Kendelse af 27-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-06-2016
Indkomståret 2012
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Modtaget skattefri befordringsgodtgørelse er anset for skattepligtig indkomst | 59.903 kr. | 43.867 kr. | 59.903 kr. |
Befordring mellem hjem og arbejde | Beløb ikke angivet | 0 kr. | |
Fradrag for rejseudgifter | 6.484 kr. | 37.050 kr. | 6.484 kr. |
Klageren er hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1]. Selskabet har i 2012 stillet en VW Sharan Van 1,9 TDI, til rådighed for klageren for privat kørsel. Bilen er indregistreret 1. gang i november 2006.
Ud over sin ansættelse i [virksomhed1] ApS, har klageren været ansat i [virksomhed2] A/S i perioden 9. september til 10. november 2012.
Klageren var medstifter af [virksomhed2] A/S og har været bestyrelsesmedlem i perioden 1. juli 1992 til 26. maj 2004 og igen fra 5. februar 2014.
Ud over løn fra [virksomhed2] A/S har klageren modtaget 59.902 kr. i skattefri kørselsgodtgørelse, svarende til 15.764 km a 3,80 kr.
Kørselsregnskabet indeholder oplysning om navn, cpr. nr., periode, dato, kørslens mål, formål med kørslen og antal kilometer. Kørslen vedrører kørsel mellem bopælen og Polen, samt kørsel i Polen.
Det fremgår ikke af kørselsregnskabet hvilken bil der er anvendt til kørslen.
Ifølge det oplyste blev klageren ansat i forbindelse med, at [virksomhed2] A/S startede en ny fiskefabrik i [by1] i Polen.
Klageren er anmodet om at indsende ansættelseskontrakt, men oplyser, at der ikke er udarbejdet en kontrakt.
VW Sharan Van 1,9 TDI, reg. nr. [reg.nr.2] (fri bil)
21. eller 22. marts 2013 | 148.057 km | Aflæst kilometertæller |
29. november 2012 | 142.079 km | Faktura fra [virksomhed3] |
1. august 2012 | 130.456 km | Faktura fra dækfirma |
18. marts 2011 | 104.000 km | Køb af bilen |
[virksomhed1] ApS har ifølge bogføringen afholdt udgifter til køb af diesel således:
15. maj 2012 | 1.000 l |
29.september 2012 | 220 l |
1. november 2012 | 126 l |
19. november 2012 | 178 l |
1.524 l |
Citroën Xsara, reg. nr. [reg.nr.1] (samlevers bil).
Bilen er indregistreret første gang i september 1998. Ifølge klagerens oplysninger er det denne bil, der er anvendt i forbindelse med kørslen til Polen.
29. august 2014 | 135.000 km | Trafikstyrelsens synsrapport |
22. august 2012 | 129.000 km | Trafikstyrelsens synsrapport |
1. september 2010 | 121.000 km | Trafikstyrelsens synsrapport |
Klageren har oplyst, at han ikke har gemt benzinkvitteringer eller lignende der kan dokumentere, at denne bil er anvendt til kørslen. Han har desuden oplyst, at kilometertælleren er i stykker.
Rejseudgifter
SKAT rettede den 5. april 2013 henvendelse til direktøren for [virksomhed2] A/S, [person1]. Af SKATs telefonnotat fremgår det, at det vedrører klageren og SKAT skriver:
"[person1], [virksomhed2] har oplyst, at alle omkostninger til kost og logi er betalt af selskaberne enten Danmark eller Polen."
Klageren har indsendt mail dateret 17. august 2014 fra [person1], tidligere direktør i [virksomhed2] A/S
"Hej [person2]
Som du anfører et sted er jeg jo ikke ansat hos [virksomhed2] længere, og kan derfor ikke bidrage med dokumentation – eller bevise at der ikke er dokumentation – på det nævnte.
Jeg kan ikke erindre, at jeg har sagt at alle udgifter til kost og logi skulle være betalt af [virksomhed2]. Dette er absolut heller ikke tilfældet som jeg husker det.
MEN dokumentationen må da bare findes, så SKAT kan se hvad der er betalt for dig. Længere er den da ikke !!
Det kan da kun gøres ved at anmode om dokumentationen hos det pågældende selskab, [virksomhed2], og dermed få tingene belyst som de mener de skal belyses.
Det er da de reelle dokumenter der viser hvad der er sket.
Med venlig hilsen
[person1]"
Ligeledes er indsendt mail af 20. august 2014 fra [person3], nuværende direktør i [virksomhed2] A/S:
Hej [person4]
På given foranledning, skal vi herved bekræfte, at virksomheden [virksomhed2] A/S – på intet tidspunkt Har afholdt udgifter til ovennævnte ansatte for kost og logi – under dennes arbejde for os, - med opstart af virksomhed i Polen efterår 2012 ([virksomhed4])
I øvrigt henvises til den lønindberetning der er foretaget for indkomståret 2012 idet denne selvsagt fastholdes som værende korrekt indberettet af [virksomhed2] A/S.
Jeg er desuden bekendt med [person4]. – at der har været foretaget kontrolbesøg - i foråret 2013, - med deltagelse af vores daværende adm direktør [person1], Samt én person fra skattevæsenet.
Jeg er ikke bekendt med indholdet af kontrolbesøget, - men har efterfølgende erfaret At sagen bl.a. drejede sig om afregningen for dit arbejde for os i Polen.
Vi snakkes ved
Med venlig hilsen / Best regards
[person3]"
Erklæring fra [virksomhed4]. Polen, dateret 12. september 2014 lyder således:
På given foranledning skal [virksomhed4], [adresse1] [by1], Polska, bekræfte at [virksomhed4] på intet tidspunkt, i forbindelse med [person4]´s arbejde med hjælp til opstart af fiskefabrik 9/9 – 10/11 2012, har afholdt rejseudgifter eller udgifter i øvrigt for denne. Det kan endvidere oplyses at [person4] på intet tidspunkt har været ansat i vores virksomhed.
Med venlig hilsen
[person3]"
Klageren har den 7. december 2015 fremsendt kopi af konto for rejse- og messeudgifter for [virksomhed2] A/S dækkende perioden 1. september til 30. november 2012. Heraf kan ses, at [virksomhed2] A/S har betalt udgifter for navngivne personer, hævet på mastercard. Klager er ikke en af disse personer.
SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 59.903 kr. og den skattepligtige indkomst med 30.566 kr.
SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført
"Skattefri befordringsgodtgørelse anset for skattepligtig idet du samtidig har fri bil til rådighed | 59.903 kr. |
Ikke godkendt fradrag for rejseudgifter. Du har selvangivet et fradrag for rejseudgifter med 37.050 kr. SKAT kan alene godkende et fradrag på 6.484 kr. da din arbejdsgiver [virksomhed2] A/S har afholdt alle udgifter til kost og logi. | 30.566 kr. |
SKAT har foretaget arbejdsgiverkontrol hos [virksomhed2] A/S. Kontrollen har omfattet indkomståret 2012. SKAT har endvidere set på det selvangivne fradrag for rejseudgifter.
Faktiske forhold vedrørende befordringsgodtgørelser
Du har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil med 59.903 kr. [virksomhed2] A/S har oplyst, at du i efteråret 2012 blev ansat til, at hjælpe med opstart af fiskefabrik i Polen.
Ifølge SKATs oplysninger, har du i 2012 haft fri bil til rådighed fra din arbejdsgiver [virksomhed1] ApS. Der er tale om en VW Sharan Van 1,9 TDI årgang 2006.
I brev af 20.3.2013 oplyste jeg dig om, at du ikke er berettiget til at modtage skattefri befordringsgodtgørelse når du har fri bil til rådighed.
Du svarede pr. mail den 21.3.2013, at den erhvervsmæssige kørsel var foretaget i din samlevers bil (en 14 år gammel Citroen 1,6). Du oplyste, at du kørte i samlevers bil for ikke at få for mange kilometer på VW Sharanen.
SKAT anmodede telefonisk samme dag om dokumentation for, at der er kørt i samlevers bil. Senere på dagen har vi modtaget regnskab for driften af den fri bil.
Efterfølgende har SKAT oplyst dig om, at regnskabet ikke dokumenterer eller sandsynliggør at den erhvervsmæssige kørsel ikke er foretaget i den bil du havde fri rådighed over. (VW Sharan 1,9).
Jeg opfordrede til, at vi fik set begge biler for at aflæse antal kørte kilometer og oplyste, at jeg ifølge syns rapporter fra Trafikstyrelsen (trukket på [...dk]) kan jeg se hvor mange kilometer begge biler har kørt indtil efterår 2012.
Du oplyste, at vi skulle vide, at der var noget galt med kilometertælleren i Citroenen og at der var boret en lille hul i instrumentglasset – der har været problemer med at bilen ikke ville vise hvor hurtigt bilen kørte og heller ikke ville tælle kilometerne. Du oplyste endvidere, at du var blevet anbefalet af Citroen i [by2], at bore hullet i instrumentglasset så du kunne få viseren til at virke og evt. justere på antal kilometer.
[person5], SKAT og undertegnede besøgte dig den 21.3.2013. Fra besøget kan følgende nævnes:
Kilometertælleren på VW Sharan´en stod på 148.057 km den 21.3.2013 og 142.000 km den 29.11.2012. [virksomhed1] ApS har anskaffet bilen den 18.3.2011. Kilometerstand ved køb var 104.000 km.
Den omhandlede erhvervsmæssige kørsel er foretaget i perioden 9.9.2012 til 10.11.2012 og i perioden fra købet den 18.3.2011 til syn den 29.11.2012 har bilen kørt 38.000 km.
Kilometertælleren på Citroen viste, at der siden august 2012 og til 21.3.2013 var kørt godt 2.000 kr.
Du oplyste (med hensyn til kilometerviser og –tæller), at nu virkede viseren men ikke tælleren. Jeg foreslog, at vi afprøvede ved en køretur hvortil du svarede, at det kunne godt være, at tælleren virkede en gang i mellem. Jeg oplyste, at jeg vurderede, at det var spild af tid, at køre en tur for jeg troede bestemt, at den virkede nu. Til det svarede du: ”muligvis”.
Jeg spurgte om ikke der var bilag på købt af benzin til Citroenen – du svarede at du hævede penge inden turen og købte benzin efter behov og gemte ikke kvitteringer. Du har ikke dokumenteret hævningerne.
Med hensyn til køb af diesel til Sharan var der ingen bilag og du oplyste, at du købte stort ind når der var tilbud. Eks 1000 ltr. som opbevaredes i en tank på din adresse. Der var yderlige bogført køb af 220 ltr., 126 og 178 ltr. diesel - alle i 2012.
Jeg meddelte, at jeg ikke synes besøget havde overbevist mig om, at du havde kørt ca. 16.000 km i din samlevers Citroen og at jeg ville vurdere alle oplysningerne inden jeg traf afgørelse. Jeg oplyste yderligere, at jeg vurderede, at du uberettiget har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse af [virksomhed2] A/S for kørsel til Polen og at du ville høre fra SKAT efter 1. maj 2013 hvis du ikke selv havde medtaget beløbet på din selvangivelse. Der er tale om 59.903 kr.
Du oplyste, at du synes det var en meget uretfærdig vurdering og du ville gerne vi så på dit kørselsbehov gennem de sidste mange år. Jeg sagde, at jeg synes SKAT har gjort en god indsats for at undersøge sagen.
Dine bemærkninger af 23.3.2013
Du har skrevet således i din mail af 23.3.2013:
”Jeg vender tilbage som en reaktion på Dem og Deres kollegas kontrolbesøg hos mig vedr. udbetalt kørselsgodtgørelse for 2012.
Grunden er at jeg, som jeg også opfordrede Dem til at gøre, har fundet de relevante kilometerstande for de 2 biler jeg har haft i mit Holdingselskab siden den 1/11 2004 og indtil dato.
1 | ML 270 købt ca 1/11 2004 | km stand v/køb | 50.000 | |
Denne bil solgt 17/3 2011 | km stand v/salg | 208.000 | (se købsbilag vedr. Sharan) | |
Kørsel i denne bil i 6,5 år i alt | 158.000 | g.snitl. årl. kørsel 24.307 km | ||
2 | Sharan købt 17/3 2011 | km. stand v/køb | 104.000 | (se købsbilag vedr. Sharan) |
De har d.d. 22/3 2013 | aflæst km.tæller | 148.057 | ||
Kørsel i denne bil i 2 år | 44.057 | g.snit pr. år 22.028 km |
I fortsættelse af nævnte Sharan-opstilling vil jeg ligeledes lave en beregning. Beregningen tager udgangspunkt i det reparations bilag (mit bilag 62) som De fik en kopi af.
Km. stand 22/3 2013 jvfr. Deres egen aflæsning | 148.057 | |
Km. stand 9/8 2012 se repfaktura hvor de har fået kopi | 130.456 | |
Det vil kunne udregnes til antal kørte km | 17.601 | i næsten 8 mdr. |
og hvis jeg derfra trækker det antal kilometer De ikke føler Dem overbevist om at bilen har kørt | 15.764 | (vedr. kørselsgodt.) |
Giver det resultatet at bilen kun skulle have kørt | 1.837 | km i næsten 8 mdr. |
Det er jo ikke tilfældet og er helt forkert. Jeg henviser til den statistik jeg har fremført ovenfor og som omfatter en periode på 8½ år.
Det jeg ved nærværende opstilling gerne vil føre bevis for er det faktum at jeg, som også meddelt under Deres kontrolbesøg, kører ca. det samme antal kilometer hvert år - i ovennævnte opstilling omfatter det ialt 8½ år.
I og med jeg ikke har haft nævnte Sharan i mere end 2 år og det totale gennemsnitlige kørte antal kilometer er faldet en smule mener jeg at dette må være bevis for at nævnte Sharan ikke har kørt de antal km. ekstra (ca. 15.000 i efterår 2012) De nævnte 15.000 km er så mange kilometer at det ville have givet sig udslag i ovennævnte opstilling og specielt det faktum at nævnte Sharan kun har været brugt af mig i 2 år. At speedometret i min samlever`s Citroen er periodisk defekt, hvilket De og Deres kollega ved selvsyn kunne konstatere, og derfor, efter det De sagde under kontrolbesøget, ikke følte kunne overbevise Dem om at det netop var denne bil der havde kørt de omtalte ca. 15.000 km., vil jo selvsagt ingen indflydelse have på eller på anden vis have betydning for det bevis jeg er i stand til at føre jvfr. ovenstående opstilling. De vil givetvis i Færdselsstyrelsen kunne få fat i nogle oplysninger der beviser de af mig anførte antal km.
De spurgte under kontrolbesøget om jeg ellers kunne anvise noget der kunne bevise mit udsagn om i hvilken bil der er kørt. Det mener jeg allerede på daværende tidspunkt jeg gjorde, men jeg kunne godt forstå på Dem, selv efter misforståelsen om ejerskabet af nævnte Sharan i ikke 1 år, som i første omgang påstået af Dem, men retteligen 2 år, blev opklaret, jvfr. ovennævnte købsbilag, at De ikke følte Dem overbevist. Det beklager jeg selvfølgelig meget.
Jeg skal ved nærværende henvendelse venligst anmode om at også de beviser jeg er i stand til at fremføre medtages i Deres vurdering.”
Dine bemærkninger til forslag af 21.7.2014
Indledningsvis konstaterer jeg at deres reaktionstid er 485 dage efter min mail til Dem af 22/3 2013.
Jeg kan på ingen måde acceptere Deres vurdering af de skatteforhold jeg havde i 2012. Det er også det jeg ved min ovennævnte mail af 22/3 2013 har forsøgt at redegøre for. For at gøre det helt klart kan jeg ikke acceptere at De mener min opgørelse for 2012 ændres som De anfører i Deres brev af 21/7 2014 til mig. Jeg påstår de af mig indtastede oplysninger er korrekte.
Jeg skal til deres bemærkninger på side 4 i Deres brev, under hvilke forhold De har lagt vægt på og derfor må være det der medfører at De vil ændre min opgørelse for 2012, fremkomme med følgende faktuelle forhold:
Det er korrekt at jeg ikke har én eneste kvittering for benzinkøb til omtalte Citroen. Hertil vil jeg bemærke at siden jeg i 1972 fik min 1. bil og i denne kørte for min arbejdsgiver, A/S [finans1] i [by2] og efterfølgende (1/3 1981) for min 2. arbejdsgiver, [virksomhed2] A/S aldrig nogen sinde er blevet mødt af kravet om at man i forhold til Skattevæsenet skulle dokumentere at der er påfyldt brændstof på den bil der er anvendt til at køre for de nævnte 2 arbejdsgivere og herfor af disse udbetalt kørselsgodtgørelse efter Statens takster!!
Derfor har det under ingen omstændigheder været i mine tanker at gemme kvitteringer til Dem i omhandlede sag ! Jeg mener endvidere ikke i skattesystemet at kunne finde krav herom.
Under pkt. 2 fremfører De at der skulle være plads til turene til Polen i den Sharan mit firma ejer !
Hertil kan jeg blot konstatere at De tilsyneladende ikke agter at læse og forstå min forklaring uagtet at De gengiver denne i Deres brev af 21/7 2014 - jeg finder Deres konklusion helt hen i vejret i og med at der så kun ville være 1.837 km til rest til kørsel i næsten 8 mdr.
Under pkt. 3 filosoferer De over mit valg af den bil jeg bruger - det må stå for Deres egen regning idet jeg henviser til det jeg allerede har skrevet og De har gengivet i Deres brev af 21/7 2014.
Under pkt. 4 anfører De at jeg beskattes af den nyere bil ! Denne kommentar forstår jeg ikke - jeg har da betalt skat af fri bil i mit firma i alle de år jeg har haft fri bil der ?
Under pkt. 5 fremkommer De med en vurdering af siddekomforten i de nævnte 2 biler ! Hertil kan jeg blot konstatere at De under Deres besøg hos mig ikke foretog en sådan kvalitetsvurdering mig bekendt - jeg var dog til stede under hele Dem og Deres kollegas besøg. Hvorledes en sådan vurdering fremkommer hos Dem har jeg ingen anelse om og er helt målløs over at det skal kunne påvirke min skatteansættelse for 2012 !! Jeg skal på det kraftigste anmode Dem om ikke at fremkomme med sådanne useriøse påstande i en skattesag mod mig ikke mindst under indtryk af det ovenfor anførte.
Sluttelig åbner De for muligheden for et møde. Jeg foretrækker sagen føres på skrift idet påstande, uanset om de er korrekte eller fejlagtige, bliver meget nemmere at forfølge.
…
SKATs bemærkninger og begrundelser
Ud fra en konkret vurdering af ovenstående oplysninger finder SKAT det ikke bevist, dokumenteret eller sandsynliggjort, at du skulle have kørt i din samlevers Citroen i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel for [virksomhed2] A/S i perioden 9.9.2012 til 10.11.2012.
SKAT anser dig for skattepligtig af modtaget befordringsgodtgørelse på 59.903 kr. og agter at forhøje grundlaget for din skat med beløbet.
Ved vurderingen er der lagt vægt på:
-at der ikke er dokumenteret køb af benzin til Citroen
-at der efter antal kørte kilometer i VW Sharonen er plads til turene til Polen
-at det anses for usandsynligt at du har valgt at køre i en ældre bil på benzin i stedet for en nyere en på diesel
-at du beskattes af den nyere bil
-at VW Sharonen har en væsentligt bedre siddekomfort til så lange ture end Citroenen.
SKATs bemærkninger og endelig afgørelse
…
Som det fremgår af ovenstående regler, er det en grundlæggende betingelse for, at en lønmodtager kan modtage skattefri godtgørelser, at han eller hun har afholdt erhvervsmæssige udgifter. Heraf følger, at der ikke kan modtages skattefri godtgørelser i tilfælde, hvor udgifterne til den erhvervsmæssige befordring allerede er dækket på anden måde af arbejdsgiveren, fx i form af fri bil til rådighed.
Til dine bemærkninger om dokumentation for kørsel i en anden bil end den der er til fri rådighed, kan SKAT oplyse, at det er dig der har bevisbyrden og således dig der skal dokumentere, at der rent faktisk er kørt i denne anden bil og at denne bil har karakter af egen bil – herunder samlevers bil. SKAT har udelukkende stillet forslag til, at dokumentationen kunne være i form af kvittering for benzinkøb.
SKAT finder ikke, at der er i dine bemærkninger er oplysninger som kan løfte bevisbyrden for, at du har afholdt erhvervsmæssige udgifter i forbindelse med kørslerne til Polen.
SKAT fastholder, at du er skattepligtig af modtaget befordringsgodtgørelse på 59.903 kr. og har forhøjet grundlaget for din skat med beløbet.
Afgørelsen begrundes i de forhold og vurderinger der er nævnt under punktet ”SKATs bemærkninger og begrundelse”.
Faktiske forhold vedrørende fradrag for rejseudgifter
Du har selvangivet via TastSelv et rejsefradrag på 37.050 kr. Du har samtidig oplyst, at du i efteråret 2012 har været ansat til opstart af fiskefabrik i [by1], Polen.
Du har oplyst, at der er tale om et fradrag for 57 udedøgn og at du har anvendt standardsatsen for kost og logi på 650 kr. Udedøgnene ligger i perioden 1/8 2012 til 11/11 2012.
Ifølge SKATs oplysninger, har du været ansat hos [virksomhed2] A/S, [by3] i nævnte periode for at hjælpe med opstart af fiskefabrik i Polen.
[virksomhed2] A/S ([person1]) har oplyst, at alle udgifter til kost og logi i forbindelse med dine rejser til Polen, er betalt af [virksomhed2] A/S.
Dine bemærkninger til forslag af 21.7.2014
”På side 5, øverst, anfører De at [virksomhed2] A/S har betalt alle udgifter til kost - efter det De oplyser skulle denne oplysning være givet af selskabets daværende adm. dir. [person1].
Jeg skal ved nærværende meddele Dem at dette ikke er korrekt.
Jeg skal derfor bede Dem overfor mig dokumentere med kvitteringer at [virksomhed2] A/S skulle have afholdt udgiften til kost. Jeg tillader mig at gå ud fra at De er i stand til at dokumentere dette ved fremlæggelse af bilag eftersom de påstår at have være på kontrolbesøg ved [virksomhed2] desangående !.
I og med jeg véd at De ikke er i stand til at bevise Deres fremførte påstand, samt det faktum at denne påstand indgår i Deres forslag til ændring af min opgørelse for 2012, finder jeg det særdeles angribeligt af Dem som repræsentant for det offentlige !! Jeg skal høfligst bede Dem trække den fejlagtige påstand tilbage.
Til deres orientering kan jeg yderligere oplyse at nævnte [person1] ikke længere er ansat i [virksomhed2] A/S.”
…
SKATs bemærkninger og begrundelser
SKAT anser dig for kun at have fradrag for udgifter til småfornødenheder i det din arbejdsgiver har betalt alle udgifter til kost og logi. SKAT har forhøjet grundlaget for din skat med 37.050 kr. og godkendt et fradrag på 6.484 kr. Det vil sige en ændring af grundlaget for din skat med + 30.566 kr.
Ifølge opgørelser over de befordringsgodtgørelse du har modtaget i forbindelse med rejser til Polen har du maximalt været på rejse i 50 døgn, men så er der ikke taget hensyn til tilstødende rejsetimer hvorfor SKAT accepterer de 57 døgn.
Fradraget udgør 57 x 25 % af 455 kr. eller 6.484 kr. Du har selvangivet 37.050 kr.
SKATs bemærkninger og endelig afgørelse
Til dine bemærkninger kan jeg oplyse, at daværende direktør [person1], [virksomhed2] A/S den 5.4.2013 oplyste telefonisk, at alle omkostninger til kost og logi i forbindelse med rejser til Polen er betalt af selskabet – enten selskabet i Danmark eller selskabet i Polen.
SKAT har i forbindelse med arbejdsgiverkontrollen konstateret, at [virksomhed2] A/S har afholdt rejseudgifter i perioden 1. september 2012 til 1. december 2012.
Disse oplysninger kombineret med, at du ikke har dokumenteret/sandsynliggjort, at du har afholdt udgifterne til kost og logi, er begrundelsen for, at SKAT fastholder, at du alene er berettiget til fradrag efter 25 % reglen, hvorfor SKAT har ændret grundlaget for din skat med + 30.566 kr., jævnfør ovenfor."
SKATs bemærkninger til klageskrivelsen
"Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
Skattefri befordring.
Der er i forbindelse med klagen til Skatteankenævnet fremkommet nye oplysninger i form af kopi af faktura fra [virksomhed5]. Af denne fremgår det, at VW Sharon den 1/8 2012 har kørt 130.456 km. Ved syn den 29/11 2012 har bilen kørt 142.000 km. Dvs, at bilen i perioden 1/8 - 29/11 2012 har kørt 11.544km.
I forbindelse med turene til Polen i perioden 9/9 — 10/11 2012 er der kørt 15.756 km. [person4] har således ikke kunnet køre alle turene til Polen i VW Sharon.
[person4] har imidlertid ikke kunnet dokumentere/sandsynliggøre, at han har anvendt samleverens bil til Polen turene. Herudover har arbejdsgiveren, [virksomhed2] A/S i forbindelse med kontrolbesøget fået en påtale om, at de ikke har sikret sig, at der er anvendt egen bil, herunder en evt. samlevers bil, i forbindelse med udbetaling af skattefri befordring, dvs. [virksomhed2] ikke har opfyldt sine kontrolforpligtelser i forbindelse med udbetalingen af skattefri befordringsgodtgørelse.
På det foreliggende grundlag indstiller SKAT at afgørelsen af 14. august 2014 vedr. skattefri befordringsgodtgørelse fastholdes.
Fradrag rejseudgifter.
Der er i forbindelse med klagen til Skatteankenævnet fremkommet nye oplysninger i form af 2 mails. Den ene fra daværende direktør [person1], der ikke kan erindre, at han skulle have sagt, at [virksomhed2] havde betalt rejseudgifterne til Polen.
Den anden er fra [virksomhed2] nuværende direktør [person3], der erklærer, at [virksomhed2] ikke har betalt [person4]s rejseudgifter til Polen.
Ifølge afgørelsen har [person1] telefonisk den 5/4 2013, dvs, oplysningen ikke er fremkommet under kontrolbesøget der blev gennemført den 27/11 2012, oplyst, at rejseudgifter i forbindelse med Polens rejsen er afholdt enten af [virksomhed2] eller selskabet i Polen.
Ud fra det foreliggende, må det antages, at selskabet i Polen har afholdt rejseudgifterne til turen til Polen. Herudover indikerer aflønningen af [person4], 89,760 kr. før skat og AM-bidrag for 3 måneders arbejde, ikke at [person4] selv har skullet betale rejseudgifter i forbindelse med turen.
På det foreliggende grundlag indstiller SKAT at afgørelsen af 14. august 2014 vedr. fradrag for rejseudgifter fastholdes.
…"
Vedrørende modtaget skattefri befordringsgodtgørelse er den seneste påstand, at klageren maksimalt skal beskattes af 11.544 km á 3,80 kr., svarende til 43.867 kr. Subsidiært gøres det gældende, at klageren skal indrømmes et fradrag efter ligningslovens § 9 C for 4.212 km.
Vedrørende fradrag for rejseudgifter gøres gældende, at klageren er berettiget til det selvangivne fradrag på 37.050 kr.
Det er til støtte for påstanden anført:
Klageskrivelsen af 20. august 2014:
"Som jeg tidligere har gjort opmærksom på mener jeg ikke Deres og dermed Skattevæsenets vurdering af min skatteansættelse for 2012 er korrekt.
Vedr. udbetalt kørselsgodtgørelse
Jeg konstaterer at De for mig at se sandsynligvis ikke har ønsket at anvende kilometerstanden f.s.v. ang. den Sharanbil De påstår er brugt til at køre det antal kilometer (15.764 km.) hvorfor der af arbejdsgiver er udbetalt kørselsgodtgørelse vedr. min ansættelse i Polen i 2012. Dette til trods for at De jo selv omtaler synsrapporten på side 2 i Deres brev af 14/8 2014 og jeg derfor kan konstatere at den på rapporten anførte kilometerstand er kendt af Dem!
Jeg skriver som jeg gør idet De tidligere både mundtligt og pr. brev har informeret mig om at De har undersøgt kilometerstandene på de 2 biler der er tale om i relevant register (Synsrapporter). Det er derfor bevist at Deres konklusion i sagen ikke lader sig efterprøve. Jeg bygger dette udsagn på følgende beregning:
Sharan kilometerstand iflg. synsrapport af 29/11 2012 | 142.000 km | |
Samme bil kilometerstand på rep. faktura pr. 1/8 2012 | 130.456 km | (kopi udleveret til Dem) |
Antal km. kørt efter rep. og indtil syn | 11.544 km | |
- anslået kørt ant. km. 1/8 - 9/9 2012(39 dage) | -2.619 km | |
- anslået kørt antal km. 11/11 til 29/11 2012 (18 dage) | -1.209 km | (beregnet jvfr. g.snit årskørsel 22.500 km i 335 dage – 11 mdr. |
= kørsel perioden 9/9 til 10/11 2012 | 7.716 km |
Når jeg sammenholder de ovennævnte valide oplysninger med Deres påstand om at bilen skulle have været brugt til polenskørslen, i alt 15.764 km, er der et misforhold på 8.048 km!!
Jeg finder det uacceptabelt at ikke alle oplysninger bliver brugt af Dem. Her tænker jeg jo specielt på synsrapporten af 29/11 2012. Jeg henviser endvidere til min tidligere fremsendte beregning dækkende mit historiske kørselsbehov samt det faktum at De også selv har konstateret dette jvfr. Deres bemærkninger og begrundelser under pkt. 2 side 5 sammenholdt med kilometerstand ved syn den 29/11 2012 omtalt i Deres brev side 2 ca. 1/3-del nede! Den ovennævnte nye beregning er affødt af det faktum at jeg først her i august måned 2014 er blevet opmærksom på synsrapporten fra 29/11 2012. Jeg beklager meget at jeg ikke, i forbindelse med min første beregning, omtalt på side 3 i Deres brev, har indregnet oplysningerne fra synsrapporten jvfr. ovenfor.
Det er mig derfor uforståelig at De ikke selv konstaterer misforholdet. Jeg mener jo selvsagt at det er bevis for at Deres påstand ikke er korrekt. Som jeg tidligere har anført forstår jeg ikke at de ting jeg kan føre bevis for ikke anvendes i Deres afgørelse !
Til støtte for min beregning jvfr. ovenfor vedlægges
1 Rep. faktura pr. 1/8 2014
2 Synsrapport fra 29/11 2012
3 Rep. faktura pr. 29/11 2012
Vedr. omkostninger til kost og logi.
De angiver på side 7 i Deres brev til mig af 14/8 2014 at De hos [virksomhed2] A/S har foretaget arbejdsgiverkontrol samt at De efterfølgende pr. telefon den 5/4 2013 har talt med daværende adm. dir. [person1] og at denne skulle have oplyst at alle omkostninger til kost og logi i forbindelse med rejser til Polen (hvilke personer’s rejser?) er betalt af selskabet - enten selskabet i Danmark eller selskabet i Polen.
Det pointeres endvidere at Skat i forbindelse med nævnte kontrol har konstateret at [virksomhed2] A/S har afholdt rejseudgifter i perioden 1/9 til 1/12 2012. (for hvilke personer?) Samtidig meddeler De at Skat accepterer beregningsgrundlaget på 57 døgn jvfr. side 7 på midten i Deres brev af 14/8 2014.
Jeg kan herved, f.s.v. ang. min person, slå fast, at dette ikke er korrekt. Jeg har, som det fremgår side 6 i mine bem. af 21/7 2014 anmodet Dem om at fremlægge Deres beviser for påstanden - De angiver jo at have været på kontrolbesøg desangående hos virksomheden. Denne opfordring har De ikke ønsket efterkomme, hvilket jeg godt forstår, idet påstanden ikke er korrekt og at der derfor selvsagt ikke kan fremskaffes omkostningsbilag der beviser Deres påstand om betaling for kost og logi f.s.v. ang. min person. Om der kan være tale om forvikling med andre personer kan jeg selvsagt ikke vide ! (Jeg var jo medejer af virksomheden indtil den 1/1 2004!)
Jeg vil derfor som dokumentation fremlægge følgende bilag, der vedlægges som fil:
1 Mail korrespondance med [person1] af 15 /8 2014 og 17/8 2014 - 1 stk. bilag
2 Mail fra nuværende adm. dir. for [virksomhed2] A/S
3 Indberettede oplysninger fra [virksomhed2] A/S vedr. min person for 2012, idet jeg samtidig kan meddele at jeg aldrig har været ansat hos [virksomhed4] (den Polske virksomhed) og derfor intet vederlag har modtaget.
1.
Som det fremgår fra [person1] kan denne ikke erindre at skulle have oplyst at kost og logi skulle være betalt som De påstår på side 6. Denne skriver endvidere "Dette er absolut heller ikke tilfældet som jeg husker det".
2.
Jeg har endvidere vedlagt mail jvfr. pkt. 2. Indholdet af mailen meddeler at virksomheden på intet tidspunkt for mig har afholdt omkostninger til kost og logi !
3.
Endvidere vedlægges den indberetning [virksomhed2] A/S har gjort f.s.v. ang. min person vedr. 2012 - men disse oplysninger kender De jo. Indberetningen er dateret den 13/1 2013 og indeholder selvsagt intet beløb f.s.v. ang. kost og logi i 2012, hvilket jo betyder at [virksomhed2] A/S, medens [person1] var adm. direktør og bogholder, ikke har haft noget at indberette desangående uanset at De meddeler det modsatte i Deres brev side 7, hvor De henviser til en telefonsamtale med samme den 5/4 2013. Jeg véd ikke om Deres fortolkning her er udtryk for mistillid til virksomhedens indberetninger ? I hvert fald konstaterer jeg at min påstand om selv at have afholdt udgiften, og dermed den indberetning jeg selv har foretaget i tast selv systemet desangående, understøttes af skriftligt materiale fra [person1] og virksomhedens nuværende adm. dir. [person3].
Jeg mener herefter at have fremlagt bevis for at jeg ikke har modtaget kost og logi fra [virksomhed2] A/S i 2012. Hvorfor der findes flere forskellige forklaringer på samme spørgsmål kan jeg ikke forstå !
Endelig vil jeg anholde følgende i Skat’s 9 sider lange brev til mig af 14/8 2014.
På side 2 skriver Skat’s medarbejder at jeg skulle have oplyst at jeg af Citroen i [by2] var blevet anbefalet bla. at justere antallet af kørte km. i min samlevers bil.
Jeg skal ved nærværende på det kraftigste benægte at have sagt end sige gjort dette. I og med jeg ikke er mekaniker har jeg ingen anelse om hvorledes man “spoler” en kilometertæller på en bil ! Det jeg sagde til Skat’s medarbejder var at jeg kørte speedometernålen tilbage, hvorefter det var sandsynlig at virkningen igen indtraf på normal vis. Jeg oplyste endvidere at Citroen-værkstedet havde anbefalet at isætte et nyt instrument, men at det havde min samlever henset til bilens alder (fra 1998) fravalgt.
Lige nedenunder afsnittet indeholdende ovennævnte står anført at besøgsdatoen var den 21/3 2013. Dette mener jeg ikke er korrekt. Korrekt dato er den 22/3 2013. Dette gælder også for datoen i det næste afsnit samt datoen midt på siden.
På side 3 anfører Skat at mine bem. er fra den 23/3 2013. Dette er ikke korrekt, korrekt dato er 22/3 2013!
Om forviklingen af datoer på dette niveau har nogen betydning véd jeg ikke men blot konstatere misforholdet.
På side 5 brevet er Skat fremkommet med bemærkninger og begrundelser der danner grundlag for ændringen af min skatteansættelse for 2012.
Mine kommentarer og indsigelser indsat i Deres brev side 4, er uændrede og fastholdes, dog med den tilføjelse at der ikke, som anført af Skat, har været plads til turene til Polen i VW Sharan - se udregning ovenfor under pkt. vedr. kørselsgodtgørelsen.
Nederst på side 5 sér det for mig ud som om der stilles spørgsmålstegn ved om omtalte Citroen er ejet af min samlever ! Det forstår jeg ingenting af. Det er da oplysninger Skat allerede har undersøgt"
Klagerens brev af 12. september 2014 med kommentarer til SKATs bemærkninger til klageskrivelsen
"Jeg har modtaget Deres brev af 4/9 2014 med kopi af materiale fra Skat. Jeg antager, at det omhandlede materiale er de akter, som Skat lige p.t. baserer deres afgørelser på, jeg har søgt indsigt i jvfr. min mail af 30/8 2014 til (…), Skat, og som jeg derfor med 100 % sikkerhed kan påregne er det Skat nu bruger som grundlag for deres ændring af min skatteansættelse for 2012’?
Til ovnnævnte spørgsmål skal jeg høfligst bede om Deres bekræftelse.
Idet jeg antager at jeg fra Dem modtager ovennævnte bekræftelse skal jeg fremkomme med følgende bemærkninger:
I det modtagne materiale skriver Skat at der er fremkommet nyt materiale vedr. VW Sharan. Dette er ikke korrekt. Det materiale Skat skriver er nyt har hele tiden været kendt under Skat’s sagsbehandling. Jeg har personligt, i forbindelse med Skat’s kontrolbesøg (…) forår 2013, udleveret værkstedsregningen fra 1/8 2012 og blev i den forbindelse gjort bekendt med at Skat havde kontrolleret synsrapporterne på de 2 biler der er tale om i sagen. Jeg kan derfor ikke forstå hvorfor Skat skriver “nyt” materiale. Dette er ganske enkelt ikke korrekt!
At Skat fortsat ikke vil tage hensyn til den beregning jeg har kunnet lave ud fra de nævnte bilag, og som fremgår af den klage jeg har indsendt den 20/8 2014, er for mig uforståelig.
Skat’s bemærkning om hvilken arbejdsgiverkontrol man har gjort og den påtale det har affødt hos min arbejdsgiver, kan jeg ikke se vedkommer mig og jeg forstår derfor ikke at dette skulle være et problem for mig og min sag!
Jeg kan konstatere at Skat fortsat blot “kører hen over” de beviser jeg er i stand til at fremsende uanset de består af såvel Synsrapport og værkstedsregistreringer samt skriftlige erklæringer fra de 2 direktører i hvis selskab jeg var ansat til opgaven.
Ligeledes ser det for mig ud som om at man ikke har tiltro til virksomhedens indberetning vedr. min aflønning i 2012, idet man stiller spørgsmål ved den aflønning jeg har modtaget. Skat noterer at der er tale om 3 mdr. arbejde samtidig med at man skriver i perioden 9/9 - 10/11 2012 ? Hvordan når man dertil når der vitterlig kun er tale om 2 mdr. og 1 dag?
Som en afslutning meddeler Skat at man antager at mine rejseudgifter er betalt af selskabet i Polen ! Når jeg læser dette får jeg indtrykket af at Skat, selv om de ikke nævner dette, godt kan se at udgifterne ikke er betalt af [virksomhed2] A/S, men at så må de, jvfr. Skat’s konklusion om størrelsen af aflønningen, en konklusion der dog er baseret på forkerte 3 mdr. og ikke som det retteligen er perioden 9/9 - 10/11 2012 altså 2 mdr. og 1 dag, jo være betalt af en anden, og altså antager at det er selskabet i Polen!
For at aflyse Skat’s antagelse, jvfr. ovenfor, vedlægger jeg en erklæring fra [virksomhed4] der er det omhandlede polske selskab. Erklæringen skal tjene som dokumentation for min påstand om at jeg selv har afholdt alle rejseudgifter.
Jeg har ingen forståelse for Skat’s måde at argumentere på. For mig ser det ud som om at hvis den ene antagelse ikke synes at holde, dog uden at man anerkender dette, så finder man blot en anden frem. Jeg har tidligere anmodet Skat, netop på baggrund af deres kontrolbesøg på virksomheden, overfor mig at fremlægge dokumentation for deres påstande. Som omtalt i min klage af 20/8 2014 har jeg ligeledes omtalt muligheden for forveksling af personer som en årsag til Skat’s afgørelse. Jeg har på intet tidspunkt modtaget noget som helst fra Skat. Skat har end ikke villet besvare mine spørgsmål desangående!
Jeg sidder tilbage med fornemmelsen af at det er lige meget hvilke beviser og erklæringer jeg er i stand til at fremlægge. Disse bliver ikke medtaget i Skat’s vurdering af sagen uanset det faktum at Skat’s grundlag for afgørelsen, som de flere steder skriver i deres sagsfremstilling, jo er særdeles fejlbehæftede og tilsyneladende ændres i sagsforløbet!
Jeg vil nedenfor gennemgå alle de fejl der har været lige fra det kontrolbesøg Skat v/(…) foretog hos mig 22/3 2013:
Under kontrolbesøget påstod (…) at mit selskab havde haft ejerskabet af den omtalte VW Sharan i 1 år og ikke som det beviseligt var tilfældet i 2 år. Jeg har på intet tidspunkt i det skriftlige materiale fra Skat kunnet se at denne misforståelse er taget til følge.
I Skat’s bemærkninger og begrundelser på side 4 i brev til mig af 2l/7 2014 har man lagt vægt på “at der efter antal kørte kilometer i VW Sharan er plads til turene til Polen”. Når man skriver sådan må Skat v/(…) jo fortsat have den misforståelse i hovedet f.s.v. ang. længden af ejerskabet vedr. VW Sharan oplistet ovenfor, og ikke iagttaget at ejerskabet har været 2 år og ikke 1 år.
Det er ikke korrekt at alle turene til Polen ville kunne være kørt i VW Sharan, hvilket Skat efterfølgende har skrevet til Skatteankestyrelsen ved brev af 4/9 2014. Det vil sige at et af de punkter Skat har lagt vægt på i sin afgørelse er direkte forkert. Skat skriver dette til Skatteankestyrelsen og ikke til mig i forbindelse med deres vurdering af sagen ! Hvis jeg ikke havde søgt aktindsigt ville jeg ikke have haft kendskab til denne retræte! Til trods for dette fastholder Skat sin afgørelse - hvordan kan dette lade sig gøre når man samtidig i brev til skatteankestyrelsen den 4/9 2014 skriver “ [person4] har således ikke kunnet køre alle turene til Polen”? Det er uomtvisteligt 2 modsat rettede konklusioner der i Skat’s afgørelse giver samme resultat!
Jeg synes Skat krænker min retsbevidsthed ved i flere tilfælde at fremføre påstande der bevisligt er ukorrekte og som Skat selv angiver som værende grundlaget for deres afgørelse. Jeg vil i den forbindelse blot henvise til det materiale der findes i sagen samt indholdet af dette brev."
Klagers brev af 7. december 2015:
"Jeg har d.d. via Deres klagesystem fremsendt et brev fra Skat, [by2], dateret den 7/12 2015 og et telefonnotat, der først efter min telefoniske og skriftlige opfordring blev eftersendt nævnte brev - kopi af mailbilag vedh. Jeg har fremsat min klage over Skats ageren set i forhold til mit ønske om aktindsigt, idet det er min opfattelse at Skat ser stort på mit ønske om aktindsigt i og med jeg kun drypvis modtager bilag. Heom afventer jeg selvfølgelig Deres forklaring desangående.
Klage.
Imidlertid er der et meget større problem idet Skat i deres nævnte brev anfører at
“bilagene er kontrolleret i selskabet i forbindelse med kontrollen. Ifølge selskabets kontoudtog for nævnte periode er der bogført rejseomkostninger men det fremgår ikke af teksten hvem udgifterne vedrører”
Det argument kunne jeg simpelthen ikke forstå var korrekt. Jeg har derfor d.d. spurgt selskabet om det kunne have sin rigtighed at de ikke vidste hvem de havde betalt for i nævnte periode. Det kunne det selvfølgelig ikke, og jeg har d.d. modtaget en udskrift af de bilag der er bogført på kto. nr. 3047 selskabets konto for rejse- og messeudgifter for perioden 1/9 12 til 30/11 12 + 2 stk underbilag, nemlig kontoudtog fra [finans2] vedr. kreditkort tilhørende [person3] med bilag vedr. køb for kr. 8.174,50. På kontoudtoget fra DB har jeg med x markeret hvilke posteringer der giver det nedenfor ved [...] nævnte beløb på kr. 9.425,85. De nævnte 3 bilag, kontoudtoget og 2 stk. underbilag vedh. som fil.
Ud for samtlige posteringer er nævnt navnet på aktuel person nemlig:
[...] = [person1], kr. 2.999,-
[...] = [...], kr. 9.525,85
[...] = [person3], kr. 276,-
De 3 nævnte posteringer vedrører alle selskabets bilag nr. 1872.
Resten af posteringerne er uden for den periode hvor undertegnede var i Polen (9/9 12 til 10/11 2012) og derfor ikke interessant i denne forbindelse.
Jeg må derfor slå fast at det Skat skriver i brevet den 7/12 2015 ganske enkelt ikke er korrekt. Det er direkte løgn at det ikke fremgår af teksten hvem udgifterne vedrører. Det ser for mig ud til heller ikke at være korrekt at Skat, … har kontrolleret bilagene som der skrives, ellers ville man da ikke skrive som anført ! Jeg forstår ikke hvorfor man opgiver falske oplysninger, som jeg kun lidt efter lidt har fået mulighed for at afdække. Jeg har ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at Skat’ s medarbejder, …, ville skrive noget der ikke var korrekt, samt det der er endnu værre for mig, afgøre min skattesag på et falskt grundlag. Denne skriver jo i brevet af 7/12 2015 at bilagene er kontrolleret i selskabet i forbidelse med kontrollen (virksomhedskontrollen). Jeg må derfor fastslå at de bilag jeg d.d. har modtaget fra virksomheden, og som jeg tilsender Dem som fil, hele tiden har været … bekendt.
Det anføres endvidere i brevet fra 7/12 2015 at Skat, angiveligt …, har haft en telefonsarntale den 5/4 2015 med [person1], og at denne samtale samt hendes kendskab til rejsebilagene jvfr. ovenfor, hvor vel at mærke mit navn på intet tidspunkt er nævnt, indgår i Skat’s afgørelse af 14/8 2014 ! Det vender jo helt forkert med datoerne tillige med at man har talt med en mand der ikke er ansat i virksomheden! Som jeg på et meget tidligt tidspunkt informerede Skat om er [person1] fratrådt virksomheden omkring den 1. februar 2014 ! Meget sørgelig sag både for [person1], de 2 tilbageværende indehavere og virksomheden. Med det har jeg jo allerede fortalt Dem om pr. telefon, og dette er den direkte og eeneste årsag til af jeg er indtrådt i bestyrelsen.
Jeg har gentagne gange spurgt, både Skat [by2] og hos Dem, om der dog ikke kunne være tale om personforveksling ? Det har jeg på intet tidspunkt fået svar på. Imidlertid er min mistanke ikke blevet mindre efter det jeg nu véd.
For det 1. baserer Skat deres afgørlse på faktorer der ikke holder. Sagsfremstillingen, Som Skat basere Deres afgørelse på, er særdeles fejbehæftet - jeg henviser til den gennemgang jeg allerede har lavet i tidligere korrespondance.
Man tilsender mig bilag der intet har med min person at gøre.
Og nu til sidst - påstår at rejseudgifterne på rejsekontoen ikke er identificerbare ved navn.
Jeg skal derfor påklage den urimelige behandling jeg bliver tildelt af Skat, [by2]. Jeg véd ikke om Skat i [by2] antager at man kan og skal kanøfle mig, om ikke andet så ved at bruge urigtige og fejlbehæftede opplysninger, desuagtet at disse, for en stor dels vedkommende, lader sig gendrive. Det skulle glæde mig meget at høre Skatteankestyrelsens vurdering heraf.
Repræsentantens indsigelse af 13. januar 2016
"befordringsgodtgørelse
Det anerkendes, at det påhviler min klient at dokumentere, at betingelser for at oppebære befordringsgodtgørelsen skattefrit er opfyldte.
Det anerkendes, at det ikke er sket i sin helhed.
Jeg må forstå SKAT’s indlæg i sagen, jf. Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse side 9, at det er ubestridt, at min klient rent faktisk har kørt km 15.756, og at hans anvendelse af den bil som han har haft stillet til rådighed af sin arbejdsgiver maksimalt kan have været anvendt til at køre de km 11.544.
Det er under disse omstændigheder min opfattelse, at der alene bør ske forhøjelse af min klients indkomst for så vidt angår de km 11.544, hvor det ikke kan dokumenteres, at arbejdsgiverens bil ikke har været anvendt.
Det gøres subsidiært gældende, at min klient skal indrømmes fradrag efter ligningslovens § 9 C for km 4.212 (15.756 - 11.544).
rejseudgifter
SKAT har i sin afgørelse lagt til grund, at min klients arbejdsgiver har betalt hans rejseudgifter.
SKAT baserer sin opfattelse på en telefonsamtale den 5. april 2013 med arbejdsgiverens direktør sammenholdt med, at en arbejdsgiverkontrol angiveligt har vist, at arbejdsgiveren har afholdt rejseudgifter i perioden 1. september - 1. december 2012.
Det fremgår af sagen, at den pågældende direktør bestrider at have udtalt sig som fremført af SKAT. Det fremgår ligeledes, at SKAT ikke har anmodet den pågældende direktør om skriftligt at bekræfte de oplysninger, som han angiveligt fremkom med under telefonsamtalen. Det er på den baggrund min opfattelse, at det under den foreliggende sag ikke kan lægges til grund, at direktøren har udtalt sig som angivet af SKAT.
Der er ikke noget af det materiale, som jeg har modtaget i sagen, der dokumenterer, at min klients arbejdsgiver har afholdt hans rejseudgifter i den for sagen relevante periode. Der er end ikke dokumentation for, at arbejdsgiveren - som hævdet af SKAT - har afholdt rejseudgifter i perioden 1. september - 1. december 2012.
Det er på den baggrund min opfattelse, at det under den foreliggende sag ikke kan lægges til grund, at min klients arbejdsgiver skulle have afgjort hans rejseudgifter.
Det fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse, at min klient ikke har dokumenteret, at han selv har afholdt udgifter til kost og logi under sit ophold i Polen.
Min klient har i sagen påberåbt sig fradrag efter standardsatsen i ligningslovens § 9 A, stk. 2. Standardsatsen dækker en lønmodtagers udokumenterede udgifter til kost og logi.
Det gøres gældende, at det i sagens natur ikke påhviler min klient at dokumentere, at han har afholdt udgifter til kost og logi, når bestemmelsen netop tilsigter at dække udokumenterede udgifter.
Hvis det er opfattelsen, at min klients arbejdsgiver har afholdt hans rejseudgifter, må der fremlægges dokumentation herfor. Det er ikke sket, jf. ovenfor.
Det gøres på den baggrund gældende, at det det er med urettet, at min klient er blevet nægtet fradrag i det omfang, som han har selvangivet."
Repræsentantens bemærkninger jf. mail af 10. februar 2016:
"Jeg skal hermed fremkomme med mine bemærkninger til skatteankestyrelsen fornyede indstilling i sagen.
For så vidt angår spørgsmålet om fradrag for rejseudgifter gøres det gældende, at det afgørende alene er, hvorvidt min klients arbejdsgiver har dækket dem. Skatteankestyrelsen indstilling i sagen efterlader det indtryk, at det skulle være min klient, der bærer bevisbyrden for, at det ikke er tilfældet. Heri er jeg ikke enig.
Det er alene SKAT, der har mulighed for at foretage kontrol af arbejdsgiverens bilagsmateriale, hvorfor det også er SKAT, der er nærmest til at bevisbyrden for, at det af arbejdsgivernes materiale fremgår, at min klient har fået dækket sine rejseudgifter af denne.
Anmodningen om afholdelse af retsmøde opretholdes."
Skattefri befordringsgodtgørelse
Efter ligningslovens § 9, stk. 4, skal godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satserne fastsat af Skatterådet. Godtgørelsen er i så fald skattefri.
Bilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde modtagerens navn, adresse og CPR-nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med angivelse af eventuelle delmål, angivelse af antal kørte kilometer, de anvendte satser samt beregning af befordringsgodtgørelsen. Det fremgår af § 2, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.
Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i klagerens egen bil /motorcykel. Der kan ikke som betingelse for godkendelse af skattefri befordringsgodtgørelse kræves et egentligt kørselsregnskab, men der kan stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres.
Landsskatteretten har lagt vægt på, at det ikke af kilometerregnskabet til arbejdsgiveren fremgår, hvilken bil, der er anvendt til kørslen. Arbejdsgiveren har således ikke haft mulighed for at føre kontrol med, om klageren har kørt i egen bil, hvilket er en af forudsætningerne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse. Samleverens bil betragtes som egen bil.
Klageren har haft mulighed for at køre i den VW Sharan Van, som han har fået stillet til rådighed fra [virksomhed1] ApS, hvor han er hovedaktionær, og i samleverens Citroën Xsara. Der er udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse for 15.764 km. Der kan ikke udbetales skattefri godtgørelse for kørsel i firmabilen og Citroën Xsara levner ifølge synsrapporterne ikke plads til kørslen. Det er ikke påvist, at synsrapporterne skulle være misvisende.
Klageren har således ikke dokumenteret, at han opfylder betingelserne for, at de udbetalte godtgørelser er skattefri. Der henvises i øvrigt til Landsskatterettens kendelse af 16. december 2003, offentliggjort i SKM2004.45.LSR.
Repræsentanten medgiver, at betingelserne for modtagelse af skattefri befordringsgodtgørelse ikke er opfyldt. Det er dog hans opfattelse, at klageren kun skal beskattes af de 11.544 km, som maksimalt er kørt i den frie bil.
Landsskatterettens finder, at klageren skal beskattes af hele den modtagne godtgørelse, uanset at reparationsregninger viser, at klageren maksimalt i perioden kan have kørt 11.544 km i den frie bil. Det fastholdes, at arbejdsgiveren ikke har ført den fornødne kontrol.
Landsskatteretten stadfæster på dette grundlag SKATs afgørelse.
Fradrag for befordring mellem hjem og arbejde
Repræsentantens subsidiære påstand er, at der bør godkendes fradrag for 4.212 km opgjort efter reglerne i ligningslovens § 9 C.
Firmabil til rådighed medfører reelt, at der ikke kan foretages fradrag for kørsel mellem hjem og arbejde efter ligningslovens § 9 C. Af samme lovs § 9 C, stk. 7 fremgår det, at såfremt der begæres fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring, vil den personlige indkomst blive forhøjet med et tilsvarende beløb.
Da klageren har fri bil til rådighed, finder Landsskatteretten, at han ikke er berettiget til fradrag opgjort efter reglerne i ligningslovens § 9 C, medmindre han beskattes af et tilsvarende beløb. Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens kendelse offentliggjort i TfS 1998, 533, Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM2004.207 samt Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.A.5.14.4.4.
Fradrag for rejseudgifter
Rejseudgifter, herunder til dækning af bl.a. kost og logi, jf. ligningslovens § 9A, stk. 1, kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3, eller med de faktiske udgifter, jf. ligningslovens § 9A, stk. 7, 1. pkt.
Der er visse betingelser, der skal være opfyldt, for at fradraget kan godkendes. Blandt andet må udgiften ikke være godtgjort på anden vis. Det er således en forudsætning, at udgiften er afholdt af klageren selv.
Såfremt arbejdsgiveren afholder rejseudgifterne efter regning, og ikke skattefrit har udbetalt godtgørelse til dækning af småfornødenheder som angivet i ligningslovens § 9, stk. 4, kan der fratrækkes 25 % af 455 kr. pr. døgn (satsen i 2012) til dækning af småfornødenheder.
Det er uomtvisteligt, at klageren har været på rejse, og at han ikke har modtaget skattefri rejsegodtgørelse, men det findes ikke dokumenteret/sandsynliggjort, at udgiften til kost og overnatning i Polen er afholdt af ham selv. Der henvises i den forbindelse til, at SKAT den 5. april 2013 ved telefonisk henvendelse til direktøren for [virksomhed2] A/S fik oplyst, at alle klagerens omkostninger var betalt af selskaberne enten i Danmark eller Polen.
Direktørens efterfølgende oplysning om, at han ikke kan erindre at have sagt det, og at det absolut heller ikke var tilfældet, som han husker det, kan efter Landsskatterettens opfattelse ikke tillægges afgørende vægt. Ligeledes finder Landsskatteretten det ikke godtgjort, at direktørens udtalelse den 5. april 2013 ikke omhandler klageren.
På dette grundlag fastholder Landsskatteretten SKATs afgørelse om, at der udelukkende kan godkendes fradrag for 6.484 kr. til dækning af småfornødenheder.