Kendelse af 02-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-02-2017

SKAT har meddelt selskabet afslag på anmodning om omgørelse af privatretlige dispositioner i form af overførsler mellem selskabet og [virksomhed1] v. [person1].

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabets revisor har i brev af den 12. december 2013 til SKAT anmodet om omgørelse.

Anmodningen har følgende ordlyd:

Vi retter henvendelse på vegne af selskabet [virksomhed2] ApS CVR nr. [...1] og [virksomhed1] v/[person1] CVR nr. [...2] i anledning af anmodning om tilladelse til, at omgøre fejlagtige overførsler mellem nævnte selskab og den personlig drevne virksomhed.

Som følge af en forkert opsætning i selskabets terminal til kreditkortbetalinger er indbetalinger fra kunder i [virksomhed2] ApS ved en fejl indsat på bankkonto tilhørende [virksomhed1] v/[person1].

Selskabets bogholderibureau har desværre haft den opfattelse, at overførsler fra et CVR nummer til et andet CVR nummer er lovligt uagtet det ene repræsenterer et selskab og det andet repræsenterer den personligt drevne virksomhed. Som følge heraf opstod der i regnskabsåret 2011/12 der blev afsluttet 30. juni 2012 et større mellemværende på ca. 400 t.kr. som efterfølgende blev udlignet da det blev konstateret (inkl. renter). I det kommende regnskabsår blev kreditkortterminalen ved en fejl ikke omstillet og der opstod herved et mellemværende pr. 30. juni 2013 på 103.197 kr.

Vi skal på vegne at [person1] anmode om, at der bevilliges adgang til at indfri det opståede lån uden beskatning af hovedstolen, da der for [person1] er tale om en undskyldelig fejl idet denne havde overladt det til servicebureauet, at forestå alle forhold omkring økonomi og administration. [person1] har haft fuld tillid til, at servicebureauet kunne håndtere de pågældende kapitalforhold i relation til såvel selskabsretlige som skatteretlige regler. Straks fejlen er kommet til [person1]s kendskab har denne foranlediget beløbet indfriet med tillæg af beregnede renter.

For så vidt angår låneforholdet pr. 30. juni 2013 er beløbet i det nu aflagte regnskab, indtil videre, dels forrentet og dels beskattet som løn udbetalt til [person1] med 178.187 kr., hvilket giver en urimelig hård straf for det uforsætlige forhold. Beløbet er efterfølgende indbetalt til selskabet.

SKAT har udsendt forslag til afgørelse af 31. juli 2014, hvorefter revisor har indsendt sine bemærkninger ved brev af 24. august 2014, hvoraf det fremgår:

Idet jeg refererer til Deres forslag til afgørelse vedrørende vores anmodning om omgørelse fremsat 12. december 2013, skal jeg herved frembringe en række bemærkninger hertil.

Den afgørelse SKM2014.17 der søges draget en parallel til i nærværende sag kan ikke anses for sammenlignelig. I den refererede sag er der tale om en aktionærs hævning af et konkret tildelt beløb fra selskabet i form af udbytte og denne må derfor være bevidst om at det udelukkende er et nettobeløb der kan hæves. I nærværende sag er der tale om fejl, hvor beløb elektronisk overføres uden kapitalejerens vidende til en forkert konto, hvilket altså vil sige uden en aktiv handling fra kapitalejeren.

Den yderligere reference til en ikke offentliggjort kendelse kan jeg ikke kommentere idet referencen ikke indeholder oplysninger som muliggør en afgørelse af om afgørelsen er sammenlignelig eller ej. Der skal derfor ses bort herfra ved afgørelse af nærværende sag.

Som det er oplyst i vores anmodning om omgørelse blev fejlen første gang opdaget ved udarbejdelsen af regnskabet for det foregående regnskabsår. Beløbet blev straks tilbagebetalt med renter. Dette skete først et godt stykke tid henne i det efterfølgende regnskabsår og selskabets direktør og kapitalejer gav besked til det regnskabskontor, hvortil økonomisk styring, bogføring m.v. er udliciteret om at rette op på fejlen. Dette måtte desværre konstateres ikke var tilfældet i forbindelse med udarbejdelsen af det efterfølgende års regnskab. Regnskabskontoret har oplyst at det var en opfattelse generelt på dette kontor at udlån mellem virksomheder med et CVR numre er tilladt og at det udelukkende er en lovovertrædelse når et selskab foretager udlån til en privatperson der er kapitalejer. Dette er naturligvis forkert og vi har efterfølgende oplyst reglerne således denne vildfarelse ikke kan gentage sig.

Henset til ovenstående finder vi at fejlen straffes urimelig hårdt. Kapitalejer [person1] har ikke foretaget sig handlinger aktivt med at hæve midler på selskabets konti og har ikke haft fortsæt til at berige sig på selskabets bekostning. Kapitalejeren betaler skat af alle vederlag fra selskabet (løn, telefon, bil m.v.) og har heller ikke haft behov for at berige sig på selskabets bekostning. Der er alene tale om et hændeligt og beklageligt uheld som skatteyderen meget beklager. At der skal betales et skattebeløb af den angivne størrelse er en urimelig straf for den undskyldelige forseelse som er begået.

Jeg anmoder Dem stærkt om, at genoverveje sagen og herunder tage stilling til om straffen står mål med forseelsen.

SKATs afgørelse

Aktionærlån omfattes af ligningslovens § 16 E. Det fremgår heraf, at aktionærlån skal behandles som hævninger. Bestemmelsen blev indført ved L199.

Ved behandlingen af L199 har Skatteministeren i bilag 7, 11 og 21 besvaret spørgsmål om muligheden for fejlrettelse og omgørelse ved dispositioner, der betragtes som ulovlige aktionærlån.

Det fremgår heraf, at hvis et lån er opstået ved en ekspeditionsfejl (en ren fejlekspedition), eller hvis betingelserne for omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt, kan beskatning efter ligningslovens § 16 E undgås ved tilbagebetaling af lånet.

Det fremgår ligeledes, at adgangen til at rette fejl eller søge omgørelse følger de almindelige regler herom.

I tilfælde af omgørelse, skal betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29 være opfyldt. En af de afgørende betingelser er betingelsen om, at disposition utvivlsomt skal have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige. I bemærkningerne til lovforslaget vedrørende aktionærlån er anført, at de skattemæssige konsekvenser af at optage et aktionærlån som udgangspunkt må forventes at være forudset på dispositionstidspunktet, hvis der er en klar og almindelig kendt lovregel herom. Der skal dog altid foretages en konkret vurdering af, om betingelserne for omgørelse er opfyldt.

Hertil anfører Skatteministeren, at hvis det må antages, at aktionæren i den konkrete situation ikke var vidende om de skattemæssige konsekvenser ved at optage lånet, vil der være mulighed for omgørelse. Det anføres videre, at det vil indgå i vurderingen hvorledes lånet er opstået.

Skatteministeren anfører, at der ikke er grundlag for at udvide omgørelsesmulighederne.

Reglerne om omgørelse står i skatteforvaltningslovens § 29, der lyder således:

”I det omfang en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat hviler på en privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat (omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt:

Stk. 2. Skatterådet kan fastsætte nærmere regler for told- og skatteforvaltningens udøvelse af kompetencen efter stk. 1.

Stk. 3. For at få behandlet en anmodning om omgørelse skal der betales et gebyr på 2.100 kr. (2010-niveau). Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af anmodningen om omgørelse. Gebyret reguleres efter personskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales, hvis anmodningen trækkes tilbage.”

SKATs Den juridiske vejledning behandler omgørelse i afsnit A.A.14.1.

I SKM2014.17 nægter Skatterådet tilladelse til fejlrettelse af en aktionærs hævning. Begrundelsen er således: ”Det beror på en konkret vurdering, om der er tale om en ren fejlekspedition, som kan berigtiges med den følge, at ekspeditionen ikke tillægges skatteretlig virkning. Der må ved vurderingen henses til, at formålet med beskatningen af aktionærlån m.v. er at fjerne incitamentet til at udbetale løn eller udbytte i form af lån. Dette formål vil i vidt omfang forspildes, hvis beskatningen uden videre kan ophæves ved tilbagebetaling, jf. L199, bilag 11.” og videre ”det må have stået klart for A enten som selskabsejer og ansvarlig direktør eller efter oplysning fra A's rådgiver, at selskabet skal indeholde, indberette og indbetale udbytteskat af det på generalforsamlingen vedtagne udbytte, og at A således ikke kan hæve hele det på generalforsamlingen vedtagne udbyttebeløb og så meget desto mindre kan hæve et beløb, der overstiger det vedtagne udbyttebeløb.” Skatterådet finder således ikke, at der er tale om en fejlekspedition.

I afgørelse fra Landsskatteretten af 24. oktober 2013, j.nr. 13-0250447, som kan findes på afgørelsesdatabasen.dk, nægtes omgørelse i relation til et ulovligt aktionærlån. Som begrundelse anføres, at dispositionen ikke har haft utilsigtede skattemæssige virkninger, idet udbetalingen er foretaget til fordel for aktionæren, der i kraft af sit ejerskab har haft bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner. Klageren burde derfor have forudset de skattemæssige konsekvenser af udbetalingen, jf. ligningslovens § 16E. Udbetalingen ansås ligeledes ikke for at have karakter af en fejl.

Selskabet ønsker at omgøre fejlagtige overførsler mellem selskabet og den ultimative hovedanpartshavers personligt drevne virksomhed.

Overførslerne udgør pr. 30. juni 2013 et mindre beløb end pr. 30. juni 2012, hvor tilsvarende problem opstod.

Reglerne omkring beskatning i tilfælde af et sådant aktionærlån har medført at overførslerne pr. 30. juni 2013 er beskattet fuldt ud hos [person1], i modsætning til de tilsvarende overførsler året før, som blot blev udlignet/betalt uden beskatning.

Det må således have stået selskabet og [person1] klart allerede ved udgangen af forrige regnskabsår – der sluttede 30. juni 2012 – at kreditkortterminalen skulle omstilles, således at der ikke ville blive tale om lån. Fejlen kunne således være rettet på et meget tidligt tidspunkt i løbet af selve regnskabsåret. Samtidig må det have stået selskabet og [person1] klart, at der skete indbetalinger på [person1]s virksomhedskonto som vedrørte selskabet – ligesom dette forhold kunne have været kontrolleret ved konstateringen af fejlen for forrige regnskabsår.

SKAT finder ikke, at der efterfølgende kan ske fejlrettelse.

SKAT finder samtidig at der ikke kan ske omgørelse, idet betingelserne herfor skal være opfyldt.

Betingelse nr. 2 kan ikke anses for opfyldt, idet selskabet og [person1] som anført var vidende om problemet, og som følge heraf er der ikke tale om utilsigtede skattemæssige virkninger når beløb, udbetalt til fordel for den ultimative hovedanpartshaver, bliver beskattet. Både selskabet og [person1] burde have forudset de skattemæssige konsekvenser af udbetalingen.

Begge parter havde endvidere mulighed for at korrigere forholdet – og som minimum sikre sig at forholdet ikke gentog sig – allerede da problemet for forrige regnskabsår blev opdaget.

Revisors argumenter – herunder om rimeligheden af de skattemæssige konsekvenser – kan ikke føre til andet resultat.

På det grundlag kan selskabet ikke få tilladelse til omgørelse.

Selskabets opfattelse

Repræsentanten har på selskabets vegne nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse ændres, således, at der meddeles tilladelse til omgørelse.

Repræsentanten har under henvisning til sagens korrespondance og SKATs afgørelse af 1. september 2014, anført en række bemærkninger, som efter repræsentantens opfattelse bør medføre, at der gives tilladelse til omgørelse.

Repræsentanten har anført, at det ikke var klart for skatteyderen, at der blev begået en gentagen fejl ved, at der ikke var sket ændring af det i kreditkortterminalen indkodede kontonummer. Skatteyderen havde straks fejlen første gang blev konstateret givet besked om, at denne skulle rettes (dette var i forbindelse med aflæggelsen af regnskabet for 2011/12 og derfor et godt stykke henne i efterfølgende regnskabsår). Alt økonomisk styring var overgivet til et professionelt bureau, det netop på trods af direktørens påbud om at rette fejlen, selvstændigt havde undladt dette, idet man var i den vildfarelse at lån mellem to virksomheder med CVR nummer er lovligt.

Skatteyderen er uden indsigt i de komplicerede skatteforhold, som omgiver et selskab og bærer ikke nogen intention om at berige sig på selskabets vegne. Skatteyderen betaler på ordinær vis skat af løn og goder m.v. og har ikke haft behov for den likviditet den opståede mellemregning medførte, hvorfor virkningen er utilsigtet. Når skatteyderen i øvrigt modtager løn, goder eller udbytte fra selskabet er denne meget påpasselig med at reglerne overholdes.

Skatteyderen har ikke foretaget og foretager ikke dispositioner, som giver begrundelse for at tro, at denne vil berige sig selv på selskabets bekostning og er i hele sit virke en ordentlig og påpasselig skatteyder.

Det er således repræsentantens opfattelse, at forudsætningerne i skatteforvaltningslovens § 29 i sin helhed er opfyldt og der skal kunne ske omgørelse. Alt andet syntes at være urimeligt henset til fejlens karakter. Der er nok tale om en gentagelse, men skatteyderen har handlet på fejlen og haft grund til at forudsætte, at denne var rettet, hvorfor der er fremkommet en utilsigtet skattemæssig virkning.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 29 om omgørelse af privatretlige dispositioner, følgende:

I det omfang en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat hviler på en privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af indkomst- og ejendomsværdiskat (omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt:

(...)

Den privatretlige disposition, der ønskes omgjort, er overførsler fra selskabet til den af hovedanpartshaveren drevne virksomhed i personligt regi, der er opstået som følge af en fejlagtig indkodning af terminal til dankortindbetalinger. Overførslerne er efter det oplyste anset som aktionærlån i henhold til ligningslovens § 16 E.

Landsskatteretten finder ikke, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 2, om, at dispositionen utvivlsomt skal have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige, er opfyldt. Der er herved henset til, at de skattemæssige konsekvenser af at optage et aktionærlån som udgangspunkt må forventes at være forudset på dispositionstidspunktet, da der ved ligningslovens § 16 E er tale om en klar og almindelig kendt lovregel herom.

Landsskatteretten finder endvidere ikke, at der er tale om en fejl af en sådan karakter, at der kan ske rettelse udenfor omgørelsesinstituttet.

SKATs afgørelse stadfæstes.