Kendelse af 12-04-2017 - indlagt i TaxCons database den 12-05-2017

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] S.M.B.A, cvr-nr. [...1]. Klageren ejer 50 %. De resterende 50 % ejes af klagerens kæreste. De har hver indskudt 1 kr. Selskabet blev stiftet den 1. august 2009. Ifølge selskabets regnskab er selskabets aktivitet at drive konsulentvirksomhed.

Derudover er klageren hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...2] Selskabet blev stiftet den 1. maj 2009.

Der fremgår følgende af fremlagt lånedokument:

”

OMSÆTNINGSGÆLDSBREV

STÅENDE LÅN PÅ 80.000 kr.

Undertegnede

[virksomhed2] ApS

CVR: [...2]

[adresse1]

[by1]

(i det følgende kaldet låntager)

erkender herved at skylde

[virksomhed1] S.M.B.A.

CVR: [...3]

[adresse2]

[by2]

(i det følgende kaldet långiver)

et beløb stort kr. 80.000,00, skriver firs tusind kr. 0/100, hvilket beløb hidrører fra et lån, som

er udbetalt.

§1

1. Lånet er kortvarigt og forrentes derfor ikke.

2. Lånet kan fra låntagers side til enhver tid indfries helt eller delvist, hvorefter antallet af

terminer og en eventuel slutbetaling reguleres.

3. Bortset fra misligholdelse indestår gælden uopsigeligt fra långivers side, indtil den er

færdigbetalt.

4. I følgende tilfælde er hele gælden dog straks forfalden til betaling:

a. Hvis låntagers bo kommer under konkursbehandling.

b. Hvis låntågers dødsbo kommer under insolvensbehandling

§2

1. Dette gældsbrev underskrives i et originaleksemplar, som opbevares af långiver, og en

kopi, som opbevares af låntager.

...”

Låndokumentet blev underskrevet den 30. juli 2011. Det er udelukkende underskrevet af en person. Det fremgår ikke nærmere, hvem dette er.

Ifølge en bankudskrift blev pengene overført den 21. juli 2011.

Ifølge regnskabet for selskabet [virksomhed1] S.M.B.A havde selskabet et tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse på 359.629 kr. i 2009/2010 og på 455.817 kr. i 2011.

Af regnskabet for 2012 fremgår posten ”Andre tilgodehavende” på i alt 453.740. Ifølge noten hertil udgør 80.000 kr. ”andre tilgodehavender”. Det fremgår ikke nærmere heraf hvem, selskabet har pengene til gode hos.

Ifølge regnskabet for [virksomhed2] ApS for perioden 1. oktober 2010 til 30. september 2011 havde selskabet en gæld til tilknyttede virksomheder på 7.056 kr., og selskabets samlede kortfristede gæld udgjorde 17.822 kr.

Af regnskabet for 1. oktober 2012 til 30. september 2013 fremgår, at der er en gæld til associerede virksomheder på 80.000 kr. Af noten i regnskabet fremgår det, at gælden på 80.000 kr. er til [virksomhed1] S.M.B.A. Gælden fremgår ikke af regnskabet for [virksomhed2] ApS for perioden 1. oktober 2011 til 30. september 2012.

Den 21. juli 2011 blev selskabet [virksomhed3] ApS stiftet. Selskabet blev stiftet af [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS. Anparterne i [virksomhed3] ApS ejes 100 % af [virksomhed2] ApS. Klagerens kæreste sidder i direktionen.

Den 16. september 2013 stiftede [virksomhed2] ApS sammen med [virksomhed5] ApS selskabet [virksomhed6] ApS. Indskudskapitalen udgjorde 80.000 kr. Selskabet blev tegnet af to direktører i forening, hvoraf den ene var klageren.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af maskeret udlodning.

SKAT har anført følgende:

”

SKAT anser, at lånet kun er ydet i kraft af din status som hovedanpartshaver i begge selskaber, og lånet anses derfor at være godkendt af dig. og det er derfor dig, som er den reale långiver. De 80.000 kr. anses derfor som værende maskeret udlodning, som er skattepligtige jævnfor. ligningsloven § 16 A.

...

SKAT har gennemgået den indsendte indsigelse, og er stadig af den opfattelse, at der ikke er tale om et lån mellem to uafhængige juridiske enheder, og at lånet kun er ydet, på grund af din bestemmende indflydelse i begge selskaber. SKAT fastholder derfor, at du skal beskattes af 80.000 kr. som maskeret udlodning. jævnfør ovenstående.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af maskeret udlodning.

Repræsentanten har desuden gjort følgende gældende:

”Sagens faktiske omstændigheder er således, at selskabet [virksomhed1] S.M.B.A., CVR-nr. [...1] har lånt kr. 80.000 til vor klients selskab [virksomhed7] ApS ved en bankoverførsel den 21. juli 2011.

Dette forhold er udelukkende mellem to juridiske enheder, som derfor ikke har noget at gøre med vor klients personlige skatteforhold.

Det er således forkert, at forhøje hendes personlige indkomst med kr. 80.000, når pengene er lånt til hendes selskab, hvori pengene også er anvendt.

Det er således ukorrekt, at vor klient bliver beskattet af et lån, som vor klients selskab har optaget, da et sådan låneforhold ikke har noget med vor klients skatteforhold at gøre.

Vi kan således ikke acceptere, at dette lån anses som værende maskeret udlodning.

...

Det forhold, at der ikke er sket renteberegning mellem selskaberne, har således ingen indflydelse på vor klients personlige skatteforhold.

En eventuel ændring vedrørende renteberegning vil således kun påvirke henholdsvis vores klients selskab [virksomhed7] ApS og hendes samlevers selskab [virksomhed1] S.M.B.A.

Uanset en eventuel renteberegning ville denne på ingen måde kunne influere på vores klients personlige skatteforhold.”

Ved mødet i Skatteankestyrelsen oplyste repræsentanten, at pengene blev overført i forbindelse med, at der skulle investeres i et andet driftsselskab. De 80.000 kr. blev således anvendt til at stifte datterselskabet ”[virksomhed6]”. Pengene har ikke været inde over klagerens økonomi. I så fald skulle det være reguleret via mellemregningskontoen.

Repræsentanten har efterfølgende oplyst:

”Ud fra mit nuværende kendskab har der ikke været foretaget tilbagebetaling vedrørende det omhandlede lån.

Det ændre dog ikke ved at dette forhold udelukkende vedrøre de respektive selskaber og ikke [person1].

...”

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klagerens repræsentant bl.a. anført følgende:

”

Under sagens faktiske omstændigheder fremføres det, at der i selskabet [virksomhed1] S.M.B.A. fremgår et tilgodehavende på kr. 455.817 i 2011.

I den forbindelse er det væsentligt at bemærke, at vores klients kæreste har haft en personlig skattesag, hvor det tilgodehavende som han havde personligt vedrørende S.M.B.A. blev beskattet hos ham personligt.

Vor klient har haft den opfattelse, at det var lovligt, at have en mellemregning med et S.M.B.A. Hans forhold er efterfølgende blevet behandlet af SKAT og reguleret, således at der er foretaget lønangivelser vedrørende hans forhold.

I den forbindelse skal det bemærkes, at vor klient i forbindelse med bogføringen tilbage i 2011, har sammenblandet disse private hævninger med den mellemregning som blev etableret vedrørende de kr. 80.000 til anpartsselskabet [virksomhed7] ApS.

I forbindelse med skattesagen vedrørende vor klients kæreste, forsøgte SKAT at forhøje hans indkomst med de kr. 80.000.

I det vi kunne dokumentere, at de kr. 80.000 ikke vedrørte private hævninger til ham, men derimod var overført til selskabet [virksomhed7] ApS, påbegyndte SKAT en sag vedrørende [person1] og ville herefter ændre hendes indkomst med kr. 80.000.

Den væsentligste forskel i forbindelse med sagen mod vor klients kæreste var, at hans hævninger var bankoverførsler til hans private konto, mens de kr. 80.000 på intet tidspunkt har været overført til [person1]s personlige konto.

Af sagens faktiske omstændigheder fremgår det, at de kr. 80.000 skulle anvendes til en investering i selskabet [virksomhed6] ApS. Det fremgår endvidere, at [virksomhed6] ApS blev stiftet den 16. september 2013, mens beløbet på kr. 80.000 blev overført den 21. jul i 2011.

Det forekommer ulogisk, at der går ca. 2 år fra pengene overføres til selskabet stiftes, hvorfor jeg har været nede og undersøge de næ1mere transaktioner i bogføringen. Her har jeg konstateret, at de kr. 80.000 ikke blev anvendt til at stifte [virksomhed6] ApS, men derimod til at stifte selskabet [virksomhed3] ApS, som blev stiftet den 2 1. juli 2011 (bilag 1).

Jeg vedlægger dokumentation fra Erhvervsstyrelsen vedrørende stiftelsesdatoen for det det pågældende selskab. Heraf fremgår det også, at den 100 % ejer af [virksomhed3] ApS er [virksomhed2] ApS (bilag 1).

...

Af [virksomhed1] S.M.B.A. fremgår det af regnskabets side 15 note 6 og er anført som andre tilgodehavender med kr. 80.000. (Regnskabet er vedlagt som bilag 2).

Af regnskabet for [virksomhed2] ApS fremgår det af side 14 under note 8, med teksten gæld til [virksomhed1] S.M.B.A. kr. 80.000. (Regnskabet er vedlagt som bilag 3).

...

På baggrund af ovenstående redegørelse, skal det hermed opsummeres, at de faktiske omstændigheder herefter er korrigeret, så ledes at der er direkte sammenhæng mellem tidspunktet for den bankoverførsel som foretages mellem [virksomhed1] S.M.B.A. og [virksomhed2] ApS, idet samme dag som pengene overføres, foretages stiftelsen af selskabet [virksomhed3] ApS.

Det må naturligvis beklages, at dette forhold ikke er fremført korrekt tidligere.

Endvidere er der klart fremlagt dokumentation for, at de kr. 80.000 fremgår i henholdsvis regnskabet vedrørende [virksomhed1] S.M.B.A. og [virksomhed2] ApS.

Afslutningsvis skal det understreges, at det forhold, at lånet mellem de respektive juridiske enheder ikke er forrentet, ikke har betydning for vor klients personlige skatteforhold, idet hun ikke har opnået personlig fordele ved dette lån.

En eventuel forrentning vil således kun kunne påvirke de respektive selskaber med henholdsvis beskatning og fradrag.

...”

SKATs efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen

”Revisor skriver i sin klage til Skatteankestyrelsen, at hans klient er blevet beskattet af et lån, som hendes selskab har modtaget fra hendes samleverskes selskab. Lånet er indgået mellem to juridiske enheder, som derfor ikke har noget at gøre med hans klients personlige skatteforhold.

Dette er dog efter SKATs opfattelse ikke korrekt. For det første er det ikke kun hendes samleverskes selskab som aftalen er indgået med, men også hendes eget selskab, da hun er medejer af selskabet [virksomhed1] A.M.B.A med en ejerandel på 50 %. Det vil sige at der er indgået en låneaftale mellem to juridiske enheder, hvor hun har bestemmende indflydelse på dem begge.

Revisor skriver til SKAT, at der er tale om en investering fra selskabets side.

Men der er efter SKATs opfattelse tale om et lånedokument, som ikke kan siges at være en investering.

Af lånedokumentet fremgår følgende:

•Lånet er kortvarigt, og forrentes derfor ikke

•Lånet kan fra låntagers side til enhver tid indfries helt eller delvist, hvorefter antallet af terminer og eventuel slutbetaling reguleres.

•Bortset fra misligholdelse indestår gælden uopsigeligt fra långivers side, indtil den er færdigbetalt.

Gælden forrentes ikke, der er ingen oplysninger om hvordan den afdrages, eller med hvor meget. Der er heller ikke nogen oplysninger om, hvornår gælden skal være færdigbetalt.

Ud fra ovenstående, anses låneaftalen kun at være indgået mellem de to selskaber på grund af [person1]s bestemmende indflydelse på begge selskaber, og ikke mellem to uafhængige juridiske enheder. [person1] skal derfor efter SKATs opfattelse beskattes af lånet på de 80.000 kr. som maskeret udbytte jf. ligningsloven § 16 A

Det skal dog tillige bemærkes, at i selskabet [virksomhed1] S.M.B.A.s balance, fremgår de 80.000 kr. som en del af selskabets tilgodehavende hos virksomhedsdeltager og ledelse, og ikke som et udlån til et andet selskab.”

Efter fremsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har SKAT udtalt:

”...

SKATs afgørelse ønskes tilbagekaldt, idet forhøjelsen bortfalder og sagen henlægges.

SKAT har atter en gang gennemgået og vurderet sagen.

Vurderingen har medført, at SKAT anser det for betænkeligt, at gennemføre en beskatning af klager, her som maskeret udlodning på 80.000,- kr.

... Imidlertid har repræsentanten fremsendt et supplerende indlæg, dateret efter Skatteankestyrelsens indstilling i sagen. I dette indlæg forklares uddybende om betalingsstrømmene i forbindelse med lån selskaber imellem, hvor klager ikke ses indblandet.

Redegørelsen er med henvisning til regnskaberne for det påklagede indkomstår.

Efterfølgende er repræsentanten kontaktet telefonisk, den 11. november 2016, for bekræftelse og gennemgang af dokumentationen.

Det kan således konstateres, at der er tale om at et selskab udlåner et beløb til et andet selskab. I den forbindelse er reglerne i ligningsloven § 2 ikke fulgt for så vidt angår beregning af en rentepost, et forhold der imidlertid er rettet op på efterfølgende, og som ikke er omfattet af SKATs regulering.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Da SKAT har indstillet, at der ikke er grundlag for beskatning efter repræsentantens supplerende indlæg, og da Landsskatteretten ikke finder grundlag for at træffe en anden afgørelse, nedsætter Landsskatteretten klagerens skatteansættelse med 80.000 kr.