Kendelse af 03-11-2015 - indlagt i TaxCons database den 04-12-2015

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS blev stiftet den 5. januar 1996 med en selskabskapital på 200.000 kr. Selskabets ejerforhold er ikke oplyst til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det fremgår af selskabsrapporten i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at selskabet tegnes af direktøren.

SKAT har flere gange anmodet selskabet om at indsende en anpartsfortegnelse. SKAT har dog intet modtaget. Selskabet har flere gange oplyst, at de forsøgte at tilvejebringe en anpartshaverfortegnelse.

Ved mail af 23. marts 2011 har selskabet oplyst, at selskabets anpartshavere er klagerens 5 børn, [person1], [person2], [person3], [person4] og [person5] med hver en ejerandel på nom. 40.000 kr. SKAT har via “egenskaber” i den indsendte fil konstateret, at dokumentet er oprettet af klageren den 2. januar 2011.

Den 25. marts 2011 indsendte selskabet en ny mail til SKAT, hvor klageren anfører, at anpartsselskabslovens § 16, stk. 2, anses for opfyldt, og at anpartsstørrelsen er 40.000 kr. pr. barn. Dokumentet i denne fil er ligeledes oprettet af klageren den 2. januar 2011.

SKAT har konstateret følgende vedrørende selskabets selvangivelser:

Klagerens advokat har efterfølgende oplyst til SKAT, at det er en fejl fra selskabets revisors side, at selskabet [virksomhed2] LLC skulle være hovedanpartshaver i selskabet, da det aldrig har ejet anparter i selskabet, og at det alene skyldes en misforståelse mellem selskabet og selskabets revisor. Advokaten bemærkede samtidig, at selskabets direktion ikke har underskrevet selvangivelsen, hvoraf oplysningen fremgår.

Selskabets selvangivelser er underskrevet af følgende personer:

Ifølge registreringerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er alle på nær klageren den på tidspunktet for selvangivelsen værende direktør i selskabet.

Klageren tiltrådte som direktør i selskabet den 19. februar 2011 og udtrådte igen den 23. januar 2012

Af udskrift af dombogen for Vestre Landsret, stemplet 28. august 2002, vedrørende en sag i advokatnævnet med klagerens tidligere advokat, fremgår følgende af advokatens forklaring:

”... [person7], der var kunsthandler, gik konkurs i 1995. Han ejede ejendommen [adresse1], som han ville forsøge at blive boende i, og han henvendte sig i den anledning til sagsøgeren. [person7]s svigermor, [person8], der er pensionist, havde deponeret et ejerpantebrev i [finans1] til sikkerhed for [person7]s gæld til banken. [person7] spurgte sagsøgeren, hvorvidt han kunne formidle et lån, og [person8] ønskede oplyst, hvor billigt et sådant lån kunne blive. Sagsøgeren sagde til dem, at han havde forbindelse med et pantebrevsselskab, hvor han selv var direktør, og at han i den forbindelse kunne formidle et lån. Han sagde også, at han – for at spare omkostninger for dem – var villig til at undlade at få pantebrevet tinglyst. Han er ikke sikker på, at han nævnte noget om ejerforholdene vedrørende pantebrevsselskabet, som dengang ejedes af hans hustru og en revisor. Det var [person7], der fremskaffede [virksomhed1] ApS, der var et tomt selskab. Dette selskab skulle bruges til at forsøge at erhverve ejendommen på tvangsauktion. [person7] og hans hustru skulle herefter leje ejendommen af selskabet...Han fik herefter på vegne af [person8] – gennem konkursboet – udleveret ejerpantebrevet på 700.000 kr. [virksomhed1] ApS fik tiltransporteret 20.000 kr. af ejerpantebrevet, således at selskabet på tvangsauktionen kunne byde ind i sit eget pant, og dermed overtage ejendommen som ufyldestgjort panthaver... [person8] og [person7] afleverede nogle gange beløb til ham til de løbende betalinger, og han måtte også selv bidrage med nogle penge... De talte også om, at [person9] skulle købe anparterne i selskabet af [person8], som på dette tidspunkt fortsat ejede anparterne, men det blev aldrig til noget...”

SKAT har konstateret, at klageren blev erklæret konkurs i 1995, og at selskabet blev stiftet i 1996, hvorfor anparterne ikke kan have været en del af konkursboet.

Klagerens søn, [person1], har i brev af 28. februar 2011 til SKAT anført følgende:

”Jeg skal hermed gøre indsigelse mod Deres forslag af Deres forsdlag til ændring af asf min skat for året 2008.2009.

...

Pkt.2.Rådighed over den af [virksomhed1] ApS ejede ejensom [adresse1] [by1].

Jeg har ikke ejendom stillet til rådighed,jeg skal anføre jeg ikke er hovedanpartshaver I selskabet, og jeg har ikke indgået lejekontrakt med mine forældre. Lejekontrakt med mine forældre blev indgået i 1996,på det tidspunkt var jeg ikke direktør i selskabet...”

Efterfølgende har [person1] i brev af 5. juli 2011 til SKAT anført følgende:

”...Jeg er heller ikke enig i Deres påstand om at jeg ikke ejer 20 % af anparterne i selskabet [virksomhed1] ApS,, der er fra selskabets side redegjort for situationen omkring anparterne, herudover skal jeg oplyse at jeg som direktør i selskabet via fuldmagt til min far har ladet ham forestå de nødvendige økonomiske dispositioner i selskabet herunder betaling af terminer og andre driftsudgifter, ligesom han har haft fuldmagt til at anvende netbank...”

Klageren har oplyst følgende i en redegørelse af 16. april 2011 til SKAT:

”Selskabet er stiftet den 5. januar 1996 af [virksomhed5], [adresse2], [by2]. Anparterne er i året 1996 erhvervet af nuværende anpartshavere via [person10], [adresse3], [by3], som på vegne af nuværende anpartshavere finansierede anpartskapitalen på 200.000 kr. Nu og daværende anpartshavere har siden afviklet beløbet til [person10].

I forbindelse med selskabets overtagelse af ejendommen [adresse1], [by1], opstod der et problem med belåning af ejendommen, og en amerikansk/dansk advokat foreslog, at der skulle stiftes et amerikansk selskab [virksomhed2] LLC som skulle overtage anparterne i [virksomhed1] ApS. Handlen blev dog aldrig gennemført. I 1998 blev ejendommen finansieret i [finans2].

Selskabets nuværende ejere har ejet anparterne siden 1996, da anparterne aldrig kom på andre hænder. Det har ikke været muligt hverken at finde de gamle anpartshaverfortegnelser eller de gamle overdragelsesdokumenter.

Oplysningerne er afgivet med forbehold for manglende detaljer, da forløbet sker i en periode tilbage til 1996 og da nogle af de implicerede parter er afgået ved døden.”

I forbindelse med SKATs sagsbehandling har SKAT fremsendt breve til selskabets registrerede adresse, c/o [virksomhed6], [adresse4], [by1]. SKAT har modtaget brevene retur fra postvæsenet med afkrydsning af, at selskabet ikke er kendt på adressen. Selskabet har herefter oplyst, at breve fremover skal sendes til [adresse4], [by1]. Det fremgår af Google Maps, at [adresse4] er en fabriksbygning.

Ifølge oplysninger på Post Danmarks hjemmeside er postboksen beliggende i et postboksanlæg på adressen [adresse5], [by4] SKAT har konstateret, at der ikke i selskabets regnskaber er fratrukket udgifter til postboksleje.

Klagerens søn, [person1], der tidligere har været registreret som direktør i selskabet, og som er direktør i selskabet i dag, har i hele perioden haft bopæl på Sjælland, henholdsvis i [by5], [by6], [by7] og [by8]. Han har blandt andet været lønansat i [virksomhed7] A/S.

SKAT har forespurgt selskabets banker om navn og adresse på den/de personer, der har adgang til selskabets konti via netbank/homebanking i perioden 2007 og frem.

Selskabets bank, [finans3], i perioden 2007 - 28. august 2009 har ved brev af 5. april 2011 oplyst følgende:

“I henhold til jeres skrivelse af 30. maj 2011 kan vi oplyse, at [virksomhed1] ApS’ konto er udgået helt tilbage til 28. august 2009. Derfor kan vi kun oplyse, at det er bruger nr. [...], der har haft adgang til kontoen, og vi kan grundet opgørelsesdatoen ikke sige, hvem dette bruger nr. har tilhørt. Vi formoder, at det har tilhørt [person7] ..., da det oplyste bruger nr. ligeledes har haft adgang til [person7]s private konti.”

Selskabets nuværende bank, [finans4], har ved mail den 2. maj 2011 oplyst, at der ikke har været adgang til selskabets konti via netbank i perioden 2009 - 2. maj 2011.

Det fremgår af sagen, at klageren bl.a. har sendt et brev til SKAT, Ejendomsvurdering, den 16. maj 2011 på [virksomhed1] ApS’ vegne vedrørende værdiberegningen af ejendommen [adresse1], [by1].

Klageren ejede ejendommen [adresse1], [by1], i personligt regi i perioden 1987 og indtil sin konkurs, hvor ejendommen blev solgt på en tvangsauktion i 1996. Klageren og hans ægtefælle har beboet ejendommen både før og efter tvangsauktionen.

Ejendommen blev opført i 1900. Den har et bebygget areal på 247 m² med udnyttet tagetage på 41 m². Det samlede beboede areal er på 184 m², og erhvervsarealet er på 104 m². Derudover er der en carport fra 1978 på 40 m². Ejendommen har tidligere været anvendt af klageren til antikvitets- og keramikhandel. Der drives ikke længere erhverv fra ejendommen.

Ifølge auktionsskøde af 15. september 1997 blev ejendommen købt på tvangsauktion den 10. oktober 1996 fra klagerens konkursbo af selskabet [virksomhed1] ApS, c/o [person6].

Anskaffelsessummen udgjorde ifølge selskabets regnskab pr. 30. juni 2007 i alt 1.953.699 kr. inkl. forbedringer afholdt i 2005 på i alt 53.547 kr.

Ifølge allonge af 9. september 1997 til auktionsskødet har selskabet af hensyn til bestemmelserne i Lov om sommerhuse og camping, erklæret, at “den købte ejendom skal anvendes i et erhvervsøjemed, der ikke er omfattet af lovens § 1, idet det drejer sig om helårsbolig til udlejning”. I en anden allonge af 9. september 1997 til auktionsskødet har selskabet af hensyn til stempeltegningen erklæret, “at ejendommen udelukkende er til helårsbeboelse, og den var indtil overdragelse eller bliver ved overdragelse bestemt til brug for ejeren“.

Selskabet har pr. 31. maj 2005 omlagt kreditforeningslån. Der er indgået en ny lejekontrakt den 15. oktober 2005. Det fremgår blandt andet af lejekontrakten, at kontrakten erstatter tidligere lejeaftale af oktober 1996, og at lejer er berettiget til at lade lejekontrakten lyse på ejendommen. Endvidere fremgår, at klageren og hans ægtefælle med virkning fra den 1. november 2005 har lejet 98 m² i ejendommen for 7.000 kr. pr. måned, svarende til en årlig leje på 84.000 kr. Det lejede består af 3 værelser. Den årlige leje udgør ifølge lejekontrakten 857,14 kr. pr. m². Det lejede areal er beskrevet ved en vedhæftet skitse. Lejer har ret til at benytte carport og udendørs faciliteter mod pasning heraf. Gårdareal er fælles. Lejekontrakten er underskrevet af [person1] på vegne af selskabet.

Derudover lejede klageren et kontor i ejendommen, som der er betalt leje for i perioden 2008-2013. Der foreligger ikke en lejekontrakt herfor. Ifølge det oplyste svingede lejen fra 12.000 kr. – 36.000 kr.

Selskabet har i mail af 7. februar 2011 oplyst til SKAT, at de resterende kvadratmeter af ejendommen, udover de udlejede 98 m², ikke anvendes, da de ikke er istandsat, og at ca. 100 m² er kælderlignende og erhverv.

Bl.a. følgende fremgår af selskabets årsrapporter:

Selskabets regnskabsår løber fra den 1. juli til den 30. juni.

Frem til 2010/2011 har selskabet ikke udlejet ejendommen [adresse1] til andre end klageren og hans ægtefælle.

Det er oplyst, at [person1] fra og med 2010/2011 var lejer, og at han har betalt 40.000 kr. i leje. Der foreligger ikke en lejekontrakt. Der er tale om leje til opmagasinering, idet [person1] ikke har bopæl på ejendommen.

Ifølge en fremlagt lejeaftale har selskabet [virksomhed8] ApS været lejer på ejendommen fra den 1. juni 2010. Lejen er oplyst til 48.000 kr. om året. Det lejede angives at skulle benyttes til erhverv, kontor og lager. Omfanget af det lejede angives at fremgå af en skitse. Lejeaftalen er udateret og ikke underskrevet af nogen af parterne.

Fra den 1. juli 2013 har [person11] været lejer. Der er fremlagt to lejeaftaler. Begge er udaterede og ikke underskrevet af nogen af parterne. Den årlige leje oplyst til 36.000 kr. om året. Fra den 1. juli 2014 er lejen 48.000 kr. om året. Det lejede angives at skulle benyttes til erhverv, kontor og lager. Omfanget af det lejede angives at fremgå af en skitse. [person11] er registreret med folkeregisteradresse på ejendommen.

Ejendommen [adresse1], [by1], er vurderet således:

SKAT har ved mail af 1. marts 2011 modtaget tegninger over ejendommen samt byggetilladelse fra 1988. Ejendommen er bl.a. renoveret i 2011 med nyt tag. SKAT har herefter været på besigtigelse af ejendommen den 30. maj 2011. Klageren var på selskabets vegne til stede ved fremvisningen. Der fremgår følgende af referatet fra besigtigelsen:

”Erhvervslokaler”

[person7] oplyser, at der i lokalerne tidligere har været antikvitets og keramik handel. Lokalerne har efter det oplyste stået tomme siden 1995. Det er oplyst at lokalerne er en tidligere kostald. Loftet er et tidligere høloft og er endnu ikke udnyttet. Tegning over ejendommen, der tidligere er indsendt sammen med byggetilladelsen er ikke korrekte. Der er forskel i de faktiske skillevægge, ligesom der ikke er tegnet et køkken.

De rum, hvor der er anført “fælles” på tegningen, har SKAT ikke besigtiget d.d. Det er oplyst at arealet er på 104 m². Der stod i det ”første” rum en brændeovn/kakkelovn med træ til at brænde af samt optænding i form af aviser og blade. Endvidere stod der et antikvarisk glasskab uden indhold. [person7] oplyser, at dette er hans og at det havde stået der i mange år. [person7] oplyser endvidere, at børnene havde anvendt lokalerne til mellemstation når de stod og skulle ”videre“. Vedrørende køkkenet oplyser [person7], at dette altid havde været der, og at det køkken der sad der pt. var indsat omkring 2000. Lokalerne har varme forsyning sammen med resten af bygningen - fjernvarme. [person7] oplyser, at han privat afholder omkostningen til varme, idet der ikke er særskilt måler på.

Det var tanken, at der skulle indrettes lokaler til “Bed and Breakfast” men det blev i så fald ikke ham der skulle drive dette. Det ville blive børnene. En markedsleje af lokalerne kunne ifølge [person7] ikke ligge højere end 300- 400 kr. pr. m².

[person7] oplyser, at de har søgt om, at få lokalerne registreret som kælder, idet gulvet visse steder ligger under grund/vejniveau og dette har betydning for vurderingen og ejendomsskattens størrelse.

“Private lokaler”

Disse lokaler har SKAT ikke besigtiget. [person7] oplyser, at disse lokaler i den private længe er en gammel grisestald. Det er oplyst, at han anvender hele denne længe og ikke kun de 98 m² som opført i lejekontrakten. Han oplyser, at der i overetagen er et stort kontor, et soveværelse og 2 værelser som pt. stod tomme. Der er alene i BBR registreret 41 m² i udnyttet tagetage. Der er således nogle m² som ikke er registreret i BBR. Grundplan er på 143 m². Det er oplyst, at [person7] særskilt lejer et værelse i overetagen – der er ikke udarbejdet lejekontrakt og [person7] anvender værelset/lokalet til kontor, hvor han laver regnskaber og har hjemmearbejdsplads for sin arbejdsgiver.

[person7] oplyser, at de også har rådighed over haven. Ejendommen har i 2011 fået lagt nyt tag på. [person7] har oplyst, at det gamle var fra 1987.”

Den 19. juli 2011 var SKAT, Vurderingsmyndigheden, på besigtigelse på ejendommen med henblik på en vurdering af ejendommen.

Klageren har indsendt referater fra selskabets generalforsamlinger fra 1999, 2001 og 2007-2012. Heraf fremgår, at de er afholdt i [by9], og at klageren har været dirigent ved møderne, bortset fra ved den ekstraordinære generalforsamlingen afholdt den 5. juni 1999, som blev afholdt på selskabets kontor. [person12] var dirigent. [person1] blev valgt som ny direktør ved generalforsamlingen, og selskabet fik ny hjemstedsadresse og kommune, [adresse6], [by5].

Generalforsamlingsreferaterne for 2007-2011 har samme ordlyd. Det tilkendegives bl.a., at årsberetning og årsregnskab blev godkendt, og beslutninger i forhold til uforandret fortsat drift ikke var aktuelle. Anpartshaverne forventede ifølge referaterne øget indtjening, stigende omsætning og færre omkostninger.

Der blev desuden afholdt en ekstraordinær generalforsamling den 19. februar 2011, hvor klageren blev valgt som ny direktør. Ved ekstraordinær generalforsamling den 23. januar 2012, hvor [person1] var dirigent, blev han valgt som ny direktør i selskabet. Det fremgår af referatet, at klageren ønskede at fratræde stillingen. Selskabets adresse blev desuden ændret til [adresse1], [by1]. Derudover blev der vedtaget nye vedtægter.

Det fremgår bl.a. af de indsendte vedtægter, at selskabets formål er udlejning og administration af fast ejendom, og at anparterne ikke kan gøres til genstand for udlæg.

Der er indsendt en fuldmagt pr. 24. februar 2006, der er underskrevet af [person1], direktør, [virksomhed1] ApS. Heraf fremgår:

”Bemyndigede:

[person7]...

Fuldmagtsomfang:

Handler af tinglysningsmæssig art (Dog først efter godkendelse fra anpartshavere i [virksomhed1] ApS.

Give møde for retslige og offentlige instanser. Indgå kontrakter og aftaler om leje.

Foretage afregninger overfor eventuelle ansatte og kreditorer.

Oprette bankkonti samt indsætte og hæve på samme konti.

Forestå administrationen af Ejendommen [adresse1] i henhold til ovenstående...”

Klagerens repræsentant har i et brev af 14. september 2014 bl.a. oplyst, at klageren laver bogføringen i selskabet og foretager de betalinger, der skal foretages fra banken, f.eks. terminer, lys, vand, el, ejendomsskat, forsikring m.v. Endvidere foretager han de nødvendige måleraflæsninger samt vedligeholder haven og vejarealerne.

Landsskatteretten har ved en kendelse af 22. november 2013 ansat [virksomhed1] ApS’ lejeindtægt vedrørende ejendommen til 99.200 kr. i 2008 og til 93.200 kr. i 2009 ud fra en skønsmæssigt fastsat markedsleje. Markedslejen blev ved afgørelsen fastsat til 800 kr. pr. m² for beboelsesarealet og 300 kr. pr. m² for erhvervsarealet.

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at selskabets eneste aktivitet var udlejning af ejendommen [adresse1], [by1], og at selskabets første direktion bestod af advokat [person13], som blev udskiftet med direktør [person14] pr. 25. april 1996. Han udtrådte den 17. december 1996, hvor direktør [person15] indtrådte. [person15] fratrådte den 30. juli 1997 til fordel for direktør [person9], der fratrådte den 12. februar 1999, hvor statsautoriseret revisor [person12] indtrådte. Han fratrådte stillingen den 14. juni 1999, hvor [person1], klagerens søn, blev registreret som direktør i selskabet. Klageren blev registreret som direktør i selskabet den 19. februar 2011. Dette fremgår ligeledes af rapport over selskabet fra Erhvervsstyrelsen.

Det fremgår endvidere af afgørelsen, at klageren havde oplyst til SKAT i forbindelse med selskabets sag, at der i forbindelse med selskabets overtagelse af ejendommen opstod problemer med belåningen af ejendommen. En amerikansk/dansk advokat foreslog, at man via et amerikansk selskab havde mulighed for at optage et udenlandsk lån, hvis man i forbindelse hermed stiftede et amerikansk selskab ([virksomhed2] LLC). Planen var, at dette selskab skulle overtage anparterne i selskabet, men planen blev aldrig gennemført.

Landsskatteretten fastslog, at klageren havde haft hele det skønsmæssigt fastsatte udnyttede beboelsesareal på 220 m² samt erhvervslokalerne på 104 m² på ejendommen til sin rådighed og endvidere anvendt dem i 2008 og 2009. Landsskatteretten lagde vægt på, at klageren ved SKATs besigtigelse havde uhindret adgang til alle ejendommens lokaler, ligesom han selv havde oplyst, at han havde rådighed over en større andel af beboelsesarealet end de 98 m², som fremgår af lejekontrakten. Ud fra oplysningerne fra SKATs besigtigelse måtte han desuden råde over og anvende den fuldt udnyttede tagetage med de af klageren oplyste 4 værelser, som kun er angivet med 41 m² i den offentlige ejendomsvurdering, ligesom han havde rådighed over haven. Derudover har der ikke været bestræbelser på at udleje erhvervslokalerne.

SKAT har for indkomstårene 2008 og 2009 anset klageren for at være hovedanpartshaver og har opgjort værdi af fri bolig således:

[Skatteankenævnet] har stadfæstet SKATs afgørelse den 27. november 2012. Afgørelsen er påklaget til Landsskatteretten, der behandler sagen under sagsnummer [...].

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af udbytte med henholdsvis 194.078 kr. i 2010, med 202.254 kr. i 2011 og med 238.684 kr. i 2012, som følge af rådighed over selskabets ejendom.

Skatteankenævnet har i afgørelse af 27. november 2012 anset klageren for at være hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS. Nævnet har endvidere anset klageren for at have rådighed over hele ejendommen, [adresse1], [by1], som klageren bebor. SKAT har derfor anmodet selskabet om at indsende dokumentation for den husleje, selskabet har modtaget vedrørende lejemålet. SKAT har ikke modtaget den ønskede dokumentation.

Ejendommen er vurderet som et fritliggende enfamilieshus.

Selskabet har anskaffet ejendommen pr. 10. oktober 1996. Den regnskabsmæssige anskaffelsessum udgør ifølge regnskabet pr. 30. juni 2010 i alt 1.953.699 kr. inkl. forbedringer, der er afholdt i 2005 for i alt 53.547 kr.

SKAT har alene nedsat den skematiske leje med det beløb, der er betalt i husleje ifølge lejekontrakten, da der ikke er fremlagt dokumentation for størrelsen af den betalte leje.

Det, at selskabet medregner yderligere lejeindtægter, er ikke dokumentation for, at andre har råderet over ejendommen. Det er SKATs opfattelse, at der alene er tale om posteringer i regnskabet, og da der ikke er indsendt dokumentation for grundlaget for posteringerne, kan det ikke føre til en ændret opfattelse af forholdet.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, og at han ikke skal beskattes af værdi af rådighed over ejendommen. Subsidiært, har repræsentanten nedlagt påstand om, at klagerens indkomst nedsættes til 10.676 kr. i 2010, til 11.677 kr. i 2011 og til 25.208 kr. i 2012. Mere subsidiært er der nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til SKAT med henblik på opgørelse af beskatningsgrundlaget.

[virksomhed1] ApS blev stiftet den 5. januar 1996 som et skuffeselskab. Selskabet blev, i forbindelse med købet på tvangsauktion i 1996 af ejendommen [adresse1], overdraget til [person8]/[person10]. [person8]s datter er gift med klageren og boede med klageren på ejendommen forud for tvangsauktionen. [person8] er således mormor til selskabets nuværende anpartshavere, [person1],

[person2], [person3], [person4], og [person5], der hver især ejer 20 % af anpartskapitalen.

Baggrunden for, at [person8] blev involveret i købet af ejendommen var, at der i familien var et ønske om at bevare ejendommen på familiens hænder, og at klageren og hans ægtefælle ikke havde økonomisk mulighed for at beholde ejendommen, eftersom klageren var erklæret personlig konkurs. Han havde således ikke økonomiske midler til at erhverve ejendommen.

[person8] og hendes ægtefælle [person10] havde derimod mulighed for at finansiere købet og erhvervelsen af selskabet i forbindelse med låneoptagelse/omprioritering i deres ejendom beliggende [adresse3]. Omprioriteringen af ejendommen var endvidere nødvendiggjort af, at klagerens pengeinstitut havde sikkerhed i [person8]s ejendom for 270.000 kr.

I forbindelse med forløbet opstod der uenighed mellem parterne, hvilket endte med, at advokaten blev indklaget for advokatnævnet. Sagen blev afgjort af Vestre Landsret i august 2002, hvor advokaten havde forklaret, at der var planer om køb af anparterne i selskabet af [person8], der på tidspunktet var ejer heraf.

Der er ikke dokumentation for, at klageren efterfølgende har overtaget anparterne. Repræsentanten har desuden bemærket, at SKAT løbende har forholdt sig til klagerens aktiver, da klageren i forbindelse med sin konkurs endte med en ikke-fyldestgjort gæld til det offentlige.

Klagerens repræsentant har derudover henvist til en foreløbig aftalebekræftelse af 29. august 2000 fra [by9] Kommunes inkassokontor, der er sendt til klageren. Heraf fremgår:

”...

Det skal bekræftes, at Inkassokontoret ikke er indstillet på at forhandle akkord, medmindre det dokumenteres, at De ikke – hverken direkte eller indirekte – har beslutningsmæssig eller økonomisk indflydelse i et selskab der ejer ejendommen [adresse1], [by1]...”

SKAT har ikke efterfølgende gjort krav på anparterne.

Der er indsendt en erklæring fra [person8], der er attesteret af anpartshaverne, hvoraf det er angivet, at anparterne blev givet som gave til børnebørnene.

Af lejekontrakten fremgår, at klageren og hans ægtefælle har lejet 98 m² bolig. Ejendommen indeholder tillige et gammelt erhvervslokale beliggende under terræn og uden sokkel. Det må dog i henhold til den gældende lokalplan ikke udlejes til andre end ejendommens beboere. Ejendommens beboere driver ikke virksomhed, hvorfor de ikke har nogen interesse i lokalerne. Klageren har ikke rådighed over den del af ejendommen.

For så vidt angår 1. salen af den del af ejendommen, som klageren bor i, anvendes alene et soveværelse og et toilet, hvilket også fremgår af skitsen over det lejede. Dette areal indgår i det lejede areal på 98 m². Derudover har klageren lejet et kontor på 1. salen. Der foreligger ikke en lejekontrakt vedrørende kontoret, men der indgår en lejeindtægt herfor i selskabets regnskaber. Selskabet har således oppebåret en lejeindtægt, der overstiger den fastsatte leje i lejekontrakten med klageren, svarende til henholdsvis 2.000 kr. og 2.500 kr. pr. måned. Denne lejeindtægt relaterer sig til udlejning af kontoret på 1. salen.

Ejendommen er opført i 1900. Det bebyggede areal er ifølge BBR på 247 m², hvoraf erhvervsdelen udgør 104 m² og beboelsen/fælles indgangsparti udgør 143 m² samt 41 m² på 1. salen, således at det samlede boligareal ifølge BBR udgør 184 m². Det er således ikke korrekt, når SKAT lægger til grund, at beboelsen på ejendommens 1. sal, der ifølge BBR udgør 157 m², skulle være 100 m². SKAT har anvendt en faktor 0,70 i forhold til arealet i stueplan.

Den del af 1.salen, der ligger over erhvervsdelen er ubenyttet og består af et loftrum, der ikke er isoleret.

Selskabet tilhører ikke klageren. Der foreligger ikke dokumentation, pengestrømme eller andre forhold, der underbygger påstanden om, at anparterne reelt skulle tilhøre klageren. Sagens faktuelle forhold underbygger, at anparterne ikke tilhører klageren, idet det er et ubestridt faktum, at [person8] og [person10] har indbetalt anpartskapitalen i forbindelse med køb af [adresse1] på tvangsauktion. Klageren var på det tidspunkt personlig konkurs og kunne intet eje. Det bør i den forbindelse tillægges betydelig vægt, at klageren havde gæld til SKAT, og at SKAT igennem årene har gjort krav gældende imod klageren, men ikke har søgt udlæg i anparterne. Ligeledes er der ikke andre kreditorer, der har søgt udlæg i anparterne eller gjort gældende, at klageren ejede disse.

Dette skal sammenholdes med, at [person8] og samtlige 5 anpartshavere samstemmende bekræfter, at de faktuelle forhold er som forklaret af klageren. Anpartshaverne har kontaktet en advokat og derigennem gjort deres adkomst til selskabet gældende.

Heroverfor står, at selskabet ikke formelt har ført en forskriftsmæssig anpartshaverfortegnelse. Dette forhold skal ikke tillægges betydning, idet der alene er tale om et formelt forhold, som i praksis er en velkendt problemstilling i en meget stor del af danske selskaber.

SKAT overser desuden, at [person8] har en naturlig interesse i, at hendes datter, klagerens ægtefælle, kan opretholde sin bopæl på ejendommen.

Al finansiering kom fra [person8]/[person10], og der foreligger ikke pengestrømme eller dokumenter m.v., der skulle underbygge, at anparterne skulle være overdraget til klageren.

Klageren er ikke omfattet af den kreds af personer, som omfattes af de skærpede regler for beskatning af fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 9. Derudover har klageren ikke haft rådighed over ejendommens areal.

[person1] var direktør i selskabet fra 14. juni 1999 og indtil den 19. februar 2011, hvor klageren tiltrådte som direktør. Klageren har desuden ikke været ansat i selskabet.

Klageren kan desuden ikke anses for at have haft rådighed over hele ejendommen i strid med den fremlagte lejekontrakt ud fra en forudsætning om, at hele den resterende brugbare del af ejendommen skulle have stået tom.

Klageren har særskilt lejet et kontor på ejendommens 1. sal, således at denne del ikke står tom, men derimod har været udlejet og medført en lejeindtægt. Det dokumenterer således, at der ikke har været rådighed over hele ejendommen, udover hvad der er betalt leje for.

Dertil kommer, at erhvervsdelen, der er et kælderlignende areal uden sokkel og beliggende under terræn, ikke lovligt i henhold til lokalplanen kan udlejes til andre end ejendommens beboere. Klageren har ingen interesse i eller brug for det pågældende areal.

Såfremt klageren anses at have haft rådighed over ejendommen ændrer dette ikke på, at klageren ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 eller ligningslovens §§ 16 og 16 A.

Det er oplyst vedrørende det amerikanske selskab [virksomhed2], at baggrunden for, at der var tale om at stifte et amerikansk selskab skyldes, at der igennem selskabets daværende advokat var en kontakt til en amerikansk advokat. Selskabet endte dog med ikke at overgå til det amerikanske selskab. Det er i øvrigt bemærket, at det alene er [person1], der har haft en relation til det amerikanske selskab.

Klagerens repræsentant har desuden påpeget, at klageren nu modtager boligydelse til betaling af lejen, samt at [virksomhed9] har anset [person1] for erhvervsdrivende i relation til feriedagpenge, eftersom [virksomhed9] har lagt til grund, at [person1] ejer 20 % af selskabet.

Der fremgår følgende af brev fra [virksomhed9] af 8. april 2014:

”...

Ifølge selskabets anpartshaverfortegnelse ejer du 20 % af selskabskapitalen i selskabet, og sidder i selskabets direktion. Ifølge Erhvervsstyrelsen indtræder du i selskabets direktion.”

Klagerens repræsentant har tilkendegivet, at der ikke er indvendinger imod beregningen af værdi af rådigheden, men at der ikke kan blive tale om beskatning efter de skematiske regler. Såfremt klageren anses at have haft rådighed over hele ejendommen, vil differencen mellem den betalte leje og markedslejen være en gave fra klagerens børn, der er givet via deres selskab, således at den har passeret deres økonomi.

Efterfølgende har repræsentanten understreget, at klagerens børn via deres advokat har gjort deres ejerskab til [virksomhed1] ApS gældende, og at klageren over for SKATs pantefogeder af flere omgange over en længere årrække har erklæret ikke at være ejer af noget, hvilket blev accepteret af SKAT.

Repræsentanten har påpeget, at det indgreb, som SKAT har foretaget i relation til klagerens børns bestående formuerettigheder, er en krænkelse omfattet af EMRK, da indgrebet i børnenes ejendomsret til anparterne i [virksomhed1] ApS ikke er sagligt begrundet.

Af dombogsudskrift af Vestre Landsrets afgørelse af 28. august 2002 fremgår, udover at det var klageren, der fremskaffede [virksomhed1] ApS, hvilket anses uden betydning for ejerforholdet til selskabet, følgende af en forklaring under vidneansvar af klagerens tidligere advokat:

”Dette selskab skulle bruges til at forsøge at erhverve ejendomme på tvangsauktion. [person7] og hans hustru skulle herefter leje ejendommen af selskabet. Han fik herefter på vegne af [person8] – gennem konkursboet, udleveret ejerpantebrev på 700.000 kr. [virksomhed1] ApS fik tiltransporteret 20.000 kr. af ejerpantebrevet, således at selskabet på tvangsauktionen kunne byde ind i sit eget pant, og dermed overtage ejendommen som ufyldestgjort panthaver. [person8] og [person7] afleverede nogle gange beløb til ham til de løbende betalinger, og han måtte også selv bidrage med nogle penge. De talte også om, at [person9] skulle købe anparterne i selskabet af [person8], som på dette tidspunkt fortsat ejede anparterne, men det blev ikke til noget.”

Klageren fremskaffede ikke selskabet til sig selv, men til sin svigermor, [person8]. Klageren var under konkursbehandling, og det var klagerens ejendom, der skulle på tvangsauktion. Klagerens svigermor ville således købe ejendommen igennem et af hende 100 % ejet selskab. Det var ligeledes [person8], der finansierede ejendommen.

Af stævningen i landsrettens sag, hvor klagerens tidligere advokat stævnede Advokatnævnet, fremgår, at der som bilag 36 er fremlagt en udateret kopi af anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende [virksomhed1] ApS, hvori [person8] og [person10] er oplyst at eje selskabet 100 %.

Repræsentanten har bemærket, at det ikke har været muligt at finde bilaget, hvilket hænger sammen med, at stævningen er fra 2001.

Derudover har repræsentanten henvist til selskabets årsrapport for 1997/1998, hvoraf det fremgår, at advokat [person16] har behandlet sin sag vedrørende selskabet på samme sagsnummer som [person8]s sag. Derudover fremgår det, at [person8] havde overført 67.500 kr. til selskabet.

Dette forhold underbygger også, at selskabet på dette tidspunkt var [person8]s, eftersom hun havde ydet et privat lån til selskabet. Klageren havde ingen mellemværende med selskabet og var i øvrigt på dette tidspunkt personlig konkurs.

Klageren kunne på grund af den personlige konkurs ikke eje aktiver, og dermed ikke eje et selskab med en kapital på 200.000 kr. Klageren har således ikke dengang eller i den mellemliggende periode eller nu skulle eje selskabet. Klagerens svigermor var første retmæssige ejer af selskabet, og efterfølgende har hun overdraget selskabet til sine børnebørn.

Hvis SKAT ønsker at gennemføre en beskatning, er det SKAT, der skal bevise, at der er hjemmel til at foretage beskatningen. Det er ikke klageren, der skal løfte bevisbyrden for, at han ikke er ejer af selskabet. SKAT har ikke fremlagt dokumentation for, at klageren er ejer af selskabet.

SKAT har desuden lagt vægt på, at klageren har haft adgang til selskabets konto, ligesom selskabet har haft adresse på ejendommens adresse i [by1]. Det er ikke bemærkelsesværdigt, at selskabet har adresse på selskabets egen ejendoms adresse. Ligesom det ikke er bemærkelsesværdigt, at klageren har hjulpet sine børn, primært [person1], der er direktør i selskabet, med at holde øje med posten, når klageren boede på samme adresse.

Repræsentanten har i den forbindelse bemærket, at en stor del af ejendommens lokaler ikke var til klagerens disposition, idet der har været udlejning til anden side. Selskabet har desuden i en kort periode brugt lokalerne til opbevaring. Klageren har kun haft adgang til de lokaler, som klageren har betalt leje for til selskabet.

Klageren er heller ikke omfattet af reglerne om direktører og andre medarbejder i selskabet med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren skulle være ansat i selskabet. Klageren er således hverken direktør eller ansat, hvorfor klageren ikke får vederlag. Alene af den grund kan han ikke have indflydelse på egen aflønningsform. De faktiske forhold kan således ikke danne grundlag for en beskatning af klageren i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9.

At klageren har en fuldmagt giver ikke ejerskab. Ved en fuldmagt overlades det til andre end ejeren at disponere inden for fuldmagtens rammer.

Officialprincippet er desuden ikke efterlevet, idet sagen ikke er oplyst i det omfang, der kræves, for at der kan træffes en afgørelse. Det virker som om, at SKAT er i en vildfarelse om hvilke forhold, der gør sig gældende i denne sag. Det er således faktuelt forkert, at klageren skulle have haft rådighed over den resterende ejendom. Ejendommen tilhører et selskab, som er ejet af klagerens børn, men det medfører ikke, at klageren er i stand til at råde over ejendommen, og slet ikke i de perioder, hvor ejendommens resterende del har været udlejet til tredjemand. Klageren har betalt markedslejen for den del af ejendommen, som har lejet af selskabet.

Såfremt Landsskatteretten lægger til grund, at der er grundlag for at beskatte klageren efter de skematiske regler, kan denne beskatning alene ske forholdsmæssigt i henhold til den del af ejendommen, som det lægges til grund, at der er rådighed over.

Klageren kan ikke anses at have haft rådighed over hele ejendommen, da en del af ejendommen har været udlejet, jf. SKM2014.272. Det fremgår klart af selskabet årsrapporter, at der har været oppebåret væsentlige indtægter udover klagerens leje.

For så vidt angår de påklagede indkomstår har der været betydelige øvrige lejeindtægter. De udlejede arealer er angivet ved fremsendte bilag. Disse arealer har klageren pr. definition ikke haft adgang til eller rådighed over, da de har været udlejet, hvorfor der ikke kan være tale om rådighed for klageren. Den skematiske beskatning skal derfor reduceres betydeligt.

For det første skal der ske reduktion, da klageren har afholdt lejeudgifter. Klageren har betalt 7.000 kr. pr. måned, svarende til 84.000 kr. årligt, som den fikserede leje er reduceret med. I 2008 og 2009 er der medregnet lejeindtægt for klagerens kontor For 2010, 2011 og 2011 er lejeindtægten ikke medregnet. Den skematiske leje skal derfor reduceres med 36.000 kr.

Derudover skal den skematiske værdi reduceres med de lejeindtægter, som selskabet har haft på ejendommen i forbindelse med udlejning til tredjemand. Landsskatteretten slog i afgørelse af 22. november 2013 fast, at ejendommens areal skønsmæssigt er 220 m² bolig og 104 m² erhverv, og at markedslejen udgjorde henholdsvis 800 kr. pr. m² for bolig og 300 m² for erhverv.

Dette betyder også, at lejerne må have haft rådighed over den del af ejendommens areal, der modsvarer deres betaling af leje til selskabet.

Den erhvervsmæssige del udgør 104 m² til en pris på 300 kr. pr. m², svarende til 31.200 kr. årligt. Derudover må lejerne naturligvis have haft rådighed over et areal, der modsvarer den resterende betaling, fratrukket de erhvervsmæssige arealer, divideret med 800 kr. pr. m².

Dette er også den eneste måde, de arealer, som klageren kan have haft rådighed over, kan fremfindes og opgøres, såfremt Landsskatteretten lægger til grund, at klageren har haft rådighed.

Sammenholdes dette med lejeindtægterne, vil det medføre, at klageren har haft rådighed over ejendommen på følgende vis, hvis SKATs og Landsskatterettens værdiansættelse og systematik lægges til grund:

”Indkomståret 2010

Betalt leje, klager: 2010: kr. 120.000/2 + 2011: kr. 120.000/2 = kr. 120.000

Betalt leje, andre: 2010: kr. 88.000/2 + 2011: kr. 88.000/2 = kr. 88.000

Arealfordeling

Erhvervsmæssigt areal: 104 m² *kr. 300 = kr. 31.200 – kr. 88.000 = kr. 56.800

Areal i øvrigt kr. 56.800/800 m^{2 =} 71 m²

Areal anvendt af andre end klager i 2009: 104 m² + 71 m² = 175 m²,

Areal i alt: 324 m²

Areal til rådighed for klager:149 m²

Rådighed for klager i procent: 149 m²/ 324 m² = 46 %

Beskatningsgrundlag i henhold til SKATs opgørelse kr. 284.078

46 % heraf udgør kr. 130.676 – egenbetaling kr. 120.000 = beskatningsgrundlag på kr. 10.676.

Derfra skal ikke fratrækkes omkostninger til vedligehold, således at det endelige samlede beskatningsgrundlag bliver kr. 10.676.

Indkomståret 2011

Betalt leje, klager: 2011: kr. 120.000/2 + 2012: kr. 120.000/2 = kr. 120.000

Betalt leje, andre: 2011: kr. 88.000/2 + 2012: kr. 90.000/2 = kr. 89.000

Arealfordeling

Erhvervsmæssigt areal: 104 m² *kr. 300 = kr. 31.200 – kr. 89.000 = kr. 57.800

Areal i øvrigt kr. 57.800/800 m^{2 =} 71 m²

Areal anvendt af andre end klager i 2009: 104 m² + 72 m² = 176 m²,

Areal i alt: 324 m²

Areal til rådighed for klager:148 m²

Rådighed for klager i procent: 148 m²/ 324 m² = 46 %

Beskatningsgrundlag i henhold til SKATs opgørelse kr. 286.254

46 % heraf udgør kr. 131.677 – egenbetaling kr. 120.000 = beskatningsgrundlag på kr. 11.677.

Derfra skal ikke fratrækkes omkostninger til vedligehold, således at det endelige samlede beskatningsgrundlag bliver kr. 11.677.

Indkomståret 2012

Betalt leje, klager: 2012: kr. 120.000/2 + 2013: kr. 120.000/2 = kr. 120.000

Betalt leje, andre: 2012: kr. 90.000/2 + 2012: kr. 90.000/2 = kr. 90.000

Arealfordeling

Erhvervsmæssigt areal: 104 m² *kr. 300 = kr. 31.200 – kr. 90.000 = kr. 58.800

Areal i øvrigt kr. 57.800/800 m^{2 =} 73 m²

Areal anvendt af andre end klager i 2009: 104 m² + 73 m² = 177 m²,

Areal i alt: 324 m²

Areal til rådighed for klager:147 m²

Rådighed for klager i procent: 148 m²/ 324 m² = 45 %

Beskatningsgrundlag i henhold til SKATs opgørelse kr. 322.684

45 % heraf udgør kr. 145.208 – egenbetaling kr. 120.000 = beskatningsgrundlag på kr. 25.208.

Derfra skal ikke fratrækkes omkostninger til vedligehold, således at det endelige samlede beskatningsgrundlag bliver kr. 25.208.”

Ved retsmødet i Landsskatteretten oplyste klagerens svigermor, [person8], at hun havde købt selskabet/anparterne. Efterfølgende har hun overdraget disse til 5 børnebørn med en ejerandel på 20 % til hver.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til den dagældende anpartsselskabslovs § 16, stk. 1, skal det øverste ledelsesorgan straks efter et selskabs stiftelse oprette en fortegnelse over anpartshaverne. Efter samme lovs § 17, stk. 2, skal fortegnelsen under alle omstændigheder være tilgængelig for enhver anpartshaver og for offentlige myndigheder.

En direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform beskattes efter reglerne ligningslovens § 16, stk. 9, af værdien af hel eller delvis fri bolig. Værdien af boligen ansættes til 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg af 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3 % af resten. Den skattepligtige værdi nedsættes med egenbetaling for råderetten over ejendommen.

Der er ikke fremlagt en anpartshaverfortegnelse for [virksomhed1] ApS. Forpligtelsen i henhold til den dagældende anpartsselskabslovs § 16, stk. 1, er således ikke opfyldt.

Selskabet blev anskaffet med henblik på at erhverve og efterfølgende udleje ejendommen [adresse1], [by1], til klageren og hans ægtefælle, der havde ejet og boet på ejendommen forud for klagerens konkurs i 1995. Det var således i klagerens interesse, at selskabet købte ejendommen på tvangsauktionen, da det muliggjorde, at han kunne blive boende på den sammen med sin ægtefælle.

Selskabet havde frem til medio 2010 ikke anden aktivitet end udlejning af ejendommen til klageren og hans ægtefælle.

Ifølge udskriften fra Vestre Landsrets dombog ”fremskaffede” klageren selskabet. Der foreligger ingen dokumentation for ejerforholdet til anparterne hverken ved anskaffelsen eller senere. De fremlagte redegørelser og forklaringer dokumenterer ikke, at klageren ikke ejer nogen andele i selskabet.

Klageren har haft fuldmagt til at disponere økonomisk på selskabets vegne, ligesom han har udført praktiske arbejdsopgaver i form af bl.a. bogføring og vedligeholdelse. Klageren var direktør fra februar 2011 til januar 2012.

Landsskatteretten har ved kendelsen af 22. november 2013 fastslået, at klageren i indkomstårene 2008 og 2009 havde rådighed over og endvidere anvendte hele ejendommen.

Klageren må på den baggrund anses for ansat med væsentlig indflydelse på egen aflønning. Klageren er derfor skattepligtig af værdien af delvis fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 9.

Det er oplyst, at [virksomhed1] ApS medio 2010 begyndte at leje dele af ejendommen ud til andre end klageren og hans ægtefælle. Da der ikke foreligger en lejeaftale vedrørende den del af ejendommen, der er lejet ud til klagerens søn, da lejeaftalerne med [virksomhed8] ApS og [person11] ikke er skrevet under, og da der endvidere ikke er fremlagt dokumentation for, at den leje, der fremgår af aftalerne, er betalt, er der ikke grundlag for at nedsætte den skattepligtige værdi af boligen for klageren, jf. SKM2014.272. Forholdene har således ikke ændret sig i forhold til indkomstårene 2008 og 2009.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs opgørelse af værdien af fri bolig. Klageren anses for at have haft rådighed over hele ejendommen.

SKAT har flere gange anmodet om en anpartshaverfortegnelse. Repræsentanten har tilkendegivet, at det ikke er muligt at fremlægge en anpartshaverfortegnelse. Da en sådan fortegnelse ikke foreligger, må der i stedet foretages en samlet vurdering ud fra de foreliggende oplysninger. Det er Landsskatterettens opfattelse, at der foreligger tilstrækkelige oplysninger i sagen til, at der kan foretages en sådan vurdering. Officialmaksimen anses derfor for iagttaget.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.