Kendelse af 17-06-2016 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2016

Faktiske oplysninger

Klageren har i årene 1984 – 2005 arbejdet for [virksomhed1] A/S, herefter [virksomhed1]. I 1996 blev klageren assisterende direktør, og i 2003 blev han direktør. Han blev i 2000 ligeledes direktør i [virksomhed2] i Letland, som var ejet af [virksomhed1].

[virksomhed1] blev solgt i oktober 2002, hvor klageren og 3 andre medarbejdere blev i firmaet og hjalp med at få afviklet de ting, som skulle klares, inden firmaet helt skulle overgå til de nye ejere.

Klageren har i alle årene været fuldt skattepligtig til Danmark og har ikke selvangivet indkomst eller formue i udlandet.

SKAT har, som led i en generel indsats mod udeholdte indtægter, indhentet oplysninger fra Pengeinstitutternes Betalings Service (PBS) om hævninger foretaget i Danmark ved anvendelse af kreditkort med bankkonto mv. i udlandet, samt indhentet oplysninger i forretninger, pengeinstitutter mv. for at kunne identificere de kunder, som har benyttet kreditkortene. Det er på denne baggrund, at sagen mod klageren er rejst.

Sagen vedrører hævninger på tre udenlandske hævekort.

SKAT har konstateret, at der fra selskabet [finans1] er udstedt en række fakturaer. Der er ved ransagning hos klageren fundet dokumentation for, at klageren ejer 95 pct. af [finans1], mens ”[virksomhed3]” ejer de resterende 5 pct.

SKAT har desuden konstateret, at en bankkonto tilhørende [virksomhed4] LLC tilhører klageren, som ejer selskabet.

Den 12. februar 2003 blev der i [finans1] LLC’ navn hævet 80.000 USD, samt i klagerens navn hævet 10.000 USD på [virksomhed4] bankkonto i [finans2]. Den 13. februar 2003 blev der indsat henholdsvis 30.000 USD og 80.000 USD på klagerens private bankkonto i [finans3], Schweiz.

SKAT har ved afgørelse af 28. august 2009 beskattet klageren af beløb indsat på bankkontoen i [finans3], Schweiz, fratrukket de ovennævnte 90.000 USD (620.874 kr. ved kurs 689,86) med henvisning til, at klageren er blevet beskattet af indsætningerne på henholdsvis [finans1] LLC’s konto og [virksomhed4] LLC’s konto.

SKATs afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, som ved kendelse af 22. marts 2013 blandt andet har bemærket, at

”Ved det i sagen foreliggende materiale samt klageres forklaringer og de indhentede erklæringer, et det godtgjort, at pengene, som er indsat på konti i [virksomhed4] LLC og [finans1] i årene 2000 – 2004, i et eller andet omfang er anvendt til betaling af kommissionsbeløb til udenlandske agenter anvendt af [virksomhed1]. Det vil således medføre et urimeligt resultat, såfremt klageren beskattes af alle indsætningerne.

To af rettens medlemmer, herunder Retsformanden, stemmer for at hjemvise sagen til SKAT med henblik på fastsættelse af et skøn. Der er lagt særlig vægt på, at SKAT har dokumenteret, at klageren har foretaget private hævninger på kontiene, samt at der ikke er nogen dokumentation for anvendelsen af de beløb, som er indgået på kontiene.

To af rettens medlemmer stemmer for at give klageren medhold, dog således at klagerne beskattes af hævningerne foretaget den 12. februar 2003 på i alt 90.000 $. Der er lagt særlig vægt på, at SKAT burde have rettet henvendelse til arbejdsgiverselskabet [virksomhed1] i forbindelse med sagsbehandlingen i 2008 – 2009, og derved sikret sig regnskabsmaterialet. Det skal således ikke komme klageren til skade, at dette ikke er sket. Det er endvidere lagt vægt på, at klagerens forklaring på de private hævninger, som tilbagebetaling af private udlæg, lyder troværdig.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at sagen hjemvises til SKAT.”

Efter hjemvisningen til fornyet behandling har SKAT ændret afgørelsen.

For indkomståret 2002 har SKAT nedsat forhøjelsen med 2.347.452 kr. til 0, som udgør indsætninger på [finans1] og [virksomhed4] LLC’s bankkonti i [finans2], [Letland], og i stedet forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 415.220 kr. på baggrund af et negativt beregnet privatforbrug på

-65.220 kr. I det beregnede privatforbrug indgår blandt andet hævninger på en bankkonto i [finans4], [England], med 532.500 kr., udlån til klagerens eks-kone med 500.000 kr., udlån til [person1] med 45.000 kr. og køb af en lejlighed i [Letland] med 400.000 kr.

Klagerens udlån til [person1] fremgår af et dokument udfærdiget på papir fra [virksomhed5], og det fremgår heraf, at der er et tilgodehavende på 45.000 kr. pr. 21. december 2002.

Klageren har til Skatteankestyrelsen indsendt kopi af en købekontrakt og et tinglysningsdokument vedrørende købet af lejligheden i [Letland]. Købsaftalen er dateret den 19-02-2002, og tinglyst den 28-03-2002. Ifølge købsaftalen er denne dog underskrevet i overværelse af notarius publicus allerede den 12-06-2001.

For indkomståret 2003 har SKAT nedsat den oprindelige afgørelse til 0, og har forhøjet indkomsten på baggrund af indsætninger på en konto i [finans3], Schweiz, med 620.874 kr.

Klageren har til Skatteankestyrelsen blandt andet indsendt en samarbejdsaftale indgået mellem ham og [virksomhed1] A/S, dateret den 2. september 2005. Det fremgår heraf blandt andet, at klagerens opgave er at inddrive udestående fordringer, hvoraf han vil blive betalt med 3 pct. af indbetalinger indtil 15 mio. d.kr. og 5 pct. af indbetalinger herudover.

Der er ifølge aftalen tale om følgende fordringer:

Det fremgår af aftalen, at klageren herudover er bemyndiget til at indgå samhandelsaftaler med ovenstående selskaber, hvor han vil blive krediteret provision med 1,00 USD pr. tons korn og foderstoffer.

SKAT har opgjort den oprindelige forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2002 i afgørelsen af 28-08-2009 således:

Klageren og hans repræsentant er ikke enige med SKAT i beregningen af privatforbruget for indkomståret 2002.

Samtidig med sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen har SKAT ført en straffesag imod klageren ved Retten i [by1] vedrørende skatteunddragelse af bankindsætninger.

Klageren har indsendt kopi af en dom fra Retten i [by1] af 1. juli 2015, hvoraf blandt andet fremgår, at han er dømt skyldig i at unddrage skat ved at ansætte sin indkomst for lavt for blandt andet indkomståret 2002 med 532.500 kr. og indkomståret 2003 med 1.604.123 kr., idet han har udeholdt indkomst indsat på konti i [finans4], PLC, [England], samt [finans3], Schweiz.

I beløbet på 1.604.123 kr. for indkomståret 2003 indgår 620.874 kr. for indsætning af 90.000 USD til kurs 689,86. Klageren har ved Retten i [by1] kendt sig skyldig i at have udeholdt de 1.604.123 kr. og dermed også de 620.874 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt for indkomstårene 2002 og 2003 med henholdsvis 415.220 kr. og 620.874 kr.

Hævninger foretaget den 12. februar 2003 på i alt 90.000 USD

Hævninger foretaget den 12. februar 2003 på i alt 90.000 USD - i alt 620.874 kr. ved kurs 689,86 anses for at være skattepligtig indkomst for klageren, idet de antages at vedrøre skattepligtige indtægter, som ikke tidligere er kommet til beskatning.

Klageren er imidlertid ikke enig i denne beskatning, idet han i mail af 27.1.2014 har anført følgende:

”Landsskatteretten kender ikke til nedenstående, da jeg aldrig i forløbet blev bedt om at kommentere eller forklare. Landsskatteretten mener jeg skal beskattes af et beløb stort DKK 620.874,00

Det afvises. Pengene er ikke mine og derfor kan jeg heller ikke beskattes. Pengene tilhører [virksomhed1] og er videreformidlet af mig til [virksomhed1]’s agenter, hovedsageligt i [Rusland], [Hviderusland] og [Ukraine]. [virksomhed1] har ved flere erklæringer udtalt at man ikke har udbetalt penge eller løn til mig udover den som allerede er Skat bekendt. [virksomhed1] har også udtalt at man ingen penge mangler. [virksomhed1] har endvidere udtalt at man aldrig har modtaget henvendelser fra agenter om manglende betalinger eller ikke godtgjorte kommissioner eller aflønning.

Hvis jeg skulle have taget penge fra [virksomhed1], ville det også have været en kriminel handling og tyveri. Dette afvises på det kraftigste. [virksomhed1] har årligt indberettet min indkomst til Skat og tilbageholdt A-skat. Skat kan så med rette spørge hvorfor lige netop nogle penge gik via en konto i [Schweiz].

Det skyldes blandt andet at jeg personligt kom til Schweiz, Østrig og Italien på ferie og skiferie i disse år og det var således lettere at køre forbi banken i [Schweiz] end at flyve til [Letland] og hente penge til agenterne.

Endvidere var det betydelig lettere for nogle af agenterne at komme til Schweiz og møde mig der end det var for dem at komme til Danmark og Letland. Begge sidstnævnte lande med visum pligt på det tidpunkt. Samtidig med at flyforbindelser til [Schweiz] var flere og lettere end til [by1].

Der er også en anden ikke ubetydelig grund til at nogle penge gik via Schweiz. Langt de fleste kommissioner som [virksomhed1] udbetalte i disse år gik til konti i [Letland], Letland. Pengene herfra blev enten hævet kontant i [Letland] i US dollars eller fra [finans5] automater, mest i [by1]. Hævningerne i Danmark foregik med betalingskort. Disse kort have begrænsninger f.eks. kun 4000/6000 DKK per dag. I weekender og helligdage i Letland fungerede kortene som regel ikke eller sjældent af en eller anden grund. For at kunne hæve DKK 620.874 med 5000 DKK per gang, skulle jeg bruge ca. 124 dage, fratrukket helligdage, weekender og dage hvor jeg ikke var i Danmark eller det samme som ca. et halvt år. Dette naturligvis udover, at i dette samme halve år hævede jeg allerede andre penge.

Jeg var konstant bagud med betalinger og derfor denne genvej via Schweiz. Af samme grund blev penge nogle gange blandet, jeg foretog personlige udlæg, men slut resultatet var det samme.

Vi var begyndt at overveje en anden form for betalingsmåde til agenterne, for hvad der foregik var ikke længere holdbart, med den stigende omsætning i CIS landene. Imidlertid, blev [virksomhed1] solgt i oktober 2002, så nyskabelse blev til afvikling af det bestående, da de nye ejere havde en anden ide om forretningsstrategier.

Der var endnu en grund til at penge også overførtes via Schweiz. Når man skulle rejse ind i Rusland, Belarus og Ukraine skulle man først søge om visa. Det var besværligt og tidskrævende. Man skulle personligt møde op i ambassaderne i [by2] og for Rusland krævedes endvidere HIV tests, dengang. Derfor lettere at lade agenter komme her eller Schweiz, i stedet for jeg rejste der. Nogle af de hævninger som jeg foretog i Danmark blev udbetalt i Schweiz.

Sidst også det faktum at når man rejse ind i Rusland, Belarus og Ukraine skulle man deklarere al valuta ved indrejse, men også ved udrejse. Det var altså forbunden med risiko at medtage USD 10.000 i kontanter til agenter og så forlade landet med nul valuta!!!

Sagt på en anden måde, kan ikke se og forstå, hvorfor DKK 620.574,00 af [virksomhed1]s penge skal behandles på anden måde end de øvrige ca DKK 6 mio. alle penge, uanset om de blev hævet i Danmark af mig eller i [Letland] af mig i [Schweiz] af mig, blev afregnet og videregivet til agenterne.”

Det skal til ovenstående bemærkes, at der på [finans1] LLCs konto er hævet henholdsvis 80.000 USD og 10.000 USD den 12.2.2003.

Den 13.2.2003 er der indgået henholdsvis 80.000 USD og 30.000 USD på klagerens USD-konto i [finans3] i Schweiz.

Klageren mener ifølge ovenstående ikke, at han skal beskattes af beløbet på 90.000 USD, som er overført fra [finans1] LLCs konto til hans konto i [finans3], idet pengene er brugt til udbetaling til agenterne.

Det skal hertil bemærkes, at de to beløb på i alt 110.000 USD, der indgår på USD-kontoen den 13.2.2013, overføres fra USD kontoen til klagerens DKK konto i [finans3] den 26.2.2003 med omregnet 753.720 kr.

Efterfølgende er der følgende posteringer på DKK-kontoen (afrundet)

Ud fra ovenstående kan SKAT konstatere, at de 110.000 USD ikke som påstået af klageren kan være anvendt til betaling til agenter.

I 2003 er der således alene udbetalt 42.654 kr. fra kontoen, og SKAT antager, at disse betalinger er betaling af konkrete udgifter, idet der er tale om ”skæve” beløb.

I 2004 og 2005 er der udbetalt henholdsvis 248.304 kr. og 207.962 kr. fra kontoen. Alle disse udbetalinger er også sket med ”skæve” beløb, hvorfor SKAT også antager disse udbetalinger for at vedrøre konkrete udgifter.

I mail dateret 27.4.2014 har klageren bl.a. oplyst følgende:

”Pengeoverførelsen til [finans3] kom fra [virksomhed1]s bankkonto i [Letland] i 2002. [virksomhed1] har ved flere erklæringer, afsagt uafhængigt af 2 direktører, udtalt at man ikke har udbetalt løn til mig, udover de allerede bekendte beløb og beskatninger i Danmark fratrukket normalt A-Skat. Hvorfor bliver SKAT ved med at påstå det modsatte og endda uden dokumentation ? Det er også et faktum at min medvirken til handel og kommissionsudbetaling i Baltikum og tidligere Sovjetunion har fundet sted siden begyndelse af 1990erne. Det er også konstateret og bekræftet af Landsskatteretten at ”Klagerens forklaring på de private hævninger, som tilbagebetaling af private udlæg, lyder troværdigt”. Det er derfor svært at forstå, at SKAT uden form for beviser og dokumentation kan påstå det modsatte ? SKATs såkaldte ”beviser” fremgår af følgende citater:

SKAT foretager en opgørelse af investeringer og påstår derfor at pengene er mine, men hvad har fornuft og godt købmandskab af gøre med denne sag – beklager – men om pengene er mine eller [virksomhed1]s skal de forvaltes bedst muligt. Hvis SKAT mener at investering er et bevis materiale – så står verdenen ikke længere. Sådan vurdering på økonomiske forhold og transaktionen, må være noget som kun udtænkes hos personer som ikke til dagligt omgås finansielle redskaber. Penge overført fra [Letland] til [finans3] kan meget vel være et kombineret beløb, som skulle bruges til kommissionsudbetalinger og refusion af mine private udlæg gennem mange år. SKAT fremhæver endvidere som BEVIS at fordi en udbetaling på 43654 DKK er et skævt beløb, så må det være privat. Man glemmer at en udbetaling på f.eks. 44.000 DKK vil efter bank omkostninger sagtens kunne bogføres som 43654 DKK. Man glemmer også at en hævning i EUR eller USD vil blive bogført i DKK med et ulige beløb pga skæve kurssatser. SKAT fortsætter samme troværdige og stærke dokumentation for skatteårene 2004 og 2005.At store summer udbetales i 2004 og 2005 passer jo udmærket med at jeg ophører at arbejde ved [virksomhed1] i sensommeren 2005. Alle konti og udestående skulle gøres op.”

SKAT har ved afgørelse af 28. august 2009 forhøjet klagerens indkomst for årene 2001 – 2007 med i alt 2.926.717 kr. – se nedenstående specifikation - som vedrører hævninger på bankkonto i [finans4], [England], indsætninger på bankkonto i [finans3] Schweiz, fakturaer udstedt af [finans1] samt indtægter fra Gafta. Klageren har ikke påklaget forhøjelserne.

Lejlighed i [Letland]

I det ved ransagningen beslaglagte materiale – koster 31 – har SKAT fundet en redegørelse over aktiver mv., som klageren har udarbejdet i december 2003. Det fremgår heraf at købsbevis og renovering af lejlighed i [Letland] er anført med 750.000 kr.

SKAT har i privatforbrugsberegningen for 2002 medtaget køb og renovering af lejlighed i [Letland] med 750.000 kr. Klageren har ved møde med Landsskatterettens sagsbehandler anført, at der ikke i redegørelsen over aktiver står 750.000 kr. vedrørende lejligheden, men derimod 150.000 kr., som udgør renoveringsudgifterne.

Klageren har i februar 2002 købt lejligheden i [Letland] for 28.845 lettiske lats. Månedsgennemsnittet for lats var 1.331,4910 i februar 2002. Omregnet svarer 28.845 lats til 384.068 kr.

Det er SKATs opfattelse, at der i koster 31 – bilag 4 – står ”købsbevis + renovering 750.000 kr. ” og ikke 150.000 kr., idet alene købsprisen udgør 384.068 kr.

For Landsskatteretten er fremlagt salgsmateriale fra en autoriseret ejendomsmægler i Letland, hvoraf det fremgår, at lejligheden er sat til salg i 2001 for 75.100 lettiske lats – svarende til 750.000 kr. Der er endvidere fremlagt brev af 5. august 2003 fra de lettiske myndigheder vedrørende tilladelse til sammenlægning af klagerens lejlighed med lejligheden ovenover.

Under henvisning til foranstående er det SKATs opfattelse, at der som minimum er afholdt udgifter til anskaffelse mv. af lejligheden på 400.000 kr. i 2002.

Ved mødet den 21-01-2014 oplyste klageren, at han ikke kan huske om lejligheden i [Letland] er betalt kontant eller ved bank overførsel.

I mail af 21-02-2014 oplyste klageren blandt andet følgende:

”2)

Tinglysning af lejlighed i [Letland] er registreret som den 25 februar 2002.

I Danmark, tidligere og inden online, tog en tinglysning mange måneder.

I Letland formodentlig endnu længere tid og især I 2002.

Kan ikke fremvise betalinger, men det må formodes at I det mindste en udbetaling har fundet sted I 2001.

Dvs. mindst 10 pct.eller mere af købesummen kan med højst sandsynlighed være foretaget I 2001.”

I mail af 14-04-2014 har klageren blandt andet oplistet følgende problemstilling:

”Skat påstår, dog uden at vide noget som helst om forholdene, at lejligheden er betalt på én gang af mig i 2002. Tinglysningsdatoen peger ubetinget hen på en udbetaling i 2001. Lejligheden kan også være betalt fra min bankkonto i [virksomhed1] af mine private midler, helt eller delvist. Fordi jeg ikke kan dokumentere betalingsmåden 14 år efter købsdatoen betyder det at SKAT har ret i deres påstand ?”

I mail af 16-04-2014 har SKAT svaret følgende:

”Du oplyser, at tinglysningsdatoen peger ubetinget hen på en udbetaling i 2001. Du oplyser ikke hvor stor udbetalingen er samt hvornår der er betalt i 2001. I det materiale din revisor har indsendt fremgår det, at tinglysningsdatoen er 28.03.2002 samt at der den 19. februar 2002 er betalt 28.845 lettiske lats – hvilket svarer til den fulde salgspris.”

I mail af 27-04-2014 oplyste klageren blandt andet følgende:

Udbetaling forgår typisk ved handlens indgåelse og en udbetaling er normalt mellem 10/20 pct af købssummen. 14 år efter jeg har købt lejligheden er det svært at huske og bevise, hvilket beløb udbetalingen udgjorde og datoen for betaling. Men det er indlysende at der er blevet foretaget en udbetaling. SKATs påstand om at alt er betalt i 2002 afvises som værende usandsynligt og udokumenteret. SKAT skriver endvidere ”at der den 19. februar 2002 er betalt 28.845 lettiske lats” Dette udsagn er direkte ukorrekt og usandt. Beløbet er den totale købssum og ikke at betalingen har fundet sted på netop denne dag.”

Hertil kan oplyses, at det fremgår af dokumentet fra Tinglysningskontoret, at købsaftalen på lejligheden er underskrevet den 19-02-2002. Det er SKATs opfattelse, at det ikke er sandsynligt, at der er betalt en udbetaling før end købsaftalen er underskrevet den 19-02-2002. Klageren har ikke dokumenteret at der er sket en udbetaling i 2001 – hvorfor indstillingen fastholdes.

Udlån til tidligere ægtefælle

Iflg. kontoudtog – [...02] – er der den 04-01.2002 indsat 505.463 kr. på klagerens konto. Der er i perioden 14-01 – 01-08-2002 bl.a. hævet 5 checks:

Derudover er der betalt følgende beløb på posthuset:

Der er hævet 7 større beløb på i alt = 463.747 kr.

Ved mødet den 21-01-2014 oplyste klageren, at han intet kan huske vedrørende de hævede checks.

Klageren har den 21-02-2014 fremsendt følgende bemærkninger:

”Kommer hermed tilbage på vort møde den 21 januar 2014 hos SKAT.

1)

Har iflg. vor aftale kontaktet [finans5] om de checks som var udstedt I 2002

og hvor modtager ikke var kendbar på kontoudtoget, svaret:

--------------------

Hej [person2]
Som nævnt i telefonen har vi desværre ikke mulighed for at fremfinde checkene fysisk p.g.a.

arkiveringsreglerne, der er 5 år samt indeværende år.
Men jeg har fundet indløsningsstederne på enkelte checks.
Check nr. [...88]826 kr. 50.000 - er indløst på posthuset
Check nr. [...88]827 kr. 201.850 - er indløst i [finans6]/[finans5] [by3]
Check nr. [...88]828 kr. 55.000 - er indløst på posthuset
Check nr. [...88]829 kr. 50.000 - er indløst på posthuset
Check nr. [...88]833 kr. 52.800 - er indløst i [finans5], [by4]

-----------------------

Ud fra ovennævnte oplysninger kan man konkludere:

Posthus kan være betaling af regninger for min ex kone, samt egne regninger.

Check indløst I [finans5] kan være for mig selv eller ex kone, hvilket jeg dog ikke rigtig

forstår, da hun havde [finans7].

I SKATs privatsforbrugsopgørelse er for 2002 medtaget DKK 500.000,00 til ex min kone.

Jeg har fortalt at lånet til ex min kone forløb over flere år, dvs påbegyndtes i 2001.

Da udestående blev større og større, bad jeg I 2002 om pant I hendes ejendom.

I 2003/2004 nåede jeg op paa de DKK 500.000,00.

I 2005 blev ejendommen solgt og penge kom retur fra [finans7], SKAT har dokumentation.

Min ex kone har I vedhæftede bilag bekræftet dette.

Derfor kan SKATs anvendelse af DKK 500.000,00 ikke være rigtigt og heller ikke accepteres.

Hvis vi kigger på svaret fra [finans5] kan beløbet for 2002 sættes til mellem

100.000,00 og 155.000,00 DKK. Ethvert beløb herudover vil være gætværk.

I mail dateret 20-07-2010 skrev klageren til sin tidligere ægtefælle følgende:

”I 2002 fik jeg et pantebrev på DKK 500.000 i din ejendom i [by5]. pantebrevet var afdragsfri og ikke rentebærende og kun betalbar ved salg.

Skat mener at jeg så må have betalt dig DKK 500.000 kontant på en gang.

Men det var jo ikke tilfældet da pengene blev betalt løbende på den måde at jeg hjalp med udbetaling, flytning, renovering, håndværker regninger osv.

Så det var både før og efter oprettelsen af pantet over perioden 2001 – 2003, incl.

Kan du bekræfte det vil jeg være taknemmelig ?

Mvh [person2]”

I mail dateret 20-07-2010 skrev den tidligere ægtefælle følgende:

”Med det i mente, at jeg i årene 2001 – 2003 var under medicinsk/lægelig behandling mod depression og der fra den periode er detaljer, der stadig ikke står helt klar i min hukommelse, mener jeg, at jeg kan bekræfte nedenstående.”

Klagerens tidligere ægtefælle overtog den 01-02-2002 ejendommen [adresse1], [by3] for 1.575.000 kr. – flyttede ind den 01-04-2002. Klageren har oplyst, at han har hjulpet med udbetaling, flytning, renovering, håndværker regninger osv.Det er SKATs formodning at checken på 201.850 kr. hævet i [by3] kan være en del af udbetalingen samt at de øvrige hævninger kan vedrøre betaling af udgifter til renovering mv.

Den tidligere ægtefælles privatforbrug er for 2002 beregnet til (-351.960 kr. + overførsel fra klageren 96.960 kr.) – 255.000 kr. Det er derfor ikke sandsynligt at der i 2002 kun er udlånt mellem 100.000 - 155.000 kr. Privatforbruget vil være negativt med mellem 100.000 kr. til 155.000 kr.

I mail af 27-04-2014 oplyste klageren følgende:

”Jeg har vedgået at have betalt 500.000 DKK til min ex kone mod pant i hendes ejendom. PS – her bør lige indskydes at SKAT i perioden 2008 – 2013, mente at jeg talte usandt omkring dette forløb. Har også fremlagt erklæring fra min ex kone, som SKAT stadig afviser som usand. På min bankkonto er der i 2002 foretaget mange udbetalinger. Dette er jo helt normalt – det er jo derfor man har en bank og en konto for at kunne foretage betalinger til livets gøremål og ophold. Men SKAT konkludere, uden at vide om det er sandt at alle mine udbetalinger i 2002 er foretaget til min ex-kone. Hvorledes kan man argumentere mod sådanne tomme og udokumenterede påstande ? Det er meget vel sandsynligt og vedgået at jeg har hjulpen min ex-kone med penge, men dermed er ikke sagt at alle udbetalinger fra min bankkonto i 2002, er gået til hende. Jeg har også levet et liv ved siden af og har haft andre gøremål og forpligtigelser. SKAT fremhæver også at min ex-kone har haft et negativt privatforbrug i 2002. Det er ikke noget som jeg kender noget til og ved heller rigtigt hvorfor jeg skulle, eftersom på dette tidspunkt at have været separeret i mange år og skilt i flere år ? Jeg skal vel ikke dømmes pga. andre personers økonomiske forhold ? Min ex-kone havde et andet liv og andre bekendte.”

Hertil kan oplyses, at klageren ifølge oplysninger indberettet af [statsamtet] er blevet skilt 11-06-2004. Klageren og hans tidligere ægtefælle er ifølge CPR flyttet fra hinanden den 15-11-2001.

Udlån til [person1]

I det ved ransagningen beslaglagte materiale har SKAT fundet en redegørelse over aktiver mv., som klageren har udarbejdet i december 2003 (koster nr. 31, bilag 12 f):

”[person1]

Skylder [person2] 40000, DKK

Hvis [person1] har penge skal han returnere pengene, hvis ikke glemmes alt.

+ 5000 19/12

45000 iflg. [person1] tlf OK 21/12 02

+ 2600

47600 6/3 04

25000

72600 26/5 03

+ 7.000 aug 03

79.600

10.000 sep 14

89.600”

Ifølge notat dateret december 2003 er følgende oplyst:

”[person1] : mobil nr.

89.600 kr. pr. 14/9-03.

[person1] har underskrevet hver gang.”

Klageren har den 21-02-2014 bl.a. fremsendt følgende bemærkninger:

3)

Lån til min kammerat [person1] er også det rene gætværk at placere det hele i 2002.

[person1] har lånt mange gange DKK 10.000,00 ad gangen over flere år.

Tror den første betaling er tilbage fra sidst I 80erne, hvor vi begge kom tilbage fra

7 års ophold I [Tyskland]. Bekræftelse fra [person1] kan fremskaffes.

I mail af 14.4.2014 oplyser du bl.a. følgende:

”Skat fremsætter nu påstande om hvor meget [person1] har lånt af mig og i hvilke år. Dette på trods af at jeg er udlåner og Skat ingen anelse har om låneforholdene. Jeg burde nu igen blotlægge alle mine skatteproblemer for en nær bekendt for at få ham til at afgive en erklæring om de faktiske låneforhold. Men hvad nytter det, hvis Skat alligevel afviser erklæringen som usand ?”

I mail af 27-04-2014 oplyste klageren bl.a. følgende:

”Jeg har ikke dokumenteret, men SKAT har jo heller ikke dokumenteret det modsatte, så min påstand er vel ligeså god som SKATs. Går ud fra det kun er beviser, som tæller i sagen og ikke blot SKATs formodninger ? Jeg er trods alt udlåneren og ved mere om dette punkt end SKAT. I øvrigt har jeg ikke fået den fornødne tid til at fremskaffe en erklæring fra [person1], hovedsageligt fordi jeg ikke har været i Danmark. Samt det faktum at SKAT har afvist alle andre tidligere erklæringer i denne sag, så hvilket formål tjener det at føre nye beviser ? En erklæring fra [person1] kan fremskaffes om nødvendigt, men SKATs form for behandling af mine tidligere beviser og erklæringer giver ikke ligefrem nogen grund til det. Hvis SKAT vil behandle mine beviser (ikke formodning og opfattelser) på anstændigt vis, vil jeg kontakte [person1] og anmode om hans erklæring. Hører gerne. SKATs påstand om udlånsåret afvises som værende usand og udokumenteret”.

Klageren har tidligere oplyst, at en bekræftelse fra [person1] kan fremskaffes. På det foreliggende grundlag kan SKAT ikke kommentere en bekræftelse, som SKAT ikke har set – hvorfor SKAT fastholder, at af det materiale der foreligger (koster nr. 31, bilag 12f) er det SKATs opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret, at en del af udlånet på i alt 45.000 kr. vedrører andre år end 2002. Det fremgår endvidere af materialet, at klageren i perioden 01-01-2003 til den 14-09-2003 har udlånt 44.500 kr. til [person1].

Vedrørende privatforbruget for 2002

Privatforbrugene er beregnet til følgende - opgørelser mv. er tidligere udsendt som bilag 1:

Det beregnede privatforbrug for 2002 vil herefter være (-415.220 kr. + 750.000 kr. – 400.000 kr.) i alt -65.220 kr. henset til privatforbrugene for de øvrige år, er det SKATs opfattelse, at privatforbruget for 2002 passende kan sættes til 350.000 kr. – hvorfor indkomsten skønsmæssigt forhøjes med 415.220 kr.

Klageren har den 21-02-2014 bl.a. fremsendt følgende bemærkninger:

”4)

SKATs ansættelse af mit privatforbrug er sat alt for højt.

I 2002 var jeg fraskilt og boede alene I lejlighed, med den ældste søn.

[terminal] I [by6], Letland var åbnet sidst I 2000 og I fuld drift.

Jeg var direktør og ansvarlig for firmaet og den daglige drift.

Dvs. jeg var I [by6] mindst 1 uge hver måned.

Plus mine andre firmarelaterede rejseaktiviteter, mest I Europe, gjorde at jeg ikke brugte penge

af nævneværdig betydning. Alt var betalt 100 pct. af [virksomhed1].

Udover rejserne var også mad, bil, værksted, telefon, avis, it, pension, bank/postforretning,

repræsentation, uddannelse, kurser, mmm betalt af [virksomhed1].

Sagt på en anden måde der var ingen tid til selv at forbruge sådant et beløb som anslået af SKAT.

Privatforbruget er også for højt sat af en anden grund, fordi SKAT skønner det i 2013,

men det korrekte udgangspunkt er 2002.”

Hertil kan oplyses, at SKAT har taget udgangspunkt i indkomståret 2002 og ikke 2013. Det er SKATs opfattelse, at det beregnede privatforbrug vedrører en husstand på 3 personer – heraf 1 under 14 år, idet der ifølge SKATs oplysninger også har været tilmeldt en [person3] på klagerens adresse. [person3] har ingen indkomst.

I mail af 14-04-2014 oplyst klageren blandt andet følgende:

”Skat nævner [person3] skulle have været tilmeldt min bolig i 2002. Venligst opgiv om der er en tilmelde og framelde dato ? Hvis jeg husker rigtigt var det som følger:

[person3], Litauer var au-pair pige hos en familie i [by7], som behandlede hende meget dårligt. [person3] havde en veninde som arbejdede hos en af vore naboer som au-pair pige på dette tidpunkt. Vi blev spurgt om [person3] kunne rejse fra familien i [by7], hurtigt, og flytte ind hos os, da vi havde extra værelser, eftersom jeg var blevet skilt. [person3] boede faktisk aldrig i huset da hun næsten samtidigt fandt arbejde på en landejendom på Djursland.

Nu vil jeg gerne høre om Skat tror på min historie eller jeg skal forsøge at finde [person3] og få en erklæring fra hende om ovennævnte fortælling. Næste spørgsmål er selvfølgelig om Skat som sædvane vil benævne erklæringen for usand ?”

I mail af 27-04-2014 oplyste klageren bl.a. følgende:

”SKAT hævder at jeg har haft [person3] boende på min bopæl i det meste af 2002. Det er 100 pct. ukorrekt. [person3] har aldrig boet hos mig. SKAT påstår også at jeg har underholdt, bespist og afholdt udgifter for [person3] i det meste af 2002. Denne påstand er 100 pct. ukorrekt. SKAT er bevist med, at det er muligt for enhver at tilmelde og framelde sig enhver adresse i Danmark uden ejerens viden. Jeg har ikke fået tildelt den fornødne tid til at finde [person3], 14 år efter 2002, og til at fremskaffe en erklæring fra [person3]. SKATs påstand og vurdering af mit privatforbrug er derfor både usand og ukorrekt.”

Hertil kan oplyses, at ifølge oplysninger fra Folkeregistret er [person3] den 02-11-2001 indrejst til Danmark fra Litauen som au-pair med bopæl på ejendommen [adresse2], [by8] – som klageren har erhvervet den 01-07-1997. Det fremgår af oplysningerne i CPR, at [person3] den 31-12-2002 er udrejst til Litauen. Det fremgår således ikke, at [person3] har været tilmeldt hos en familie i [by7] eller på Djursland – men hele den periode hvor hun har været indrejst i Danmark har hun været tilmeldt på klagerens ejendom. Folkeregisteret har den 08-05-2014 telefonisk til SKAT oplyst, at det i 2001 og 2002 ikke var muligt at tilmelde sig en adresse uden at der blev sendt besked herom til ejeren.

Klageren har den 21-02-2014 bl.a. fremsendt følgende bemærkninger:

5)

Hvis vi fortsat har uoverensstemmelse om opgørelsen af privatforbruget foreslår vi at beløbene

sættes ind I et regneark inden SKAT færdiggør sagsbehandlingen,

Hertil kan oplyses, at klageren er velkommen til at indsende et regneark.

SKAT har ikke efterfølgende modtaget et regneark.

Klageren har den 21-02-2014 bl.a. fremsendt følgende bemærkninger:

6)

[person4] lavede paa et tidligere tidspunkt flg. opstilling:

hvorefter jeg ikke mener der er basis for en skønsmæssig forhøjelse.”

I det store hele fastholder vi vor opgørelse om privatforbruget som opgjort ovenfor, men de forbehold og ændringer som er nævnt og fremført i samtlige punkter i denne e-mail.

Jeg har ikke modtaget skattefrie midler udbetalt af [virksomhed1], jvf. adskillige erklæringer fra ledelsen I [virksomhed1]. Der er således ikke basis for en forhøjelse af indkomsten.

7)

Finder det også betænkeligt at SKAT foretager ansættelser uden at være I besiddelse af min [virksomhed1]-Bankkonto. På samme konto var min opsparing, placeret til en højere forrentning.

Man besidder således kun slutsaldi ultimo indkomståret, som ikke fortæller meget om bevægelser I løbet af året.

Kontoen blev brugt bankkonto og ikke kun til lønudbetaling.

[finans5] konto blev næsten udelukkende brugt til at betale [finans8].

Klageren oplyste i mail af 27-04-2014 bl.a. følgende:

”Jeg har aldrig haft en ”almindelig” bank konto indtil 2005, da jeg forlod [virksomhed1]. Alle mine bankaktivitet blev foretaget af [virksomhed1], hvor alle medarbejdere havde en højforrentet konto i selskabet. SKAT konkludere at fordi de kan se primo (01.01.02) saldo og ultimo saldo (31.12.02) så har jeg ikke haft andre penge eller aktiviteter på min konto, end min løn ? Det er jo virkeligt et meget useriøst argument at der i løbet af de øvrige 364 dage intet kan foregå på en bankkonto. SKAT tager heller hensyn til at der kan være forskydninger i penge bevægelser, f.eks. at ultimo 2001 postering kan hidrører til 2002 og primo 2003 postering ligeledes kan vedrører 2002. Man fokusere på 2002, udelukkende.”

Hertil kan oplyses, at løn fratrukket indeholdt AM-bidrag og A-skat udgør 384.465 kr., hertil skal fratrækkes værdi af fri bil 58.242 kr. Dvs. at der i alt er indsat 326.223 kr. på klagerens [virksomhed1]-Bankkonto. På konto [...02] i [finans5] er indsat i alt 308.652 kr. – dvs. ”netto” bevægelserne har i 2002 udgjort 17.571 kr.

Klageren har den 21-02-2014 blandt andet fremsendt følgende bemærkninger:

8)

Min moder døde 30 juli 2000 og min fader i 2002.

Fra begge forældre modtog jeg arv, ikke store beløb, men noget.

Disse tal mangler også i SKATs overvejelser og tal.

Desværre kan jeg ikke i dag sætte beløb på arvene.

Du oplyser i mail af 27.4.2014 bl.a. følgende:

”Begge mine forældre døde kort før og omkring 2002. mine forældre var begge erhvervsaktive hele deres liv og det er derfor usandsynligt at de ikke har efterladt nogen arv, men desværre kan jeg ikke bevise dette. Det er dog forunderligt at SKAT kan påstå det modsatte ? Har heller ikke haft den fornødne tid til at finde eventuelle beviser på arv, hvis det i øvrigt overhovedet er muligt i dag 14/16 år efter mine forældres død.”

Hertil kan oplyses, at klagerens mor er død i 2000 og hans far er død 19-10-2002. SKAT har den 08-05-2014 kontaktet Skifteretten i [by9] og den 09-05-2014 modtaget en kopi af boopgørelsen. Det fremgår heraf, at det afsluttende bomøde fandt sted den 07-11-2003 samt at klagerens arvelod udgjorde 62.643,54 kr.

Under henvisning hertil anser SKAT det ikke for sandsynligt at klageren har modtaget arven i 2002.

Klageren har den 21-02-2014 blandt andet fremsendt følgende bemærkninger:

9)

Finder det endvidere yderst betænkeligt at SKAT blot påstår nogle tal og det så er optil mig 14 aar

senere at modbevise SKATs påstande !!!.

Læg venligst mærke til at SKAT ikke har beviser, men kun bygger påstandene på formodninger.

På baggrund af alle de usikkerheds momenter der er i SKATs sag, manglende information, manglende bilag og dokumentation mener jeg at sagen bør afvises.”

Afslutningsvis anfører klageren følgende i mail af 27-04-2014:

”SKAT har siden 2008 ved ransagning af mit hjem tilbageholdt mange mapper og bilag. SKAT har i perioden hele tiden gravet ”dokumentation” frem og brugt i mod mig, uden at give mig adgang til at undersøge de samme bilag. Det er min overbevisning at der i de samme mapper og bilag muligvis også kunne foreligge dokumentation, som kunne have medvirket til mit forsvar. Mener ikke det er en fair behandling at jeg ikke har adgang til mine egne mapper og dokumenter. I dag, 6 år efter ransagning, vil jeg desværre ikke vide om noget skulle mangle.

SKAT påstår at mit i 2002 forbrug har oversteget mine indtægter.

SKAT påstand er baseret på formodninger.

SKAT har ikke fremlagt et eneste stykke bevismateriale.

SKATs anklager bør afvises.

SKATs sag bør også afvises da det er særdeles urimeligt at udvælge et indkomstår og fokusere på et enkelt år uden at foretage gennemsnitsbetragtninger.

Endvidere ikke fair at forlange at jeg 12 år senere skal kunne modbevise alle SKATs vilde påstande.

Hvis man kan føre skattesager på den måde som SKAT gør her, dvs. udvælge et indkomstår som ligger 12 år tilbage, påstå hvad som helst udokumenteret – så vil det være muligt at anklage lange de fleste borgere i Danmark for skattesvindel, med stor succes.”

Officialprincippet

Officialprincippet er princippet om, at en offentlig myndighed har pligt til at indhente alle relevante oplysninger i en sag før der træffes afgørelse, og kaldes også undersøgelsesprincippet.

Officialprincippet betyder, at SKAT skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en rigtig afgørelse. SKAT skal derfor sørge for, at alle relevante oplysninger fremskaffes og inddrages i sagen. Dette gælder både vedrørende de faktiske og de retslige forhold.

Det er en forudsætning for at varsle en ansættelsesændring, at sagen forinden er fuldt oplyst, og at myndigheden har løftet bevisbyrden for ændringen. Det skal tydeligt fremgå af varslingen, hvad der skal ændres, ligesom der skal være en klar og tilstrækkelig begrundelse for ændringen. Endelig skal virkningen af ændringen tydeligt fremgå.

Det er en konkret vurdering, hvornår der foreligger et tilstrækkeligt grundlag til, at SKAT kan varsle en ansættelsesændring.

Oplysningerne kan eventuelt skaffes ved at bede skatteyder om at fremskaffe oplysningerne, hvis skatteyder har mulighed herfor. SKAT skal dog efterfølgende kontrollere om skatteyders oplysnin-ger er korrekte.

Oplysningerne kan eventuelt også fremskaffes fra andre myndigheder eller tredjemand i henhold til bestemmelserne i SKL m.fl.

Landsskatteretten har i kendelse afsagt den 22. marts 2013 hjemvist sagen til SKAT med henblik på at der foretages en skønsmæssig ansættelse. Efter en fornyet behandling sendte SKAT den 20-06-2013 et forslag til ændring af klagerens skat.

Efterfølgende har klagerens revisor den 09-07-2013 anmodet om fristforlængelse mht. indsigelser på forslaget til den 15-08-2013. Den 13-08-2013 anmodede klagerens revisor om yderligere 14 dages frist.

Der har været indrømmet talrige fristudsættelser efterfølgende.

Under henvisning til det lange sagsforløb er det SKATs opfattelse, at klageren har haft mulighed for at fremskaffe oplysninger samt dokumentation.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelserne af indkomsten for indkomstårene 2002 og 2003 skal bortfalde.

For indkomståret 2002 er der modtaget erklæringer fra klagerens eks-hustru på udlån til hende samt fra [person1].

Et skønsmæssigt ansat privatforbrug skal vurderes med udgangspunkt i, hvad et privatforbrug var i 2002. SKAT har skønnet, at fri bil, ejendomsskat, telefon osv. skal debiteres kapitalkontoen. Disse poster er i almindelighed indeholdt i et privatforbrug som selvangives af selvstændige opgjort af deres revisor. Det fastholdes derfor, at privatforbruget er fejlvurderet af SKAT.

Det fremgår af sagsfremstillingen, at SKAT har refereret til et privatforbrug opgjort af revisor til 275.957 kr.

Hvis man på det foreliggende grundlag vil beskatte klageren af et skønsmæssigt ansat privatforbrug, er dennes retssikkerhed ikke tilvejebragt, specielt når der henses til, at han ingen bilag har til rådighed, og at henvendelser til banken er negative fordi de kun kan gå 5 år tilbage.

For indkomståret 2003 skal beskatningen af 90.000 USD, svarende til 620.874 kr., bortfalde, da det er midler, som klagerens arbejdsgiver [virksomhed1] har udbetalt til samarbejdspartnere kaldet agenter i primært Baltikum og Rusland.

Der henvises i den forbindelse til den omfattende beskrivelse, der er nævnt i SKATs sagsfremstilling herom samt tidligere indsendt forklaring skriftligt og mundtligt.

Der foreligger en erklæring fra den daværende ledelse i [virksomhed1], hvoraf fremgår, at der ikke er udbetalt midler til klageren ud over hans løn som direktør.

Det er en praksis, som er udøvet af [virksomhed1] helt tilbage i 90-erne. Som godkendt af Landsskatteretten kunne SKAT have løst dette problem ved henvendelse til [virksomhed1], som stadig er et eksisterende firma.

Som det fremgår af erklæringen udarbejdet af direktør [person6], tidligere [virksomhed1], bekræfter denne, at i hans ansættelsesperiode fra 1985 til februar 2002 og igen fra den 1. december 2002 til 2003, blev der indgået et betydeligt antal handelsaftaler initieret gennem agenter i primært Baltikum og Rusland. Disse agenter og sub-agenter, som der blev indgået aftaler med, blev vederlagt med et kommissionsbeløb for hver afsluttet handel. [virksomhed1] forestod udarbejdelse af købsfakturaer på de optjente kommissionsbeløb og har derfor fuldt kendskab til modtagernes navne og bopæl. Det er en del af disse kommissionsbeløb, man vil beskatte klageren af i dennes egenskab af administrator.

Direktør [person6] havde ansvar for opbevaring af bilagsmateriale for [virksomhed1] i lagerlokale i [by1]. Han bekræfter, at han personligt har stået for alt materiale, herunder at edb-arkiver/udstyr fra [virksomhed1] blev destrueret i takt med, at det blev forældet. Som dokumentation herfor må man således forholde sig til direktør [person6]s underskrevne erklæring, som også er bekræftet af koncerndirektør [person7].

Klageren har selvangivet korrekt og han er ikke skattepligtig af ydelser, som er udbetalt af hans arbejdsgiver til konsulenter/agenter. Hvorvidt udbetaling er sket i overensstemmelse med dansk skattelovgivning kan der måske sættes spørgsmålstegn ved, men det skal ikke lægges klageren til last, såfremt [virksomhed1] har foretaget forkerte disponeringer.

Klageren mangler stadig mapper, som er konfiskeret af politiet, og som ikke er fremskaffet af SKAT. Der kan være materiale deri, som har betydning for sagens udfald.

Det er kritisabelt, at SKAT ønsker at beskatte klageren ud fra en privatforbrugsberegning, når der ikke er grundlag for øvrige forhøjelser. At lave en formueopgørelse og privatforbrugsberegning, når der kun er begrænset adgang til bilagsmaterialet varetager ikke klagerens retssikkerhed. Det er tidligere meddelt, at klagerens repræsentant ikke er enig i SKATs beregninger.

Det kan ikke passe, at bidrag til ægtefælle og børn tillægges privatforbruget ud over normalbidraget. Der er indsendt kopi af brev fra statsamtet i [by1], hvoraf fremgår, at klageren skulle betale bidrag til ægtefællen med 6.200 kr. pr. måned samt børnebidrag til 3 børn med normalbidrag + 200 pct. fra den 1. juli 2001. Repræsentantens tidligere påstand om, at ægtefællebidrag/børnebidrag skulle fratrækkes i indkomsten er således korrekt, og det forventes, at indkomsten nedsættes i overensstemmelse hermed.

Ved gennemgang af mapper hos SKAT i [by1] har repræsentanten fundet et betydeligt antal bilag fra [virksomhed1] og [virksomhed11], som dokumenterer udbetalingerne til agenter, som klageren hele tiden har påstået. Der har blot manglet dokumentation for påstanden.

Klageren har tidligere oplyst, at det foregik sådan, at [virksomhed1] udstedte kreditnota på provision til agenter, som blev bogført i deres regnskab under varekøb. Provisionen er de penge, som klageren har videreadministreret til agenterne. Det er beklageligt, at det er foregået på denne måde, da beløbene herefter er skattefri for modtagerne.

Med henvisning til de forelagte erklæringer er der ikke grundlag for overhovedet at beskatte klageren af nogen beløb.

SKAT i [by1] har ikke været opmærksom på, at [virksomhed1] som udbetaler, stadig er et selskab, som er i live. Man skulle og kunne have rettet henvendelse til [virksomhed1]. SKAT har bekræftet, at man troede, at selskaberne var lukket. De samme cvr.-numre eksisterer stadig.

Henset til, at sagen nu har kørt i 7 år, skulle man tage hensyn til de omkostninger, det har haft for klageren, når SKAT kunne have rettet henvendelse til udbetaler, som var den rette part i skattesagen.

I privatforbrugsberegningen har SKAT henholdt sig til, at en lejlighed i Letland er betalt i indkomståret 2002. Der er til Skatteankestyrelsen indsendt dokumentation fra klageren, som beviser, at der allerede er betalt omkring den 12. juni 2001, som er kontraktens dato. Der er således betalt USD 20.000 kort efter denne dato. Privatforbrugsberegningen er herefter fejlbehæftet, og ansættelsen må bortfalde i sin helhed.

Det samme gør sig gældende med udlån til [person1]. Hvorfor skulle klagerens påstand være urigtig her, når de øvrige ting er dokumenterede. Privatforbruget er igen fejlbehæftet.

Klageren har desuden fremført yderligere argumentationer efter mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Skat har oprindeligt opgjort værdien af lejligheden i [Letland] til 750.000 DKK jf. en fortegnelse fra klagerens søster, hvor der siges køb plus istandsættelse.

Der er fremlagt bevis for købssummen på 28.845 lats fra et lettisk tinglysningsdokument. Dette svarer til ca. 300.000 DKK.

Der foreligger også en godkendelse fra den lettiske bygningsmyndighed i akterne, at en renovering er godkendt og kan påbegyndes. Dette dokument er dateret ca. august 2003.

Renovering er påbegyndt herefter og over flere kalenderår, da klageren aldrig har været fastboende.

Købskontrakten for lejligheden nævner også, at et beløb stor 25.000 USD er betalt i 2001.

Konklusion for 2002 er således, at 750.000 DKK skal reduceres med (750.000 – 300.000) eller i alt

450.000 DKK og ligeledes reduceres med 25.000 USD eller ca. 150.000 DKK.

Herefter udgør beløbet for forhøjelse af privatforbruget ca. 150.000 DKK i 2002, med forbehold for anvendte omregningkurser.

Overførsel af 90.000 USD til Schweiz.

Nærværende sag omfatter indkomstårene 2000 – 2005.

Fra midt 1990erne har klageren administreret kommissions udbetalingerne for [virksomhed1] vedrørende handler i Baltikum, Rusland, Belarus, Ukraine mv.

I 2001 og 2002 var der begyndende rygter om et salg af [virksomhed1], hvorfor klageren fandt det tilrådeligt at finalisere kontiene for de penge, som han selv havde haft som udlæg.

De 90.000 USD var således dels klagerens egne penge samt penge til brug for udbetaling af kommission.

Kredit notaer for denne slags kommission har været i SKATs besiddelse jf. diverse koster numre – i mere end 7 år fra 2008 til 2015. SKAT påstår, at klageren er skattepligttig af dette beløb.

Følgende taler mod denne påstand:

- Ingen agenter mangler at modtage kommission fra [virksomhed1]. Erklæringer forefindes i akterne.

- Administrerende direktør i [virksomhed1], [person6], har udfærdiget en erklæring som bekræfter, at [virksomhed1] ingen penge mangler.

- Administrrende direktør i [virksomhed1], [person7], har udfærdiget en erklæring som bekræfter, at [virksomhed1] ingen penge mangler.

- Direktør [person8] har udtalt at være bekendt med aktiviteter omkring kommissioner.

- Statsaut. revisor [person9], [virksomhed12], har udtalt at være bekendt med aktiviteter omkring kommissioner.

- Der foreligger regnskabsmateriale i akterne omkring kommissionsudbetalinger.

- Der foreligger kredit notaer på kommission i akterne.

- Sidste kreditnotaer på kommission, som også er i akterne, blev udstedt i 2005.

- Ved ransagning og politiforhør i 2008 gjorde klageren SKAT opmærksom på sagens sammenhæng og henviste til [virksomhed1]. Bemærk dette var kun 3 år efter sidste kreditnotas udstedelse – SKAT rettede ingen henvendelse til [virksomhed1].

- Klagerens revisor gjorde igen SKAT opmærksom på at [virksomhed1] stadig var aktiv og at en henvendelse til [virksomhed1] kunne foretages til [virksomhed13], [by2].

- Efter Landsskatterettens kendelse i 2013 og til dato har SKAT endnu ikke rettet henvendelse til [virksomhed1].

- I koster mapper fandt klageren en samarbejdsaftale (vedhæftet) som [virksomhed1] tilbød ham i oktober 2005, hans ansættelse ophørte i august 2005

- Hvorfor skulle [virksomhed1]/[virksomhed11] tilbyde at samarbejde med klageren efter ophør af ansættelsen, hvis han har taget 90.000 USD?

Alt taler imod at klageren har modtaget/taget 90.000 USD af [virksomhed1]s penge.

SKAT forsømte at finde beviser på rigtigheden af klagerens påstand ved at forholde sig passiv i 2008, 2012 og 2015, hvor klageren har gjort SKAT opmærksom på den rette sammenhang og hvor dokumentationen kunne findes.

SKAT har på intet tidspunkt rettet henvendelse i perioden 2008 – 2015 til [virksomhed1], på trods af at [virksomhed1] var udbetaler af kommissionerne og på trods af, at al dokumentation og regnskabsmateriale var i [virksomhed1]s besiddelse.

Omkring privatforbrugsberegningen er klageren afgørende uenig med SKAT i flere punkter. Klageren har for det første ikke fået fradrag for ægtefællebidrag. For det andet har købet af lejligheden i [Letland] ikke udgjort 750.000 kr., men et sted mellem 300.000 kr. og 400.000 kr., og for det tredje har han ikke betalt hele købesummen i 2002, men har derimod betalt 25.000 USD allerede i 2001.

Klageren finder det særdeles uretfærdigt at han skal dømmes for et forhold som han ikke har begået og også dømmes fordi SKAT ikke har villet gøre noget som helst for at undersøge sagens rette sammenhæng.

Klagerens yderligere bemærkninger

Klageren har til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse indsendt yderligere bemærkninger, jf. nedenfor:

”1)

Skattesagen mod [person2] startede i oktober 2008, hvor Skat og Politi aflagde mig et ikke anmeldt besøg og ransagede mit hjem.

Der blev medtaget koster nr. 1 – 72.

Efterfølgende, samme dag var jeg til afhør hos [by1] Politi.

Af referatet fremgår følgende med relevans for dagens sag. Jeg citerer her dele, men den fulde tekst forefindes i sagens akter.

”Sigtede forklarede ........... om penge, som kom ind via handler foretaget for firmaet [virksomhed1].

Sigtede har ikke hævet penge til sig selv ............

Sigtede blev betalt af [virksomhed1] ............

[virksomhed1]` ledelse havde accepteret denne handelsform ...................”

Det har således været SKAT bekendt at jeg ville afvise enhver beskyldning om at have undladt skattebetalinger af et beløb på DKK 6.724.062,00.

På trods af ovennævnte har SKAT og siden 2008 undladt at rette henvendelse til [virksomhed1], på trods af at min rådgiver [person4] og jeg har opfordret SKAT til dette, både mundligt og skriftligt. Hos [virksomhed1] kunne man finde beviser for mine udsagn og forklaringer.
[virksomhed1] var dengang blandt de 10 største danske virksomheder og noteret på Københavns Fondsbørs.

[virksomhed12] var firmaets revisionsfirma. [virksomhed14] tilsluttet da [virksomhed1] var noteret på børsen. Der var uafhængig intern revisor [person10] og egen revisionafdeling med ca 15 revisorer ansat.

Under alle forhandlinger med SKAT i perioden 2008 til 2011 har jeg afvist ethvert kendskab til skatte unddragelse personligt. Jeg har samarbejdet med SKAT på alle fronter, besvaret alle spørgsmål, fremskaffet beviser, rekvireret kontoudtog fra Letland og Schweiz. Indhentet vidneerklæringer mmm.

I Skatteankenævnets afgørelse dateret 25 marts 2011 fik jeg ikke medhold. Under forhandlingerne fremførte jeg igen hvorledes sagen retterlig hang sammen.

I kendelse afsagt af Landsskatteretten den 22 marts 2013 fik jeg delvis medhold. Under forhandliger fremførte jeg igen hvorledes sagen retterlig hang sammen. I dommen bliver jeg fortsat dømt for at have unddraget SKAT ca USD 90.000,00.

Landskatteretten skriver ”Der er lagt vægt på, at SKAT burde have rettet henvendelse til arbejdsgiverselskabet [virksomhed1] i forbindelse med sagsbehandlingen...........”

Dette må siges at være en ”vink med en vognstang” til SKATs behandling af min sag.

På trods af ovennævnte har SKAT fortsat undladt at rette henvendelse til [virksomhed1], på trods af Landsskatterettens bemærkning.

Til Landsskatterettens orientering eksistere [virksomhed1] forsat jvf. Selskabsregisteret.

Et simpelt spørgsmål:

Er det rimeligt og retfærdigt at jeg skal dømmes, fordi SKAT bevidst og på trods af utallige opfordinger har forsømt og nægtet at finde beviser og/eller rette henvendelse til implicerede parter i sagen for at få belyst mine udsagn og uskyld?

2)

Landsskatteretten siger i sin kendelse ” hjemvise sagen til SKAT med henblik på fastsættelse af et skøn”.

Fastlæggelse af retningslinier for behandling af hjemviste sager. Skatteministeriet (SKM2012.537.SKAT – 12-0173249) har udtalt at en sag som hjemvises behandles af en anden enhed end den der traf den påklagede afgørelse.

I sagen [person2] er den første sag afgjort af SKAT [by1] og hjemsendelse er foretaget til samme SKAT [by1] – hvilket vil sige i modstrid med SKATs egne retningslinjer.

Det må være indlysende at en part, som har tabt en sag i første instans vil ikke agere objectivt i den næste retsindstans, men forsøge at vinde sagen – det er den menneskelige natur.

Derfor kan det heller ikke forventes at SKAT [by1] vil gøre yderligere for at søge på min uskyld, tværtimod. Det har da også vist sig at SKAT absolut intet har foretaget sig i relation til de omtalte USD 90.000,00 for at finde min uskyld eller for den sags skyld at finde sandheden og rette henvendelse til [virksomhed1].

Sagen bør derfor afvises da det strider mod min retssikkerhed og mod SKATs egne retningslinjer for en retfærdig sagsbehandling.

3)

Da det ikke lykkedes SKAT at få fuldt medhold i Landsskatteretten har man så kastet sig over mit private forbrug i årene 2000 til 2005. SKAT har konkluderet at jeg i 3 ud af disse år har haft et overforbrug som jeg så skulle beskattes af.

Der er flere bemærkninger hertil.

3A)

I 2 af disse indkomstår er det lykkedes mig og ved hjælp af min rådgiver at finde beviser for SKATs fejlfortolking og kalkulationer. Det på trods af at nogle indkomstår er over 15 år gamle.

Hvilke privat personer gemmer bilag og dokumentation for private forhold, som er foregået for mere end 15 år siden?

Næste spørgsmål er det virkelig et lovkrav at privat personer skal kunne dokumentere forhold som er 15 år gammel ?

Hvis SKAT havde meddelt i 2008, da skattesagen startede at det drejede sig om mit privat forbrug havde jeg måske haft noget af dokumentationen, men beskyldninger omkring mit private forbrug kom først mange år senere da SKAT ikke fik medhold i Landsskatteretten.

SKAT mener at hvis jeg ikke kan dokumentere forhold fra årene 2000 optil 2005, ja så skal jeg dømmes for skattesnyd.

Det er jo grotesk ?

Med en sådan indstilling kan man få alle borgere dømt for et eller andet, man påstår bare noget!!

3B)

jvf Landsskatterettens kendelse af 22 marts 2013 hedder det ”to af rettens medlemmer, herunder Retsformanden, stemmer for at hjemvise sagen til SKAT med henblik på fastsættelse af et skøn”

SKAT har ikke fortaget et skøn, men åbnet en ny sag omkring mit privatforbrug for indkomstårene 2000 til 2005, som nu er begrænset til indkomstår 2002.

Sagen mod mig bør derfor afvises som ført på et forkert grundlag.

3C)

Fra SKAT [...], [by10] har vi modtaget et afslag på godtgørelse af sagsomkostninger for den del som omfatter hjemvisningsopgørelse omkring årene 2002 - 2003.

SKAT vurderer at den oprindelig sag er afsluttet ved hjemvisningsinstansens afgørelse.

Hvis man fastholder dette, er der ingen ny sag, da denne så er forældet. Man har ikke lovhjemmel til at foretage skønsmæssig ansættelse af et privatforbrug i 2016 for indkomståret 2002.

Det vil sige SKAT i det ene kontor ønsker mig dømt for skattesnyd samtidig med at et andet kontor behandler sagen som en ny sag.

Skønsposter på privatforbrug kan iflg. ligningsloven ikke gennemgøres efter 3 indkomstår og slet ikke efter 14 år.

Det strider derfor mod retsbevistheden og sagen bør afvises.

4)

2005 – 2008 [Byretten]

Inden vi går videre, venligst notere at jeg for indkomstårene 2005 til 2008, har modtaget en bøde på 1,7 mio fra Byretten i [by1] og udført 200 samfundsarbejdstimer ved [...].

Har også betalt indkomstskat i en anden sag af de beløb som jeg havde unddraget skattevæsenet.

Altsammen noget som jeg har indrømmet og erkendt i oktober 2008 ved afhør hos Politiet.

Når jeg her og senere siger at alle SKATs påstande til dato har vist sig at være udokumenterede og usande er dette korrekt, fordi alt mellem 2005 og 2008 har jeg erkendt ved forhøret i 2008 og alt er gjort op og SKAT er blevet betalt.

Alt andet vedrørende mit arbejde ved [virksomhed1], samt nu også privatforbrug for årene 2000 til 2005, har til dato vist sig at alle SKATs påstande har været urigtige.

5)

INDKOMSTÅR 2002

Det tilbageværende skatteår for hvilket SKAT nu vil have mig dømt er indkomståret 2002.

Det er ikke lykkes SKAT at finde nogle håndfaste beviser og større enkelt beløb, hvorfor SKAT har været nødt til være kreativ og stykke beløb sammen fra hvad de kunne finde for 2002, såsom

A – lån af penge til [person1]

B – køb af lejlighed i [Letland]

C – hustrubidrag og børnepenge

5A)

UDLÅN [person1]

SKAT mener at jeg ikke har dokumenteret at en del af udlånet på i alt 45.000 kr. er for andre skatteår end 2002.

Omtalte opgørelse er lavet 2002, fordi uden opgørelse blev det efterhånden vanskeligt at huske hvor meget [person1] havde lånt. Min kammerat havde af forskellige årsager i disse år en meget dårlig økonomi og lånte ofte penge af mig. Det var altid mindre beløb og nogle gange indimellem betalte han også tilbage.

Da jeg laver opgørelse var udestående 40.000 DKK, som det kan ses står beløbet ikke som et udlån, men en opsummering. Herefter følger mange mindre beløb 5000 + 2600 + 25000 + 7000 + 10000 osv.

Jeg siger og [person1] har bekræftet skriftligt at han aldrig har lånt 40.000 på een gang i 2002, men at beløbet er en opsummering fra tidligere år.

SKAT forlanger at jeg 14 år senere skal kunne dokumentere mit og [person1]`udsagn. Hvis ikke muligt har SKAT ret i deres udsagn !!!

Hvorfor skulle [person2]s påstand være urigtig her, når det har vist sig at alle mine andre udsagn har vist sig at være sande ?

Hvorfor skulle SKATs udsagn være korrekt når alle SKATs udsagn til dato har vist sig at være udokumenterede og usande ?

SKATs påstand på dette punkt må derfor af klare og logiske grunde afvises.

5B)

KØB AF LEJLIGHED I [Letland]

I privatforbrugsberegning for [person2] henholder SKAT sig til, at lejligheden er betalt i 2002. Dokumentation beviser, at der allerede er foretaget betaling i 2001 som er dato for kontrakten. Privatforbrugsberegningen er derfor fejlbehæftet. Ansættelsen må i sin helhed bortfalde.

Skat har oprindeling opgjort dette beløb/værdi til 750.000 DKK jvf en fortegnelse fra min søster,

hvor der siges køb plus istandsættelse.

Der er fremlagt bevis for købssummen på LATS 28.845,00 fra officielt lettisk tinglysningsdokument. Tinglysning er dateret 25 februar 2002.

Beløbet LATS 28845 svare til USD 45000 eller DKK 300.000.

Der foreligger også en godkendelse fra lettisk bygningsmyndighed i akterne, at en renovering er godkendt og kan påbegyndes. Dette dokument er dateret 5 august 2003, kulturforvaltningen 28 juli 2003 og til sidst stadsarkitekten 24 oktober 2003.

Renovering er påbegyndt herefter og over flere kalender år, da jeg aldrig har været fastboende i lejligheden i [Letland].

Købskontrakten for lejligheden nævner også at et beløb stor USD 25.000,00 er betalt i 2001.

Konklusion for 2002 er således at 750.000,00 DKK skal reduceres med (750.000 – 300.000) eller

450.000,00 DKK og ligeledes reduceres med 25.000 USD eller ca 150.000 DKK.

Herefter udgør beløbet for forhøjelse af privatforbruget (750000 – 450000 – 150000) eller ca 150.000 DKK i skatteåret 2002.

Ovennævnte tal fremgår af vedhæftede tinglysningsdokument ”Zemesgramatu aplieciba”, som SKAT basere deres sag på. SKAT læser at jeg har betalt LATS 28.845,00 den 25 02.2002 på tinglysningsdagen.

Men venligst læg mærke til at dette dokument er tinglysningsdokumenten, dvs på denne dato er al handel og betalinger normalt allerede afsluttet.

I den vedhæftede købskontrakt dateret 19.02.2002 som SKAT har haft i deres besiddelse siden

oktober 2008 står i punkt 4:

Købssummen udgør USD 45.000,00 eller det samme som LATS 28.845,00.

i det efterfølgende afsnit under samme punkt 4 står:

25.000,- USD PIRCEJS jau ir samalsajis PARDEVEJAM pirms si liguma parakstinanas

(oversat: køber har allerede betalt USD 25.000,00 forud for denne aftale)

Det sige betalt før den 19 februar 2002.

20.000,- USD PIRCEJS apnemas samaksat PARDEVEJAM vienas darba dienas laikano si liguma parakstinanas briza

(oversat: køber forpligtiger sig til at betale USD 20.000,00 senest første arbejdsdag efter underskrift af denne aftale)

Det vil sige efter den 19 februar 2002 og tinglysningen den 25 februar 2002.

Konklusion:

SKAT har ikke ret når de siger at hele købssummen er betalt den 25.02.2002.

Vi kan konstatere at noget er betalt før tinglysning..

Vi kan også konstatere at USD 25.000,00 er betalt før 19.02.2002, som er kontraktens dato.

Vi kan ikke bevise hvornår pengene er betalt.

Men vi kan på side 2 nederst se at den officielle Notarius Publicus i [Letland] bekræfte køber og sælgers underskrifter allerede den 12 juni 2001.

Vil mene at det er meget sandsynligt at depositum eller forudbetaling er foretaget kort efter påtegningen af Notarius Publicus – for hvorfor skulle sælger vente fra den 12.06.2001 til 19.02.2002 med at få en eller anden form for vished at handlen vil blive gennemført.

Det skal nævnes at i Letland bruger man ikke ejendomsmæglere til hushandel, men Notarius Publicus. Ejendomsmæglere er noget forholdsvis nyt, idag.

I Danmark er det helt almindelig at der betales ca 10 pct eller andet beløb som forudbetaling i form af depositum eller kontant betaling ved hushandler. Hvorfor skulle det være anderledes i Letland ?

SKAT påstår at den:

25 februar 2002 alt arrangeret hos Notarius Publicus.

25 februar 2002 har den fulde betaling fundet sted.

Ingen forudbetaling eller depositum.

25 februar 2002 tinglysningen påbegyndt og færdigafsluttet.

SKATs ansættelser bør afvises som urealistiske og usandsynlig og i strid mod enhver fornuftig tankegang omkring en ejendomshandel.

5C)

ÆGTEFÆLLEBIDRAG 2002

[person4] har i tidligere korrespondancer afvist, at privatforbruget er beregnet korrekt, og siger: Herunder har jeg meddelt, at det ikke kan passe at bidrag til ægtefælle og børn ‘tillægges’ privatforbrug udover hvad der er normalt.

Jeg har vedhæftet kopi af brev fra statsamtet [by1] hvoraf fremgår, at [person2] skulle betale bidrag til ægtefællen med kr. 6.200 pr.md samt børnebidrag til [person11], [person12] og [person13] med normalbidrag + 200% tillæg fra 1.7.2001.

Min tidligere påstand om at ægtefællebidrag/børnebidrag skulle fratrækkes i indkomsten er således korrekt med denne dokumentation.

Vi forventer at indkomsten nedsættes i overensstemmelse hermed.

Skat skriver i sin kendelse af 15.5.2014 at man skønner privatforbruget til kr. 350.000. Når man så forhøjer indkomsten med kr. 415.220 er det ikke korrekt. Så er privatforbruget 350.000 + 61.242. Ialt kr. 411.242. Det kan ikke blive anderledes. Formueopgørelser er der også usikkerhed om. Skat lytter ikke til det jeg skriver til dem. Et privatforbrug i 2002 på kr. 350.000 er højt ansat og skønnet som for en familie og ikke en enlig. Skatteankenævnet bør også se på, at formueskattepligten er ophørt for mange år siden.

DKK 350.000,00 er selv idag 14 år senere højt sat som privatforbrug for en enlig, som arbejder og rejser meget. Alt betalt af firmaet dvs, rejser, diæter, bil, telefon, computer, aviser, bank, forsikringer, rabatindkøb, kantine, pension mmm.

Hvorledes bruger man under normale forhold som enlig DKK 1.000,00 hver eneste dag året rundt og så også i 2002, når man kun har udgifter til 3 værelses lejlighed, tøj og andre småting. !!!

Skat kan kontrollere hvad et normalt forbrug er i 2002 ved at se i regnskaber fra dengang for andre selvstændige og personer i lignende forhold. Dette tal ligger mellem DKK 200.000/250.000 altså ca DKK 100.000 laver en det tal SKAT anvender.

Vi har også fremsendt dokumentation for bidrag til ægtefælle og børn. Det betyder, at der ikke skal debiteres kr. 96.960 på kapitalforklaring. Indkomst skal tværtimod nedsættes med kr. 96.960 når Skat har genoptaget selvangivelsen da [person2] ikke har fratrukket det pga manglende kendskab. Hvis man ikke godkender fradrag for de 96.960 kr. må det anses for indeholdt i privat forbruget.

6)

INDKOMSTÅR 2003

SKAT mener jer er skattepligtig af USD 90.000,00.

Venligst notere følgende forhold, som alle taler imod denne påstand.

6A)

[person6]. Direktør og regnskabsansvarlig for [virksomhed1], udtaler:

Bekræfter min sagsfremstilling.

Der har ikke været nogen misligholdelse.

Ikke kendskab til manglende betalinger.

Aldrig været mistanke om underslæb.

Ingen anden form for aflønning.

Bekendt med kommissioner i form af regnskabmaterialer.

Ingen oplysninger tilbageholdt overfor [virksomhed12].

6B)

[person7]. Koncerndirektør i [virksomhed1], udtaler:

Bekræfter min sagsfremstilling.

Der har ikke været nogen misligholdelse.

Ikke kendskab til manglende betalinger.

Aldrig været mistanke om underslæb.

Ingen anden form for aflønning.

Bekendt med kommissioner i form af regnskabmaterialer.

Ingen oplysninger tilbageholdt overfor [virksomhed12].

6C)

[person9]. Partner [virksomhed12], Statsauthoriseret revisor med ansvar for [virksomhed1]:

Erklærer sit kendskab til de regnskabsmæssige forhold omkring kommissioner.

Dog uden at have kendskab til selve udbetalingerne.

6D)

[person8]. Direktør [person14] og medlem af bestyrelsen, udtaler:

Bekræfter min sagsfremstilling, at temaet kommissioner blev forelagt og diskuteret på bestyrelsesmøder og at jeg ikke modtog løn fra [person14] (datterselskab af [virksomhed1]).

6E)

Flere erklæringer fra [virksomhed1]s østeurpæiske agenter, som alle erklære at alle skyldige kommissioner er afregnet og betalt.

6F)

Jeg har flere gange forklaret at beløbet blev overført fra [Letland] til min private konto i Schweiz, fordi det var skyldige penge til mig for mine personlige udlæg gennem mange år.

Jeg foretog en opgørelse, da der var salgsrygter af [virksomhed1], som også senere viste sig at være korrekt.

En del af de overførte penge var også til brug for yderligere udbetaling af kommissioner.

6G)

Der foreligger regnskabmaterial fra [virksomhed1] i akterne omkring kommissionsudbetalinger.

Der foreligger ligeledes kredit notaer på kommission, i akterne.

Sidste kreditnotaer på kommission, som også er i akterne, blev udstedt i 2005.

Ved ransagning og politiforhør i 2008 gjorde jeg SKAT opmærksom på sagens sammenhæng og henviste til [virksomhed1].

Bemærk dette var kun 3 år efter sidste kreditnotas udstedelse.

SKAT rettede ingen henvendel til [virksomhed1].

Sagen kunne have været opklaret på dette tidspunkt ved gennemgang af regnskabsmateriale i firmaet [virksomhed1], som skulle opbevare regnskaber mv i 5 år efter 2005.

[virksomhed1]s hovedkontor i [by4] lå kun 3 – 4 km fra SKATs afdeling i [by8], som har behandlet sagen i hele forløbet. Alt [virksomhed1]s regnskabsmateriale var altså i mange år indenfor 5 minutters rækkevidde.

[virksomhed1] er idag registreret på [virksomhed13], [by2].

Bemærk at SKAT i [by1] ikke har været opmærksom på, at [virksomhed1] som udbetaler stadig er et selskab som er i live. Man skulle og kunne have rettet henvendelse til [virksomhed1]. SKAT bekræfter overfor [person4], at man troede at selskaberne var lukket. De samme CVR numre eksisterer dog endnu.

På trods af at SKAT blev gjort opmærksomme på [virksomhed1]s fortsatte eksistens er der stadig ikke rettet nogen henvendelse til [virksomhed1] gennem alle disse år, dvs fra 2008 til 2016, man må sige at 8 år skulle være tid nok !!!

Henset til sagen nu har kørt i snart 8 år synes jeg, man skulle tage hensyn til de omkostninger det har kostet [person2] og famile, når SKAT kunne have rettet henvendelse til udbetaler som var den rette part i denne skattesag.

6H)

I koster mapperne, som har været i SKATs besiddelse i mere end 7 år fandt jeg en samarbejdsaftale som [virksomhed1] tilbød mig i oktober 2005, min ansættelse ophørte i augsut 2005.

Hvorfor skulle [virksomhed1]/[virksomhed11] tilbyde at samarbejde med mig efter ophør af min ansættelse, hvis jeg har taget USD 90.000,00?

7

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

7A)

Der er ikke ført bevis for et merforbrug i skatteåret 2002. SKAT har fremlagt vilde påstande som er grebet ud i det blå og for hvilke der ikke er fornuftige forhold, forklaringer og dokumention. SKATs påstande er virklighedsfjern.

Jeg har derimod med realistiske forklaringer og dokumentation kunnet afvise SKATs påstande og dette på trods af at det nu er 14 år siden.

SKAT har åbnet en ny sag på privatforbrug mere end ca 12 år efter det omfattende skatteår.

SKAT har ikke foretaget et skøn som Landsskatteretten har udbedt sig.

SKAT har genbehandlet sagen hos samme skatteregion mod SKATs egne retningslinjer.

Sagen gældende indkomståret 2002 bør afvises i sin helhed.

7B)

Der er ikke ført bevis for at jeg er skattepligtig af USD 90.000,00.

Der er derimod ført bevis for at jeg ikke er skattepligtig af USD 90.000,00, dvs

erklæringer fra [virksomhed1], [virksomhed12], [person14] og agenter at alle havde kendskab til forholdene, at [virksomhed1] ingen penge mangler at alle agenter er blevet betalt.

7C)

Hvis USD 90.000,00 er udbetalt af [virksomhed1] som løn – som afvises af alle – skulle der været trukket A-Skat af beløbet, hvorfor jeg ikke skal beskattes een gang til.

Hvis jeg uberettiget har taget USD 90.000,00 – som afvises – skal der være nogle som mangler USD 90.000,00, men det er der ikke.

Kun i SKATs verden foreligger der en sag, men ikke i virkligheden og derfor bør sagen afvises.

7D)

SKAT har forsømt at undersøge alle forhold rettidig og korrekt der hvor beviserne kunne findes.

SKAT har nægtet at være aktiv og kun været interesseret i at få mig dømt – uvist af hvilken grund, uvilje eller manglende kendskab og forståelse for andre forhold i livet.”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang en selvangivelsespligtig har undladt at selvangive, og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1.

Af samme bestemmelses stk. 2, fremgår det, at den selvangivelsespligtige m.v. samtidig skal underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den selvangivelsespligtige m.v. ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.

Det fremgår af forvaltningslovens § 22, at en afgørelse, når den meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Dette følger af forvaltningslovens § 24, stk. 1, og 2.

I de situationer hvor SKAT, som følge af en manglende selvangiven indkomst, foretager en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, vil SKAT være berettiget til at udøve sit skøn på baggrund af de oplysninger, der er umiddelbart tilgængelige for SKAT så som indberettede oplysninger, tidligere årsopgørelser mv.

Det fremgår af afgørelsen, at SKAT har beregnet beløbene ud fra indberettede bankoplysninger, tidligere års selvangivelser og beregnet privatforbrug. SKAT anses derfor ikke for at have tilsidesat kravene i officialmaksimen.

SKATs forslag og den efterfølgende afgørelse anses at opfylde kravene til begrundelse i henhold til forvaltningslovens bestemmelser, og afgørelsen anses ikke for at være ugyldig på dette grundlag.

SKAT har den 1. oktober 2012 i en meddelelse fastsat retningslinjer for behandling af hjemviste sager, jf. SKM2012.537.SKAT. Det fremgår heraf blandt andet, at hjemviste sager, der oprindeligt er afgjort i [region1] skal behandles i [region2].

I nærværende sag har SKAT [by1] behandlet den oprindelige sag, hvor der er faldet afgørelse den 28. august 2009. Den hjemviste sag er på ny behandlet i SKAT [by1], som har afsagt kendelse den 15. maj 2014. SKAT har dermed ikke overholdt egne retningslinjer i meddelelsen offentliggjort i SKM2012.537.SKAT. Det anses dog for at være konkret uvæsentligt, at afgørelsen er truffet af SKAT [by1] i stedet for SKAT Syddanmark, idet afgørelsen materielt ikke er fejlbehæftet, og Landsskatteretten har som klagemyndighed sikret sagens korrekte udfald ved nærværende afgørelse.

Realitet

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst. Erhvervsdrivende skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, herunder den private økonomi. Det fremgår af skattekontrollovens § 1 og § 6.

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Ægtefælle- og børnebidrag

Landsskatteretten afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser vedrørende fysiske personer og dødsboer om ansættelse af indkomstskat. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

SKAT har ikke ændret klagerens indkomst vedrørende ægtefælle- og børnebidrag, og Landsskatteretten har på den baggrund ikke hjemmel til at indrømme fradrag for ægtefællebidrag vedrørende dette punkt, som klagerens repræsentant har anmodet om i sine bemærkninger til Skatteankestyrelsen den 12. august 2015. Anmodning herom skal i stedet rettes til SKAT.

Indkomståret 2002

SKAT havde oprindeligt forhøjet indkomsten for indkomståret 2002 skønsmæssigt med 2.347.452 kr. vedrørende bankindsætninger. Landsskatteretten hjemviste sagen til fornyet behandling hos SKAT vedrørende dette indkomstår, hvor SKAT havde påvist, at der var foretaget private hævninger på kontiene, samt at der ikke var nogen dokumentation for anvendelsen af beløbene, som er indgået på kontiene.

Det fremgår af kendelsens præmisser, at sagen er hjemvist med henblik på fastsættelse af et skøn.

SKAT har ved den efterfølgende sagsbehandling frafaldet forhøjelserne vedrørende bankindsætninger med 2.347.452 kr.

SKAT har i stedet taget udgangspunkt i klagerens privatforbrug for indkomståret 2002, som er beregnet til et negativt forbrug på -65.220 kr., hvorefter SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten med 415.220 kr., således at privatforbruget efter forhøjelsen udgør 350.000 kr.

Grundlaget for den nye afgørelse udgøres dermed af et skøn over privatforbruget, hvilket er inden for det mandat, som sagen er hjemvist på.

SKAT har været berettiget til at ændre indkomsten på baggrund af beregnede privatforbrug for de tidligere indkomstår, idet der kan henvises til praksis herom jf. Østre Landsrets dom af 2. juli 2010, SKM2010.280.ØLR og den underliggende byretsdom gengivet i SKM2009.802.BR.

Samtidig med sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen har SKAT ført en straffesag imod klageren ved Retten i [by1] vedrørende skatteunddragelse af bankindsætninger. Klageren er den 1. juli 2015 ved Retten i [by1] blevet dømt skyldig i skatteunddragelse i indkomståret 2002 for et udeholdt beløb på 532.500 kr. vedrørende hævninger på en bankkonto i [finans4], [England]. SKAT har medregnet beløbet ved opgørelsen af klagerens privatforbrug, og har forhøjet indkomsten med beløbet.

SKATs beregnede privatforbrug for indkomståret 2002 indeholder blandt andet 400.000 kr. vedrørende køb af en ejendom i [Letland]. Det fremgår af købekontraktens pkt. 4, at 25.000 USD er betalt til sælger forinden kontraktens underskrift, og 20.000 USD skal betales senest én arbejdsdag efter kontraktens underskrift. Købsaftalen er dateret den 19-02-2002, men er ifølge underskriften fra notarius publicus underskrevet allerede den 12-06-2001.

Aftalen af 19-02-2002 er således ifølge det indsendte materiale underskrevet i 2001. Det lægges herefter til grund, at datoen for dokumentets underskrift er fejlbehæftet, da det ikke allerede i 2001 var muligt at forudse, hvordan forholdene omkring ejendommen ville blive i 2002.

Det anses herefter for godtgjort, at ejendommen reelt er tilgået klageren i indkomståret 2002, hvor betalingen heraf skal fragå ved opgørelsen af klagerens privatforbrug, som opgjort af SKAT.

De 45.000 USD udgjorde i alt 384.669 kr. den 19-02-2002 ifølge [...dk], og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen for indkomståret 2002.

Indkomståret 2003, 90.000 USD

SKAT har oprindeligt i afgørelsen af 28-08-2009 beskattet alle indsætningerne i [finans2], hvorfor de 90.000 USD er beskattet ved denne afgørelse. I afgørelsen af 28-08-2009 er beløbet derimod ikke beskattet ved indsætning på kontoen i [finans3], Schweiz.

Efterfølgende er beløbet ved SKATs fornyede sagsbehandling efter hjemvisningskendelsen fra Landsskatteretten af 22-03-2013 beskattet ved indsætning på klagerens konto i [finans3], Schweiz. Efter hjemvisningen har SKAT korrigeret afgørelsen således, at indsætningerne i [finans2] er nedsat til 0, mens indsætningen på klagerens konto hos [finans3] i stedet er beskattet med 620.874 kr., svarende til 90.000 USD.

For indkomståret 2003 har SKAT på den baggrund foretaget en forhøjelse af indkomsten med 620.874 kr. vedrørende indsætninger på bankkontoen i [finans3], Schweiz, den 13. februar 2003.

Det fremgår desuden af hævningerne på kontoen i Schweiz, at der efter den 13. februar 2003, hvor pengene er indsat, kun er hævet betalinger på i alt 42.654 kr., som ikke er øremærkede til øvrige formål som renter og realkredit-betalinger. Dette beløb kan således ikke dække eventuelle udbetalinger til agenter med 90.000 USD svarende til 620.874 kr.

Klageren er ved Retten i [by1] i en dom afsagt den 1. juli 2015 kendt skyldig i unddragelse af skat vedrørende blandt andet indkomståret 2003 ved at have selvangivet sin indkomst for lavt med 1.604.123 kr. og heri indgår beløbet på 620.874 kr. Klageren har ved Retten i [by1] erkendt sig skyldig heri.

SKAT har i afgørelsen den 15-05-2014 vedrørende nærværende sag fastsat skønnet i overensstem-melse hermed.

SKAT har dermed godtgjort, at pengene er betalt til klageren, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.