Kendelse af 31-10-2014 - indlagt i TaxCons database den 10-01-2015

Genoptagelse af rettens afgørelse af 29. juli 2014 i henhold til skatteforvaltningslovens § 35 g. Sagen vedrører skønsmæssige forhøjelser af virksomhedsresultat for de påklagede indkomstår.

Indkomståret 2009

Landsskatteretten stadfæstede den 29. juli 2014 skatteankenævnets forhøjelse af virksomhedsresultat med 72.000 kr.

Landsskatteretten fastholder sin afgørelse af 29. juli 2014

Indkomståret 2010

Landsskatteretten stadfæstede den 29. juli 2014 skatteankenævnets forhøjelse af virksomhedsresultat med 72.000 kr.

Landsskatteretten fastholder sin afgørelse af 29. juli 2014

Indkomståret 2011

Landsskatteretten stadfæstede den 29. juli 2014 skatteankenævnets forhøjelse af virksomhedsresultat med 72.000 kr.

Landsskatteretten fastholder sin afgørelse af 29. juli 2014

Faktiske oplysninger

Landsskatteretten afsagde den 29. juli 2014 afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2009 til 2011. Af kendelsen fremgår følgende:

”Sagen vedrører indkomstårene 2009 til 2011.

Faktiske oplysninger

Du har drevet en vognmandsvirksomhed, der er registreret med branchekoden flytteforretning. Der er tale om en enkeltmandvirksomhed, der har været momsregistreret af flere omgange siden 1992. Virksomheden har i de påklagede indkomstår ikke haft ansatte, men har tidligere været registreret som arbejdsgiver.

Af dine regnskaber fremgår, at du har haft en omsætning på 365.408 kr., 378.937 kr. og 357.927 kr. for de påklagede indkomstår. I samme periode har resultaterne udgjort 78.628 kr., 81.828 kr. og 15.156 kr.

Dine privatforbrug er opgjort til 57.782 kr., 51.859 kr. og 56.525 kr. for 2009, 2010 og 2011.

Omsætningen er opgjort på grundlag af fakturaer og indsættelser på bankkonto, som f.eks. dankort indbetalinger. For nogle af posteringerne er der fakturaer, mens der for resten af posteringerne alene er en indsættelse på bankkontoen. Det er oplyst, at der kun er udstedt en faktura, når kunden har ønsket en.

Du har ikke ført kasseregnskab.

Dine bankkonti har vist, at du har haft følgende faste udgifter i 2011:

SKAT har foretaget et skøn over dit privatforbrug ud fra et standardbudget for danske husstande for 2001 for en enlig mand mellem 50 og 64 år. Dette viser et standardforbrug på 7.435 kr. om måneden.

Skemaet indeholder både almindelige og discountpriser:

SKAT har ved at benytte standardbudgettet for 2001 (7.435 kr. x 12 = 89.220 kr.) som skønnet forbrug i den opgørelse, din repræsentant har lavet, opgjort følgende privatforbrug:

SKAT har herefter forhøjet din indkomst skønsmæssigt med 72.000 kr. pr. indkomstår, hvilket giver plads til et årligt privatforbrug på mellem 145.000 kr. og 150.000 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse. Der er ikke ført dagligt kasseregnskab, ligesom der ikke er lavet fakturaer ved hvert salg. Samtidig er der beregnet et meget lavt privatforbrug, som knap dækker dine konstaterede faste udgifter.

Regnskabsmaterialet er derfor ikke udarbejdet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat med henvisning til skattekontrollovens § 3, stk. 4.

Skatteankenævnet har derfor fundet, at SKAT har været berettiget til at ansætte virksomhedens omsætning skønsmæssigt i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Skatteankenævnet har endvidere ikke fundet grundlag for at ændre det skøn, SKAT har foretaget. Der er henset til, at det af SKAT opgjorte privatforbrug ikke kan anses for urimeligt. Det er opgjort ud fra et standardbudget for en enlig mand, og nævnet mener, at når der er anvendt et 2001 niveau på priserne, at der er taget højde for, at du har levet spartansk.

Jeres opfattelse

I har påstået, at der alene skal ske en forhøjelse på 40.800 kr., 45.600 kr. og 42.400 kr. I har anført, at der kun udskrives faktura, når kunden har bedt om det. Imidlertid er kunden altid blevet spurgt, om en dankortkvittering er nok. Dankortkvitteringen indeholder både navn og adresse på udstederen, udstederens CVR.nr., og notaerne er fortløbende nummereret. Der er altså tale om samme oplysninger, som en faktura indeholder.

I har videre henvist til, at det ikke er korrekt, at revisor har gjort opmærksom på, at der skulle være et problem med for lavt privatforbrug. I henviser til, at der ikke er gjort bemærkning om det i påtegningerne til regnskaberne.

I har anført, at SKATs opgørelse af privatforbrug ikke tager hensyn til din alder, og at den opgørelse, der henvises til, falder med 2.000 kr. efter det fyldte 65. år. I har videre anført, at det er mærkeligt, at SKAT ikke har anvendt discountsatserne i stedet for standardsatserne.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, 6 og 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Det fremgår af SKATs privatforbrugsberegning, at dit privatforbrug er negativt og kan opgøres til 89.903 kr. for indkomståret 2009, 96.218 kr. for indkomståret 2010 og 92.045 kr. for indkomståret 2011. SKATs beregning af dit privatforbrug kan tiltrædes. Vi har henset til, at SKAT har taget udgangspunkt i standardtaksterne for en enlig mand mellem 50 og 64 år efter niveauet i 2001 for de udgifter, der ligger ud over de faste dokumenterede udgifter til husleje, internet, licens og udgifter til [...], opgjort til 4.601 kr. pr. måned. Det er ikke godtgjort, at dette medfører et urimeligt og urigtigt resultat.

Da privatopgørelsen udviser et negativt privatforbrug, må du have haft indtægter, der ikke er oplyst i selvangivelsen, og indtægterne må ansættes skønsmæssigt. Da ansættelsen for de påklagede indkomstår ikke anses at være åbenbart urimelig eller foretaget på et fejlagtigt grundlag, stadfæster Landsskatteretten afgørelsen.”

Landsskatteretten har efter anmodning i henhold til skatteforvaltningslovens § 35 g, genoptaget sin afgørelse af 29. juli 2014 til fornyet realitetsbehandling.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der alene skal ske en forhøjelse på 40.800 kr., 45.600 kr. og 42.400 kr. Han har anført, at der var to ting, der manglede i sagen. SKAT har vedrørende det første møde refereret, at klageren ved en endt tur med en kunde, spurgte om kunden ville have faktura eller ej. Det, klageren har ment med sit spørgsmål til kunden er, om kunden ud over dankortkvitteringen, ville have en faktura. Dankortkvitteringen rummer alle de oplysninger, en faktura indeholder med både navn og CVR-nr., dato og en nummerrækkefølge. Det gik klageren på, at man antydede, at det han mente var, at han ville køre turen ”sort”.

Repræsentanten har fremlagt nogle dankortkvitteringer som eksempel.

Klagerens repræsentant har anført, at de foretagne forhøjelser var for høje. Man har anvendt de almindelige priser for et standardforbrug for en enlig mand mellem 50 og 64 år, baseret på 2001 niveau. Man ønskede, at SKAT havde anvendt discount priserne.

Selv om priserne var steget siden 2001, er de ikke steget så meget. Dertil kom, at klageren ikke brugte penge på posten ”leg og fritid”. Han gik aldrig på cafe, og han gik måske i biografen 1 gang årligt. Klageren køber nærmest aldrig tøj. I sit erhverv har han brugt tøj med logo fra 3x34. Klageren har ikke bil privat.

Klagerens repræsentant havde kendt klageren i mange år, og han havde aldrig haft et privatforbrug, der nærmede sig 150.000 kr. pr. år.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til momsbekendtgørelsens § 61 skal en fuld faktura indeholde:

En dankortkvittering opfylder ikke betingelserne for at være en fuld faktura, idet blandt andet købers navn og adresse ikke er angivet, og den fremsatte påstand herom kan ikke tiltrædes.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, 6 og 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Af de i Landsskatterettens afgørelse af 29. juli 2014 anførte grunde er retten enig med skatteankenævnet i, at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens virksomhedsresultat. Retten finder endvidere ikke grundlag for ændring af det således foretagne skøn, og retten fastholder herefter sin afgørelse om stadfæstelse for de påklagede indkomstår.