Kendelse af 31-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 02-07-2017

* Den beløbsmæssige opgørelse overlades til SKAT.

Faktiske oplysninger

Klageren bor i Danmark på adressen [adresse1], [by1].

Klageren er hovedaktionær i [virksomhed1] ApS med cvr-nr. [...1] og han har cvr/SE-nummer relationer til [virksomhed2] v/[person1] med virksomhedsstart den 1. august 2007.

Klageren er endvidere administrerende direktør, bestyrelsesformand og stifter af [finans1] ApS (selskabet), cvr-nr. [...2]. Selskabets adresse er sammenfaldende med klagerens adresse.

SKAT har oplyst, at i forbindelse med en kontrol søndag den 4. august 2013, blev klagerens ægtefælle standset ved [adresse2] som fører af en BMW 5 serie med registreringsnummer [reg.nr.1]. Klagerens søn og dennes kæreste var ligeledes i bilen.

Klagerens søn [[person2]] er den 9. januar 2010 og den 26. februar 2011 blevet stoppet af politiet i BMW’en.

BMW’en blev første gang indregistreret den 8. juli 2008. Den tilgik selskabet den 31. maj 2011 og havde afgang den 31. august 2012.

SKAT har oplyst, at BMW’en har haft følgende historik:

Det fremgår af tillæg til leasingaftale nr. [...1] mellem [finans2], Filial af [finans2] og [finans4] A/S, at leasingforholdet vedrørte BMW’en. Endvidere at leasingaftalen ændredes den 1. juni 2011 således, at den nye leasingtager nu ville være [finans1] ApS. Den månedlige leasingydelse udgjorde 14.500 kr. ekskl. moms. Aftalen er underskrevet den 25. maj 2011.

Klageren har fra den 22. august 2011 en bil til privat personkørsel af mærket Ford Mondeo med registreringsnummer [reg.nr.2]. Forden havde afgang den 10. september 2012 og den blev første gang indregistreret den 2. november 1998.

Klageren er gift. Klagerens ægtefælle har haft en Honda CR-V med registreringsnummer [reg.nr.3]. Ægtefællen fremgår som værende ejer og bruger af bilen. Bilen blev første gang indregistreret den 11. oktober 2004 og havde tilgang den 4. maj 2011.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af fri bil for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 med henholdsvis 177.846 kr., 57.504 kr., og 32.760 kr.

SKAT har blandt andet som begrundelse herfor anført:

” Beskatning af værdi af fri bil:

Værdi af fri bil kan jf. bestemmelserne i Ligningslovens § 16, stk. 4 opgøres således:

Indkomståret 2010:

Beskatningsgrundlag kr. 796.731. Miljøtillæg udgør årlig kr. 3.500.

Værdi af fri bil udgør kr. 174.346 + kr. 3.500 = kr. 177.846

Indkomståret 2011:

Perioden 1. januar til 31. maj:

Beskatningsgrundlag 75 % af kr. 796.731 = kr. 597.548. Miljøtillæg udgør årlig kr. 3.500

Værdi af fri bil udgør kr. 134.510 + kr. 3.500 = kr.138.010 *(5/12) = kr. 57.504

Perioden 1. juni til 31. december:

Beskatningsgrundlag kr. 550.000. Miljøtillæg udgør årligt kr. 3.500.

Værdi af fri bil udgør kr. 125.000 + kr. 3.500 = kr. 128.500 *(7/12) = kr. 74.958

Værdi af fri bil skal reduceres med det som du har betalt til selskabet [finans1] ApS. Ifølge regnskabet udgør din egenbetaling kr. 130.528, hvorfor der ikke for perioden 1. juni til 31. december skal foretages beskatning af værdi af fri bil.

Indkomståret 2012:

Perioden 1. januar til 15. august:

Beskatningsgrundlag kr. 550.000. Miljøtillæg udgør årligt kr. 3.680.

Værdi af fri bil udgør kr. 125.000 + kr. 3.680 = kr. 128.680 *(8/12) = kr. 85.787

Værdi af fri bil skal reduceres med det som du har betalt til selskabet [finans1] ApS. Ifølge regnskabet udgør din egenbetaling kr. 130.140, hvorfor der ikke for perioden 1. januar til 31. august skal foretages beskatning af værdi af fri bil.

Perioden 1. september til 31. december:

Beskatningsgrundlag kr. 398.000. Miljøtillæg udgør årligt kr. 3.680.

Værdi af fri bil udgør kr. 94.600 + kr. 3.680 = kr. 98.280 *(4/12) = kr. 32.760

[...]

Vedr. bilen BMW 535D AUT Sedan med reg. nr. [reg.nr.1]

SKAT har sammen med Politiet foretaget kontrol af biler søndag den 4. august 2013 ved [adresse2].

I denne kontrol blev ovennævnte bil stoppet med din ægtefælle som fører samt jeres søn og dennes kæreste som passagerer.

Du har pr. telefon mandag den 5. august 2013 oplyst, at bilen er privatleaset og at du har afholdt alle omkostningerne privat.

SKAT har efterfølgende afholdt 2 møder (26. september 2013 og 28. november 2013) med din revisor [person3] for at få sagen belyst.

På baggrund af de afholdte møder og foreliggende oplysninger er det SKATs opfattelse, at sagens

faktiske forhold er følgende:

Det fremgår af kontroloplysningerne, at bilen har haft følgende ejer og bruger:

Det fremgår af leasingkontrakten af den 1. juli 2008, at

Herudover fremgår det af Forsikringscertifikatet af den 1. juli 2008, at Litauisk filial har haft en tidligere forsikring i [virksomhed5] under registreringsnr. [reg.nr.4] samt at der har været 3 skadefri år.

Reg. nr. [reg.nr.4] er en BMW 3ér-serie. Denne bil har været indregistreret i selskabet [virksomhed4] A/S i perioden 9. juni 2006 til den 9. oktober 2008, hvor [person4] blev beskattet af fri bil til rådighed..

Af tillæg til leasingaftale underskrevet 25. maj 2011 fremgår, at

Leasingaftalen underskrevet den 25. maj 2011 er indgået mellem [virksomhed3] A/S og Litauisk filial. Den ikke underskrevne leasingaftalen af den 25 maj 2011 anfører, at ny leasintager er dit selskab [finans1] ApS, hvilket bilens registreringer jf. ovenfor anses at bekræfte.

Af regnskabet for [finans1] ApS for indkomståret 2012 (1. januar 2012 - 31. december 2012) fremgår det, at

På denne baggrund kan det udledes, at selskabet har anskaffet andre anlæg, driftsmateriel og inventar i indkomståret 2012 med kr. 398.000 (kr. 364.833 + 33.167).

Det er således SKATs opfattelse, at selskabet [finans1] ApS har købt og bogført bilen til den restværdi kr. 398.000, der fremgår af leasingaftale underskrevet den 25. maj 2011.

Bilen er synet den 7. juni 2012 med en kilometerstand på 110.000 km. Bilen har således i gennem snit kørt 27.500 km pr. år.

SKAT har i forbindelse med sagsbehandlingen konstateret, at Litauisk filial den 5. august 2008 ligeledes har leaset en BMW 535D Touring af [virksomhed3] A/S. Denne bil anvendes af din kompagnon [person4].

Din revisor har på møder med SKAT oplyst, at

I mail af 21. januar 2014 anfører din revisor, at han har modtaget oplysninger fra [person7] om, at

SKAT er af den opfattelse, at [person7] er en central person omkring biler og selskaber, idet han fremgår af såvel danske som af Litauiske selskaber:

-[virksomhed6] A/S (CVR-nr. [...4]) fra den 29. april 2008 til 15. maj 2013,

-*[virksomhed4] A/S (CVR-nr. [...5] konkurs 22. juni 2012) fra den 24. september 2004 – 12. august 2010,

-[virksomhed7] ApS (CVR-nr. [...6] konkurs 13. august 2012) fra den 28. april 2005 til 19. august 2010. Selskabet har i perioden 10. april 2008 til 10. august 2010 heddet [virksomhed8] ApS.

Det fremgår endvidere af SKATs projekt Moneytransfer, at selskabet [finans1] ApS har overført penge til

SKAT har også noteret sig, at Litauisk filial´s direktør [person6] på officielle papirer for

SKAT har foretaget arbejdsgiverkontrol i selskaberne

Ved disse kontrolller blev selskaberne repræsenteret ved [person7].

Ved kontrollen hos

SKAT har konstateret, at

Herudover fremgår det af SKATs kontroloplysninger, at

Bilen var i perioden 11. oktober 2004 frem til den 21. september 2005 indregistreret i dit selskab [virksomhed1] ApS og frem til din ægtefælles indregistrering den 23. maj 2007 hos dig som bruger og med dit selskab [virksomhed13] A/S som ejer.

Bilens synsdata er:

14. oktober 2008 38.000 km

15. oktober 2010 64.000 km

11. oktober 2012 91.000 km

Bilen har således kørt ca. 13.000 km årligt,

SKAT er af den opfattelse, at bilen var leaset af Litauisk filial med det formål at du skulle køre i den. SKAT finder således, at du er skattepligtig heraf jf. Statsskattelovens § 4.

Henset til at indkomstårene 2008 og 2009 ligger uden for den ordinære ligningsfrist, vil SKAT på det foreliggende grundlag ikke gøre bestemmelserne i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 gældende:

”Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.”

For perioden 1. januar 2010 til 31. maj 2011 anses du og din familie at have rådet over bilen. Det er SKATs opfattelse, at Litauisk filial alene var leasingtager af bilen for at omgå bestemmelserne om beskatning af værdi af fri bil jf. Ligningslovens § 16, stk. 4.

På baggrund af de foreliggende oplysninger finder SKAT ikke forhold der kan begrunde, at Litauisk filial var leasingtager af bilerne som skulle anvendes til transport af 2 direktører fra Litauen når de var i Danmark.

Udfra en samlet vurdering af realiteterne frem for formaliteterne vil SKAT gøre gældende at du har rådet over bilen for denne perioden 1. januar 2010 – 18. januar 2014 samt, at du er skattepligtig heraf udfra bestemmelserne i Ligningslovens § 16, stk. 4.

Der er ved vurderingen henset til følgende:

SKAT er bekendt med at du ikke har modtaget løn fra Litauisk filial, men finder udfra en samlet vurdering, at den eneste årsag til at du kan disponere over bilen, er pga. af det direkte eller indirekte sammenhæng/fælles interesser der er mellem selskaberne og personerne bag.

SKAT vil sekundært gøre gældende, at du for perioden 1. januar 2010 til 31. maj 2011 har disponeret over bilen. Såfremt du ikke anses for skattepligtig heraf udfra bestemmelserne i Ligningslovens § 16, stk. 4 vil SKAT gøre gældende, at det forhold at disponere over en BMW 535 med en nyvognspris på ca. kr. 1 mio. i en 3 årig periode, ligger ud over det der kan kaldes for normalt udlån, hvorfor forholdet er omfattet af Statsskattelovens § 4. Værdien heraf kan efter SKATs opfattelse ansættes til værdien af fri bil jf. bestemmelserne i Ligningslovens § 16, stk. 4.

Beskatning af værdi af fri bil for perioden 31. maj 2011 til 15. august 2012, hvor [finans1] ApS er leasingtager. Din revisor har oplyst, at du har rådet over bilen i denne periode, men at du har afholdt alle udgifter vedrørende bilen privat. Du anses også for denne periode, at have rådet over bilen og er efter bestemmelserne i Ligningslovens § 16, stk. 4 skattepligtig heraf.

SKATs endelige afgørelse:

Det er fortsat SKATs opfattelse, at det er med rette, at der foretages beskatning af værdi af fri bil for indkomstårene..

Der er ved afgørelsen henset til, at der er ”samhandel/fælles interesse” mellem det der foregår mellem Danske og de Litauiske selskaber.

Det er SKATs opfattelse, at du ikke ville have haft adgang til bilen såfremt der ikke forelå denne fælles interesse.

Havde der været modstående interesser havde du ikke modtaget bilnøglerne til en bil til ca. 1. mio. kr.

Der henvises til SKATs øvrige argumentation som anført ovenfor.

Din revisors oplysninger har således ikke ændret SKATs opfattelse af sagen.

Sagen afsluttes i overensstemmelse med SKATs forslag til ændring af den 7. marts 2014.”

SKAT er i brev af 20. december 2016 fremkommet med følgende udtalelse:

”SKAT er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og har ingen yderligere bemærkninger til klagepunktet.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der ikke er tale om, at der er fri bil til rådighed.

Klageren har til støtte herfor anført:

” Problemstilling

Hovedproblemstillingen er i al sin enkelthed, at [person1] efter SKAT ´s opfattelse skal beskattes af værdi af fri bil for indkomstårene 2010-2012.

Synspunktet baseres på en forudsætning om, at der til grund for leasingaftalen på bilen ligger et forsøg på at sløre de faktiske forhold gennem en konstruktion med en filial af et udenlandsk selskab som proforma leasingtager.

Herudover skal [person1] efter SKAT ´s opfattelse beskattes af værdi af fri bil efter at have overtaget leasingkontrakten på bilen. Formelt er leasingaftalen indgået med [person1]s selskab [finans1] ApS efter ønske fra [finans4]. Men reelt har [person1] opfattet, at der var tale om privat leasing og har i enhver henseende indrettet sig herefter med egenbetaling af alle driftsudgifter.

Påstand

Det er vores opfattelse, at der ikke er tale om, at der er fri bil til rådighed.

Dette gælder både for perioden forud for den 1. juni 2011, hvor leasingaftalen overdrages til [person1]s selskab, [finans1] ApS, og for perioden herefter frem til overdragelsen af bilen til privat regi.

Skattemæssig hjemmel

Ved vurderingen af spørgsmålet om fri bil skal der efter vor opfattelse lægges vægt på det reelle indhold i aftalerne fremfor det formelle.

Den eneste formelle problemstilling, der er tale om i nærværende sag, er udarbejdelse af tillæg til leasingkontrakt, bilag 2, hvor [finans1] ApS overtager leasingkontrakten, som hidtil har været indgået mellem [finans4] A/S og [finans2], filial af [finans2].

Overdragelsen af leasingkontrakten skete efter ønske fra [finans4], som ønskede en ”B to B” overdragelse og ikke en ”B to C”. Ønsket fra [finans4] var angiveligt fremsat ud fra eventuelle garantispørgsmål, som for [finans4] kunne være mere belastende ved at lade bilen overtage som privat leasing.

Ud over denne formalitet, som [person1] ikke tillagde større betydning, har [person1] i enhver henseende ageret og indrettet sig som om der var tale om en privat leasing, og på tilsvarende måde har selskabet [finans1] ApS.

Formalia må i nærværende sag vige for aftalernes reelle indhold.

Faktuelle fejl og kommentarer til sagsfremstillingen

På side 3/15 næstsidste afsnit fremgår, at der har været en tilgang af aktiver på kr. 398.000 i regnskabet. Det er korrekt, at det fremgår af regnskabet, men der er grundlæggende tale om en leasing af en bil, som stadig ejes af [finans4] og regnskabet er ikke forsynes med en note om leasingforpligtelser. Det kan derfor konkluderes, at der i regnskabet ikke er en leasingforpligtelse, og det har ikke været muligt for [person1] at få en fornuftig forklaring fra revisor på denne regnskabsmæssige behandling.

På side 4/15 lidt over midten, fremgår det, at revisor har oplyst, at der var leaset to biler med det formål at køre og hente direktørerne til lufthavnen.

Det er ikke en korrekt oplysning.

Der er leaset 2 biler af [finans2] filialen i Danmark. [finans2] har ingen sammenhæng med vor klient, direkte eller indirekte, bortset fra, at man arbejdede sammen om at få en kontrakt med de dengang værende [virksomhed15] A/S. Hvad [finans2] herudover havde af aktiviteter i Danmark og hvad de ansatte foretog sig, kender vor klient ikke noget til. Der var tale om et helt selvstændigt selskab.

Det er oplyst, at [person1] ofte kørte direktørerne eller andre medarbejdere til lufthavnen og hentede dem igen ved ankomst til Danmark når det ikke var andre, der kunne. Dette skete som regel i en af filialens biler. [person1] gjorde dette for selskabets samarbejdspartner når det passede ind i planerne. Kørslen skete først og fremmest for at spare parkering og for at kunne tale undervejs om de fælles opgaver.

Hvad bilerne har været anvendt til i dagligdagen, ved vi ikke. De blev anvendt og disponeret fuldt og helt af den Litauiske filial.

Næste afsnit side 4/15 anfører, at de to biler blev parkeret på [person1]´s og [person4]s privatadresser. Det er ikke korrekt. Det er oplyst, at efter [person1] havde afleveret de Litauiske folk, parkerede han bilen enten på firmaets adresse eller hjemme privat hos sig selv. Ingen af bilerne har været parkeret hos [person4].

Blot for at præcisere bemærkningen side 4/15 tredje punkt, så er der enighed om, at [person1] privat har afholdt alle omkostninger privat efter overtagelsen af bilen ved leasingaftale den 31 maj 2011, og at der ikke er betalt nogen udgifter før denne periode.

På side 5/15 første linje fremgår det, at [finans1] ApS efter Skats projekt Money Transfer skulle have overført penge til Litauen og til [person7] i sin egenskab af kontakt i et selskab i Litauen. Det er positivt forkert. Der er ikke overført penge fra [finans1] ApS til Litauen. Blandt andet af den grund, at hverken [person1] eller [finans1] ApS har eller har haft interesser i Litauen. Det er alene [person4], der har haft og stadig har selskaber og aktiviteter i Litauen.

På side 5/15 lidt under midten anføres det, at der er overført mere end kr. 2 mio. til Litauen i årene 2008-2009, og at der er sket til 3 anførte selskaber.

Det er overfor Skat oplyst og dokumenteret, at samtlige pengeoverførsler til Litauen er sket til selskaber, der er ejet direkte eller indirekte af [person4] til finansiering af de it- udviklingsaktiviteter, der foregik og stadig foregår i Litauen. [person4] er ingeniør og har etableret udviklingsaktiviteterne i Litauen, først fordi det var vanskeligt at finde dansk arbejdskraft, men også fordi de faglige kvalifikationer var gode og lønniveauet lavere.

Aktiviteterne har været etableret som selskaber, hvortil der er tilført kapital til dækning af udviklingsomkostningerne indtil disse gav overskud.

Kun en enkelt overførsel på ca.kr. 20.000 er anført at være gået til [finans2] og der er anført ”lån” på overførslen. Ingen i det danske selskab husker baggrunden og lånet er afskrevet som tabt.

Det skal her gentages, at der ikke har været økonomiske interesser mellem [finans2] og [person1] direkte eller indirekte, hverken personligt eller gennem selskaber. Den eneste fælles interesse har været at få en kontrakt med [virksomhed15], hvor [virksomhed6] kunne levere it udvikling og [finans2] kunne levere ledig kapacitet på flyvedligehold i Litauen.

Bemærkningerne nederst side 5/15 er derfor anført imod bedrevidende, idet Skat har fået ovenstående informationer.

På side 7/15 lige under midten anføres at bilernes kilometertal ikke harmonerer med kørsel af en direktør til og fra lufthavnen.

Det skal her gentages, at [person1] ikke er vidende om, hvad bilerne blev anvendt til i den Litauiske filial, som var en selvstændig juridisk enhed med egen kontoradresse og med selvstændige forretningsmæssige forretningsaktiviteter.

Filialen har haft sin selvstændige virksomhed, som [person1] ikke med rette kan forventes at kende i detaljer.

Transport til lufthavnen var kun en lille del og ment som en tjeneste til samarbejdspartnerne i en periode, hvor man arbejdede på at få kontrakter med den samme leverandør.

Det anførte på side 7/15 er således objektivt ukorrekt, og anført i en sammenhæng imod bedre vidende og uden faktuel dokumentation.

Midt side 7/15 anføres det, at Skat ikke er bekendt med om [person1] har fået løn fra den Lithauiske filial. Det er oplyst til Skat, at der ikke er betalt løn eller i øvrigt vederlag direkte eller indirekte, og en eventuel lønudbetaling ville skulle selvangives i Danmark, og det er ikke sket. Skat er derfor vidende om, at der ikke er betalt løn til [person1], og bemærkningen kan derfor kun opfattes som en udokumenteret mistænkeliggørelse af [person1].

I det følgende afsnit side 7/15 anfører Skat, at der er tale om et unormalt udlån af bilen i en tre års periode. Det gentages, at bilen ikke har været stillet til rådighed for [person1]. Han har, som nævnt ydet en service overfor en samarbejdspartner og er herefter kørt hjem i bilen eller parkeret den på partnerens firmaadresse.

Det anføres, at [person1]s søn en aften er blevet stoppet af politiet i bilen. Vi har forespurgt [person1] om baggrunden. Han beklager, at det skete, men benægter ikke, at han en af de dage, hvor han kørte direkte hjem, og hvor bilen stod på adressen, har givet in søn lov til at køre en tur i bilen.

Samarbejdsrelationer med Litauen

Det er på møderne med SKAT oplyst, at der har været samarbejdsrelationer mellem Danmark og Litauen, og at disse eksisterende samarbejdsrelationer har resulteret i yderligere forretningsmæssige muligheder med det Litauiske investeringsselskab [finans2].

Sagsfremstillingen er på flere punkter ukorrekt og ufuldstændig, og en række af disse mangler kunne have været løst på møderne. I særdeleshed kunne de spørgsmål, der relaterer sig til Projekt Money Transfer have været besvaret, således at et korrekt vurderingsgrundlag kunne være tilvejebragt forud for udarbejdelse af agterskrivelsen.

Faktum er, at [person1]´s daværende samarbejdspartner, [person4] helt tilbage i 2003/04 etablerede et selskab i Litauen, som skulle forestå IT udvikling. Baggrunden var en høj faglig kvalitet hos medarbejderne i Litauen kombineret med et lavere lønniveau end i Danmark. Selskabet blev etableret i samarbejde med to andre danskere, [person9] og [person10]. Selskabet hed [virksomhed16]. I dag er samarbejdet mellem ejerne ophørt og selskabets eksistens usikker.

Efter ophøret af samarbejdet i [virksomhed16] blev udviklingsaktiviteterne videreført i [virksomhed9], et nyt Litauisk selskab, ejet af [person4] personligt og af [person10] enten personligt eller gennem et af ham kontrolleret selskab. [person6] fra Litauen blev knyttet til selskabets drift, men ikke som hverken ejer eller deltager i ledelsen.

Samarbejdet med [person6] blev videreført i [virksomhed17], som var et selskab ejet af [person4] og [person6]. Formålet i selskabet var at udvikle maritimt software.

[virksomhed12] har efterfølgende skiftet navn til [virksomhed10], men aktiviteterne som udviklingsselskab for de danske selskaber eksisterer fortsat den dag i dag.

Selskabets udviklingsaktiviteter indenfor IT styres af [person4]. [person1] har i en meget kort periode haft et medejerskab af dette selskab, men det ophørte starks igen, og ellers har [person1] ikke deltaget i hverken de Litauiske udviklingsaktiviteter eller i selskaberne, hverken som ejer eller i den daglige drift.

Det er således uomtvisteligt, at der gennem en længere årrække har været betydelige driftsmæssige og udviklingsmæssige aktiviteter i Litauen med [person4] som den gennemgående figur. [person1] har ikke været en del af det.

Det kan supplerende oplyses, at [person4] i 2012 har etableret [virksomhed18], ligeledes til softwareudvikling. Selskabet er 100 % ejet af ham, og økonomichef [person7] er registreret direktør i selskabet. Aktiviteterne i Litauen fortsætter således.

Gennem netværket i Litauen, først og fremmest [person6], kom der før finanskrisen en kontakt mellem de danske selskaber og det Litauiske investeringsselskab, [finans2].

De danske selskabet [virksomhed4] og [virksomhed6] havde en række IT kontrakter med det nu konkursramte flyselskab, [virksomhed15], og specielt i det selskab [virksomhed19] A/S, der stod for al flyvedligehold. Herudover havde [person1] og [person4] personligt gode kontakter indenfor [virksomhed15]s vedligeholdelsesselskab, [virksomhed19] A/S, som på daværende tidspunkt havde [person11] som storaktionær.

Målet for [finans2] var at lave en aftale med [virksomhed15] omkring flyvedligehold, og herunder en aftale med [virksomhed19] A/S. [finans2] havde i forvejen ejerinteresser i et Litauisk selskab, der beskæftigede sig med flyvedligehold. Om en sådan aftale blot skulle være en samarbejdsaftale eller en hel eller delvis overtagelse af [virksomhed19] selskabet, ved vi ikke. Synergien ved en sådan aftale ville være at effektivisere flyvedligeholdelsen, hvor der var knaphed på ressourcer og kapacitet i [by3], men betydelig ledig kapacitet i Litauen, hvor [finans2] havde interesser.

En kontrakt eller en mulig investeringsmulighed ville være attraktiv for både [finans2] som investor og for [virksomhed4] / [virksomhed6] som IT leverandør, og potentialet og indtjeningsmulighederne blev vurderet at være meget store.

Samarbejdet med [finans2] blev etableret på dette grundlag, og var både tæt og optimistisk set i lyset af de uhyre store forretningsmuligheder for alle parter. Der var ikke og har ikke været fælles ejer interesser i noget selskab eller lignende. Samarbejdet var alene baseret på i fællesskab at få en kontrakt med [virksomhed15] A/S således at hvert af de to selskaber fremadrettet kunne levere sine ydelser.

Med [virksomhed15] konkurs i november 2008 forsvandt disse muligheder og også [virksomhed19] A/S gik konkurs og påførte [person11] et større tab.

Efter en periode med forsøg på andre investeringer i Danmark trak [finans2] sig ud af Danmark og lukkede sin filial.

Sagsfremstillingen og afgørelsen fra Skat afspejler ikke disse forhold og baserer sig fejlagtigt på, at der var en fælles ejer interesse mellem på den ene side [person4] og [person1] og på den anden side [finans2]. Det var der ikke på daværende tidspunkt og det er der stadig ikke nogen fælles ejer interesser, og der er i dag heller ikke nogen samarbejdsrelation.

Operation Money Transfer

Som nævnt kunne oplysninger om resultatet af undersøgelser om pengebevægelser mellem Danmark og Litauen på møder med Skat have løst en række spørgsmål og antagelser, som er indeholdt i afgørelsen.

Bilag 3 omfatter en række pengeoverførsler, som stort set alle forklares i ovennævnte beskrivelser af samarbejdsrelationerne mellem Danmark og Litauen om IT udvikling, som er finansieret ud af Danmark, samt de forskellige selskaber, som gennem årene har været ejet af bl.a. [person4]. Selskaberne er kendte og pengebevægelserne er helt naturlige overførsler mellem moder og datterselskaber eller søsterselskaber når finansieringen af udviklingsaktiviteterne sker fra moderselskabet.

Kun en bevægelse passer ikke ind i dette mønster.

Der er markeret en overførsel den 21. januar 2009 på LIT 10.000,- svarende til ca. DKK 22.000,-. Beløbet vedrører et lån til [finans2] og overførslen er foretaget af økonomichef [person7]. Lånet er aldrig tilbagebetalt og er afskrevet efter at [finans2] lukkede sin Danske Filial.

De øvrige overførsler er finansieringen af udviklingsomkostninger og drift i Litauen, som alle er finansieret af Danmark.

[person7]

Af sagsfremstillingen fremgår, at [person7] har været en gennemgående figur i både Danmark og Litauen.

Det er grundlæggende korrekt.

[person7] varetog og varetager stadig administration i [virksomhed4] A/S og [virksomhed6] A/S og står for bogholderi, økonomirapportering m.v. i alle selskaber.

I de relativt beskedne organisationer har han også været registreret som direktør i selskaber, både i Danmark og Litauen.

Det forekommer derfor mere end naturligt, at f.eks. [virksomhed3] A/S og Skat oplyser, at [person7] har været kontaktpersonen.

Det forekommer derfor også naturligt, at [person7] fremgår af udenlandske pengeoverførsler i og med, at han som økonomiansvarlig formentlig selv har gennemført dem alle.

I relation til [finans2] har samarbejdspartnerne [virksomhed4] / [virksomhed6] tilbudt at assistere med bogholderi m.v. i den danske filial på konsulentbasis. Derfor optræder [person7] naturligvis også i denne sammenhæng.

Disponering af bil

Det anføres næstsidste afsnit side 6/15 at

” SKAT er bekendt med at du ikke har modtaget løn fra Litauisk Filial, men finder ud fra en samlet vurdering, at den eneste årsag til, at du kan disponere over bilen, er pga., det direkte eller indirekte sammenhæng/fælles interesser der er mellem selskaberne og personerne bag”

” Beskatning af værdien af fri bil for perioden 31 maj 2011 til 25 september 2012, hvor [finans1] ApS er leasingtager. Din revisor har oplyst, at du har rådet over bilen i denne periode, men at du har afholdt alle udgifter vedrørende bilen privat. Du anses også for denne periode, at have rådet over bilen og er efter bestemmelserne i Ligningslovens § 16 stk. 4 skattepligtig heraf”

Samtlige synspunkter anfægtes.

Det fremgår af ovenstående redegørelse, at der mellem [virksomhed4] / [virksomhed6] er etableret et samarbejde om en fælles sag – [virksomhed15] og flyvedligeholdelse. Der er tale om to

grupper af selskaber i henholdsvis Danmark og Litauen, som begge ser et meget stort potentiale i denne sag, men ud fra hver sin forretningsmæssige synsvinkel. Som det fremgår, er der mellem firmaerne, hverken direkte eller indirekte ejerskab eller sammenhæng – ej heller mellem personerne bag.

I relation til bilerne er der tale om et begrænset udlån. For [person4] næsten intet frem til tidspunktet, hvor en overtagelse kan komme på tale. For [person1] lidt mere, der hovedsageligt er begrundet i en mere eller mindre fast aftale om at køre samarbejdspartnerne til lufthavnen, når de rejste hjem.

Med hensyn til perioden efter den 1. juni 2011 er der ingen tvivl om, at der har været rådet over bilen. [person1] har været af den overbevisning, at han har leaset bilen privat, og har derfor i enhver henseende disponeret herefter. Han har således betalt alle udgifter privat – leasing, benzin, driftsudgifter, reparationer. Regnskabet for [finans1] ApS indeholder ingen nævneværdige udgifter vedrørende bilen og ej heller oplysninger om leasing m.v. i det reviderede årsregnskab, hvor der er regnskabsmæssige krav om oplysning om leasingforpligtelser

Eneste punkt hvor denne forudsætning om privat leasing er brudt, er det formelle krav fra [finans7] om at lease ” B to B” i stedet for ”B to C”, som [person1] ikke har tillagt større betydning, når han vidste, at han ville afholde alle udgifter selv. [person1] har anset leasingaftalen som en privat leasing og disponeret herefter.

[person1] har da også spontant udtalt ved første samtale med Skat ” at bilen er en privat leasing ”

Afslutning

Det er vor opfattelse, at der i nærværende ikke er tale om firmabil i perioden efter den 1 juni 2011, og at formalia bør vige for realia vedrørende bilen.

For tiden forud for transport af den oprindelig leasing aftale er der intet, der kan begrunde en beskatning. Bilen har været lånt ud i et vist – begrænset – omfang, men udlån til venner, forretningspartnere m.v. hjemler ikke beskatning som fri bil.

Det vil da også være helt uoverskueligt, hvis man havde en risiko for beskatning af værdi af fri bil, hvis man lånte en bil af en kollega eller en samarbejdspartner.

[person1] og [finans1] ApS har begået en formel fejl ved at imødekomme ønsket fra [finans4] om at leasingaftalen skal indgås B to B i stedet for B to C.

[person1] og [finans1] har herefter i enhver henseende disponeret i tillid til at bilen var privat leaset. Der er ikke sket nogen sammenblanding af selskabets økonomi og den private økonomi og det officielle regnskab for [finans1] ApS indeholder ingen oplysninger om leasingforpligtelser, som efter årsregnskabsloven er et krav.”

Klageren har endvidere supplerende anført følgende:

”Indledningsvis skal det nævnes, at [person1] har opsagt samarbejdet med revisor [person3] grundet uoverensstemmelse vedrørende [person3] og hans sagsfremstilling.

FAKTUM :

Faktum 1: Indkomstår 2010

[person1] har hverken personligt eller via sine selskaber haft nogen form for økonomiske relation eller økonomisk mellemværende med [finans2].

[person1] har via forretningsforhold med [virksomhed15] A/S, og et ønske om, at ekspandere forretningsaktiviteter stiftede bekendtskab med [finans2].

[person1] har på intet tidspunkt haft nogen form for ansættelsesforhold hos [finans2], eller aftale om fri bil.

[person1] har i forbindelse med fælles forretningsmøder med [finans2], haft adgang til lånebil ved afhentning til og fra lufthavn samt forretningsmøder. I disse tilfælde har bilen været parkeret på [person1]s privatadresse.

[person1]s søn [person2] har ved flere lejligheder til og fra restaurantbesøg, udført chaufførkørsel og i den forbindelse blevet standset af Politiet.

[person1] husker, at han sammenlagt i perioden haft adgang til bilen ca. 1-2 dage pr. måned.

Ovennævnte forhold kan ikke henføres som anført af Skat, til fri bil under bestemmelserne i Ligningslovens § 16, stk. 4.

Faktum 2: Indkomstår 2011 – 2012

Grundet den generelle økonomiske recession, får [person1] mulighed for, at overtage leasingaftale i tro om en god handel. [finans4] oplyser, at de af økonomisk sikkerhedsmæssige årsager, ønskede aftalen forsat i virksomhedsregi. [person1] kontaktede [finans1]s’s revisor, som forklarede, at såfremt alle driftsomkostninger afholdes privat, er der ikke tale om fri bil under bestemmelserne i Ligningslovens § 16, stk. 4. – men en aftale, som Skat sidestillede med indgåelse af en privat leasingaftale! Alle omkostninger var herefter afholdt privat af [person1], hvor alle større betalinger blev foretaget via girokort på posthus. Der er intet sted i skattelovgivning omhandlende privatforbrug, der henfører til, at privatforbrugsbilag skal gemmes i en given periode. Det er ikke muligt, at genetablere et driftsregnskab, der viser de faktuelle afholdte omkostninger. Det er implicit, at driftsomkostninger er betalt privat, hvilket tydeligt fremgår af aflagte årsregnskaber, hvoraf vægtafgift, leasingydelse og andre driftsomkostninger ikke fremgår.

[person1] henholder sig til, at han i hans ansættelsesforhold i [virksomhed6] A/S retmæssigt kunne foretage fradrag for erhvervsmæssige befordringsudgifter efter reglerne i Ligningsloven § 9.

Ovennævnte forhold kan ikke henføres, som anført af Skat, til fri bil under bestemmelserne i Ligningslovens § 16, stk. 4, men til et almindeligt privatleasing forhold mellem leasingselskab og privatperson, kørsel i privat bil.

Faktum 3: Skats håndtering af sagen

[person1] henholder sig til langsomlig lemfældig sagsbehandling fra Skat. Skat inddrager diverse forretningsmæssige forhold, som aldrig har været tilstede. At Skat uden nogen form for evidens og dialog konkluderer egen sagsopfattelse henført til Ligningslovens § 16, stk. 4 og herved tilsidesætter retssikkerhed, hvilket er kritisabelt.

[person1] vedkender sig naiv tilgang og tro på [finans1]’s revisor, og vedkender sig herved et medansvar. Taget den langsomlige og lemfældige sagsbehandling i betragtning, er [person1] indstillet på en mindelig afslutning af sagen. Skats afgørelse er uden juridisk hold, og såfremt Skatteankestyrelsen fastholder Skats afgørelse, ønsker [person1] sagen afprøvet ved domstol.”

Landsskatterettens afgørelse

Vedrørende perioden til og med 31. maj 2011:

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Gratis benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods skal beskattes efter statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt.

Det er ikke bestridt at klagerens søn var blevet standset to gange af politiet i BMW’en i den periode hvor, BMW’en var indregistreret med den litauiske filial, [finans2] som leasingtager. Sønnen blev standset af politiet henholdsvis lørdag den 9. januar 2010 og lørdag den 26. februar 2011.

Udlån af BMW’en med en nyvognspris på ca. 1.000.000 kr. til klagerens søn anses af Landsskatteretten, som værende udslag af klagerens rådighed over BMW’en. Dette på baggrund af klagerens direkte eller indirekte sammenhæng/fælles interesser mellem den litauiske filial, [finans2], [finans1] ApS, klageren og den øvrige personkreds bag selskaberne.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at klageren havde råderet privat over BMW’en i perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. maj 2011, uagtet at han ikke var i et ansættelsesforhold i forhold til leasingtageren af bilen, hvorfor forholdet er omfattet af statsskattelovens § 4. Værdien af råderetten skal ansættes til den objektive udlejningsværdi. Den beløbsmæssige opgørelse heraf overlades til SKAT, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 12, stk. 4.

Vedrørende perioden fra og med den 1. juni 2011:

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16 A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, 2. pkt.

Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse påhviler som hovedregel hovedaktionæren, når bilen har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.

Klageren var hovedaktionær i selskabet [finans1] ApS. Selskabets adresse var sammenfaldende med klagerens.

Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503.

Der er ikke i perioden løbende ført kørselsregnskab, og der foreligger ikke nogen skriftlig aftale eller erklæring fra klagerens side, hvorved han afskærer sig fra retten til privat brug af bilen.

Leasingkontrakten ændres den 1. juni 2011, således at klagerens selskab blev ny leasingtager.

Klagerens repræsentant har anført, at klageren har afholdt alle udgifter vedrørende bilen privat. Dette forhold er ikke dokumenteret.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at klageren har rådet privat over BMW’en i perioden fra den 31. maj 2011 til den 15. august 2012.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse herom.