Kendelse af 25-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2016

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS som ejer [virksomhed1] A/S (selskabet). Klageren er direktør i selskabet.

Klagerens husstand bestod i de omhandlede år af klageren, hans ægtefælle samt et barn. Klageren bor i [adresse1] ca. 8 km fra [by1]. I [adresse1] er udbuddet af butikker meget begrænset.

Klageren har derudover 2 voksne børn, hvoraf den ene bor tæt på klagerens bopæls- og firmaadresse.

Selskabet har adresse på klagerens bopælsadresse.

Selskabet har 6.9.2007 anskaffet en VW Touareg, reg.nr. [reg.nr.1]. Anskaffelsessummen er oplyst til 628.887 kr. Bilen er registreret på hvide plader.

Ifølge synsrapport, som kan ses på www.trafikstyrelsen.dk, fra [virksomhed2] i [by1] har bilen 21.9.2011 kørt 104.000 km

Klageren har ført kørebog i form af en kalender, hvor der for de enkelte dage er anført et stednavn i form af bynavn el.lign. men ikke den præcise adresse samt en kilometerstand. Kørebogen angiver ikke kilometerstand ved dagens start og slut. Kørebogen angiver ikke formål med kørslen.

Eksempler:

4.1.11[by2]91.444

5.1.11[by1]91.459

6.1.11[by3]91.510

7.1.11Affald91.517

10.1.11[by4]91.560

8.4..11Affald95.249

11.4..11[adresse2], [by5]95.381

19.9.11[adresse3]102.305

20.9.11[by1]102.322

21.9.11Ifølge synsrapport104.000

21.9.2011[adresse3]102.447

18.12.12[by6] sygehus137.259

19.12.12[by6] sygehus137.336

20.12.12[by6] sygehus137.414

27.12..12[by1]137.524

27.12.12[by6] sygehus137.696

28.12.12[by1]137.618

28.12.12[by6] sygehus137.696

Klageren og ægtefællen ejer ikke privat biler.

SKATs afgørelse

SKAT har ansat værdi af fri bil til 120.253 kr. for 2011 og 2012.

SKAT har som begrundelse anført:

”Ligningslovens § 16 stk. 4:

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvor første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris, og herefter til 75% af nyvognsprisen…. ”

”Hvis en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter.

Derfor skal en hovedaktionær, der ønsker at undgå beskatning af rådighed over firmabil til privat kørsel, over for ligningsmyndigheden sandsynliggøre, at han eller hun er afskåret fra at bruge bilen til privat kørsel.

Der er tale om en konkret ligningsmæssig bedømmelse, hvor dokumentationskravene kan skærpes, og der bliver derfor lagt mere vægt på nøjagtigheden af både eventuelle kørebogsregistreringer og den aftale, som parterne har indgået om, at bilen kun må bruges erhvervsmæssigt. Se skatteministerens svar i TfS 1997, 584. Der henvises til Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.11. ”

”Der er ingen bil til rådighed i husstanden.

Som hovedanpartshaver i selskabet er du omfattet af skærpet dokumentationskrav med hensyn til at redegøre for om der er fri bil til rådighed.

Du har afleveret kørebøger til SKAT. Kørebøgerne udviser udelukkende erhvervsmæssig kørsel.

Du har oplyst, at der ikke føres kørebog dagligt. Du holder styr på kørslen med små sedler. Selve kørebogen ligger på kontoret.

SKAT har sammenholdt km.-standen på værkstedregninger og til syn med din kørebog.

Det kan konstateres, at der er differencer i fire ud af fem tilfælde.

Som oplyst på vores møde, kan SKAT ikke lægge kørebogen til grund ved vurdering af om der har været privatkørsel i selskabets bil.

(……………………….)

SKAT vurderer, at du har haft rådighed over selskabets bil.

Du skal derfor beskattes af værdi af fri bil.

Beskatningen foretages med 75% af den beregnede værdi da bilen er fra 2007.

Ifølge købsbilag på bilen er anskaffelsessummen 628.886,50 kr.

Beskatningsgrundlaget skal reduceres til 75% af anskaffelsessummen. Beregningsgrundlaget udgør herefter 471.665 kr.

Bilens værdiSats

0-300.00025%25% af 300.000 75.000

300.000 -20%20% af 171.665 34.333

I alt109.333

75% heraf

Miljøtillæg(begge år) 10.920

Beskatning af værdi af fri bil120.253 ”

SKAT har til klagen udtalt:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

1.

Revisor skriver i klagen, at VW Toureg 2,5 TDI benyttes, når der er behov for at flere personer skal køre sammen og til tilbudsgivning og i øvrigt til al forefalden erhvervsmæssig kørsel, da bilen også er varebil, når bagsædet lægges ned.

Det er på møde den 4/6 2013 oplyst, at det kun er [person1] der anvender bilen.

Kørebogen ligger på hans kontor og er udelukkende ført af ham.

2.

Revisor skriver i klagen, at [person1] og hans ægtefælle tillige har rådighed over sønnens bil i fællesskab med hans familie.

Argumentet har ikke været fremført før. Det er vores opfattelse at udgangspunktet fortsat er, at selskabets bil har stået til [person1]s fulde rådighed. Bilen befinder sig på [person1]s adresse som tillige er selskabets adresse. Den omstændighed, at det har været muligt at låne en bil af sønnen ændre ikke ved vores opfattelse. Sønnen er ikke en del af [person1] husstand.

3.

Revisor skriver i klagen, at [person1] har ført kørebog dagligt.

På det med SKAT afholdte møde den 4/6 2013 oplyste [person1], at kørebogen ligger på hans kontor og den føres ikke dagligt, men “en gang imellem”. Og at han holder styr på det med nogle løse sedler. Dette er refereret både i vores forslagsskrivelse og afgørelse uden at dette har været anfægtet fra [person1]s side.

4.

Revisor skriver i klagen, at den førte kørebog indeholder enkelte mindre fejlregistreringer som må betragtes som ubetydelige.

Det har været muligt at sammenholde kørebogen med km.stand aflæst på værkstedsregninger eller ved syn i fem tilfælde. Det er konstateret, at der kun er én overensstemmelse ud af fem mulige. De andre fire aflæsninger ligger langt fra hvad der er registreret af km.stand i kørebøgeme — endog ikke indenfor den rigtige måned. Vi har vurderet, at det er væsentlige, og forholdsvis mange afvigelser.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri bil.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført:

”Vedr. anden privatbil

Det er således, at vor klients familie er meget tæt knyttet til hinanden og de kommer sammen hver eneste dag og spiser også meget ofte sammen.

En af vor klients sønner bor nærmest dør om dør med vor klient, og sønnen var i besiddelse af en privatbil og familien var blevet enige om, at det var så sjældent, at der var behov for at køre privat, så der ikke var behov for flere privatbiler end de biler som familien havde privat og vor klient og sønnen kunne sagtens dele om den privatbil som var indregistreret i vor klients søns navn.

Vor klient havde altså rådighed over en privatbil, som blev benyttet til privatkørsel, så vi må tilbagevise skat,s påstand om, at vor klient ikke have rådighed over en privatbil, for det havde vor klient.

Det er faktisk meget almindeligt med delebiler.

Vedr. kørebogen

Vor klient har ført en daglig kørebog´s registrering, for at dokumentere, at VW Toureg 2,5 TDI, ikke blev benyttet til privat kørsel og har på den måde dokumenteret, at vor klient ikke skal beskattes med værdi af fri bil.

Det er muligt at skat er af den opfattelse, at der er enkelte fejlregistreringer, men det er af en karakter, der må betragtes som ubetydelige.

Det må konstateres, at vor klient har ført en kørebog og på den måde dokumenteret, at vor klient ikke skal beskattes af værdi af fri bil.

Konklusion

På baggrund af ovennævnte redegørelse, skal vi hermed anmode skatteankestyrelsen om, at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst for årene 2011 og 2012 med pålagt værdi af fri bil med henholdsvis for 2011 med kr. 120.253 og for 2012 med 120253.

Repræsentanten har på kontormøde tilføjet:

Efter modtagelse af styrelsens forslag har repræsentanten supplerende bemærket:

”SKAT påpeger fejl i et forkert regnskabsår.

Det fremgår intet sted i sagsfremstillingen, at SKAT, i deres argumenter for at vor klient skal

betale værdi af fri bil for 2011 og 2012, henviser til registreringer i kilometerregnskabsbogen,

foretaget i 2010, hvor SKAT noterer, at der er fejlregistreringer i 4 ud af 5 stikprøver, men her

GLEMMER SKAT, at det er registreringer der er foretaget i kilometerregnskabsbogen i 2010, MENS nærværende sag drejer sig om årene 2011 og 2012.

Det mangler altså KLART af sagsfremstillingen, at alle SKATs argumenter om fejl i kilometerregnskabet vedrører et forkert indkomstår, altså 2010 og det har naturligvis INTET at gøre med årene 2011 og 2012, som nærværende sag vedrører.

Skatteankestyrelsen har nu i sagsfremstillingen side 2/6 opstillet eksempler på registreringer i

året 2011, men samtlige af disse registreringer er KORREKTE og derfor er det helt forkert,

når sagsfremstillingen fremstår som om, at der er fejl i 4 ud af 5 registreringer, når dette ikke

er tilfældet.

De registreringer som Skatteankestyrelsen har noteret på side 2/6 i sagsfremstillingen, er henvisninger som Skatteankestyrelsen foretager og ikke SKAT.

Det skal dog påpeges, at SAMTLIGE af de registreringer som Skatteankestyrelsen henviser til på side 2/6 er KORREKT udført af vor klient og der er ingen fejl i kilometerregnskabsbogen.

Registrering af kilometertæller ved synsrapport den 21. september 2011.

Det fremgår tydeligt af specifikationen i Skatteankestyrelsens referat side 2/6, at synsmedarbejderens rapport af kilometertæller er HELT KLART afrundet, nemlig til 104.000, altså et dejligt rundt tal, som synsmedarbejderen blot har noteret uden, at have lagt særligt vægt på korrektheden heraf og synsmedarbejderen har da heller ikke været bevidst om, at dette senere skulle benyttes i en skattesag.

Det fremgår ligeledes tydeligt, at registreringerne som er noteret på Skatteankestyrelsens side 2/6, at kilometertæller notatet ved synsrapporten er et stort rundt tal, så der kan ikke lægges vægt herpå, som et DOKUMENTATIONSMATERIALE fra SKATs side.

Derimod kan der lægges vægt på, at de registreringer som vor klient har noteret, er fuldstændige korrekte og der er samhørighed heraf jf. side 2/6.

Kilometerstand ved dagens start og slut.

I sagsfremstillingens side 2/6 fremgår det, at vor klient ikke har noteret kilometertæller ved dagens start og slut, hvilket ikke er korrekt.

Den kilometertæller som er noteret i kilometerregnskabsbogen er ved dagens slutning og da bilen ikke bliver benyttet til private formål, er kilometerregnskabstælleren nøjagtig den samme, som der stod ved dagens slutning, som næste dags begyndelse. Det er uden betydning, at dette kilometerregnskabstal skal noteres 2 gange og dermed må vi fastholde, at kilometerstanden er noteret både ved dagens start og ved dagens slut.

Med hensyn til, at Skatteankestyrelsen henviser til, at vor klient kun har noteret et stednavn i form af bynavn eller lignende, er blot fordi, at der ikke er særlig meget plads i kilometerregnskabsbogen, men hvis SKAT ønsker yderligere notater, så er vor klient naturligvis i besiddelse heraf og såfremt Skatteankestyrelsen eller SKAT ønsker nærmere belyst, at vor klient, for eksempel, har været i [by4], så har vor klient en nøjagtig adresse eller såfremt Skatteankestyrelsen eller SKAT ønsker en nærmere adresse på [Sygehuset], så er vor klient naturligvis også i besiddelse heraf.

Årsagen til, at der ikke er noteret en præcis adresse, er fordi der ikke er plads hertil i kilometerregnskabsbogen, men vor klient et i besiddelse af de yderligere oplysninger, såfremt dette måtte være ønskeligt.

Vor klient har således opfyldt reglerne for en KORREKT kørebog med angivelse af kilornetertal ved dagens start og dagens slut, samt specifikation af nøjagtige adresser, da vor klient har disse nøjagtige adresser.

Det skal nævnes, at der ikke er krav for, hvordan den pågældende kørebog skal udføres, blot vor klient et i besiddelse af yderligere oplysninger, således at SKAT kan kontrollere korrektheden af oplysningerne som findes i kørebogen.

Det forhold, at SKAT eller Skatteankestyrelsen ikke har anmodet om disse yderligere oplysninger, ændrer ikke ved, at kilometerregnskabsbogen er korrekt og dermed kilometerregnskabet.

Påstand om, at vor klient ikke fører sin kilometerregnskabsbog dagligt.

Det noteres på side 3/6 i sagsfremstillingen, at vor klient har oplyst, at han ikke fører kilometerregnskabsbogen dagligt

Dette er ikke korrekt, det det er blevet forklaret er, at kilometerregnskabsbogen er beliggende

på vor klients kontor og at vor klient notere kilometertælleren og hvor han har kørt hen på et

stykke papir, som han tager med ind på kontoret og der bliver kilometerregnskabsbogen ført

og det sker dagligt.

Del er intet sted noteret i forholdende omkring kilometerregnskabsbøger, at disse skal forefindes i bilen, blot at kilometerregnskabsnotaterne føres dagligt og det har vor klient foretaget.

SKAT påstår, at der er difference i 4 ud af 5 tilfælde.

Vi må PUNKTERE dette postulat, for det er IKKE korrekt. Alle de notater, hvor SKAT

mener, at der er fejl i kilometertegnskabsbogen, er henvisninger til ÅRET 2010, mens nærværende sag, alene drejer sig om 2011 og 2012.

SKAT kan derfor IKKE fremkomme med notater til kilometerregnskabsbogen for 2010, når

nærværende sag drejer sig om 2011 og 2012.

Det skal PÅPEGES, at der ikke er konstateret fejl i kilometerregnskabsbogen for årene 2011

og 2012 og heller ikke i de eksempler som Skatteankenævnet har noteret på deres sagsfremstilling side 2/6.

Vi må derfor FASTHOLDE, at vor klients kilometerregnskabsbog er korrekt og dagligt ført

og derfor kan benyttes til grundlag for, at vor klient ikke har benyttet den pågældende bil til

privat kørsel.

Delebilsordning i familien.

For at præcisere problemstillingen vedrørende delebilsordningen, som der åbenbart er tvivl

om, så skal følgende noteres.

Vor klients virksomhed er en familievirksomhed og den ene af vor klients sønner er ansat i

Virksomheden.

Denne søn kommer hver dag i sin egen private bil og stiller den på vor klients private adresse

og tager herefter firmaets varebil og køre i den hele dagen.

Vor klients søns bil har vor klient således til rådighed hele dagen og kan benytte den til privat

brug.

Konklusion.

Med ovennævnte redegørelse, har vi rettet de fejltagelser som der fremgår af

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af den 4. januar 2016 og samtidig har vi dokumenteret

og redegjort for, at vor klients kørselsregnskab er ført dagligt og er udført korrekt, både med

hensyn til kilometerregistreringer ved dagens start og ved dagens slutning, da de er det samme

kilometertal og herudover har vi henvist til, at skulle SKAT eller Skatteankestyrelsen ønske

yderligere redegørelse for en nøjagtig adresse for de henvisninger der står i kilometerregnskabsbogen, så er vor klient i besiddelse heraf.

Vi må derfor fastholde, at vor klients kilometerregnskabsbog er korrekt og daglig udført og dermed skal vor klient ikke betale skat af fri bil for årene 2011 og 2012.”

Landsskatterettens afgørelse

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Hvis bilen har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl, eller der ikke er en forretningsmæssig begrundelse for selskabet anskaffelse af bilen, har hovedaktionæren derfor bevisbyrden for, at bilen ikke har været til rådighed for private benyttelse. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.

Efter praksis anses bevisbyrden for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503.

Der stilles efter praksis strenge krav til et kørselsregnskab for, at det kan danne grundlag for skatteansættelsen jf. Højesteretsdom i Tfs. 1999.878.

En kørebog skal være ført dagligt med angivelse af 1) kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning 2) dato for kørslen 3)den daglige kørselsfordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel og 4)bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan dokumentere eller sandsynliggøre regnskabets rigtighed.

Kørselsregnskabet opfylder ikke de krav der stilles om, at det præcise sted samt formål skal fremgå, ligesom klageren privat ikke har en bil til rådighed. Det er ikke godtgjort, at privat kørsel dækkes via sønners biler, hvorved bemærkes, at sønnerne ikke er en del af husstanden.

Det er derfor rettens opfattelse, at klageren ikke har afkræftet formodningen for, at bilen er til rådighed for privat benyttelse.

Retten stadfæster således afgørelsen.