Kendelse af 21-09-2016 - indlagt i TaxCons database den 29-10-2016

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedaktionær og bestyrelsesmedlem i [virksomhed1] A/S (selskabet), cvr-nr. [...1]. Klageren ejer 80 % og henholdsvis klagerens søn og datter ejer 10 % hver.

Selskabets formål er investering i fast ejendom, driftsmateriel og inventar af enhver art samt udlejning heraf.

Klageren har bopæl [adresse3], [by4].

Klagerens ægtefælle ejer to sommerboliger i privat regi.

Den ene sommerbolig er beliggende [adresse4], [by5] med et samlet bebygget areal på 118 m2. Fra klagerens bopæl til denne sommerbolig er der 12,2 km. i bil.

Den anden sommerbolig er beliggende i [by6] i Norge.

Det oplyses af selskabet, at selskabet har købt fast ejendom 10 gange siden år 1989 og i samme periode solgt fast ejendom 8 gange.

Selskabet ejede de to omhandlende sommerboliger som dannede baggrunden for klagerens beskatning af værdien af fri sommerbolig.

Ad [adresse1], [by1]:

Den ene sommerbolig er beliggende [adresse1], [by1]. Det fremgår af det betingede skøde, at boligen blev overtaget den 1. oktober 2009 med en købesum på 3.200.000 kr. Af skødets punkt 12, er der indsat en selskabserklæring, hvori det fremgår, at det erhvervede skal anvendes til udlejning til helårsbeboelse eller med videresalg for øje. Boligen er 103 m2.

Der er den 17. december 2009 indgået en formidlingsaftale mellem klageren og [virksomhed2] [person1] med henblik på salg af boligen.

Der er endvidere indgået en udlejningsaftale med udlejningsfirmaet [virksomhed3] med henblik på udlejning af boligen. Denne er underskrevet, men ikke dateret. Det lykkedes [virksomhed3], at leje boligen ud fra den 6. juni 2011 til den 28. september 2011 for en leje på 68.600 kr.

Boligen er endvidere forsøgt afhændet til [virksomhed4] ApS, hvilket ikke lykkedes, samt via [virksomhed5], hvilket heller ikke lykkedes.

Der er fremlagt dokumentation, som viser, at der ikke har været noget vandforbrug i år 2010 og i år 2011 har forbruget været på 1.687,69 kr. Det samlede forbrug af el, vand og varme i lejligheden har i år 2010 været på 13.422,64 kr. og i år 2011 været på 10.594,91 kr.

Selskabet solgte boligen den 1. maj 2012 for 3.100.000 kr. Denne handel var betinget af, at selskabet samtidig købte [adresse5] 38, 40, 42 og 44 i [by4] jf. pkt. 8.3 i handelsaftalen.

Ad [adresse2], [by2], [by3]:

Den anden sommerbolig er beliggende [adresse2], [by2], [by3]. Det fremgår af det betingede skøde, at boligen blev overtaget den 31. december 2009, hvor boligen blev stillet til selskabets disposition fri for lejemål. Købesummen var på 2.465.000 kr. Boligen har et bebygget areal på 110 m2. Det fremgår endvidere af det betingede skødes pkt. 12, at der er afgivet en selskabserklæring, hvori det blandt andet fremgår at boligen skal anvendes til videresalg.

Den 13. februar 2010 blev der indgået en aftale med [virksomhed6] om udlejning af boligen. Af denne aftale fremgik det, at priserne pr. uge var således:

Det fremgik af aftalen, at priserne var angivet inklusiv vandforbrug og at el-forbruget blev afregnet 200 øre pr. kWh.

Boligen fremstår som vinterspærret fra uge 44 – 14 hvert år. Dette er ifølge direktøren for [virksomhed6] A/S en fast spærring som foretages, idet det ikke er hensigtsmæssigt at udleje sommerboligen i vinterhalvåret pga. meget begrænset udlejning og risiko for frostskader. Direktøren gør endvidere opmærksom på, at vinterspærringen er lagt ind af dem som udlejningsbureau, samt at det ikke er udtryk for ejers ønske om egen benyttelse af boligen.

Der er af repræsentanten fremlagt en specifikation over boligens forbrug. Denne er ifølge oplysningerne opgjort på baggrund af årsopgørelser med aflæsning pr. 30/6. Specifikationen viser følgende forbrug:

Der er den 16. februar 2010 indgået en formidlingsaftale mellem klageren og [virksomhed7] med henblik på salg af boligen. Denne aftale er ikke underskrevet.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri sommerbolig for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

SKAT har som begrundelse herfor anført følgende vedrørende [adresse1], [by1]:

”SKAT har vurderet de indsendte bemærkninger i brev af 14. maj 2014 til SKATs forslag af 10. april 2014 til ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

I brevet anfører [person2] blandt andet, at anskaffelserne er sket på et tidspunkt, hvor der ikke var forventning om fortsat faldende priser indtil stort set i dag.

SKAT finder ikke, at der i de indsendte bemærkninger er fremkommet nye oplysninger i øvrigt, som ikke allerede fremgår af sagens faktiske forhold.

Da der således ikke er fremkommet sådanne nye oplysninger, at SKAT har fået en anden opfattelse af sagen, træffes der afgørelse i overensstemmelse med SKATs forslag af 10. april 2014 med samme begrundelse:

Under hensyn til at sommerboligen, beliggende [adresse1], [by1], kun har været udlejet i 4 måneder (perioden 06.06.2011 - 28.09.2011) i selskabets ejertid (01.10.2009 - 01.05.2012), finder SKAT, at hovedaktionæren, [person2], har haft mulighed for at benytte sommerboligen privat i de ikke udlejede perioder.

Der er henset til, at selskabet efter det oplyste ikke har taget skridt til anden udnyttelse af ejendommen, udover de 4 måneders udleje i 2011, ligesom der er henset til ejendommens attraktive beliggenhed i [by1].

Der er endvidere henset til de foreliggende oplysninger om afholdte udgifter til forbrug af el, vand og varme i 2010, 2011 og 2012.

Jf. praksis, er det dog uden betydning, om ejendommen faktisk har været benyttet privat af hovedaktionæren og dennes familie.

Den interne aftale, jf. referat af ordinær generalforsamling af 02.05.2010, om at ejendommene ikke måtte benyttes af aktionærerne, kan i skattemæssig henseende ikke tillægges betydning, idet der er tale om en aftale mellem personer med interessesammenfald.

Der er endvidere henset til, at selskabets formål og aktivitet i øvrigt, på intet tidspunkt har været hverken at handle med eller at udleje sommerhuse.

SKAT finder således, at hovedaktionæren har haft sommerboligen til rådighed til privat brug i de ikke udlejede perioder.

[person2] skal derfor beskattes af fri sommerbolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5.

Sommerboligen, beliggende [adresse1], [by1], anses for at være stillet til rådighed for hovedaktionæren, [person2], for perioden fra den 01.01.2010 til den 01.05.2012, reduceret med det antal uger og dage, hvori sommerboligen har været udlejet til andre personer, som ikke er nærtstående, jf. ligningslovens § 16, stk. 5.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5 sættes den skattepligtige værdi af en sommerbolig til 1/2 % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret, for hver af ugerne 22-34 og 1/4 % for hver af årets øvrige uger.

Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året.

Den skattepligtige værdi nedsættes med antallet af dage/uger, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er nærtstående.”

SKAT har som begrundelse for beskatningen af [adresse2], [by2], [by3] anført følgende begrundelse:

”SKAT har vurderet de indsendte bemærkninger i brev af 14. maj 2014 til SKATs forslag af 10. april 2014 til ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

I brevet anfører [person2] blandt andet, at anskaffelserne er sket på et tidspunkt, hvor der ikke var forventning om fortsat faldende priser indtil stort set i dag.

SKAT finder ikke, at der i de indsendte bemærkninger er fremkommet nye oplysninger i øvrigt, som ikke allerede fremgår af sagens faktiske forhold.

Da der således ikke er fremkommet sådanne nye oplysninger, at SKAT har fået en anden opfattelse af sagen, træffes der afgørelse i overensstemmelse med SKATs forslag af 10. april 2014 med samme begrundelse:

Under hensyn til de angivne ejerferier og til at hovedaktionæren, [person2], ifølge udlejningsaftalen med [virksomhed6], ikke har givet afkald på retten til at benytte sommerboligen privat, finder SKAT, at [person2] har haft mulighed for at benytte sommerboligen privat i de ikke udlejede perioder.

De angivne ejerferier ligger ikke kun i de "lukkede vinterperioder", men også midt i udlejningsperioderne, for eksempel i påsken og Store Bededag.

Hovedaktionæren har således ikke overfor udlejningsbureauet udtrykkeligt givet afkald på retten til at benytte sommerboligen privat.

Den interne aftale, jf. referat af ordinær generalforsamling af 02.05.2010, om at ejendommene ikke måtte benyttes af aktionærerne, kan i skattemæssig henseende ikke tillægges betydning, idet der er tale om en aftale mellem personer med interessesammenfald.

Der er endvidere henset til, at selskabets formål og aktivitet i øvrigt, på intet tidspunkt har været hverken at handle med eller at udleje sommerhuse.

Der foreligger endvidere ikke tilladelse fra Naturstyrelsen til erhvervsmæssig udlejning eller udleje til beboelse for et længere tidsrum end 1 år, jf. sommerhusloven §§ 1 og 2.

SKAT finder på grundlag af udlejningsaftalen og konti fra [virksomhed6] over Bookinger og Afregning, at hovedaktionæren har haft sommerboligen til rådighed til privat brug i de ikke udlejede perioder, herunder i perioderne angivet som ejerferie.

[person2] skal derfor beskattes af fri sommerbolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5.

Sommerboligen, beliggende [adresse2], [by2], [by3], anses for at være stillet til rådighed for hovedaktionæren, [person2], fra den 01.01.2010, reduceret med det antal uger og dage, hvori sommerboligen har været udlejet til andre personer, som ikke er nærtstående, jf. ligningslovens § 16, stk. 5.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5 sættes den skattepligtige værdi af en sommerbolig til 1/2 % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret, for hver af ugerne 22-34 og 1/4 % for hver af årets øvrige uger.

Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året.

Den skattepligtige værdi nedsættes med antallet af dage/uger, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er nærtstående.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 nedsættes til 0 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten fremført:

”(...)

1.1. Nærmere om ejendommen beliggende [adresse1], [by1]

Med overtagelsesdag den 1. oktober 2009 købte [virksomhed1] A/S lejligheden beliggende [adresse1], [by1]. Kopi af det betingede skøde fremlægges som bilag 6. Som det fremgår af skødets pkt. 13, var der tale om en byttehandel, hvor ejendomsselskabet solgte kontorejendommen beliggende [adresse6], [by4], mod til gengæld at købe den omhandlede lejlighed pa [adresse1], [by1]. Som det videre fremgår af skødets pkt. 12, erklærede erhververen - [virksomhed1] A/S - at lejligheden enten skulle anvendes til udlejning eller til videresalg.

Formalet med denne byttehandel var at forberede et generationsskifte af revisionsvirksomheden "[virksomhed8]". [person2] ønskede således ikke, at datteren [person3], når hun senere skulle indtræde i virksomheden, skulle være bundet af kontorlokalerne pa [adresse6]. I den forbindelse forventede man, at det ville være væsentligt lettere at sælge en lejlighed i [by1] end en tom kontorejendom i [by4].

For så vidt angår lejligheden i [by1], er der tale om en ejerlejlighed pa 103 m2 uden bopælspligt beliggende i det centrale [by1].

Lejligheden blev som nævnt erhvervet med henblik på videresalg, og umiddelbart efter købet blev der følgelig indgået en formidlingsaftale med ejendomsmæglerfirmaet [virksomhed2] [person1] vedrørende salg af [adresse1], [by1]. Kopi af formidlingsaftalen fremlægges som bilag 7. Samtidig blev der også indgået en aftale om udlejning af lejligheden med udlejningsfirmaet "[virksomhed3]", jf. bilag 8.

[virksomhed1] A/S ønskede ikke at udleje lejligheden som en helarsbolig, idet man derved ville miste muligheden for at sælge lejligheden som en bolig uden bopælspligt.

Det viste sig imidlertid noget vanskeligere end ventet at sælge lejligheden på grund af finanskrisens indtræden og den heraf følgende generelt faldende efterspørgsel på boligmarkedet. Der skal i den forbindelse henvises til en mail af den 6. november 2010 fra [virksomhed2] [person1] til [person2], hvor statsautoriseret ejendomsmægler [person1] blandt andet anfører følgende:

"Der har været en alt for lav interesse for ejendomme i stil med jeres her i [by1]. Som det ser ud lige nu er der intet der tyder på en bedring i tilstanden før tidligst til påske næste år.

Der mangler ganske enkelt at køberne kommer ud af busken, - vi kan se at der er en vis interesse, men køberne afventer.

Vi arkiverer salgsmaterialet på jeres ejendom og sender nøglen retur.

Vi takker for at i betroede os salget af ejendommen, og beklager det ikke lykkedes at skabe interessefor ejendommen.

Vi vil med glæde genoptage salget når tiden igen er med os."

Som følge af det svigtende salg valgte ejendomsselskabet i sommeren 2011 via "[virksomhed3]" at leje lejligheden ud for en længere periode. Lejekontrakt indgået med [virksomhed9] A/S, [adresse7], [by1], for udleje af [adresse1] for perioden fra 6. juni-28. september 2011 til en fastsat leje pa kr. 68.600 for perioden fremlægges som bilag 9.

Efter udlejningsperiodens ophør fortsatte bestræbelserne på at få solgt lejligheden, jf. udkast til købsaftale indgået mellem [virksomhed4] ApS og [virksomhed1] A/S, der fremlægges som bilag 10 med tilhørende mailkorrespondance.

I slutningen af 2011 blev der fors0gt med et salg/bytte via "[virksomhed5]", jf. bilag 11, men heller ikke dette lykkedes.

Igennem hele perioden forsøgte "[virksomhed3]" forgæves at udleje lejligheden for kortere perioder af gangen.

Driftsudgifterne forbundet med [adresse1] fremgår af diverse finanskontokort, der fremlægges som bilag 12. Som det fremgår af kontokort "2024 El, Vand og Varme [adresse1]", var der ikke noget forbrug af vand i lejligheden i 2010, hvilket skyldes, at lejligheden ikke blev benyttet. I 2011 blev der alene forbrugt vand for kr. 1.687,69, hvilket relaterer sig til udlejningen i perioden fra 6. juni til 28. september 2011.

Den samlede udgift til forbrug af el, vand og varme i lejligheden androg henholdsvis kr. 13.422 i 2010 og kr. 10.595 i 2011. Årsagen til, at udgiften er højere i 2010, er, at der var en højere a conto betaling til varme dette ar. I 2011 er udgiften reduceret med kr. 2.019. Endvidere er forbrugsafgifterne nedsat med ca. kr. 800.

Med overtagelsesdag den 1. maj 2012 solgte [virksomhed1] A/S lejligheden til [person4] og [person5] for kr. 3.100.000, j f. kopi af handelsaftale, der fremlægges som bilag 13. Handlen var betinget af, at [virksomhed1] A/S samtidig købte [adresse5] 38, 40, 42 og 44, [by4], jf. handelsaftalens pkt. 8.3.

1.2. Nærmere om [adresse2], [by2], [by3]

Med overtagelsesdag den 31. december 2009 købte [virksomhed1] A/S sommerhuset beliggende [adresse2], [by2], [by3], for en købspris pa kr. 2.465.000. På tilsvarende vis som [adresse1], [by1], indgik sommerhuset i en byttehandel, jf. kopi af det betingede skøde af den 8. april 2010, der fremlægges som bilag 14 . Som det fremgår af skødets punkt 10, var der følgende betingelser knyttet til handlen:

" Nærværende handel er betinget af købesummens berigtigelse samt af, at der samtidig sker overdragelse af følgende ejendomme:

Ejendomsselskabet [virksomhed10] ApS overdrager matr.nr. [...1] og [...2]Nr. [by7] by, [by7], beliggende [adresse8], [by7] til [virksomhed11] A/S og

[virksomhed1] A/S overdrager matr.nr. [...3] [by7], [by7], beliggende [adresse9], [by7] til [virksomhed11] A/S.

Købesummens rigtighed berigtiges ved modregning, dog således, at det overskydende beløb i [virksomhed12] A/S's favør kr. 1.425.000 deponeres i sælgers pengeinstitut til frigivelse, nar samtlige skøder er tinglyste i anmærkningsfri stand."

Som det videre fremgår af skødet, blev sommerhuset erhvervet med henblik på videresalg, jf. skødets punkt 12, der har følgende ordlyd:

" Selskabserklæring

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 785 af 21.06.2007 om sommerhuse og campering erklærer køber, at ejendommen ikke er omfattet af lovens § 1, idet det erhvervede skal anvendes til videresalg."

På købstidspunktet ultimo december 2009 var der tale om et nybygget sommerhus af typen "[x1]huset type 125" pa cirka 108 m2 beliggende i et attraktivt sommerhusområde i gåafstand til [by2].

Umiddelbart efter købet blev der indgået en formidlingsaftale med [virksomhed7] om salg af sommerhuset, jf. kopi af formidlingsaftalen, der fremlægges som bilag 15. Det lykkedes imidlertid ikke [virksomhed7] at sælge sommerhuset inden formidlingsaftalens udløb efter seks måneder.

Herefter blev der indgået aftale om salg/bytte af sommerhuset med salgs- og handelsvirksomheden [virksomhed13], der gennem en årrække har specialiseret sig i byttehandler inden for fast ejendom over hele landet. Der skal i den forbindelse henvises til en mail af den 20. januar 2014 fra statsautoriseret ejendomsmægler [person6] fra [virksomhed13], hvori han bekræfter denne salgsaftale med [virksomhed1] A/S. I mailen anføres blandt andet følgende:

"På given foranledning ska! undertegnede hermed bekræfte, at ejendommen er aktiv på vores salgsliste, og har været det siden 7. måned 2010 - uden det har resulteret i hverken salg eller bytte/salg"

På Panorama.dks hjemmeside er sommerhuset fortsat udbudt til salg/bytte, jf. følgende link til hjemmesiden http://www. [virksomhed13] .

Den 13. februar 2010 blev der indgået en aftale med [virksomhed6] om udlejning af sommerhuset. Kopi af udlejningsaftalen fremlægges som bilag 16. Som det fremgår, blev der fastsat følgende priser for udlejning af sommerhuset:

Priserne er angivet pr. uge inklusiv vandforbrug.

Videre fremgår det, at el-forbrug afregnes med 200 0øre pr. kWh. Endelig fremgår det også, at sommerhuset er spærret i "jul/nytår" og "uge 45-12". I den forbindelse bemærkes det, at der er tale om en standardtekst fra udlejningsbureauets side, som nærmere dækker over, at sommerhuset ikke udlejes i vinterperioden, hvilket ikke er udtryk for et ønske om egen benyttelse fra ejerens side, jf. kopi af mail fra direktør i [virksomhed6] [person4], der fremlægges som bilag 17.

I oversigtsform kan antallet af udlejede uger samt den samlede lejeindtægt for perioden fra 2010-2013 anskueliggøres på følgende vis:

Forbruget af el og vand i sommerhuset for perioden fra 2010-2013 fremgår af bilag 18. De anførte indbetalinger er lejers betaling af forbrug af el.

2. Sommerhuse i privat regi

[person2] ejer sammen med sin hustru [person7] to sommerhuse i privat regi. Dels et sommerhus pa cirka 120 m2 beliggende tæt på deres helårsbolig i [by4] - [adresse4], [by5] - dels en hytte i [by6] i Norge pa cirka 200 m2.

Sommerhuset i [by5], hvortil der alene er 12 km fra ægteparrets helarsbolig i [by4], anvendes jævnligt af ægteparret i weekender og på ugebasis i foråret, sommeren og det tidlige efterår. Sommerhuset er indrettet med ægteparrets personlige ting, således at de ikke først skal til at pakke ting ned, men blot kan tage af sted, når det passer dem. Billeder af sommerhuset fremlægges som bilag 19. Som det fremgår, er der tale om et meget personligt sommerhus alene indrettet og udstyret til brug for ægteparret [person2]. Også udendørsarealet bærer præg af, at der her er tale om et sommerhus, der anvendes jævnligt af ejerne - og ikke udlejes - jf. de udplantede sommerblomster samt krydderurterne.

For så vidt angår "fjeldhytten" i [by6] bemærkes, at den på tilsvarende vis er indrettet med ægteparrets personlige ting og ikke anvendes til udlejning. Billeder af fjeldhytten fremlægges som bilag 20. Huset er opført i 2005 og er på førstesalen bl.a. indrettet med et kontor med skrivebord, computer, printer, kopimaskine m.v., og der er tilslutning til bredband, således at [person2] har mulighed for at koble op til kontoret i Danmark og dermed udføre sit arbejde fra hytten i Norge. For så vidt angår omfanget af brugen af fjeldhytten i Norge bemærkes, at [person7] fører nøje regnskab med, hvornår de opholder sig i Norge, idet hun fører en dagbog herover. Pa baggrund af disse dagbogsnotater kan det konstateres, at ægteparret [person2] i perioden fra 2010-2012 opholdt sig i Norge i følgende perioder:

Anbringender:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at gennemføre en beskatning af værdien af privat rådighed over fri sommerbolig efter den skematiske regel i ligningslovens § 16, stk. 5, idet de i sagen omhandlede sommerboliger - [adresse1], [by1] og [adresse2], [by2] - begge er erhvervet med henblik på videresalg og dermed som led i [virksomhed1] A/S' sædvanlige forretningsmæssige virke.

Sommerboligerne blev anskaffet som investeringsejendomme på linje med de øvrige investerings­ ejendomme, som [virksomhed1] A/S har investeret i gennem tiderne, jf. nærmere bilag 2, og der var således tale om varetagelse af selskabets interesser - og ikke [person2]s personlige interesser.

(...)

Sammenfattende gøres det gældende, at både [adresse1] i [by1] og [adresse2], [by2], er erhvervet i [virksomhed1] A/S' interesse, hvorfor der er tale om driftsaktiver i selskabet. Ejendommene er erhvervet ud fra en forretningsmæssig begrundelse og dermed er der ikke en formodning for privat rådighed over ejendommene for [person2]s side. Endvidere er det et faktum, at [person2] på intet tidspunkt har benyttet de to ejendomme til privat brug, hvilket SKAT heller ikke har kunnet påvise.

På den baggrund gøres det sammenfattende gældende, at der ikke er grundlag for at foretage en beskatning af værdi af fri sommerbolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5.”

Efter der har været afholdt kontormøde er repræsentanten fremkommet med yderligere supplerende oplysninger vedrørende boligen på adressen [adresse1]:

”[...]

For så vidt angår lejligheden i [by1] beliggende [adresse1], undergik denne som oplyst under vores møde en større renovering i efteråret 2010.

Begge lejlighedens kviste var fejlkonstrueret, hvilket medførte, at der trængte vand ind. I september 2010 påbegyndte tømreren en udbedring af denne fejl, og i den forbindelse blev både indvendig og udvendig inddækning ændret/skiftet. Vinduerne var afmonteret i denne periode og kun nødtørftigt afdækket, hvorfor der ikke var varme på i lejligheden. Ydermere blev en del af murværket udskiftet på grund af det indtrængende vand. Medio november 2010 forespurgte [person2] hos udlejningsbureaet [virksomhed3], om man havde fået nøglen retur fra tømreren, hvilket ikke var tilfældet. Kopi af e-mailkorrespondancen mellem [person2] og [by1]ferie fremlægges som bilag 21.

I maj 2011 blev udbedringsarbejdet kontrolleret med henblik på at opnå en eventuel erstatning fra forsikringsselskabet. Kopi af dagsordenen for ejerforeningen fremlægges som bilag 22. Opmærksomheden henledes på pkt. 2, hvor det fremgår, at der skal foretages en åbning af kvisten i lejlighed lD. Videre fremgår det, at "Denne åbning sker onsdag den 4. maj 2011.".

[person2] kender ikke konklusionen på denne gennemgang af udbedringsarbejdet. Han har således ikke på noget tidspunkt fået regningen på udbedringen, og kender således ikke prisen herpå.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra et selskab i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 5.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedaktionæren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, er han skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse jf. SKM2009.558H.

I SKM2011.262VLR blev en hovedaktionær beskattet, da selskabet ikke drev virksomhed med udlejning eller salg af sommerhuse og klageren var den eneste, som havde benyttelsesretten i perioder, hvor huset ikke var udlejet. I SKM2013.417BR og SKM2009.459LSR blev der ikke statueret beskatning. Der blev i begge afgørelser lagt vægt på, at sommerhusene var et led i selskabernes drift. I SKM2009.459LSR hensås i øvrigt til, at sommerhusene lå i meget kort afstand til klagerens bolig.

Afgørelsen af om klageren har rådighed over sommerboligerne beror på en konkret vurdering.

Klageren er hovedaktionær og bestyrelsesmedlem i [virksomhed1] A/S. Selskabets formål er investering i fast ejendom, driftsmateriel og inventar af enhver art samt udlejning heraf. Selskabet havde erhvervet to sommerboliger med henblik på videresalg. Planen var oprindeligt at videresælge sommerboligerne med fortjeneste, men dette var ikke muligt grundet finanskrisens indtræden.

Klageren har selv helårsbolig i Nordjylland, hvor hans hustru de pågældende indkomstår ejer et sommerhus beliggende [adresse4], [by5], hvortil der er 12,2 km. fra deres helårsbolig. Klageren ejer også en sommerbolig i [by6] i Norge.

Ad sommerboligen beliggende [adresse1], [by1]:

Det må lægges til grund, at erhvervelsen er sket i selskabets interesse og i overensstemmelse med selskabets formål. Boligen er således ikke erhvervet med henblik på, at hovedaktionæren skulle have rådighed over den.

Under disse omstændigheder kan det ikke antages, at klageren har haft rådighed over sommerboligen.

Landsskatteretten finder således, at der ikke har været grundlag for at foretage beskatning og nedsætter ansættelsen for indkomståret 2010 med 316.875 kr., for indkomståret 2011 med 175.500 kr., og for indkomståret 2012 med 82.875 kr.

Ad sommerboligen beliggende [adresse2], [by2], [by3]:

Det må lægges til grund, at erhvervelsen er sket i selskabets interesse og i overensstemmelse med selskabets formål. Boligen er således ikke erhvervet med henblik på, at hovedaktionæren skulle have rådighed over den.

Under disse omstændigheder kan det ikke antages, at klageren har haft rådighed over sommerboligen.

Landsskatteretten finder således, at der ikke har været grundlag for at foretage beskatning og nedsætter ansættelsen for indkomståret 2010 med 221.851 kr., for indkomståret 2011 med 114.000 kr., og for indkomståret 2012 med 198.875 kr.