Kendelse af 06-10-2016 - indlagt i TaxCons database den 12-11-2016
Sagen drejer sig om, hvorvidt der kan tillades omgørelse af en aftalt salgssum på en ejendom, som klageren solgte til klagerens søns 100 % ejede selskab.
Indkomståret 2011
SKAT har givet afslag på anmodning om tilladelse til omgørelse af salgsvederlaget ved afståelse af klagerens ejendom beliggende [adresse1], [by1].
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Klageren ejede frem til den 25. januar 2011 ejendommen beliggende [adresse1] i [by1]. Klageren ejede foruden [adresse1] ejendommen beliggende [adresse2], Ejendommen [adresse1] blev vurderet af SKAT i lige år.
Den 14. juni 2010 anmodede klageren, klagerens søn, [person1], og [virksomhed1] A/S SKAT om bindende svar på følgende spørgsmål:
”1. Kan SKAT acceptere, at parterne ved salg af aktierne i [virksomhed1] A/S anvender en værdi beregnet [til kurs 197,57] efter formueskattekursen, jf. 1982-cirkulæret?
2. Kan SKAT acceptere at spørger sælger de af ham ejede ejendomme [adresse1] og [adresse2] til [virksomhed1] A/S for henholdsvis 3.900.000 kr. og 1.800.000 kr. svarende til værdi opgjort af [virksomhed2]?”
Det fremgår af oplysningerne i det bindende svar, at [virksomhed1] A/S var 100 % ejet af klageren. Det er endvidere oplyst, at den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2008 på ejendommen [adresse1] udgjorde 4.550.000 kr. Ejendommen er en landsbrugsejendom med stuehusvurdering. Endelig fremgår det, at spørger havde indhentet en vurdering af ejendommen fra en ejendomsmægler i [by1], som den 6. november 2008 havde vurderet handelsværdien til 3.900.000 kr.
SKAT svarede den 27. juli 2010 nej til spørgsmål 1 og ja til spørgsmål 2. SKAT begrundede godkendelsen af en salgssum for ejendommen [adresse1] på 3.900.000 kr. med, at salgssummen var understøttet af en vurdering, som SKAT havde indhentet fra Ejendomsvurderingen i [by2], der vurderede ejendommen til 3.900.000 kr., og den fremlagte vurdering fra ejendomsmægleren i [by1]. SKAT mente derfor, at den offentlige vurdering pr. 1. oktober 2008 på 4.550.000 kr. ikke var et retvisende udtryk for handelsværdien.
Det bindende svar var bindende for SKAT frem til den 27. januar 2011.
I august 2010 overdrog klageren sine aktier i [virksomhed1] A/S til sin søn.
Den 25. januar 2011 solgte klageren ejendommen [adresse1] til [virksomhed1] A/S for 3.900.000 kr. i overensstemmelse med SKATs bindende svar.
Den ordinære offentlige ejendomsvurdering for 2008 af ejendommen [adresse1], 4.550.000 kr., blev lagt i klagerens skattemappe den 12. marts 2009.
Den 4. marts 2011 blev den nye ordinære offentlige ejendomsvurdering af klagerens ejendom på [adresse1] lagt i klagerens skattemappe. Vurderingen viste en ejendomsværdi pr. 1. oktober 2010 på 3.350.000 kr..
Pr. 1. oktober 2012 er ejendommen vurderet til 4.150.000 kr. Vurderingen pr. 1. oktober 2012 er påklaget.
Den 26. marts 2014 anmodede klagerens repræsentant SKAT om omgørelse af salgsvederlaget ved afståelsen af [adresse1] fra 3.900.000 kr. til 3.350.000 kr. svarende til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2010, som blev offentliggjort i marts 2011. Det blev i den forbindelse oplyst til SKAT, at det ikke havde været muligt at optage lån i ejendommen.
Der er fremlagt erklæringer dateret den 26. marts 2014 fra klageren og [person1], hvori de begge tiltræder, at salgsprisen vedrørende [adresse1] ændres fra 3.900.000 kr. til 3.350.000 kr., at klagerens gældsbrev nedsættes tilsvarende, og at renter vedrørende gældsbrevet reguleres hos såvel klagerens som i [virksomhed1] A/S.
Under sagens behandling i SKAT gjorde klagerens repræsentant i et brev af 21. maj 2014 bl.a. gældende, at klageren i august 2010 overdrog sine aktier i [virksomhed1] A/S til sin søn, og at SKAT har tilbageholdt oplysningerne om den nye lavere offentlige vurdering af ejendommen [adresse1] pr. 1. oktober 2010, hvilket har stillet klageren ringere.
SKAT har afvist at give tilladelse til omgørelse af salgsvederlaget ved afståelsen af [adresse1], Overdragelsen af [adresse1] til 3.900.000 kr. kan ikke anses at have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, idet parterne har været bekendt med hvilke skattemæssige konsekvenser, der følger af overdragelsen. Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 2, er derfor ikke opfyldt.
SKAT bemærker samtidig, at ejendommens handelsværdi på overdragelsestidspunktet må anses at være 3.900.000 kr. i henhold til den konkrete vurdering, som ejendomsmægler og SKAT foretog forud for handlen. Den omstændighed, at den efterfølgende offentliggjorte ejendomsvurdering er lavere, ændrer ikke på dette forhold.
Repræsentantens bemærkninger i brev af 21. maj 2014 ændrer ikke på SKATs opfattelse af, at betingelserne for omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt.
SKAT kan derfor ikke tillade omgørelse af salgsvederlaget.
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om omgørelse af den tidligere anvendte salgssum på 3.900.000 kr. til 3.350.000 kr.
Den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2010 for [adresse1] blev offentliggjort i marts 2011. Klageren blev først bekendt med den nye vurdering i marts 2011. Den bindende virkning for SKAT af det bindende svar udløb den 27. januar 2011. Klageren havde derfor ikke mulighed for at anvende den nye lavere offentlige vurdering, da han overdrog ejendommen den 25. januar 2011. SKAT har til skade for klageren tilbageholdt den nye offentlige vurdering, hvilket har stillet klageren ringere. Hvis den nye offentlige ejendomsvurdering for 2010 havde været kendt på overdragelsestidspunktet, ville parterne have handlet anderledes. Klageren har ikke haft de optimale betingelser for at kunne vurdere salgsprisen for [adresse1], og klageren har derfor anmodet SKAT om omgørelse.
Den øgede offentlige ejendomsvurdering fra 2012 for [adresse1] er påklaget af klageren. Ejendomsvurderingen i 2012 er steget, men grundværdien er faldet, hvilket belyser en endnu ringere værdi af ejendommen. Disse forhold må formodes at have været årsag til manglende mulighed for belåning af ejendommen.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, at i det omfang en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat hviler på en privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat (omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) | Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter. |
2) | Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige. |
3) | Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne. |
4) | De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige. |
5) | Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen. |
Landsskatteretten lægger til grund, at uenigheden mellem klageren og SKAT alene vedrører, hvorvidt overdragelsen af ejendommen [adresse1], utvivlsomt har haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.
Ejendommen er overdraget til 3.900.000 kr., svarende til den handelspris, som klageren ønskede i sin anmodning om det bindende svar, og som SKAT tiltrådte.
Overdragelsen af [adresse1] den 25. januar 2011 kan ikke utvivlsomt anses for at have haft utilsigtede skattemæssige virkninger for klageren. Der er herved henset til, at parterne må have været bekendt med de skattemæssige konsekvenser af at indgå handlen, og at klageren overdrog ejendommen til den værdi, han havde anmodet om, og som blev godkendt i det bindende svar. Det kan ikke tillægges betydning, at der i marts 2011 kom en ny ordinær offentlig vurdering, der var lavere end 3.900.000 kr.
Det er ikke godtgjort, at SKAT til skade for klageren har tilbageholdt den nye ordinære offentlige vurdering pr. 1. oktober 2010. Dette understøttes af, at den ordinære ejendomsvurdering for 2008 af [adresse1], [by1] er lagt i klagerens skattemappe i marts det efterfølgende indkomstår. Det lægges derfor til grund, at offentliggørelsen af ejendomsværdien for [adresse1] den 4. marts 2011 er sket i overensstemmelse med almindelig praksis.
Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 2, er herefter ikke opfyldt, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.