Kendelse af 15-02-2017 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Faktiske oplysninger

Det er af parterne ubestridt, at klageren i indkomståret 2012 har været skattepligtig af værdi af fri bil. Det er ligeledes ubestridt, at beskatningsgrundlaget er bilens nyvognspris.

Klageren har i indkomståret 2012 været aktionær i [virksomhed1] A/S, og har efter det oplyste haft rådighed over en af selskabet ejet bil, model Mercedes E 350, stelnr. [...]. Bilen er indregistreret første gang den 11. maj 2010.

Bilen er den 7. juni 2011 anskaffet af [virksomhed1] A/S til en pris af 860.000 kr., ifølge slutseddel har bilen på salgstidspunktet kørt 24.000 km.

[virksomhed2] A/S har i fremsendt skrivelse, under feltet ”kundepris” beregnet en pris på 467.072 kr.

Efter oplysninger fra [virksomhed2] er kundeprisen den anvendte pris ved afgiftsberigtigelsen. Denne pris er beregnet som følger:

Den ovennævnte prisberegning er lagt til grund ved afgiftsberigtigelse den 7. maj 2010. Efter det oplyste har SKAT ikke anfægtet den pris forhandleren har anvendt ved afgiftsberigtigelsen.

Repræsentanten har på Skatteankestyrelsens anmodning fremsendt korrespondance mellem [virksomhed2] og repræsentanten. [virksomhed2] har i korrespondancen supplerende redegjort som følger vedrørende prisberegningen:

”Der skal være 9 % avance enten hos importøren eller forhandleren, og jeg kan bekræfte at der er 9 % avance på bilen hos importøren i den konkrete sag.

Der er ligeledes medregnet leveringsomkostninger ved afgiftsberigtigelsen.

Jeg vedlægger hermed kalkylen inkl. Importøravance. Såfremt det virkelig ønskes, kan jeg forsøge at rekvirere faktura fra [virksomhed3] AG, således at der er dokumentation for kostprisen fra Tyskland.

(...)

Importøravance13.126

(...)”

SKATs afgørelse

SKAT har i afgørelsen lagt til grund at beregningen skal ske på basis af den af selskabet betalte pris ifølge slutseddel.

SKAT har til støtte herfor anført:

”Selskabets anskaffelsespris den 7/6 2011 i alt 860.000 kr. er ubestridt hvilket også anføres i genoptagelsesanmodningen.

Nyvognspris er if. det nu fremførte, den fakturapris første køber af bilen anvender hvilket i dette tilfælde fremføres, at være [virksomhed4] I/S.

Iflg. oplysninger fra DMR har der ikke være andre ejere end [virksomhed2] A/S og [virksomhed5] A/S.

[virksomhed2] A/S har 25. maj 2011 afgiftsberigtiget med en anmeldelse til politiet, køretøjets salgspris dvs. afgiftspligtig værdi til i alt 182.340 kr. som inkl. registreringsafgift slutter med en kundepris på 467.072 kr.

SKAT fastholder, at der ved beregning af værdi af fri bil, skal tages udgangspunkt i selskabets anskaffelsespris der i dette tilfælde er ensbetydende med den i reglerne nævnte ”nyvognspris

Ved Vestre Landsret jf. SKM2004.18VLR jf. juridisk vejledning afsnit C.A.5.14.1.7, fremføres af kammeradvokaten vedr. den skattepligtige værdi af en bil, at

”det følger af sædvanlig ordlydsfortolkning af ligningsloven § 16, stk. 4, 3. pkt., og af lovens forarbejde, at der ved beregning af den skattemæssige værdi a fri bil skal tages udgangspunkt i bilens ”nyvognspris”, dvs. bilens pris i handel og vandel, hvilket vil sige udfaktureret pris”.

Kammeradvokaten fremfører videre...

”at et kunstigt, særligt lempeligt og lavere, skattemæssigt beregningsgrund for beskatning af fri bil end bilens udfakturerede pris har ingen støtte i hverken ordlyden eller forarbejderne til ligningslovens §16, stk. 4, 3. pkt., og ville være i strid med lovgivers hensigt med bestemmelsen, som var en skærpelse af beskatning af fri bil”.

Ved ændring af ligningsloven ved lov nr. 483 af 30. juni 1993, blev ordlyden ”nyvognspris” indsat ved et ændringsforslag fra skatteministeren.

Ved føromtalte forståelse af begrebet ”nyvognspris” findes der støttet i forarbejder til § 16, stk. 4, 3. pkt. og af hovedprincippet i hele § 16, hvorefter personalegoder skal beskattes på grundlag godets markedsværdi, forstået som det beløb, som det ville koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Med andre ord tilsigtede lovgiver ikke ved indsættelse af begrebet ”nyvognspris” at ændre eller fravige, at det var bilens markedsværdi der skulle danne baggrund for den skattepligtige værdi.

Landsskatteretten udtaler, jf. SKM2003.8.LSR, at nyvognspris efter rettens opfattelse må forstås som bilens pris i handel og vandel d.v.s bilens udfakturerede pris eller den pris der rent faktisk opkræves og udfaktureres fra forhandleren.

Denne udlægning af ordlyden bekræfter Landsretten jf. SKM2004.18.VLR, idet det nævnes, at der skal anvendes ”den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel”.

Med henvisning til ovennævnte Landsretsafgørelse, fastholder SKAT dermed den, den 12. september 2013 foretagne beskatning af værdi af fri bil.”

SKAT har afgivet følgende bemærkninger til klagen:

”Der er ikke egentlige nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen men SKAT vil alligevel knytte følgende kommentarer og bemærkninger.

SKAT har benyttet lejligheden til på ny, at gennemgå juridisk vejledning afsnit C.A.5.14.1.7. om "Opgørelse af bilen værdi".

I denne vejledning som i øvrigt er bindende for SKAT fremfores på side 2, at "Nyvognspris er bilens fakturapris inkl. div. afgifter m.v.

Videre på side 4, "Nyvognsprisen for biler, som....., er den pris som den pågældende arbejdsgiver kunne have købt bilen for".

I klagen til Skatteankestyrelsen fremfører klager’s repræsentant på side 7, at SKM2004.18.VLR ikke kan tillægges betydning og at kammeradvokatens procedure i samme sag, "er taget ud af en anden sammenhæng" og dermed heller ikke kan tillægges betydning.

Dette er SKAT helt uenig i hvorfor SKAT kort vil gengive SKAT's udlægning af Landsrettens til dato uimodsagte dom.

På første side i dommen fremføres det, "Denne sag, angår............. ... "Det spørgsmål, der er omstridt under sagen. er fortolkningen af ordene "bilens værdi" ...og ordet "nyvognspris" ".

Videre i dommen ...(direkte afskrift) ...

Kammeradvokaten har på Told- og Skattestyrelsens vegne indstillet, at ToldSkats afgørelse stadfæstes.

Kammeradvokaten har til støtte herfor bl.a. anført, at det følger af en sædvanlig ordlydsfortolkning af ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt., og af lovens forarbejder, at der ved beregningen af den skattemæssige værdi af fri bil skal tages udgangspunkt i bilens "nyvognpris", dvs. bilens pris i handel og vandel, hvilket vil sige bilens udfakturerede pris.

Et kunstigt, særligt lempeligt og lavere, skattemæssigt beregningsgrundlag for beskatningen af fri bil end bilens udfakturerede pris har ingen støtte i hverken ordlyden eller forarbejderne til lignings­ lovens § 16, stk. 4, 3. pkt., og ville være i strid med lovgivers hensigt med bestemmelsen, som var en skærpelse af beskatningen af fri bil.

Kammeradvokaten har videre anført, at Told- og Skattestyrelsen ikke ved de meddelelser fra 1996 og 1997, som er påberåbt af selskabet, har fraveget lovens faste regel om, at det er bilens nyvognspris, der indkomstbeskattes.

Kammeradvokaten har henvist til, at ved lov nr. 483 af 30. juni 1993 om ændring af ligningsloven, skattekontrolloven og virksomhedsskatteloven (Telefonudgifter og personalegoder) affattedes ligningslovens § 16, stk. 4, 1.-3. pkt., således:

"Stk. 4. Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på en procentdel af bilens værdi dog mindst af 150.000 kr. og højst af kr. 400.000. Procentdelen udgør 20 for indkomståret 1994, 21 for indkomståret 1995, 22 for indkomståret 1996, og 23 for indkomståret 1997 og følgende indkomstår. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen."

Ordlyden blev indsat ved et ændringsforslag fra skatteministeren til det oprindelige lovforslag, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg B, sp. 2384 (ændringsforslag nr. 2 til lovens § 1). I bemærkningerne hertil, sp. 2386, hedder det:

"Det foreslås, at beregningsgrundlaget for ansættelsen af den skattepligtige værdi ændres fra virksomhedens anskaffelsessum for bilen til bilens oprindelige nyvognspris, men kun når bilen er anskaffet af virksomheden inden for de første tre år efter den første nyindregistrering af bilen i Centralregisteret for Motorkøretøjer.

Herved imødegås eventuelle præferencer for firmabiler, der er erhvervet et til to år gamle, på bekostning af helt nye firmabiler, idet værditabet på en bil, alt andet lige, normalt er størst de første år. Nyvognsprisen anvendes efter ændringsforslaget som beregningsgrundlag for det indkomstår, hvori første indregistrering af bilen er foretaget, uanset hvem der på det tidspunkt ejede bilen, og de følgende to indkomstår ......

............ Kammeradvokaten har herved anført, at det fremgår af de citerede bemærkninger til § 16, stk. 4, 3. pkt., at baggrunden for bestemmelsen var et ønske om, at fastholde et højere skattemæssigt beregningsgrundlag for firmabiler anskaffet højst tre år efter den første indregistrering. Selve beregningsgrundlaget var altså det samme for nye firmabiler som for de indtil tre år gamle firnabiler, selvom de sidste naturligvis rent faktisk var anskaffet til en lavere pris end nyvognsprisen. Skattemæssigt blev alle biler inden for den nævnte tidsgrænse altså betragtet som "nye". Samtidig nedsattes procentdelen af beregningsgrundlaget for biler erhvervet højst tre år efter den første indregistrering til 75 pct. af nyvognsprisen, men først i det tredje indkomstår efter indregistreringsåret.

Begrebet "nyvognsprisen" i ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt., skal efter en sædvanlig sproglig fortolkning forstås som den pris, en køber normalt skal betale for en nyindregistreret bil inklusive moms, registreringsafgift og de leveringsomkostninger, der faktisk skal betalesfor bilen. Dette svarer altså til den faktisk udfakturerede pris for bilen ''på gaden" til virksomheden, som køber bilen for den ansatte.

Denne forståelse støttes både af de specifikke forarbejder til § 16, stk. 4, 3. pkt., og af hovedprincippet i hele § 16, jf. bestemmelsens stk. 3, 1. pkt., hvorefter personalegoder skal beskattes på grundlag af godets markedsværdi, forstået som det beløb, som det ville koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.

Lovgiver tilsigtede ikke med ændringsforslaget i forhold til det oprindelig forslag til § 16 ved indsættelsen af begrebet "nyvognsprisen" på nogen måde at fravige, at det var bilens markedsværdi, der skulle danne grundlag for beskatningen ved at konstruere en kunstigt lavere værdi end markedsværdien.

Ændringen gik alene ud på, at man for alle "nye" biler op til tre år efter den første indregistrering fastsatte en standardiseret skatteværdi, nemlig "nyvognsprisen". Hovedprincippet for disse biler var, at der uanset en eventuel lavere anskaffelsessum alligevel altid skulle tages udgangspunkt i nyvognsprisen, som svarede til en helt ny bils markedsværdi, jf. gennemgangen af forarbejderne oven­ for. Skatteværdien blev for disse biler inden for den nævnte tidsgrænse låst fast til bilens oprindelige markedsværdi.

Efter indførelsen af ligningslovens § 16 udstedte Skatteministeriet cirkulære nr. 202 af 13. december 1993 om beskatning af personalegoder til told- og skatteregionerne og de kommunale skattemyndigheder. Reglerne om beregningsgrundlaget i ligningslovens § 16, stk. 4, 3. og 4. pkt., er om­ talt i cirkulærets pkt. 2.4.3. I pkt. 2.4.3.2. anføres:

"Har firmaet anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering ("ny bil"), fastsættes beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen. Nyvognsprisen er bilens listepris fra ny, inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.

Ved normalt tilbehør forstås tilbehør, der forekommer i privatejede biler, herunder telefon, men ikke særligt virksomhedstilbehør som f.eks. trækspil, telefax, diktafon eller lignende."

1993-cirkulæret afløstes af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, som i pkt. 12.4.6.2. videreførte det ovenfor citerede afsnit uændret. Ved den i cirkulæret omtalte "listepris' blev forstået bilens forud fastsatte salgspris, som bilimportørerne anmeldte over for told- og skattemyndighederne. Systemet med faste listepriser muliggjorde, at registreringsafgiftsopkrævningen kunne foretages med et minimum af administrative byrder for forhandlere og myndigheder. Cirkulæret fra 1993, som fulgtes op i 1996-cirkulæret, fastholdt stadig, at det afgørende var bilens nyvognspris. Cirkulærerne fraveg således ikke ligningslovens værdiansættelsesprincip.

Med vedtagelsen af en ny forordning fra Europa-Kommissionen i 1995 måtte bilimportørerne ikke længere fastsætte, hvilke priser forhandlerne måtte tage ved salg af nye biler. Importørerne kunne herefter ikke længere anmelde faste priser over for told- og skattemyndighederne. Dette nødvendiggjorde en ændring af registreringsafgiftslovens § 9 der byggede på listeprissystemet.

Dette skete ved lov nr. 489 af 12. juni 1996 om ændring af registreringsafgiftsloven (Ændring af bestemmelsen om maksimumspris som afgiftspligtig værdi), som ophævede listeprissystemet ved en ændring af registreringsafgiftslovens § 9, jf. lovforslaget i Folketingstidende 1995-96, tillæg A, sp. 4951 ff., og skatteministerens fremsættelsestale i Forhandlingerne 1995-96, sp. 5517 (venstre spalte).

Før lovændringen i 1996 kunne listeprisen ifølge 9, stk. 1, anmeldes af den, der havde fastsat prisen, dvs. bilimportørerne, til told- og skattemyndighederne, og ifølge § 9, stk. 2, blev den anmeldte listepris anvendt som køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. ordlyden af den gamle § 9 i sp. 4955. Med lovændringen indførtes begrebet "den almindelige pris" i § 9, stk. 1, som kunne anmeldes til myndighederne og som dermed som udgangspunkt udgjorde bilens afgiftspligtige værdi.

Den oprindelig anmeldte almindelige pris kunne dog nu fraviges i opadgående retning, hvis køretøjet faktisk solgtes til en højere pris end den anmeldte, jf. § 9, stk. 2, 2. pkt. Såfremt køretøjet faktisk solgtes til en højere pris end den anmeldte, anvendtes denne faktiske pris som afgiftspligtigt grundlag.

Den anmeldte pris kunne også fraviges i nedadgående retning, hvis det kunne godtgøres, at den lavere pris indeholdt en positiv avance, jf. affattelsen af § 9, stk. 2, 3. pkt.

Foranlediget af ændringerne af registreringsafgiftslovens § 9 ved lov nr. 489 af 12. juni 1996 offentliggjorde Told- og Skattestyrelsen en meddelelse af 2. oktober 1996 trykt som TfS 1996, 724. Styrelsen anfører følgende i meddelelsen:

"Told- og Skattestyrelsen er blevet spurgt, hvordan nyvognsprisen opgøres som følge af den nævnte lovændring.

Told- og Skattestyrelsen udtalte, at den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt."

Kammeradvokaten har herved anført, at eftersom det følger af 1996-udtalelsen, at den skattepligtige værdi skal følge den "pris", som forhandleren faktisk anvender ved afgiftsberigtigelsen, uanset at den faktiske pris eventuelt afviger fra den oprindelig anmeldte pris i enten opadgående eller nedad­ gående retning, er der fuld overensstemmelse mellem udtalelsen og reglen om, at den skattepligtige værdi af fri bil svarer til den faktiske, udfakturarede pris fra forhandleren.

Den eneste ændring var, at den skattepligtige værdi ikke længere udgjordes af den listepris, som bilimportøren havde anmeldt, men derimod den pris, som forhandleren rent faktisk havde solgt bilen for.

Told- og Skattestyrelsens senere meddelelse af 23. september 1997 trykt i TfS 1997, 738, gentager blot, hvad der blev meddelt i udtalelsen fra 1996, nemlig at den skattepligtige værdi følger den "pris", som forhandleren rent faktisk anvender ved afgiftsberigtigelsen, dvs. bruttoprisen (faktura­ prisen) før fradrag efter registreringsafgiftsloven.

Den pris, som der henvises til i både 1996-meddelelsen og igen i 1997-meddelelsen, skal altid være bilens faktiske, udfakturerede pris, uanset om den afviger fra den almindelige pris, der oprindelig er anmeldt til told og skattemyndighederne, jf. registreringsafgiftslovens § 9. Dette rent indkomstskattemæssige forhold, der fastslås i meddelelserne fra først 1996 og igen i 1997, har ingen sammenhæng med den efterfølgende opgørelse af bilens registreringsafgiftspligtige værdi i henhold til de nærmere regler i registreringsafgiftslovens § 8......

Landsskatteretten udtaler

Efter kildeskattelovens .......

Af det oprindelige forslag til lov om ændring af ligningsloven og skattekontrolloven (L 286 af 19. maj 1993) fremgår, at den skattepligtige værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, skulle ansættes til en årlig værdi på 25 % af bilens anskaffelsessum inkl. moms og levering.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at anskaffelsessummen er det beløb som arbejdsgiveren skal betale for bilen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ligningslovens § 16 regulerer, hvorledes værdien af såkaldte personalegoder skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst......

....., at den skattepligtige værdi af disse goder, medmindre andet følger af stk. 4-10, skal fastsættes til "den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i al

mindelig fri handel". Ifølge § 16, stk. 4, 1. pkt. skal den skattepligtige årlige værdi af en firmabil sættes til en procentdel af "bilens værdi", ifølge 3. pkt. opgøres bilens værdi for biler, arbejdsgiveren har anskaffet højst tre år efter første registrering, i denne periode til "den oprindelige nyvognspris", og ifølge 4. pkt. opgøres værdien af biler anskaffet senere til "arbejdsgiverens købspris ...".

Afslutningsvis skal SKAT under behørig hensyntagen til retshierakiet pointere, at Vestre Landsrettens afgørelse jf. SKM2004.18.VLR stadig anses, at være gældende ret idet alle efterfølgende afgørelser er afgjort på Landsskatteretsniveau.

En sidste pointe i sagen kan nævnes. [virksomhed2] A/S har overfor SKAT, jf. afgiftsberigtigelsen, anført en

[virksomhed4] I/S's salgsslutseddel anfører en

I klagen til Skatteankestyrelsen fremfører klager's repræsentant på side 8, at SKAT, med afsæt i legalitetsprincippet, ikke har hjemmel til vilkårligt at skifte mellem fakturapris og nyvognspris. Dette begrundes med, at SKAT ikke har anfægtet registreringsafgiften.

Til dette bemærkes, at om registreringsafgiften er beregnet på et korrekt dokumentationsgrundlag eller ikke, er og må være, et mellemværende mellem [virksomhed2] A/S og SKAT, hvorfor der i forhold til klager ikke kan kommenteres på dette punkt.”

SKAT har afgivet erklæring forud for retsmøde den 11. oktober 2016:

” Klagerens selskab [virksomhed1] A/S købte den 7. juni 2011 en Mercedes E 350 3,0 Cdi coupe aut. BE 2 dørs for kr. 860.000. Bilens registreringsnummer er på nuværende tidspunkt [reg.nr.1]

SKAT finder, at nyvognsprisen skal benyttes ved beregningen af fri bil. Nyvognsprisen er bilens pris inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.

Efter gældende praksis skelnes der mellem normalt tilbehør og ekstra tilbehør ud fra registreringsafgiftsloven, jf. TfS 1996, 487.

Efter registreringsafgiftsloven kan ekstra udstyr og arbejdsydelser undtages fra registreringsafgift, hvis udstyret leveres efter aftale mellem forhandler og bruger, og udstyret er særskilt anført på slutsedlen som ekstra tilbehør, samt at monteringen ikke foretages af fabrikations- eller importørvirksomheden. SKAT henviser til Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.14.1.7.

Der forelægger ikke oplysninger om at der af forhandleren i Danmark er foretaget eftermontering af div udstyr, hvorfor SKAT fastholder at de udfakturerede kr. 860.000 skal lægges til grund for beregningen af fri bil for 2012.

Det første salg af bilen kan ikke lægges til grund for beregningen, da der er tale om et salg fra importøren til forhandleren og ikke et salg til forbrugeren.

Herudover bemærkes, at prisen på de kr. 860.000 er prisen for en bil der er købt lidt over 1 år efter første indregistrering og som har kørt ca. 24.000 km., hvorfor den reelle nyvognspris formodentligt vil være over 1 million kr. Ved en fastsættelse af beregningsgrundlagt til kr. 860.000 er der på det forelæggende grundlag taget højde for eventuelle nedsalg f.eks. eftermonteret ekstraudstyr.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om at værdi af fri bil beregnes på basis af nyvognsprisen ifølge afgiftsberigtigelsen.

Klageren har til støtte herfor anført:

”Omdrejningspunktet for denne sag er, hvilket beregningsgrundlag, der finder anvendelse

ved erhvervelse af en bil, der er anskaffet højst 3 år efter første indregistrering.

Reglen om beskatning af fri bil er reguleret i ligningslovens § 16, stk. 4, hvori det bl.a.

hedder:

"Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges

private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct.

af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens

skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr...

For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres

bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned,

hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen ..."

Som det fremgår af forarbejderne til den relevante affattelse af ligningslovens § 16, stk. 4,

skal "anskaffelsessummen" for bilen alene anvendes for biler, der er erhvervet efter 3 år

fra den første indregistrering. I nærværende sag har [virksomhed1] A/S anskaffet bilen

tidligere end 3 år fra bilens første indregistrering, hvorfor beskatningsgrundlaget

således skal opgøres med afsæt i "nyvognsprisen".

Reglen om, at beskatning af værdi af fri bil skal opgøres på baggrund af nyvognsprisen, blev indsat ved et ændringsforslag ved lov nr. 483 af den 30. juni 1993. I bemærkningerne hedder det:

"Det foreslås, at beregningsgrundlaget for ansættelsen af den skattepligtige værdi ændres fra

virksomhedens anskaffelsessum for bilen til bilens oprindelige nyvognspris, men kun når

bilen er anskaffet af virksomheden inden for de tre første år efter den første indregistrering af

bilen i Centralregistret for Motorkøretøjer.

Herved imødegås eventuelle præferencer for firmabiler, der er erhvervet et til to år gamle, på

bekostning af helt nye firmabiler, idet værditabet på en bil, alt andet lige, normalt er størst de første år.

Nyvognsprisen anvendes efter ændringsforslaget som beregningsgrundlag for det indkomstår, hvori første indregistrering af bilen er foretaget, uanset hvem der på det tidspunkt ejede bilen, og de følgende to indkomstår.

Anvender virksomheden fortsat en nyere firmabil mere end tre år efter bilens første indregistrering, nedsættes beregningsgrundlaget til 75 pct. af nyvognsprisen for indkomstår, der ligger efter udløbet af det andet fulde indkomstår efter den første indregistrering af bilen.

For firmabiler, der af virksomheden er erhvervet senere end tre år efter bilens første indregistrering, anvendes virksomhedens anskaffelsessum for bilen som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige værdi. Anskaffelsessummen opgøres inklusive de istandsættelsesudgifter, som virksomheden afholder."

I bemærkningerne til § 2, nr. 1 i lovforslag L 211 af 25. marts 1999 anføres bl.a.:

”Har firmaet anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering, fastsættes beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen. I det 3. indkomstår efter indregistreringsindkomståret nedsættes beregningsgrundlaget til 75 pct. af nyvognsprisen.

Nyvognsprisen udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen (inkl. (5/7,5 pct.) forhandleravance) inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør (min kursivering)”.

I cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, punkt 12.4.6.2 anføres:

”Ved opgørelsen af den værdi, som den skattemæssige værdi beregnes af (beregningsgrundlaget), skelnes imellem, om firmaet har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første registrering i Centralregistret for Motorkøretøjer eller ej. Der gælder særlige regler for brugte hyrevogne.

Har firmaet anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering (”ny bil”), fastsættes beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen. Nyvognsprisen er bilens listepris fra ny, inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.”

I den seneste udgang af Juridisk Vejledning, afsnit C.A.5.1.14.1.7 anføres:

”Nyvognsprisen er bilens fakturapris inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.

Told og Skattestyrelsen har udtalt sig om nyvognsprisen. Som følge af ændring af lov om registreringsafgift har styrelsen præciseret, at den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter LL § 16, stk. 4, 3. pkt. Se TfS 1996, 724 TSS og i TfS 1997, 738 TSS (min fremhævelse).

Når registreringsafgiften skal beregnes, er der fradrag for særligt trafiksikkerhedsfremmende udstyr efter registreringsafgiftslovens § 3, stk. 2-3. Dette fradrag reducerer ikke beregningsgrundlaget for værdien af fri firmabil.”

I TfS 1996.724 TSS hedder det:

Told- og Skattestyrelsen er blevet spurgt om fastsættelse af nyvognsprisen ved beskatning af

fri firmabil set i lyset af ændring af lov om registreringsafgift, der har medført en ændring af

standardprissystemet. Styrelsen udtalte, at beregningsgrundlaget er den pris, som faktisk

benyttes ved afgiftsberigtigelsen inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.

Det fremgår af ligningslovens § 16 stk. 4, at beskatning af fri firmabil sker med udgangspunkt i bilens værdi, der dog mindst skal sættes til 150.000 kr. og højst til 400.000 kr.

For biler anskaffet inden for de første tre år efter den første indregistrering, sker værdiansættelsen ud fra nyvognsprisen ved den første indregistrering. Det gælder både i indregistreringsåret og i de følgende to indkomstår. Herefter nedsættes beregningsgrundlaget for værdiansættelsen til 75 pct. af nyvognsprisen.

For biler erhvervet senere end 3 år efter bilens første registrering anvendes arbejdsgiverens anskaffelsessum som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige værdi.

Efter Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, punkt 12.4.6.2,

forstås ved nyvognsprisen bilens listepris fra ny, inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.

Ændringen af registreringsafgiftsloven, lov nr. 489 af 12. juni 1996, der trådte ikraft den 1.

juli 1996 og har virkning for priser, der er anmeldt pr. 1. oktober 1996, betyder imidlertid

en ændring af standardprissystemet, således at de anmeldte standardpriser fremover vil være vejledende priser.

Det giver den enkelte forhandler mulighed for at afgiftsberigtige køretøjet på grundlag af en højere eller en lavere pris end den anmeldte standardpris. Det er dog en betingelse, at

forhandleren kan godtgøre, at den lavere pris indeholder en positiv avance.

Told- og Skattestyrelsen er blevet spurgt, hvordan nyvognsprisen opgøres som følge af ovennævnte lovændring.

Told- og Skattestyrelsen udtalte, at den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgifts­

berigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter

ligningslovens § 16 stk. 4, 3.pkt."

I TfS 1997.738 hedder det:

"Som følge af ændring af lov om registreringsafgift, præciserer Told- og Skattestyrelsen, at bilens beregningsgrundlag er den pris, som benyttes ved registreringsafgiftsberigtigelsen.

Efter en ændring af registreringsafgiftsloven, lov nr. 489 af 12/6 1996, blev der mulighed for at fastsætte priserne på nye biler mere individuelt.

I Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1996, nr. 724 udtalte Told- og Skattestyrelsen således, at den

pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved

værdiansættelse af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt.

Den værdi, som forhandleren skal benytte ved registrerings afgiftsberigtelsen for et nyt køretøj, er bl.a. køretøjets almindelige pris, jf. registreringsafgiftslovens §§ 8 og 9.

Loven er nu ændret ved lov nr. 363 af 2. juni 1997, således at registreringsafgiften som hovedregel beregnes af salgsprisen. Der er i den forbindelse fastsat en mindstebeskatningspris, idet

den afgiftspligtige værdi skal indeholde mindst 5 pct. forhandleravance, og importøravancen må ikke være negativ.

Denne ændring, har virkning fra 4. juni 1997 (dog kan visse køretøjer indtil udgangen af 1997

afgiftsberigtiges efter de gamle regler), og får således også betydning for værdiansættelsen af

fri firmabil, da bilens beregningsgrundlag - som nævnt ovenfor - er den pris, som benyttes ved

registreringsafgiftsberigtigelsen."

SKAT har i nærværende sag henvist til dommen i SKM 2004.18 VLR. Denne dom angår imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt fradraget for særligt trafiksikkerhedsfremmende udstyr efter registreringsafgiftsloven også kan fradrages ved opgørelse af beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil, hvilken problemstilling i nærværende sag.

Dommen i SKM 2004.18 VLR kan derfor ikke tillægges betydning i nærværende sag, hvilket kammeradvokatens procedure – der i øvrigt er taget ud af en anden sammenhæng – heller ikke kan. Ved domsfortolkningen er det dommens præmisser der tillægges betydning i lyset af de anbringenderne, der er gjort gældende. Hvad den ene part i en retssag isoleret set måtte mene, er derimod uden betydning ved domsfortolkning.

SKATs officielle fortolkning af rækkevidden af SKM 2004.18 VLR begrænser sig da også til at være et eksempel på en konkret sag, hvor der ikke kunne gives nedslag for airbags og ABS-bremser i beskatningsgrundlaget på samme måde som ved opgørelse af afgiftsgrundlaget, jf. Juridisk Vejledning, afsnit C.A.5.14.1.7.

Landsskatteretten har da heller ikke i sine senere afgørelser vedrørende nyvognsprisen tillagt dommen i SKM 2004.18 VLR betydning, jf. f.eks. SKM 2012.182 LSR.

I SKM 2012.182 LSR, der ligeledes angår grundlaget for beskatning af fri bil, anfører Landsskatteretten i sine præmisser:

Beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil udgør ”nyvognsprisen” i de første tre år efter 1. indregistrering. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4.

Nyvognsprisen var ifølge cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, punkt 12.4.6.2, bilens listepris, som frem til ændringen af listeprissystemet ved L 1996 489 (ændring af bestemmelsen om maksimumpris som afgiftspligtig værdi) udgjorde den maksimale pris, som forhandleren måtte sælge bilen til.

Efter ændringen er ”nyvognsprisen” blandt andet definiret i forarbejderne til lov nr. 83 af 2. juni 1999, L 211 1998, hvoraf fremgår:

”Nyvognsprisen” udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen (inkl. forhandleravance) inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør (min kursivering.”

Som det fremgår ovenfor var ”nyvognsprisen” tidligere defineret som bilens listepris fra ny inkl. Moms, registreringsafgift og leveringsomkostninger samt alt normalt tilbehør. Efter en ændring af registreringsafgiftsloven, lov nr. 489 af 12. juni 1996, blev der mulighed for at fastsætte priserne på nye biler mere individuelt. I TfS 1996.724 udtalte Told- og Skattestyrelsen således, at den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inkl. Registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter LL §16, stk. 4, 3. pkt. Se også TfS 1997.738 TSS.

Efter langvarig og fast praksis er ”nyvognsprisen” ved opgørelse af beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, hvilket endda er præciseret af Told- og Skattestyrelsen i TfS 1996.724 TSS og i TfS 1997.738 TSS. At dette er praksis på området, følger også af Landsskatterettens kendelse i SKM 2012.182 LSR.

Det skal i den forbindelse samtidig bemærkes, at det er ubestridt, at prisen på bilen ved den første indregistrering udgør 467.072 kr., og at SKAT ikke i øvrigt har anfægtet registreringsafgiften. Med afsæt i legalitetsprincippet er der ikke hjemmel for SKAT til at vilkårligt skifte mellem fakturapris og nyvognspris. Dette ville i øvrigt indebære, at det ikke var muligt ved køb af en bil at fastlægge beskatningsgrundlaget”

Repræsentanten har på møde med Skatteankestyrelsen anført, at den lavere pris ved afgiftsberigtigelsen end ved salg til [virksomhed1] A/S formentlig er udtryk for at importøren kan opnå flåderabat ved køb af bilerne.

Repræsentanten har i skrivelse dateret den 10. juli 2014 afgivet bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”På vegne af min klient [person1] skal det meddelelse, at fremsendte forslag til afgørelse ikke kan tiltrædes, jf. tidligere fremsendte klage, og idet der er tale om en brugt bil på det tidspunkt, hvor bilen bliver erhvervet.”

Landsskatterettens afgørelse

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Efter det oplyste, er bilen første gang indregistreret den 11. maj 2010, hvorved beskatningsgrundlaget i indkomståret 2012 er bilens nyvognspris.

Forarbejderne til lov nr. 83 af 2. juni 1999, L 211 1998 definerer ”nyvognsprisen” som følger:

““Nyvognsprisen” udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen (inkl. forhandleravance) inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.”

Det følger af en ordlydsfortolkning af ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt., og af lovens forarbejder, at der ved beregningen af den skattemæssige værdi af fri bil skal tages udgangspunkt i bilens "nyvognspris", der må forstås som bilens pris i handel og vandel jf. SKM2004.18.VLR

Det bemærkes, at prisen ved afgiftsberigtigelse, der har været lagt til grund ved første indregistrering, er fastsat ved handel mellem importøren [virksomhed4] I/S og bilproducenten, og at første indregistrering altså herved ikke er sket i forbindelse med salg til en slutbruger i sædvanlig forstand.

Ud fra de foreliggende oplysninger, lægges det til grund, at den konkret anvendte pris ved afgiftsberigtigelsen ikke svarer til bilens reelle nyvognsværdi.

Landsskatteretten finder, at købsprisen opnået 1 år efter registreringen alt andet lige må anses for at være lavere end den reelle nyvognspris. Landsskatteretten finder derfor ikke grundlag for at give klager medhold i påstanden om at anvende et lavere beskatningsgrundlag end købsprisen.

Landsskatteretten finder dog efter en samlet vurdering, at nyvognsprisen i det konkrete tilfælde kan fastsættes til kr. 860.000

Landsskatteretten stadfæster således SKATs ansættelse af beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil til rådighed i indkomståret 2012.