Kendelse af 22-03-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-04-2017

Faktiske oplysninger

Selskabets ([virksomhed1] ApS) CVR-nr. er [...1] og selskabet har adresse på [adresse1], [by1], [by2].

Selskabet ejes af ægteparret [person1] og [person2], samt deres to børn [person3] og [person4].

Selskabet er stiftet i år 1980 og skiftede i år 1992 navn til det nuværende.

Den af selskabets udlejede ejendom til selskabets direktør og hustru er beliggende [adresse2], [by3]. Selskabets direktør har beboet ejendommen siden 1971 sammen med sin familie. Ejendommen er et enfamilieshus bestående af 140 m2 beboet areal, 80 m2 kælder og 25 m2 muret garage. Selskabet har ejet ejendommen siden februar 1993. Herefter blev [person1] leder af selskabet med fribolig, som en del af sin løn. Der har aldrig været skrevet en lejekontrakt mellem selskabet og selskabets direktør.

Ejendommen er en beboelsesejendom og ikke en blandet ejendom.

Der foreligger følgende ejendomsvurderinger til ejendommen:

Selskabets branchekode er 433410 Malerforretninger og formålet er handel, udlejnings- og håndværkervirksomhed og dermed anden beslægtet virksomhed.

Alle de til ejendommen hørende udgifter er såsom vand, el/varme, renovation, ejendomsskatter m.v. er fratrukket i selskabet.

Selskabet har desuden afholdt omkostninger til rengøring og forsikring af ejendommen i perioden 2009 – 2013 inkl.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret selskabets beløbsmæssige opgørelse for indkomstårene 2008 – 2013.

SKAT har som begrundelse vedrørende ejendommen anført:

”Det kan konstateres, at selskabet ikke har bogført indtægter i forbindelse med aktionærfamiliens brug af ejendommen. Der er derimod afholdt omkostninger til ejendomsskatter, el, vand, rengøring og forsikring jf. nedenstående oversigt:

Ejendomsskatter, bogført i og betalt af selskabet:

Det er SK.AT's opfattelse, at selskabet har stillet ejendommen til rådighed for selskabets hovedanpartshaver og dennes familie. Efter Ligningslovens § 2 skal der fastsættes en lejeindtægt som i selskabet skal fastsættes til markedsleje.

Da dette ikke er sket, skal der fikseres en lejeindtægt i medfør af statsskattelovens § 4b samt ligningslovens § 2.

Der skal fikseres en manglende lejeindtægt i selskabet for et gode stillet til rådighed for en aktionær omfattet af Ligningslovens § 2. I de tilfælde hvor aktionæren kan anses for ansat i selskabet og godets værdi kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen gives dog et tilsvarende fradrag for lønudgiften.

Anderledes stiller det sig hvis aktionæren ikke modtager løn fra selskabet og i øvrigt ikke har selvangivet værdien af det frie gode. Aktionæren anses dermed for ikke-ansat og den fikserede leje anses som maskeret udlodning.

I nærværende tilfælde vurderes det, at [person1] rent faktisk udfører arbejde for selskabet og at godets værdi kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen. Dette gælder dog kun f.s.v. angår den halvdel af godets værdi der falder på [person1] som en ene af to beboere. Den fiksering af årets lejdeindtægt der kan beregnes deles i to dele, hvoraf der gives et tilsvarende løn-fradrag f.s.v. angår [person1]s andel men der statueres maskeret udlodning f.v.s. angår ægtefællen j fr. Ligningslovens § 16A.

SKAT skal i øvrigt gøre selskabet opmærksom på Lov nr. 403 af 8.5.2006 "Indkomstregisterlov". Det fremgår af denne lovs § 3, at værdi af fri bolig skal indberettes til dette register og at indberetningen jf. samme lovs § 4 skal foretages senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned oplysningerne vedrører.

Det bemærkes, at der skal foretages indberetning uanset at der ikke udbetales kontant vederlag hvori der kan trækkes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. SKAT skal derfor opfordre selskabet til for fremtiden, at foretage indberetning af værdi af fri bolig jf. reglerne i Ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 9.”

SKATs beregning af markedslejen er begrundet således:

”Den fikserede lejeindtægt fastsættes til markedsværdien jf. Ligningslovens § 2 uanset, at dette gode beskattes hos hovedanpartshaver med en anden værdi opgjort efter reglerne i Ligningslovens § 16A, stk. 5 jf. § 16, stk. 9.

Huslejen fastsættes normalt ud fra et skøn over den til enhver tid værende udlejningsværdi under hensyntagen til lejelovgivningens regler. Er det ikke muligt at fastsætte en markedspris for en helårsbolig, er der af Højesteret opstillet en hjælperegel, jf. TfS 1984, 272 HR. Beskatningsgrundlaget kan herefter beregnes som 8 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering.

Da forholdet om fiksering af lejeindtægt er omfattet af ligningslovens § 2, skal SKAT oplyse om reglerne for betalingskorrektion jf. nedenstående.

Objektiv udlejningsværdi/markedslejen beregnes således:

Idet der henvises til det af selskabets revisor fremførte vedr. vandskader, anerkender SKAT at en del af el-udgifterne formentlig vil kunne henføres til den skete skade.

Af det fremsendte dokumentationsmateriale, dvs. kopi af mailkorrespondance, fremgår det imidlertid at selskabet tilsyneladende har fået udbetalt minimum 19.457,80 kr. i erstatning fra selskabets forsikringsselskab. Dette beløb ses ikke umiddelbart, at være blevet indtægtsført hvorfor SKAT vil afvente en korrektion af eludgifterne til oplysning den skattemæssige behandling af erstatningsbeløbet foreligger.

Såfremt selskabet skulle vælge ikke, at oplyse om dette forhold vil SKAT foretage en korrektion af selskabets indkomst ved en senere rettelse jf. skatteforvaltningslovens § 19 og § 20.

Under henvisning til ovennævnte, anses de to ægtefællers andel af lejeværdien dvs. 50 % af oven­ nævnte værdier, for henholdsvis maskeret udlodning jf. Ligningslovens § 16 og for en lønudgift jf. statsskattelovens § 6 a.

Selskabets revisor fremfører i sin indsigelse, at man ikke er enige i ovennævnte beskatningsfordeling, idet [person1] "stadig er den reelle indehaver af [virksomhed1] ApS og at bolig stilles til rådighed for ham som en del af ansættelsesforholdet, hvorfor det er naturligt at [person2] også benytter denne.

Til sidstnævnte indsigelse skal SKAT fremføre, at når der, som i dette tilfælde, mangler en indtægt i et selskab, beskattes beløbet som maskeret udlodning hos selskabets anpartshavere. De formelle regler om ejerforholdet lægges til grund dog kun således, at de anpartshavere der har "nydt" godet beskattes. Med ovennævnte begrundelse om arbejdsindsats eller ikke arbejdsindsats, fastholder SKAT den agtede beskatning.

Det er hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at [person1] er den reelle ejer af selskabet.

Udelukkende beløbet til maskeret udlodning anses for omfattet af reglerne om betalingskorrektion idet kun disse beløb er omfattet af Ligningslovens § 2.”

SKAT har som begrundelse vedrørende omkostninger til rengøring og forsikring anført:

”SKAT har gennemgået de fremsendte regnskaber og kontospecifikationer og kan konstatere, at selskabet har afholdt omkostninger til rengøring og forsikring af ejendommen [adresse2].

Nævnte omkostninger, jf. nedenstående opstilling, er omkostninger der normalt afholdes af lejer og ikke af ejer hvorfor beløbene ikke anses for omfattet af statsskattelovens § 6a. Beløbene anses dermed ikke for at være afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

At selskabet har afholdt disse omkostninger anser SKAT som et udtryk for lejer og ejers nære relationer dvs. at afholdelse af omkostningerne er omfattet af ligningslovens § 2.

Efter denne bestemmelse skal priser og vilkår være identiske med, hvad transaktioner mellem uafhængige parter ville have medført hvilket efter SKAT's opfattelse ikke er sket.

De afholdte beløb anses dermed for maskeret udlodning til de to aktionærer der har været nyder af betalingerne.

Afholdte omkostninger:

De i ovennævnte opstilling fremførte beløb vedr. rengøring fremkommer ved en periodiser ing af bogførings tal. Da selskabet har forskudt regnskabsår, har SKAT periodiseret i forhold til at hovedanpartshaverne har kalenderår som regnskabsår.

”

SKAT er fremkommet med følgende bemærkninger i deres udtalelse af 10. september 2014:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Af klagen af 7. august 2014 fra selskabets advokat, [person5], gøres gældende at SKAT's afgørelse har et forkert udgangspunkt.

Der nedlægges påstand om, at såvel udgifter som beregnet markedsleje, alene udgør 90 % idet selskabet gør brug af ejendommen f.s.v. angår minimum 10 %.

Dette er argument er nyt for SKAT dvs. argumentet har ikke tidligere været fremført og SKAT har derfor ikke haft mulighed for at afprøve denne påstand. Uden yderligere dokumentation for påstanden og under iagttagelse af, at selskabet allerede afholder ejendomsudgifter f.eks. husleje m.v. på lejede lokaler, kan dette ikke umiddelbart anerkendes.

F.s.v. angår fastsættelse af maskeret udlodning til [person1] og ægtefælle, påstår selskabet i stedet omgørelse. Reglerne om omgørelse jfr. SFL § 29 administreres af SKAT-Afgørelse­ Erhverv-Kundeservice hvortil anmodning skal fremsendes. Omgørelse er ikke en del af klagebehandlingen.

Videre fremføres i klage, at SKAT afgørelse bygger på en forkert forudsætning vedr. ejerforholdet i selskabet. Selskabet vedlægger en anpartshaverfortegnelse dateret i juni 2014 hvorefter [person1] ejer 52 % af kapitalen, [person4] (datter) ejer 24 % og [person3] (søn) ejer 24 %.

I klagen fremføres, at SKAT uden selskabets medvirken har registreret et andet ejerforhold bl.a. at [person2] (ægtefælle) skulle være ejer af anparter hvilket bestrides af ejergruppen. Det oplyses, at [person2] aldrig har deltaget i ledelse eller drift af selskabet eller har medvirket ved erhvervelsen af selskabet.

SKAT skal hertil kommentere, at det i henhold til selskabets regnskaber, senest for regnskabsåret 2009/2010, fremgår, at selskabet ejes af henholdsvis:

[person1]

[person2]

[person4] og

[person3]

hvilket bekræftes af selvangivelsen for skatteåret 2004 hvor selskabet selv har tilføjet, anpartshaverne [person2] og [person1].

Hertil kommer, at selskabet ved skrivelse af 14. februar 2014 v. [person1] fremfører, at "[virksomhed1] ApS er ejet af mine børn + min kone og undertegnet".

Såfremt Skatteankestyrelsen vælger, at lægge den af selskabet nu fremsendte anpartshaverfortegnelse skal lægges til grund, skal beskatning af værdi af fri bolig for [person2] reguleres og i stedet tillægges [person1].

Afslutningsvis skal SKAT gøre opmærksom på, at vi, uopfordret, har behandlet en del af den manglende lejeindtægt i selskabet som en lønudgift til selskabets hovedanpartshaver. Selskabet er dermed indrømmet fradrag uagtet, at selskabet ikke selv har foretaget en egentlig aflønning af hovedanpartshaver. SKAT har derfor på trods af langvarig praksis på området, behandlet selskabet lempeligere en egentlig hjemlet.”

SKAT er i brev af 3. november 2016 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Klagen vedrører selskabets skatteansættelse for 2008, 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013. Det klagende selskab er forhøjet med manglende lejeindtægt vedrørende selskabets ejendom beliggende [adresse2] i [by3]. Ejendommen er stillet vederlagsfrit til rådighed for anpartshaverne, og skatteankestyrelsen indstiller nu den beregnede leje fastholdt vedrørende årerne 2011, 2012 og 2013, medens lejen vedrørende årerne 2008, 2009 og 2010 foreslås nedsat.

Det klagende selskab er ikke indrømmet fradrag for udgifter til rengøring vedrørende 2010, 2011, 2012 og 2013, ligesom selskabet heller ikke er indrømmet fradrag for udgifter til forsikring vedrørende de nævnte år. Skatteankestyrelsen foreslår, at SKAT’s afgørelse ændres for så vidt udgifter til forsikring af ejendommen.

SKAT har gennemgået sagen på ny, og er enig i, at den fikserede lejeindtægt i selskabet skal fastsættes til markedsværdien efter ligningslovens § 2 uanset at godet beskattes hos anpartshaverne til en anden værdi. SKAT er også enig i, at den beregnede lejeværdi kan fastsættes til 108.000 kr. for 2011, 2012 og 2013 hvortil kommer el, vand og ejendomsskat, jf. herved også side 6 i SKAT’s afgørelse af 15. maj 2014. SKAT finder dog, at 8 % reglen principielt bør fastholdes for alle indkomstårene, herunder også indkomstårene 2008, 2009 og 2010, således at der ikke sker nedsættelse med 108.000 kr. i 2008 og 2009, og med 20.000 kr. i indkomståret 2010, og at denne del af skatteansættelsen således fastholdes.

Der er herved lagt vægt på, at der ikke er nye oplysninger end de allerede tidligere givne.

SKAT har i øvrigt ingen indvindinger imod de skete forslag til ændringer vedrørende udgifter til rengøring og forsikring.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke sker ændring i den selvangivne indkomst bortset fra at der udgiftsføres lønudgift som er betinget af brug af selskabets ejendom og udgifter knyttet til ejendommen, som for de enkelte indkomstår påstås ikke at udgøre mere end 90 % af den beregnede markedsleje og tillagt 90 % af rengøringsudgifterne.

Klageren har herfor anført:

”Selskabet har 3 væsentlige indsigelse.

Selskabet påstår i stedet omgørelse.

Den omhandlede ejendom er ejet af selskabet [virksomhed1] ApS.

Selskabet er efter det oplyste ejet af [person1] og dennes 2 børn.

For en del år siden var [person1]s bror anpartshaver, men det er ophørt for mere end 11 år siden.

Der henvises til den modtagne bekræftede anpartshaverfortegnelse, bilag 2.

Af årsager, som selskabet og selskabets direktør ikke er bekendt med, har SKAT uden selskabets medvirken registreret et andet ejerforhold til anparterne end det anførte. SKAT har nemlig registreret, at [person2] skulle være anpartshaver i skatteårene 2008 - 2013. Det bestrider ejergruppen. Det er i øvrigt oplyst, at [person2] aldrig har deltaget i ledelsen af selskabet og heller ikke har medvirket ved erhvervelsen af selskabet og heller ikke i øvrigt har deltaget i driften af selskabet.

Det fremgår også af den tidligere anpartshaver [person6]s bekræftelse af 20.06.2014, at han solgte sine anparter til [person1], jf. bilag 3.

Det er oplyst, at købet af selskabet, [virksomhed1] ApS i 1992 blev gennemført af [person6] (bror), [person3] (søn) og [person4] (datter). Der henvises til bilag 3a.

[person1] har vedvarende været direktør for selskabet.

Det første punkt, værdien af brugen af ejendommen, der danner baggrund for klagen, er begrundet i, at selskabet [virksomhed1] ApS vedvarende har haft forretningslokale i form af kontor og arkiv i ejendommen. Frem til en vandskade i 2010, som SKAT er bekendt med, var disse faciliteter placeret i kælderen. De har herefter siden 2010 været placeret i et særligt kontorrum, der ifølge det oplyste alene anvendes til forretningsfaciliteter.

Beregningsgrundlaget, som SKAT lægger til grund er derfor forkert, idet det kun er værdien af den del af boligen, der anvendes til beboelse, der efter lovgivning kan danne baggrund for beregning af værdien af en fri bolig. Der henvises til ligningslovens § 16, stk. 9. Det gøres gældende, at 10 % af ejendommen anvendes af selskabet og beregningsgrundlaget skal reduceres med 10 %.

Selskabet påstår således værdien af den frie bolig skønsmæssigt reduceret for så vidt angår erhvervsdelen. Reduktionen kan efter selskabets opfattelse ikke udgøre mindre end 10 % i relation til beregningen af fri bolig og selskabet påstår den reducerede værdi udgiftsført i selskabet som løn til direktøren, [person1].

De omkostninger, som SKAT gør gældende, er maskerede udgifter, er omkostninger, der delvist vedrører erhvervsvirksomhedens lokale i ejendommen, hvorfor der bør ske en reduktion med samme procent, 10 % som anført under boligen inden der sker beskatning af maskeret udbytte eller omgørelsesværdien.

For så vidt angår de omhandlede omkostninger gør selskabet gældende, at direktør [person1]s gode tro betinger, at der kan se omgørelse i stedet for beskatning af maskeret udlodning. I den forbindelse henvises der til klage indgivet af [person1].

Den nedlagte påstand forudsætter, at værdien af den frie bolig reduceres til 90 % af det af SKAT beregnede og indkomstføres hos direktør [person1] tillige med 90 % af de omhandlede omkostninger.”

Repræsentanten er fremkommet med yderligere bemærkninger til klagen den 1. juni 2016. Heraf er følgende fremført:

”Ledelsen af selskabet [virksomhed1] ApS er af den opfattelse, at lejen for brugen af ejendommen [adresse2], [by3] som udgangspunkt kan fastsættes til markedsleje kr. 7.000,00 + forbrug af el, vand og varme eller pr. år kr. 84.000,00 + forbrug af el, vand og varme, jf. tredje mands vurdering, der også er bilag til nærværende skrivelse.

Da der foreligger en konkret vurdering af lejen og størrelse gøres det gældende, at denne konkrete vurdering af 22.01.2015 kan lægges til grund.

Imidlertid har selskabet anvendt kælderen eller 10 % til selskabets aktiviteter, hvilket betyder, at den fastsatte leje på kr. 84.000,00 pr. år skal reduceres med kr. 8.400,00 pr. år eller til kr. 75.600,00.

Det er selskabets ledelses opfattelse, at beskatning skal ske på dette grundlag og det er selskabets ledelses opfattelse, at det er [person1] alene, der skal beskattes vedrørende brugen af ejendommen og forbruget (Ægtefællen er ikke anpartshaver).

Hvis der tages udgangspunkt i den offentlige vurdering på kr. 1.300.000,00 vil ligningslovens

§ 16, stk. 9 betinge, at værdien er kr. 78.000,00. Herfra skal fratrækkes 10 % for så vidt angår kælderen, der anvendes erhvervsmæssigt af selskabet, således at beskatningsgrundlaget beregnet på denne måde bliver kr. 70.700,00 eller mindre end det foran anførte beløb. Det gøres gældende, at der ikke kan ses bort fra tredje mands vurderingen, som er resultatet af det foran anførte beløb på kr. 75.600,00.

For så vidt angår SKAT’s registrering af el- og vandforbrug i det enkelte år, gøres det gældende, at et relativt stort forbrug i 2011 af el på kr. 15.000,00 ikke skal henregnes til direktøren, [person1]s anvendelse af ejendommen, idet der var tale om en skade på ejendommen, der blev udbedret med en affugter.

Det gøres gældende, at forbruget skønsmæssigt kan fastsættes til kr. 32.000,00 og således reduceres med kr. 13.511,00 for så vidt angår år 2011.

Det betyder, at det af SKAT anførte forbrug til el og vand kan tillægges, dog reduceret med kr. 13.511,00 for så vidt angår el i 2011 og reduceret med 10 % for så vidt angår el, jf. selskabets anvendelse af kælderen.

Det er selskabets opfattelse, at der i forbindelse med den ændrede ligning fra 2013 ikke bør kunne ske ændringer længere tilbage end 2010.

Selskabet bestrider således, at der konkret er baggrund for at gå 5 år tilbage, tilbage til 2008.

De anførte talangivelser er givet uden hensyntagen hertil, men heller ikke som et udtryk for, at denne opfattelse med alene 3 års ændringer frafaldes.

Der begæres omgørelse og gøres indsigelse mod at lejebeløbene skattemæssigt behandles som maskeret udbytte fra selskabet.”

Repræsentanten er i brev af 9. september 2016 fremkommet med følgende bemærkninger:

”Jeg ser ikke at have modtaget nogen sagsfremstilling eller nogen forslag til afgørelse vedrørende anpartsselskabets forhold.

Det undrer mig, idet der er fremkommet sagsfremstillinger og forslag til afgørelse vedrørende såvel [person2], CPR-nr.. ..., Deres sagsnr. [...] og [person1], CPR-nr. ..., Deres sagsnr. [...].

Den sagsfremstilling der er præsenteret i begge de 2 nævnte sammenhængende sager er forkert og ikke retvisende, og der er ikke taget hensyn til bemærkningerne ved klageskrifter. Jeg skal derfor forlods gøre gældende, selvom ikke der er fremkommet noget vedrørende nærværende selskab, at de sagsfremstillinger, der er præsenteret vedrørende de 2 øvrige sager ikke kan godkendes.

Der er ikke taget højde til selskabets ejerforhold. Der er ikke taget højde for selskabets standpunkt vedrørende værdien af ejendommen, herunder henviser jeg blandt andet til skrivelse af 1. juni 2016, men i øvrigt også til nærværende sags forberedelse.

Jeg skal således forlods gøre indsigelse mod en afgørelse for så vidt angår selskabet [virksomhed1] ApS CVR-nr. [...1], hvis afgørelsen bygger på de sagsfremstillinger, som er givet i de 2 nævnte personlige sager.

Jeg skal også forlods meddele, at der ønskes mundtlig forhandling i Landsskatteretten inden der træffes en afgørelse.”

Repræsentanten er i brev af 12. oktober 2016 fremkommet med følgende bemærkninger:

”Jeg skal erindre om min indsigelsesskrivelse af 09. september 2016.

Jeg vedlægger e kopi og bringer Deres besvarelse i venlig erindring.”

Repræsentanten er i brev af 10. november 2016 fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse af 3. november 2016:

”For så vidt angår lejeværdien af ejendommen, har jeg allerede, jf. kopi af skrivelse 09. september 2016, jf. skrivelse af 01. juni 2016 givet bemærkninger om den samlede lejeværdi.

Jeg ser ikke, der er fuldstændig sammenhæng mellem Deres bemærkninger og mine bemærkninger, hvorfor der gøres indsigelse.

I øvrigt skal jeg henlede opmærksomheden på, at Skatteankestyrelsens indstilling er forkert, idet selskabet ikke har været medejet af [person2]. Jeg beder Dem bekræfte, at De er bekendt med denne dokumentation, som er fremsendt til Skatteankestyrelsen.

Det har der været korresponderet en del om og dette forhold er også blevet dokumenteret separat overfor Skatteankestyrelsen. Jeg kan derfor ikke godkende Deres foreløbige vurdering af sagen og gør indsigelse på vegne selskabet [virksomhed1] ApS.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Repræsentanten har anført, at det er selskabets opfattelse, at der i forbindelse med den ændrede ligning fra 2013 ikke bør kunne ske ændringer længere tilbage end til år 2010. Selskabet bestrider således, at der konkret er baggrund for at gå 5 år tilbage til år 2008.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at fristerne efter stk. 1 og 2 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb i det omfang skatteansættelsen vedrører en kontrolleret transaktion som nævnt i skattekontrollovens § 3 B. Sager om kontrollerede transaktioner for skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B, kan beskrives som sager om fastsættelse af priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem skattepligtige, der er indbyrdes afhængige.

Fristerne efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb, da skatteansættelsen vedrører en kontrolleret transaktion, som nævnt i skattekontrollovens § 3 B’s forstand.

Det er derfor med rette, at SKAT har foretaget ændringer tilbage til indkomståret 2008.

Det er konstateret, at selskabet ikke har bogført indtægter vedrørende hovedaktionærens og dennes hustrus brug af ejendommen. Endvidere kan det fastslås, at selskabet har afholdt omkostninger til ejendomsskatter, el, vand, rengøring og forsikring.

Det kan derfor lægges til grund, at selskabet har stillet ejendommen til rådighed for selskabets hovedanpartshaver og dennes familie. Det følger af ligningslovens § 2, at der skal fastsættes en lejeindtægt som i selskabet skal fastsættes til markedslejen.

Klagerens repræsentant indhentede en ejendomsmæglervurdering vedrørende fastsættelse af en årlig husleje for den pågældende ejendom inklusiv forbrug, dateret den 22. januar 2015.

En sådan sagkyndig vurdering/erklæring, som den ene part på egen hånd har indhentet, kan ikke umiddelbart tillægges selvstændig betydning. Dette blandt andet på baggrund af, at erklæringen er indhentet efter sagens opståen.

Landsskatteretten finder det godtgjort, at [person2] med rette betragtes som aktionær i ligningslovens forstand. Som følge deraf udøver hun en bestemmende indflydelse over selskabet og der skal på denne baggrund fikseres en lejeindtægt.

Idet [person2], som den ene aktionær, er ikke-ansat anses den fikserede leje som maskeret udlodning. SKAT har vurderet, at [person1] faktisk udfører arbejde for selskabet og at godets værdi anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen. Dette er dog kun gældende for så vidt angår den halvdel af godets værdi der tilfalder [person1] som den ene af de to beboere.

Endvidere, at den fiksering af årets lejeindtægt der kan beregnes deles i to dele, hvoraf der gives et tilsvarende løn-fradrag for så vidt angår [person1]s andel, mens der statueres maskeret udlodning for så vidt angår ægtefællen jf. ligningslovens § 16 A.

SKAT har kompetence til at udøve dette skøn. Landsskatteretten er dog uenig i dette skøn, da den skønsmæssige fastsatte leje falder fra 192.000 kr. i år 2008 til 108.000 kr. i år 2013. Dette er i modstrid med, hvordan markedslejen må formodes at udvikle sig for en lejebolig.

Vedrørende beregningen af markedslejen

Den fikserede lejeindtægt fastsættes til markedsværdien jf. ligningslovens § 2 uanset, at dette gode beskattes hos hovedanpartshaveren med en anden værdi opgjort efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 5 jf. § 16, stk. 9.

Huslejen fastsættes normalt ud fra et skøn over den til enhver tid værende udlejningsværdi under hensyntagen til lejelovgivningens regler.

På baggrund af solgte villaer i området og deres gennemsnitlige m2-pris i perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. december 2013, er det Landsskatterettens opfattelse, at markedslejen herefter skønsmæssigt kan fastsættes til 108.000 kr. i indkomstårene 2008, 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013.

Det svarer til en nedsættelse med 84.000 kr. for indkomstårene 2008 og 2009 og en nedsættelse med 20.000 kr. for indkomståret 2010. Ansættelserne for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 stadfæstes.

Vedrørende udgifter til rengøring:
Det kan konstateres, at selskabet har afholdt omkostninger til rengøring af ejendommen. Sådan en omkostning afholdes normalt af lejer og ikke af ejer, hvorfor beløbene ikke anses for omfattet af statsskattelovens § 6a.
At selskabet har afholdt disse omkostninger anses som værende et udtryk for lejer og ejers nære relationer. Afholdelsen af omkostningerne er derfor omfattet af ligningslovens § 2.
Det følger af ligningslovens § 2, at priser og vilkår skal være identiske med, hvad transaktioner mellem uafhængige parter. De af selskabet afholdte beløb anses dermed for maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16A, til de to aktionærer, der har været nyder af betalingerne.

Der ses ikke at være belæg for en skønsmæssig godkendelse af erhvervsmæssig andel, da det ikke er godtgjort, at 10 % af ejendommen, som er et parcelhus, alene er til rådighed for selskabet.

Vedrørende udgifter til forsikring:
Det kan konstateres, at selskabet har afholdt omkostninger til forsikring af ejendommen. Sådan en omkostning afholdes normalt af ejeren af ejendommen og ikke af lejeren. På denne baggrund anses beløbene for omfattet af statsskattelovens § 6a.

De af selskabet afholdte beløb anses dermed ikke for maskeret udlodning til de to aktionærer.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse for så vidt udgifterne til forsikring af ejendommen.