Kendelse af 30-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 02-07-2017

Faktiske oplysninger

Klageren er registreret som direktør i selskabet [virksomhed1] ApS, hvis formål ifølge cvr.dk er at drive handel, industri og investering.Det fremgår af cvr.dk, at selskabet er ejet af [person1], der efter det oplyste er bosiddende i Schweiz, ligesom det fremgår af cvr.dk, at selskabet gennem årene kun har haft én ansat.

Selskabet ejede i årene 1997-2013 beboelsesejendommen [adresse1], [by1], i lige sameje med klagerens samlever.

Klageren har oplyst, at han og hans samlever beboede samleverens halvdel af ejendommen, imens selskabets halvdel blev anvendt af selskabet.

Klageren har i den forbindelse fremlagt en plantegning, hvorpå er skraveret den del af ejendommen, der ifølge klageren alene har været til rådighed for selskabet.

Ved kendelse af 9. juli 2001 fandt Landsskatteretten, at klageren i indkomstårene 1997 og 1998 var skattepligtig af værdi af fri bolig. Det fremgår af kendelsen, at forvaltningen ved besigtigelse af ejendommen havde konstateret, at hele ejendommen med undtagelse af kælderen var indrettet til privat beboelse for klageren.

Klageren havde oplyst, at selskabets vareprøver var opmagasineret i kælderen, at selskabet havde adgang til ejendommens toilet og køkken i stueetagen, at husets to stuer var blevet brugt lejlighedsvis til repræsentation/møder, at selskabet gjorde brug af to værelser på 1. salen, at værelserne var blevet brugt til at huse overnattende gæster – typisk fra de baltiske lande, og at der havde været ca. 100 overnatninger i huset om året.

Klageren har anført, at han var og er uenig i afgørelsen, og at det alene var af økonomiske årsager, at den ikke blev indbragt for domstolene. Klageren har således ikke efterlevet afgørelsen i de efterfølgende år, og der er således ikke betalt skat af fri bolig i indkomstårene 1999-2009.Klageren har endvidere oplyst, at forholdene på ejendommen vedrørende opdeling, brug m.v. ikke har ændret sig i de mellemliggende år.

Klageren har dog henvist til, at der henholdsvis i 2010 og 2011 har været omfattende vandskader på ejendommen. Klageren har i den forbindelse fremlagt billeder af skaderne samt korrespondance vedrørende udbedring af skaderne.

Vedrørende sin rolle i selskabet har klageren oplyst, at han fratrådte sin stilling i selskabet pr. 1. november 2009. Af hensyn til afviklingen af selskabet og navnlig salg af domicilejendommen forblev han imidlertid registreret som direktør i selskabet, idet der ikke var andre bosiddende i Danmark til at indtræde i direktionen.

Klageren blev efter det oplyste beskattet af fri bil frem til 1. november 2009, hvorefter han efter eget udsagn ikke længere var ansat i selskabet. Klageren har forklaret, at bilen herefter blev sat til salg, men forblev på ejendommen. Klageren har endvidere oplyst, at det viste sig vanskeligt at afsætte bilen, og at den derfor pr. 30. juni 2010 blev overdraget til klagerens samlever til delvis dækning af et mellemværende mellem selskabet og hende.

Selskabets resultater har ifølge selskabets årsrapporter været svingende i en længere årrække. Den oplyste planlagte afvikling af selskabets aktiviteter er ikke omtalt.

Klageren har endvidere under møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst om selskabets eneanpartshaver, at der er tale om et familiemedlem, der hjalp ham med kapital til at starte op i trævarebranchen igen efter hans personlige konkurs.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med henholdsvis værdi af fri bil i indkomståret 2010 med 51.000 kr., og med værdi af fri bolig i indkomstårene 2010-2012 med 316.459 kr., 355.287 kr., og 380.496 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Det er Skats opfattelse, at du må anses som direktør og daglig leder af selskabet [virksomhed1] ApS. Der er ved dette henset til, at det er dig der underskriver og i diverse breve repræsenterer selskabet, samt du fremgår som direktør i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det må således forudsættes, at du fortsat ”ulønnet” driver selskabet og er direktør for selskabet.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, skal en direktør med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform der får stillet fri helårsbolig til rådighed medregne den skattepligtige værdi af godet, tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet, til den skattepligtige indkomst, i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9. Derudover henvises der til ligningsvejledningens afsnit A.B.1.9.5.

Ligningslovens § 16, stk. 9:

[...]

Hovedaktionærer m.v. ansat i deres selskab samt andre personer med bestemmende indflydelse på egen aflønningsform, der som led i ansættelsesforholdet får stillet helårsbolig til rådighed, skal beskattes af fri bolig. Tilsvarende skal en hovedaktionær m.v., der får stillet en helårsbolig til rådighed uden samtidig at være ansat af sit selskab, beskattes af værdien af fri bolig. For begge persongrupper foregår beskatningen på grundlag af en standardsats af et beregningsgrundlag. Værdien beskattes som personlig indkomst.

Den skattepligtige værdi af helårsbolig er 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg af

1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr.

3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle være anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

LL § 16, stk. 9, 1. og 10. pkt.

Beregningsgrundlaget for den skattepligtige værdi udgør det største beløb af enten

• ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret

eller, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,

• handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret

eller

• ejendommens anskaffelsessum opgjort efter EBL § 4 stk. 2 eller 3 med tillæg for forbedringer foretaget efter anskaffelsen.

Beregningsgrundlaget kan sættes til selskabets ejendomsværdi året før. Ejendomsværdierne har udviklet sig således:

1. oktober 2010 8.850.000

1. oktober 2011 og 2012 11.000.000

Det formodes at ejendomsværdierne er større end anskaffelsessummen på ejendommen, hvorfor SKAT har anvendt disse ved beregningen af værdi af fri bolig.

Beskatningsgrundlaget sættes til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt. Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten jf. LL § 16, stk. 9, 10. pkt., svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

Ejendomsskatten tillægges særskilt den skematisk beregnede værdi. Øvrige udgifter, som arbejdsgiveren afholder i tilknytning til helårsboligen, beskattes ligeledes særskilt. Disse udgifter kan bl.a. omfatte udgifter til el, vand og varme, renovation rengøring, gartner, fællesantenne, kabel tv, Internet og andre lignende udgifter. Bygningsforsikringen (bygningskasko/ansvar) skal ligeledes tillægges, idet det fremgår af lovforslaget, 1999-2000, 237 til § 16, 9, punkt 3 at der skal ske beskatning af alle de omkostninger der ville være, hvis modtageren selv skulle eje boligen. Andre forsikringer som indbo m.v. skal også tillægges.

Endvidere er der ved den standardiserede sats gjort endeligt op med vedligeholdelsesudgifter. Der skal ikke tillægges ekstraordinære vedligeholdelsesudgifter til den skattemæssige værdi. Den skattemæssige værdi af fri bolig nedsættes som hidtil med eventuelle dokumenteret egenbetalinger til selskabet vedrørende boligen.

Til de opgjorte beløb skal tillægges en værdi svarende til ejendomsværdiskatten opgjort efter ejendomsværdiskattelovens § 4a med 1 % af værdien op til 3.040.000 og 3 % af beløbet over 3.040.000.

Ejendomsvurdering pr. 1. januar 2010 8.850.000

Ejendomsvurdering pr. 1. januar 2001 + 5 % (4.200.000 +5 %) 4.410.000

Ejendomsvurdering pr. 1. januar 2002 4.750.000

Beregningsgrundlaget er den laveste værdi:

Følgende beløb skal tillægges.

3.040.000 x 1 % 30.400

(4.410.000 – 3.040.000) 1.370.000 x 3 % 41.100

I alt 71.500

Endvidere skal der ske beskatning af de udgifter som selskabet har afholdt til varme og el m.m Du kan læse mere om reglerne i den juridiske vejledning afsnit C.A.5.13.1.2.1

Selskabet ejer kun 50 % af ejendommen, den resterende del ejes af din samlever [person2].

Vi har anset den manglende betaling af husleje til selskabet for løn til dig. Dette begrundes med, at du ikke har modtaget løn fra selskabet selvom du reelt har udført arbejde for selskabet.

Den yderligere løn beskattes som personlig indkomst efter reglerne i personskattelovens § 3.

Der ses ikke at være indsendt yderligere oplysninger af dig eller din advokat, der dokumenterer, at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri bil, hvorfor Skat fastholder beskatningen.

[...]

Det er SKATs opfattelse, at du som direktør i selskabet [virksomhed1] ApS skal beskattes af fri bil Der er ved dette henset til, at bilen først pr. 30. juni 2010 sælges til din samlever og der i skatteregnskabet i selskabet 2010, er fratrukket autoudgifter.

Reglerne for beskatning af fri bil fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4:

[...]

Af den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.11 fremgår det, at Det er rådigheden over den fri bil, der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang.

Formodningsregel når firmabil står på hjemadressen

Hvis firmabilen holder ved hjemmet uden for arbejdstiden, er der en formodning for, at firmabilen – uanset en eventuel aftale med firmaet om det modsatte – rent faktisk bliver brugt privat og dermed er til rådighed for privat brug. For at undgå beskatning skal den ansatte derfor sandsynliggøre over for skattemyndighederne, at dette ikke er tilfældet.

Bedømmelsen er ligningsmæssig og konkret, men i bedømmelsen indgår, om kørslen til hjemmet kan anses for erhvervsmæssig, og om den ansattes levevis og rutiner i øvrigt er tilrettelagt på en måde, der bekræfter, at firmabilen ikke bliver brugt privat og dermed er til rådighed for privat brug.

I bedømmelsen indgår f.eks.:

Bopælens beliggenhed i forhold til bl.a. dagligvareforretninger

Om familien har egen bil

Familiens størrelse m.v.

Hvis den ansatte foretager daglige registreringer med specificeret angivelse af dagens kørsel (kørselsregnskab), og hvis registreringerne udelukkende viser erhvervsmæssig kørsel, har den ansatte normalt løftet bevisbyrden for, at bilen ikke bruges privat.

Skærpet formodningsregel for hovedaktionærer, direktører m.v.:

Hvis en hovedaktionær/ direktør har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter.

Derfor skal en hovedaktionær/direktør, der ønsker at undgå beskatning af rådighed over firmabil til privat kørsel, over for ligningsmyndigheden sandsynliggøre, at han eller hun er afskåret fra at bruge bilen til privat kørsel.

Der er tale om en konkret ligningsmæssig bedømmelse, hvor dokumentationskravene kan skærpes, og der bliver derfor lagt mere vægt på nøjagtigheden af både eventuelle kørebogsregistreringer og den aftale, som parterne har indgået om, at bilen kun må bruges erhvervsmæssigt. Se skatteministerens svar i TfS 1997, 584.

Selskabet/ du har ikke dokumenteret, at bilen ikke har stået til rådighed for privat anvendelse af dig, for perioden indtil salget den 30. juni 2010. Selskabets revisor skriver ligeledes i sit brev af den 14. september 2013, at der ikke er ført kørebog, idet du op til din pensionering blev beskattet af værdi af fri bil.

Det er SKATs opfattelse at du i lighed til tidligere år skal beskattes af værdi af fri bil indtil salget den 30. juni 2010.

Der er for perioden 1/1-2009 til 1/11-2009 indberettet værdi af fri bil med 84.997 kr. hvilket månedligt svarer til 8.500 kr.

I mangel af yderligere oplysninger omkring anskaffelsessum m.v. må det formodes, at værdi af fri bil tidligere år er korrekt beregnet, hvorfor værdi af fri bil kan ansættes til 8.500 kr. månedligt.

For perioden indtil salget, 6 måneder er værdi af fri bil kr. 51.000.

Det er SKATs opfattelse at du skal beskattes af værdi af fri bil med 51.000 kr.

Ligningsfristen

Det er SKATs opfattelse, at du har handlet groft uagtsomt, ved ikke at have selvangivet værdi af fri bolig og værdi fri bil. Du har ikke efterlevet den trufne afgørelse af Landsskatteretten af den 9. juli 2001, vedrørende beskatning af fri boligbolig til rådighed. Der kan derfor ske genoptagelse af indkomstårene 2010 og 2011, i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.”

I anledning af klagen har SKAT afgivet følgende udtalelse:

”Ligningslovens § 16, stk. 9:

Klager gør gældende, at han ikke anses for at være omfattet af den personkreds der omtales i ligningslovens § 16, stk. 9. Hvorfor der således ikke er baggrund for at foretage en fikseret ansættelse af det eventuelle vederlag for beskatning af fri bolig.

Derudover anfører klager, at direktør [person3]s ansættelse i [virksomhed1] ApS, der var ejer af den del af ejendommen, der anses som stillet til rådighed for [person3], havde afsluttet virksomheden og var under afvikling, hvorfor [person3] var fratrådt som direktør og ansat i selskabet. [person3] var alene anmeldt som direktør i selskabet til Erhvervsstyrelsen for at give plads til en stille og rolig afvikling af selskabets aktiviteter.

Skats kommentar hertil:

Det er Skats opfattelse, at klager [person3] skal anses som selskabets direktør og derved omfattet af den personkreds, der omtales i ligningslovens § 16, stk. 9.

Der er ved dette lagt til grund, at [person3] fremgår som direktør i Erhvervs- og selskabsstyrelsen, og har gjort det siden 1989. Ligeledes har [person3] i breve til Skat, fremstået som selskabets repræsentant. Ligesom det i indsendte dokumentation, herunder købsaftale (Datoselskabet af 28/11-2011 A/S), fremgår det at [person3] underskriver på vegne af selskabet, hvilket er sket i indkomståret 2011. Det fremgår ligeledes af selskabets hjemmeside, at [person3] er administrerende dirktør.

Uddrag fra hjemmeside ([...dk])

With more than 30 years of experience [virksomhed1] is the ideal partner for business ventures and production partnerships in sawn hardwood and components from oak, ash, birch and other European hardwoods.

For more than 15 years [virksomhed1] has financed, owned and operated production facilities – from sawmills to component factories - in the Baltic region. We have participated – and successfully exited – a number of ventures in the industry.

Please contact managing director [person3] via e-mail [...@...dk] or tel. +45 [...].

Det er Skats opfattelse at [person3] fortsat er den daglige leder af selskabet dog ”ulønnet” fra og med indkomståret 2010 og derfor omfattet af den personkreds, der er omtales i ligningslovens § 16, stk. 9.

Fri bolig:

Klager gør gældende, den i sagen omhandlede bolig [adresse1], [by1] ikke på nogen måde har været stillet til rådighed for [person3] til privat benyttelse.

Derudover anfører klager, at det påhviler Skat at påvise, at der har været en reel privat anvendelse af ejendommen for, at der kan gennemføres beskatning af fri bolig til rådighed. Der foreligger ingen faktiske besigtigelser af ejendommen m.v. og intet indikerer på nogen måde, at denne skulle have været stillet til rådighed for [person3] til privat benyttelse.

Klager anfører endvidere, at den af Landsskatterettens afgørelse, der ligger mere en 10 år forud i tid, ikke kan danne baggrund for en beskatning i de nærværende sags omhandlende indkomstår.

Skats kommentar:

Det er Skats opfattelse, at boligen skal anses for at have stået til rådighed for selskabets direktør

[person3]. Der er ved dette henset til, at klager [person3] siden 1/6-1997, sammen med sin familie og samlever [person2] har beboet ejendommen. [person2] ejer de resterende 50 % af ejendommen. Derudover er der henset til Landsskatterettens afgørelse af den 9. juli 2001, vedrørende indkomstårene 1997 og 1998, hvor det konstateres at hele huset, med undtagelse af kælderen er indrettet til privat bolig. Dette skal ses i sammenhæng med at aktiviteten i selskabet er blevet mindre.

Fri bil:

Klager bestrider at [person3] har haft selskabets [virksomhed1] ApS, bil stillet til rådighed i indkomståret 2010. Det oplyses at bilen i en periode forsøgtes afhændet af selskabet i forbindelse med virksomhedens afvikling. Da selskabet ikke kunne opnå en tilfredsstillende afhændelsessum for den omhandlede bil, indgik denne som en del af afviklingen af et tilgodehavende med en kreditor.

Skats kommentar hertil:

Det skal bemærkes, at bilen pr. 30. juni 2010 sælges til [person3]s samlever. I perioden indtil denne dato, er der ligeledes i regnskabet fratrukket udgifter til bilen.

Det er Skats opfattelse, at bilen indtil den afhændes har stået til rådighed for [person3]. Der er ved dette lagt til grund at [person3] indtil, han fra indkomståret 2010 er ”ulønnet” direktør i selskabet [virksomhed1] ApS, er blevet beskattet af værdi af fri bil.

Ligeledes har selskabet ikke ført en kørebog for perioden i 2010, hvorfor selskabet ikke har dokumenteret at bilen ikke har stået til rådighed for selskabets direktør, [person3].”

SKAT har endvidere supplerende bemærket:

”Ligningslovens § 16, stk. 9, fri bolig.

Det er fortsat SKATs opfattelse at klager er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9:

Klagers advokat gør gældende at klager fra 1989 til 2009, var ansat som direktør i [virksomhed1] ApS. Ligeledes at fra indkomståret 1994, fremefter var klager ikke anpartshaver i selskabet.

Klager havde problemer med helbredet og selskabet var økonomisk presset, hvorfor han fratrådte sin stilling som direktør 1. november 2009, og lod sig førtidspensionere.

Klagers advokat oplyser, at klager gik på pension i 2009, og at han skulle bistå selskabet [virksomhed1] ApS afvikling, stille og roligt. Herunder salg af domicilejendommen. Dette skete som ulønnet og rådgivende funktion uden reel arbejdsbyrde.

Klager blev ikke afmeldt som direktør, idet der ikke var andre i Danmark bosiddende personer til at indtræde i direktionen.

Klagers advokat fremfører, at hjemmesiden fik lov at bestå i den form, som den havde på det tidspunkt, hvor selskabets likvidering blev påbegyndt, og da klager fragik sin stilling ultimo 2009, og lod sig førtidspensionere.

Skat har i fremsendte udtalelse til Skatteankestyrelse af den 2. oktober 2014, vedhæftet uddrag af selskabets hjemmeside:

Uddrag fra hjemmeside ([...dk])

With more than 30 years of experience [virksomhed1] is the ideal partner for business ventures and production partnerships in sawn hardwood and components from oak, ash, birch and other European hardwoods.

For more than 15 years [virksomhed1] has financed, owned and operated production facilities – fromsawmills to component factories – in the Baltic region. We have participated – and successfully exited – a number of ventures in the industry.

Please contact managing director [person3] via e-mail [...@...dk] or tel. +45 [...].

Det er Skats opfattelse at [person3] fortsat er den daglige leder af selskabet dog ”ulønnet” fra og med indkomståret 2010 og derfor omfattet af den personkreds, der er omtales i ligningslovens § 16, stk. 9.

Klagers advokat skriver i sagsfremstillingen, at der ikke blev taget skridt til at ændre på selskabets hjemmeside. Hjemmesiden er således ikke ændret siden påbegyndelse af afviklingen i 2009.

Idet der henvises til vedlagte bilag 1, hvilket er 3 print fra hjemmeside [...org]. Hjemmesiden [...org].org viser, en hjemmesides historiske ”sider”.

Heraf fremgår det, at selskabets hjemmeside blandt andet blev ændret (markant i opbygningen) den 30. november 2012. Der er vedlagt print at sidste opdateringen forud for denne ændring, hvilket skete i 2006, for at illustrere ændringen. Ligeledes er vedlagt et print at 2012, for at vise forskellen

Derudover er hjemmesiden blevet opdateret/ændret i 2014 og 2016. Der er vedlagt print (bilag 1), hvilket er en kalender hvor man kan se dato for hvornår hjemmesiden er ændret.

Det af klagers fremførte om, at ingen forholdt sig positivt til selskabets hjemmeside, er derfor ikke korrekt. Det meste af hjemmesidens opbygning, ændres markant som skrevet ovenfor i 2012. Ligeledes har man opdateret hjemmesiden i 2014 og 2016.

Klagers advokat oplyser, at selskabet er under afvikling fra indkomståret 2009, hvor klager går på pension. Selskabets skulle afvikles kontrolleret, hvilket klager skulle bistå.

Det skal dog bemærkes, at selskabet, hvori klager anses for at være direktør, ultimo i indkomståret 2011, køber 6 lejligheder til udlejning. Købet af lejlighederne er ifølge indsendt købskontrakt underskrevet af klager på selskabets vegne. Hvilket sker i indkomståret 2011, hvor selskabets ifølge klagers advokat er under afvikling.

Ydermere skal det bemærkes, at 2 af disse lejligheder sælges i 1. juni 2015. Selskabets har fra perioden juli 2015 og til årets udgang herefter over 400 køb og salg af aktier og andre værdi papirer.

Ligeledes fremgår det fortsat af Erhvervsstyrelsen, at klager står som direktør og selskabets tegningsregel sker af direktøren. (se bilag 2). Det må således anses at være klager der har stået for aktiviteten vedrørende køb og salg af aktier m.v. Og uagtet at han ikke er aflønnet som direktør, så er det ham der driver selskabet, og klager yder en indsats i selskabet, hvorfor han ikke kun har direktør som titel, som klagers advokat hævder.

Det af klagers advokats anførte, at selskabet er under afvikling og klager stille og rolig skal stå for afvikling af selskabet, vurderes derfor ikke at være korrekt. Investering i 6 nye ejendomme og ligeledes investering i aktier, kan ikke anses for at være et selskab man er ved at afvikle, men at selskabet fortsat er i drift, dog med primært med investering. Derudover skal det bemærkes, at selskabet har datterselskaber (der er ikke valgt internationalsambeskatning), i Litauen.

Selskabet køber ejendommen i 1997, og ejer 50 % af ejendommen. De resterende 50 % ejes af klager og direktør i selskabets samlever [person2]. Landsskatteretten har i kendelse af den 9. juli 2001, taget stilling til at klager skulle beskattes af værdi af fri bolig.

Klager har vedlagt en opgørelse og indretningen, samt beskrevet selskabets andel af huset. Det oplyses at selskabets andel af ejendommen anvendes til kontorer, showroom, mødefaciliteter og lejlighedsvise overnatninger af ansatte (især fra Litauen).

Idet der henvises til uddrag af Landsskatterettens kendelse af den 9. juli 2001, har klager oplyst følgende:

Uddrag af afgørelsen:

Klageren har oplyst, at selskabets vareprøver er opmagasineret i kælderen, at selskabet har adgang til ejendommen toilet og køkken i stueetagen, at husets to stuer er blevet brugt lejlighedsvis til repræsentation/ møder, at selskabet gør brug af to værelser på 1. salen, at værelserne er blevet brugt til at huse overnattende gæster – typisk fra de baltiske lande og at der har været ca. 100 overnatninger i huset om året.

Landsskatteretten fandt dengang at klageren skulle beskattes af fri bolig og at der ikke skulle reduceres med en erhvervsmæssig anvendelse af lokalerne.

Det skal bemærkes, at selskabet, ifølge indsendte skatteregnskaber har haft en meget begrænset erhvervsmæssig aktivitet vedrørende produktion af savet træ m.v. Denne del af aktiviteten drives umiddelbart af selskabets datterselskab i Litauen. Den aktivitet der er i selskabet er investering i ejendomme og værdipapirer, jf. ovestående oplysninger om køb og salg af ejendomme og aktier m.v. Hvorfor det må fastholdes at lokalerne ikke anvendes erhvervsmæssigt, men står til rådighed for selskabets daglige leder/ direktør, samt at han yder en arbejdsindsats i selskabet. Dog som ulønnet ansat.

Selskabets advokat anfører at ejendommen blev afstået ultimo 2013 for 2.735.000 kr. Dette er ikke korrekt, ifølge vedhæftet bilag 3, fremgår det at ejendommen er solgt for 11.900.000 kr. Ejendommen ses at være anskaffet for 2.781.000 kr. i 1997.

Selskabets ses umiddelbart ikke som oplyst i klagen, at have medregnet avancen i 2013.

Under renovering af ejendommen, blev ejendommens 1. sal anvendt. Idet der henvises til ovenstående oplysninger, samt til indsendte plantegning, fremgår det klager anfører at erhvervsmæssige rum, der anvendes af selskaber er rum som køkken, bad m.v. Dette skønnes ikke at være korrekt, at dette skal anses som erhvervsmæssige lokaler.

Derudover anfører klagers advokat at selskabet grundet vandskader, vedrørende selskabets andel, hvorfor selskabets materialet blev opbevaret på den del af ejendommen der i realiteten var ejet af og til rådighed for klagers samlever. Det ses ikke at være dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort at renovering og vandskaderne, der har bevirket at selskabet andele af ejendommen har været ubeboelig fra medio 2010 og frem til starten af 2012, hvor huset sættes til salg. Indsendelse af anmeldelse til forsikringsselskabet, anmeldt den 13. oktober 2011, dokumenterer ikke at selskabets andel af huset har været ubeboelig i over 1 1/2 år. Det skal i denne sammenhæng henvises til SKM2012.66.VLR.

Det er således fortsat SKATs opfattelse at klager har haft stillet fri bolig til rådighed, og derfor skal beskattes af rådigheden heraf. Ligeledes ses det ikke at være dokumenteret, at klager ikke skal anses ansat i selskab og har indflydelse på gene aflønning. Hvorfor det fastholdes at klager skal beskattes af fri bolig.

Fri bil:

Som skrevet ovenfor anser SKAT klager som værende direktør i selskabet og ansat i selskabet, dog ulønnet.

Der er ved direktører en skærpet formodningsregel for hovedaktionærer, direktører m.v.:

Hvis en hovedaktionær/ direktør har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter.

Ydermere skal det bemærkes, at bilen først afhændes i februar 2014 af klagers samlever, hvor hun samtidig anskaffer ny bil.

Det er således SKATs opfattelse, at klager skal beskattes af fri bil for indkomståret 2010, for den perioden inden bilen overdrages til klagers samlever.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at indkomsten nedsættes til det selvangivne.

Det er til støtte for påstanden anført:

” SAGSFREMSTILLING :

[person3] var fra 1989 til 2009 ansat som direktør i [virksomhed1] ApS. Han var i en kort periode fra 1989 til 1994 anpartshaver, men var fra 1994 og til 2009 alene direktør i virksomheden.

Som sagens bilag 2 fremlægges en anpartshaverfortegnelse for [virksomhed1] ApS, hvoraf fremgår, at [person3] fra 1994 og fremefter ikke var anpartshaver i selskabet.

[virksomhed1] ApS producerer og forhandler europæiske træsorter. Virksomheden har produktionsfaciliteter i Litauen, og træet sælges til møbel- og køkkenproducenter i Europa.

Grundet helbredsmæssige problemer og selskabets pressede økonomiske situation besluttede [person3] i samråd med selskabets ejer at fratræde sin stilling som direktør pr. 1. november 2009 og lade sig førtidspensionere. [person3] var på dette tidspunkt træt og udkørt og meget præget af diabetes. Økonomisk ville det for [person3] personligt have været hensigtsmæssigt at fortsætte i selskabet 9-12 måneder, idet han dermed ville have været berettiget til en række økonomiske ydelser fra det offentlige. Imidlertid tillod [person3]s fysiske og psykiske tilstand på tidspunktet ikke at fortsætte som direktør i [virksomhed1] ApS.

Samtidig med, at [person3] overgik til pension, blev der indgået aftale om, at han skulle bistå [virksomhed1] ApS med at håndtere en stille og rolig afvikling af selskabet, herunder særligt salg af domicilejendommen. Dette i en ulønnet og rådgivende funktion uden nogen reel arbejdsbyrde.

Da [virksomhed1] ApS skulle afvikles kontrolleret blev [person3] ikke afmeldt som direktør, idet der ikke var andre i Danmark bosiddende personer til at indtræde i direktionen. Det faktum at [person3] ikke juridisk fortsatte som ansat i selskabet blev ikke vurderet at have betydning for registreringen.

Der blev endvidere ikke taget skridt til at ændre på selskabets hjemmeside i forbindelse med den besluttede afvikling af selskabet. Hjemmesiden er således ikke ændret siden påbegyndelse af afviklingen i 2009. I realiteten var der ingen, der positivt forholdt sig til selskabets hjemmeside. Hjemmesiden fik blot lov at bestå i den form, som den havde på det tidspunkt, hvor selskabets likvidering blev påbegyndt.

I årene 2010, 2011 og 2012 har [person3] ikke modtaget løn fra [virksomhed1] ApS, men pension. Det fremgår således af R75 for [person3] for indkomstårene 2010, 2011 og 2012, at han i de respektive indkomstår ikke har selvangivet lønindkomst, men pensionsindtægter. R75 for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 fremlægges som bilag 3, 4 og 5.

[virksomhed1] ApS erhvervede 50 % af ejendommen beliggende [adresse1], [by1] i 1997 for ca. kr. 1.390.000 til brug for virksomhedsdomicil og som investering. De resterende 50 % af ejendommen var ejet af [person2], som [person3] er samlevende med. Ifølge samejeaftale beboede [person3] og [person2] dennes 50 % andel af ejendommen og svarede 50 % af ejendommens udgifter. En oversigt over ejendommens indretning fremlægges som bilag 6.

[person3] påbegyndte arbejdet med salg af domicilejendommen umiddelbart efter sin fratrædelse. Salget af domicilejendommen blev dog umuliggjort af en voldsom vandskade medio 2010. Til dokumentation for vandskaden fremlægges en række billeder taget i umiddelbar forlængelse heraf som bilag 7.

I 2011, inden skaderne fra 2010 var blevet udbedret fuldstændigt, blev ejendommen igen vandskadet i såvel kælderen som på ejendommens stueetage. Billeder af ejendommen i forbindelse med skaden i 2011 fremlægges som bilag 8. En kvittering fra [virksomhed2] vedrørende anmeldelse af skaden fremlægges som bilag 9.

Vandskaderne på ejendommen medførte, at ejendommen først blev markedsført som et salgsobjekt fra starten af 2012.

Ejendommen skulle afhændes for at skaffe nødvendig likviditet til [virksomhed1] ApS, og i perioden inden afståelsen ydede [person2] lån til [virksomhed1] ApS, således at selskabet kunne klare ejendomsudgifterne. Ejendommen blev afstået ultimo 2013 for kr. 2.735.000, hvilket medførte et provenu til [virksomhed1] ApS.

Den del af ejendommen, som [virksomhed1] ApS ejede, var ikke stillet til rådighed for privat anvendelse af [person3]. [person3] beboede alene den del af ejendommen, der var ejet af [person2]. [person3] har således ikke betalt husleje til [virksomhed1] ApS, og der er ikke udarbejdet en lejekontrakt.

[virksomhed1] ApS anvendte deres andel af ejendommen til kontorer, showroom, mødefaciliteter og lejlighedsvise overnatninger af ansatte - fra især Litauen, samt ansatte under oplæring. Der var ca. 100 overnatninger i huset om året. [virksomhed1] ApS anvendte kælderen til opmagasinering af vareprøver. Herudover havde selskabet adgang til ejendommens toilet og køkken i stueetagen. Under vandskaden og renoveringen benyttede selskabet 2 værelser på 1. salen til lager og opbevaring af inventar m.v. En oversigt over ejendommen med markering af de dele af ejendommen, der blev benyttet af [virksomhed1] ApS i henhold til samejeoverenskomsten, fremlægges som bilag 10.

I 2001 tog Landsskatteretten stilling til, om [person3] skulle beskattes af værdi af fri bolig. Landsskatterettens kendelse af den 9. juli 2001 fremlægges som sagens bilag 11. Det fremgår af Landsskatterettens kendelse, at værdien af fri bolig skønsmæssigt blev ansat til kr. 7.000 pr. måned i indkomståret 1997 og kr. 7.500 pr. måned i indkomståret 1998.

Kendelsen fra Landsskatteretten kunne ikke efterleves, da [person3] ikke kunne betale på baggrund af sin økonomiske situation. [person3] blev i 1995 erklæret personlig konkurs. [person3] appellerede ikke denne kendelse, da han ikke havde midler hertil.

[person3] blev indtil den 1. november 2009 beskattet af værdi af fri bil. Herefter blev bilen sat til salg. Bilen var i perioden indtil afståelsen parkeret på selskabets adresse.

Da det ikke var muligt at afstå bilen blev den pr. 30. juni 2010 overført til [person2] for kr. 150.000. Beløbet blev berigtiget ved, at gæld til [person2] blev nedbragt med kr. 150.000. [person2] havde et tilgodehavende hos [virksomhed1] ApS som følge af et lån ydet til selskabet. Efterfølgende fik [person2] indbyttet bilen for ca. kr. 80.000.

[virksomhed1] ApS har forskudt regnskabsår 1/7 - 30/6, derfor var der i skatteregnskabet i selskabet for 2010 fratrukket autoudgifter.

Da [person3] blev beskattet af fri bil indtil den 1. november 2009, og herefter ikke har anvendt bilen, er der ikke ført en kørebog.

ANBRINGENDER :

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person3] efter sin pension i 2009 ikke har haft hverken ejendom eller bil stillet til rådighed af [virksomhed1] ApS.

Nærmere om fri bolig

Det bestrides, at [person3] efter sin pensionering i 2009 har haft selskabet [virksomhed1] ApS' aktiver i form af såvel bolig som bil stillet til rådighed.

I SKATs afgørelse af den 1. august 2014 anføres det, at:

"Det er SKATs opfattelse, at du må anses som direktør og daglig leder af selskabet [virksomhed1] ApS. Der er ved dette henset til, at det er dig, der underskriver og i diverse breve repræsenterer selskabet, samt du fremgår som direktør i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det må således forudsættes, at du fortsat "ulønnet" driver selskabet og er direktør for selskabet."

Det bestrides, at [person3] fungerede som direktør i perioden efter sin pensionering i 2009.

Selskabet [virksomhed1] ApS påbegyndte forud for [person3]s pensionering en kontrolleret afvikling af selskabet. Dette som følge af den generelt pressede branchesituation samt det faktum, at selskabet ikke kunne realisere overskud ved den fortsatte drift.

[person3] gik på pension og afsluttede sin ansættelse i selskabet. I den efterfølgende periode modtog han ikke på nogen måde løn eller andre ydelser fra [virksomhed1] ApS.

Det faktum, at [person3] ikke blev afmeldt som direktør i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skyldes alene, at dette dermed kunne give baggrund for, at selskabet ikke blev tvangsopløst som følge af, at der ikke kunne indtræde en anden dansk direktør under selskabets afvikling. Det bestrides, at den fortsatte registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på nogen måde skal tillægges vægt ved vurderingen af, hvorvidt [person3] fortsat var lønmodtager eller ansat i [virksomhed1] ApS efter sin pensionering.

Det bestrides videre, at det faktum, at [person3] har besvaret enkelte henvendelser vedrørende selskabet i den efterfølgende periode, på nogen måde kan tages til indtægt for, at han har fortsat sin tilknytning til selskabet og udført arbejde, der skulle kvalificere ham som ansat heri. Det gøres gældende, at der henset til pensioneringen og det faktum, at [person3] har fået udbetalt pensionsmidler i den efterfølgende periode, påhviler SKAT en væsentlig bevisbyrde for, at der er baggrund for at betragte [person3] som ansat i [virksomhed1] ApS efter 2009.

Det følger direkte af punkt 3.1 i Cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001, hvorledes reglerne for beskatning af personalegoder i form af sommerbolig, lystbåd og helårsbolig finder anvendelse for en nærmere bestemt personkreds. Af cirkulæret fremgår, hvorledes det fastslås, om der er tale om "en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform". Af cirkulæret fremgår:

"Ved afgrænsningen af den omfattede personkreds er valgt samme afgrænsning som i den hidtil gældende bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 9. Afgørelsen af hvilke personer, der er omfattet af ”en ansat, der er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning” beror på en konkret skønsmæssig vurdering af samtlige forhold i ansættelsesforholdet. Det er ikke muligt præcist at angive, hvilke personer der vil være omfattet – det afgørende er, om vedkommende konkret har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. En direktør-titel er derfor ikke i sig selv nok til at være omfattet af personkredsen. Det er endvidere en betingelse, at personen er ansat. Dette indebærer, at f eks. bestyrelsesmedlemmer ikke er omfattet af reglerne, medmindre de tillige er ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Vedkommende skal ikke nødvendigvis være (hoved)aktionær, men en ansat hovedaktionær vil imidlertid altid være omfattet.

Der skal være tale om en væsentlig indflydelse på, hvordan aflønningen sker. Det er således ikke nok, at den pågældende person har indflydelse på sin aflønningsform eksempelvis ved, at den ansatte kan vælge at få en del af sin løn udbetalt i naturalier. Af forhold, der peger i retning af væsentlig indflydelse, kan nævnes besiddelse af en stor del af aktiekapitalen i selskabet og/eller råden over en stor del af stemmeværdien i selskabet – uden at den pågældende person er hovedaktionær som defineret i aktieavancebeskatningslovens§ 11, stk. 2-4. Endvidere kan en meget betydelig løn, en indflydelsesrig position i selskabet via en høj overordnet stilling eller andre forhold, der viser, at den pågældende har væsentlig indflydelse på arbejdsgiveren/selskabets ledelse, pege i retning af, at den pågældende har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform." (min fremhævning)

Det fremgår direkte af cirkulæret samt af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, at det er en betingelse for beskatning i henhold til bestemmelsen, at der er tale om en "ansat". [person3] var ikke ansat i [virksomhed1] ApS i indkomståret 2010 og efterfølgende.

Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at den ansatte skal have "væsentlig indflydelse på egen aflønningsform". Der er ikke tilgået [person3] nogen form for aflønning i de omhandlede indkomstår, hvorfor det er en søgt begrundelse, såfremt beskatning i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, fastholdes. [person3] havde endvidere ikke nogen særlig indflydelse på selskabet i form af ejerskab af anparterne eller lignende. Eftersom direktørstillingen alene var formel af hensyn til opretholdelse af selskabet under dettes afvikling, har registreringen ikke nogen form for betydning ved vurderingen af, hvorvidt [person3] var omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9. I den forbindelse skal det fremhæves, at det fremgår direkte af cirkulæret, at en direktørtitel i sig selv ikke er nok til at være omfattet af personkredsen, der opregnes i den omhandlede bestemmelse.

—o—

Det bestrides, at den del af ejendommen, [adresse1], [by1], der var ejet af [virksomhed1] ApS, på nogen måde var stillet til rådighed for [person3]s private benyttelse. Selskabets behov for kontorlokaler til selskabets drift samt opbevaring af vareprøver, herunder halvfabrikata af forskellig art, havde et sådant omfang, at der i realiteten ikke var mulighed for en privat benyttelse af de omhandlede arealer. Det faktum, at enkelte af arealerne grundet lovkrav for selskabets benyttelse kunne benyttes af såvel ejendommens anden ejer, [person2], og selskabet, ændrer på ingen måde afgørende herpå.

[person3] var samboende med [person2] og parrets børn i den halvdel af ejendommen, som [person2] ejede.

Det skal fremhæves, at det særligt i de i nærværende sag omhandlede indkomstår 2010-2012, hvor ejendommen var udsat for en betydelig vandskade - ikke en men 2 gange - forholdt sig således, at [virksomhed1] ApS reelt rådede over en betydelig større del af ejendommen end selskabet ejede i de omhandlede år. Dette som følge af, at selskabets materialer blev opbevaret på de dele af ejendommen, der ikke skulle renoveres og istandsættes. Disse dele af ejendommen var i realiteten ejet af og til rådighed for [person2].

Det fremlagte billedmateriale dokumenterer med al tydelighed omfanget af vandskaderne. Det skal endvidere bemærkes, at det oversvømmede gulv på ejendommens stueetage søgtes bevaret grundet værdien heraf. Imidlertid kunne gulvet ikke tåle den gennemførte optørring og måtte herefter til trods for flere renoveringsforsøg udskiftes, hvilket udgjorde en betydelig udgift for forsikringsselskabet.

Afhændelsen af ejendommen trak grundet oversvømmelserne ud hen over relativt lang tid, men i denne periode var de arealer, som [virksomhed1] ApS rådede over, i realiteten under renovering, hvorfor de naturligvis ikke har været stillet til rådighed for [person3] i den omhandlede periode. Tværtimod rådede selskabet [virksomhed1] ApS delvist over områder, som i henhold til samejeoverenskomsten tilkom [person2], til opbevaring af selskabets lager og halvfabrikata samt inventar, der ikke blev ødelagt ved oversvømmelserne.

Det gøres gældende, at det påhviler SKAT at påvise, at [person3] har foretaget en reel privat anvendelse af de dele af ejendommen, [adresse1], [by1], der tilkom [virksomhed1] ApS i den omhandlede periode, for at der kan gennemføres en beskatning heraf.

[person3] var ikke i den omhandlede periode ansat i eller fungerende som ansat i [virksomhed1] ApS på en sådan måde, at formodningsreglerne i ligningslovens§ 16, stk. 9, finder anvendelse.

Det gøres gældende, at SKAT under de foreliggende omstændigheder ikke har dokumenteret eller godtgjort, at der er baggrund for at foretage beskatning af værdi af fri bolig i de omhandlede indkomstår.

Det skal for god ordens skyld fremhæves, at den foreliggende kendelse fra Landsskatteretten afsagt den 9. juli 2001, hvorved [person3] beskattes af rådighed over fri bolig for indkomstårene 1997 og 1998, ikke kan eller skal tillægges nogen form for betydning ved vurderingen af nærværende sag.

Landsskatterettens afgørelse af den 9. juli 2001 vedrører indkomstår, der ligger 12 og 13 år forud for de i nærværende sag omhandlede indkomstår, og såvel ejendommens konkrete indretning som benyttelse har ændret sig i den mellemliggende periode blandt andet som følge af den afsagte kendelse. Herudover skal det fremhæves, at den juridiske vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt der har været fri bolig til rådighed for [person3], er fuldstændig anderledes henset til den lovændring, der fandt sted i år 2000 med virkning for indkomståret 2001, hvor netop bestemmelsen om værdi af fri bolig og rådighed herover blev ændret helt grundlæggende.

Sammenfattende er der ikke nogen baggrund for at foretage beskatning af værdi af fri bolig hos [person3] i indkomstårene 2010-2012.

Nærmere om fri bil

Fra sin pension i november 2009 ophørte [person3]s rådighed over [virksomhed1] ApS' bil.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at [person3] ikke har været ansat i [virksomhed1] ApS i de omhandlede indkomstår. For en nærmere redegørelse herfor henvises til den nærmere beskrivelse af [person3]s pensionering ovenfor. Beskatning af værdi af fri bil forudsætter i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, at bilen stilles til rådighed for den enkelte skatteyder af "en arbejdsgiver". Dette er ikke tilfældet i nærværende sag.

Det bestrides endvidere, at det på nogen måde er godtgjort, at [person3] efter sin pensionering havde rådighed over den omhandlede bil. Det skal fremhæves, at der ikke er foretaget observationer af [person3]s transport i den omhandlede bil, ligesom der ikke kan foretages beskatning i henhold til de gældende formodningsregler, idet [person3] efter sin pensionering ikke længere var ansat i selskabet.

Det skal fremhæves, at de udgifter til autodrift, der fremgår af [virksomhed1] ApS' regnskaber, vedrører en forsikringsregning på kr. 10.596, indtægt ved refusion af vægtafgift kr. 1. 713, tilbageførsel af for meget fratrukket vægtafgift for 2010 på kr. 3.390 samt en regning på kr. 502, som skulle have været fratrukket i 2010-regnskabet og vedrørte omkostninger afholdt forud for [person3]s pensionering. Bemærk i den forbindelse, at selskabet har forskudt regnskabsår, der løber fra 1/7 - 30/6, hvorfor udgiften afholdt efter 1. juli 2009 indgår i regnskabet, hvor bilen blev afhændet primo 2010.

Udgifterne i [virksomhed1] ApS' regnskab vedrørende autodrift i det omhandlede år har således ingen relation til konkret kørsel i bilen i perioden efter [person3]s pensionering.

Bilen, der i 2009 udgjorde en mere end 12 år gammel Jaguar, der ikke kørte ret langt på literen, blev af en forhandler vurderet til en pris på ca. kr. 130.000, men forhandleren var ikke interesseret i at købe bilen, idet den var meget svær at videresælge. Da det viste sig, at [virksomhed1] ApS ligeledes ikke havde det store held med at afhænde bilen ved salg til tredjemand, indgik bilen til sidst som en del af betalingen af selskabets gæld til [person2]. Ved overgangen blev bilen værdiansat til kr. 150.000, altså et højere beløb end den reelle markedsværdi i henhold til udtalelser fra bilforhandleren.

Der er ingen konkret dokumentation for kørsel i [virksomhed1] ApS' Jaguar i perioden fra november 2009 til salget af bilen til [person2] medio 2010. Dette sammenholdt med det faktum, at [person3] ikke var ansat i [virksomhed1] ApS i 2010, medfører, at SKAT ikke på nogen måde har været berettiget til at gennemføre en beskatning af værdi af fri bil hos [person3] i den omhandlede periode.”

Klageren har supplerende anført:

”SKAT lægger i sin udtalelse stor vægt på, at oplysningerne i det supplerende indlæg om [virksomhed1] ApS' hjemmeside [...dk] ikke er korrekte. Til dokumentation herfor henviser SKAT til hjemmesiden [...org] og vedlægger et print af arkiverne for [...dk] fra denne hjemmeside som bilag 1.

SKAT anfører med henvisning til hjemmesiden, at:

"Heraf fremgår det, at selskabets hjemmeside blandt andet blev ændret (markant i opbygningen) den 30. november 2012. Der er vedlagt print af sidste opdatering forud for denne ændring, hvilket skete i 2006, for at illustrere ændringen. Ligeledes er vedlagt et print af 2012, for at vise forskellen.

Derudover er hjemmesiden blevet opdateret/ændret i 2014 og 2016. Der er vedlagt print (bilag 1), hvilket er en kalender hvor man kan se dato for hvornår hjemmesiden er ændret."

SKATs formodninger om ændring af hjemmesiden er ganske enkelt ikke korrekte. Indholdet på hjemmesiden [...org] viser ikke, hvornår der er foretaget opdateringer eller ændringer af en konkret hjemmeside. De markerede datoer i det af SKAT fremlagte bilag 1 viser, hvilke datoer hjemmesiden [...org] har gemt kopier af hjemmesiden [...dk], og giver mulighed for at gennemgå hjemmesiden på de datoer, hvor der er foretaget en sikring heraf i archive.orgs system. På enkelte dage er der gemt en kopi af [virksomhed1] ApS' hjemmeside mere end en gang, hvilket tilsyneladende er det, der får SKA Ts medarbejder til at mene, at der er foretaget markante ændringer i opbygningen af hjemmesiden på disse dage. Dette er imidlertid ikke tilfældet, hvilket fremgår direkte af SKA Ts bilag 1, hvor det anføres:

"This calendar view maps the number of times [...dk] was crawled by the Wayback Machine, not how many times the site was actually updated."

Det fremgår således af hjemmesiden, at der ikke gemmes oplysninger om opdateringer af de enkelte hjemmesider, som gemmes i arkivet, men derimod alene oplysninger om, hvor ofte kopiering af den enkelte hjemmeside er foretaget.

Dette medfører endvidere, at det ikke er korrekt, når SKAT anfører, at det ved hjemmesiden er dokumenteret, at der er gennemført ændringer af [...dk] i perioden efter 2009. Det bestrides ikke, at der er forskelle mellem hjemmesiden, som den blev gemt i 2006, og hjemmesiden som den fremstår i 2012. Imidlertid bestrides det, at der fra 2009 og efterfølgende er foretaget nogen former for opdateringer eller ændringer af hjemmesiden. Det udseende af hjemmesiden, der er gemt på [...org] i henholdsvis 2012, 2014 og 2015, svarer fuldstændigt til hjemmesiden, således som den så ud ved udgangen af 2008. En gennemgang af hjemmesiderne som gemt på archive.

org illustrerer således også med al tydelighed, at der ikke er foretaget ændringer af hjemmesiden i den omhandlede periode.

[person3] har ved henvendelse til [virksomhed3] ApS, der står for hosting af hjemmesiden [...dk], fået oplyst, at selskabet kan bekræfte, at der ikke er gennemført ændringer af hjemmesiden siden 2008. Det blev samtidigt oplyst, at der er sket ændringer i forhold til hostingen af hjemmesiden, idet hostingudbyders hjemmeside blev hacket, hvilket har ført til, at der er udskiftet filer på serverne og ændret servere i hostmasters system. Dette har imidlertid ikke nogen betydning for det konkrete indhold på hjemmesiden [...dk].

Det skal for god ordens skyld videre bemærkes, at såfremt der var blevet gennemført ændringer på hjemmesiden i den omhandlede periode, ville det have været helt naturligt at ændre kontaktoplysningerne til selskabet i forhold til adresse m.v. samt at opdatere hjemmesiden, således at den afspejler det faktum, at der ikke længere udøves virksomhed på det niveau, som det var tilfældet i 2008. Mail fra [virksomhed3] ApS til [person3] af den 7. november 2016 vedlægges nærværende skrivelse som bilag 12.

Det bestrides som drøftet på vores behagelige møde ikke, at [virksomhed1] ApS har handlet ejendomme i 2011 eller i efterfølgende år har foretaget en række aktiehandler. [person3] har imidlertid alene været helt overordnet involveret i disse handler og har på ingen måde modtaget vederlag herfor, hverken i forbindelse med handlerne eller efterfølgende.

Det kan om ejendomshandlen i 2011 oplyses, at [virksomhed1] ApS siden 2007 ejede 50 % af en beboelsesejendom i sameje med selskabet [virksomhed4] A/S. I 2010 blev [virksomhed4] A/S erklæret konkurs, hvorfor [virksomhed1] ApS i 2011 under omstændighederne var nødsaget til at købe de resterende 50 % af ejendommen af kurator. Afhændelsen af 2 lejligheder fra den omhandlede ejendom i 2015 skete som led i afviklingen af [virksomhed1] ApS. Det kan oplyses, at der p.t. er yderligere 2 lejligheder i ejendommen udbudt til salg.

Det er således korrekt og i overensstemmelse med faktum, når jeg tidligere har oplyst, at [person3] alene var overordnet involveret i [virksomhed1] ApS' drift efter sin fratræden og pensionering i 2009. Assistancen og involveringen i selskabet var af mere overordnet karakter og hovedsageligt i form af assistance vedrørende nedlukning af selskabets træforretning. Denne blev, som det anføres af SKAT, lukket og nedsat til et absolut minimum og forsøges fortsat afhændet endeligt på hensigtsmæssig vis.

Endelig bemærkes i forhold til [virksomhed1] ApS' rådighed over køkken og bad i den fællesejede ejendom, at selskabets medarbejdere helt naturligt havde adgang til disse faciliteter ved ophold i selskabets del af ejendommen. Disse lokaler har således helt naturligt været til rådighed både for selskabets medarbejdere og for medejer af ejendommen,

[person2], i overensstemmelse med den mellem parterne indgåede samejeoverenskomst.

SKAT henviser flere gange i sin udtalelse til faktum og resultatet af Landsskatterettens kendelse af den 9. juli 2001. Det skal for god ordens skyld igen bemærkes, at der er tale om en afgørelse, der er mere end 15 år gammel og vedrører skatteansættelser for år, der er endnu ældre. Ved nærværende sag kan denne afgørelse ikke tillægges nogen form for afgørende værdi. Det skal endvidere bemærkes, at [person3] på daværende tidspunkt ikke havde mulighed for at videreføre sagen, men var grundlæggende uenig i præmissen og afgørelsen, hvilket han tillige blev understøttet i af de fagfolk, han på daværende tidspunkt rettede henvendelse til.

Henset til ejendommens karakter og den af [virksomhed1] ApS udøvede virksomhed er det helt naturligt, at selskabet delvist har rådet over ejendommens køkken og toilet samt badefaciliteter. SKATs bemærkninger kan derfor ikke på nogen måde tiltrædes.

Til yderligere belysning af den karakter, vandskaderne på ejendommen havde, har [person3] fundet en række yderligere dokumenter.

Bygningsrapport vedrørende besigtigelse den 17. september 2010 fremlægges som bilag 13. Bygningsrapporten forklarer skaderne på bygningen, samt hvorledes disse skal afhjælpes.

Til belysning af vandskaderne i 2011 fremlægges skadesrapport fra [virksomhed2] som bilag 14 . Det fremgår af rapporten, at der er tale om vandskader som følge af et skybrud den 2. juli 2011 samt en lignende skade den 14. august 2011.

Ved e-mail af den 21. september 2011, der fremlægges som bilag 15, rykkede [person3] for en udredning af skaderne fra vandskaden den 2. juli 2011 for at få fastlagt en plan for renovering og oprydning efter skaden. Bemærk, at mailen henviser til drøftelser om en eventuel genhusning, idet [person3] anfører "Hvis vi skal blive boende i huset skal der ske noget NU".

Den 16. maj 2012 sendte [person3] en slutopgørelse for skaden til [virksomhed2]. Slutopgørelsen fremlægges som bilag 16. Det bemærkes, at slutopgørelsen fremsendt af [person3] viste sig ikke at være slut på skadens udbedring, idet det som forklaret på vores behagelige møde efterfølgende i efteråret 2012 var nødvendigt at udskifte hele gulvet i stueetagen, der ikke havde kunnet tåle optørringen og var blevet ødelagt i forbindelse hermed.

Dokumentationen for vandskaderne og disses karakter godtgør, at [person3] ikke har fået stillet en del af ejendommen til rådighed af [virksomhed1] ApS i årene 2010 til 2012. [virksomhed1] ApS har i perioden ikke rådet over lokaler, der kunne stilles til rådighed for [person3], idet lokalerne var ødelagt af vandskader m.v. [person3]s pensionering medførte ikke, at [virksomhed1] ApS opgav eller kunne afhænde deres hovedsæde straks, uanset at selskabet var under afvikling. Afhændelse af ejendommen blev således forhindret, uanset at processen var igangsat

i 2010, da vandskaderne indtraf. Der har ikke været nogen aftale om rådighed over ejendommen for [person3] i perioden efter pensioneringen og under hensyntagen til, at der ikke var nogen ansættelse eller ejerskab mellem [person3] og [virksomhed1] ApS, påhviler bevisbyrden for, at boligen har været stillet til rådighed i den omhandlede periode, SKAT. SKAT har ikke løftet denne bevisbyrde – nærmere tværtimod. Vi har ved de fremlagte dokumenter både i form af billedmateriale og skrivelser angående skaderne klart dokumenteret forløbet og dokumenteret, at dette er i fuld overensstemmelse med vores forklaringer angående dette.

I forhold til SKATs øvrige bemærkninger i udtalelsen henvises som anført indledningsvist til drøftelserne på vores behagelige møde samt tidligere skriftlige indlæg i sagen.”

Klageren har endvidere under møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at det endvidere bestrides, at han forinden sin afsked fra sin stilling i 2009 var omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9.

I anledning af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i sagen er det supplerende anført:

”Afviklingen af den del af selskabet [virksomhed1] ApS, der havde med driften på ejendommen at gøre, blev i realiteten alene forsinket på grund af vandskaderne på ejendommen, der over en lang periode umuliggjorde et salg heraf.

Det skal endvidere bemærkes, at den formelle tilmelding som direktør i selskabet ikke i sig selv medfører, at [person3] omfattes af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9.”

Landsskatterettens afgørelse

Værdien af hel eller delvis fri bolig er skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Når en person er ansat som direktør, eller hvis der er tale om en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skal den skattepligtige værdi af en fri bolig fastsættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Klageren har gjort gældende, at han siden 1. november 2009 ikke har været ansat i selskabet, og at han heller ikke forinden sin afsked har været omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9.

Landsskatteretten finder, at klageren er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, i de i sagen omhandlede indkomstår.

Landskatteretten har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at klageren har været registreret som selskabets direktør i hele selskabets levetid, og at selskabet efter det oplyste ikke har haft andre ansatte.

Der er endvidere lagt vægt på, at sagens oplysninger herunder selskabets regnskaber i øvrigt ikke understøtter klagerens forklaring om, at hans ansættelse i selskabet de facto ophørte pr. 1. november 2009 og at registreringen som direktør alene fortsatte af hensyn til afviklingen af selskabets aktiviteter.

Det ses i den forbindelse ikke at kunne tillægges afgørende vægt, at der efter det oplyste ikke er udbetalt løn fra selskabet til klager efter 1. november 2009. Det bemærkes endvidere, at eksempelvis rådighed over fri bolig kan udgøre en form for aflønning.

Da klageren må anses for omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9, og han i de omhandlede år rent faktisk har haft bolig i selskabets ejendom, påhviler det klageren at godtgøre eventuelle indskrænkninger i hans rådighed over ejendommen.

Der ses ikke at være fremlagt dokumentation for en sådan erhvervsmæssig anvendelse af ejendommen, at klageren har været afskåret fra at råde over dele af den.

Det bemærkes endvidere, at det forhold, at der har været vandskader på ejendommen i de omhandlede indkomstår, ikke ses at føre til, at ejendommen må anses for at have været ubeboelig. Der henvises i den forbindelse til Vestre Landsrets dom af 18. januar 2012, der er offentliggjort som SKM2012.66.VLR.

Der ses således ikke at være grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse om beskatning af fri bolig.

Vedrørende værdi af fri bil bemærkes, at værdien af, at en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed, som den ansatte kan bruge privat medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, jf. stk. 1. Det er i den forbindelse ubestridt, at klageren havde bilen til rådighed frem til 1. november 2009, og der er ikke fremlagt et kørselsregnskab og fraskrivelseserklæring eller anden form for dokumentation for, at bilen ikke ligeledes har været til rådighed derefter. Det ses således ikke at være sandsynliggjort, at klagerens rådighed over bilen blev afsluttet pr. 1. november 2009.

Der er herved henset til ovenstående bemærkninger vedrørende klagerens fortsatte ansættelse i selskabet og til, at bilen efter det oplyste fortsat befandt sig på ejendommen.

Der ses således ikke at være grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse om beskatning af fri bil.