Kendelse af 27-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-06-2016

Indkomståret 2010

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 66.784kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2011

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 58.904kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2012

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 58.994kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har i perioden fra oktober 2004 til 30. juni 2013 drevet virksomheden [virksomhed1], der havde specialiseret sig i stærk krydret mad lavet efter traditioner fra Sri Lankai personligt regi. Klageren har oplyst, at hun har arbejdet mellem 39 og 42 timer om ugen i restauranten, ligesom hun på årsbasis har arbejdet henholdsvis 1454 timer, 1586 timer og 1924 timer i Forsvarskommandoen. I 2012 svarer det til fuldtidsarbejde. Klageren har de påklagede indkomstår tjent 197.003 kr., 199.524 kr. og 241.979 kr. brutto ved sit arbejde i Forsvarskommandoen. Klageren har ikke i årene hævet midler ud til privat fra virksomheden.

Klageren har siden virksomhedens start i 2004 selvangivet følgende underskud:

De selvangivne underskud omfatter ikke renter. Renter har for de påklagede indkomstår udgjort 5.080 kr., 4.199 kr. og 2.682 kr. For samme indkomstår har omsætningen udgjort henholdsvis 93.026 kr., 70.110 kr. og 73.660 kr.

Indtægter og udgifter er opgjort i regnskaberne for 2010 til 2012 som følger:

Der har ikke været udarbejdet budgetter.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 66.784 kr., 58.904 kr. og 58.994 kr. for indkomstårene 2010, 2011 og 2012, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Erhvervsmæssig virksomhed drives med det formål at opnå overskud, der giver plads til forrentning af egenkapitalen samt en rimelig honorering af din arbejdsindsats i virksomheden.

Din virksomhed har givet underskud siden starten i 2004, og der er i alt som underskud af virksomhed fratrukket 599.804 kr.

Fradrag for underskud af virksomhed kan derfor ikke fratrækkes, jf. statsskattelovens § statsskattelovens § 6a, litra a.

Bemærkninger til modtagne oplysninger i brev dateret den 6. maj 2014:

Virksomheden har været drevet med underskud samtlige år, og har ikke kunnet fortsætte uden tilførsel af kapital fra anden side.

Indtjeningen har aldrig været så høj, at der har været plads til forrentning af egenkapitalen samt en honorering af din arbejdsindsats i virksomheden, og omsætningen har for årene 2010-2012 udgjort:

201273.660

201170.110

201093.026

Der er i 2007 to gange ansøgt om alkoholbevilling, uden det er lykkedes at få tilladelsen. Den manglende bevilling har I anset for en streg i regningen, uden det dog har medført at virksomheden er lukket før i 2013.

Restauranten har på grund af en trafikulykke været lukket i perioden 25. august 2011 til 12. december 2011.

Resultatet for 2011 er helt upåvirket af denne lukning og underskuddet er endda lavere end i 2010, og af samme størrelse for 2012.

Virksomhedens bedste år har været 2007, hvor resultat før renter og afskrivninger har været et underskud på 836 kr. Det skattepligtige underskud udgjorde 19.490 kr.

Virksomhedens underskud har ikke været forbigående og skyldes ikke opstartsvanskeligheder.

Der har ikke været udarbejdet budgetter.

Der er ikke fremkommet oplysninger der gør, at fradrag for underskud ikke kan fratrækkes, jf. statsskattelovens § statsskattelovens § 6a, litra a.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 66.784 kr., 58.904 kr. og 58.994 kr. for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(…) Som nævnt i afslutningen på side 3 i vort brev af 6. maj 2014 er der ingen tvivl om, at [virksomhed1] blev etableret med sigte på at skabe en rentabel, erhvervsmæssig virksomhed.

Efter en stille start i 2005 steg omsætningen relativ pænt i 2006, hvorefter det lykkedes at opnå et nulresultat i 2007 før renter og afskrivninger.

I 2007 så det med andre ord ud til, at planerne om at etablere en lille hyggelig restaurant med et fornuftigt resultat kunne udvikle sig til at blive en realitet.

Den spirende optimisme led i 2007 - på trods af nulresultatet det første knæk med afslag på to ansøgninger om alkoholbevilling. Den manglende alkoholbevilling bremsede en ellers positiv udvikling og gjorde det mere end svært at videreudvikle restauranten.

Det næste knæk var finanskrisens start i 2008 medvirkende til. Fra at alting kunne lade sig gøre i årene op til 2008, var det pludselig meget mere besværligt med alting, ligesom borgernes villighed til at bruge penge på bl.a. restaurantbesøg var meget aftagende.

Allerede primo 2009 tog [person1] konsekvensen af den dårligere end ventede udvikling og indledte de første forsøg på at afhænde forretningen. Det viste sig temmelig vanskeligt. Dels skulle [person1] indse, at prisen for et salg af restauranten var styrtdykket, og at forretningen dermed skulle sælges med tab, og dels viste det sig svært for potentielle købere at skaffe kapital til køb af restaurant. Dertil kan lægges en ikke optimal beliggenhed, bygning/lokaler i dårlig stand, rygter om ny lokalplan for området og en ikke særlig samarbejdsvillig udlejer.

Ifølge [person1] var der fra starten af 2009 og frem til det endelige salg pr. 30. juni 2013 en del henvendelser om at overtage [virksomhed1], men det strandede på enten uenighed om pris eller købernes manglende mulighed for at skaffe den nødvendige kapital.

Afslutning

Vi kan konstatere, at [virksomhed1] blev erhvervet med henblik på at skabe en restaurant med et fornuftigt afkast. Efter en stille start følte ægteparret bag [virksomhed1], at man i 2007 så ud til at lykkes med det mål. Forskellige omstændigheder ødelagde desværre disse drømme for [person1], og optimismen tog noget af igen.

Allerede i starten af 2009 prøvede [person1] derfor at afhænde restauranten, men et dødvande i handel med disse små restauranter gjorde uheldigvis også ægteparrets exit fra [virksomhed1] til en langstrakt affære. Vi kan således konstatere, at [person1] forsøgte at handle på den negative udvikling, som opstod i slutningen af 2007 med manglende alkoholbevilling - en udvikling der fortsatte og blev forstærket hen over 2008 med finanskrisens indtog.

Med disse oplysninger, er det vort håb, at Skatteankestyrelsen vil åbne sagen og annullere disse gennemførte ændringer af årsopgørelserne for 2010, 2011 og 2012.

Supplerende kan det oplyses, at et kig på ægteparrets dåbsattest kombineret med tvangsauktion af privat hus og salg af forretningen med tab ikke levner økonomisk mulighed for at betale hele skattegælden. (…)”

Klagerens repræsentant har endvidere henvist til sit brev af 6. maj 2014, hvor følgende blandt andet er anført:

”(…)

2. [virksomhed1] var en lille restaurant med speciale i stærkt krydret mad lavet efter traditioner fra Sri Lanka. Lokalerne indeholdende restaurant, køkken og toilet var i alt på Ca. 100 m2 iflg. lejekontrakten. Selve restauranten havde plads til 28 - 30 gæster.

3. [virksomhed1] havde åbnet 6 dage om ugen fra kl. 16 - 22. Med indkøb, forberedelse, oprydning og papirarbejde blev der anvendt mellem 39 og 42 timer pr. uge i virksomheden. Der var således tale om et arbejdsomfang, der som minimum svarede til et fuldtids job. Ægtefællen ([person2]) hjalp til i forretningen, indtil han gik på efterløn ultimo maj 2010. Ud fra bogføringen kan jeg konstatere, at der har været afholdt ferie i 3-4 uger om året i perioden 2009-2012.

4. Der er ikke udarbejdet budgetter.

[virksomhed1] – historie, menu og lokaler

Som nævnt var [virksomhed1] en lille café/restaurant beliggende i et ikke særligt attraktivt område og med et aflangt og ikke speciel hensigtsmæssigt serveringslokale. Maden var specialiteter fra ejerens hjemland, Sri Lanka, og der blev lagt vægt på, at maden var stærkt krydret. Dette begrænsede selvsagt publikum, men i “de glade 00’ere” kunne alting jo lade sig gøre — troede man.

[virksomhed1] åbnede os bekendt den 1. januar 2005, og efter en temmelig træg opstart steg omsætningen procentvis pænt i 2006 for at toppe i 2007, hvor resultatet før renter og afskrivninger var et stort rundt nul (helt nøjagtigt kr. 836 i minus).

I første halvdel af 2007 forsøgte [person1] i to omgange at ansøge om alkoholbevilling for at booste omsætningen og for at imødekomme et ønske fra kunderne. Begge gange blev det til et afslag, idet det ikke lykkedes [person1] at fremskaffe den nødvendige likviditet, som skal være til stede i forbindelse med ansøgning om alkoholbevilling.

Den manglende alkoholbevilling var en streg i regningen, og med finanskrisens indtog i 2008 var der ikke meget medvind til en sådan specialrestaurant.

Som nævnt indledningsvis var der ikke meget tid til ferie, men i august 2011 var der planlagt ferie. På vej på ferie i bilen blev ægteparret imidlertid påkørt i en temmelig voldsom trafikulykke. Ulykken betød et langvarigt sygdomsforløb og resulterede i, at forretningen var lukket fra 25. august 2011 til 12. december 2011.

Alle, der har prøvet at drive en eller anden form for virksomhed, ved, at det er meget vanskeligt at “sparke liv” i forretningen igen efter en så lang periode, hvor der har været lukket.

Privat hus

Foruden den manglende alkoholbevilling, finanskrisen og ikke mindst den voldsomme bilulykke havde ægteparret den sorg, at deres private hus på Indre [adresse1] i [by1] røg på tvangsauktion medio 2006. Tvangsauktionen var en følge af de midler, ægteparret følte nødvendige at poste ind i [virksomhed1] for at holde den kørende.

Salg af [virksomhed1]

Ejeren oplyser, at der gennem årene har været mange overvejelser og sonderinger om at sælge [virksomhed1] - ikke mindst efter den voldsomme bilulykke. Troen på en positiv vending for [virksomhed1] og udsigten til at sælge med tab var en hurdie, der skulle overvindes.

Dertil kan lægges, at beliggenheden ikke var optimal, bygningerne var i dårlig stand, der gik rygter om nye planer for dette byområde og sidst, men ikke mindst havde [person1] en udlejer, som ikke var særlig samarbejdsvillig. Det kan jeg som revisor nikke genkendende til ud fra den kontakt, jeg har haft med ham i forbindelse med ophøret af forretningen. Jeg har også set lejekontrakten, og jeg kan bl.a. konstatere, at det er nævnt i kontrakten, at “lejemålet er ikke erhvervsbeskyttet”, og at “lejeren har ikke ret til at afstå eller fremleje lejemålet”.

Der var således en del faktorer, der besværliggjorde et salg, men til sidst lykkedes det at afhænde [virksomhed1] pr. 30. juni 2013 – desværre til en meget lav pris.

Afslutning

Økonomisk har købet af [virksomhed1] været en katastrofe for ægteparret, men de har fra starten troet, at de kunne etablere en lille hyggelig café/restaurant, som kunne give et fornuftigt afkast, og hvor de frem til ultimo maj 2010 sammen kunne tilberede og servere specialiteter fra deres hjemland.

De ofrede også de nødvendige timer, indskød mange private midler (med en tvangsauktion over deres hus til følge) og forsøgte at oparbejde en rentabel forretning.

Manglende alkoholbevilling, finanskrisen og manglende muligheder/evner til at tilpasse tingene i tide kombineret med et grimt biluheld og en temmelig genstridig udlejer var forhindringer, som ægteparret ikke kunne overvinde.

Men ingen tvivl om, at [virksomhed1] blev etableret med sigte på en rentabel erhvervsmæssig virksomhed og heller ingen tvivl om, at ægteparret kom ud af [virksomhed1] med nogle store økonomiske skrammer.

Vi er selvsagt ikke enige i SKATs forslag om at ændre årsopgørelserne for 2010 - 2012, og vi håber, at vi med ovennævnte materiale og redegørelse kan annullere disse ændringer. (…)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

I hele perioden fra virksomhedens start i 2004 og frem til 2012 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden, der ikke har levnet plads til en driftsherreløn ved siden af. Virksomheden ophørte pr. 30. juni 2013 og havde også underskud for perioden fra 1. januar 2013 til 30. juni 2013. Virksomheden ses ikke at have været drevet erhvervsmæssigt i indkomstårene 2010-2012. Der er blandt andet henset til, at omsætningen holdt sig uændret i 2011, hvor restauranten var lukket fra den 25. august 2011 til den 12. december, fordi klageren havde været indblandet i et alvorligt biluheld. Endvidere startede klageren med at forsøge at afhænde virksomheden allerede i 2009, hvilket underbygger, at der i indkomstårene 2010-2012 ikke var udsigt til, at virksomheden kunne drives rentabelt.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2010-2012.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.