Kendelse af 05-08-2016 - indlagt i TaxCons database den 06-09-2016

Faktiske oplysninger

Klageren har været hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, som ejede selskabet [virksomhed2] ApS. Klageren har været direktør i [virksomhed2] ApS (selskabet).

Af årsrapport fra selskabet fremgår, at selskabet har et tilgodehavende hos klageren på 200.654 kr. pr. 31. december 2012.

Af mellemregningskontoen fremgår, at saldoen på lånet pr. 1. januar 2012 var 126.122 kr. og at saldoen pr. 14. august 2012 var 174.720 kr. Der er tilskrevet renter pr. 31. december 2012 på 13.957 kr.

I perioden 14. august 2012 til 31. december 2012 er der hævet 11.976 kr. på mellemregningskontoen.

Klagerens formue kan ifølge SKAT opgøres til -1.648.790 kr. pr. 31.12.2011 og - 2.028.389 kr. pr. 31.12.2012. I formueopgørelsen indgår værdi af ejerboligen, [adresse1], [by1] med 1.350.000 kr.

Ifølge klagerens repræsentant kan formuen opgøres til 416.588 kr. pr. 31.12.2011 og 270.986 kr. pr. 31.12.2012. I formueopgørelsen indgår værdi af ejerboligen, [adresse1], [by1] med 3.600.000 kr.

Den afgørende årsag til differencen mellem SKATs og repræsentantens formueopgørelse kan henføres til værdiansættelsen af ejerboligen, [adresse1], [by1]. Derudover mangler der i SKATs formueopgørelse en række aktiver (værdi af bil og aktiver i personlig virksomhed). Det modsvares tildels af, at der i SKATs opgørelse mangler passiver.

Ejerboligen er pr. 31.12.2012 vurderet til 1.350.000 kr. Ejendommen er ifølge BBR en énfamiliejendom med et bebygget areal på 229 m2, hvoraf garage udgør 44m2. Grunden er på 19.000 m2.

Der er i BBR registreret om-/tilbygning i 2014. Ejendommen er pr. 1.10.2014 vurderet til 2.150.000 kr.

Af tingbogsattest fremgår, at der 1. oktober 2010 er hjemtaget et kreditforeningslån på 2.580.000 kr. i ejendommen.

Ejendommen har været til salg siden 26. marts 2014 og er pr. 15. februar 2016 solgt i almindelig fri handel for 3.650.000 kr., jf. i øvrigt købsaftale. Handlen er tinglyst, jf. [...dk].

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren hævninger på mellemregningskontoen, som yderligere løn.

Som begrundelse har SKAT anført:

"Du har som hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS, via ejerskab af [virksomhed1] ApS, og direktør i [virksomhed2] ApS ansvaret for de foretagne dispositioner i selskabet.

Det er ikke dokumenteret, at der er foretaget indbetalinger til [virksomhed2] ApS til nedbringelse af selskabets tilgodehavende hos dig efter den 31/12 2012 hvor saldoen udgør kr. 200.654.

Der fremgår følgende vedrørende dine formueforhold, if. de indberettede oplysninger til SKAT:

SKAT er efter gennemgang af de indberettede oplysninger om dine formueforhold, af den opfattelse, at du ikke er i stand til at tilbagebetale beløbet til selskabet.

SKAT er således af den opfattelse, at du er skattepligtig af saldoen på kr. 200.654 pr. 31/12 2012 og beløbet beskattes på hæve tidspunkterne, hvilket er sket i 201 2.

Indkomstændring + kr. 200.654

Beløbet beskattes som løn, der er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Du har mulighed for at regulere afskrivninger

Når vi har ændret din indkomst, har du mulighed for at regulere dine af- og nedskrivninger. På den måde kan du helt eller delvist udligne den skattemæssige effekt af en ændring af indkomsten. Reglerne står i Skatterådets bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005 om efterfølgende af- og ned­ skrivninger m.v.

SKAT har supplerende udtalt:

Opmærksomheden henledes således på, at [person1] har en interesse i at blive anset for solvent i 2011-2012, men insolvent i 2014. Der bør således fra [person1]s side sammen med en påstand om høj værdi af aktiver i 2011-12 følge en meget klar dokumentation herfor."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, yderligere løn nedsættes til 11.976 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten fremført:

"[person1] stiftede selskabet [virksomhed1] ApS, CVR.nr. [...1] den 29. marts 2011. På stiftelsestidspunktet havde selskabet navnet [virksomhed3] ApS. Udskrift fra Erhvervsstyrelsen for [virksomhed1] ApS er vedlagt som bilag 1.

[virksomhed1] ApS erhvervede anparterne i [virksomhed2] ApS, CVR.nr. [...1] med virkning pr. 1. april 2011. Dette selskab drev virksomhed med produktion og salg af jordvarmeanlæg. Selskabet er tvangsopløst med virkning pr. 19. marts 2014. Udskrift fra Erhvervsstyrelsen for [virksomhed2] ApS er vedlagt som bilag 2.

Udover ejerskabet til [virksomhed1] ApS har [person1] drevet selvstændig virksomhed med maskinudlejning. Maskinudlejningsvirksomhedens navn er [virksomhed4] v/[person1], CVR.nr. [...2]. Denne virksomhed er fortsat i drift.

1.2Mellemregningskontoen

Mellemregningskontoen er udtryk for hævningerne mellem [virksomhed2] ApS og [person1]s personligt drevne maskinudlejningsvirksomhed. Der er derfor tale om hævninger mellem et selskab og en virksomhed.

Mellemregningskontoen havde pr. 31. december 2011 et udvisende på kr. 126.122,15. Oversigt over mellemregningskontoen for regnskabsåret 2011 fremlægges som bilag 3. Det fremgår af denne, at der er tale om løbende hævninger og betalinger.

Det fremgår ikke af årsregnskabet for 2011, at der var tale om et ulovligt aktionærlån, i det revisor anså det som en sædvanlig mellemregning mellem selskabet og en virksomhed - og ikke mellem selskabet og hovedanpartshaveren.

Mellemregningskontoen med [person1]s personligt drevne virksomhed udgjorde pr. 31. december 2012 kr. 200.654, jf. årsregnskabet 2012 for [virksomhed2] ApS (bilag 4).

1.3Hævninger efter 14. august 2012 på mellemregningskontoen

Hævninger på mellemregningskontoen, som er foretaget efter den 14. august 2012, skal behandles som skattemæssige ulovlige aktionærlån efter LL § 16 E. I perioden 14. august 2012 til 31. december 2012 er der hævet kr. 11.973 på mellemregningskontoen. [person1] skal derfor beskattes af dette beløb som løn.

1.1[person1]s formueforhold

[person1]s formueforhold er afgørende for, om han skal beskattes af hævningerne på mellemregningskontoen, som er foretaget før den 14. august 2012.

1.4.1Bemærkninger om værdiansættelse

Ved opgørelsen af [person1]s formue i hvert indkomstår tages udgangspunkt i værdien pr. 31. 12.

Aktiver skal værdiansættes til handelsværdien, da det afgørende er, til hvilken værdi [person1] kunne have realiseret aktiverne. Passiverne er som udgangspunkt medtaget til kursen pr. 31. 12.

Mere specifikt er værdierne fastsat som følger:

Ejendommen [adresse1], [by1] er medtaget til en skønnet handelsværdi. [person1] ejer hele ejendommen.

Ejendomsværdien pr. 1. oktober 2010 var kr. 1.300.000, jf. bilag 5 og ejendomsværdien pr. 1. oktober 2011 var kr. 1.350.000 jf. bilag 6.

I 2010 omlagde [person1] lånene i ejendommen. [finans1] A/S optog et nyt realkreditlån med en hovedstol på kr. 2.580.000, jf. tingbogsattesten i bilag 7.

I forbindelse med lånomlægningen vurderede [finans1] A/S ejendommen.

[finans1] A/S er som realkreditforening underlagt reglerne om realkreditlån og kreditforenger i lov nr. 1261 af 15. november 2010 - dvs. "Realkreditloven". Det følger af realkreditloven § 5, stk. 1, nr. 1, at realkreditforeninger inden for en lånegrænse af 80 % af ejendommens værdi

kan yde lån til ejerboliger til helårsbrug.

Samme regel var gældende i § 26, stk. 1 i den tidligere realkreditlov jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 10. juli 2002, som var gældende på låneoptagelsestidspunktet i 2010.

Regner man herefter baglæns, hvor kr. 2.580.000 som maksimum svarer til 80 % af ejendom- mens værdi, kan det dokumenteres, at handelsværdien på ejendommen i 2010 var minimum kr. 3.225.000.

Ejendommen er imidlertid sat til salg på nuværende tidspunkt ved [virksomhed5] i [by2]. Den blev sat til salg den 26. marts 2014. Udbudsprisen er fastsat til kr. 3.698.000.

Da ejendomspriserne generelt på hele ejendomsmarkedet har været stabile i 2010 - 2014, er handelsprisen for ejendommen [adresse1] skønsmæssigt ansat til kr. 3.600.000 i 2010, 2011 og 2012, som er lidt under udbudsprisen.

Ejendommen [adresse2], [by3] er et sommerhus, som er medtaget til handels- værdien. [person1] erhvervede 25 % af ejendommen i juni 2010 for kr. 491.250. Ejendommens værdi fastsættes derfor til kr. 491.250 i 2010 og 2011. I 2012 erhvervede [person1] yderligere 25 % af ejendommen for kr. 470.250, jf. tingbogen i bilag 8.

[person1]s ejerandel kan pr. 31.12.2012 derfor fastsættes til kr. 961.500.

Bilen (Toyota Hilux LN 110) er medtaget til skønnet handelsværdi, som var kr. 10.000 i 2010. Den blev solgt i 2011.

Bilen (BMW 3'er Touring 320) er medtaget til skønnet handelsværdi, som var kr. 150.000 i 2010, kr. 130.000 i 2011 og kr. 100.000 i 2012.

Knallert (PGO HOT 50 PMPS) er medtaget til skønnet handelsværdi, som var kr. 4.000 i 2010, hvor den blev købt som ny. Handelsværdien i 2011 er skønnet til kr. 4.000 og kr. 4.000 i 2012.

Anparterne i [virksomhed1] ApS er medtaget til den regnskabsmæssige egen- kapital pr. 31.12 uden reduktion af gælden til [person1], i det fordringen ikke var uerholdelig i indkomstårene 2011 og 2012. Selskabets fordring mod [person1] ansættes derfor til kurs 100. Selskabets årsrapporter er vedhæftet som bilag 9 og bilag 10.

Værdien af virksomheden [virksomhed4] er medtaget til aktivernes handelsværdi pr. 31.12., ligesom passiverne er medtaget til kurs 100 pr. 31.12. Oversigt virksomhedens aktiver og passiver er vedlagt som bilag 11.

Likviderne rummer indeståender i [finans2] pr. 31.12 jf. R/75 for [person1].

Skylden til [virksomhed2] ApS er medtaget med skylden pr. 31.12 jf. kontospecifikation over mellemregning jf. bilag 3 og 4.

Bankgælden skyldes til [finans2] pr. 31.12, jf. R75.

1.4.1 Formuen i indkomståret 2010

[person1]s R 75 for indkomståret 2010 vedlægges som bilag 12.

[person1]s formue i 2010 kan opstilles således, med værdier og ejerskab pr. 31. december 2010:

(...)

[person1]s samlede egenkapital i 2010 var således kr. 562.572.

Derudover havde [person1] et overskud fra sin virksomhed på kr. 245.473 i 2010, jf. årsopgørelsen for 2010 (bilag 13).

1.4.2 Formuen i indkomståret 2011

[person1]s R 75 for indkomståret 2011 vedlægges som bilag 14.

[person1]s formue i 2011 kan opstilles således, med værdier og ejerskab pr. 31. december 2011:

(...)

[person1]s samlede egenkapital i 2011 var således kr. 416.588.

Derudover havde [person1] et overskud fra sin virksomhed på kr. 23.724 i 2011, jf. års- opgørelsen for 2011 (bilag 15).

1.4.3 Formuen i indkomståret 2012

[person1]s R 75 for indkomståret 2012 vedlægges som bilag 16.

[person1]s formue i 2011 kan opstilles således, med værdier og ejerskab pr. 31. december 2012:

(...)

[person1]s samlede egenkapital i 2012 var således kr. 270.986.

Derudover havde [person1] en lønindtægt fra sit arbejde hos [virksomhed6] v/ [person2], [adresse3], [by4], [by5] på kr. 228.802, samt overskud fra sin virksomhed på kr.

44.114 i 2012, jf. årsopgørelsen for 2012 (bilag 17).

2 ANBRINGENDER

Overordnet gøres det gældende, at [person1] ikke skal beskattes af yderligere løn for de hævninger, der har været på mellemregningskontoen i [virksomhed2] ApS i perioden fra stiftelsen den 29. marts 2011 til og med 13. august 2012, i det [person1] har været solvent på tidspunktet for hævningerne.

Til støtte herfor er der lagt vægt på, at [person1] ikke på lånetidspunktet var insolvent, herunder illikvid.

At det netop er på lånetidspunktet, at [person1]s økonomiske forhold skal vurderes, begrundes nedenfor i afsnit 2.1., mens det i afsnit 2.2. begrundes, at solvens-begrebet i denne henseende skal forstås som illikviditet.

2.1 Tidspunktet for vurderingen

Det afgørende for, om [person1] skal beskattes af yderligere løn for hævningerne på mellemregningskontoen i perioden 29. marts 2011 til 13. august 2012 er, om [person1] er insolvent på tidspunktet for lånets udbetaling.

At det er lånetidspunktet der er afgørende, følger netop af bemærkninger til L199 2011/2012, hvor gældende ret omkring beskatning af aktionærlån beskrives:

"De skattemæssige konsekvenser af optagelse af aktionærlån er således begrænset til mindre justeringer i de tilfælde, hvor markedsrenten ikke er op fyldt. Der sker dog ifølge praksis beskatning af aktionærlån på udbetalingstidspunktet, hvis det allerede på dette tidspunkt står klart, at aktionæren ikke vil være i stand til at tilbagebetale lånet som følge af insolvens. Insolvensbedømmelsen er imidlertid vanskelig at håndtere, fordi den kræver, at SKAT skal foretage en dybtgående undersøgelse af aktionærens samlede økonomi, hvor det nødvendige materiale kan være svært at fremskaffe.

Er aktionæren solvent på lånetidspunktet, kan der ikke ske beskatning af låne beløbet, uanset at aktionæren bliver insolvent på et senere tidspunkt, og dette medfører, at lånet ikke tilbagebetales."

Fra praksis kan ydermere henvises til den præjudicielle afgørelse TfS 1999.641 LSR , hvor Landsskatteretten fastslår, at aktionæren alene kan beskattes af den del af forøgelsen af mel-

lemregningskontoen, som er sket i indkomståret 1993, da SKAT alene kan bevise, at aktionæren var insolvent i 1993 og ikke i de følgende år. Aktionæren blev derfor ikke beskattet af maskeret

udbytte for de lån, som var ydet i tidligere år.

Med denne afgørelse er det således klart, at det afgørende er, om aktionæren er insolvent på lånetidspunktet, og dermed uden betydning, om aktionæren efterfølgende bliver insolvent.

Det er således sagen uvedkommende, om [person1] havde en negativ formue efter lånetidspunkterne, dvs. efter den 13. august 2012. Det afgørende er derimod hans økonomi og formue på lånetidspunkterne.

1.2 Solvens vurderingen

For at fastslå, om [person1] var solvent på lånetidspunkterne i perioden 29. marts 2011 til 13. august 2012, skal det gøres klart, hvilket solvenskriterium der finder anvendelse på nær- værende. Beskatningen afhænger netop af, om [person1] var insolvent på lånetids- punktet.

Dette følger bl.a. af bemærkningerne til L199 2011/2012 hvor det anføres, at hvis det står klart, at aktionæren ikke vil være i stand til at tilbagebetale lånet som følge af insolvens, skal han beskattes af hele lånet på udbetalingstidspunktet. Er aktionæren derimod solvent på dette tidspunkt, kan der ikke ske beskatning af lånebeløbet, selvom aktionæren bliver insolvent på et senere tidspunkt.

Det følger ligeledes af Den juridiske vejledning 2012-1 afsnit C.B.3.5.3.3. omkring aktionærlån ved solvent ctr. insolvent aktionær:

"Lån som opstår ved løbende hævninger på mellemregningskontoen må anerkendes, når aktionæren er solvent. Er aktionæren derimod insolvent, må hævninger som hovedregel beskattes som løn fra selskabet til aktionæren. Det forudsættes dog, at aktionæren udfører arbejde for selskabet, og at det samlede vederlag kan anses for en rimelig aflønning, ellers må hævningerne betragtes som maskeret udbytte. Se SKM2009.523BR og TfS 1997, 641 LSR.

Er aktionæren ikke er i stand til at tilbagebetale hævningerne, skal beskatningen som løn/udbytte ske på det tidspunkt og i det indkomstår, hvor hævningerne er foretaget."

Der findes ingen entydig skatteretlig definition af, hvad der ligger i dette solvens-begreb.

Ved vurderingen af, om en aktionær er solvent eller insolvent må der således henvises til de ledende offentliggjorte afgørelser SKM 2008.913 BR og SKM 2012.29 BR.

I de nyere afgørelser SKM 2008.913 BR og SKM 2012.29 BR , har problemstillingerne været, om aktionæren har været solvent eller insolvent på lånetidspunktet.

Retten anfører indledningsvis i præmisserne til begge afgørelser, at aktionæren er insolvent,

hvis det efter en samlet bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold må antages, at vedkommende ikke er i stand til at tilbagebetale lånet. Med denne begrundelse er det således klart, at der skal foreligge illikviditet hos aktionæren.

I afgørelsen SKM 2008.913 BR finder retten, at aktionæren er insolvent. Retten lægger i dommen vægt på, at aktionæren og hans ægtefælles samlede formue var negativ med kr.

2.500.000 i de indkomstår, hvor der var ydet lån, at aktionæren på lånetidspunktet havde stør- re skyldige skatter, at han ikke havde modtaget løn fra selskabet i de pågældende år, selvom han havde arbejdet for selskabet, og at han havde hævet ganske betydelige beløb til betaling af private udgifter. Retten lagde herefter til grund, at han ikke var i stand til at tilbagebetale beløbet, hvorfor lånet skulle anses som løn fra selskabet.

I afgørelsen SKM 2012.29 BR finder retten ligeledes, at aktionæren er insolvent. Retten lægger vægt på, at der ikke foreligger nogen dokumentation for, at der faktisk er indgået en låneaftale mellem selskabet og aktionæren, og dermed heller ingen aftale om sikkerhed, forrentning eller vilkår for tilbagebetaling. Samtidig lagde retten vægt på, at lånet først blev bogført på mellemregningskontoen på tidspunktet for regnskabsårets afslutning, at der var misforhold mellem aktionæren og dennes ægtefælles økonomiske forhold og lånet på lånetidspunktet, hvorfor det samlet ikke kunne antages at have været hensigten med det pågældende lånearrangement, at lånet skulle tilbagebetales. Lånet blev derfor ikke anset som en reel tilbagebetalingsforpligtelse, hvorfor aktionæren blev beskattet af lånet som lønindkomst.

I begge afgørelser er der lagt vægt på de samlede forhold.

På baggrund af disse afgørelser er det således afgørende, om aktionæren på lånetidspunktet har en formue og en økonomisk situation som muliggør, at han vil kunne tilbagebetale lånet efterhånden som den forfalder. Der skal samtidig have været en reel tilbagebetalingsforpligtelse.

[person1] havde en samlet formue på kr. 562.572 ultimo 2010, en samlet formue på kr. 416.588 ultimo 2011 og en samlet formue på kr. 270.986 ultimo 2012.

Derudover havde [person1] i de omhandlede indkomstår gode lønindtægter.

[person1] havde således en sund og god økonomi på tidspunktet for lånenes udbetaling i indkomstårene 2011 og 2012.

[person1] ville således efter en samlet bedømmelse have været i stand til at tilbagebetale lånene efterhånden som de forfaldt.

Dette støttes endvidere på, at han løbende betalte afdrag på lånet i forbindelse med udsving

på mellemregningskontoen. Disse afdrag udgjorde kr. 145.783,10 i 2011 jf. kontospecifikatioen over mellemregningskontoen i bilag 3.

Repræsentanten har supplerende udtalt:

"Indledningsvis skal det tiltrædes, at der er enighed med SKAT i, at [person1]s skatteansættelse for 2012 under alle omstændigheder skal nedsættes med kr. 126.122,15, som er saldoen på mellemregningskontoen 31. december 2011.

Hertil skal dog oplyses, at klagesagen alene vedrører SKATs skatteansættelse for 2012, hvor SKAT ved afgørelse af 12. juni 2014 har forhøjet [person1]s skatteansættelse med kr. 200.654. Landsskatteretten kan ikke træffe afgørelse om andre indkomstår, herunder indkomståret 2011.

Der er samtidig enighed med SKAT i, at [person1] skal beskattes af de udtræk på mellemregningskontoen, som vedrører perioden 1. januar 2012 - 13. august 2012, såfremt [person1] er insolvent på tidspunktet for udtrækket.

[person1] er dog ikke insolvent på tidspunktet for udtrækkene i 2012. Ved vurderingen af, om [person1] er insolvent eller ej er det eneste aktiv, som SKAT umiddelbart ikke er enig i værdiansættelsen af, ejendommen [adresse1], [by2]. SKAT mener, at denne skal værdiansættes til den offentlige ejendomsvurdering. Det er dog klart dokumenteret af [person1], at den offentlige ejendomsvurdering ligger langt i underkanten i forhold til den faktiske handelsværdi.

Det er ikke korrekt, at ejendommen [adresse1], [by2] ikke er blevet solgt. Ejendommen har været til salg ved [virksomhed5] i [by2] siden den 26. marts 2014. Der er indgået handelsaftale med en køber den 15. februar 2016, hvor den er solgt for kr. 3.650.000. Kopi af købsaftale er vedhæftet som bilag 18, mens kopi af oversigt over salgsprovenu er vedlagt som bilag 19. Handelsværdien er derfor dokumenteret til at udgøre kr. 3.650.000.

I øvrigt bemærkes, at ejendommen [adresse1], [by2] først kom til salg i 2014, og var fortsat til salg ved indgivelsen af de supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsen. Ejendommen kom ikke til salg blot for at dokumentere en høj handelsværdi overfor SKAT - tvært i mod kendte [person1] ikke til skattesagen på det tidspunkt, hvor ejendommen blev sat til salg.

Herudover skal bemærkes, at handelsværdien som minimum skal fastsættes til den handelsværdi, som [finans1] A/S har skønnet ved låneomlægningen i 2010. Ved låneomlægningen i 2010 skønnede Total- kredit A/S handelsværdien af ejendommen til kr. 3.225.000. Handelsværdien af ejendommen kan derfor ikke være under denne værdi, da [finans1] A/S som realkreditinstitut er underlagt stramme krav til fastsættelse af handelsværdierne ved låneomlægning - specielt efter finanskrisen.

Ejendommens handelsværdi er væsentligt over den offentlige ejendomsvurdering. På baggrund af ejendomsmæglervurderingen og realkreditvurderingen - som begge er indhentet uden tanke for skattesagen - kan handelsprisen for ejendommen realistisk fastsættes mellem 3,3 og 3,7 mio. [person1] er derfor solvent i indkomståret 2012, hvorfor han ikke skal beskattes af hævningerne på mellemregnings- kontoen frem til 14. august 2012.

Slutteligt bemærker SKAT, at [person1] - hvis han ikke skal beskattes af mellemregningerne i 2012 - så skal han i stedet beskattes af kursgevinsten ved gældseftergivelsen for den mellemregning, som der var ved gældseftergivelsen i forbindelse med opløsningen af [virksomhed2] ApS i 2014. Dette kan ikke tiltrædes, da der slet ikke var nogen mellemregning på tidspunktet for gældseftergivelsen i 2014, ligesom KGL § 21, stk. 2 alene finder anvendelse for gæld, der er opstået efter den 14. august 2012, jf. § 5, stk. 6 i lov nr. 926 af 18. september 2012. I øvrigt vedrører nærværende klagesag alene skatteansættelsen for 2012, hvorfor de skattemæssige forhold for 2014 er sagen uvedkommende.

[person1] har således ingen interesse i, at han skal være solvent i 2011 og 2012 og insolvent i 2014, som SKAT antager i sin udtalelse. [person1] har derimod en interesse i at, at de faktiske omstændigheder og værdiansættelserne svarer til realiteterne.

Der indstilles derfor til, at Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i overensstemmelse med [person1]s påstand om, at SKAT skal nedsætte [person1]s skattepligtige indkomst med kr. 188.681. Det eneste [person1] skal beskattes af i 2012 er således de træk på mellemregningskontoen som er foretaget fra 14. august 2012 - 31. december 2012."

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Inden ikrafttrædelsen af den nugældende ligningslovs § 16 E, der omhandler lån ydet fra og med 14. august 2012, gjaldt efter praksis og Ligningsvejledningen 2008-2011 afsnit S.F.2.2.4.2, at lån, som opstod ved, at hovedaktionæren løbende hævede beløb over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, anerkendtes i skattemæssig henseende, når aktionæren var solvent. Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold måtte antages, at aktionæren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, måtte hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang, aktionæren ikke udførte et arbejde for selskabet, som svarede til hævningerne, betragtedes disse dog som maskeret udbytte.

Klageren var hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed2] ApS og havde ved udgangen af indkomståret 2012 en gæld til selskabet på 200.654 kr., hvoraf 126.122 kr. var opstået før 2012. Pr. 14. august 2014 udgjorde gælden 174.720 kr. Efter 14. august 2012 er der hævet 11.976 kr. på mellemregningskontoen.

Efter praksis beskattes hævninger i selskabet på udbetalingstidspunktet. Hævningerne foretaget før 2012 kan således ikke beskattes i dette indkomstår. Ansættelsen nedsættes således med 126.122 kr., idet bemærkes, at retten kan alene kan påkende det påklagede indkomstår.

På det grundlag anses det for godtgjort, at klageren pr. 14. august 2012 var solvent. Der er således alene grundlag for at beskatte hævninger foretaget efter 14. august 2012.

Landsskatteretten har blandt andet lagt vægt på, at værdien af ejendommen [adresse1], [by1] efter de foreliggende oplysninger må anses for at have været væsentligt højere end den offentlige vurdering, der er indgået i SKATs beregning af formuen.

Ansættelsen nedsættes således med i alt 188.678 kr.