ved betaling af 4 mio. kr. til [finans2] blev pantsætningen af aktierne i [virksomhed1] A/S frigjort, således at aktierne var til [virksomhed3] ApS’ frie disposition. Dette var således tilfældet den 5. august 2011, da [person4] og [person5] købte aktierne i [virksomhed1] A/S af [virksomhed3] ApS for 9 mio. kr. ved modregning af tilgodehavende i [virksomhed3] ApS. Baggrunden for købet var som beskrevet i vores brev af 25. februar 2014, at [person5] skulle kunne disponere over [virksomhed1] A/S uden involvering fra medejeren i [virksomhed3] ApS, [person2] og [person3], jf. vedhæftede anpartshaverfortegnelse i [virksomhed2] ApS, hvoraf fremgår, at [person3] har tegnet yderligere anpartskapital på 240.000 kr. den 30. august 2010. [virksomhed2] ApS ejer [virksomhed3] ApS 100 %. Efter overtagelsen af ejerskabet i [virksomhed1] A/S blev [virksomhed3] ApS ejer af samtlige aktier i [virksomhed1] A/S. Herefter omstrukturerede man ejerskabet i koncernen. Ved aftale af den 25. august 2011 solgte [person4] og [person5] aktierne i [virksomhed1] A/S videre til [person1] for 1 kr. plus værdien af frigjorte forpligtelser. I aftalen er det nævnt, at aftalen skal ændres, hvis [person2] og/eller [person3] tilfører koncernen de for opfyldelse af forpligtelser nødvendige midler, og at dette skal give ret til andele af værdierne. Samtidig er det nævnt, at [person4] får ret til køb af andele. Hensigten hermed var dels at korrigere købesummen for aktierne, hvis der fra [person2] og [person3] blev tilført yderligere midler til [virksomhed1] A/S, samt at give [person4] ret til at købe en andel af aktierne i [virksomhed1] A/S tilbage fra [person1]. Tilbagekøbet skulle i givet fald ske til en pris, der svarede til [person1]s investering i de pågældende aktier. Med andre ord kunne en andel af aktierne købes tilbage for 1 kr., hvis ikke [person1] skulle tilføre selskabet yderligere midler, og det var således fortsat muligt for [person4] at få en andel af en eventuel værditilvækst i selskabet. Denne transaktion blev gennemført af hensyn til [virksomhed1] A/S, der ellers ikke kunne videreføres under et ejerskab af [person4] og [person5]. Det var også årsagen til prisfastsættelsen på 1 kr., da det var usikkert, hvor mange midler, som [person1] skulle tilføre selskabet for dets videreførelse. Til gengæld kunne [person4] købe en del af aktierne tilbage fra [person1] til [person1]s kostpris. Der var ikke i forbindelse med [person4]s købsoption nogen indskrænkning i [person1]s dispositionsret over aktierne, hvilket også har udmøntet sig i, at [person1] for ganske nyligt har solgt aktierne i [virksomhed1] A/S. Aktierne i [virksomhed1] A/S blev derfor ubetinget overdraget til [person1] ved aftalen af den 25. august 2011. Som det også er nævnt i vores brev af 25. februar 2014 er såvel købet som salget af aktierne i [virksomhed1] A/S sket mellem uafhængige parter. Som det fremgår af vedhæftede anpartshaverfortegnelse i [virksomhed2] ApS, var [person5] på tidspunktet for købet af aktierne i [virksomhed1] A/S kun ejer af 50,5 % af anparterne i [virksomhed3] ApS. Prisen for aktierne i [virksomhed1] A/S er derfor fastsat under indflydelse fra medanpartshaveren og ligeledes under skyldige hensyn til selskabsretlige regler om handel mellem aktionær og selskab og hensynet til minoritetsaktionærer i den forbindelse. Der er således ved salget af aktierne i [virksomhed1] A/S lidt et tab på 5.500.000 kr., som er forskellen mellem købesummen på 9 mio. kr. og den skønnede værdi af de forpligtelser, som [person4] og [person5] blev frigjort fra ved salget af aktierne til [virksomhed1] A/S.”

Ifølge aktionæroplysningerne vedrørende selskabet [virksomhed8] A/S’ (tidligere [virksomhed1] A/S) selvangivelse fra 2011 købte [person1] aktierne den 1. januar 2011. Den nominelle kapitalandel udgjorde 5.000.000 kr. Dette fremgår også af årsrapport for 2011 for [virksomhed1] A/S. Der fremgår følgende af ledelsesberetningen:

”

Der er nu ro omkring selskabets finansiering og ejerforhold. Selskabets tidligere aktionærer kunne ikke løfte den nødvendige finansiering i forbindelse med rekonstruktionen. Selskabet er derfor med virkning fra 1. januar 2011 overtaget fuldt ud af [person1].

...”

Af aktiebogen fremgår følgende:

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for tab på aktier i [virksomhed1] A/S i 2011.

”

SKAT finder ikke, at din oplyste købesum på 9.000.000 kr. er en pris, der ville være fundet ved handel mellem uafhængige parter.

Ud fra det foreliggende, hvor omhandlede aktiers værdi er fastsat til 0 kr. ved den årsrapport der er underskrevet af dig d. 4. juli 2011, og til 1. kr. ved salget til uafhængig 3. mand d. 25. august 2011, forekommer det usandsynligt at aktierne skulle have haft en handelsværdi på 9.000.000 kr. netop d. 5. august 2011. Ud fra aktionærfortegnelsen i [virksomhed1] A/S ses det end ikke, at du i realiteten personligt har været ejer af omhandlede aktier..

I henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 2 stk. 5, vil du have mulighed for at ændre den handel som SKAT underkender skattemæssigt, dvs. din købesum fra [virksomhed3] ApS kan nedsættes med 9.000.000 kr. mod samtidig og tilsvarende kreditering af selskabets mellemregning med dig.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for tab på aktier i [virksomhed1] A/S med 5.500.000 kr.

Repræsentanten har anført følgende:

”

[person5] har ved brev af 27. november 2013 anmodet om nedsættelse af den skattepligtige aktieindkomst for 2011 med 9.000.000 kr., så aktieindkomsten skulle udgøre -9.000.000 kr.

I forbindelse med korrespondance med SKAT har vi ved brev af 25. februar 2014 korrigeret

opgørelsen, således at aktieindkomsten for 2011 i stedet skal selvangives til -5.500.000 kr., som

aktieindkomsten for 2011 efter vores opfattelse rettelig bør udgøre.

SKAT har i ovennævnte brev forhøjet aktieindkomsten til 0 kr., idet SKAT ikke anerkender tabet på aktierne.

Tabet på aktierne er opstået ved et salg den 25. august 2011 til [person1] for kr. 1., jf. vedlagte aftale. Ved opgørelsen af aktietabet er samtidig taget højde for frigivelse af forpligtelser, som [person1] i forbindelse med overdragelsen af aktierne har overtaget fra [person4] og [person5]. Ud fra aftalen beløber det sig for [person4] og [person5]s vedkommende til ca. 3,5 mio. kr. svarende til 50 %.

Der blev således realiseret et tab pa 5.500.000 kr.

Aktierne er erhvervet den 5. august 2011 fra [virksomhed3] ApS for 9 mio. kr., hvorved fremkommer et tab pa 4,5 mio. kr. [person4] og [person5] betalte købesummen på 9 mio. kr. ved nedskrivning af et tilgodehavende, som de havde hos [virksomhed2] ApS koncernen.

[virksomhed3] ApS er /var ejet af [virksomhed2] ApS. På tidspunktet for [person4] og [person5]s køb af aktierne i [virksomhed1] A/S fra [virksomhed3] ApS ejede [person5] 50,5 % af anpartskapitalen i [virksomhed2] ApS. De resterende 49,5 % ejedes af [person3], ægtefælle til en forretningspartner til [person5].

[virksomhed3] ApS' aktier i [virksomhed1] A/S var oprindeligt pantsat hos [finans2] men frigivet på tidspunktet for [person4] og [person5]s køb den 5. august 2011.

Ved betaling af 4 mio. kr. til [finans2] blev pantsætningen af aktierne i [virksomhed1] A/S frigjort, således at aktierne var til [virksomhed3] ApS' frie disposition. Midlerne hertil blev lånt af [virksomhed5] A/S. jf. nedenfor.

[virksomhed3] ApS havde i 2009 indgået en aftale med [virksomhed5] A/S om, at [virksomhed5] A/S skulle overtage det fulde ejerskab af [virksomhed1] A/S og underliggende datterselskaber. Aftalen med [virksomhed5] A/S indebar, at [virksomhed3] A/S efter frigivelsen af pantsætning og dermed erhvervelsen af den frie rådighed over aktierne i [virksomhed1] A/S skulle sælge samtlige aktier i [virksomhed1] A/S for 55 mio. kr. til [virksomhed5] A/S. [virksomhed5] A/S stillede i den forbindelse 4 mio. kr. til rådighed for [virksomhed3] ApS, så pantsætningen kunne indfris.

Aftalen blev ikke gennemført, da [virksomhed5] A/S kort før eksekvering ultimo december 2009 krævede aftalen annulleret og det udlånte beløb på 4 mio. kr. tilbagebetalt.

[virksomhed3] ApS krævede aftalen gennemført, hvilket resulterede i en retssag, der endte med et forlig i Østre Landsret, hvorefter aftalen blev annulleret, men uden at [virksomhed3] ApS skulle betale det udlånte beløb på 4 mio. kr. tilbage.

Under retssagen blev det imidlertid klart, at [person5] og hans selskaber ikke kunne finansiere driften og yderligere investeringer, herunder fremskaffe midler til en rekonstruktion af [virksomhed1] - koncernen.

For at kunne agere udenfor [person4]-selskaberne og uden lange drøftelser med medejeren [person3] og dennes ægtefælle købte [person4] og [person5] aktierne i [virksomhed1] A/S for 9 mio. kr. af [virksomhed3] ApS. Købesummen for aktierne blev fastsat efter aftale med medanpartshaveren [person3].

Da [person4] og [person5] ikke selv var i stand til at skabe de nødvendige midler til videreførelse af [virksomhed1]- koncernen, så længe de finansieringsmæssige forhold bl.a. pa grund af retssagen var uklare, solgte [person4] og [person5] herefter aktierne til [person1] for 1 kr.

I aftalen er det nævnt, at aftalen skal ændres, hvis [person2] og/eller [person3] tilfører koncernen de for opfyldelse af forpligtelser nødvendige midler, og at dette skal give ret til andele af værdierne. Samtidig er det nævnt, at [person4] får ret til køb af andele. Hensigten hermed var dels at korrigere købesummen for aktierne, hvis der fra [person2] og [person3] blev tilført yderligere midler til [virksomhed1] A/S, samt at give [person4] og [person5] ret til at købe en andel af aktierne i [virksomhed1] A/S tilbage fra [person1]. Tilbagekøbet skulle i givet fald ske til en pris, der svarede til [person1]s investering i de pågældende aktier. Med andre ord kunne en andel af aktierne købes tilbage for 1 kr., hvis ikke [person1] tilførte selskabet yderligere midler, og det var således fortsat muligt for [person4] og [person5] at få en andel af en eventuel værditilvækst i selskabet.

Herved sikrede [person4] og [person5], at selskabet blev videreført, og bevarede samtidig muligheden for at tilbagekøbe ejerandele, i det omfang der blev tilført nye midler fra [person2] eller som følge af, at retssagen med [virksomhed5] A/S ville tilføre et provenu.

Der var ikke i forbindelse med [person4] og [person5]s købsoption nogen indskrænkning i [person1]s dispositionsret over aktierne, hvilket også har udmøntet sig i, at [person1] for ganske nyligt har solgt aktierne i [virksomhed1] A/S. Aktierne i [virksomhed1] A/S blev derfor ubetinget overdraget til [person1] ved aftalen af den 25. august 2011.

Begrundelse

Det er vores opfattelse, at det opgjorte tab pa 5.500.000 kr. skal anerkendes skattemæssigt.

Det skal i den forbindelse understeges, at der både ved købet og salget var tale om handler mellem uafhængige parter. Forskellen på prisen skyldes forskellen på de vilkår, der var gældende ved de to indgåede aftaler om køb og salg af aktier i [virksomhed1] A/S.

Købet af aktierne skete som nævnt for at få mulighed for at få dispositionsfrihed over aktierne i [virksomhed1] A/S, således at virksomhedens fortsatte drift kunne sikres og videreføres, hvilket der ikke var enighed om med den anden væsentlige anpartshaver i [virksomhed2] ApS.

Som nævnt var [person5] på tidspunktet for købet af aktierne i [virksomhed1] A/S kun ejer af 50,5 % af anparterne i [virksomhed3] ApS. Prisen for aktierne i [virksomhed1] A/S blev derfor fastsat under indflydelse fra medanpartshaveren og ligeledes under skyldige hensyn til selskabsretlige regler om handel mellem aktionær og selskab og hensynet til minoritetsaktionærer i den forbindelse.

Det var således ikke muligt for [person4] og [person5] egenhændigt at fastsætte prisen for aktierne, og der skulle samtidig med prisfastsættelsen opnås sikkerhed for, at der ikke kunne opstå tvister med medanpartshaveren om den fastsatte pris, således at der kunne opstå tvivl om ejerforholdet og dermed [person4] og [person5]s mulighed for at disponere over aktierne med henblik på muligheden for at sikre den fremtidige drift og bevare gevinstmuligheden på aktierne. Købsprisen for aktierne er derved fastsat på markedsmæssige vilkår på basis af de vilkår, der var gældende for køber og sælger på det pågældende tidspunkt, og der er således intet grundlag for at tilsidesætte den købspris ved opgørelsen af den skattepligtige aktieindkomst for 2011.

Der er således også på baggrund af resultatet af ovennævnte retsforlig en markedsmæssig indikation af, at aktierne i [virksomhed1] A/S havde en værdi på mindst 9 mio. kr. på det tidspunkt, hvor aktierne er solgt til [person4] og [person5].

Denne samlede transaktion blev gennemført af hensyn til [virksomhed1] A/S, der ellers ikke kunne videreføres under et ejerskab af [person4] og [person5]. Det var også årsagen til prisfastsættelsen pa 1 kr. plus frigivelsen af forpligtelser, da det var usikkert, hvor mange midler, som [person1] skulle tilføre selskabet for dets videreførelse. Til gengæld kunne [person4] købe en del af aktierne tilbage fra [person1] til [person1]s kostpris. Såfremt aktierne i den mellemliggende periode var steget i værdi, ville der herved være opnået en gevinst som ved salg ville have været skattepligtig.

[person4] og [person5] har dog ikke efterfølgende haft økonomiske midler til erhvervelse af aktierne i [virksomhed1] A/S, som dog heller ikke er steget nævneværdigt i værdi, om end virksomheden fortsat er i drift. [person4] og [person5] har derved reelt tabt de 5.500.000 kr., som aktietabet er opgjort til.

...”

Efterfølgende har repræsentanten anført følgende:

”...

Endvidere kan det oplyses, at ejerandele og ejerperiode i [virksomhed1] A/S for [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS har været som følger:

Som der fremgår af ovenstående blev aktierne i [virksomhed1] A/S overdraget til [person1] den 25. august 2011. Baggrunden var et forretningssamarbejde mellem [person5] og [person1], som på daværende tidspunkt var ved at afvikle sit hidtidige virke som statsautoriseret revisor og derfor var interesseret i nye investerings- og forretningsmuligheder. Begge parter anså [virksomhed1] A/S som en god investeringsmulighed, men da [person5] ikke havde midler til at investere yderligere i selskabet, blev det aftalt, at [person1] kunne overtage aktierne i selskabet med henblik på at tilføre selskabet yderligere midler til forbedring af driften.

Det var [person4], der hidtil havde finansieret [virksomhed1] A/S via lån til [virksomhed2] ApS, som delvist blev indfriet i forbindelse med [person5] og [person4]s overtagelse af aktierne i [virksomhed1] A/S.

Derfor stod [person4] også med som køber af selskabet, og det var ligeledes årsagen til, at der i aftalen med [person1] var anført " [person4] får tilsvarende ret til køb af andele". Det dækkede over, at [person4] ved et efterfølgende salg af aktierne i [virksomhed1] A/S eller efterfølgende positiv udvikling kunne købe en andel af aktierne tilbage for derved at sikre sig en andel af en gevinst, der måtte opstå efterfølgende, og derved muligheden for helt eller delvist at få tilbagebetalt de midler, som [person4] havde bidraget med til finansiering af [virksomhed1] A/S.

...

Vi kan dog til forklaring af de transaktioner, der er foregået i forbindelse med [person5] og [person4]s køb af aktierne i [virksomhed1] A/S anføre følgende overordnede om, hvorledes bogføringen er foretaget.

[virksomhed2] ApS:

Konto for gæld til hovedanpartshaver er debiteret med 9.000.000 kr., som mellemværendet er nedbragt med.

På banken er trukket 9.000.000 kr., der er overført til [virksomhed3] ApS/eventuelt en kreditor i [virksomhed3] ApS, det vil sige, at banken er krediteret med 9.000.000 kr. Midlerne på bankkontoen i [virksomhed2] ApS stammer fra indfrielse af et tilgodehavende på 22.750.000 mio. kr. og mellemregning med dattervirksomhed, som det fremgår af årsregnskabet for 2011, er indfriet i 2011.

[virksomhed3] ApS:

Bankgæld og gæld til tilknyttet virksomhed er samlet nedbragt med 9.000.000 kr. fra trækket fra bankkontoen i [virksomhed2] ApS, det vil sige, at bankgæld og gæld til tilknyttet virksomhed er debiteret med 9.000.000 kr.

Konto for avance ved salg af aktier under hovedposten " finansielle indtægter" er krediteret med 9.000.000 kr., jf. årsregnskabet for 2011.”

Landsskatterettens afgørelse

Tab på aktier, der ikke er optaget på et reguleret marked, er fradragsberettiget for personer, jf. aktie-avancebeskatningslovens § 13.

Personer, der handler med selskaber, som de kontrollerer, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for disse handelsmæssige transaktioner (kontrollerede trans-aktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Af ligningslovens § 2, stk. 2, fremgår: ”Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der di-rekte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.”

Aftalen om køb af aktierne er indgået mellem interesseforbundne parter, da det er klageren, der har underskrevet på vegne af [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. Det er desuden ikke godtgjort, at den anden anpartshaver, [person3], blev orienteret og gav tilsagn til et salg af aktierne til klageren den 5. august 2011.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det hverken er tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren ejede aktierne i [virksomhed1] A/S i perioden 5.- 25. august 2011, eller at aktierne havde en værdi på 9.000.000 kr. ved klagerens køb. Der foreligger ingen transaktioner i forbindelse en sådan overdragelse. Der er alene foretaget reguleringer på mellemregningskonti. Disse er ikke foretaget i forbindelse med købet, men først den 31. december 2011.

Det er heller ikke godtgjort, at klageren som følge af ejerskabet har haft et tab på aktierne på 5.500.000 kr. Det bemærkes i den forbindelse, at aktierne i [virksomhed1] A/S ifølge regnskabet for 2010 havde en værdi på 0 kr. i hele 2010. Der er ikke grundlag for at antage, at aktiernes værdi steg i 2011. Ifølge det oplyste blev aktierne desuden solgt til [person1] for 1 kr. den 25. august 2011, 20 dage efter at aktierne skulle være solgt til klageren for 9.000.000 kr.

Da det ikke kan fastslås, at klageren har haft et tab på aktier, kan der ikke godkendes fradrag herfor.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.