Kendelse af 14-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 01-04-2017

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og eneanpartshaver i [virksomhed1] APS cvr-nr. [...1], herefter Selskabet.

SKAT har ved gennemgang af Selskabets regnskab beskattet klageren af yderligere løn og anset udbetalt kørselsgodtgørelse for skattepligtig.

Vedrørende yderligere løn:

Udgift til [...] på 5.935 kr. af 6. september 2011.

Udgifter på i alt 3.448 kr. vedrørende tur til [...] 17. oktober – 18. oktober 2011.

Udgift på 11.337 kr. til seminar med [virksomhed2] dateret 23. januar 2012 samt udgift til [...] på bl.a. 2 x Green Fees, 2 x Cart Fee og 2 x leje af udstyr på i alt 2.416 kr, dateret 26. april 2012.

Der er fremlagt invitation af 28. september 2011 vedrørende [x1] messen, hvoraf fremgår:

”Kære [...],

Det nu forhenværende [x2], er blevet til [x1] og messen er blevet flyttet 4 uger frem, men afholdes stadigvæk i [...].

Som tidligere år har jeg lavet et program for studieturen til USA og som jeg håber du vil deltage i med henblik på vores fælles udvikling af [virksomhed2] A/S.

Programmet er langt fra endeligt, men datoerne ligger rimelig fast.

19.4:Afgang [by1] til [USA].

20.4:Besøge [virksomhed3] og [virksomhed4]

[...com]

21.4:Afgang til [...] med besøg undervejs i [...]

22.4:Afgang Fra [...] mod [...]

23-26.4:[x1], [...] [...com]

26.4:Afgang til [by1]

Jeg regner med at have et endeligt program i januar.”

Der er endvidere fremlagt mere udførligt program (ikke dateret) hvoraf fremgår:

”23-26 april: [x1]

Møder med:

Stole: [...]

Lyd: [...]

Diverse: [...],

Aften events:

Tirsdag kl. 21.00 Middag på [...]: Vært [...]

Onsdag: Kl. 21.00 Middag PÅ [...]: Vært [...]

27 april: [...]

Afgang fra [...] kl. 9

Ankomst [...] kl. ca. 15

Kl. Visit [...] og se installation af [...]

Kl. Visit [...]

Hotel i [...]: [...]

28. april: [...]

Kl. Visit [...] og se installations af [...]

Visit [...]

29. april: SF

Afgang til [USA]

Kl.? Besøge [virksomhed3], [USA]

Hotel [USA]:

30. April: [...]

Hjem”

Der er ligeledes fremlagt faktura af 4. november 2013 på i alt 1.448.736,25 kr. til [virksomhed2] A/S vedrørende project nummer [...] vedrørende bestilling af facade skilte til rebranding i biografer landet over.

Vedrørende kørselsgodtgørelser

Ifølge Selskabets regnskab har klageren modtaget følgende beløb i skattefri kørselsgodtgørelse:

Det fremgår af sagen, at klageren har fået udbetalt kørselsgodtgørelse med en sats på 3,80 for samtlige kørte kilometer i 2012.

Der fremgår endvidere af de fremlagte køresedler, at der er udbetalt kørselsgodtgørelse for oktober – december 2011 med sats 3,67 kr. som var den høje sats for 2011.

Af de fremlagte køresedler fremgår klagerens navn, dato for kørslen, kørslens formål samt hvilken kunde, adresse og antal kilometer samt den anvendte sats og beregning af godtgørelsen.

Klageren har fremlagt et svensk registreringsbevis til en Mercedes-Benz E 250 Cdi med registreringsnummer [reg.nr.1], indregistreret til klageren samt værkstedsregninger på den pågældende Mercedes-Benz med registreringsnummer [reg.nr.1].

I Selskabet var registreret følgende biler:

Klageren har endvidere indsendt forskellige erklæringer om, at han har benyttet sin svensk indregistrerede Mercedes personbil til erhvervsmæssig kørsel, samt kørebog for 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af yderligere løn på 23.136 kr. og anset udbetalt kørselsgodtgørelse på 101.614 kr. for skattepligtig.

SKAT har som begrundelse anført:

” Driftsudgifter anset for yderligere lønudgift

Nedenstående udgifter er i [virksomhed1] ApS fratrukket som driftsudgifter, men anses af SKAT for at være yderligere løn til dig. Udgifterne godkendes som fradragsberettiget lønudgift i selskabet.

Bilag 111002:Bilag er kopi af afregning fra [...]. Middag den 6/9 2011 for [person1] og dig. Da det ikke er dokumenteret, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift, og da offentlige ansatte ikke må modtage gaver af betydelig størrelse, anses der for at være tale om en udgift af privat karakter. Det er endvidere konstateret på din facebook profil, at du er ven med [person1] på dette medie. Ud fra kommentarerne dig og [person1] imellem, anses I for at være private venner.

Det fremgår af ØLD af 21. april 1972 (UfR 1972.826 ØLD), at der ikke kan godkendes fradrag for repræsentationsudgifter, når der er deltagelse af private venner.

Det fastholdes, at udgiften anses for at være en yderligere lønudgift i selskabet, og du beskattes af beløbet.

Bilag 110251: Der er indsendt kopi af bon fra Restaurant [...] beliggende i [...]. Udgiften vedr. bespisning den 18/10-11. Desuden en ulæselig kopi som du oplyser, er af- regning fra [...] euro 244. Du oplyser, at der er tale om udgifter i forbindelse med en inspirationstur til [...] og [...], for at se på skilte samt cafe indretning.

Udgiften kan ikke godkendes som en erhvervsmæssig driftsudgift der er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår ikke af nogle af bilagene hvem der er deltagere, og den erhvervsmæssige relation er ikke dokumenteret. Besøg i [...] anses endvidere for at have en ikke uvæsentlig del af turistmæssigt islæt. Det fastholdes, at udgiften anses for at være af privat karakter og godkendes som yderligere lønudgift til dig, som skal beskattes heraf.

Bilag 111744:Faktura 234637 fra [virksomhed5] vedr. seminar med [virksomhed2] Biograf kr. 11.337,50.

Der er medsendt et program for turen til USA. Turen omfatter jf. mail liste øverst i programmet: [person2] ([virksomhed5]), [person3] og [person4] ([virksomhed2]). Turen vedr. if. fremsendte program perioden 21/4-29/4 2012 samt rejse tur/retur.

Programmet er som følger:

[...]:

21.4 Shoppe, se biografer og hoteller

22.4 Shoppe, drikke, æde ...

23.-26. Showest

[...] & [...]:

27.4 Afgang med bil til [...], besøge [...]

28.4 Afgang [USA], besøge [virksomhed3] samt [...]

29.4 Besøge [...] (ej bekræftet)

For at en rejseudgift kan fratrækkes som en fradragsberettiget driftsudgift, skal rejsen have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktivitet. Der er således ikke fradrag, når formålet med rejsen er af generel karakter, eller har en overvejende grad af turistmæssigt islæt. Ud fra det indsendte rejseprogram anser SKAT, at rejsen har haft en overvejende grad af turistmæssigt islæt, idet der ikke ses dokumenteret nogen direkte sammenhæng med selskabets indtægtserhvervelse.

Revisor har fremsendt faktura nr. 5323 af 4/11 2013 fra til [virksomhed2] som dokumentation for, at rejseudgiften vedrørende turen til [...], skulle have en tilknytning til indtægtserhvervelsen i selskabet. Da rejseudgiften er afholdt primo 2012 og fakturerer [virksomhed2] i november 2013, ses der ikke at være en umiddelbar og direkte sammenhæng mellem den afholdte rejse udgift og selskabets indtægtserhvervelse. Udgiften til rejsen er afholdt i regnskabsåret 2012, mens den fremsendte faktura vedrører regnskabsåret 2013. Der ses ikke at være en konkret og direkte sammenhæng mellem afholdelse af rejseudgiften og virksomhedens indkomstskabende aktivitet.

Det fastholdes, at udgiften anses for at være et udslag af personlig interesse, og beskattes derfor som yderligere løn hos dig, mens selskabet kan fratrække udgiften som yderligere lønudgift. Der henvises til TfS 1990,317ØLD.

Bilag 113409:Bilaget er fra [...] og vedr. køb af 2 x Green Fee, 2 x Cart Fee, 2 x leje af golfudstyr m.v. Udgiften anses ikke for at vedrøre indtægtserhvervelsen, men for at være af privat karakter. Det fastholdes, at udgiften beskattes hos dig som yderligere løn, og godkendesfratrukket i selskabet som lønudgift.

Udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse

Ifølge [virksomhed1] ApS’ regnskab, har du modtaget følgende beløb i skattefri kørselsgodtgørelse:

Det fremgår af § 2 stk. 1 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, at det er en forudsætning for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller på egen motorcykel. Der kan således ikke som betingelse for godkendelse af skattefri kørselsgodtgørelse kræves et egentligt kørselsregnskab, men der kan stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres.

Bilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde modtagerens navn og CPR-nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål, angivelse af de kørte kilometer, de anvendte satser samt beregningen af kørselsgodtgørelsen. Det fremgår af § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 173 af 13/3 2000. Det er en absolut forudsætning for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse efter ligningslovens § 9, stk. 5, jf. § 9 B, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer omfattet af § 9 B. Er en sådan kontrol ikke udført, eller er den ansattes opgørelse af kørslen af en sådan karakter, at arbejdsgivers kontrol ikke har været mulig, vil betingelserne for skattefrihed, uanset om kørslen anses for omfattet af § 9 B, ikke være opfyldt.

Se SKM2001.504.ØLR, SKM2002.525.VLR, SKM2005.310.ØLR

Det af dig indsendte kørselsregnskab beviser ikke, at det inden udbetaling af godtgørelsen har været muligt at føre den fornødne kontrol. I kørselsregnskabet har du ikke angivet den konkrete adresse

der er foretaget kørsel til, men i stedet angivet f.eks:

12/1-12: Fra [adresse1] til [adresse2], km 413

4/4-12: [...] & retur km 22,4

12/6-12: Fra [adresse1] til [adresse3], 65,4 km

23/7-12: Fra [adresse1] til [adresse4], 417 km

14/8-12: Fra [adresse1] til [adresse5], 641 km

Det kan således ikke have været muligt for selskabet, på baggrund af dit kørselsregnskab, at foretage en kontrol af de kørte kilometer. Det fremgår heller ikke af det indsendte kørselsregnskab hvilken bil der er benyttet til kørslen, så heller ikke her har det været muligt for selskabet at føre kontrol med de kørte kilometer. Betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse er derfor ikke opfyldt, og du anses derfor at skulle beskattes af beløbet kr. 101.614 som er blevet udbetalt til dig som skattefri kørselsgodtgørelse i indkomståret 2012.

Bevisbyrden for at betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse har været opfyldt, påhviler den der har foretaget kørslen jf. SKM2004.162.HR

Som dokumentation for at du har benyttet din private bil til den erhvervsmæssige kørsel for selskabet, er der fremsendt to værkstedsregninger fra Mercedes-Benz i [Sverige]. Der er tillige fremsendt en erklæring fra 5 ansatte i selskabet om, at de kan bevidne, at du har foretaget erhvervsmæssig kørsel i din private bil.

Ifølge den kørebog som er lagt til grund for udbetaling af den skattefri kørselsgodtgørelse, har du i regnskabsåret 1/10-11 til 30/9-12 kørt km:

Du har for alle km anvendt den høje sats for skattefri kørselsgodtgørelse op til 20.000 km pr. år.

Dvs. kr. 3,80 pr. km. for 2012 og kr. 3,67 pr. km for 2011.

Du har i regnskabet for selskabet for året 1/10-11 til 30/9-12 fået betaling vedr. kørsel i 2012 for km 19.900 til 3,80 kr. pr. km. men du har reelt kørt 5.865,9 km mere. De sidste 3 måneder af 2012 ses der at være udbetalt skattefri godtgørelse til dig med:

Oktober 2012 kr. 8.360

November 2012 kr. 8.360

December 2012 kr. 7.980

Satsen for skattefri kørselsgodtgørelse over 20.000 km udgjorde i 2012 kr. 2,10 pr. km.

Grænsen for skattefri kørselsgodtgørelse til kr. 3,80 pr. km for de første 20.000 km gælder for kalenderåret.

Det fremgår af de udbetalte kørselsgodtgørelser for oktober, november og december 2012, at du for disse måneder, har fået udbetalt kørselsgodtgørelsen til den høje sat kr. 3,80 pr. km, og ikke til satsen der skal anvendes ved kørsel udover 20.000 km kr. 2,10 pr. km.

Havde den lave sats været anvendt, ville udbetalingen af skattefri kørselsgodtgørelse for november 2012 skulle dække (kr. 8.360/kr. 2,10) = 3.980,95 km

Det fremgår af Ligningsloven §9B stk. 4, 1. pkt. modsætningsvis, at såfremt der er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel over 20.000 km til den høje sats kr. 3,80, bliver hele den udbetalte kørselsgodtgørelse skattepligtig.

På baggrund af ovenstående fastholdes det, at selskabet ikke har ført den fornødne kontrol med den udbetalte kørselsgodtgørelse. Det er ikke dokumenteret, at der er ført kontrol med hvilken bil der er anvendt ved den erhvervsmæssige kørsel, og der ses ikke at være ført kontrol med hvilke satser der er anvendt ved udbetalingen af den skattefri kørselsgodtgørelse.

Der henvises til SKM2010.778VLR hvoraf det fremgår, at kontrol fra arbejdsgivers side var afgørende for, om den udbetalte godtgørelse var skattefri. Det fremgår endvidere af dommen, at da der er tale om en hovedanpartshaver, må der som følge af interessefællesskab stilles strenge krav til

dokumentationen for, at betingelserne for at udbetale godtgørelse skattefrit er opfyldt.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på klagers vegne nedlagt påstand om at klageren ikke skal beskattes af yderligere løn på 23.136 kr. og at de udbetalte kørselsgodtgørelser på 101.614 kr. er skattefrie.

Repræsentanten har herfor anført:

”Vores kunde er forhøjet med yderligere løn på 23.136 kr., som vedrører udgifter fratrukket i [virksomhed1] ApS. Herudover er udbetalt kørselsgodtgørelse på 101.614 kr. fra [virksomhed1] ApS anset for at være skattepligtig løn.

Vi er ikke enige i de foretagne forhøjelser, idet vi kan bemærke følgende:

Udgifter fratrukket i [virksomhed1] ApS, forhøjelse 23.136 kr.

[...] - bilag 111002

SKAT har argumenteret for manglende fradragsret som følge af, at der ikke kan godkendes fradrag for repræsentationsudgifter, når der er deltagelse af private venner.

Udgiften relaterer sig til en middag den 6/ 9-2011 på [...] for vores kunde og [person1] ansat i [by2] Kommune. SKAT har anført, at der ikke er fradragsret, idet det ikke er dokumenteret, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift.

I denne sammenhæng kan vi oplyse, at udgiften skal kædes sammen med en projekteringsopgave for [by2] Kommune " [projekt1]" hvor vor kunde har faktureret [by2] Kommune for ca. 2 mio. kr. Eksempel på faktura vedlægges. Vi skal således fastholde, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift.

[virksomhed2], [...] bilag 110251

Udgiften vedrører bespisning den 18/10-2011 på restaurant [...] i [...]. Derudover udgift til hotel på [...].

Udgiften på 3.448 kr. er afholdt i forbindelse med en inspirationstur til [...] og [...] for at se på skilte samt cafe-indretning.

SKAT har nægtet fradragsret for udgiften, idet det ikke fremgår af bilagene, hvem der er deltagere. Endvidere har SKAT anset rejsen til [...] for at være af privat karakter.

Deltagere i rejsen var [person4] fra [virksomhed2] og vor kunde [person3] Udgiften skal ses i sammenhæng med indtægten erhvervet i 2013 på 1.448.736 kr. Se vedlagte faktura.

Vi skal fastholde det erhvervsmæssige aspekt i rejseudgiften og skal anmode om fradragsret i selskabet, uden beskatning hos vores kunde.

[virksomhed2] seminar i US, 11.337 kr. - bilag 111744

Den af holdte udgift vedrører en forretningsrejse til [...], som blev arrangeret af [virksomhed2].

Størstedelen af udgifterne blev betalt af [virksomhed2]. Deltagere i rejsen var [person2] ([virksomhed5]), [person4] ([virksomhed2]) og vores kunde [person3] ([virksomhed1]).

[virksomhed1]s egenandel beløb sig til 11.337 kr., som udgør betaling for seminar til elinstallationsfirmaet [virksomhed5] A/. Det bemærkes i denne sammenhæng, at formålet med rejsen var besøg på en biograf messe, idet [virksomhed1] ApS er leverandør til [virksomhed2].

Formålet med rejsen var at få inspiration til nyt indenfor-skiltning, sæder, ind retning osv.

Udgiften skal ses i sammenhæng med indtægten erhvervet i 2013 på 1.448.736 kr. Se ved lagte faktura.

SKAT har argumenteret for beskatning hos vores kunde af selskabets af holdte udgift, idet udgiften er af holdt i indkomståret 2012, og indtægten på 1.448.736 kr. først er erhvervet i 2013. SKAT er derfor af den opfattelse, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem den af holdte udgift og erhvervelse af indkomsten.

Det er vores opfattelse, at der ikke er noget til hinder for fradragsret i et indkomstår og indtægtserhvervelse i efterfølgende indkomstår.

Vi skal derfor fastholde fradragsretten for den afholdte udgift i selskabet uden beskatning hos vores kunde. I denne forbindelse kan vi henvise til TfS 1994.811, hvor en gårdejer fik fradragsret for rejseudgifter til Skotland, idet han erhvervede en viden om nedsættelse af dødeligheden blandt smågrise, som umiddelbart efterfølgende gav sig udslag i konkrete dispositioner i tilknytning til hans indkomsterhvervelse.

[...] film konference - bilag 113409

Udgiften vedrører køb hos [...] og vedrører køb af 2 x Green Fee, 2 x Cart Fee, 2 x leje af golf udstyr m.v.

Udgiften skal ses i sammenhæng med den erhvervsmæssige rejse til [...], og vi skal fastholde det erhvervsmæssige islæt. Vi er derfor ikke enige i, at vores kunde skal beskattes som løn af et beløb svarende til den af holdte udgift.

Skattefri kørselsgodtgørelse til [person3]

Følgende dokumentation for kørsel i egen bil vedlægges:

SKAT har stillet spørgsmålstegn ved, om kørslen er foregået i hans egen bil eller en af selskabets varebiler. I denne forbindelse oplyser vores kunde, at kørslen er foregået i hans private bil, idet kørsel til kunder for optagelse af ordrer m.v. ikke nødvendiggør kørsel i en varebil.

Varebilerne er anvendt af selskabets øvrige ansatte til transport af materialer m.v. ved opsætning af skilte m. m.

Under hensyntagen til omfanget af kørslen i egen bil skal vi fastholde, at den erhvervsmæssige kørsel er foregået hans egen bil.

Endvidere er det ikke nævnt som en betingelse i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, at bilens registreringsnummer skal være anført på kørselsrapporten.

For så vidt angår den foretagne kørsel i 2012 har vores kunde kørt i alt 32.263 km erhvervsmæssigt.

Dette svarer til, at hvis han havde fået ud betalt skattefri kørselsgodtgørelse for samtlige kilometer, kunne han have fået ud betalt:

20.000 km a 3,80 kr. = 76.000 kr.

12.263 km. a 2, 10 kr. = 25.752 kr.

101.752 kr.

Ifølge samtlige lønsedler i 2012 har han fået ud betalt 100.320 kr. for 26.400 km.

Vores kunde har således løbende fået ud betalt kørselsgodtgørelse for et færre antal kilometer, således at det samlede beløb svarede til statens takster for hele året. Derved har vores kunde utvivlsom overholdt kontrolpligten, idet vores kunde har fået mindre udbetalt end det han rent faktisk var berettiget til.

Vores kunde har således løbende ført regnskab for ikke at overstige det tilladte maksimum og har f.eks. pr. 30. september 2012 fået udbetalt 19.900 km a 3,80 = 75.620 kr. uagtet, at hans erhvervsmæssige kørsel har udgjort 25.763 km pr. denne dato.

På baggrund af ovenstående skal vi principalt anmode om, at selvangivelsen godkendes, således at den ud betalte kørselsgodtgørelse anses som værende skattefri.

SKAT har som argumentation for afgørelsen henvist til SKM2010.778.VLR. Det er vores opfattelse, at denne dom ikke kan anvendes analogt i denne sag. Begrundelsen for at der ikke var ført kontrol med antal km var, at der i kørselsrapporten var anført "div.", som betød diverse leverandører. Denne kørsel kunne ikke nærmere specificeres. Endvidere kunne det diskuteres, om en kørsel til Polen kunne anses for at være erhvervsmæssig.

I vores kundes sag er der utvivlsomt tale om kørsel til kunder i Danmark, og der er anført nøjagtige adresser i kørselsrapporten og ikke diverse kørsel. Endvidere kan kørslen kædes sammen med selskabets kundeliste, hvoraf navn og adresser fremgår.

Subsidiært skal vi anmode om, at kørselsgodtgørelsen til og med 30. september 2012 godkendes som værende skattefri, idet han til og med september 2012 har fået udbetalt for 19.900 km a 3,80 eller 75.620 kr.”

Landsskatterettens afgørelse

Yderligere løn

Bevisbyrden for, at der i Selskabet foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning, påhviler som udgangspunkt klageren, som direktør og eneanpartshaver.

I det omfang udgifterne ikke godkendes som fradragsberettigede driftsomkostninger i Selskabet, anses de i stedet for yderligere løn til klageren.

[adresse6] kro

Den almindelige hovedregel i dansk skatteret for, hvornår en indtægt skal medregnes ved indkomstopgørelsen, er det tidspunkt, hvorpå der er erhvervet endelig ret til indtægten, det vil sige på retserhvervelsestidspunktet. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, der henviser til, at der til den skattepligtige indkomst, med visse undtagelser, henregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Udgiften er afholdt af Selskabet i 2011 og kan således ikke henføres til klagerens indkomst for indkomståret 2012.

Landsskatteretten nedsætter herefter klagerens indtægt for indkomståret 2012 med 5.935 kr.

[virksomhed2], [...]

Udgiften hidrører ligeledes fra indkomståret 2011. Se ovenstående begrundelse.

Landsskatteretten nedsætter klagerens indtægt for indkomståret 2012 med 3.448 kr.

[virksomhed2] seminar USA

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår jf. ligningslovens § 8, stk. 1 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgifterne skal derfor have en direkte sammenhæng med virksomhedens indkomst skabende aktiviteter.

Landsskatteretten anser det efter en konkret vurdering for godtgjort, at der har været den fornødne sammenhæng mellem rejseudgiftens afholdelse og selskabets indkomsterhvervelse. Retten har lagt vægt på, at rejsen gik til en stor biograf messe i USA, at klageren blev inviteret med på rejsen af [virksomhed2], og at disse afholdt størstedelen af udgifterne, hvor klageren i forbindelse med samarbejdet efterfølgende i 2013 har faktureret et beløb på 1.448.736,25 kr.

Landsskatteretten nedsætter herefter klagerens indtægt for indkomståret 2012 med 11.337 kr.

[...] Golf Shop

Fradrag for reklame- og repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 1 og stk. 4, forudsætter, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der stilles efter praksis betydelige krav til dokumentationen for, at udgifter afholdt til repræsentation kan fradrages i medfør af reglerne i ligningslovens § 8, stk. 4. Det er således normalt et krav, at sådanne udgifter er dokumenteret ved bilag, og at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt.

Der er ikke fremlagt andet end en kvittering for køb af 2 x green fee, 2 x cart fee og 2 x leje af golfudstyr, og det er således ikke godtgjort at udgiften har været afholdt i Selskabets interesse og dermed med den fornødne sammenhæng til indkomsterhvervelsen, hvorfor udgiften anses for en privat udgift. Udgiften beskattes herefter som yderligere løn hos klageren.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Skattepligtig kørselsgodtgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed og, at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..

2) Kørslens erhvervsmæssige formål.

3) Dato for kørslen.

4) Kørslens mål med eventuelle delmål.

5) Angivelse af antal kørte kilometer.

6) De anvendte satser.

7) Beregning af befordringsgodtgørelsen.

Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos modtageren, uanset om den ansatte i øvrigt opfylder betingelserne for at være på rejse eller for erhvervsmæssig kørsel, jf. eksempelvis SKM2002.525.VLR, SKM2007.247.HR og SKM2009.430.HR, hvor højesteret fandt, at der alene havde været kontrol af om der var tale om erhvervsmæssig kørsel, og ikke om de øvrige betingelser var opfyldt.

Klageren har fået udbetalt kørselsgodtgørelse med sats 3,80 kr. for 26.400 km i indkomståret 2012. Der er således udbetalt godtgørelser der overstiger satserne. Det påhviler udbetaleren at kontrollere, at der alene sker retmæssig udbetaling. Der gælder ligeledes skærpet bevisbyrde for udbetaling af skattefrie godtgørelser, hvor klageren er hovedanpartshaver jf. SKM2010.778.VLR og SKM2013.137.BR

Landsskatteretten finder herefter ikke, at der er ført en effektiv kontrol af, om betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelser har været opfyldt, herunder kontrol med overskridelse af grænsen på 20.000 km, samt hvilken bil der har været benyttet jf. SKM2004.45.LSR. Den manglende kontrol af retmæssig udbetaling medfører, at samtlige udbetalinger anses for skattepligtige, idet betingelserne for skattefriheden herefter ikke er opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.