Kendelse af 31-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 02-07-2017

* Den beløbsmæssige opgørelse overlades til SKAT.

Faktiske oplysninger

Klageren er bosiddende i Danmark på adressen [adresse1], [by1].

Klageren er hovedaktionær i [virksomhed1] ApS (selskabet) med cvr-nr. [...1]. Selskabet har adressen samme sted som klageren. Klageren har derudover cvr/SE-nummer relationer til [virksomhed2] v/[person1] med cvr-nr. [...2].

SKAT har oplyst, at i forbindelse med en kontrol 2. pinsedag mandag den 25. april 2011, blev klageren standset i [by2] Havn. Klageren kørte i en BMW 5 serie 535d aut. med registreringsnummer [reg.nr.1].

Repræsentanten har oplyst, at klageren havde lejet bilen af den litauiske filial for at prøvekøre den i forbindelse med en ferietur.

SKAT har oplyst, at BMW’en har haft følgende ejerhistorik:

Det fremgår af tillæg til leasingaftale nr. [...] mellem [finans1], Filial af [finans1] og [finans2] A/S, at leasingforholdet vedrørte BMW’en. Endvidere at leasingaftalen blev ændret den 1. juni 2011 således, at den nye leasingtager nu var [virksomhed1] ApS. Den månedlige leasingydelse udgjorde 13.000 kr. ekskl. moms og skulle betales kvartalsvis. Aftalen blev underskrevet den 25. maj 2011.

Klageren havde fra den 4. april 2008 en motorcykel til privat personkørsel af mærket BMW R 1200 c Montauk med registreringsnummer [reg.nr.2]. Denne blev første gang indregistreret den 31. marts 2005.

Endvidere havde klageren med tilgang den 14. oktober 2008 og afgang den 15. november 2011 en personbil til privat personkørsel af mærket BMW 3 ér med registreringsnummer [reg.nr.3]. Denne blev første gang indregistreret den 14. oktober 2008, hvilket er samme dato som bilen tilgik klageren.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af fri bil i indkomstårene 2010 – 2012.

SKAT har som begrundelse herfor anført:

”Beskatning af værdi af fri bil:

Værdi af fri bil kan jf. bestemmelserne i Ligningslovens § 16 stk. 4 opgøres således:

Indkomståret 2010:

Beskatningsgrundlaget udgør kr. 796.731. Miljøtillæg udgør årligt kr. 3.500.

Værdi af fri bil udgør kr. 174.346 + kr. 3.500 = kr. 177.846

Indkomståret 2011:

Perioden 1. januar til 31. maj:

Beskatningsgrundlag 75 % af kr. 796.731 = kr. 597.348. Miljøtillæg udgør årlig kr. 3.500

Værdi af fri bil udgør kr. 134.510 + kr. 3.500 = kr. 138.010*(5/12) = kr. 57.504

Perioden 1. juni til 31. december:

Beskatningsgrundlag 550.000. Miljøtillæg udgør årligt kr. 3.500

Værdi af fri bil udgør kr. 125.000 + kr. 3.500 = 128.500 = kr. 74.958

Værdi af fri bil skal reduceres med det som du har betalt til selskabet [virksomhed1] ApS. Ifølge regnskabet udgør din egenbetaling kr. 116.975, hvorfor der ikke for perioden 1. juni til 31. december skal foretages beskatning af værdi af fri bil.

Indkomståret 2012:

Perioden 1. januar til 25. september:

Beskatningsgrundlag udgør kr. 550.000. Miljøtillæg udgør årligt kr. 3.680.

Værdi af fri bil udgør kr. 125.000 + kr. 3.680 = kr. 128.680*(9/ 12) = kr. 96.510

Værdi af fri bil skal reduceres med det som du har betalt til selskabet [virksomhed1] ApS. Ifølge regnskabet udgør din egenbetaling kr. 140.089, hvorfor der ikke for perioden 1. juni til 31. december skal foretages beskatning af værdi af fri bil.

Værdi af fri bil for indkomståret 2010, jf. begrundelserne nedenfor 177.846 kr.

Værdi af fri bil for indkomståret 2011 jf. begrundelserne nedenfor 57.504 kr.”

[...]

”Vedr. bilen BMW 535D AUT Sedan med reg. nr. [reg.nr.1]:

SKAT har foretaget kontrol af biler i [by2] Havn 2. påskedag mandag den 25. april 2011.

I denne kontrol blev du stoppet i en BMW 5 serie 535d aut. med reg. nr. [reg.nr.1].

Ved kontrollen oplyste du, at du havde lejet bilen af filialen for kr. 11.000 – kr. 12.000 pr. måned.

SKAT har efter følgende afholdt 2 møder med din revisor [person2] for at få sagen belyst.

På baggrund af de afholdte møder og foreliggende oplysninger er det SKATs opfattelse, at sagen faktiske forhold er følgende:

Det fremgår af leasingkontrakten af den 1. juli 2008, at

Herudover fremgår det af Forsikringscertifikatet af den 1. juli 2008, at Litauisk filial har haft en tidligere forsikring i [virksomhed5] under registreringsnr. [reg.nr.4] samt at der har været 3 skadefri år.

Reg. nr. [reg.nr.4] er en BMW 3er-serie. Denne bil har været indregistreret i selskabet [virksomhed4] A/S i perioden 9. juni 2006 til den 9. oktober 2008, hvor du er blevet beskattet af fri bil til rådighed.

Af tillæg til leasingaftale underskrevet 25. maj 2011 fremgår, at

Der er fremsendt en leasingaftalen af den 25. maj 2011 som er indgået mellem [virksomhed3] A/S og Litauisk filial, samt tillæg til leasingaftalen af den 25 maj 2011 som anfører, at ny leasintager er dit selskab [virksomhed1] ApS, hvilket bilens registreringer jf. ovenfor anses at bekræfte.

Der er fra din revisor modtaget en lejekontrakt (udfærdiget på litauisk) dateret den 15. april 2011 mellem dig som lejer og Litauisk filial som udlejer.

Det fremgår af denne lejekontrakts pkt. 8, at såfremt du eller dit selskab vil beslutte at købe bilen fra leasinggiveren, vil der ikke blive beregnet leje som anført i pkt. 7

SKAT har bemærket sig, at man ikke har modtaget dokumentation for dit køb af bilen efter leasingperiodens ophør pr. 1. september 2012, samt dokumentation for at du har betalt leje af bilen til Litauisk filial.

Det fremgår af "Internt regnskab" for regnskabsåret 2012, at

SKAT har i forbindelse med sagsbehandlingen konstateret, at Litauisk filial den 8. juli 2008 ligeledes har leaset en BMW 535D Touring af [virksomhed3] A/S. Denne bil anvendes af din kompagnon [person3].

Din revisor har på møder med SKAT oplyst, at

I mail af 21. januar 2014 anfører din revisor, at han har modtaget oplysninger fra [person6] om, at

SKAT er af den opfattelse, at [person6] er en central person omkring biler og selskaber, idet han fremgår af såvel danske som af Litauiske selskaber:

-[virksomhed6] A/S (CVR-nr. [...4]) fra den 29. april 2008 til 15. maj 2013,

-[virksomhed4] A/S (CVR-nr. [...5] konkurs 22. juni 2012) fra den 24. september 2004 - 12. august 2010,

SKAT har også noteret sig, at Litauisk filial's direktør [person5] på officielle papirer for

SKAT har foretaget arbejdsgiverkontrol i selskaberne

Ved disse kontroliler blev selskaberne repræsenteret ved [person6].

Ved kontrollen hos

SKAT har konstateret, at

SKAT er af den opfattelse, at bilen var leaset af Litauisk filial med det formål at du skulle køre i den. SKAT finder således, at du er skattepligtig heraf jf. Statsskattelovens § 4.

Henset til at indkomstårene 2008 og 2009 ligger uden for den ordinære ligningsfrist, vil SKAT på det foreliggende grundlag ikke gøre bestemmelserne i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. l nr. 5 gældende:

"Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag."

For perioden 1. januar 2010 til 31. maj 2011 anses du og din familie at have rådet over bilen. Det er SKATs opfattelse, at Litauisk filial alene var leasingtager af bilen for at omgå bestemmelserne om beskatning af værd i af fri bil jf. Ligningslovens § 16, stk. 4.

På baggrund af de foreliggende oplysninger finder SKAT ikke forhold der kan begrunde, at Litauisk filial var leasingtager af bilerne som skulle anvendes til transport af 2 direktører fra Litauen når de var i Danmark.

Udfra en samlet vurdering af realiteterne frem for formaliteterne vil SKAT gøre gældende at du har rådet over bilen for denne perioden 1. januar 2010 - 18. januar 2014 samt, at du er skattepligtig heraf udfra bestemmelserne i Ligningslovens § 16, stk. 4.

Der er ved vurderingen henset til følgende:

SKAT er bekendt med at du ikke har modtaget løn fra Litauisk filial, men finder udfra en samlet vurdering, at den eneste årsag til at du kan disponere over bilen, er pga. af det direkte eller indirekte sammenhæng/fælles interesser der er mellem selskaberne og personerne bag.

SKAT vil sekundært gøre gældende, at du for perioden l. januar 2010 til 31. maj 2011 har disponeret over bilen. Såfremt du ikke anses for skattepligtig heraf udfra bestemmelserne i Ligningslovens § 16, stk. 4 vil SKAT gøre gældende, at det forhold at disponere over en BMW 535 med en nyvognspris på ca. kr. 1 mio. i en 3 årig periode, ligger ud over det der kan kaldes for normalt udlån, hvorfor forholdet er omfattet af Statsskattelovens § 4. Værdien heraf kan efter SKATs opfattelse ansættes til værdien af fri bil jf. bestemmelserne i Ligningslovens § 16, stk. 4.

Beskatning af værdi af fri bil for perioden 31. maj 2011 til 25. september 2012, hvor [virksomhed1] ApS er leasingtager. Din revisor har oplyst, at du har rådet over bilen i denne periode, men at du har afholdt alle udgifter vedrørende bilen privat. Du anses også for denne periode, at have rådet over bilen og er efter bestemmelserne i Ligningslovens § 16, stk. 4 skattepligtig heraf.

[...]

SKATs endelige afgørelse:

Det er fortsat SKATs opfattelse, at det er med rette, at der foretages beskatning af værdi af fri bil for indkomstårene.

Der er ved afgørelsen henset til, at der er "samhandel/fælles interesse" mellem det der foregår mellem Danske og de Litauiske selskaber.

Det er SKATs opfattelse, at du ikke ville have haft adgang til bilen såfremt der ikke forelå denne fælles interesse.

Havde der været modstående interesser havde du ikke modtaget bilnøglerne til en bil til ca. 1. mio. kr.

Der henvises til SKATs øvrige argumentation som anført ovenfor.

Din revisors oplysninger har således ikke ændret SKATs opfattelse af sagen.

Sagen afsluttes i overensstemmelse med SKATs forslag til ændring af den 7. marts 2014.”

SKAT er i brev af 20. december 2016 fremkommet med følgende udtalelse:

”SKAT er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og har ingen yderligere bemærkninger til klagepunktet.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er fri bil til rådighed.

Repræsentanten har til støtte herfor anført:

”Problemstilling

Hovedproblemstillingen er i al sin enkelthed, at [person1] efter SKAT 's opfattelse skal beskattes af værdi af fri bil for indkomstårene 2010-2012.

Synspunktet baseres på en forudsætning om, at der til grund for leasingaftalen på bilen ligger et forsøg på at sløre de faktiske forhold gennem en konstruktion med en filial et udenlandsk selskab som pro forma leasingtager.

Herudover skal [person1] efter SKAT ’s opfattelse beskattes af værdi af fri bil efter at have overtaget leasingkontrakten på bilen. Formelt er leasingaftalen indgået med [person1]s selskab [virksomhed1] ApS efter ønske fra [finans2], men reelt har [person1] opfattet, at der var tale om privat leasing og har i enhver henseende indrettet sig herefter.

Påstand

Det er vores opfattelse, at der ikke er tale om, at der er fri bil til rådighed.

Dette gælder hverken for perioden forud for den 1. juni 2011, hvor leasingaftalen overdrages til [person1]s selskab. [virksomhed1] ApS, eller for perioden herefter frem til overdragelsen af bilen til privat regi.

Skattemæssig hjemmel

Ved vurderingen af spørgsmålet om fri bil skal der efter vor opfattelse lægges vægt på det reelle indhold i aftalerne fremfor det formelle.

Den eneste formelle problemstilling, der er tale om i nærværende sag, er udarbejdelse af tillæg til leasingkontrakt, bilag 1, hvor [virksomhed1] ApS overtager leasingkontrakten, som hidtil har været indgået mellem [finans2] A/S og [finans1], filial af [finans1].

Overdragelsen af leasingkontrakten skete efter ønske fra [finans2] som ønskede en ”B to B'' overdragelse og ikke en ''B to C”. Ønsket fra [finans2] var angiveligt fremsat ud fra eventuelle garantispørgsmål, som for [finans2] kunne være mere belastende end ved at lade bilen overtage som privat leasing.

Ud over denne formalitet, som [person1] ikke tillagde større betydning, har [person1] i enhver henseende ageret og indrettet sig som om der var tale om en privat leasing, og på tilsvarende måde har selskabet [virksomhed1] ApS.

Formalia må i nærværende sag vige for aftalernes reelle indhold.

Faktuelle fejl og kommentarer til sagsfremstillingen

På side 3/13 midt, fremgår det, at revisor har oplyst, at der var leaset to biler med det formål at køre og hente direktørerne til lufthavnen.

Det er ikke en korrekt oplysning.

Der er leaset 2 biler af [finans1] filialen i Danmark. [finans1] har ingen sammenhæng med vor klient, direkte eller indirekte, bortset fra, at man arbejdede sammen om at få en kontrakt med de dengang værende [virksomhed13] A/S. Hvad [finans1] herudover havde af aktiviteter i Danmark og hvad de ansatte foretog sig, kender vor klient ikke noget til. Der var tale om et helt selvstændigt selskab.

Det er oplyst, at forretningssamarbejdspartneren [person3] ofte kørte direktørerne eller andre medarbejdere til lufthavnen og hentede dem igen ved ankomst til Danmark. Dette skete som regel i filialens biler. [person1] gjorde det ikke og har derfor på intet tidspunkt disponeret over nogen bil, der tilhørte den Litauiske samarbejdspartner.

Hvad bilerne har været anvendt til i dagligdagen, ved vi ikke. De blev anvendt og disponeret fuldt og helt af den Litauiske filial.

Næste afsnit side 3/13 anfører, at de to biler blev parkeret på [person3]’s og [person1]s privatadresser. Det er ikke korrekt. Det er oplyst. at efter [person3] havde afleveret de litauiske folk, parkerede han bilen på firmaets adresse eller hjemme privat hos sig selv. Ingen af bilerne har været parkeret hos [person1].

Blot for at præcisere bemærkningen side 3/13 femte punkt, så er der enighed om, at [person1] privat har afholdt alle omkostninger på bilen privat efter overtagelsen af bilen ved leasingaftale den 31 maj 2011, og at der ikke er betalt nogen udgifter før denne periode, hverken privat eller i selskab.

På side 4/13 anføres det, at der er overført mere end kr. 2 mill til Lithauen i årene 2008-2009, og at der er sket til 3 anførte selskaber.

Det er overfor Skat oplyst og dokumenteret, at samtlige pengeoverførsler til Litauen er sket til selskaber, der er ejet direkte eller indirekte af [person1] til finansiering af de it­ udviklingsaktiviteter, der foregik og stadig foregår i Litauen. [person1] er ingeniør og har etableret udviklingsaktiviteterne i Litauen. først fordi det var vanskeligt at finde dansk arbejdskraft, men også fordi de faglige kvalifikationer var gode og lønniveauet lavere.

Aktiviteterne har været etableret som selskaber, hvortil der er tilført kapital til dækning af udviklingsomkostningerne indtil disse gav overskud.

Kun en enkelt overførsel på kr. 20.000 er anført at være gået til [finans1] og der er anført ”lån” på overførslen. Ingen i det danske selskab husker baggrunden og lånet er afskrevet som tabt.

Det skal her gentages, at der ikke har været økonomiske interesser mellem [finans1] og [person1] direkte eller indirekte hverken personligt eller gennem selskaber. Den eneste fælles interesse har været at få en kontrakt med [virksomhed13], hvor [virksomhed6] kunne levere it udvikling og [finans1] kunne levere ledig kapacitet på flyvedligehold i Litauen.

[person1] havde i kraft af at være fast ekstern konsulent hos [virksomhed13] en direkte adgang ti l direktionen. [virksomhed14] / [finans1] var på dette tidspunkt Østeuropas største Boering fly vedligehold partner, og ønskede yderligere aktivitet på flyvedligehold. Der var ingen yderligere økonomiske relationer mellem [person1] og [finans1].

Bemærkningerne nederst side 4/13 er derfor anført imod bedrevidende, idet Skat har fået ovenstående informationer

På side 5/13 lige under midten anføres at bilernes kilometertal ikke harmonerer med kørsel af en direktør til og fra lufthavnen.

Det skal her gentages, at [person1] ikke er vidende om, hvad bilerne blev anvendt til i den Litauiske filial, som var en selvstændig juridisk enhed med egen kontoradresse og med selvstændige forretningsmæssige forretningsaktiviteter.

Filialen har haft sin selvstændige virksomhed, som [person1] ikke med rette kan forventes at kende i detaljer.

Transporten til lufthavnen var kun en lille del og ment som en tjeneste til samarbejdspartnerne i en periode, hvor man arbejdede på at fa kontrakter med den samme leverandør.

Det anførte på side 5/13 er således objektivt ukorrekt, og anført i en sammenhæng imod bedre vidende og uden faktuel dokumentation.

Nederst side 5/13 anføres det, at Skat ikke er bekendt med om [person1] har fået løn fra den litauiske filial. Det er oplyst til Skat, at der ikke er betalt løn eller i øvrigt vederlag direkte eller indirekte, og en eventuel lønudbetaling ville skulle selvangives i Danmark, og det er ikke sket. Skat er derfor vidende om, at der ikke er betalt løn til [person1], og bemærkningen kan derfor kun opfattes som en udokumenteret mistænkeliggørelse af [person1].

Samarbejdsrelationer med Litauen

Det er på møderne med SKAT oplyst, at der har været samarbejdsrelationer mellem Danmark og Litauen, og at disse eksisterende samarbejdsrelationer har resulteret i yderligere forretningsmæssige muligheder med det Litauiske investeringsselskab [finans1].

Sagsfremstillingen er på flere punkter ukorrekt og ufuldstændig, og en række af disse mangler kunne have været løst på møderne. I særdeleshed kunne de spørgsmål, der relaterer sig til Projekt Money Transfer have været besvaret, således at et korrekt vurderingsgrundlag kunne være tilvejebragt forud for udarbejdelse af agterskrivelsen.

Faktum er, at [person1] helt tilbage i 2003/04 etablerede et selskab i Litauen, som skulle forestå IT udvikling. Baggrunden var en høj faglig kvalitet hos medarbejderne i Litauen kombineret med et lavere lønniveau end i Danmark. Selskabet blev etableret i samarbejde med to andre danskere, [person7] og [person8]. Selskabet hed [virksomhed15]. I dag er samarbejdet mellem ejerne ophørt og selskabets eksistens usikker.

Efter ophøret af samarbejdet i [virksomhed15] blev udviklingsaktiviteterne videreført i [virksomhed9], et nyt Litauisk selskab, ejet af [person1] personligt og af [person8] enten personligt eller gennem et af ham kontrolleret selskab. [person5] fra Litauen blev knyttet til selskabets drift, men ikke som hverken ejer eller deltager i ledelsen.

Samarbejdet med [person5] blev videreført i [virksomhed12], som var et selskab ejet af [person1] og [person5]. Formålet i selskabet var at udvikle maritimt software.

[virksomhed12] har efterfølgende skiftet navn til [virksomhed11], men aktiviteterne som udviklingsselskab for de danske selskaber eksisterer fortsat den dag i dag.

Selskabets udviklingsaktiviteter indenfor IT styres af [person1]. [person3] har i en kort periode haft et medejerskab af dette selskab, men det er ophørt igen, og ellers har [person3] ikke deltaget i hverken de Litauiske udviklingsaktiviteter eller i selskaberne, hverken som ejer eller i den daglige drift.

Det er således uomtvisteligt, at der gennem en længere årrække har været betydelige driftsmæssige og udviklingsmæssige aktiviteter i Litauen med [person1] som den gennemgående figur.

Det kan supplerende oplyses, at [person1] i 2012 har etableret [virksomhed16], ligeledes til softwareudvikling. Selskabet er 100 % ejet af ham og økonomichef [person6] er registreret direktør i selskabet. Aktiviteterne i Litauen fortsætter således.

Gennem netværket i Litauen, først og fremmest [person5], kom der før finanskrisen en kontakt mellem de danske selskaber og det Litauiske investeringsselskab, [finans1].

De danske selskabet [virksomhed4] og [virksomhed6] havde en række IT kontrakter med det nu konkursramte flyselskab, [virksomhed13], og specielt i det selskab [virksomhed17], der stod for al flyvedligehold. Herudover havde [person1] og [person3] personligt gode kontakter indenfor [virksomhed18]s vedligeholdelsesselskab, [virksomhed17] A/S, som på daværende tidspunkt havde [person9] som storaktionær.

Målet for [finans1] var at lave en aftale med [virksomhed18] omkring flyvedligehold, og herunder en aftale med [virksomhed17] A/S. [finans1] havde i forvejen ejerinteresser i et Litauisk selskab, der beskæftigede sig med flyvedligehold. Om en sådan aftale blot skulle være en samarbejdsaftale eller en hel eller delvis overtagelse af selskabet, ved vi ikke.

Synergien ved en sådan aftale ville være at effektivisere flyvedligeholdelsen, hvor der var knaphed på ressourcer og kapacitet i [by4], men betydelig ledig kapacitet i Litauen, hvor [finans1] havde interesser.

En kontrakt eller en mulig investeringsmulighed ville være attraktiv for både [finans1] som investor og for [virksomhed4] / [virksomhed6] som IT leverandør, og potentialet og indtjeningsmulighederne blev vurderet at være meget store.

Samarbejdet med [finans1] blev etableret på dette grundlag, og var både tæt og optimistisk set i lyset af de uhyre store forretningsmuligheder for alle parter. Der var ikke og har ikke været fælles ejer interesser i noget selskab eller lignende. Samarbejdet var alene baseret på i fællesskab at få en kontrakt med [virksomhed13] A/S således at hvert af de to selskaber fremadrettet kunne levere sine ydelser.

Med [virksomhed13] konkurs i november 2008 forsvandt disse muligheder og også [virksomhed17]

A/S gik konkurs og påførte [person9] et større tab.

Efter en periode med forsøg på andre investeringer i Danmark trak [finans1] sig ud af Danmark og lukkede sin filial.

Sagsfremstillingen og afgørelsen fra Skat afspejler ikke disse forhold og baserer sig fejlagtigt på, at der var en fælles ejerinteresse mellem på den ene side [person1] og [person3] og på den anden side [finans1]. Det var der ikke på daværende tidspunkt og det er der stadig ikke.

Operation Money Transfer

Som nævnt kunne oplysninger om resultatet af undersøgelser om pengebevægelser mellem Danmark og Litauen på møder med Skat have løst en række spørgsmål og antagelser, som er indeholdt i afgørelsen.

Bilag 2 omfatter en række pengeoverførsler, som stort set alle forklares i ovennævnte beskrivelser af samarbejdsrelationerne mellem Danmark og Litauen om IT udvikling, som er finansieret ud af Danmark, samt de forskellige selskaber, som gennem årene har været ejet af bl.a. [person1]. Selskaberne er kendte og pengebevægelserne er helt naturlige overførsler mellem moder og datterselskaber eller søsterselskaber når finansieringen af udviklingsaktiviteterne sker fra moderselskabet..

Kun en bevægelse passer ikke ind i dette mønster.

Der er markeret en overførsel den 21. januar 2009 på LIT 10.000,- svarende til ca. DKK 22.000,-. Beløbet vedrører et lån til [finans1] og overførslen er foretaget af økonomichef [person6]. Lånet er aldrig tilbagebetalt og er afskrevet efter at [finans1] lukkede sin Danske Filial.

De øvrige overførsler er finansieringen af udviklingsomkostninger og drift i Litauen, som alle er finansieret af Danmark.

[person6]

Af sagsfremstillingen fremgår, at [person6] har været en gennemgående figur i både Danmark og Litauen.

Det er grundlæggende korrekt.

[person6] varetog og varetager stadig administration i [virksomhed4] A/S og [virksomhed6] A/S og står for bogholderi, økonomirapportering m.v. i alle selskaber.

I de relativt beskedne organisationer har han også været registreret som direktør i selskaber, både i Danmark og Litauen.

Det forekommer derfor mere end naturligt, at f.eks. [virksomhed3] A/S og Skat oplyser, at [person6] har været kontaktpersonen.

Det forekommer derfor også naturligt, at [person6] fremgår af udenlandske pengeoverførsler i og med, at han som økonomiansvarlig formentlig selv har gennemført dem alle.

I relation til [finans1] har samarbejdspartnerne [virksomhed4] / [virksomhed6] tilbudt at assistere med bogholderi m.v. Derfor optræder [person6] naturligvis også i denne sammenhæng.

Disponering af bil

Det anføres nederst side 5/13 at

”SKAT er bekendt med at du ikke har modtaget løn fra Litauisk Filial, men finder ud fra en samlet vurdering, at den eneste årsag til. at du kan disponere over bilen, er pga., det direkte eller indirekte sammenhæng/fælles interesser der er mellem selskaberne og personerne bag”

"Beskatning af værdi af fri bil for perioden 31 maj 2011 til 25 september 2012, hvor [virksomhed1] ApS er leasingtager. Din revisor har oplyst, at du har rådet over bilen i denne periode, men at du har afholdt alle udgifter vedrørende bilen privat. Du anses også for i denne periode, at have rådet over bilen og er efter bestemmelserne i Ligningslovens § 16 stk. 4 skattepligtig heraf”

Samtlige synspunkter anfægtes.

Det fremgår af ovenstående redegørelse, at der mellem [virksomhed4] / [virksomhed6] er etableret et samarbejde om en fælles sag - [virksomhed13] og flyvedligeholdelse. Der er tale om to grupper af selskaber i henholdsvis Danmark og Litauen, som begge ser et meget stort potentiale i denne sag, men ud fra hver sin forretningsmæssige synsvinkel. Som det fremgår, er der mellem firmaerne, hverken direkte eller indirekte ejerskab eller sammenhæng - ej heller mellem personerne bag.

I relation til bilerne er der tale om et begrænset udlån. For [person1] intet frem til tidspunktet, hvor en overtagelse kan komme på tale. For [person3] lidt mere, der hovedsageligt er begrundet i en mere eller mindre fast aftale om at køre samarbejdspartnerne til lufthavnen, når de rejste hjem.

Med hensyn til perioden efter den 1. juni 2011 er der ingen tvivl om, at der har været rådet over bilen. [person1] har været af den overbevisning, at han har leaset bilen privat, og har derfor i enhver henseende disponeret herefter. Han har således betalt alle udgifter privat - leasing, benzin, driftsudgifter, reparationer. Regnskabet for [virksomhed1] ApS indeholder ingen udgifter vedrørende bilen og ej heller oplysninger om leasing m.v. i hverken det reviderede årsregnskab, resultatopgøresen, balancen eller noterne, hvor der er regnskabsmæssige krav om oplysning om leasingforpligtelser

Eneste punkt hvor denne forudsætning om privat leasing er brudt, er det formelle krav fra [finans2] om at lease ”B to B” i stedet for ”B to C”, som [person1] ikke har tillagt større betydning, når han vidste, at han ville afholde alle udgifter selv. [person1] har anset leasingaftalen som en privat leasing og disponeret herefter.

Afslutning

Det er vor opfattelse, at der i nærværende ikke er tale om firmabil i perioden efter den 1 juni 2011, og at formalia bør vige for realia vedrørende bilen.

For tiden forud for transport af den oprindelig leasing aftale er der intet, der kan begrunde en beskatning. Bilen har været lånt ud i et vist - begrænset - omfang til forretningspartneren [person3], men udlån til venner, forretningspartnere m.v. hjemler ikke beskatning som fri bil.

Det vil da også være helt uoverskueligt, hvis man havde en risiko for beskatning af værdi af

fri bil, hvis man lånte en bil af en kollega eller en samarbejdspartner.

[person1] og [virksomhed1] ApS har begået en formel fejl ved at i mødekomme ønsket fra [finans2] om at leasingaftalen skal indgås B to B i stedet for B to C.

[person1] og [virksomhed1] har herefter i enhver henseende disponeret i tillid til at bilen var privat leaset. Der er ikke sket nogen sammenblanding af selskabets økonomi og den private økonomi og det officielle regnskab for [virksomhed1] ApS indeholder ingen oplysninger om leasingforpligtelser, som efter årsregnskabsloven er et krav.”

Repræsentanten er i brev af 28. januar 2017 fremkommet med følgende bemærkninger:

”Generelt

Vi har i vor klageskrivelse af 18. August 2014 fremhævet den overordnede problemstilling.

Baseret på sagsfremstillingen af 15 september 2015, vedlagt som bilag 1 til denne skrivelse, kan det sammenfattes, at der fortsat er både fejlinformationer og misforståelser i en ellers relativ simpel problemstilling.

Sagen drejer sig om en bil, som først er leaset af et litauisk selskab, hvorefter leasingkontrakten er overtaget af et dansk selskab for endeligt at blive overdraget til det danske selskabs ejer.

Tidsforløbet kan objektivt beskrives således:

8. august 2008 [finans1] Filial af Litauisk selskab indgår leasing aftale med [finans2].

1. juni 2011 Leasingaftalen overgår til [virksomhed1] ApS, Danmark

24. august 2012 Bilen købes privat af [person1], ejer af [virksomhed1] ApS

Hjemmel

Skat har foretaget en forhøjelse af indkomsten med henvisning til Ligningslovens § 16 stk. 4 om beskatning af fri bil. Skatteankestyrelsen har anført en beskatning efter Statsskattelovens § 4 for den del af perioden, hvor bilen har været leaset af Den Litauiske Filial, [finans1] og beskatning efter Ligningslovens § 16 for perioden, hvor bilen har været leaset af [virksomhed1] ApS.

Begrundelsen for hjemmelsændringen fremgår ikke af sagsfremstillingen.

Vi opfatter og lægger til grund, at Skatteankestyrelsen er enige i de af os fremførte synspunkter om at der ikke er hjemmel til at beskatte værdi af personalegoder efter Ligningslovens § 16stk. 4, når der uomtvisteligt ikke ligger et ansættelsesforhold.

Faktiske forhold

Der har været afholdt kontormøde den 22. august 2016, bilag 2, hvor sagens faktiske forhold endnu en gang blev gennemgået og præciseret og ud fra referatet og skatteankestyrelsens forslag til afgørelse kan det konkluderes, at der nu er skabt både enighed og overblik over en lang række faktiske forhold.

Der er imidlertid stadig faktuelle fejl i skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Vi kan konstatere, at Skatteankestyrelsen er enige i den organisatoriske opbygning ud fra den skitse, der på kontormødet blev udleveret og gennemgået. Den er ikke medtaget i referatet, men vedlægges som bilag 3.

Heraf fremgår klart og faktuelt, der ikke er organisatorisk sammenhæng mellem det Litauiske selskab og de danske selskaber og personer.

Der er alene tale om en samarbejdsrelation om en stor konkret opgave i Danmark. Selvfølgelig kender man hinanden gennem et netværk i Litauen.

Vi kan konstatere, at spørgsmålet om [[person6].] er afklaret. [[person6].] er CFO i [virksomhed6] A/S og derfor den helt naturlige person til at optræde i økonomiske sammenhænge.

Vi mener også at kunne konstatere, at de relativt mange faktuelle fejl i Skats sagsfremstilling, som drøftet på mødet er afklaret og Skatteankestyrelsen er enige i de relativt mange fejl.

Vi kan også konstatere, at der er enighed om, at der er sket en overdragelse af en leasingaftale på bilen fra [finans1] til [virksomhed1] ApS efter ønske fra [finans2] for at undgå bestemmelserne om garanti ved en privat overtagelse. Dette er årsagen til at leasingaftalen ikke blev overdraget direkte til [person1] privat.

Vi kan også konstatere, at der er enighed om, at der ikke er nogen form for udgifter til bil, hverken leasing, brændstof, reparationer eller andet i regnskabet for [virksomhed1] ApS.

Der er ligeledes enighed om, at bilen ikke har været parkeret på [person1]s privatadresse, og at der i hele perioden kun har været tale om en enkelt anvendelse før overtagelsen af leasingkontrakten, nemlig en leje af bilen, således at den kunne afprøves på en tur til Frankrig før beslutning om overtagelse blev taget. Der er ligeledes enighed om, at der ikke har været andre lån af bilen.

Det er ligeledes afklaret og dokumenteret, at [virksomhed6] A/S får udført alt IT udvikling hos [virksomhed11] i Litauen. [virksomhed11] har tidligere haft andre navne, og er et søsterselskab til [virksomhed6] A/S, hvor al udviklingsarbejde af selskabernes produkter foretages. [virksomhed11] fakturerer for dette arbejde til Danmark og bliver vederlagt herfor. Derfor er der pengeoverførsler mellem selskaberne.

Der er også enighed om, at [virksomhed11] ikke har nogen relation til [finans1], bortset fra en netværksrelation

Punkter hvor der er enighed mellem skatteyder og Skat.

Der er enighed om, at der for perioden efter leasingkontrakten på bilen den 1. Juni 2011 er overtaget af [virksomhed1] ApS formelt er tale om en bil omfattet bestemmelserne om fri bil i Ligningslovens § 16.

Der er ligeledes enighed om, at udgifterne til bilen i regnskabet er udlignet ved en egenbetaling på samme beløb som udgifterne.

Der er enighed om, at reglerne for beskatning af fri bil indebærer en beskatning efter skematisk fastsatte regler, således at en egenbetaling skal følge disse bestemmelser, uanset at de faktiske udgifter eventuelt måtte være lavere eller højere.

På ovennævnte baggrund er der med Skatteankestyrelsens kontor sket en afklaring af sagsfremstillingens side 1-7, som er sammenfattet ovenfor.

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, side 13 og 14.

Det anføres, at Bilen blev stoppet af politiet ved en kontrol den 25 april 2011. Det skete ved færgen i [by2] på vej til Frankrig, som var den ovenfor nævnte prøvetur, som foregik efter aftale og under en lejeaftale.

På side 13, 4. Afsnit anføres, at lejen af bilen ikke er dokumenteret. Det er positivt forkert. Dels fremgår lejeaftalen allerede af Skats undersøgelser og lejen er dokumenteret og fremgår allerede af sagsfremstillingen. Lejeaftalen vedlægges igen som bilag 4.

I forlængelse af dette er 5 afsnit side 13 naturligvis også forkert. Der er ikke tale om udlån, men som dokumenteret, om leje, hvor det samtidigt med henvisning af afklaringen af de organisatoriske sammenhænge i bilag 3 er dokumenteret, at der ikke er sammenhæng mellem selskaberne og personerne, udover et forretningsmæssigt samarbejde.

På side 13, hvor de tre sidste afsnit omhandler om reglerne om firmabil i perioden 1. Juni 2011 til 24. august 2012 er der ikke uenighed om reglerne for beskatning af fri bil, som anført ovenfor. Ligeledes er der ikke uenighed om reglerne når firmaadresse og privatadresse er sammenfaldende. Der er heller ikke uenighed om, at en eventuel beskatning skal ske efter Ligningslovens § 16 A stk.1 og stk. 5 som udbytte for denne periode.

På side 14 anføres det, at det fra klagers repræsentant har anført at alle udgifter vedrørende bilen er afholdt af klager privat fra det tidspunkt hvor bilen overgår til klages selskab. Det anføres herefter, at det ikke er dokumenteret.

Det første er korrekt. Alle udgifter er betalt af klager.

Det andet er positivt ikke korrekt. Det er dokumenteret at alle udgifter er afholdt privat og at regnskabet ikke indeholder udgifter.

Det skal her gentages, at der i regnskaberne for [virksomhed1] ApS ikke findes udgifter til bil. Det fremgår direkte af regnskabernes specifikationer, at der er sket en egenbetaling.

Regnskaber er vedlagt igen og nu som bilag 5. Det fremgår heraf, at der har været afholdt udgifter på henholdsvis kr. 140.089 for 2012 og kr. 116.975 for 2011. Ligeledes fremgår, at der har været egenbetaling på samme beløb.

Beløbene fremgår allerede af Skats fremstilling og er således allerede dokumenteret af Skat selv.

Talmæssig opgørelse

I henhold til leasingaftalen udgjorde bilens nyværdi ved indgåelse af leasingaftalen med [finans1] den 1. Juli 2008 i alt kr. 874.784.

Ved overdragelsen af leasingkontrakten den 1. Juli 2011 til [virksomhed1] ApS skulle der ske en ny værdiansættelse idet bilen overdrages efter 3 år. Det er ikke sket.

Opgøres værdien efter bestemmelserne i Ligningsloven til 75 % af nyværdien kan der udregnes en skatteværdi på kr. 656.088 og beskatningen foretages med udgangspunkt i 25 % af de første kr. 300.000 og 20 % af værdien herudover.

Skatteværdien er således kr. 146.214 med tillæg af miljøtillæg, som vi desværre ikke kender.

I året 2011 vil der skulle ske en beskatning fra 1. juli – 31. December på i alt kr. 73.107

I året 2012 vil der skulle ske en beskatning fra 1. Januar – 31. August på i alt kr. 97.476.

Begge beskatningsgrundlag er mindre end den foretagne egenbetaling, og der er således ikke grundlag for beskatning af brugeren udover den foretagne egenbetaling.

Afslutning

For perioden fra 2008 til den 1. Juli 2011 ejes bilen af [finans1] i Litauen, som ikke har anden relation direkte og indirekte til [person1] end en samarbejdsrelation omkring et IT projekt i [by4]s lufthavn. Bilen har hverken været stillet til rådighed for

[person1] eller de facto været brugt af ham i den periode, bortset fra en enkelt tur til Frankrig forud for beslutning om overtagelse af leasingaftalen. Der er i den forbindelse indgået en lejeaftale for benyttelsen.

For perioden efter overdragelse af leasingaftalen den 1. Juli 2011til [virksomhed1] ApS, er der principielt tale om en fri firmabil efter de skattemæssige regler.

Efter de skattemæssige regler er egenbetalingen dog højere end skatteværdien, og der er derfor ikke grundlag for nogen beskatning.

Ud fra en betragtning om det reelle indhold i overdragelsen af leasingaftalen er der tale om en reel overdragelse af aftalen til [person1] privat. Alle har indrettet sig herefter.

Regnskabet for [virksomhed1] ApS omtaler ikke leasingaftalen, hverken i årsberetning eller under noter, hvor leasing normalt skal omtales som en forpligtelse. Regnskabet bærer ikke nogen udgift, idet alle udgifter er afholdt privat.

Eneste formalitet er at [finans2] ikke ønskede en overdragelse til en privatperson af hensyn til garantibestemmelser og forbrugerbeskyttelse.

Det reelle indhold i leasingaftalen er efter 1. Juli 2011 en privatleasing.

Der er således samlet set ikke grundlag for beskatning af [person1] og Skats synspunkter påklages i sin helhed.

Der forbeholdes at fremkomme med yderligere oplysninger og herunder inddrage en eventuel overtrædelse af official maksimen.”

Landsskatterettens afgørelse

Vedrørende perioden til og med 31. maj 2011:

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Gratis benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods skal beksattes. Det følger af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt.

Klageren blev standset af politiet i BMW’en i den periode, hvor BMW’en var indregistreret med den litauiske filial, [finans1] som leasingtager. Klageren blev standset af politiet i [by2] Havn 2. påskedag, mandag den 25. april 2011.

Det er påberåbt af repræsentanten, at klageren havde lejet bilen af den litauiske filial. Dette er ikke dokumenteret.

Udlån af BMW’en med en nyvognspris på ca. 1.000.000 kr. til klagerens feriekørsel anses af Landsskatteretten, som værende udslag af klagerens rådighed over BMW’en. Dette på baggrund af klagerens direkte eller indirekte sammenhæng/fælles interesser der var mellem den litauiske filial, [finans1], [finans3] ApS, klageren og den øvrige personkreds bag selskaberne.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at klageren havde råderet privat over BMW’en i perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. maj 2011, uagtet at han ikke var i et ansættelsesforhold i forhold til leasingtageren af bilen, hvorfor forholdet er omfattet af statsskattelovens § 4. Værdien af råderetten skal ansættes til den objektive udlejningsværdi. Den beløbsmæssige opgørelse heraf overlades til SKAT, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 12, stk. 4.

Vedrørende perioden fra og med den 1. juni 2011:

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16 A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, 2. pkt.

Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse påhviler som hovedregel hovedaktionæren, når bilen har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.

Klageren var hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS. Selskabets adresse var sammenfaldende med klagerens.

Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503.

Der er ikke løbende ført kørselsregnskab, og der foreligger ikke nogen skriftlig aftale eller erklæring fra klagerens side, hvorved han afskærer sig fra retten til privat brug af bilen.

Leasingkontrakten ændres den 1. juni 2011, således at klagerens selskab blev ny leasingtager.

Klagerens repræsentant har anført, at klageren har afholdt alle udgifter vedrørende bilen privat fra det tidspunkt klagerens selskab bliver ejer/bruger af bilen, hvilket sker den 31. maj 2011. Dette er ikke dokumenteret.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren har rådet privat over BMW’en i perioden fra den 31. maj 2011 til den 15. august 2012.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse herom.