Kendelse af 27-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 01-07-2016

Faktiske oplysninger

Klageren er pensionist og fuldt skattepligtig i Danmark.

Klageren var tidligere medejer af [virksomhed1], men solgte sin andel i 1990’erne. Han har oplyst, at han i forbindelse med salget fik ca. 6.000.000 kr. for sin andel.

I forbindelse med Projekt Money Transfer modtog SKAT oplysninger om pengeoverførelser til udlandet foretaget af klageren.

På den baggrund sendte SKAT den 23. januar 2012 en materialeindkaldelse til klageren vedrørende kontoudtog på danske og udenlandske konti fra årene 2006-2010.

Den 25. januar 2012 sendte klageren en mail til SKAT med en kort redegørelse uden kopi af kontoudtog.

Den 31. januar 2012 anmodede SKAT igen om kontoudtog fra klageren.

Den 10. februar 2012 fremsendte klageren kontoudtog fra en konto i [finans1] for perioden 2006-2010 og [finans2].

Den 22. marts 2012 anmodede SKAT om yderligere materiale fra klageren, idet det fremgik af fremlagte kontoudtog fra [finans1], at der på kontoen var indsat udenlandske checks.

Den 29. marts 2012 meddelte klageren, at han ikke kunne fremskaffe materialet, herunder checksene.

Den 8. juni 2012 fremsendte SKAT en anmodning til [finans1] om kopi af checksene.

Den 3. juli 2012 modtog SKAT kopi af tre checks fra [finans1]. Det fremgik af checksne, at de alle var udstedt af klageren og hævet på en konto i [finans3] i USA.

Den 4. juli 2012 anmodede SKAT derfor igen om kontoudtog vedrørende udenlandske konti fra klageren.

Den 12. juli 2012, dateret 10. juli 2012, modtog SKAT kontoudtog fra [finans3] fra klageren, dog kun fra år 2012. Han oplyste samtidig, at indeståendet stammede fra udlæg til en vens firma i USA, som han vederlagsfrit havde hjulpet med salg og service, samt at han ikke havde andre udenlandske konti.

Den 4. september 2012 indkaldte SKAT klageren til møde, hvor han blev bedt om at medbringe diverse materiale, herunder kontoudtog vedrørende udenlandske konti.

Den 27. september 2012 blev der afholdt møde mellem SKAT og klageren. Klageren medbragte stadig ikke det udbedte materiale. Klageren forklarede på mødet, at han arbejdede som bindeled mellem en leverandør [virksomhed2] Inc., som havde base i USA, og kunder i Europa. [virksomhed2] Inc. solgte trykkerimaskiner over hele verden. Klageren arbejde bestod i at servicere kunder og give tilbud. Klageren oplyste til SKAT, at yderligere materiale kunne skaffes i løbet af en måned.

Den 23. oktober 2012 fremlagde klageren materiale, som bl.a. viste, at han i årene 2006-2010 modtog commission på i alt USD 85,000 og refusion af udgifter på i alt USD 219,671.07. Der var endvidere kontoudtog fra den amerikanske bankkonto.

Den 7. november, dateret den 30. oktober 2012, modtog SKAT uopfordret en erklæring fra direktøren i [virksomhed3]., hvor det forklares, at han på rejser lånte penge af klageren og herefter indsatte disse på sin amerikanske bankkonto.

På baggrund af sagsforløbet, herunder de skiftende forklaringer fra klageren og det fremlagte materiale vurderede SKAT, at det var nødvendigt med assistance fra politiet for at belyse sagen på fyldestgørende vis.

Den 8. januar 2013 sendte SKAT en anmodning til politiet om ransagning af klagerens ejendom.

Den 28. maj 2013 gennemførte politiet ransagning af klagerens ejendom, og der blev beslaglagt en stor mængde materiale.

Den 30. september 2013 blev klageren afhørt, og han afleverede her yderligere materiale til SKAT, bl.a. en række kuverter med bilag vedrørende refusion af udlæg.

SKAT gennemgik herefter det samlede materiale med det formål, at opgøre klagerens skattepligtige indkomster.

Den 25. marts 2014 sendte SKAT forslag til afgørelse med bilag til klageren med en svarfrist på 4 uger.

Den 29. marts 2014 sendte klagerens repræsentant bemærkninger og bad om fristudsættelse. Han udbad sig oplysning om, hvorvidt der bevidst var udeladt sider i bilagene, samt hvorvidt der var mulighed for at gennemgå bilagene ved SKAT.

Den 3. april 2014 sendte SKAT en skrivelse til repræsentanten med oplysning om håndtering af bilagene, herunder kopiering og mulighed for at komme hen til SKAT og gennemgå dokumenterne eller anmode om kopi.

Den 22. april 2014, dateret den 16. april 2014, modtog SKAT bemærkninger til forslaget fra repræsentanten og en anmodning om et møde.

Den 1. maj 2014 indkaldte SKAT klageren og repræsentanten til møde den 19. maj 2014.

Den 19. maj 2014 blev der afholdt mellem SKAT og klageren og repræsentanten, hvor sagen, herunder forslag med bilag blev gennemgået. Klageren oplyste på mødet, at han var villig til at acceptere en privat andel på refusionerne på 15-20 % og kommissionsindtægterne, men ikke kunne acceptere at honorar/løn skulle anses som skattepligtig. Han ønskede endvidere en endelig afklaring snarligst, og han var derfor interesseret i, om der kunne laves en samlet løsning vedrørende skat og strafansvar.

Den 20. maj 2014 informerede SKAT repræsentanten pr. telefon om, at der ikke kunne laves en samlet løsning vedrørende skat og strafansvar.

Den 4. juni 2014 sendte repræsentanten flere bemærkninger, hvori han varslede yderligere materiale om bilkørslen, samt en forventning om at gennemgår bilagene sammen med SKAT.

Den 11. juni 2014 sendte repræsentanten flere bemærkninger og anmodede om et nyt møde med SKAT.

Den 12. juni 2014 ringede SKAT til repræsentanten, og oplyste til dennes sekretær, at formalia i forbindelse med høringsfasen ansås for overholdt. Helt ekstraordinært tilbød SKAT at afholde et møde nr. 2, som dog skulle afholdes meget hurtigt.

Samme dag ringede repræsentantens sekretær retur til SKAT og oplyste, at repræsentanten accepterede et møde den 13. juni 2014.

Samme dag kl. 19.10 sendte repræsentanten en mail med afbud til mødet, og anmodede om et mere passende varsel til et nyt møde.

Den 13. juni 2014 sendte SKAT en mail til repræsentanten, hvori det igen blev oplyst, at formalia i forbindelse med høringsfasen ansås for overholdt. Helt ekstraordinært havde SKAT tilbudt at afholde et møde nr. 2, som dog skulle afholdes meget hurtigt på grund af fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. SKAT ville herefter træffe afgørelse i sagen.

Repræsentanten henvendte sig ikke herefter til SKAT vedrørende sagen.

Den 20. juni 2014 traf SKAT en afgørelse.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret klagerens indkomst med i alt 1.968.539 kr.

SKAT har som begrundelse anført:

”

(…)

Du er ikke omfattet af den almindelige frist for ordinær ansættelse i skatteforvaltningsloven § 26, for årene 2003-2009, idet du anses for at have handlet mindst groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 5. Din indkomst er selvangivet for lavt både ved, at du ikke har selvangivet renteindtægter fra [virksomhed2] (se argumentation nedenfor) og ved at du ikke har selvangivet løn/honorarer, commission/provision og skattepligtige godtgørelser fra [virksomhed2] (se argumentation nedenfor).

Årene 2010-2012 behandles som ordinære ansættelser efter skatteforvaltningslovens § 26.

For så vidt angår fristreglen i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 er SKAT kommet i besiddelse af de sidste oplysninger med betydning for opgørelsen af korrekte indkomster for årene 2003 – 2012 ved afhøringen den 30. september 2013. Forslag til ændringer er udsendt den 25. marts 2014 og holder sig således inden for fristen.

Indsigelsen fra Advokat [person1] dateret 16. april 2014 gør opmærksom på at han vil komme med indsigelse mod forældelse på et senere tidspunkt. I indsigelsen dateret den 4. juni 2014 gør han fortsat gældend at kravet er forældet og beder om dokumentation for at det ikke er forældet. Advokat [person1] fremkommer ikke med yderligere redegørelse/dokumentation for at kravet er forældet.

SKAT fastholder ovenstående argumentation vedrørende suspension af forældelsesfristerne, og ændringerne kan således gennemføres

Du har optaget lån i [finans1] i 2002 og videre lånt pengene til [virksomhed3].(herefter [virksomhed2]) i USA. Der er tale om et lån på kr. 2.000.000. Hver kvartal har du fået et rentebeløb fra [virksomhed2] svarende til den rente, der er tilskrevet dit lån i [finans1]. Du har fratrukket renteudgiften på lånet i [finans1]. Du har ikke selvangivet renteindtægten på lånet til [virksomhed2].

Du har, på mødet her på kontoret den 27. september 2012, oplyst, at du tidligere har lånt nogle penge til firmaet i USA, disse er tilbagebetalt angiveligt før 2006, men har intet oplyst om hvorledes renteudgifter/indtægter af lånet er behandlet.

Du har oprettet et lån i [finans1] (konto nr. [...87]) i 2002. Lånet er på kr. 2.000.000, bilag 21. Den 5. juni modtager du en fax fra [virksomhed2], hvor direktøren og to vicedirektører i [virksomhed2] takker dig for at låne $ 250.000 til [virksomhed2], bilag 22. Den 7. juni 2002 bliver $ 250.000 overført til en konto i [finans3], betalingsmodtager er [virksomhed2], bilag 23. Aftalen er i første omgang et lån i to måneder. Lånet bliver efterfølgende forlænget flere gange og lånet bliver endeligt indfriet i juni 2005, bilag 24.

Lånet bliver ændret til følgende konti i [finans1] i låneperioden:

2003:7556 355 392

2004:5366 789 415

2005:8969 272 815

Der er vedlagt følgende bilag, der belyser lån, eksempel på betaling af renter, samt indfrielse af lån:

Bilag 25: Opgørelse betalte renter til ultimo 2004. De betalte renter stemmer stort set med det fratrukne. Differencen skyldes kursudsving.

Bilag 26: Eksempel på betaling af rente 2003.

Bilag 27: Eksempel på betaling af rente 2004.

[virksomhed2] betaler samme rente som dig, så du ikke har udgifter vedrørende lånet. SKAT har ikke fået alle kontoudtog vedrørende lånet, eller din egen konto hvor indbetalinger fra [virksomhed2] går ind på. Du får lavet en renteberegning i banken kvartalsvis, som du sender til [virksomhed2]. [virksomhed2] overfører beløbet til din grundkonto [...36] i [finans1]. Herfra overfører du beløbet til det aktuelle lån.

Der er fratrukket renter på lånene i [finans1] med følgende beløb:

Skrivelse fra Advokat [person1] dateret den 16. april 2014:

Vedr. renteindtægter fra udlandet — 2003, 2004 og 2005

Det anerkendes, at der i disse år er optaget et lån i [finans1], til fordel for [virksomhed2], Inc. i USA. Min klient har fået lånet tilbagebetalt — ligesom han er holdt skadesløs for rentetilskrivningen, idet långivningen skulle være såvel indtægts- som udgiftsneutral for min klient.

Min klient er derfor overrasket over, om der skulle være sket fradrag af renteudgifterne, uden at der samtidig var sket indtægtsførsel af modtagne renter.

Jeg vil derfor gerne have fremsendt kopi af selvangivelserne for disse år til dokumentation af, at der er sket fradrag, men ikke indtægtsførsel. Som det fremgår af korrespondancen har banken været klar over, at renterne skulle betales af en anden end [person2], hvorved det kan forklares, hvis renterne ikke er indtægtsført.

Det bemærkes, at min klient ikke har modtaget rådgivning ved indsendelse af selvangivelserne — og at indberetningerne er sket på grundlag af de til SKAT pr. automatik indberettede beløb. Min klient har derfor været af den klare overbevisning, at der ved indberetningerne var taget hensyn til refusionen fra låntageren i USA.

Skrivelse fra Advokat [person1] dateret den 4. juni 2014

Vedr. renteindtægter fra udlandet – 2003, 2004 og 2005

Som tidligere meddelt, anerkendes det, at min klient i disse år havde et lån i [finans1], optaget til fordel for [virksomhed2], Inc. i USA. Min klient har fået lånet tilbagebetalt – ligesom han er holdt skadesløs for rentetilskrivningen, idet långivningen skulle være såvel indtægts- som udgiftsneutral for min klient.

Min klient er derfor gået ud fra, at banken / [finans1] – der nøje fulgte rentetilskrivningen og oplysningerne om, at disse renter blev betalt af en anden end min klient, jf. bl.a. bilag 26-27 – ikke indberetter renter til skattevæsenet, som min klient ikke skulle være berettiget til at fradrage – og dermed, at banken havde foretaget den nødvendige modregning.

De ved mødet den 19.5.2014 udleverede årsopgørelser for 2003, 2004 og 2005 giver ikke anledning til at kritisere, at min klient ikke opdagede en evt. fejl i årsopgørelserne, hvorved bemærkes, at årsopgørelserne indeholder såvel renteindtægter, som renteudgifter i alle 3 år. Det må tillige konstateres, at min klient ikke er fremkommet med forkerte oplysninger til SKAT, da der i flg. SKAT alene er sket automatiske indberetninger og ikke sket udfyldelse af selvangivelser.

Min klient er først blevet bekendt med problematikken omkring dette lån i forbindelse med den nu modtagne oplysning fra SKAT.

(…)

Der er modtaget renter fra [virksomhed3] svarende til de selvangivne fratrukne renter.

Som det fremgår af ovenstående opstilling forhøjes dine indkomster for årene 2003 – 2005 med ikke selvangivne renteindtægter fra [virksomhed2], svarende til de fratrukne renter af lånene i [finans1]. Der foretages ikke ændringer vedrørende 2002, idet dette år er forældet.

Ændringen for indkomståret 2003 frafaldes, idet det efterfølgende er konstateret. at renterne er selvangivet, hvilket SKAT ikke var opmærksom på forslaget fremsendtes.

Du har indsendt en printselvangivelse, som er indtastet i systemet den 27.04.2004. Der er selvangivet en renteindtægt på 138.416 kr. mere end renteindtægter oplyst fra banker og sparekasser. Beløbet svarer stort set til det fratrunke beløb kr. 139.437. Differencen kan skyldes kursudsving.

Tilknytning til [virksomhed3]:

Du har på mødet den 27. september 2012 forklaret, at du udfører arbejder for [virksomhed2], bilag 17. [virksomhed2] er en Amerikansk virksomhed, som sælger store trykkerimaskiner. Der er ikke en skriftlig kontrakt på samarbejder med [virksomhed2]. Der er, som du har forklaret, tale om en aftale på jysk facon, det vil sige en mundtlig aftale. Den mundtlige aftale er ikke uddybet nærmere.

Du har forklaret, at du fungerer som bindeled mellem kunder i forskellige lande i Europa og [virksomhed2]. [virksomhed2] sælger maskiner over hele verden.

Du servicerer og giver tilbud til kunderne. Kunderne ringer til dig og laver aftale om reservedele. Du har oplyst, at der er kunder i Belgien, Frankrig og Holland, samt 2-3 kunder i Danmark.

Ifølge [virksomhed2]’s hjemmeside er du kontaktperson/direktør for Ukraine, Irland, Polen, Danmark og England, bilag 28.

Dine forklaringer angående din tilknytning til [virksomhed2] understøttes af det omfattende materiale, der er fundet ved ransagningen den 28. maj 2013. Som eksempler kan nævnes:

Ifølge skrivelse fra [person3], dateret 18. juli 1999 bliver du alle teknikkeres primære kontakt, bilag 29. Du varetager størstedelen af al planlægning. Skrivelsen er til ansatte i [virksomhed4] Inc. Der er tale om sammenfald med ansatte i [virksomhed2]. Begge virksomheder har samme adresse.

I materialet fra ransagningen har SKAT også fundet dit visitkort fra [virksomhed4] Inc. Hvor det europæiske kontor er hos dig i [by1], bilag 30.

I materialet fra ransagningen er der en mail fra [person3] (direktør i [virksomhed2]) til [person4] hos [virksomhed5]. Mailen er dateret 14. juni 2001. I mailen gør [person3] opmærksom på, at [person4] skal bruge dig som kontakt med [virksomhed2]. Du skal sættes på som kontakt ved alle problemer og ordrer på reservedele. Han skriver, at du har hjulpet kunder og andre agenter, bilag 31.

I materialet fra ransagningen er der en skrivelse fra [person5] visedirektør i [virksomhed2], til [person6]. Skrivelsen er dateret 19. juni 2001. Heri gør [person5] opmærksom på, at hvis han vil købe, skal han bekræfte det med dig, bilag 32.

Den 12. juli 2005 sender [person5], visedirektør i [virksomhed3]., en skrivelse til [virksomhed6] i Italien, hvor han oplyser, at du er [virksomhed2] europæiske repræsentant, bilag 33.

I materialet fra ransagningen har SKAT fundet flere sales agreement (salgsaftaler) om køb af trykkerimaskiner. Som eksempler nævnes:

Sales Agreement dateret 10. juni 2002, mellem [virksomhed2] og [virksomhed7] A/S. Underskrevet af sælger [virksomhed2], Inc., [person2], bilag 34.

Sales Agreement dateret 22. maj 2006 mellem [virksomhed2] og [virksomhed8], [by2]. Underskrevet af sælger [virksomhed2], Inc., [person2]. Sales, International Division, bilag 35.

Sales Agreement dateret 23. juni 2008 mellem [virksomhed2] og [virksomhed8], [by2]. Underskrevet af sælger [virksomhed2], Inc. [person2], Int. Division, bilag 36.

I materialet fra ransagningen er der mange mails. Mailene er til og fra en mail som hedder [...@...com]. Det er også den mailadresse, du er registeret med på [virksomhed2] hjemmeside.

Det er også den mailadresse du bruger, når du har brugte trykkerimaskiner til salg på diverse forums på nettet. Se:

[...] i 2006, bilag 37.

[...] i 2009, bilag 38.

[...] i 2013, bilag 39.

Vedrørende commission:

Du har ikke selvangivet commission.

Den 23. oktober 2012 modtager SKAT en opgørelse af overførsler fra [virksomhed2] til dig, bilag 18. Overførslerne er opdelt i refusioner og commission. Denne opgørelse viser at du har modtaget $ 85.000 i commission i perioden 2006-2010.

Oplysningerne ifølge opgørelsen stemmer med dato og beløb, som er indsat på din konto i [finans3].

Refusion af omkostninger behandles særskilt i afsnit 5.

Skrivelse fra Advokat [person1] dateret den 16. april 2014:

Commission

De angivne 3 beløb på hhv. 30.000 $, 50.000 $ og 5.000 $ er beløb, som min klient anerkender at have modtaget — i alt danske kr. 477.800 — og at disse umiddelbart må betragtes som skattepligtige.

Skrivelse fra Advokat [person1] dateret den 4. juni 2014

Commission

De angivne 3 beløb på hhv. 30.000 $, 50.000 $ og 5.000 $ er beløb, som min klient anerkender at have modtaget – i alt danske kroner 477.900 – ligesom det anerkendes, at disse beløb umiddelbart må betragtes som skattepligtige.

Da disse beløb er indsat på en konto i USA, tilsyneladende uden indberetning til de danske skattemyndigheder – og da selvangivelserne er udfærdiget, grundet automatiske indberetninger – er der derved en forklaring på, hvorfor beløbene ikke er medtaget i opgørelserne. Min klient har ikke haft til hensigt, ikke at opgive skattepligtige beløb.

(…)

Provision/commission er skattepligtig indkomst, jf. personskatteloven § 3.

Indkomsten ændres i henhold til den opgørelse du har indsendt, bilag 18. Den omregningskurs der er anvendt er fra [finans4], årsgennemsnit.

Det giver følgende ændringer:

Der er enighed om at beløbene er skattepligtige. Det er efterfølgende konstateret, at du for indkomståret 2007 har været inde på tastselv og indberette et yderligere beløb, men her har du ikke medtaget din indtægt på kr. 272.500 fra [virksomhed2].

Du var til mødet på kontoret den 27. september 2012. Du bliver spurgt om der ikke har været honorarer udbetalinger? Hvortil du svarer, at når der ikke er selvangivet noget honorar, så må der jo ikke have været noget i de år, bilag 17.

Ved gennemgangen af det beslaglagte materiale er der fundet en opgørelse fra [virksomhed2], der viser samtlige overførsler i perioden 2006-2010, bilag 40. Opgørelsen er opdelt i total paid, expense reimbursement, commission paid og monthly payment.

Sammen med opgørelsen er der hæftet flere udskrifter, som ser ud til at være fra [virksomhed2] bogføringssystem. Der er en udskrift for hvert af indkomstårene 2006 til 2010. Der er skrevet expenses, commission og monthly på med håndskrift, hver med en sammentælling af beløb med en markering af hvilke, som falder i de forskellige kategorier.

Opgørelsen viser følgende beløb i $:

Den månedlige betaling er sammenholdt med kontoudtog fra [finans3], og overførslerne stemmer.

Den, i det beslaglagte materiale fundne opgørelse, er ikke identisk med den opgørelse, der er indsendt til SKAT den 23. oktober 2012, bilag 18. Den indsendte opgørelse er uden kolonnen ”Monthly Payments”

Der er i det beslaglagte materiale fundet, bilag 41, dateret den 8.september 2012 der viser, at du har anmodet [virksomhed2] om en opgørelse hvoraf ”Monthly Payments” ikke fremgår fordi, de Danske skattemyndigheder jagter dig.

Det fremstår således, som om du bevidst har forsøgt at skjule de månedlige betalinger.

Materiale fra ransagningen viser, at du selv skriver, at der er sat løn ind på din amerikanske konto helt tilbage i 1999. Der er fundet et checkhæfte fra [finans3] i [by3], bilag 42. Der er ført regnskab over kontoen i checkhæftet for perioden 11. marts til 11. august 1999. I den periode er der ført fire indsættelser med betegnelsen løn.

Skrivelse fra Advokat [person1] dateret den 16. april 2014:

Månedlige udbetalinger / honorarer

Disse beløb – 21.000 $, 48.000 $, 39.000 $ og 21.000 $ (fra 2007-2010) og 36.000 $ og 15.000 $ i hhv. 2011 og 2012 – anerkendes det tillige at være modtaget.

Disse beløb er dog ikke skattepligtige, da der er tale om beløb, som er refunderet fra [virksomhed2], i forbindelse med, at min klient, bl.a. under udlandsrejser og deltagelse ved messer, har udlagt beløb, som efterfølgende refunderes.

Det bestrides, at min klient har anmodet [virksomhed2] om, at ændre opgørelser til skade for SKAT (bilag 41). Min klient har alene anmodet [virksomhed2] om, at bekræfte faktiske forhold.

Bilaget fra 1999 (bilag 42) kan ikke tillægges nogen betydning i relation til den igangværende sag.

Skrivelse fra Advokat [person1] dateret den 4. juni 2014, bilag 56.

Månedlige udbetalinger / honorarer

Disse beløb – 21.000 $, 48.000 $, 39.000 $ og 21.000 $ (fra 2007-2010) og 36.000 $ og 15.000 $ i hhv. 2011 og 2012 – anerkendes det tillige at være modtaget.

Som anført i tidligere skrivelse er der ikke tale om skattepligtige beløb – men tale om refusion af beløb, som min klient har udlagt for / udlånt til [virksomhed2] – bl.a. i forbindelse med udlandsrejser og deltagelse på messer m.v.

Min klient har ikke udtalt, som anført i referatet, at han har modtaget refusion af samme udlæg 2 gange, hvilket må være en misforståelse hos SKAT.

Min klient og undertegnede vil ikke, som anført, ”slås for” resultatet – men fremskaffe dokumenter og vidneforklaringer, der underbygger min klients forklaring om, at der er tale om refusioner og ikke løn / skattepligtige beløb. Der henvises bl.a. til de allerede foreliggende erklæringer fra [virksomhed2] / [person3].

Der vil kunne fremlægges yderligere dokumentation for, at der er tale om refusioner, hvorom jeg senere vil vende tilbage.

SKAT anfører i referatet, at der ikke er / var kommentarer til sagens bilag 18 – ”monthly pay.” Det blev klart nævnt under mødet at der var tale om ”monthly payments” – der kan oversættes til månedlig betalinger – og ikke ”løn” som SKAT formoder. [virksomhed2] og min klient anvender ikke ordene ”monthly pay.” Hvis der havde været tale om en løn, som SKAT giver udtryk for, ville der vel have været overført beløb hver måned – og dette er langt fra tilfældet.

Da der er tale om særskilte refusioner, blev tallene ikke medtaget i min klients skrivelse af den 14.10.2012 (bilag 18), hvilket kun kan beklages.

Det bestrides fortsat, at min klient han anmodet [virksomhed2] om, at ændre opgørelser til skade for SKAT (bilag 41). Min klient har alene anmodet [virksomhed2] om, at bekræfte faktiske forhold.

Bilaget fra 1999 (bilag 42) kan ikke tillægges nogen betydning i relation til den igangværende sag, de vedrører 2003 og fremefter.

(…)

Den fundne opgørelse, bilag 40, sammenholdt med kontoudtog fra [finans3], er lagt til grund ved beregningen af honorarer for årene 2007-2010. Der er ikke udbetalt honorarer i 2006. Afstemning fremgår af regneark, bilag 43.

Honorarer for indkomstårene 2011 og 2012 er opgjort ud fra kontoudtog, sammenholdt med checkbilag fundet i materiale. På checkbilagene er der anført koder, der indikere om beløbene dækker over månedsløn ([person2]12/2011), eller refusioner ([person2]-WK-20-28), eksempel bilag 44. Checkbilagene viser, at [virksomhed2] er bagud med at betale månedsløn.

Omregningskursen er fra [finans4], årsgennemsnit.

SKAT anser udbetalingerne for at være vederlag for personligt arbejde, udført i et tjenesteforhold. Honorarer, der udbetales som led i et konkret tjenesteforhold, adskiller sig ikke fra almindelig løn

Det er SKATs opfattelse, at der også før 2006 har været indtægter fra [virksomhed2]. Da det imidlertid ikke er muligt, at opgøre indkomsten med det foreliggende materiale. Der foretages ikke yderligere vedrørende årene før 2006 vedrørende dette punkt.

Honorarer er skattepligtig indkomst omfattet af statsskatteloven § 4.

Advokat [person1] fremfører, at der fortsat er tale om refusioner af beløb, som du har udlagt.

Advokaten fremfører, at der er tale om refusioner fra [virksomhed2]. Refusioner for beløb udlagt af dig under udlandsrejser og deltagelse i messer. Der er tale om yderligere refusioner end de refusioner omtalt under punkt 5.

Der er ikke modtaget eller fundet dokumentation for at de modtagne faste månedlige beløb på 3.000 $, skulle være udlæg. SKAT fastholder således at beløbene er skattepligtig.

Du har på mødet, den 27. september 2012, bilag 17, oplyst, at [virksomhed2] refunderer dine udgifter. Du sender originalbilag, typisk 20 for hver uge og samler for 6 uger af gangen, disse sendes til [virksomhed2], som overfører pengene til dig. Du har ingen kopi af bilagene, eller en opgørelse af de beløb som [virksomhed2] overfører til dig. Du har tillid til, at [virksomhed2] overfører pengene til dig. Du betragter dem som arbejder hos [virksomhed2], som venner, men der er ikke tale om familie. Du har indsendt en opgørelse, som er opdelt i total paid, Expense reimboursment og Commission paid, bilag 18.

I forbindelse med afhøring hos [Politiet] i [by4] den 30. september 2013, afleverede du kuverter indeholdende bilag, vedrørende refusioner fra [virksomhed2]. Bilag som var blevet fremskaffet vedrørende refusioner fra perioden 2006-2010.

Advokat [person1] og du oplyste, at I havde kontrolleret nogle af kuverterne og alt var i orden.

De fleste kuverter havde ikke været åbnet, da de blev afleveret.

Ved gennemgang af kontoudtog vedrørende dine private konti har det ikke umiddelbart været muligt, at konstatere afholdte udgifter, i den størrelsesorden, der er refunderet.

Du har, som tidligere nævnt, uopfordret indsendt en erklæring fra direktøren i [virksomhed2] Inc., bilag 19, der forklarer, at han, når han rejser sammen med dig, mange gange har forladt USA uden penge, og derfor har lånt af dig. Pengene skulle efterfølgende være indsat på den amerikanske konto.

Ved gennemgang af det beslaglagte materiale er der fundet et håndskrevet notat, der fremstår som udkast til denne erklæring, bilag 45. Der er ligeledes fundet mail af 25. oktober 2012, fra dig til [person3], hvor du, på grund af skatteproblemer, anmoder om en erklæring med samme indhold som den håndskrevne kladde, bilag 46. I de yderligere fundne mails, bilag 47, 48 og 49 fremgår det, at du instruerer [person3] omkring erklæringen m.v. Det fremstår således, som om erklæringen er bestilt til at fremstå som dokumentation for udbetalingerne fra [virksomhed2] til dig.

Du har ikke kunnet skaffe de opgørelser, som sortere bilagene i forskellige udgift typer. I materialet fra ransagningen er der fundet enkeltsående refusionsopgørelser. Det har ikke været muligt at følge bilag i kuverterne, til refusionsopgørelser og sammenholde disse med indsættelser på kontoen.

Skrivelse fra Advokat [person1] dateret den 16. april 2014, bilag 53:

Refusion af omkostninger / udlæg

Min klient har i perioden, hvor han har arbejdet for [virksomhed2], fremsendt sine udgiftsbilag til [virksomhed2] med anmodning om refusion.

Det er korrekt, som anført i SKAT skrivelse af den 25.3.2014, at min klient ikke har taget kopi af bilagene, inden fremsendelse til USA – men da bilagene nu er fremskaffet, ses der ikke at være problemer dermed.

Det ses ikke anført i SKAT’s skrivelse at de fremsendte bilag i kuverterne ikke skulle svare til de beløb, som min klient har anmodet om, at få refunderet. Såfremt der er behov for en fysisk gennemgang af bilagene / kuverterne, står min klient til rådighed. Jeg formoder – hvilket jeg også gav udtryk for ved mødet ved Politiet – at en del af bilagene i kuverterne var af meget dårlig kvalitet, grundet ælde og det forhold at skriften på ”bon’erne” mister farven.

Købene, der er dokumenteret ved bon’erne, er sket dels ved kontant betaling og dels ved brug af kort. Dette er årsagen til, at SKAT ikke har kunnet ”finde” tilstrækkelig med hævninger på private konti.

Min klient har på ingen måde haft til hensigt at instruere [virksomhed2] om (bilag 45), hvad der skulle attesteres / bekræftes overfor min klient – min klient har forsøgt at forklare [virksomhed2] den givne situation, hvor min klient skal fremkomme med en redegørelse overfor SKAT.

Vedrørende oversigter, der sorterer bilagene i forskellige udgiftstyper, ses at være afleveret til SKAT for en del af årene.

Det forekommer som sikkert, at SKAT ikke har kunnet læse / forstå bilagene i kuverterne – og i den forbindelse skal jeg anmode om, at min klient får mulighed for at forklare disse – og dermed begrunde, at beløbene ikke skal indtægtsføres – men er udlæg.

Kørselsgodtgørelse

Min klient har gennem årene kørt særdeles mange kilometer – og dette er også årsagen til, at der mellem min klient og [virksomhed2] blev aftalt – af praktiske grunde – at [virksomhed2] blot betalte min klients positive udgifter til bil-driften.

Alternativet til denne dækning er, at min klient havde fået kørselsgodtgørelse for antal kørte kilometer. Da antallet af kørte kilometre gennemsnitlig over de relevante år (2003-2012) andrager ca. 40.500 km. Pr. år, og mindre end 20% er privat kørsel, ses det danske skattevæsen ikke at have mistet noget provenue desangående, da der skulle have været udbetalt kørselsgodtgørelse for ca. 32.000 km. Pr. år, der jo er skattefri. Jeg skal anmode om, at SKAT anerkender, at en de refunderede bil-udgifter, betragtes som skattefri kørselsgodtgørelse, således at der ikke skal betales skat deraf.

Skrivelse fra Advokat [person1] dateret den 4. juni 2014, bilag 56

Refusion af omkostninger / udlæg

Under dette punkt, er det i referatet anført: ”Mener ikke de har accepteret eller fundet dette punkt ok.” Dette ”stikords-referat” giver anledning til kritik, hvis referatet senere skal anvendes til noget, Referater, som evt. senere ønskes anvendt, bør være fyldige og ikke blot udfærdiget på ”stik-ords-plan,” hvorved forskellige tolkningsmuligheder opstår. Dette er ikke betryggende.

Under mødet ved Politiet i [by4], hvor de mange kuverter med udgiftsbilag, blev overleveret SKAT/politiet, efter at være rekvireret i USA, blev det oplyst af min klient og undertegnede, at flere stikprøver i kuverterne, sammenholdt med de overførte beløb, opregnet i bilag 18, gav et fornuftigt grundlag for betalingerne – altså at sammenlægning af beløbene på de enkelte bon’er, nogenlunde svarede til de overførte beløb. Da der er tale om forskellig valuta og nogle ulæselige bilag, grundet ”ælde,” kunne min klient og undertegnede selvsagt ikke indestå for, at beløbene var opgjort helt præcist – også på grund af, at perioderne ikke var fuldstændig afgrænsede. Det er noteret, at SKAT i referatet har konstateret, og dermed er enig i, at det er vanskelig at afstemme bilagene, jf. mine indledende bemærkninger under dette punkt.

Det er min opfattelse, at min klient kun har anmodet om refusion af udgifter, som har været erhvervsorienteret – og dermed afholdt for at ”erhverve, sikr og vedligeholde” indtægterne for [virksomhed2], som anført i statsskatteloven. Jeg vil derfor ikke refereres for, at have sagt / at mene, at nogle af udgifterne er private i den forstand, at der skal ske indtægtsførsel. Det kan selvsagt ikke udelukkes, at nogle af udgifterne helt eller delvis kan vurderes som værende private – hvilket også er baggrunden for, at jeg som led i en forligsmæssig løsning, forsøger at finde frem til en fordeling, som kan afslutte sagsbehandlingen. I den forbindelse har jeg så den 20.5.2014, fra SKAT, fået en telefonisk meddelelse om, at sagen ikke kan søges løst forligsmæssigt derved, at der opnås enighed om et beløb.

Jeg skal derfor foreslå, at SKAT og min klient i fællesskab gennemgår bilagene for konstatering af, hvilke udgifter der er tale om. Forslaget om en privat andel på 25 % ses ikke fra SKAT’s side at være særligt underbygget. Mit forslag om en mindre privat-andel er herefter ligeså velbegrundet. Ved umiddelbar gennemgang af listerene, som SKAT har udfærdiget for årene 2007-2009, kan det konstateres, at SKAT har vurderet en stor del af bilagene på en urigtig måde. Der er derfor behov for, at min klient – i fællesskab – med SKAT får mulighed for at gennemgå og kommentere de enkelte bilag.

SKAT bedes fremkomme med forslag til et mødetidspunkt, hvor gennemgangen af bilagene kanske.

Bilag 806 - som er et håndskrevet bilag i en kuvert – viser ikke, at min klient har modtaget dette beløb fra [virksomhed2]. Der er tale om et bilag, som blot bekræfter, at min klient har modtaget arbejdsredskabet – en computer – og at det er [virksomhed2], der har betalt computeren til den amerikanske leverandør. En nøje gennemgang af bilagene antages at kunne dokumentere, at min klient ikke har modtaget beløbet.

Til belysning af, at min klient har haft store udgifter til kørsel i egen bil, oplyste min klient, at han har haft en omfattende kørsel i Europa i de omhandlede år, jf. indholdet af mit brev af den 16.04.2014.

Såfremt min klient – i stedet for refusion af positive udgifter til bil-driften – havde modtaget skattefri befordringsgodtgørelse, ville min klient have modtaget et større beløb. Procentsatsen omfattende privat-delen, skal derfor reduceres – også grundet forholdene omkring kørslen, som under de givne omstændigheder bør kunne godskrives min klient.

Min klient anslår, jf. min tidligere skrivelse, at der gennemsnitligt er kørt ca. 32.000 km pr. år i regi af [virksomhed2] – og som ville kunne berettige til skattefri befordringsgodtgørelse. Dokumentation desangående vil blive fremsendt.

Skrivelse fra advokat [person1] dateret den 11. juni 2014, bilag 57:

I fortsættelse af mit brev af den 6.6.2014 (4.6.2014 oplyst telefonisk af advokat [person1] den 16. juni 2014), kan jeg oplyse, at det nu har været muligt, sammen med min klient, at gennemgå den af SKAT udfærdigede oversigt over de enkelte bon’er.

Dette giver anledning til at fremhæve nødvendigheden af, at listen og de enkelte bon’er bliver gennemgået sammen med SKAT.

Til brug herfor skal jeg anmode om, at min klient får udleveret sine ”lommebøger” idet der deri vil være nogle notater, som kan underbygge min klients oplysninger omkring afholdelsen af de enkelte udgifter.

Lommebøgerne indeholder således oplysninger om forretningsrejserne, afholdelse af udstillinger, besøg af forretningsforbindelser, deltagelse i receptioner m.v.

Det kan bl.a. konstateres, at SKAT ikke har medtaget en stor del af de ”fradragsberettiget” udgifter som skatteneutrale. Derfor er et møde nødvendig.

Bilag 594 i 2009 er eksempelvis køb af en GPS’er, som har været nødvendig for min klient, når han har kørt rundt i Europa, hvorfor udgiften skal afholdes af firmaet i USA.

I relation til min klients kørsel i de pågældende år, vedlægger jeg slutsedler ved køb af biler, hvoraf følgende fremgår:

25.7.2003: Min klient køber en ny bil, jf. bilag A

14.4.2005: I henhold til salgsslutseddel, der skal effektueres i juli 2005, har bilen pr. denne dato kørt 90.000 km., jf. bilag B.

16.8.2005: Ovennævnte bil sælges med en km-stand på 120.000, jf. bilag C.

= > gennemsnitlig årlig kørsel på ca. 60.000 km.

16.8.2005: Min klient køber ny bil, jf. bilag C

27.7.2007: Bilen sælges med en kilometerstand på 102.600 km, jf. bilag D

= > gennemsnitlig årlig kørsel på ca. 40.000 km. Over disse 2 år – og ca. 50.000 km. over ovennævnte 6 år.

Såfremt det for de enkelte år foretages en sammenlægning af indkøb af brændstof, kan det konstateres, at der i 2007 og 2009 er anvendt for ca.kr. 25.000 pr. år.

I 2007 udgjorde den skattefri befordringsgodtgørelse kr. 3,35 for de for de første 20.000 km. Det beløb, som min klient har modtaget for at anvende sin egen bil i arbejdsgivers tjeneste – overstiger langt fra dette beløb: kr. 3,35 x 20.000, svarende til kr. 67.000. Tilsvarende beregninger, kan foretages for de øvrige år, således at der ikke er grundlag for ikke at acceptere at der skattefrit har kunnet modtages beløb., som anført ovenfor.

Ovennævnte – tillige for de øvrige år – kan tillige belyses ved et fysisk møde. Det skal tillige bemærkes, at min klient årligt har kørt langt mere end 20.000 i erhvervsmæssig henseende, hvilket nævnte lommebøger, som er i Politiets besiddelse, kan være med til at belyse.

(…)

For at få overblikket over de refunderede udgifter er bilagene i de udleverede kuverter for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 indtastet i regneark og sorteret i kategorier, bilag 50. Udenlandsk valuta er omregnet til kroner med kursen fra [finans4], årsgennemsnit.

Kategorierne er:

AMEX: (dit American express card hos [virksomhed2])

Ej fradrag

Fradrag

Opfylder ikke kravene

Privat/erhverv?

Kategorien AMEX dækker blandt andet over: overnatning på hoteller i europa, flybilletter, restaurant besøg, passage over storebælt, lufthavnsparkering. Disse omkostninger er betalt direkte af [virksomhed2] og er således ikke refunderet.

Der er på udgifterne hævet på [virksomhed2]s American Express card ikke henset til, at din ægtefælle rejser med, om udgifterne er erhvervsmæssige eller private, at udgifterne til restaurant besøg ikke opfylder krav til deltager og anledning m.m., der er ikke set på om overfarterne over Storebælt er erhvervsmæssig eller privat anledning.

Ej fradrag dækker blandt andet over: dagligvareindkøb i [...], [...] og andre, medicin på apoteket, diesel og benzin på diverse tankstationer i Danmark og Europa, restaurantbesøg hvor der ikke er en anledning, taxikørsel nytårsaften og nat, privat indkøb, sprinklervæske, gammel dansk, sodavand og øl i grænsebutikker, service på bilen.

Fradrag dækker over blandt andet: porto, bespisning i forbindelse med rejser, printertilbehør, internet og telefon, edb-tilbehør, taxi, materiale til messer.

Opfylder ikke kravene dækker over bilag hvor det ikke er muligt at konstatere hvad der er købt, beløbene i denne kolonne er lagt sammen med beløbene i ej fradrag kolonnen, hvorefter der er udregnet en procentmæssig andel, der ikke kan modtages skattefrit for hvert af årene 2007-2009.

Privat/erhverv dækker over udgifter som både kan anses for erhvervsmæssig og for private. Beløbene i denne kolonne er lagt sammen med beløbene i kolonnen fradrag, hvorefter der er udregnet en procentmæssig andel, der kan modtages skattefrit for hvert af årene 2007-2009. Der er således ved beregningen givet fuldt fradrag for disse udgifter.

For indkomstårene 2007-2009 er gennemsnittet for det der ikke kan modtages skattefrit:

200735

200854

200947

136/3= 45%

Beløb, som du får til dækning af udgifter, som du har haft ved at lægge ud for [virksomhed2], er ikke skattepligtige.

Der er tale om udlæg efter regning, når [virksomhed2] refundere de udgifter, som du har betalt mod dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag. Det er dog en forudsætning, at der er tale om udgifter, som ville være fradragsberettigede for dig, hvis du selv skulle afholde udgifterne.

Når [virksomhed2] har refunderet dine udgifter efter regning, kan disse udgifter ikke også fratrækkes ved din indkomstopgørelse.

Dine private udgifter (kolonnen med ej fradrag), kan ikke dækkes som udlæg efter regning. Hvis en del af det beløb, der refunderes, vedrøre private udgifter, skal du beskattes af denne del af den samlede refunderede udgift. Som eksempler på disse udgifter kan nævnes:

Dagligvareindkøb en til to gange om ugen.

Medicin på apoteket.

Souveniers og sightseeing

Tøj

Indkøb i grænsebutikker

Benzin

Diverse fra [...]

[...].

Godtgørelse for kørsel i din egen bil for [virksomhed2], kan ikke ydes som udlæg efter regning.

Fordelingen af udgifter for årene 2007-2009 viser, at der gennemsnitligt er godt gjort udgifter hvor 45 % vedrører private udgifter, der ikke kan godtgøres skattefrit.

Der er heri ikke taget højde for erhvervsmæssig kørsel.

For at tage højde for erhvervsmæssig kørsel, samt for at tage højde for eventuelle usikkerheder i opgørelsen ansættes den del af de modtagne refusioner, der ikke kan modtages skattefrit, forsigtigt skønsmæssigt til 25 % vedrørende alle indkomstår.

Det beløb, der kan beskattes i de enkelte indkomstår, kan herefter opgøres således:

I den talmæssige opgørelse er der taget udgangspunkt i de beløb, som faktisk er indsat på kontoen i det pågældende indkomstår.

For indkomstårene 2011 og 2012 er der ikke en opgørelse fra [virksomhed2] over refusioner. Her er kontoudtog fra bank/ [finans3] indtastet i regneark, bilag 43, og indsættelserne fra [virksomhed2] er fordelt ud fra indsættelses bilag.

Talmæssig opgørelse:

2006:

2007:

2008:

2009:

2010:

2011:

2012:

Bemærkninger til indsigelser:

Advokat [person1] henviser flere gange til at en del bilagene/bon’erne er af en dårlig kvalitet og derfor svære eller umulige at læse.

I de opgørelser der er lavet er de bilag/bon’er som ikke kan læses, eller delvis læses, blanke felter. Hvor det er datoen der ikke kan læses har det ingen betydning for hvordan udgiften sorteres, mens det for de bilag, hvor det ikke er klart hvad udgiften dækker over, er ført i kolonnen ”opfylder ikke kravene” og de kan ikke refunderes skattefrit.

En sammentælling af bilag/bon’er, i opgørelserne, viser at 39 bilag/bon’er ud af 2437 bilag/bon’er er blanke i tekstfeltet. Det svare til 1,6 % af bilag/bon’er for de tre år der er indtastet.

Den beløbsmæssige opgørelse:

2007:947,82

2008:1.322,06

2009:1.277,29

Det er derfor en lille del af de samlede bilag/bon’er og det samlede beløb som ikke kan læses.

Advokat [person1] henviser til at de oversigter der sortere bilagene i forskellige udgiftstyper, ses at være afleveret til SKAT for en del af årene.

Her henvises til mail af 12.10.2013 fra Advokat [person1] til kriminalassistent [person7], hvori advokat [person1] skriver ”I fortsættelse af mødet hos Politiet den 30.9.2013, må jeg beklageligvis meddele, at min klient og undertegnede ikke er i besiddelse af ”oversigtsskemaer” angående afholdte udgifter i årene 2006-2009.

Vi må derfor henholde os til de til SKAT udleverede bilag, som ved mødet blev udleveret for alle ugerne i perioden 2006-2010.”

Grundet mangel af ovenstående oversigter har det ikke været muligt, at se om der er bilag der er betalt med AMEX, udover de bilag, hvor kvittering fra kortlæseren er vedhæftet. Hvilket der er taget højde for ved, at sætte den procentsats, som ikke kan modtages skattefrit, lavt på 25 %.

SKAT’s forslag med en privat andel på 25% er begrundet i de talmæssige opgørelser, hvor et gennemsnit over tre år giver en privat andel på 45 %. Advokat [person1] fremkommer ikke med en opgørelse eller lignende begrundelse der anviser at procentsatsen skal være lavere.

Advokat [person1] henviser til to konkrete bilag som han mener er ført i forkert kolonne opgørelsen over bilag/bon’er:

Bilag 806 (linje 808, indkomstår 2007) Her fremfører advokat [person1]: som er et håndskrevet bilag i en kuvert – viser ikke, at min klient har modtaget dette beløb fra [virksomhed2].

SKAT konstatere, at det håndskreven bilag er en del af de bilag i kuverter der er sendt til [virksomhed2] for at blive refunderet. Bilaget er registeret i kategorien ”opfylder ikke kravene” og dermed kan beløbet ikke modtages skattefrit.

Bilag 594 i 2009: Her gør advokat [person1] opmærksom på at der er tale om køb af en GPS. Bilaget er en kopi af en faktura fra [virksomhed9] GMBH. På kopien er kassebon’en hæftet på, således at den dækker en del af fakturaen. Der er derfor ikke muligt at se hvad der er købt, det er alene muligt at se at der er tale om køb af en samsun til 699,00 EUR. Da det ikke er muligt, at konstatere hvad der er købt, er bilaget registeret i kategorien ”opfylder ikke kravene”, og dermed kan beløbet ikke modtages skattefri.

Advokat [person1] henviser flere gange til at opgørelserne af udgifter bør gennemgåes, idet SKAT ikke kan læse/forstå bilagene i kuverterne, hvorfor han anmoder om endnu et møde. Senest ved skrivelse af 11. juni 2014 hvor I gerne vil belyse indsigelsen ved et fysisk møde.

SKAT har den 12. juni 2014 tilbudt et møde her på kontoret den 13. juni 2014, hvilket I har afslået. Der udover blev I tilbudt, at gennemgå de udfærdigede oversigter over bon’er, to gange under mødet her på kontoret den 19. maj 2014, hvilket I ikke ønskede.

Kørselsgodtgørelse

Skrivelsen den 11. juni 2014, fra advokat [person1], henviser til dokumentation for hvor mange kilometer de biler du har ejet siden 2003, har kørt.

Det skal dog bemærkes, at opgørelserne fra advokat [person1] er fejlbehæftede vedrørende bilen der købes den 27.05.2003 og sælges den 18.08.2005. Der henvises til bilag C, hvoraf det fremgår at bilen har kørt 120.000 km. Det fremgår ikke af bilag C, til advokatens skrivelse dateret 11. juni 2014, (bilag 57), hvor mange kilometer byttebilen har kørt. Det eneste på fakturaen der angiver noget med 120 er bilens motoreffekt 120 kw.

SKAT kan ud fra bilagene, i form af slutsedler, se hvor meget bilerne har kørt i årene. Der er ikke indsendt dokumentation for den bil du ejer nu. Ifølge sysnrapporter har den kørt 95.000 km ved syn den 6. september 2013, hvilket giver et gennemsnitlig antal kilometer på 23.750 km. Pr. år for de sidste fire år hvor du har kørt i den, Men her er refusionen af udgifter som ikke kan modtages skattefrit fortsat fastholdt på 25 %.

De indsendte bilag i form af slutsedler viser hvor meget dine biler har kørt, men ikke noget om hvor meget er privat eller hvor meget der er erhvervsmæssigt. Da

Advokat [person1] henviser flere gange til at I har valgt en nem løsning for at dække dine udgifter som udlæg, og hvis I havde valgt skattefri befordringsgodtgørelse ville det være meget dyrere for det danske skattevæsen.

Ifølge de danske skatteregler kan du ikke få refunderet kørselsudgifter som udlæg efter regning. Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse til honorarmodtagere og selvstændige. Hvis du skulle være omfattet af en kategori der kan modtage skattefri befordringsgodtgørelse, så overholder du ikke betingelserne for at kunne modtage skattefri befordringsgodtgørelse, jf. ovenfor anført under retsregler og praksis. Et meget vigtigt element i vurderingen af om befordringsgodtgørelse kan anses for skattefri er arbejdsgivers kontrol af køre bøgerne, jf. de to afgørelser nævnt ovenfor under retsregler og praksis. Den kontrol har [virksomhed2] ikke udført, idet I har aftalt en praktisk ordning hvor du får refunderet dine udgifter.

SKAT har ikke modtaget noget, der kan givet et billede af fordelingen mellem private og erhvervsmæssige kørte kilometer. I vurdere at mindre end 20 % er privat kørsel, men denne vurdering er ikke yderligere begrundet.

SKAT er ikke enig i at refusion af udgifter til autodrift skulle bevirke en reduktion af procenten, idet udgifterne netop er refunderet 100 %, selvom en del af kørslen er privat.

Dels kan der ikke godkendes udbetaling af skattefri godtgørelse, idet der ikke er foretaget kontrol fra arbejdsgivers side, men især fordi der ikke forefindes opgørelser af den erhvervsmæssige kørsel (kørebøger).

Dels er der netop givet hvad der svarer til fradrag for 75 % af biludgifter, selvom begrundelsen for at give et sådan hviler på et løst grundlag.

Dermed tilbagevises påstanden om at autodrift skulle begrunde nedsættelse af procenten for den del der ikke kan refunderes skattefrit.

Advokat [person1] henviser til at han telefonisk, den 20. maj 2014, er meddelt at sagen ikke kan søges løst forligsmæssigt derved, at der opnås enighed om et beløb.

På mødet her på kontoret den 19. maj 2014 vil advokat [person1] gerne lave en samlet aftale om skat og ansvar. Det blev aftalt at spørge ansvarsafdelingen om dette var muligt. Den 20. maj 2014 kontakter SKAT advokat [person1] telefonisk og meddeler at en samlet løsning ikke kan lade sig gøre. Ansvarsafdelingen ser på sagen når der er truffet afgørelse.

Der er efter SKAT’s opfattelse ikke fremkommet yderligere oplysninger/dokumentation der ændre ved det skøn SKAT har udøvet over den private andel at de refusioner der er modtaget.”

SKAT har i forbindelse med klagen yderligere udtalt:

”Ad 1 – sagsbehandlingsfejl

(…)

SKAT skal understrege, at [person2] ikke er blevet nægtet adgang til det materiale som blev beslaglagt ved ransagningen den 28. maj 2013. [person2] og [person1] har flere gange, siden beslaglæggelsen, ringet og mailet vedrørende manglende materiale, hvorefter der er taget kopi af det forespurgte der er sendt til [...]. [person2] har ligeledes været hos Politiet i [by4] for at finde og få en kopi af materiale [person2] skulle bruge. [person2] og advokat [person1] har således under hele sagsforløbet haft mulighed for at gennemse det beslaglagte materiale enten hos SKAT eller hos politiet.

I forhold til anmodning om et møde har SKAT sendt en mødeindkaldelse den 1, maj 2014, som svar på indsigelsen sendt den 22. april 2014. Mødet blev afholdt den 19. maj 2014, hvor SKAT blandt andet opfordrer til, at man gennemgår kuverterne med bilag og de regneark SKAT har lavet til for slag af 25. marts 2014, med fordeling af bilag fra kuverterne, [person2] og advokat [person1] ønskede ikke på mødet at gennemgå bilagne. De ville gerne vide om de kunne lave en samlet aftale for både skatteansættelse og ansvar. SKAT ringer til advokat [person1] den 20. maj 2014, som opfølgning på mødet den 19. maj 2014 og meddelet.. at der ikke kan laves en samlet aftale. Her aftales det at yderligere indsigelser skal være SKAT i hænde senest den 6. juni 2014.

(…)

Det er korrekt at SKAT kontakter advokat [person1]s kontor den 12. juni 2014, hvor der laves en aftale med en sekretær om at mødet kan holdes den 13. juni 2014 kl. 10, hun vil få fat i [person1] og vende tilbage. Sekretæren ringer retur kl, 15.25 og bekræfter aftalen den 13. juni 2014 kl. 10.

Den 12. juni 2014 kl. 19:10 sender advokat [person1] en mail hvor han meddeler, at [person2] er optaget af andet møde og det er beklageligt, at der alene kan tilbydes et tidspunkt / klokkeslæt. [person1] kommer ikke med forslag til andre tidspunkter.

Den 13. juni svarer SKAT på [person1]s mail af 12. juni hvor det anføres, at SKAT er af den opfattelse at vi har overholdt formalia i forhold til høring.

(…)

Det bemærkes, at der ikke er modtaget nogen konkret anmodning om fristforlængelse fra [person2] eller [person1].

(…)

Formalia i forhold til høring efter Forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven anses for overholdt idet [person2] har fået et forslag (25.03.2014) hvor advokat [person1] har gjort indsigelse (dateret 16.04.2014, modtaget 22.04.2014) [person2] og advokat [person1] er til møde hos SKAT den 19. maj 2014, hvor [person2] afslår at gennemgå bilag og SKAT’s opgørelse/fordeling af refunderede bilag. Den 20. maj 2014 aftales det pr. telefon med advokat [person1] at yderligere indsigelse på forslaget skal være SKAT i hende senest den 6. juni 2014, for at SKAT kan træffe afgørelse inden 3. månedersfristen i skatteforvaltningsloven § 27 stk. 2.

Det bemærkes at [person2] på ethvert tidspunkt fra forslaget den 25. marts 2014 og til fristen den 6. juni for fremsendelse af indsigelse har haft mulighed for at komme og gennemgå bilagene.

Såfremt [person2] måtte ønske, at få udleveret kopier af materiale til en eventuel underbygning af klage til Skatteankestyrelsen er dette naturligvis muligt.

Ad 2 – Beskatning af renteindtægter fra USA – år 2004 og 2005

(…)

Talmæssig opgørelse af konteret renteindtægter og selvangivet renteindtægter:

2003:

Årsopgørelsen for indkomståret 2003 er dannet på baggrund af selvangivelse indberettet af skatte- center (datakode 8)

Der er selvangivet kr. 138301 mere end renteindtægter oplyst at banker og pengeinstitutter, hvilket stort set svarer til renten fra USA.

Der er konteret en renteudgift å kr. 139.529.

2004:

Årsopgørelsen for indkomståret 2004 er dannet på baggrund af den fortrykte selvangivelse (datakode 4). Der er kun selvangivet de renteindtægter der er oplyst at banker og pengeinstitutter, og ikke de renteindtægter der er modtaget fra USA.

Der er selvangivet kr. 110.940 i renteudgifter oplyst at banker og pengeinstitutter.

2005:

Årsopgørelsen for indkomståret 2005 er dannet på baggrund af den fortrykte selvangivelse (datakode 4) Der er kun selvangivet de renteindtægter der er oplyst at banker og pengeinstitutter, og ikke de renteindtægter der er modtaget fra USA.

Der er selvangivet kr. 27.358 i renteudgifter oplyst at banker og pengeinstitutter.

(…)

På mødet den 27.09.2012 nævner [person8], at [person2] havde lånt penge ud til selskabet i USA, og at disse angiveligt var tilbagebetalt før 2006. Der er ingen forklaring på at det er penge, som [person2] har lånt, som han låner ud til selskabet i USA. Der er ingen form for dokumentation for hverken indlån eller udlån eller lign. udleveret på mødet den 27.09.2012. SKAT havde på dette tidspunkt ikke oplysninger om, at der var tale om et lån optaget af [person2], i [finans1], som blev udlån til selskabet i USA.

(…)

SKAT anmoder Politiet om assistance den 8.01.2013. Der foretages ransagning den 28.05.2013 og der afholdes efterforskningsmøde den 30.09.2013. SKAT har forsøgt at få sagen oplyst i 2012, herunder er [person2] inviteret til et møde hos SKAT. Mødet blev holdt den 27.09.2012.

(…)

Af mødeindkaldelsen dateret den 19,09,20 13 fra Politiet fremgår det alene, at der var tale om et opklarende møde den 30.09.2013.

30.09.2013 anser SKAT for det tidligste tidspunkt 6 månedersfristen kan løbe fra. Der er først tilstrækkeligt materiale til at sende et forslag i 2014 hvor SKAT modtager de sidste kontoudtog fra USA.

Den Juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.3,1 1: 6-måneders fristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring, og dette uanset, at der ikke er sket fortløbende sagsbehandling. Se f.eks. S KM2014.335VLR, hvor der var længere pauser i SKATs sagsbehandling, hvilket dog ikke bevirkede, at 6 måneders fristen begyndte at løbe, før SKAT havde modtaget de sidste tilstrækkelige oplysninger til at kunne varsle ansættelsesændring.

(…)

SKAT har sendt forslaget med A- post til [person2] den 25.03.20 14 og er derfor afsendt rettidig inden 6 månedersfristen i skatteforvaltningsloven § 27 stk. 2. Brevet til Advokat [person1] er sendt samme dato, dog med B-post.

Ifølge den Juridiske vejledning A.A.8.2. 1.1: Der er derimod ikke noget krav om, at varslingen skal være kommet frem inden et bestemt tidspunkt. Se også SKM2005.77.HR.

Ad 3 – Beskatning af ”commission”

(…)

SKAT fastholder at sagen først har været tilstrækkeligt oplyst til at varsle en korrekt ansættelse den 21.03.2014.

Ad 4 – Beskatning af ”honorerer”

(…)

SKAT har ikke modtaget dokumentation for at de overførsler som [person2] modtager fra [virksomhed2] på 3.000 $ er tilbagebetalinger i forbindelse med forretningsrejser og under deltagelse ved messer m.v.

Advokat [person1]s forklaring betyder at [person2] får refunderet fast 3.000 $ og der udover de faktiske udgifter som SKAT har modtaget bilag på.

På opgørelsen fra [virksomhed2] jf. bilag 40 er overførslerne opdelt i refusion af udgifter, commision og månedlig payments.

SKAT fastholder som anført i sagsfremstillingen, at der er tale om honorarer.

(…)

[person2] og Advokat [person1] har som tidligere nævnt haft mulighed for at gennemgå det beslaglagte materiale både hos SKAT og hos Politiet. [person2] har flere gange taget kontakt til SKAT og fået kopi af manglende materiale. Efter materialet er afleveret til Politiet i [by4] har [person2] haft mulighed for at gennemgå materialet og få kopi af det der har været relevant.

(…)

SKAT modtog bilag vedrørende refusioner den 30.09.2013 i forbindelse med afhøring hos Politiet i [by4], Det har ikke forud for modtagelse af bilag været muligt at lave en talmæssig opgørelse af refusioner fordelt på faste beløb og dokumenterede refusioner.

Vedrørende kørsel i biler i perioden:

SKAT fastholder at [person2] ikke opfylder kravene til at modtaget skattefri kørselsgodtgørelse, se afgørelsen afsnit 5. Advokat [person1] mener, at [person2] kører 90 % erhvervsmæssig i sine biler, hvilket ikke er underbygget med en kørebog eller lignende der kan dokumentere fordelingen mellem erhvervsmæssig og privat kørsel.

(…)

SKAT gør som tidligere nævnt opmærksom på, at [person2] og advokat [person1] er blevet tilbudt at gennemgå bilagene på mødet den 19. maj 2014, hvilket de ikke ønskede. De har som tidligere nævnt ligeledes haft mulighed for at gennemgå bilagene hos SKAT eller hos politiet i [by4] og således haft mulighed for at underbygge et skriftligt indlæg.”

SKAT har til retsmøde haft sagen i erklæring og udtalt:

”SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling.

SKAT har atter en gang gennemgået klagen.

Forældelse

Klagers repræsentant er fortsat af den opfattelse, at der er indtrådt forældelse. SKAT og Skatteankestyrelsen er ikke enig heri. Kundskabstidspunktet er anset at være den 30. september 2013, henset til at SKAT indrømmes en rimelig frist til at undersøge materialet. Der er herefter ikke indtrådt forældelse – se endvidere 2012.459VLR.

Formelle fejl.

SKAT er fortsat af den opfattelse, at der IKKE er sket formelle fejl i sagen. Det manglende afholdte møde, kan heller ikke begrunde dette.

Skatteretlige forhold

Ikke selvangivne renteindtæger

Modtagne renteindtægter fra udlandet er ikke selvangivet. SKAT har reguleret forholdet herunder dokumenteret rentebeløbene.

Commission

Klager/klagers repræsentant anerkender at modtaget kommission er skattepligtig, men ikke at der er tale om et groft uagtsom eller forsætligt forhold.

SKAT har reguleret for forholdet, og finder stadig at betingelserne herfor er til stede.

Honorarer

Repræsentanten bestrider, at der skulle være tale om honorarer. SKAT fastholder, at efter dansk skatteret, henregnes beløbene som honorarer.

Refusion af omkostninger

Der foreligger ingen behørig dokumentation, hvorfor SKAT har foretaget et skøn. SKAT har indrømmet en pæn høj procent (75%) som fradrag for omkostninger/driftsudgifter. Da skønnet ikke er foretaget på et urigtigt grundlag eller må anses for åbenbart urimelig fastholdes det regulerede beløb.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for at foretage den ændrede skatteansættelse.

Det er til støtte for påstanden anført:

”Ad 1 - sagsbehandlingsfejl

Den 28. maj 2013 foretog Politiet - som oplyst i SKAT’s afgørelse og på begæring af SKAT - en ransagning på min klients ejendomme – hhv. behoelses og sommerhuset Derefter har Politiet og SKAT været i besiddelse af min klients optegnelser, materiale fra messer m.v. som min klient har deltaget i, lommebøger og notater i øvrigt, der kunne have betydning i min klients bestræbelser på, at forklare sig overfor SKAT.

I forsøget på at få adgang til dette materiale, inden der blev truffet afgørelse i sagen, har jeg bl.a. den 22.4.2014, jf. bilag 53 og den 4.6.2014 fremsat anmodning om et møde, specielt for gennemgang af bilagene i de kuverter, der den 30.9.2013, blev udleveret til SKAT. Jeg fulgte op på denne skrivelse ved fremsendelse af yderligere bilag/indsigelser den 1.6.2014 og gentager mit ønske om, at få mulighed for at gennemgå de beslaglagte bilag.

Det skal fremhæves, at min klient, grundet ransagningen og beslaglæggelsen ikke længere er i besiddelse af mapper fra messer, lommerbøger og bilag i øvrigt samt andet, der kan understøtte min klients erindring og underbygge hans oplysninger til SKAT hvorfor han er fuldstændig afhængig af, at kunne gennemgå bilagene og øvrige dokumenter enten alene, eller sammen med SKAT’s medarbejder. Min klient har selvfølgelig tilbudt, at kunne være til disposition, når SKAT måtte ønske dette.

Den 12.6.2014 meddeler SKAT pr. telefon, at der kan afholdes et møde den følgende dag, dvs. den 13.6.2014 præcis kl. 10.00. Da både min klient og undertegnede var optaget af andre møder, som ikke kunne ændres med så kort varsel, blev der overfor SKAT gjort forsøg på, at få mødetidspunktet ændret enten til et andet klokkeslæt den pågældende dag eller til en anden dag. SKAT afviste dette tilbud.

Min klient og undertegnede har således ikke, som anført i afgørelsen, “afslået” afholdelse af et møde - tværtimod har vi ønsket et møde, evt. på et senere tidspunkt den pågældende dag men dét var ikke muligt. Eneste formål med afholdelse af mødet var således at få sagen oplyst så godt som muligt.

Det beror ikke på min klients forhold, at SKAT, som oplyst i mail, af den 14.6.2014 (bilag 59) skulle være i tidsnød, Hændelsesforløbet blev indledt med, at SKAT den 25.3.2014 udsendte forslag til ændring af indkomsten. Dette forslag kommenterer jeg i brev af den 16.4.2014 (bilag 53). Det er herefter SKAT der fastsætter mødetidspunktet den 19. maj 2014 - hvilket er ca. 1 måned efter min indsigelse af bemærkninger.

I det omfang, at 3 måneders-fristen i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, skal beregnes fra den 25.3.2014, jf. SKAT’s forslag til ændring af indkomsten i brev af denne dato, ville fristen på 3 måneder tidligst udløbe den 25.6.2014 og dermed havde der været 20 dage fra min første anmodning om afholdelse af et møde til afgørelsen skulle foreligge. Tilsvarende kunne fristen have været aftalt forlænget.

Det kan derfor ikke tiltrædes, at der ikke har været tidsmæssig mulighed for at fastsætte et møde, hvor min klient kunne gennemgå bilagene og øvrigt materiale og dermed have haft mulighed for at forklare sig overfor SKAT.

Skatteyder har på intet tidspunkt afvist, at gennemgå bilagene - tværtimod, har der været opfordret dertil mange gange - dels for at forklare bilagene og dels får at “kontrollere” at SKAT har vurderet og placeret refusionerne på korrekt vis.

Det gøres derfor gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT, da det er en grov sagsbehandlingsfejl, at min klient / skatteyder ikke har haft mulighed for, at gennemgå sine bilag, derunder mapper fra deltagelse i div. udstillinger (messer), bon’erne fra kuverterne samt lommebøger m.v. i forbindelse med høringsprocessen.

Ad 2 – Beskatning af renteindtægter fra USA – år 2004 og 2005

Det er noteret, at SKAT fejlagtigt har registreret, at min klients renteindtægt i 2003 ikke var medtaget på selvangivelsen i 2003 - og dermed frafalder beskatningen af kr. 139.437 vedr. år

2003.

SKAT anmodes derfor om igen at kontrollere årene 2004 og 2005, således at der er sikkerhed for, at min klient, som påstået af SKAT, ikke har medtaget renteindtægten fra USA vedrøren de disse 2 år, Som det fremgår af årsopgørelserne for 2004 og 2005 er der for begge år, med taget renteindtægter, der kan indeholde renterne fra USA-firmaet.

Det gøres derfor gældende,

at rentebeløbene fra USA, på samme måde som vedr. år 2003, er indeholdt i de rentebeløb, der er medtaget på min klients selvangivelse for 2004 og 2005.

Allerede ved mødet de 27.9.2012, jf. bilag 17, fik SKAT dokumenterbart oplysning om, at min klient havde udlånt penge til et firma i USA. Fristen i Skatteforvaltningsloves § 27 stk. 2, skal derfor regnes fra dette tidspunkt - og på ingen måde først fra den 30.9.2013, som anført af SKAT (side 7 i afgørelsen). Der fremkom således ikke nye oplysninger frem ved mødet den 30.9.2013, der kan bevirke, at fristens udgangspunkt udskydes.

Det er således åbenbart, at SKAT har haft kendskab til lånet til firmaet i USA og renteproblematikkerne på et tidspunkt, der bevirker, at SKAT er udelukket fra, at rejse krav vedr. renteindtægterne i 2004 og 2005.

Efterforskningen er indledt i 2012, ransagning er foretaget den 28.5.2013, der er bl.a. foretaget afhøring af min klient den 27.9.2012 og den 30.9.2013 og forslag til ændring af skatteansættelsen er først dateret den 25.3.2014 og derefter udsendt.

Fristen i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, begynder at løbe, på det tidspunkt, hvor SKAT “er kommet til kundskab om” den evt. manglende beskatning af renteindtægter fra USA-firmaet. På tidspunktet for afhøringen af min klient den 30.9.2013, må SKAT i en meget lang forudgående periode have haft “kundskab” til renteproblematikken, idet oplysningen jo ikke opstår ved selve mødet den 30.9.2013, hvor temaet specielt var de udleverede kuverter med bilag.

Kravet på beskatning af renteindtægten fra USA, er derfor ikke fremsat rettidigt.

Jeg skal i øvrigt anmode om, at SKAT dokumenterer, at ændringsforslaget af den 25.3.2014 er kommet frem til min klient inden udløbet af 6 måneders-fristen i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2.

Ovennævnte forhold - sammenholdt med den korrespondance, som SKAT har indhentet fra [finans1], samt det forhold, at der er tale om automatiske indberetninger - understreger, at der ikke er tale om forsæt eller grov uagtsomhed fra min klients side, jf. Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5.

Det gøres tillige gældende, til støtte for at der ikke kan ske beskatning af renteindtægt fra USA vedr. år 2004 og 2005, og opkrævning af dertilhørende skat,

at fristen på 4 år i Skatteforvaltningslovens § 26, angående ordinær skatteansættelse er overskredet, at min klient hverken har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, jf. Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5,

at fristen på 6 måneder i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 er overskredet for det tilfælde, at SKAT måtte mene, at der er handlet groft uagtsomt/forsætlig fra min klients side og

at der er sket forældelse efter Skatteforvaltningslovens § 34a og i henhold til Forældelseslovens regler.

Ad 3 – Beskatning af ”commission”

Der er tale om 3 overførsler fra det amerikanske firma 30.000 $, 50.000 $ og 5.000 $, henholdsvis foretaget i 2006, 2007 og 2009.

Som anført af SKAT erkendes det, at disse beløb - i alt d.kr. 477.800 er skattepligtige i Danmark.

Ud over ovennævnt generelle bemærkninger, anført under pkt. 1 og 2, skal det mere konkret anføres under dette punkt, at SKAT har haft kendskab til disse beløb i en meget lang periode forud for september 2013. Under et møde mellem SKAT og min klient den 27.9.2012, oplyses det, at min klient arbejder for et amerikansk firma. Den 23.10.2012 modtager SKAT en opgørelse over beløbet på 85.000 $, jf. side 4 og side 11 i SKAT’s afgørelse af den 20.6.2014 og SKAT kunne således allerede i november 2012 have foretaget en ansættelse. Dette sker imidlertid først ved skrivelse af den 25.3.2014.

Det bestrides, at min klient forsætligt, eller groft uagtsomt har undladt at opgive beløbene til SKAT. Der er tale om beløb, som er udbetalt fra det amerikanske firma til en amerikansk bank og min klient går ud fra, at der er sket automatisk indberetning.

Evt. beskatning af nævnte beløb på 85.000 $ vedr. år 2006, 2007 og 2009 samt opkrævning af den tilknyttede skat, kan således ikke foretages, dels på grund af,

at fristen på 4 år i Skatteforvaltningslovens § 26, angående ordinær skatteansættelse, helt eller delvist, er overskredet,

at min klient hverken har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, jf. Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5, og dels på grund af,

at fristen på 6 måneder i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 er overskredet for det tilfælde, at SKAT måtte mene, at der er handlet groft uagtsomt/forsætlig fra min klients side og

at der er sket forældelse efter Skatteforvaltningslovens § 34a og i henhold til Forældelseslovens regler.

Ad 4 – Beskatning af ”honorar”

Under denne post har SKAT medtaget 129.000 $ - fordelt over årene 2007-20l0, jf. bilag 40

samt 36.000 $ og 15.000 $ i henholdsvis 2011 og 2012.

Det skal præciseres, at der ikke er tale om en løbende fast ydelse til min klient, men “månedlige betalinger”, der afhænger af forløbet af den forudgående periode.

Beløbene udgør tilbagebetalinger fra arbejdsgiveren til min klient til dækning af udlæg, som min klient har haft for arbejdsgiveren i forbindelse med forretningsrejser og under deltagelse ved messer m.v., hvor også den amerikanske arbejdsgiver var repræsenteret. Der henvises til tidligere fremsendt erklæring fra arbejdsgiveren.

Såfremt min klient havde haft mulighed for at gennemgå specielt mapperne fra messerne og lommebøgerne kunne han, i et ikke nærmere oplyst omfang, have forklaret refusionerne - men dét har min klient været afskåret fra.

SKAT har også haft kendskab til disse beløb i en meget lang periode forud for september 2013, idet oplysningerne bl.a. fremkommer på grundlag af ransagningen den 28.5.2013 og formentlig forud for dette tidspunkt. Der kunne således på et langt tidligere tidspunkt end den 25.3.2014 have været foretaget en ansættelse.

Det bestrides, at min klient forsætligt, eller groft uagtsomt har undladt at opgive beløbene til SKAT, Der er tale om refusion af udlæg, som klart ikke er skattepligtige.

Evt. beskatning af dette beløb på 129.000 $ vedr. år 2007, 2008, 2009 og 2010 samt opkrævning af den tilknyttede skat, kan således ikke foretages, dels på grund af,

at fristen på 4 år i Skatteforvaltningslovens § 26, angående ordinær skatteansættelse, helt eller delvist, er overskredet,

at min klient hverken har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, jf. Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, og dels på grund af,

at fristen på 6 måneder i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 er overskredet for det tilfælde, at SKAT måtte mene, at der er handlet groft uagtsomt / forsætlig fra min klients side og at der er sket forældelse efter Skatteforvaltningslovens § 34a og i henhold til Forældelseslovens regler.

Ansættelserne vedr. 2011 og 2012 bør udgår af nærværende sag, idet sagen er indledt med at omfatte 2006-2010. Det anses derfor for uhensigtsmæssig at inddrage de ordinære ansættelser i sagen. Der er ikke dokumentation overførslernes - og der er også her tale om refusioner, der skal modregnes.

Ad 5 - Beskatning af refusionsbeløb

I perioden fra 2006 til 2010 viser SKAT’s opgørelse, at min klient har modtaget 219.671,07 $ fra det amerikanske firma.

Der ses at være enighed med SKAT om, at beløbene, som min klient har modtaget fra 2006-2010 omfatter refusion af udgifter, som min klient har afholdt og faet udbetalt i henhold til fremsendt dokumentation til arbejdsgiver.

SKAT bestrider dog, at alle udgifter relaterer sig til ansættelsesforholdet og er afholdt i arbejdsgivers interesse, men SKAT godkender skønsmæssigt at 75 % af udgifterne er erhvervsrelaterede og dermed ikke skattepligtige, medens de resterende 25 % - 55.000 $, fordelt over perioden fra 2006-2010 - betragtes som private og dermed skattepligtige.

En nøje gennemgang af bilagene, som anført ovenfor under pkt. 1, kunne have resulteret i, at beskatningsgrundlaget på 55.000 $ ville blive reduceret betydeligt. Men SKAT har grundet den manglende velvilje i relation til afholdelse af møde med gennemgang af min klients materiale (mapper fra messer) og bilagene, jf. ovenfor under pkt. 1, afskåret min klient fra at bevise dette. Det af SKAT anførte skøn, skal derfor tilsidesættes.

SKAT har også haft kendskab til disse overførsler/beløb i en meget lang periode forud for september 2013. På side 3 og 4 i SKAT’s afgørelse af den 20.6.2014, er det anført, at SKAT får oplysning om beløbet hhv. den 12.7.2012 (i bilag 15) den 23.10.2012.

SKAT kunne således på et langt tidligere tidspunkt end den 25.3.2014 have udsendt et forslag til ændring af min klients indkomst.

Det bestrides, at min klient forsætligt, eller groft uagtsomt har undladt at opgive beløbene til SKAT. Der er tale om refusion af udgifter/udlæg, som min klient har afholdt i arbejdsgiveres interesse - dels under rejser i ind- og udland, hvor der besøges kunder og afholdes messer og dels når der er besøg af kunder hos min klient i [by1].

Evt. beskatning af dette beløb på 219.671,07 $ vedr. år 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010 samt opkrævning af den tilknyttede skat, kan således ikke foretages, dels på grund af,

at fristen på 4 år i Skatteforvaltningslovens § 26, angående ordinær skatteansættelse, helt eller delvist, er overskredet,

at min klient hverken har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, jf. Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, og dels på grund af,

at fristen på 6 måneder i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 er overskredet for det tilfælde, at SKAT måtte mene, at der er handlet groft uagtsomt eller forsætlig fra min klients side og

at der er sket forældelse efter Skatteforvaltningslovens § 34a og i henhold til Forældelseslovens regler.

Vedr. årene 2011 og 2012, der vedrører de ordinære ansættelser, er der behov for yderligere dokumentation - og bør derfor ikke indgå i nærværende afgørelse. Refusionsbilag desangående kan også søges fremskaffet. Dette ønsker underbygges tillige af, at sagen er indledt i 2012 og oprindelig drejede sig om perioden til om med 2010.

I det fremlagte materiale, ses der ikke at være tilstrækkelig dokumentation for, at min klient har modtaget kr. 148.707 i refusioner i år 2011 og kr. 195.112 i år 2012. Arbejdsgiveren kan forespørges om en samlet opgørelse på samme måde som de forudgående år.

I mit indlæg af den 11.6.2014, jf. bilag 57, har jeg redegjort for min klients kørsel i arbejdsgivers interesse. SKAT har kort kommenteret dette i afgørelsen af den 20.6.2014, hvorfor følgende skal præciseres.

Hændelsesforløbet omkring køb og salg af biler og dermed antallet af kørte kilometre, kan opgøres/ gentages således:

25.7.2003: Min klient køber ny bil (Audi 2,5 TDI), jf. bilag A.

14.4.2005: I henhold til salgsslutseddel, der skal effektueres i juli 2005, har ovennævnte bil (Audi 2,5) pr. 14.4.2005 kørt 90.000 km., jf. bilag B.

16.8.2005: Bilen afleveres ikke af min klient den 14.4.2005, og ej heller som oprindelig aftalt i juli 2005, men først sker den 16.8.2005, hvor den ny-købte bil modtages, jf. bilag C. Min klient oplyser at kilometer-standen disse 4 måneder efter handlens indgåelse var på 120.000 km. og ikke 90.000 km.

= > gennemsnitlig årlig kørsel på ca. 60.000 km., hvis det lægges til grund, at bilen i august

2005 havde kørt 120.000. Hvis det alene kan lægges til grund, at der er kort 90.000 pr.

14.4.2015, vil årsgennemsnittet i stedet udgøre 90.000 divideret med antal måneder (21 mdr.)

x med 12 mdr. = 5l.500 km.

16.8.2005: Min klient køber ny bil (Audi Avant 3,0 TDI), jf. bilag C

27.7.2007: Bilen sælges med en kilometerstand på 102.600 km, jf. bilag D

= > gennemsnitlig årlig kørsel på ca. 50.000 km, over disse 2 år og 55.000 km. over 4 år, evt., reduceret til ca. 51.000 km, pr. år, hvis antal kørte kilometre på 120.000, jf. ovenfor reduceres, som foreslået.

27.7.2007: Min klient køber ny bil (Audi Avant 3,0 TDI samme type som ovenfor), jf. bilag D

27.10.2009: Bilen sælges med en kilometerstand på 81.000 km, jf. bilag E.

= > gennemsnitlig årlig kørsel på ca. 40.000 km. over disse 2 år - og ca. 50.000 km. over ovennævnte 6 år.

Såfremt der for de enkelte år foretages en sammenlægning af indkøb af brændstof, jf. bon’erne i kuverterne, kan det konstateres, at der i 2007 og 2009 er anvendt for ea. kr. 25.000 pr. år.

Hvis min klient i stedet for “refusion af afholdte udgifter til bilen” havde modtaget skattefri kørselsgodtgørelse, ville et udbetalt årligt beløb på kr. 25.000 alene udgøre betaling for 7,500 km (hvis km-taksten sættes til kr. 3.35 pr. km.).

Antallet af kørte kilometre pr. år er væsentlig højere end 7.500 km, hvilket en gennemgang af de beslaglagte bilag, mapper m.v., vil kunne dokumentere, Indholdet af mapper og lommebøger, vil vise, at min klient har haft opgaver rundt i hele Europa med særdeles mange kørte kilometer.

Refusionsbeløbene har SKAT i afgørelsen af den 20.6.2014 opgjort således og sammenholdt med kørselsgodtgørelse kan følgende konkluderes:

2006: kr. 191.209:

2007: kr. 221.983:

2008: kr. 236.935:

2009: kr. 227.762:

2010: kr. 337.023:

2011: kr. 148,707:

2012: kr. 195.112:

Der henvises tillige til indholdet af mine tidligere skrivelser til SKAT,

Jeg vedlægger sagens bilag fra SKAT, [by5] - nr. l-59. Det er dog ikke muligt at vedlægge de væsentlige bilag, som vil være kuverterne med bilag, lommebøger, messemapper og andet, da dette ikke kan udleveres fra SKAT.”

Repræsentanten har yderligere udtalt:

”[person2] er ikke direkte blevet nægtet udlevering af bilag, med nedenævnte undtagelse – men SKAT/Politiet har ej heller på noget tidspunkt udvist imødekommehed med hensyn til, at samtlige bilag kunne udleveres - enten i kopi eller i original. Den udviste holdning, hvor min klient mere eller mindre blev bebrejdet, at det igen var nødvendigt at få udleveret bilag, kan alene betragtes som en faktisk afvisning.

Når dertil lægges, at papirerne er beslaglagt den 28. maj 2023, må det antages, at SKAT på nuværende tidspunkt, har fundet det materiale, som kunne være relevant for vurdering af sagen – og derefter udlevere resten i kopi eller i original.

På et tidspunkt fik min klient afslag på, at få udleveret nogle lommebøger, som er af betydning for nærmere at klarlægge, hvor han har deltaget i udstillingsmesser m.v. og dermed af relevans for at kunne argumentere for godkendelse af skattemæssige fradrag.

Min klient og undertegnede har ikke på noget tidspunkt afvist at deltage i en gennemgang af bilagene som klient velvilligt rekvirerede i USA. Begrundelsen for at fremskaffe disse bilag (bon’er, notaer og fakturaer) var jo netop for at kunne bevise/argumentere for, at de modtagne beløb udgjorde refusion af udlagte beløb.

Det forekommer derfor og er usandsynligt, at min klient skulle afvise en gennemgang af disse bilag. Hvornår og hvor havde SKAT i øvrigt tænkt sig, at dette skulle have foregået?

SKAT bedes være opmærksom på, at der er 2 typer bilag. Dels det materiale, der blev beslaglagt og som er relevant for min klients arbejde og dokumentation for fradragsberettigede udgifter og dels de bon’er, notaer og fakturaer, som min klient rekvirerede i USA. SKAT anmodes om at oplyse, om man mener at gennemgang deraf ville kunne klares på en time – eller om det ville tage en uge i stedet… Der er således tale om særdeles mange bon’er og nogle svært ulæselige, grundet ”tryksværten” forsvundet grundet ”tiden tand”. Det er således urealistisk om bon’erne kunne have været gennemgået på mødet. Der var i øvrigt ikke afsat tid til en sådan gennemgang, idet undertegnede skulle være i Retten i [by4] kl. 14.15.

Vedrørende mødet den 13. juni 2014, vedlægger jeg kopi af min mail af den 12. juni 2014 – og jeg erindrer forløbet således at SKAT ikke kunne tilbyde et møde senere på dagen, den. 13. juni.

SKAT har ikke på noget tidspunkt nævnt, at en frist var ”ved at udløbe” eller forespurgt om min klient kunne acceptere at fristen blev suspenderet. Alm. god forvaltningsskik ville være at oplyse om denne mulighed.

Med hensyn til fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 henvises til bemærkningerne i mt brev af den 2.7.2014.

Det fastholdes som ganske urigtigt, at min klient og undertegnede – på det generelle plan – skulle have afvist at gennemgå de fra USA rekvirerede bon’er m.v.”

Repræsentanten har efter modtagelse af styrelsens forslag bemærket:

”Vedr. s. 2/37 i skrivelsen -"Faktiske oplysninger"

Som det fremgår, blev sagen mod min klient indledt i forbindelse med "Projekt Money Transfer." Der ses ikke at være fremkommet forhold i den forbindelse, der giver anledning til påtale.

I forbindelse med SKAT's undersøgelser omkring Money Transfer, fremkommer oplysningerne, som SKAT nu har fundet anledning til at påtale.

Der er afholdt møde med Politiet den 30.9.2013 og med SKAT den 19.5.2014. Ved sidst­ nævnte møde, var der lagt op til, at der skulle findes en skønsmæssig fordeling af udgifterne - henholdsvis som private og erhvervs-relaterede - på de mange bilag/bon'er, hvorved sagsbe­ handlingen og tidsforbruget kunne reduceres. Da det efterfølgende viste sig, at dette ikke kun­ ne lade sig gøre, jf. SKAT's telefoniske tilbagemelding af den 20.5.2014. Det var derfor nød­ vendigt for skatteyder og undertegnede, at indgå i en mere konkret vurdering af de mange bi­ lag.

SKAT's mundtlige tilbagemelding den 20.5.2014 gav anledning til fremsendelse af mine skrivelser af henholdsvis den 4.6. og den 11.6.2014. I disse skrivelser giver jeg klart udtryk for, at det er nødvendigt med et møde for, at gennemgå de fremlagte bilag, som er et særdeles omfattende bilagsmateriale. Der er ikke fra SKAT's side bestridt at der er behov for en sådan gennemgang.

Det er korrekt, at mit kontor blev kontaktet af SKAT torsdag, den 12.6.2014, hvor jeg ikke selv var på kontoret, grundet et møde i [by6]. Min sekretær kunne se, at der nok skulle kunne "presses" et møde ind den følgende dag, fredag, den 13.6.2014 kl. 10.00. Der var i telefon­ samtalen ikke tale om, at klienten også skulle deltage - derfor blev mødetidspunktet ikke afstemt med min klient inden min sekretær accepterede mødetidspunktet den følgende dag. Jeg forsøgte at ringe til SKAT (fra mit møde i [by6]) inden kl. 15.30, da det blev klart at klienten skulle deltage i mødet og han desværre ikke kunne give møde. Afholdelse af mødet uden min klients deltagelse ville ikke have noget formål. Da jeg - efter kontorets og SKAT's lukketid - vender tilbage til mit kontor og tjekker en ekstra gang hos klienten, tilskriver jeg SKAT pr. mail, som det fremgår vedlagte mail.

Det anføres i brevet under "Faktiske oplysninger" at jeg ikke reagerer efter den 13.6.2014. Dette er ikke helt korrekt, idet jeg ved mail af den 16.6.2014 kl. 13.18, genfremsendte mit brev I mail af den 11.6.2014, jf. vedlagte mail af henholdsvis den 11.6. og den 16.6.2014.

Genfremsendelse af mail af den 11.6.2014 tyder på, at indholdet af denne mail ikke har været gennemgået af SKAT forud for SKAT's henvendelse til mit kontor for fastsættelse af et mø­ de.

Da tidsfristerne i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 er fravigelige, ville der ikke have været noget problem i, at fastsætte et møde nogle dage senere. Henset til det forudgående meget lange sagsbehandlingstid hos SKAT - sammenholdt med skatteyders hurtige tilbagemeldinger

- burde der være givet skatteyder ret til at fremkomme med sine synspunkter ved et møde. Der har på intet tidspunkt været anført, at der efter mødet den 19.5.2014, herefter var udelukket at fremkomme med mundtlige kommentarer på et møde. Mødet den 19.5.2014 blev i realiteten udsat på afklaring af om det var nødvendigt at gennemgå de mange bon'er en efter en.

Skatteyder og undertegnede har på intet tidspunkt afvist at gennemgå bilagene - hvilket er uden mening. Hvorfor skulle vi afvise det ?

Skatteyder og undertegnede har ej heller på noget tidspunkt afvist en udskydelse af fristen, hvis vi var blevet forespurgt derom - og mine breve af 4.6. og 11.6.2014 taler klart for, at der er ønske om en længere sagsbehandlingstid - og dermed en udskydelse af 6 måneders fristen. Det skal dog bemærkes, at det er SKAT der er interesseret i, at fristen overholdes. Skatteyde­ ren har, isoleret betragtet, ikke interesse i, at fristen overholdes.

Hvis en af SKAT opfattet afvisning af at deltage i oplysningerne, skal have konsekvenser,

skal forvaltninger - i henhold til kravet om god forvaltningsskik - gøre borgeren opmærksom på disse alvorlige konsekvenser. Dette er ikke sket - hverken mundtligt eller skriftligt.

Der er /skal være krav om skriftlighed, hvis en borger /skatteyder skal afskæres fra at frem­ komme med yderligere bemærkninger. Sådanne meddelelser er ikke givet i nærværende sag.

Der henvises i øvrigt til mine øvrige breve desangående, derunder specielt skrivelse af 14.10.2014.

Det gøres således fortsat gældende, at der er sket så alvorlige sagsbehandlingsfejl ved SKAT,

at sagen skal hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

Samtidig skal jeg anmode om, at modtage kopi af samtlige bilag /bon' er - men en fælles gennemgang ville nok være at foretrække.

Forældelse - s. 4/37

Der henvises til mine tidligere skrivelser - og det er åbenbart, at SKAT har haft kendskab til indtægterne fra 2003-2012 forud for den 30.9.2013.

Allerede ved de første møder med skatteyderen i 2012 blev SKAT bekendt med overførslerne fra [virksomhed2] til kontoen i [finans3] i USA.

Allerede i januar /februar 2012 var SKAT bekendt med låneforholdet /rentebetalingerne fra [virksomhed2] - hvilket blev underbygget ved ransagningen hos min klient den 28.5.2013.

Ved mødet den 27.9.2012, jf. s. 12/37 anføres, at min klient har oplyst om refusionsbeløb vedr. udlagte omkostninger.

Det er derfor ganske forkert, at anføre, at SKAT først korn i besiddelse af oplysninger om ind­ tægtsforholdene den 30.9.2013. Ved mødet den 30.9.2013 blev en stor del af "bon'erne" udleveret, men dette relaterer sig ikke til beskatning af renteme og udbetalingerne fra [virksomhed2].

Det fastholdes derfor, at der er sket forældelse.

Ad 2. Renteindtægter fra [virksomhed2]

Der henvises også her til mine tidligere skrivelser.

Der er i ovennævnte forhold ikke tale om et forhold, der kan betragtes som groft uagtsomt. Min klient havde overladt styringen af indberetningen til SKAT til banken - og gik ud fra, at det alene var et netto-beløb, der blev indberettet til SKAT.

Låne-forholdet var et "indkapslet" system som ikke skulle belaste eller tilgodese min klient.

Det forhold, at indtægten for 2003 er indtægtsført, taler for, at min klient har været i god tro, jf. at min klient har overladt forhold omkring selvangivelse til andre. SKAT har ikke redegjort for forskellen i "print-selvangivelsen" af den 27.4.2004, hvilket taler for, at der ikke har været tale om et forhold, der kan betragtes som groft uagtsomt. Det lange tidsrum, der er forløbet, og som nu kan være umuligt at erindre noget om, taler netop for, de hensyn som ligger bag, at krav kan forældes.

Renteindtægterne for 2004 og 2005 skal derfor også frafaldes I betragtes som indberettet, alternativt forældet.

Ad 3. Commission fra [virksomhed2]

Som anført anerkender min klient at disse beløb - 85.000 $ - er skattepligtige - og ved en fejl ikke er indberettet.

Det bestrides, at min klient har haft forsæt til at unddrage sig skattebetaling. Der er ej heller tale om et forhold, der kan betragtes som groft uagtsom.

Ad 4. Honorarer fra [virksomhed2]

Overskriften i SKAT's skrivelse er misvisende. Det er flere gange understreget, at der ikke er tale om "honorarer." "Monthly Payments" skal ikke oversættes til "honorarer," men er at be­ tragte som månedlige overførsler / udbetalinger Disse overførsler. Som forklaret er der sket sådanne overførsler, idet min klient, bl.a. i forbindelse med afholdte messer m.v. har udlagt beløb for det amerikanske firma / [virksomhed2] og for dennes direktør, [person3].

Det skal fremhæves, at SKAT ikke kan se bort fra de skriftlige erklæringer, som er indhentet fra [person3].

Ad 5. Refusion af omkostninger

Det anføres under dette pkt. (s. 12/37) at det ikke har været muligt at følge bilag i kuverterne til refusionsopgørelserne m.v.

Det er SKAT, der ikke har fundet det muligt at "følge" bilagene. Det er netop begrundelsen for, at der skulle have været afholdt et møde efter den 12.6.2014, som jeg havde anmodet om

- men som er afvist, jf. de indledende bemærkninger om sagsbehandlingsfejl. Det skal frem-

Der er i ovennævnte forhold ikke tale om et forhold, der kan betragtes som groft uagtsomt. Min klient havde overladt styringen af indberetningen til SKAT til banken - og gik ud fra, at det alene var et netto-beløb, der blev indberettet til SKAT.

Låne-forholdet var et "indkapslet" system som ikke skulle belaste eller tilgodese min klient.

Det forhold, at indtægten for 2003 er indtægtsført, taler for, at min klient har været i god tro, jf. at min klient har overladt forhold omkring selvangivelse til andre. SKAT har ikke redegjort for forskellen i "print-selvangivelsen" af den 27.4.2004, hvilket taler for, at der ikke har været tale om et forhold, der kan betragtes som groft uagtsomt. Det lange tidsrum, der er forløbet, og som nu kan være umuligt at erindre noget om, taler netop for, de hensyn som ligger bag, at krav kan forældes.

Renteindtægterne for 2004 og 2005 skal derfor også frafaldes /betragtes som indberettet, al­ ternativt forældet.

Ad 3. Commission fra [virksomhed2]

Som anført anerkender min klient at disse beløb - 85.000 $ - er skattepligtige - og ved en fejl ikke er indberettet.

Det bestrides, at min klient har haft forsæt til at unddrage sig skattebetaling. Der er ej heller tale om et forhold, der kan betragtes som groft uagtsom.

Ad 4. Honorarer fra [virksomhed2]

Overskriften i SKAT's skrivelse er misvisende. Det er flere gange understreget, at der ikke er tale om "honorarer." "Monthly Payments" skal ikke oversættes til "honorarer," men er at be­ tragte som månedlige overførsler /udbetalinger Disse overførsler. Som forklaret er der sket sådanne overførsler, idet min klient, bl.a. i forbindelse med afholdte messer m.v. har udlagt beløb for det amerikanske firme /[virksomhed2] og for dennes direktør, [person3].

Det skal fremhæves, at SKAT ikke kan se bort fra de skriftlige erklæringer, som er indhentet fra [person3].

Ad 5. Refusion af omkostninger

Det anføres under dette pkt. (s. 12/37) at det ikke har været muligt at følge bilag i kuverterne til refusionsopgørelserne m.v.

Det er SKAT, der ikke har fundet det muligt at "følge" bilagene. Det er netop begrundelsen for, at der skulle have været afholdt et møde efter den 12.6.2014, som jeg havde anmodet om

- men som er afvist, jf. de indledende bemærkninger om sagsbehandlingsfejl. Det skal fremhæves, at det er SKAT der besidder bilagene - og det derfor er nødvendigt med et møde for fælles gennemgang af de mange "bon'er."

Som anført side 14/37 er der tale om flere fortolkningsfejl hos SKAT, hvilket understreger, at der er - og har været behov - for et fysisk møde til gennemgang. Mine yderligere kommentarer desangående taler ligeledes for, at et møde er nødvendigt.

Det anerkendes, at SKAT skønsmæssigt har anført at 25 % af refusionerne ikke er skatteplig­ tige. Men - en nøjere gennemgang af bon 'erne og dermed en korrekt placering af bon 'etne i den af SKAT udarbejdede tabel, vil vise, at den skattepligtige del vil være mindre end 25 %. Dette bevirker, der skal se en gennemgang af bon'erne ved et møde SKAT og skatteyder imellem. Det er på nuværende tidspunkt - frem for ved en behandling af sagen i Landsskatte­ retten eller By- og Landsret - at der er mulighed for at gennemgå bilagene. Såfremt SKAT gennemgår bilagene med min klient, vil min klient kunne kommentere den enkelte "bon," hvorved SKAT kan overbevise som, at refusionen skulle være skattefri. Da der måske er tale om et mindre antal bon'er, der er uklarhed omkring, burde en fysisk gennemgang med min klient kunne overskues af SKAT. Det er jo ikke muligt for skatteyder at vurdere, hvorledes de enkelte bon' er kategoriseret. Det har kun været muligt for enkelte af disse.

Det skal gentages, at skatteyder og undertegnede ALDRIG har afvist en gennemgang af bon'erne. Skatteyderes "kontrolmulighed" tilsiger selvsagt også, at skatteyder skal have mulighed for i praksis at kontrollere de enkelte kategoriseringer i SKAT's tabel. Dette har p.t. ikke været muligt,”

Landsskatterettens afgørelse

Forældelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 1, at krav afledt af ansættelse af indkomstskat, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26-27, forældes efter reglerne i forældelsesloven, jf. dog stk. 2-4. Særligt følger af stk. 4, at krav afledt af en ekstraordinær genoptagelse af indkomstskat forældes 10 år fra forfaldstidspunktet.

Forfaldstidspunktet for SKATs krav på yderligere personskatter løber fra det sædvanlige tidspunkt for betaling af restskat, hvilket typisk er fra den 20. august, 20. september og 20. oktober i året efter indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 61, stk. 4.

Ved ordinære ansættelser gælder, at såfremt fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 er overholdt, vil forældelsesfristerne også være overholdt.

Ved ekstraordinær gentoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er der ikke fastsat en frist for varsling af en ansættelse, hvorfor reglen om 10 års forældelse i skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, reelt sætter grænsen for ansættelsens foretagelse.

SKAT har fremsendt forslag til afgørelse den 25. marts 2014 og truffet afgørelse den 20. juni 2014 vedrørende indkomstårene 2004-2012, og det findes derfor, at skattekravet i henhold til skatteforvaltningslovens §§ 26-27, ikke var forældet på dette tidspunkt, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen kan varsle en ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst frem til den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

For så vidt angår indkomstårene 2010-2012 har SKAT således varslet ansættelsesændringen inden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26.

For så vidt angår indkomstårene 2004-2009 må den ordinære frist anses for udløbet.

Det følger dog af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at, uanset fristerne i lovens § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres på initiativ af told- og skatteforvaltningen, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt afhænger af en af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder. Der vil efter omstændighederne også være grundlag for at anvende bestemmelsen, hvor en skattepligtig oplyser ikke at kende reglerne eller anse reglerne for at være særligt komplicerede.

Det følger af skattekontrollovens § 1, at enhver, der er skattepligtig i Danmark, over for told- og skatteforvaltningen årligt skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og sin ejerbolig. Endvidere følger af skattekontrollovens § 16, at den skattepligtige, hvis ansættelsen er for lav, skal underrette told- og skatteforvaltningen herom inden 4 uger efter meddelelsens modtagelse.

Klageren har i årene 2004-2012 modtaget dels renter fra [virksomhed2] Inc. og dels en række beløb benævnt som commision, monthly payments og expense reimbursement. Der er samlet set tale om betydelige beløb. Pengene er blevet indsat på klagerens konto i [finans1] og hans amerikanske bankkonto.

Klageren har ikke selvangivet de modtagne renter og beløb til SKAT.

Det findes, at klageren, ved ikke for årene 2004-2012 at oplyse SKAT om renteindtægter og modtagne beløb, har handlet mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvilket har bevirket, at SKAT har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.

Der er lagt vægt på, at der er tale om større beløb, som klageren har fået udbetalt i en årrække hovedsageligt til sin amerikanske bankkonto uden at oplyse SKAT herom.

Det forhold, at klageren har troet, at der er sket automatisk indberetning af, dels renteindtægterne for år 2004-2005 og dels beløbene benævnt commission, kan ikke føre til et andet resultat. Ligeledes kan det forhold, at klageren har oplyst, at beløb benævnt monthly payments og expense reimbursement i sin helhed skulle være udbetalt som refusion af udlæg, heller ikke føre til et andet resultat. Klageren har således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der reelt er tale om refusioner af udlæg ud over de allerede godkendte af SKAT.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, kan en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 regnes fra kundskabstidspunktet, hvilket må anses som det objektive kundskabstidspunkt for myndigheden, og hvor man med rimelighed må tilregne myndigheden kundskab. Hvis myndigheden f.eks. på grund af langsommelig sagsbehandling eller andet først får opstartet sagsbehandlingen sent op imod 6-måneders fristen, og derved ikke når at sende forslag til afgørelse, da vil sagen være forældet på grund af passivitet.

Kundskabstidspunktet anses at være der, hvor skattemyndighederne kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en korrekt ansættelse. Der må i henhold til forholdets individuelle karakter vurderes, hvornår forvaltningen kan siges at have tilstrækkelige oplysninger til at foretage ansættelsen.

Det følger af retspraksis, at der ved ransagning skal indrømmes SKAT en rimelig frist til at undersøge materiale modtaget ved denne, jf. SKM 2012.459.VLR.

SKAT og klageren har kontinuerligt siden opstart af sagsbehandlingen januar 2012 været i kontakt vedrørende indhentelse af oplysninger og materiale i sagen. Klageren er løbende fremkommet med nye oplysninger og materiale. Den 28. maj 2013 blev der foretaget ransagning af klagerens ejendom, hvor der blev beslaglagt yderligere materiale. Den 30. september 2013 blev der foretaget afhøring af klageren, hvor han yderligere fremkom med yderligere nyt materiale.

Ud fra sagens oplysninger lægges det til grund, at SKAT først efter afhøringen og modtagelse af yderligere materiale den 30. september 2013 var i besiddelse af det fornødne grundlag til at varsle ansættelsesændringerne for indkomstårene 2004-2012, særligt med hensyn til at fastslå, om klageren havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt, jf. f.eks. SKM2014.683.VLR.

Det findes derfor, at 6-måneders reaktionsfristen tidligst skal regnes fra dette tidspunkt, og at SKATs varsling af ansættelsesændringerne for indkomstårene 2004-2012 er foretaget rettidigt.

Retten stadfæster derfor SKATs afgørelse på disse punkter.

Formelle mangler

SKAT skal som udgangspunkt altid foretage høring, når der træffes afgørelse om bl.a. skatteforhold, jf. skatteforvaltningslovens §§ 19-20 (www.retsinformation.dk).

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, at hvis skatteforvaltningen agter at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang en selvangivelsespligtig har undladt at selvangive og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelse af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven.

Fristen for at komme med bemærkninger til et forslag eller sagsfremstilling er som udgangspunkt mindst 15 dage.

Det følger af forvaltningslovens § 9, at en part har ret til aktindsigt i sagens dokumenter. Anmodningen om aktindsigt skal angive den sag, hvis dokumenter der ønskes aktindsigt i. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter, jf. forvaltningslovens § 10, jf. § 12.

Ifølge officialmaksimen påhviler det skatteforvaltningen eventuelt i samarbejde med andre myndigheder og/eller parten at fremskaffe fornødne oplysninger om den foreliggende sag. En sag skal undersøges så langt, men ikke længere end det i det enkelte tilfælde er nødvendigt for, at der kan træffes en forsvarlig og materielt rigtig afgørelse.

En skattepligtig har ikke krav på et møde med SKAT, men SKAT kan på anmodning fra den skattepligtige eller på eget initiativ vælge at afholde et møde med den skattepligtige som led i oplysning af sagen.

Det følger endvidere af retspraksis, at SKAT kan kræve, at et eventuelt møde afholdes inden indsigelsesfristens udløb, hvilket skal ses i lyset af, om en eventuel adgang for myndighederne til at gennemføre forhøjelsen er ved at forældes via fristreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26-27.

Hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, kan SKAT imødekomme en anmodning om en rimelig fristforlængelse. Der skal således foretages en konkret vurdering af sagens kompleksitet og karakteren af de oplysninger, som kan forventes fremlagt, sammenholdt med begrundelsen for, at oplysningerne ikke kunne fremskaffes før fristens udløb.

Det følger af retspraksis, at det skal kunne dokumenteres, at det er den skattepligtige, som har taget initiativ til en fristforlængelse ved en konkret anmodning herom, jf. SKM2007.50.ØLR.

Det findes, at der er sket behørig partshøring af klageren. Afgørelsen er i overensstemmelse med forslaget, idet den er baserest på alle relevante oplysninger fremlagt i forslaget og i den efterfølgende skriftlige korrespondance i sagen, herunder oplysninger fremkommet under to møder med klageren, henholdsvis den 27. september 2012 og den 19. maj 2014, og efterfølgende indsendte bemærkninger. Der er givet aktindsigt til klageren af flere omgange, ligesom han og repræsentanten under hele sagsforløbet har haft mulighed for at gennemgå og få udleveret kopi af bilag og andet materiale ved henvendelse til politiet eller SKAT.

Det forhold, at repræsentanten anmodede om endnu et møde kort før udløb af ansættelsesfristen kan efter en konkret vurdering ikke anses som en anmodning om yderligere udsættelse af ansættelsesfristen.

Retten finder derfor, at der ikke foreligger væsentlige sagsbehandlingsfejl, der kan medføre ugyldighed af afgørelsen.

Materielle forhold

Renteindtægter fra udlandet

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter bl.a. i form af renteindtægter.

Klageren optog i år 2002 et lån på 2.000.000 kr. i [finans1]. Han udlånte efterfølgende USD 250.000 til [virksomhed2] Inc. Klageren og [virksomhed2] Inc. aftalte, at der skulle betales renter til ham svarende til hans renteudgifter på lånet i [finans1]. [virksomhed2] Inc. indfriede lånet i år 2005.

I år 2003 modtog klageren renter fra [virksomhed2] Inc. på ca. 139.000 kr., og han har således for dette år selvangivet en renteindtægt på 138.416 kr. mere end oplyst fra banker mv.

I år 2004-2005 modtog klageren renter fra [virksomhed2] Inc. på henholdsvis 110.901 kr. i år 2004 og 27.358 kr. i år 2005. Det fremgår af klagerens årsopgørelser, at han har for disse år ikke selvangivet en yderligere renteindtægt end oplyst fra banker mv.

Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de modtagne renter ikke skal indgå i hans skattepligtige indkomst. Ligeledes findes det ikke godtgjort, at renterne er selvangivet eller i øvrigt indgår i de renteindtægter oplyst fra banker mv.

Retten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Commission

Det følger af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de består i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Klageren har i perioden år 2006-2009 modtaget i alt 477.800 kr. fra [virksomhed2] Inc. benævnt som commission. Pengene blev indsat på hans amerikanske bankkonto. Klageren har ikke selvangivet dette beløb til SKAT.

Klageren har anerkendt, at beløbene er skattepligtige.

Retten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Honorarer (monthly payments)

Det følger af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de består i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Klageren har i perioden år 2007-2012 modtaget i alt 966.480 kr. fra [virksomhed2] Inc. benævnt som monthly payments. Pengene blev indsat på hans amerikanske bankkonto. Klageren har ikke selvangivet dette beløb til SKAT. Klageren har oplyst, at der var tale om refusioner af udlæg.

Ud fra sagens oplysninger findes det, at klageren er skattepligtig af beløbene.

Der er lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbene skulle stamme fra udbetalte refusioner af udlæg ud over de af SKAT allerede godkendte. Der er således ikke fremlagt dokumentation i form af bilag eller lignende, som viser, at der er tale om refusioner af udlæg. Det forhold, at direktøren i [virksomhed2] Inc. har tilkendegivet, at klageren under forretningsrejser ofte lagde ud for ham, kan ikke føre til et andet resultat.

Retten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Refusioner (expense reimbursement)

Det følger af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de består i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Efter de foreliggende oplysninger må klageren anses at være honorarmodtager i relation til hvervgiver eftersom der ikke foreligger ansættelseskontrakt, lønoplysninger eller andet, som viser, at han er i et egentligt tjenesteforhold.

Honorarmodtagerer er ikke omfattet af den dagældende ligningslovs § 9, stk. 5 (nu stk. 4) eller ligningslovs 9A og kan således ikke få udbetalt skattefri kørsels- og rejsegodtgørelser. Det bemærkes herved, at der i øvrigt for udbetaling af kørselsgodtgørelser stilles særlige krav til kørselsopgørelser og kontrol heraf jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. For honorarmodtagere gælder, at de kan fratrække de faktiske driftsudgifter, som de afholder i forbindelse med udførelse af erhvervet jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Honorarmodtagere kan ligeledes fratrække erhvervsmæssige kørselsudgifter efter ligningslovens § 9B, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 9.

Klageren har i perioden år 2006-2012 modtaget en række beløb fra [virksomhed2] Inc. benævnt expense reimbursement. Pengene blev indsat på hans amerikanske bankkonto. Klageren har ikke selvangivet disse beløb til SKAT. Klageren har oplyst, at der var tale om refusioner af udlæg, og han har som dokumentation fremlagt en række bilag i form af bl.a. kvitteringer til SKAT.

De beløb klageren har modtaget er at anse for skattepligtig honorarindkomst og i det omfang beløbet er medgået til dækning af klagerens driftsudgifter kan disse fratrækkes mod dokumentation.

Da der ikke foreligger behørig dokumentation har SKAT skønsmæssigt godkendt fradrag for 75 % af indtægterne, da det er sandsynliggjort, at der har været en del driftsudgifter.

Det findes ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at SKATs skønsmæssige ansættelse af den del af de samlede udbetalte beløb, der ikke kan anses for erhvervsmæssige, er foretaget på et urigtigt grundlag. Der foreligger således heller ikke et behørigt kørselsregnskab, som kan godtgøre, at klagerens kørselsudgifter kan beregnes som påstået af repræsentanten.

Der er videre lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort ved bilag eller lignende, at yderligere beløb skulle stamme fra udbetalte refusioner af udlæg.

Retten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.