Kendelse af 16-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 23-06-2017

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomståret 2012 været ansat ved virksomheden [virksomhed1] ApS, CVR [...1] der fra stiftelsen den 10. august 2010 frem til konkursdekret den 15. januar 2013 drev handel med øl, læskedrikke og kildevand.

[virksomhed1] ApS blev stiftet af [virksomhed2] A/S, CVR [...2] (nu: ”[virksomhed3] A/S”), der efter det oplyste var ejet af [person1].

Klagerens bror var i perioden fra 10. august 2010 frem til 1. november 2012 registreret direktør for [virksomhed1] ApS, hvorefter revisor [person1] blev registreret som direktør.

Kurator har i redegørelse af 17. maj 2013 oplyst:

”Kurator har i forbindelse med gennemgang af selskabets bankkontoudtog konstateret, at der i perioden fra den 8. november 2012 til den 17. december 2012 er foretaget betydelige kontante hævninger på i alt kr. 194.000,-. Hævningerne er foretaget af en tidligere ansat, [person2], som efter kurators opfattelse reelt har forestået driften af selskabet, og som foruden den tidligere direktør, [person3], var eneste fuldmagtshaver til selskabets bankkonto.”

Kurator har under konkursbehandlingen konstateret kontanthævninger af i alt 194.000 kr. foretaget af klageren. Kurator har i den forbindelse afholdt møde med klageren. Af kurators mødereferat fremgår:

”I forlængelse af konstateringen af de kontante hævninger har kurator afholdt et møde med [person2]. [person2] redegjorde for to forhold, som havde givet anledning til hævningerne:

For det første var et større kontantbeløb på ca. 100.000,- hævet med henblik på kontant betaling af en ikke nærmere specificeret selskabskreditor. [person2] kunne ikke redegøre for navnet på den pågældende kreditor og kunne ikke ved hjælp af en faktura eller andet dokumentere, at selskabet reelt havde haft det pågældende udestående

For det andet havde [person2] selv, efter aftale med selskabets direktør, foretaget kontante hævninger på i alt ca. kr. 65.000,- til betaling af egen optjent løn i perioden fra den 1. august 2012 til den 31. december 2012. De kontante hævninger var efter [person2]s oplysninger supplement til den månedsløn på 4.400,- han som deltidsansat i selskabet modtog løbende.

De resterende hævninger på i alt ca. 29.000,- kunne [person2] ikke redegøre nærmere for.

I det hverken kan dokumenteres, at de kontante hævninger har været udbetaling af løn eller betaling af gæld, betragter kurator hævningerne som værende lån, gave eller anden uberettiget tilegnelse af selskabets midler, som kan kræves tilbagebetalt til konkursboet.

Kurator har som følge heraf den 18. marts 2013 rettet henvendelse til [person2] med påkrav om tilbagebetaling af i alt kr. 194.000,- til konkursboet. [person2] har hverken besvaret kurators henvendelse eller betalt det skyldige beløb.”

Af kurators redegørelse af 17. maj 2013 fremgik endvidere, at der senest den 14. juni 2013 skulle stilles sikkerhed, såfremt selskabets kreditorer ønskede videre forfølgelse af konkursboets krav mod klageren, da der ikke var midler i boet til at dække udgifterne ved forfølgelse. Kurator meddelte, at afslutning af boet måtte afhænge af om der blev stillet sikkerhed for kravet mod klageren. Såfremt dette ikke skete, ville boet blive afsluttet som bo uden midler efter konkurslovens § 143.

Af kurators afsluttende cirkulæreskrivelse af den 3. oktober 2013 fremgår, at [virksomhed1] ApS under konkurs blev afsluttet som bo uden midler.

Af fuldmagtsaftale udleveret af [finans1] fremgik, at klageren havde ”A-autorisation” til konto [...10] tilhørende [virksomhed1] ApS, og at klageren havde fuldmagt til ved check, kundekort eller på anden måde at disponere over kontoen.

Af kontoudskrift for selskabets konto [...10], [finans1] fremgår kontanthævninger som følger, i perioden november 2012 til december 2012:

Klageren modtog som deltidsansat i [virksomhed1] ApS en løbende udbetalt månedsløn på 4.400 kr. Ifølge referat af møde mellem klageren og kurator har klageren ikke bestridt, at de ovennævnte hævninger af i alt 194.000 kr. i indkomståret 2012 er foretaget af klageren.

Ifølge oplysninger fra repræsentanten, har Dataløn indberettet A-skat og AM-bidrag for fem medarbejdere i november 2012 og december 2012, men de indberettede A-skatter og AM-bidrag er ikke indbetalt grundet manglende dækning.

Af kontoudskrift for [...10], [finans1] fremgår transaktioner mellem [virksomhed1] ApS og Dataløn som følger, i perioden november 2012 til december 2012:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomståret 2012 med 194.000 kr.

SKAT har givet følgende begrundelse:

”[virksomhed1] A/S er stiftet den 10-08-2010.

Selskabets aktiviteter har bestået i køb og salg af øl, læskedrikke og kildevand til detailhandlen.

Selskabets første regnskabsår løb fra 10-08-2010 – 31-12 -2011. Seneste offentliggjorte årsrapport er pr. 31-12-2011, som udviste et underskud på 41.733 kr. og en egenkapital på 108.268 kr.

Du har været ansat i selskabet.

Selskabet blev den 16-01-2013 taget under konkursbehandling, som følge af selskabets manglende betaling af en stadig stigende restance til [virksomhed4] A/S. Boet er sluttet den 15-10-2013 efter konkurslovens § 143 (Bo uden midler)

Advokat [person4] blev udpeget til kurator i boet.

Det fremgår kurators redegørelse af 17-05-2013, at kurator i forbindelse med gennemgang af selskabets bankkontoudtog har konstateret, at der i perioden fra den 08-11-2012 – 17-12-2012 er foretaget betydelige kontante hævninger på i alt kr. 194.000 kr.

Hævningerne er foretaget dig, som efter kurators opfattelse reelt har forestået driften af selskabet og som foruden den tidligere direktør, [person3], var eneste fuldmagtshaver til selskabets bankkonto.

I forlængelse af konstateringen af de kontante hævninger har kurator afholdt et møde med dig. Du redegjorde for to forhold, som havde givet anledning til hævningerne:

Et større kontantbeløb på 100.000 kr. var hævet med henblik på betaling af en selskabskreditor. Du kunne imidlertid ikke redegøre for navnet på den pågældende kreditor og kunne ikke ved hjælp af en faktura eller andet dokumentere, at selskabet reelt havde haft det pågældende udestående.

Hævninger for i alt 65.000 kr. vedrørte betaling af egen optjent løn i perioden fra den 01-08-2012 til den 31-12-2012 efter aftale med selskabet direktør. Hævningerne var et supplement til den månedsløn på 4.440 kr., som du modtog løbende fra selskabet som deltidsansat.

De resterende hævninger på i alt 29.000 kr. kunne du ikke redegøre nærmere for.

Kurator har den 18-03-2013 rettet henvendelse til dig med påkrav om tilbagebetaling af i alt 194.000 kr. til konkursboet. Du har hverken besvaret kurators henvendelse eller betalt det skyldige beløb.

Selskabet har for indkomståret 2012 indberettet løn på 53.280 kr., svarende til den månedsløn du modtag løbende fra selskabet.

Du har ikke på din selvangivelse for indkomståret 2012 selvangivet yderligere indkomst fra selskabet.

SKAT finder på baggrund af ovenstående, at der er tale om yderligere løn fra selskabet til dig for indkomståret 2012, som ikke er blevet indberettet af selskabet eller dig selv på din selvangivelse for 2012.

Din indkomst for 2012 forhøjes med 194.000 kr.

Beløbet er skattepligt i henhold til statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3.

SKAT har ved brev dateret den 06-05-2014 sendt forslag til afgørelse til dig. Du er ikke kommet med indsigelser til forslaget inden fristens udløb den 02-06-2014.”

SKAT har den 2. oktober 2014 afgivet høringssvar:

”SKAT skal meddele, at vi fastholder vores afgørelse af 16. juni 2014, idet rådgiver ikke er fremkommet med nye oplysninger i sagen, der ændrer vores opfattelse vedr. beskatningen af de foretagne hævninger.

SKAT skal bemærke, at der stadig ikke er fremlagt dokumentation for, at hævningerne foretaget af [person2] er selskabsrelateret.

Det forhold, at selskabets direktør [person3] den 8. september 2014 har bekræftet, at de 194.000 kr. udelukkende er anvendt til selskabsudgifter herunder bl.a. til lønudgifter til medarbejdere, er ikke dokumentation for, at hævningerne foretaget af [person2] er selskabsrelateret.

[person2] har på et møde med kurator forklaret følgende vedr. hævningerne:

Et større kontantbeløb på 100.000 kr. var hævet med henblik på betaling af en selskabskreditor. [person2] kunne imidlertid ikke redegøre for navnet på den pågældende kreditor og kunne ikke ved hjælp af en faktura eller andet dokumentere, at selskabet reelt havde haft det pågældende udestående.

Hævninger for i alt 65.000 kr. vedrørte betaling af egen optjent løn i perioden fra den 01-08-2012 til den 31-12-2012 efter aftale med selskabets direktør. Hævningerne var et supplement til den månedsløn på 4.440 kr., som [person2] modtog løbende fra selskabet som deltidsansat.

De resterende hævninger på i alt 29.000 kr. kunne [person2] ikke redegøre nærmere for.

Selskabet har for indkomståret 2012 indberettet løn på 53.280 kr., svarende til den månedsløn [person2] modtag løbende fra selskabet.

[person2] har ikke på sin selvangivelse for indkomståret 2012 selvangivet yderligere indkomst fra selskabet vedr. den yderligere løn på 65.000 kr.

[person2] har endvidere ikke fremsendt dokumentation for de øvrige hævninger på i alt 129.000 kr.

SKAT har på den baggrund anset alle de foretagne hævninger som yderligere løn til [person2].

SKAT skal bemærke, at løn, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20.

Kurator har den 18-03-2013 rettet henvendelse til [person2] med påkrav om tilbagebetaling af i alt 194.000 kr. til konkursboet. [person2] har hverken besvaret kurators henvendelse eller betalt det skyldige beløb.

Boet er sluttet den 15-10-2013 efter konkurslovens § 142 (Bo uden Midler)

Boet har på den baggrund aldrig rejst en erstatningssag med [person2], da selskabet var uden midler hertil.”

SKAT har i supplerende bemærkninger den 23. februar 2015 bemærket:

”SKAT er ikke i besiddelse af kontoudtog for fra januar 2012 til februar 2012 for [virksomhed1] A/S under konkurs. SKAT har i brev af 07-01-2015 fremsendt kopi af de kontoudtog, som kurator har modtaget fra banken i forbindelsen med konkursen. Ønsker [person2]s advokat, [person5] yderligere kontoudtog må han anmode banken herom, hvilket også fremgår SKATs brev af 07-01-2015.

[virksomhed1] A/S blev den 16-01-2013 taget under konkursbehandling. Som følge af selskabets manglende betaling af en stadig stigende restance til [virksomhed4] A/S. Boet er sluttet den 15-10-2013 efter konkurslovens § 143 (Bo uden midler).

SKAT har i forbindelse med konkursen anmeldt følgende krav (gæld):

A-skat/AM-bidrag for nov-dec 2012 29.569 kr.

Grøn ejerafgift 6.769 kr.

Renter 381 kr.

I alt36.719 kr.

Kopi af anmeldelse er vedlagt. Gælden er efterfølgende nedskrevet, som følge af, at boet er sluttet den 15-10-2013 efter konkurslovens § 143 (Bo uden midler).

Selskabet har betalt A-skat- og AM-bidrag til og med oktober 2012. Kopi af kontering af A-skat og bidrag er vedlagt.

Med hensyn til anmeldte fordringer på 3.069.612 kr. i konkursboet, jf. kurators cirkulære af 17-05-2013, skal SKAT bemærke, at SKAT ingen oplysninger har herom ud over det beløb SKAT har anmeldt på 36.719 kr.

Såfremt dette har betydning for sagen må [person2]s advokat anmode kurator om en specifikation heraf. Iflg. kurators cirkulære er der ikke anmeldt § 95 krav (kun § 97 krav).”

Klagerens opfattelse

Klageren har påstået nedsættelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012 med 194.000 kr.

Repræsentanten har til støtte herfor anført:

” Faktum

[person2] har været menig ansat i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], med adgang til selskabets bankkonto. I 2012 havde selskabet likviditetsproblemer, og kunne kun få vareleverancer og arbejdskraft mod kontantbetaling.

Derfor blev der i ultimo 2012 foretaget kontanthævninger fra selskabets konto på i alt 194.000 kr., der blev anvendt til at afholde selskabsudgifter.

Selskabets direktør fra 1. november 2012 har den 8. september 2014 bekræftet, at de 194.000 kr. udelukkende er anvendt til selskabs-udgifter. Bl.a. havde visse medarbejdere ikke fået løn, hvorfor de nægtede at arbejde med mindre de fik kontantbetaling.

[virksomhed1] ApS blev taget under konkurs den 16. januar 2013 af skifteretten i [by1]. Som kurator blev valgt [person4].

I cirkulæreskrivelse af 17. maj 2013 fra [virksomhed5] skriver kurator på side 3, at der i perioden 8. november 2012 til den 17. december 2012 er foretaget kontanthævninger på i alt 194.000 kr., som der mangler bilag på.

[person2] har forklaret, at bilagene befinder sig på selskabets kontoradresse, og han ikke længere har adgang hertil. Dette har formentlig kun kurator – og måske den tidligere ledelse og revisor.

Ifølge [person2] har kurator ikke ønsket at hente bilagsmapperne grundet manglende midler i boet. Det undersøges pt., om udlejer har smidt bilagene væk.

Videre fremgår det af cirkulæreskrivelsen, at kurator den 18. marts 2013 har rettet henvendelse til [person2] med påkrav om tilbagebetaling på 194.000 kr.

Da der ikke er midler i boet har kurator meddelt, at kravet vil blive opgivet den 14. juni 2013 med mindre, der stilles sikkerhed for fortsat behandling af kravet.

Det vides ikke om denne sikkerhed er tilvejebragt. Det vides ej heller, om en fordringshaver efter konkurslovens § 137 har anlagt en omstødelsessag på beløbet.

Min klient har anmodet om fuld aktindsigt, men endnu ikke fået det. Vi mangler i særdelshed bankkontoudtog for selskabet [virksomhed1] ApS samt R75-kontrolbilag for selskabet.

Det vil til eksempel være interessant at se, om den indberettede løn til min klient faktisk er betalt af [virksomhed1] ApS.

(...)

Ulovlige hævninger fra et selskab

Hvis man på uretmæssig/ulovlig eller ugyldig måde, f.eks. ved bedrageri, opnår udbetaling fra

personer/selskaber, skal modtageren ikke umiddelbart beskattes heraf, da der samtidig hermed opstår en erstatningspligt/tilbagebetalingspligt til den forurettede tredjemand. Pengemodtager opnår således ikke nogen formuefremgang ved en sådan disposition.

Der kan henvises til Skatterådets afgørelse af 16/11 2010, offentliggjort som SKM2010.803.SR:

Skatterådet bekræftede, at en omstødelse i henhold til arvelovens § 31, stk.1, af en i 2007 ydet gave i form af overdragelse af en udlejningsejendom fra en nu afdød far til sin ene datter, med den konsekvens at gaven er ugyldig ex tunc, skattemæssigt vil medføre, dels at den af faderen for indkomståret 2007 opgjorte skattepligtige avance ved overdragelsen annulleres, dels at den indbetalte gaveafgift tilbagebetales til datteren, og dels at det skattemæssige resultat af ejendommen tilbageføres fra datteren til dødsboet for perioden fra den nu omstødte overdragelse og optages i boets regnskab, indtil dødsboet afhænder eller udlægger ejendommen. Skatterådet bekræftede endvidere, at tilsvarende omstødelse af kontantgave fra den afdøde far til datteren på 39 mio. kr. vil medføre, at den indbetalte gaveafgift skal tilbagebetales til datteren. For begge situationer lagde Skatterådet afgørende vægt på, at der vedrørende gaveoverdragelserne var indledt omstødelsessag og indgået retsforlig.

Ligeledes kan henvises til TfS 1999, 86 HRD, hvor indtægtsførslen blev udskudt og begrænset til den del, der ikke blev forlangt tilbagebetalt, samt skatteministerens svar offentliggjort i TfS 1995.278.

Ved folketingssvar af 3. marts 1995 offentliggjort i TfS 1995.278 udtalte Skatteministeriet (egen understregning):

”Jeg kan generelt oplyse, at det ikke i sig selv udelukker beskatning, at en indtægt er erhvervet ved en strafbar handling.

Dette gælder, hvor den ulovlige indtægt er opnået gennem en retshandel, og selv om indtægten vil kunne konfiskeres. Gennemføres der senere en konfiskation, kan skatteyderen fratrække det konfiskerede beløb i sin indkomstopgørelse for konfiskationsåret eller efter indhentet tilladelse i de(t) år, hvori den konfiskerede indtægt er medtaget i indkomstopgørelsen.

Er en ulovlig indtægt derimod opnået gennem en egenmægtig tilegnelse f.eks. ved tyveri, røveri eller underslæb, kan der ikke ske beskatning, da der aldrig er erhvervet nogen ret til indkomsten."

Skatteministerens svar blev udførligt omtalt og anvendt som grundlag for procedure i Landsret og Højesteret i sagen TfS 1999 86.

I den pågældende sag havde skatteyderen fra 1990 til 1992 stjålet paller fra [virksomhed6] og videresolgt pallerne for 312.297 kr. I 1994 blev ham dømt for overtrædelsen af straffeloven § 276 og dømt til at betale erstatning på 108.794 kr. til [virksomhed6], hvilket var i overensstemmelse med den påstand [virksomhed6] havde nedlagt. Han endte altså med en nettofortjeneste på 203.503 kr.

Spørgsmålet var herefter, om den del af fortjenesten han fik lov at beholde – nemlig 203.503 kr. – skulle beskattes. Da han havde erhvervet endelig ret til pengene, blev han beskattet heraf.

Det skal oplyses, at [virksomhed6] ikke havde gjort vindikationskrav gældende, og der ikke skete udbyttekonfiskation.

Skatteministerens svar fra 1995 anvendes af landsretten i forbindelse med formuleringen af præmisserne:

I overensstemmelse med den refererede udtalelse fra skatteministeren og de tilsvarende anvisninger i ligningsvejledningen må det antages, at det ikke i sig selv udelukker skattepligt i medfør af statsskattelovens § 4, at en indtægt er erhvervet ved en strafbar handling, dog således at der ikke sker beskatning af indtægter, der ikke er erhvervet ved en retshandel.

Højesterets præmisser har et mere faktisk udgangspunkt:

Det fremgår af sagen, at A i 1992 gennem salg af stjålne paller har haft enindtjening, som ikke er blevet konfiskeret i forbindelse med straffesagen, og som overstiger det erstatningskrav, som bestjålne har gjort gældende, med 203.503 kr. Da A herved faktisk har oppebåret en fortjeneste i 1992 på203.503 kr., og da det ikke i sig selv udelukker beskatning, at fortjenesten er erhvervet på grundlag af en strafbar handling, stadfæster Højesteretdommen.

En væsentlig faktor i forbindelse med vurderingen af Højesterets præmisser i relation til den

konkrete sag, er henvisningen til, at beskatningen kan ske af den ”fortjeneste”, der overstiger det rejste erstatningskrav/konfiskationskrav. For højesteret synes det således ikke afgørende, at dette krav er betalt, men at det er rejst eller pådømt.

Endvidere kan henvises til LSR-Kendelse af 17. november 2009 (J.nr. 07-01829).

En skatteyder havde i 2004 og 2005 foretaget uretmæssige hævninger fra et selskabs bankkonto, camoufleret som driftsudgifter.

Den 24. august 2005 blev selskabet taget under konkursbehandling, og den 20. september 2006 anmodede kurator om, at skatteyderen tilbagebetalte de hævede beløb til selskabet. Senere opgav kurator at forfølge kravet grundet manglende midler i boet.

Landsskatteretten anførte i sine præmisser:

”Retten bemærker, at det ikke fremgår af sagens oplysninger på hvilkettidspunkt konkursboet opgav sit tilbagebetalingskrav mod klageren. Det er således ikke dokumenteret, hvornår klageren erhvervede endelig ret til pengene.

Imidlertid må de strafferetlige og civilretlige sanktioner, som konkursboet ønskede gennemført over for klageren vedrørende tilbagebetalingskravet, anses for at være gennemført i perioden fra 20. september 2006 - hvor boets kurator krævede beløbet tilbagetalt - til 16. april 2007, hvor boet afsluttes.

Landsskatteretten anser det for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren først erhvervede endelig ret til beløbet i november 2006. Retten har herved henset til skattecentrets telefonnotat af 6. november 2006 vedrørende samtale med kurator, hvoraf fremgår, at det på samtaletidspunktet var aftalt, at kurator kunne afslutte konkurssagen.

Den skattepligtige indkomst nedsættes således i indkomståret 2005 med 145.575 kr.”

Denne afgørelse må således fortolkes således, at det ikke er udelukket, at en ulovlig indtægt, der er egenmægtigt tilegnet, efterfølgende kan give anledning til beskatning. Det forudsætter dog, at tilbagebetalingskravet over for skatteyderen er opgivet eller fortabt.

Først, når der indtræder forældelse af erstatningskravet, eller når den forurettede part positivt tilkendegiver, at han ikke vil inddrive sin fordring – eller dispositivt opgiver at inddrive den fulde fordring, kan der efterfølgende udløses en skattepligt.

Endelig retserhvervelse

Retserhvervelsesprincippet er det almindelige skatteretlige princip om, at en indtægt skal medregnes ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor der er erhvervet endelig ret til indtægten.

Princippet bygger på en fortolkning af statsskatteloven § 4, stk. 1, om “den skattepligtiges samlede årsindtægter ... bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi”.

Højesteret har i centrale domme på området statueret, at der i skatteretten gælder et retserhvervelsesprincip. jf. UfR 1981.968 H, og SKM2003.389.HR.

I SKATs vejledning 2013/2014 afsnit C.C.2.5.3.2.1. jf. bilag 11 er yderligere anført:

”Faktureringstidspunktet og betalingstidspunktet er uden selvstændig betydning for beskatningstidspunktet. Se TfS 1998, 608 ØLD og SKM2001.416.HR. Faktureringstidspunktet kan dog falde sammen med retserhvervelsestidspunktet og af den grund blive beskatningstidspunkt.”

I relation til bestridte krav anfører Skatteministeriet i ligningsvejledningen:

”Hvis et krav er bestridt af modparten, kan det medføre, at retserhvervelsen udskydes. Se f.eks. SKM2001.416.HR om SLOM-erstatninger og SKM2011.389.VLR.

Hvis spørgsmålet om retten til en indtægt er genstand for en retstvist, kan indkomsten normalt først anses for endeligt erhvervet, når rettens eksistens er slået fast gennem dom eller forlig. Se f.eks. LSRM 1971.14, SKM2003.71.VLR og SKM2008.827.VLR.”

Samme problemstilling behandles i LSR-Kendelse af 25. september 2008 (j.nr. 08-00487).

I den pågældende sag var der tale om, at skatteyderen i 2001 fik udbetalt et beløb på ca. 200.000 kr. fra det selskab, hvori han arbejdede. Beløbet var skattemæssigt behandlet som et lån. Da selskabet i 2003 blev taget under konkursbehandling forlangte kurator beløbet tilbagebetalt, hvilket skatteyderen nægtede at efterkomme. En byretsdom konkluderede i 2004, at beløbet ikke skulle tilbagebetales.

Landsskatteretten konkluderede, at beløbet først skulle beskattes i 2004, hvor tvisten blev afgjort.

Opbevarelse af bilag

Det er ledelsen, der har ansvaret for at opbevare bilagsmateriale m.v. Når en kurator indtræder i ledelsen af et selskab, har han ansvaret for at opbevare bilagene, indtil konkursbehandlingen er slut.

Hvis kurators passivitet medfører, at bilagsmateriale går tabt, må det tillægges kurator bevismæssig skadevirkning, når pengetransaktioner efterfølgende skal kvalificeres.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende,

Det må anses for åbenbart, at kontanthævningerne i 2012 fra [virksomhed1] ApS ikke skal påføres 2012-selvangivelsen for min klient. Allerede inden selvangivelsesfristen for 2012 sprang, blev min klient mødt med et tilbagebetalingskrav fra kurator fra [virksomhed1] A/S, hvorfor indtægtsførelsen udskydes indtil, der fremkommer en endelig afklaring.

Min klient har ikke på noget tidspunkt været ejer af [virksomhed1] A/S eller siddet i ledelsen af dette selskab. Hævningerne på 194.000 kr. er ikke kommet ind på hans bankkonto – og der er ej heller nogle objektive forhold, der måtte indikere, at pengene skulle være anvendt til min klients privatforbrug eller lignende.

Tværtimod har ledelsen i [virksomhed1] ApS positivt meddelt, at pengene er anvendt i selskabets interesse.

Det gøres gældende. at det at kurator ikke kan eller vil finde bilag, der nærmere præciserer, hvad kontant-hævningerne er anvendt til, ikke kan afstedkomme, at beløbet anses for tilgået min klient.

Kurator fremfører endvidere i sin cirkulæreskrivelse, at der har været aktivitet i [virksomhed1] ApS helt frem til umiddelbart før lukningen, hvilket underbygger min klients standpunkt.

Måtte jeg høre fra Landsskatteretten.”

Repræsentanten har den 24. december 2014 afgivet bemærkninger til SKATs høringssvar:

”SKAT påpeger atter den manglende dokumentation, men sagens kerne er jo netop, at det efterspurgte materiale var placeret på virksomhedens adresse imens min klient var under konkurs – og dermed ikke længere havde adgang til det. Da kurator ikke vedligeholdte lejemålet, blev lejemålet ryddet, og min klients bilag destrueret/bortskaffet.

Min klient vil igen prøve at få en samtale med udlejer [person6] omkring materialets bortskaffelse. Men det gøres naturligvis gældende, at kurator efter konkursens indtræden har haft ansvaret for materialet.

Hovedparten af de i kommentarerne omtalte hævninger er anvendt til at betale løn, der (sandsynligvis) allerede er A-skatteindberettet.

Jeg skal hermed atter opfordre SKAT til at give min klient aktindsigt i R75-kontrolbilag for [virksomhed1] ApS ([...1]) for indkomstårerne 2011, 2012 og 2013.

Jeg beder ligeledes om alle A-skatteindberetninger for selskabet. Derudover ønsker jeg tilsendt bankkontoudtog for alle årene, således man kan foretage en lønafstemning.”

Repræsentanten har den 19. februar 2015 i supplerende bemærkninger til sagen anført:

”Hermed skal jeg vende tilbage i ovennævnte sag i forlængelse af det via Skatteankestyrelsen modtagne brev fra SKAT af 23. februar d.å.

Heraf fremgår det, at kopi af anmeldelsen er vedlagt. Jeg kan imidlertid ikke se at have modtaget den angivne anmeldelse. SKAT anmodes høfligst om at fremsende kopi af anmeldelsen. Dette kan eventuelt ske direkte til undertegnede, gerne på email.

Det fremgår, at der ikke er anmeldt lønkrav i konkursboet samt, at A-skatterestancer m.v. relaterer sig til oktober og året ud. I COR-systemet er der angivet bruttoløn som følger:

I det der ikke er anmeldt lønkrav i boet, er det nærliggende at antage, at nogle af de omtvistede kontanthævninger er medgået til netto-lønbetalinger, der i 4. kvt. udgjorde 85.288 kr. (120.786 – 35.498).

Dette bekræftes tillige af direktøren, [person1].”

Repræsentanten har den 5. december 2016 indsendt supplerende bemærkninger:

”I forlængelse af mit brev af 22. november d.å. til SKAT v/ [person7] samt den modtagne email fra dig af 23. november d.å. skal jeg som ønsket kort vende tilbage i sagen.

Mit kontor har nu drøftet afstemningen med SKAT og dermed fået afstemt november og december lønindberetningerne, jf. nedenfor.

De ovennævnte medarbejdere har ikke anmeldt noget lønkrav i boet. Det virker derfor troværdigt og må derfor alt andet lige styrke formodningen for, at disse medarbejdere fik lønbetalingen kontant.

Det virker næppe heller utroværdigt, at selskabet skulle være i restance med andre kreditorer.”

Klageren har den 24. januar 2017 fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”Sagen indeholder grundlæggende tre problemstillinger:

I kurators redegørelse fremgår det, at selskabet gik konkurs med en usikret gæld på 3.069.612 kr. (§ 97 krav).

Det fremgår, at min klient aldrig har været tegningsberettiget til selskabet. Ligeledes fremgår det, at der har været aktivitet i selskabet indtil umiddelbart før konkursdekretets afsigelse.

Omkring omstødelige dispositioner skriver kurator, at der er hævet 194.000 kr. for perioden 8. november 2012 til 17. december 2012. Disse udgifter er omstødelige efter kurators opfattelse, da hævningerne er indenfor 3-månedersfristen – og udokumenteret.

Lønudgifter

Ifølge SKAT er der indberettet lønudgifter på 45.674 kr. i november og 37.556 kr. i december 2012.

Beløbene blev ikke betalt at lønbureauet, da der ikke var penge nok på kontoen. Medarbejderne har fået godtgjort A-skatten m.v.

Af kurators redegørelse fremgår det, at medarbejderne ikke har anmeldt noget lønkrav. Ifølge direktøren [person1] og min klient blev pengene brug til at betale medarbejderne.

Periodisering

Indtægter skal indtægtsføres på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til pengene. Er modtagne betalinger mødt med et tilbagebetalingskrav, skal indtægtsførelsen udskydes til tvisten er endelig afklaret.

Jævnfør også den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.2.5.3.2.1 (Retserhvervelsesprincippet), hvoraf der fremgår:

”Hvis spørgsmålet om retten til en indtægt er genstand for en retstvist, kan indkomsten normalt først anses for endeligt erhvervet, når rettens eksistens er slået fast gennem dom eller forlig. Se f.eks. LSRM 1971, 14, SKM2003.71.VLR og SKM2008.827.VLR”

Når det drejer som om udokumenterede kontant-hævninger fra et selskab kort før konkursen, er praksis, at beskatningen først skal ske, når kurator endeligt opgiver at forfølge sit krav/fordring.

Der kan henvises til LSR-Kendelse af 17. november 2009 (J.nr. 07-01829).

En skatteyder havde i 2004 og 2005 foretaget uretmæssige hævninger fra et selskabs bankkonto, camoufleret som driftsudgifter.

Den 24. august 2005 blev selskabet taget under konkursbehandling, og den 20. september 2006 anmodede kurator om, at skatteyderen tilbagebetalte de hævede beløb til selskabet. Senere opgav kurator at forfølge kravet grundet manglende midler i boet.

Landsskatteretten anførte:

”Retten bemærker, at det ikke fremgår af sagens oplysninger på hvilket tidspunkt konkursboet opgav sit tilbagebetalingskrav mod klageren. Det er således ikke dokumenteret, hvornår klageren erhvervede endelig ret til pengene.

Imidlertid må de strafferetlige og civilretlige sanktioner, som konkursboet ønskede gennemført over for klageren vedrørende tilbagebetalingskravet, anses for at være gennemført i perioden fra 20. september 2006 - hvor boets kurator krævede beløbet tilbagetalt - til 16. april 2007, hvor boet afsluttes.

Landsskatteretten anser det for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren først erhvervede endelig ret til beløbet i november 2006. Retten har herved henset til skattecentrets telefonnotat af 6. november 2006 vedrørende samtale med kurator, hvoraf fremgår, at det på samtaletidspunktet var aftalt, at kurator kunne afslutte konkurssagen.

Den skattepligtige indkomst nedsættes således i indkomståret 2005 med 145.575 kr.”

I den igangværende sag i Byretten ([...]) har SKATs advokat, Kammeradvokaten, også gjort gældende, at hævningerne først skal indtægtsføres, når kurator endelig opgiver forfølge sin fordring.

Ligeledes har man meddelt, at beskatningen skal ske efter kursgevinstloven.

Anbringender

Kontanthævningerne på 194.000 kr. er sket indenfor den objektive omstødelsesfrist på 3-måneder før fristdagen.

Uanset om hævningerne er anvendt til at betale selskabskreditorer eller ej, skal de tilbageføres til konkursboet efter [virksomhed1] ApS. Dermed er der heller ikke erhvervet endelig ret til pengene i 2012, men først i 2013.

Konkursboets opgivelse af fordringen i 2013 skal endvidere behandles efter kursgevinstloven § 21.

Vi finder det i øvrigt besynderligt, at man ikke anser nogle af hævningerne for at vedrøre [virksomhed1] ApS. November- og december-lønnen er ikke blevet betalt af de almindelige lønkørsler, hvilket er bekræftet af SKAT – og der er ej heller anmeldt lønkrav i konkursboet.

Dette indikerer unægteligt, at nogle af kontanthævningerne er anvendt til at betale lønninger. Det understøttes også af kurators redegørelse, der fremhæver, at der var aktivitet helt frem til konkursdekretets afsigelse.

Hvis man antager, at hævningerne ikke vedrører selskabet, men er en gave/løn til min klient, er hævningerne ulovlige, hvorfor der opstår en erstatningsgæld. Det gælder særligt, såfremt SKAT vil gøre gældende, at min klient er de facto direktør.

Skatteankestyrelsen fremfører, at de normale periodiseringsprincipper ikke gælder løn, og man henviser til kildeskattebekendtgørelsens § 20.

Dette er efter undertegnedes opfattelse en misforståelse og må bestrides. Retserhvervelsesprincippet gælder også løn. Men lønbeskatningen kan udskydes til betalingstidspunktet. Men er lønnen udbetalt inden, der er erhvervet endelig ret til beløbet, skal der ikke ske beskatning på udbetalingstidspunktet, men først når der er erhvervet endelig ret til beløbet.

I kendelse af 25. september 2008 fra Landsskatteretten (08-00487) var der tale om, at klageren i 2001 havde lånt 217.670 kr. fra arbejdsgiverselskabet på særlige vilkår. Arbejdsgiverselskabet gik konkurs – og kurator prøvede at få lånet tilbagebetalt, hvilket ikke lykkes, da Byretten tilkendegav, at lånet reelt var maskeret løn til medarbejderen.

Landsskatteretten tilkendegav, at lønbeløbet først skulle beskattes i 2004, hvor selskabets kurator endelig måtte opgive at få pengene tilbage.”

Landsskatterettens afgørelse

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Det er mellem parterne ubestridt, at klageren har foretaget kontanthævninger af i alt 194.000 kr. fra selskabets driftskonto. Klageren har derfor bevisbyrden for, at de foretagne kontanthævninger ikke er af en art, der skal anses som skattepligtig indkomst. Den skattepligtige har i øvrigt pligt til at selvangive sine indtægter, jf. skattekontrollovens § 1.

Ud fra selskabets kontoudskrifter, konstateres det, at betaling af leverandører sædvanligvis er sket gennem kontooverførsel, og selskabets lønudbetalinger er sædvanligvis sket gennem DataLøn. Klageren har oplyst at hævningerne fra selskabets konto i indkomståret 2012 vedrører betalinger efter faktura, og lønudbetalinger som klageren har foretaget på vegne af selskabet, da selskabet ikke længere kunne opnå kredit hos underleverandører, og da de ansatte krævede kontant betaling.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at de modtagne beløb er viderebetalt til arbejdsgiverens underleverandører og ansatte. Der lægges her vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation der kan underbygge klagerens anbringender, og at pengestrømmen ikke kan følges længere end til klageren.

Det findes ikke godtgjort, at kontanthævningerne foretaget af klageren af i alt 194.000 kr. i indkomståret 2012 ikke vedrører skattepligtig indkomst.

Beskatningstidspunkt

Af § 20 i kildeskattebekendtgørelsen fremgår:

”Arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse, samt A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, jf. dog stk. 2 og 3.

Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt, jf. dog stk. 4-8.”

Repræsentanten har principalt anført, at de hævede beløb er anvendt til afregning af løn til øvrige ansatte, samt til betaling af leverandører. Subsidiært har repræsentanten anført, at kontanthævningerne er at sidestille med egenmægtigt tilegnede midler, og derfor ikke skattemæssigt kan periodiseres efter kasseprincippet. Den af repræsentanten anførte praksis, vedrørende periodisering af egenmægtigt tilegnede midler, vedrører tilfælde hvor tilegnelsen er sket ved en formueforbrydelse.

Klageren har overfor kurator oplyst, at 65.000 kr. ud af de hævede 194.000 kr. angår en ekstraordinær lønudbetaling i henhold til mundtlig aftale.

Da klageren overfor kurator har tilkendegivet, at de første 65.000 kr. er løn, lægges dette til grund som ubestridt, da de 65.000 kr. ikke på foreliggende grundlag klart ses at vedrøre andet end løn.

Denne del af kontanthævningerne er derfor skattepligtig på udbetalingstidspunktet i indkomståret 2012, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20.

Klageren har ifølge fuldmagtsaftalen, været berettiget til at disponere alene over selskabets konti. Dog har klageren ikke været eneste fuldmagtshaver, og det var derfor været muligt for de øvrige disponeringsberettigede, at reagere i det øjeblik det hævningerne fremgik af selskabets kontooversigt, såfremt selskabets ledelse ikke var indforstået med klagerens kontanthævninger.

Ifølge foreliggende oplysninger er der hverken under selskabets drift eller under konkursbehandlingen indgivet politianmeldelse på baggrund af klagerens kontanthævninger, og det kan samlet set ikke lægges til grund, at hævningerne er at anse som egenmægtig tilegnelse af selskabets midler.

Klageren har i indkomståret 2012 været ansat af [virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS har indberettet en månedsløn på 4.400 kr. om måneden.

Da det ved kurators gennemgang af selskabets forhold er konstateret, at klageren reelt har varetaget selskabets daglige drift, findes det ikke sandsynligt, at klageren alene har modtaget 4.400 kr. om måneden som løn for varetagelse af disse opgaver.

De af repræsentanten anførte afgørelser ses ikke at kunne føre til, at kontanthævningerne af 194.000 kr. skal beskattes senere end udbetalingstidspunktet i indkomstår 2012.

SKATs ansættelse af klagerens personlige indkomst for 2012 stadfæstes.