Kendelse af 05-04-2017 - indlagt i TaxCons database den 07-05-2017

Faktiske oplysninger

Klageren er ansat som bilsælger hos [virksomhed1] ApS.

Klageren har den 25. april 2012 købt en Honda Civic 2,2 d Sport 5D c/c, reg.nr. [reg.nr.1], af sin arbejdsgiver. Den samlede købspris er ifølge faktura 226.403 kr. (224.107 kr.). Bilen er indregistreret 1. gang 27. februar 2012.

Det er oplyst, at bilen de første par måneder har været benyttet som demobil.

Det foreligger oplyst, at bilens vejledende udsalgspris til en forbruger er 379.719 kr.. Det foreligger ligeledes oplyst, at salgspris som demobil kan opgøres til 146.927 kr., idet der ved beregning af registreringsafgift tages udgangspunkt i købspris hos importør ekskl. forhandleravance jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 9.

Bilen har i februar 2014 været annonceret til salg for 265.000 kr. hos [virksomhed1] ApS. Ifølge

salgsslutseddel fra [virksomhed1] ApS er den i marts 2014 solgt for 235.000 kr.

SKAT har beskrevet bilhandlen således:

”Uagtet bilen har været benyttet som demobil af arbejdsgiveren i perioden 27/2 til 25/4 2012 er bilen if. den købsfaktura, importøren har udstedt til arbejdsgiveren i forbindelse med køb af bilen bestilt hjem til [virksomhed2]. Bilen er oprindelig indregistreret til arbejdsgivers egen brug ud fra en pris (mindsteprisen if. registreringsafgiftslovens bestemmelser), der ligger under arbejdsgiverens købspris hos importøren. I nedenstående skema er angivet bilens kalkulerede pris dels med negativ avance dels med nulavance.

Hvorledes den pris på 224.107 kr. [virksomhed2] efterfølgende har betaler for bilen er kalkuleret er ikke fuldt verificeret. Umiddelbart er arbejdsgiverens kostpris 173.578 kr. plus beregnet registreringsafgift 54.900 kr. plus indregistrering 1180 kr. i alt 229.658 kr.

I februar 2014 er bilen annonceret til salg på arbejdsgiverens hjemmeside for 265.000 kr. lflg. annoncen har bilen i de små to år [person1] har ejet bilen kørt 26.000 km. lflg. annoncen er der ekstraudstyr på bilen for 45.000 kr. [virksomhed2] har solgt bilen i slutningen af marts 2014. Salgsprisen kendes ikke.

Den 30/5 2012 og den 25/8 2012 har [virksomhed1] solgt to tilsvarende demobiler til eksterne kunder for henholdsvis 290.000 kr. og 280.000 kr. Den første bil har været demobil i perioden 25/4-30/5 2012 og den anden bil har været demobil i perioden 23/2-25/8 2012.”

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af skattepligtigt personalegode med 65.893 kr.

SKAT har som begrundelse anført:

”Det skattepligtige personalegode beskattes i henhold til Personskattelovens § 3 og § 4 som personlig indkomst. Den personlige indkomst anses for B-indkomst, hvorfor der ikke skal beregnes AM­ bidrag.”

”Skat er således fortsat af den mening, at bilens samlede kostpris (indkøbspris hos importøren, moms af denne indkøbspris og registreringsafgift beregnet på baggrund af indkøbsprisen inkl. moms) 375.499 (se skema på side 2) skal danne udgangspunkt for værdiansættelsen af bilen. Bilens samlede kostpris i relation til Ligningslovens § 16 stk. 3 kan efter Skats mening ikke fastsættes som en kombination af indkøbsprisen inkl. moms plus en registreringsafgift, der ikke er beregnet ud fra bilens indkøbspris inkl moms, men ud fra en pris, der inkl.. moms ligger 82.730 kr. (66.184 kr. plus moms) under indkøbsprisen. At bilen ved indregistrering til demobil til selskabet selv kan afgiftsberigtiges ud fra den såkaldte mindstepris er efter Skats mening uvedkommende for bestemmelserne i Ligningslovens § 16, stk. 3. Dette uanset om kostprisen skal fastsættes efter pkt. 1 eller pkt. 2 i Ligningslovens § 16 stk. 3.

Uagtet at kostprisen beregnet ud fra en avance på selve bilen på nul og en registreringsafgift beregnet ud fra bilens indkøbspris hos importøren udgør 375.499 kr.. har Skat skønnet bilens pris til 290.000 kr. Ved skønnet er der henset til, hvad selskabet sælger tilsvarende demobiler til, og der er henset til, at bilen har været demobil i 2 måneder, hvor den har kørt godt 2.000 km. Endvidere er der henset til, at bilen to år efter den er købt for 224.107 kr. annonceret til salg på selskabets hjemmeside til 265.000 kr. Sluttelig har Skat henset til, at bilen formentlig er finansieret med et lån, der ligger væsentligt over købsprisen. Sidstnævnte har Skat ikke fået verificeret 100 %, da [virksomhed2] ikke har ønsket at fremsende relevant dokumentation.

Skat er ikke enig i, at fastsættelse af den lave købspris, ikke er sket med henblik på at tilføre [virksomhed2] en økonomisk gode. Skat afdækning af selskabets bilhandler viser, at bilerne konsekvent tilbagesælges til selskabet til højere priser end den oprindelige købspris. Sidstnævnte gælder også for den Honda Accord Tourer demobil [virksomhed2] købte den 6/6 2011 og tilbagesolgt den 15/5 2012, men som Skat pga. af selskabets oplysninger om forskellen mellem købs- og salgspriser og [virksomhed2]s køb af udstyr valgte ikke at inddrage i kontrollen.

Skat er heller ikke enig i, at de senere opnåede tilbagesalgspriser til selskabet er sagen uvedkom

mende. De opnåede tilbagesalgspriser opnået kortere eller længere tid efter købet indikerer, at de oprindelige købspriser ligger væsentlig under markedsprisen, og at det er via tilbagesalgspriserne selskabet til fører de ansatte et skattepligtigt personalegode.

I indsigelsen anføres, at [virksomhed2] har været berettiget til at indkøbe de omhandlede (demo)biler til den laveste pris, som selskabet uden tab kunne have videresolgt bilerne til tredjemand til jf. ligningslovens §16 stk. 3. I relation hertil skal Skat bemærke, at selskabet i princippet kan sælge nyere demobiler i fri handel med nulavance eller direkte tab, men at sådanne handler ikke er realistisk, hvilket salg af de 2 brugte Honda Civic demobiler også indikerer.

[virksomhed2] har anført, at bilen som ny kunne købes for 289.900 kr. Dette er efter Skats oplysninger ikke korrekt. Bilens vejledende udsalgspris med nulavance udgør jf. ovenstående kalkuleret pris

375.499 kr. plus levering.”

SKAT har til klagen udtalt:

”Indledningsvis skal det til Skatteankestyrelsens orientering oplyses, at SKATs ansættelse er foretaget på baggrund af en gennemgang af angivet registreringsafgift (projekt avanceoverførsel) hos klagers arbejdsgiver [virksomhed1] ApS. Foruden omhandlede ændring har SKAT også ændret skat­ teansættelserne for to andre sælgere ansat hos [virksomhed1]. Ansættelserne for disse to kollegaer er også påklaget til Skatteankestyrelsen. Skatteankestyrelsens journalnummer for disse to sager er [...] og [...]. Sagerne har samme tema nemlig beskatning af personalegoder opnået ved køb og salg af biler via arbejdsgiveren.

Som begrundelse for ansættelsen skal SKAT henvise til kendelsen og sagsfremstillingen.

I relation til Landsskatterettens afgørelse af 22/12 1997 (611-1898-0174) som [virksomhed3] henviser til, er det SKATs vurdering, at omhandlede køb og tilbagesalg af biler ikke sker efter samme prin­ cipper som beskrevet i Landsskatterettens afgørelse. Dels sælges bilerne tilbage til arbejdsgiveren til priser væsentlig over de oprindelige anskaffelsessummer, dels er nogle af bilerne solgt under arbejdsgivers anskaffelsessum, og dels er den af arbejdsgiveres opgjorte indkøbspris opgjort på et skævt grundlag. Det skæve grundlag fremkommer ved at registreringsafgiften ikke ved første indre­ gistrering i forhandlerens navn er beregnet på baggrund af den anskaffelsessum arbejdsgiveren reel har købt bilen til hos importøren, men ud fra en pris på 82.730 kr. (66.184 kr. plus moms 16.546 kr.) under arbejdsgiveres reelle indkøbspris inkl. moms og ekskl. registreringsafgift. Sidstnævnte betyder, at forhandleren kan indregistrere bilen med en registreringsafgift på 54.900 kr. Havde bilen på normal vis været indregistreret til forhandlerens indkøbspris inkl. moms havde registreringsafgif ten udgjort 201.921 kr. og bilens vejledende pris havde i alt udgjort 375.499 kr.

Da bilen er oprindelig er bestilt hjem til [virksomhed2] og da bilen først har været indregistreret i arbejdsgiverens navn, finder SKAT, at værdien af personalegodet skal fastsættes ud fra bilens markedspris, der i henhold til tilsvarende salg af demobiler hos [virksomhed1], og den annoncere­ de salgspris to år efter købet på 265.000 kr., som minimum bør fastsættes til 290.000 kr.

SKAT har i forbindelse med sagsbehandlingen konstateret, at omhandlede Honda Civic er annonceret til salg på arbejdsgiverens hjemmeside i februar 2014 for 265.000 kr., samt at bilen har skiftet ejer, således at det ikke længere er [virksomhed2], der ejer bilen. SKAT har ikke fået dokumentation for om bilen reelt er solgt for 265.000 kr. herunder om bilen i første omgang er solgt tilbage til arbejdsgiveren, der så efterfølgende har solgt til videre til kunden. Annonceringen indicerer under alle omstændigheder, at bilen er solgt over indkøbsprisen. For at Skatteankestyrelsen kan få et korrekt indblik i skatteyders fortjeneste på bilen, herunder om også denne bil er solgt tilbage igennem arbejdsgiverens, som annonceringen på hjemmesiden for [virksomhed1] ApS indikerer, opfordres Skatteankestyrelsen til at få fremlagt dokumentation for salg af bilen. Det kunne måske også være fordel, at få finansieringen af bilen belyst. Umiddelbart er bilen finansieret langt over købsprisen. Sidstnævnte har [virksomhed2] nægtet at udlevere oplysninger om.”

SKAT har udtalt følgende i anledning af styrelsens indstilling:

”SKAT skal i den anledning udtale, at vi kan tiltræde indstillingen til afgørelse af sagen.

Vi er således enige med Skatteankestyrelsen i, at klagers fortjeneste ved bilhandlen overstiger den rabat, der i medfør af ligningslovens § 16, stk. 3, 2. punktum, skattefrit kan modtages som personalegode, og skal derfor fastholde, at der i denne sag er tale om et personalegode omfattet af hovedreglen i ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3, 1. punktum, som skal beskattes som yderligere løn.

SKAT er enig med Skatteankestyrelsen, at der ved værdiansættelse af personalegodet henses som hovedregel til prissætning ved samhandel i almindelig frihandel jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af personalegode.

Til støtte for påstanden er fremført:

LL § 16 stk. 3:

‘Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes, i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende

arbejdsgiver m.v. “.

C.A.5.1.6 Rabat på virksomhedens egne produkter

“Rabat til ansatte på varet og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, beskattes kun i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance på godet...

Den ansatte skal derfor kun beskattes, hvis denne køber varer m.v. til en pris, der ligger under arbejdsgiverens samlede omkostninger ved at producere varen inklusive afgifter...’

Landskatteretten 611-1898-0174 (vedlagt i kopi):

Ansat som bilsælger.

SKAT havde ansat den ansatte bilsælger skattepligtig af den økonomiske fordel, han havde opnået ved at købe og videresælge bilerne, jf. SL § 4.

Landskatterettens bemærkninger:

‘ Landskatteretten bemærker, at salg til ansatte af varer, som arbejdsgiveren udbyder som led i sin virksomhed, normalt ikke udløser beskatning hos den ansatte, såfremt denne ikke betaler mindre, end arbejdsgiveren har haft af omkostninger på varen.”

[virksomhed1] ApS kostpris for bilen var 173.578 kr., hertil skal der, jf. C.A.5.1.6, tillægges registeringsafgift på 54.900 kr. plus udgifter til indregistering 1.180 kr., i alt kostpris 229.658 kr.

Vi skal således med henvisning til LL § 16 stk. 3, juridisk vejledning C.A.5.1.6 og kendelse nr. 611-1898-0174 fastholde, at [person1] ikke skal beskattes af bilens markedspris men af arbejdsgiverens kostpris.”

Repræsentanten har i supplement fremført:

”Afgørelsen at 22/12 1997 (611-1898-0174):

“Landskatteretten bemærker, at salg til ansatte af varer, som arbejdsgiveren udbyder som led i sin virksomhed, normalt ikke udløser beskatning hos den ansatte, såfremt denne ikke betaler mindre, end arbejdsgiveren har haft af omkostninger på varen”.

Landskatteretten bruger begrebet: “udløser normalt ikke beskatning” da Landskatterettens afgørelser er før indførelsen af LL § 16, stk. 3 den 2. april 1997, hvor LL § 16, stk. 3 fik følgende ordlyd:

“Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-10, fastsættes til den værd som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v.

Det er således fuldstændigt uforståeligt, at SKAT i deres udtagelse fastholder, at det et handelsprisen, som [person1] skal beskattes af.

Såfremt SKAT er af den opfattelse, at [person1]s arbejdsgiver har snydt med registreringsafgiften eller at loven vedr. registreringsafgift er forkert, må SKAT tage dette op med arbejdsgiveren eller Folketinget.

SKAT fremfører endvidere, at [person1]s efterfølgende salg af bilen skal inddrages i sagen. Kendelsen fra Landsskatteretten af 22/12 1997 viser dog tydeligt, at et efterfølgende salg intet har med beskatning efter princippet arbejdsgiverens kostpris.

Vi skal således med henvisning tit LL § 16 stk. 3, juridisk vejledning C.A.5.1.6 og kendelse nr. 611-1898-0174 fastholde, at [person1] ikke skal beskattes af bilens markedspris men af arbejdsgiverens kostpris.”

Repræsentanten har anført følgende til styrelsens forslag:

”Skatteankestyrelsen har i deres indstilling henvist til LFF nr. 286 af 15.5.1993, hvor følgende fremgår om ligningslovens § 16, stk. 3:

"Undtaget fra denne værdiansættelse til markedsværdien er goder i form af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren eller hvervgiveren udbyder som led i sin virksomhed. Disse goder beskattes kun i det omfang, modtageren opnår rabat, der overstiger arbejdsgiverens m.v. avance på varen, dvs. betaler mindre for varen, end arbejdsgiveren har haft af omkostninger ved den.

Herved undtages ansattes køb med rabat af arbejdsgiverens varer i det omfang, rabatten ikke er uforholdsmæssig stor."

Indførelse af LL § 16, stk. 3 Lov 1993-06-30 nr. 483 fik følgende ordlyd:

"Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-6, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v."

Det er vores opfattelse at lovens ordlyd er fuldstændig klar "skal dog alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver"

Loven nævner således intet om at, der skal indtræde beskatning, såfremt rabatten er uforholdsmæssig stor og hvad er uforholdsmæssigt stort? Den ansatte i et supermarked, kan hver dag udtage dagligvarer til kostpris. Set på to års rabatter på dagligvarer vil en rabat på køb af en bil på 65.000 kr. ikke være uforholdsmæssig stor.

Yderligere omhandlede netop afgørelsen af 22/12 1997 (611-1898-0174) økonomisk fordel ved køb af biler 1993: 39.600 kr. og 1994: 38.000 kr., og her fandt Landsskatteretten, at der ikke skulle ske beskatning, såfremt denne ikke betaler mindre, end arbejdsgiveren har haft af omkostninger.

Det er vores påstand, at der med henvisning til bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser ikke kan indføres en udvidet beskatningshjemmel i ligningslovens § 16, stk. 3, da loven er fuldstændig klar; "skal dog alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver''.

Vi skal således med henvisning til LL § 16 stk. 3, juridisk vejledning C.A.5.1.6 og kendelse nr. 611-1898-0174 fastholde, at [person1] ikke skal beskattes af bilens markedspris.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, at løn er skattepligtig indkomst. Beskatning af personalegoder er nærmere fastlagt i ligningslovens § 16, herunder er der for visse personalegoder bagatelgrænser for beskatning ellers er hovedreglen, at personalegoder beskattes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.

Ved værdiansættelse af personalegoder henses således som hovedregel til prissætningen ved samhandel i almindelig fri handel, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt. at der ved køb fra arbejdsgiver ikke sker beskatning i det omfang rabatten ikke overstiger avancen. Af LFF nr. 286 af 19.5.1993 fremgår om ligningslovens § 16, stk. 3: ”Herved undtages ansattes køb med rabat af arbejdsgiverens varer i det omfang, rabatten ikke er uforholdsmæssig stor”.

Klageren har den 25. april 2012 købt en Honda Civic 2,2 d Sport 5D c/c, reg.nr. [reg.nr.1], af sin arbejdsgiver, [virksomhed1] ApS, for 224.107 kr. Det fremgår, at tilsvarende biler af [virksomhed1] ApS er solgt til forbrugere for omkring 290.000 kr. Bilen er ca. 2 år efter - i marts 2014 – ifølge salgsslutseddel fra [virksomhed1] ApS solgt for 235.000 kr. efter, at den har været udbudt til salg for 265.000 kr. SKAT har beregnet den økonomiske værdi som forskellen mellem klagerens anskaffelsespris og den skønnede markedsværdi på anskaffelsestidspunktet.

Klagerens købspris og salgspris resulterer i en økonomisk gevinst, som Landsskatteretten finder, er skattepligtig som yderligere løn jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og statsskattelovens § 4. Klagerens køb og salg af bilen skal bedømmes samlet og anses ikke for omfattet af rabatreglen i Ligningslovens § 16, stk. 3. Landsskatteretten tiltræder SKATs opgørelse af den økonomiske værdi, der er baseret på sagens bilag, og finder det ikke godtgjort, at disse bilag ikke skulle være udtryk for de faktiske købs- og salgspriser. Retten henviser til afgørelsen i SKM2017.61, hvor retten afgjorde en tilsvarende sag.

Landsskatteretten stadfæster derfor ansættelsen.