Kendelse af 09-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-02-2017

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] A/S. Selskabets aktivitet er drift af et vikarbureau. Klageren sidder både i bestyrelsen og er direktør i selskabet. Klagerens ægtefælle sidder også i bestyrelsen.

I 2013 afholdt selskabet udgifter til tre rejser til Sydafrika med i alt 127.301 kr. Udgiften omfatter bl.a. en flybillet til klageren og til hans ægtefælle med afrejse den 16. juli 2013 og hjemkomst til Danmark den 11. august 2013.

Klageren har ved møde i SKAT den 14. maj 2014 oplyst følgende:

”

...

• Du forklarede, at [virksomhed1] har valgt Sydafrika som en eventuel ny indtægtskilde, idet du selv har boet i Sydafrika i 2 år og har et godt netværk der.

• Din hustru [person1] har et endnu bedre netværk, da hun kommer fra Sydafrika.

• SKI-aftale udløber ud om 1 1/2 år og selskabet kan ikke være sikker på, at få aftalen igen. Derfor ønsker selskabet at skabe en anden indtægt til [virksomhed1] A/S fremadrettet.

• Du har tidligere været med i et [...] Projekt i Sydafrika, der løb ud efter to år. Senere en import virksomhed der gik dårligt, også i Sydafrika.

• Du oplyste, at det er dyrt at starte noget nyt op. Du forklarede lidt omkring omstændighederne ved investeringen. De 50.000 kr. som ifølge det oplyste fremstår som et lån, har selskabet ikke fået tilbage.

• [virksomhed1] ønskede ikke. efter at have set materialet, at gå ind i det sydafrikanske selskab.

...”

På møde med SKAT den 26. november 2013 oplyste klageren:

”...

at selskabet har betalt en flybillet til Sydafrika på business Class hos flyselskabet [virksomhed2]. Et ophold der varede fire uger fra den 16. juni til den 11. august 2013. Du oplyste endvidere, at din ægtefælle er fra Sydafrika og I besøger familien samtidig.

Selskabet har afholdt udgiften til yderligere to flybilletter på henholdsvis 32.784 kr. og 44.422 kr.

...”

Klageren har indsendt et brev til [person2], [virksomhed3] cc. Brevet er dateret den 28. februar 2013. Der fremgår bl.a. følgende af brevet:

”...

I’m sending you this letter of intent that will outline the general terms of a potential final agreement to be negotiated and finalized at a later date. Any and all parties signing this letter hereby affirm they are an authorized representative of their respective companies.

The transaction currently under negotiation is for the transfer of 50 % percent share of [virksomhed3] from [person2] (Seller) to [virksomhed1] A/S (Buyer).

The provisions in this letter of intent are informational in purpose and nonbinding on all parties unless otherwise explicitly stated within the provision. The Prospective Transaction requires further negotiation and documentation, including preparing and executing a final agreement. This letter of intent will expire on July 31. 2014 at exactly 12:00.

...

At time of signature Buyer will make a cash payment of Fifty Thousand DKK and Zero øre

...

If you are in agreement with the terms of this letter, please sign in the space provided below...”

Brevet er underskrevet den 1. marts 2013 af [person2].

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af yderligere lønindtægt.

SKAT har anført følgende:

”...

Henset til at ingen handel er gennemført, og du og din ægtefælle har besøgt familien, er det SKATs opfattelse, at rejsen må karakteriseres som en tur med et vist - ikke ubetydeligt - turistmæssigt islæt af privat karakter.

Da anledningen til rejsen ifølge oplyst på mødet er opstart af anden virksomhed/projekt. samt herudover at besøge familie, sammenholdt med at der aldrig er sket etablering af en virksomhed, hvilket som nævnt ovenfor, er udgiften til flybilletterne uden direkte sammenhæng med selskabets aktiviteter, og derfor udelukkende af privat og turistmæssigt karakter.

Der kan således ikke gives fradrag efter statsskattelovens § 6 litra a for private ferierejser, da udgifterne til private ferierejser ikke er afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten i selskabet.

Selv om en rejse har rent fagligt indhold og således ikke har noget turistmæssigt islæt, er der ikke fradrag for udgifterne, når rejsen er af generel karakter. Dette skyldes, at kravet om en konkret og direkte sammenhæng mellem rejsen og selskabets indkomstskabende aktiviteter ikke er opfyldt.

Det, at du som direktør har valgt, at tage på en rejse sammen med din ægtefælle, til Sydafrika må siges, at være af personlig interesse.

SKAT finder, at udgiften til flybilletterne, hverken er en driftsomkostning eller har karakter af etableringsomkostninger, og i øvrigt er der ikke fradrag for udgifter til markedsundersøgelser, udgiften kan derfor ikke godkendes fratrukket i selskabet efter statsskattelovens § 6 litra a.

Afholdes udgiften af et selskab, hvori personen er hovedaktionær og direktør, og viser det sig, at udgiften ikke er erhvervsmæssig, anses beløbet normalt for løntillæg til hovedaktionæren/ direktøren, og beløbet kan fradrages i selskabets indkomstopgørelse som lønomkostning og dobbeltbeskatning bliver derfor undgået i stedet for, at det er maskeret udbytte som selskabet ikke har fradrag for og som skal beskattes som aktieindkomst hos hovedaktionæren/direktøren, jf. PSL § 4A, stk. 1 nr. 1, LL § 16 A, stk. 1.

Det er derfor SKATs opfattelse, at du skal beskattes af yderligere lønindkomst for 2013, for private flyudgifter som er selskabet uvedkommende, med henholdsvis 50.095 kr., 32.784 kr. og 44.422 kr. i alt 127.301 kr. i medfør af statsskattelovens § 4 litra a. Beløbet er A-indkomst jf. kildeskattelovens § 43.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for udgifter til rejser til Sydafrika.

Klageren har anført følgende:

”

Skat var på besøg i [virksomhed1] A/S og gennemgik i den anledning en del forskellige konti, med det formål "at kontrollere moms, lønsumsafgift og frynsegoder i store selskaber."

De to medarbejdere fra SKAT kommenterede en del småting og to større ting, nemlig at [virksomhed1] ejede to biler, men at jeg, som ejer og direktør, kun betalte værdi af fri bil af en bil, samt at 3 rejser til Sydafrika vurderedes til at være private ferierejser.

...

Baggrunden for disse rejser er et ønske om at udvide [virksomhed1]s forretningsområde gennem indtægtsskabende aktiviteter i en af verdens hurtigt voksende økonomier. Valget er faldet på Sydafrika, fordi jeg kender landet godt, har boet der i to år og har gennemført et [...] projekt der, har et stort netværk samt at min kone, som er bestyrelsesformand og aktiv medarbejder i [virksomhed1], er fra Sydafrika.

På mine tidligere rejser har jeg ledt efter et projekt som [virksomhed1] kunne investere i, hvilket lykkedes i 2012, hvor jeg kom i kontakt med en metalforarbejdningsvirksomhed ved navn [virksomhed3], som var interesseret i at etablere et samarbejde med en dansk virksomhed.

I februar 2013, rejste jeg til Sydafrika (rejse 1) for at skrive "letter of intent," som jeg vedlægger som bilag 1 dette "letter of lntent" aftaltes forløbet i vores forhandlinger, herunder, at [virksomhed1] skulle betale kr. 50.000 til [virksomhed3] for eksklusivretten til at undersøge og byde på virksomheden.

I 2013 fortog jeg yderligere 2 rejser til Sydafrika, hvor rejse nr. 2 var nødvendig, da [virksomhed3] nølede noget med at sende de bilag, som jeg ønskede til gennemsyn, og jeg følte, at hvis jeg mødte op, ville det sætte skub i forløbet. Det var kun delvis rigtig, så vi aftalte, at jeg skulle komme igen senere på året (rejse 3), hvor vi sammen kunne lave en due diligence.

Da jeg ankom 3. gang lå bogholderimaterialet klar til min gennemgang, og det viste sig hurtigt, at [virksomhed3] havde totalt rod i regnskaberne. De havde således ikke betalt moms, A-skat og arbejdsløshedsbidrag i 4 år og havde en skattegæld på mindst 2 millioner ZAR. Herudover viste det sig endvidere, at ejerne ([person2]) havde en ulovlig mellemregning med selskabet på næste 4 mio. ZAR.

I lyset af dette meddelte jeg, at jeg, under de daværende omstændigheder, ikke var interesseret i at investere i selskabet, men at jeg var villig til at holde en dør på klem, så hvis [virksomhed3] kunne vise mig, at skatten var betalt og der var fundet en løsning på mellemregningen, var jeg muligvis stadig interesseret.

Skat skriver i sin afgørelse, at den er begrundet i at 1) ingen handel er gennemført, 2) min kone og jeg besøger familie når vi er i Sydafrika samt at 3) anledningen til rejserne er opstart af anden virksomhed samt herudover at besøge familie.

Ad 1: Man kan ikke med rimelighed forlange, at jeg skal investere i en virksomhed, hvor alt tyder på, at virksomhedens økonomi er så elendig, at man næppe kan undgå konkurs. Særlig da den elendige forfatning økonomien er i, beror på ulovlige og i Sydafrika strafbare forhold. Jeg ville, hvis [virksomhed1] havde overtaget 50 % af aktierne, have forlangt en plads i ledelsen, hvilket i værste tilfælde, kunne have gjort mig, som udlænding, ansvarlig for dele af eller alle de foregåede ulovligheder. Tanken om en tur i et Sydafrikansk fængsel er ikke tiltalende.

Ad 2: Det er ganske rigtigt, at jeg oplyste, at når vi var i Sydafrika, så besøgte vi venner og familie, men det er ikke rigtigt, at det var rejsernes formål. Hver af disse rejser strækker sig over 2 til 4 uger, så det ville da være ganske unaturligt, hvis vi ikke benyttede lejligheden til at besøge venner og familie. Skats bemærkning om, at rejserne må betegnes som " ... udelukkende af privat og turistmæssig karakter" er fuldstændigt forkert.

Ad 3: Jeg afviser på det bestemteste at have oplyst at rejsernes formål var opstart af ny virksomhed, eller at have oplyst at rejsens formål var at besøge familie, jf. både mine tidligere skrivelser, vores revisors skrivelse af 19.feb. 2014 samt mødereferaterne i SKATs forskellige skrivelser. Jeg har fra starten og uden ændringer oplyst, at rejsernes formål var at forhandle med [virksomhed3] om køb af 50 % af aktiekapitalen. Jeg har herudover fortalt de to medarbejdere fra SKAT om andre projekter, som vi havde under overvejelse. Dette kan muligvis have forårsaget misforståelserne.

...

De tre rejser, som SKAT har valgt at påligne mig personligt, har haft et helt konkret formål, med en direkte sammenhæng mellem rejsen og selskabets indkomstskabende aktiviteter...”

Ved møde i Skatteankestyrelsen har klageren bl.a. tilkendegivet, at han ikke kunne udlevere grundbilag for de afholdte udgifter til flybilletter til Sydafrika samt programmet for turene. Han oplyste dog, at der på en tur af en varighed på 2-3 uger var mellem 4-5 møder. Da der skulle laves due dilligence, trak dette dog ud. Familie og venner blev kun besøgt i fritiden. Han afviste, at der var tale om etablering af virksomhed. Der var i stedet tale om en planlagt delvis overtagelse af en eksisterende virksomhed. [virksomhed1] A/S havde overført de 50.000 kr. til den sydafrikanske virksomhed, hvilket var en betingelse i ”letter of intent”.

Formålet med rejserne var afholdelse af møderne. Dette foregår anderledes end i Danmark, da det er almindeligt i Sydafrika, at man ikke overholder sine aftaler.

Klagerens ægtefælle var med på alle turene. Hun tager sig af de overordnede beslutninger og HR afdelingen i den daglige drift af [virksomhed1] A/S. De rejste Business Class, da klageren havde fået nye knæ, og der efterfølgende har været problemer med det ene.

Landsskatterettens afgørelse

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fastslår, at udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, er fradragsberettigede.

Klageren har hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de afholdte udgifter til 3 rejser til Sydafrika er erhvervsmæssige. Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at programmet i Sydafrika havde et væsentligt erhvervsmæssigt islæt. Derudover er der henset til, at selskabets aktivitet er at drive et vikarbureau, samt at klagerens ægtefælle er fra Sydafrika, og at klageren har boet i Sydafrika. Det er således også oplyst af klageren, at der har været besøgt venner og familie på turene til Sydafrika.

Da der ikke er tale om en erhvervsmæssig udgift, anses den at være af privat karakter. Selskabets afholdelse heraf anses for en yderligere lønindtægt, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.