Kendelse af 15-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 23-06-2017

Faktiske oplysninger

Klageren har i år 2002 erhvervet landbrugsejendommen [adresse1] med et jordtilliggende på 23 ha beliggende [adresse2], [by1], [by2]. Klageren har den 1. juni 2002 registreret en enkeltmandsvirksomhed under CVR-nr. [...1] og branchekode 011100 Dyrkning af korn.

Klageren købte de første 1- årige hingste - [x1], [x2] og [x3] - i år 2003 på Derbyauktionen. I 2004 og 2005 har klageren erhvervet yderligere 1 årige heste [x4] og [x5]. I 2007 købes stutteriets første hopper [x6] og [x7], som blev brugt til egen avl.

Det er oplyst, at føllene går på ejendommen i deres første leveår, hvor de tilvendes mennesker. De heste, der er meste talentfulde sendes til træning hos [person1], der efter det oplyste er en af de mest vindende trænere i Danmark.

Klagerens og hans ægtefælles viden og interesse for heste kan spores tilbage til 1950’erne, det fremgår af artikel af 14. juli 2011 på hjemmesiden [...dk]:

”Gennem faderen [person2], har [person3] fra barnsben haft en passion for travsporten, og har videreført [virksomhed1] med avl og ejerskab af trav- og rideheste, - alle med efternavnet [x8]. Læs mere på [...dk].”

Det fremgår af virksomhedens beskrivelse:

”Mission

Missionen for [virksomhed1] er at producere og sælge, primært travheste og sekundært springheste, til det internationale marked.

Strategi

For at få etableret et ambitiøst og professionelt sportsnavn med udgangspunkt i topavlede travheste er det stutteriets strategi at købe 1-årige travhingste på den anerkendte auktion Dansk Travsports Centralforbunds årlige Derbyauktion (DTC Derbyauktion).”

Ifølge klagerens oplysninger har der været følgende besætningssammensætning i perioden fra 2003 til 2013:

Det fremgår af udskrift fra Dansk Travsports Centralforbund, at følgende heste har været i træning hos professionel træner [person1]:

Ifølge SKATs oplysninger har klageren selvangivet følgende resultater af virksomhedens drift i perioden fra 2003 til 2012:

2003-703.682

2004-974.000

2005-640.882

2006-1.109.285

2007-1.305.837

2008-830.247

2009-694.328

2010-430.702

2011-854.631

2012-1.206.756

I alt-8.750.350 kr.

Det fremsendte årsregnskab for 2013 udviser underskud på -724.650 kr. efter driftsmæssige afskrivninger.

Ifølge virksomhedens regnskaber kan resultater af virksomheden for 2010, 2011, 2012 og 2013 specificeres som følge, kr.:

2010201120122013

Løbspræmier045.41938.01656.593

Salg af halm/korn18.88004.3003.900

Udlejning af hestebokse79.8004.50000

Tilskud55.14355.42155.97554.407

Salg/ slagtning af heste0156.0003.7960

Indtægter i alt 153.823261.340102.140114.900

Råvarer og hjælpemidler

Maskinstation-8.831000

Hovsmed0-18.23500

Dyrlæge0-51.634-31.033-18.615

Transport, registrering, tilbehør0-71.740-22.410-13.445

Foder, såsæd og gødning-47.118-25.159-30.084-26.594

Køb af A-trænere0-212.830-272.044-149.820

Regulering beholdning af heste0-225.000-350.0000

Pløjnining og såning-41.425-18.901-5.560-12.055

Sadler og hovedtøj0-20.86300

Vedligeholdelse maskiner-8.522-4.206-11.696-31.924

Småanskaffelser-1.179-4.752-17.679-16.030

Diverse-16.515-8400-2.978

-123.590-654.160-740.506-271.461

Lønomkostninger -0-0-63.275-162.652

Bilomkostninger-8.338-6.487-13.220-3.162

Lokaleomkostninger og ejendomsomkostninger-37.329-93.728-191.482-141.024

Administrationsomkostninger, regnskab og forsikr. -71.654-65.485-47.174-48.943

Resultat før afskrivninger-78.750-552.034-953.517-512.340

Afskrivninger-322.344-302.597-253.239-212.310

Årets resultat-430.702-854.631-1.206.756-724.650

Ifølge balanceoversigt i virksomhedens regnskab for indkomståret 2010 er der ingen heste i beholdningen ultimo 2010. Klageren har oplyst, at samtlige heste blev overført til privat drift i overensstemmelse med virksomhedens daværende revisors vurdering, at stutteriet efter dagældende praksis ikke vil opfylde krav til en erhvervsmæssig virksomhed.

Med faktura af den 31. december 2010 har klageren tilbagesolgt 8 heste for i alt 950.000 kr. fra privat til virksomhed således, at hestene igen indgik i virksomhedens drift fra år 2011. Efter det oplyste har klageren overført hestene tilbage til erhverv som resultat af den lempelige vurdering af stutterier i SKM 2011.282 af 28. april 2011.

To heste – [x11] og [x9] blev solgt i 2011. I 2012 blev to heste - [x16] og [x17] - tilbagesolgt til klagerens to døtre, og to heste - [x10] og [x14] - blev aflivet som følge af skader. Sidste to heste - [x15] og [x12] - blev taget ud af erhverv og overført til privat brug i 2013. Regnskabet 2013 udviser 0 heste i beholdning. Efter klagerens oplysninger har hestene ikke været forsikret mod sygdom og skader.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 430.702 kr. for indkomståret 2010, på 854.631 kr. for indkomståret 2011 og på 1.206.756 kr. for indkomståret 2012, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

Kendetegnende for selvstændig erhvervsvirksomhed er, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Hvorvidt der i skattemæssig henseende er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en konkret vurdering, hvori bl.a. indgår, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift (rentabilitetskravet) og omsætningens størrelse (intensitetskravet).

Ud fra de foreliggende oplysninger har SKAT ikke anset din virksomhed som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for 2010, 2011 og 2012..

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

Der kan endvidere henvises til SKM 2013.524.VLR.

I denne sag blev et stutteri ikke anset for erhvervsmæssigt drevet i 1996 og 1997, og derfor kunne underskud ikke fratrækkes.

Landsretten lagde til grund, at stutteriet – når der sås bort fra økonomiske del – havde været drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse.

Med den valgte driftsform var der imidlertid ikke udsigt til, at stutteridriften på sigt kunne give overskud, heller ikke selv om der i de pågældende år endnu måtte være tale om en opstartsfase.

Driften havde således ikke været tilrettelagt forsvarligt og på en sådan måde, at det havde været sandsynligt at opnå et rimeligt driftsresultat.

Det er vores opfattelse, at den økonomiske betragtning er en del af den samlede teknisk-landbrugsfaglige vurdering. Hvis det økonomiske resultat ikke er positivt set over en periode er driften ikke tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landbrugsfaglig måde.

Der kan endvidere henvises til syns- og skønsmandens udtalelse vedr. teknisk-landbrugsfaglig forsvarlig drift i Byretsdom af 6. november 2013 (SKM 2013.880.BR), hvor der blandt andet udtales følgende:

”Som jeg skriver i min besvarelse af dette spørgsmål må en besvarelse af dette baseres på en vurdering af, om der er sket en hensigtsmæssig udnyttelse af de foreliggende ressourcer, og om produktionen i øvrigt er gennemført på forsvarlig vis inden for de givne rammer. Det vil sige, at det der endes op med er en overordnet samlet teknisk landbrugsfaglig vurdering, hvor det økonomiske resultat fortæller os, om der er tale om en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne inden for de givne økonomiske og politiske rammer. Som jeg understreger i besvarelsen af dette spørgsmål 2 er der to vigtige forudsætninger for vurderingen, nemlig afsætningssiden og det at heste er liebhaveri og det faktum, at landbrug / stutteri er en biologisk produktion med naturlige svingninger, hvilket gør at jo flere år, der kan analyseres over, jo bedre, Min analyse har taget udgangspunkt i begge forudsætninger.

Konklusionen er at den økonomiske betragtning er en del af den samlede teknisk-landbrugsfaglige vurdering. Hvis det økonomiske resultat ikke er positivt set over en periode er bedriften ikke tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landsbrugsfaglig måde.”

---

På grundlag af ovenstående er det vores opfattelse, at driften af din ejendom – herunder også stutteridriften - ikke har været tilrettelagt på en sådan måde, at driften kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Der er således konstateret samlede underskud på i alt -8.948.165 kr. i årene 2002 – 2012.

Da din virksomhed ikke anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, kan fradrag for underskud af virksomhed i 2010, 2011 og 2012 herefter ikke godkendes.

Efter udsendelse af forslaget til ændring af skatteansættelserne for 2010, 2011 og 2012 har din revisor oplyst, at I ikke er enige i forslaget og at det derfor ville være formålstjenligt, at der blev afholdt et afklarende møde.

Der blev således aftalt en besigtigelse / møde d. 11.06.2014, klokken 10.00, på stutteriets adresse - [adresse2], [by1], [by2]

Efterfølgende drøftelser foregik dog i lokalerne hos [virksomhed2], [adresse3], [by3].

Deltagere i mødet var dig selv, din ægtefælle [person3], revisor [person4] ([virksomhed3], [by4]) og advokat [person5] ([virksomhed4], [by4].)

Deltagere fra SKAT var [person6] og [person7].

Følgende blev bl.a. oplyst i forbindelse med besigtigelsen / mødet:

1.6 SKAT´s supplerende bemærkninger og begrundelser.

Der henvises til foranstående begrundelser nævnt under pkt. 1.4, idet det er vores opfattelse, at disse begrundelser stadig er relevante.

Vi ønsker dog at bemærke yderligere:

Det er korrekt, at der i 2011 kom et styresignal vedr. den skattemæssige vurdering af stutterier og væddeløbsstalde. (SKM.2011.282.)

Det fremgår af styresignalet, at: ”Vurderingen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig i skatteretlig forstand, foretages ud fra en samlet vurdering, hvori alle relevante forhold inddrages. De momenter, der i denne forbindelse tillægges betydning, er opregnet i Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit E.A.1.2.2.

Det gælder generelt, at erhvervsmæssig virksomhed er indrettet med henblik på systematisk indkomsterhvervelse. Herved adskiller erhvervsmæssig virksomhed sig fra hobbyvirksomhed, der er udslag af en personlig interesse.

De generelle principper for, hvornår en virksomhed er erhvervsmæssig eller har karakter af hobby, gælder også for stutterier og væddeløbsstalde.”

Det er derfor vores opfattelse, at der fortsat skal henses til de principper, som er nævnt ovenfor under pkt. 1.3. (og som fremgår af ligningsvejledningen for 2011, afsnit E.A.1.2.2)
Tidligere blev en væddeløbsstald som udgangspunkt anset for ikke erhvervsmæssig virksomhed.

Et stutteri og en væddeløbsstald blev desuden anset for hver sin virksomhed.
Med styresignalet er det slået fast, at både væddeløbsstalde og stutterier
kan anses for erhvervsmæssige virksomheder og at der efter omstændighederne kan være tale om én samlet virksomhed.
Der er i styresignalet opregnet yderligere betingelser om f.eks. registrering i Dansk Travsports Centralforbund database eller Dansk Galops database. Hertil kommer, at der lægges vægt på, om hestene trænes af professionelle trænere med a-licens og om der benyttes kusk/jockey med professionel licens.

Der skal desuden henses til antallet af starter og størrelsen af indvundne præmier.

Af styresignalet fremgår det imidlertid også, at det tillægges vægt, om virksomheden efter en teknisk-faglig vurdering kan anses for professionelt drevet og efter udløbet af etableringsfasen, der typisk er på 5-7 år, er overskudsgivende (rentabel) eller i hvert fald på længere sigt kan forventes at blive overskudsgivende.

Det fremgår således, at rentabilitetsbetragtningen fortsat er en væsentlig faktor.

Det er oplyst, at hesteholdet på ejendommen startede omkring 2004 og at resultatet i en årrække har været fratrukket skattemæssigt.
I årene 2004 – 2009 er der således fratrukket underskud af virksomhed på i alt -5.554.579 kr.
Det er vores opfattelse, at disse år kan anses for en etableringsfase.

I 2010 er resultatet af stutteriet / travhestestalden selvangivet som ikke erhvervsmæssig virksomhed.
D.v.s. udgifter til træner m.v. er ikke fratrukket.
Vedr. 2011 og fremefter er der fortsat tale om den samme virksomhed, som har været i gang siden 2004.
Der er således efter vores opfattelse ikke tale om en nystartet virksomhed primo 2011.
Der ses ikke at være foretaget ekstraordinære investeringer som følge af styresignalet.
Det kan i denne forbindelse bemærkes, at hestene overføres fra privat primo 2011 til i alt 950.000 kr., hvilket er den samme værdi, som hestene var optaget til i det personlige regnskab ultimo 2010.

---

Som det fremgår ovenfor er der fratrukket betydelige underskud siden anskaffelsen af ejendommen.
De faktiske præmie indtægter og salgsindtægter har kun i meget begrænset omfang kunnet dække virksomhedens udgifter.
Det er således vores opfattelse, at der ikke har været tale om en rentabel drift.

---

Vedrørende de fremlagte budgetter / prognoser er det oplyst, at disse er udarbejdet ud fra de forventninger, man kunne have primo 2011.

Det skal hertil bemærkes, at de forventede ganske store overskud ikke er fulgt op med ændringer af dine forskudsregistreringer for 2011 – 2013. Der er således forskudsregistreret 0 kr. i overskud af virksomhed i årene 2011 – 2013.
Det er vores opfattelse, at dette også underbygger, at der er tale om meget usikre resultater, og hvor overskud kun kan opnås, hvis det lykkedes at få en eller flere heste, som kan indbringe større millionbeløb.
Det må i denne forbindelse også bemærkes, at uanset hvor god afstamning en hest måtte være af, vil det formentlig fortsat være usikkert, om hesten vil kunne indfri forventningerne.
Her må bl.a. risikoen for sygdom og skader m.v. også tillægges betydning.

Vedr. de fremlagte budgetter / prognoser må det konkluders, at disse ligger ganske langt fra de faktiske tal, som blev konstateret.

Der er således kun realiseret salgsindtægter i årene 2011 – 2013 på 36.000 kr. vedr. salg til tredjemand, samt salgsindtægter på 120.000 kr. + 50.000 kr. + 75.000 kr. = 245.000 kr., som vedrører 3 heste, som føres tilbage til privatsfæren.

([x16] solgt til jeres datter [person8], [x17] solgt til jeres datter [person9], samt [x9] overført til privat)

Der er endvidere kun opnået løbspræmier på i alt 140.028 kr. i årene 2011 – 2013.
Vedr. budgetterne må det også bemærkes, at der ikke er indregnet driftsøkonomiske afskrivninger, udgifter til træner i 2011, 2014 og 2015, foder, lokaleomkostninger, vedligeholdelsesomkostninger m.v. Endvidere er øvrige udgifter skønnet meget lavt.

---
Der kan afslutningsvis henvises til et par yderligere afgørelser.
SKM.2013.745.ØLR omhandler en dom fra Østre Landsret, hvor et rejsebureau ikke blev anset for erhvervsmæssig virksomhed, på trods af, at rejsebureauet i perioden 1998-2012 havde haft en omsætning på i alt ca. 24.600.000 kr. og havde sendt mere end 13.800 personer på ferie.
Der var imidlertid i perioden årlige driftsunderskud, som løbende blev finansieret af anden indtægt.
De samlede underskud for perioden udgjorde ca. 1.600.000 kr. og landsretten fandt derfor, at rejsebureauvirksomheden ikke opfyldte rentabilitetskravet.
At skatteyderen havde de fornødne faglige forudsætninger for at drive rejsebureauvirksomhed og gjorde det på en seriøs måde kunne under de anførte omstændigheder ikke føre til et andet resultat.

Der kan endvidere på ny henvises til SKM 2013.524.VLR.

Konkret var der også i denne sag tale om en skatteyder, der satsede på avlsmateriale i ”superligaen”, herunder bl.a. fra [x18], der var far til [x19].
Der var endvidere genetisk materiale fra [x19] selv, samt hoppen [x20], der var Danmarks mest vindende hoppe.

Føllene blev desuden kørt til af professionelle trænere.

Landsretten lagde til grund, at stutteriet – når der sås bort fra den økonomiske del – havde været drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse.

Med den valgte driftsform var der imidlertid ikke udsigt til, at stutteridriften på sigt kunne give overskud, heller ikke selv om der i de pågældende år endnu måtte være tale om en opstartsfase.

Driften havde således ikke været tilrettelagt forsvarligt og på en sådan måde, at det havde været sandsynligt at opnå et rimeligt driftsresultat.

Det er SKAT´s opfattelse, at denne afgørelse også underbygger, at rentabilitetsbetragtningen tillægges stor vægt – og at dette fortsat er gældende efter styresignalet i 2011.
Den økonomiske del er en del af vurderingen af, om driften er teknisk-landbrugsfaglig forsvarlig.

---

På det foreliggende grundlag er det således forsat vores opfattelse, at din virksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i årene 2010 – 2012 og fradrag for underskud kan derfor ikke godkendes.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 430.702 kr. for indkomståret 2010, på 854.631 kr. for indkomståret 2011 og på 1.206.756 kr. for indkomståret 2012, idet klageren må anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført følgende:

”[person10] erhvervede i 2002 ejendommen [adresse1] beliggende [adresse2], [by1], [by2]. Der er tale om en landbrugsejendom med et jordtilliggende på 23 ha.

Ejendommen drives med landbrug og stutteri. Kort efter erhvervelsen i 2002 blev stutteriet opstartet i 2004/05 og indgik i driften af ejendommen indtil 2009. I 2010 blev stutteriet selvangivet som privat, men efter at SKAT udsendte styresignal SKM2011.282, om at praksis for at anerkende stutteri og væddeløbsstalde som erhvervsmæssigt havde været for restriktiv, blev stutteriet igen overført til erhverv.

Stutteriet er drevet med en klar strategi om, at avle heste af høj kvalitet på baggrund af blodlinjer, der har vist deres kvalitet ved at indkøre store præmie summer. Således er flere af hestene i de anvendte blodlinjer med i den amerikanske "Hall of Fame". Der lægges stedse et seriøst arbejde for at finde de bedste gener til avlen.

Føllene går på ejendommen i deres første leveår, hvor de tilvendes til mennesker. De heste der er meste talentfulde sendes til træning hos [person1], der er en af de mest vindende trænere i Danmark. Under træningen er hestene opstaldet hos [person1].

Stutteriet har været ramt af uheld, idet 2 af hestene i 2012 er blevet aflivet som følge af sygdom. En hest er solgt til under den forventede pris. Forventningerne til resultatet i stutteriet er dermed ikke blevet indfriet, idet der ikke har været de starter og ej heller de præmieindtægter som påregnet. [person10] har taget konsekvensen heraf. 2 heste er overdraget til døtrene og de 2 resterende heste er overført til privat.

SKATs vurdering af økonomien i driften er sket på baggrund af fremlagte årsrapporter. Det fremgår af årsrapporterne at anskaffelsessummen for grunde og bygninger udgør

9.636.809 kr. Som bilag 2 fremlægges oversigt over afskrivningsgrundlag for [adresse2]. Heraf fremgår at afskrivningsgrundlaget for bygningerne udgør samlet 5.145.279 kr. Afskrivningerne er sat til 4 % hvilket svare til de skattemæssige afskrivninger.

At [adresse1], med landbrug og stutteri i 2010, 2011 og 2012 er drevet erhvervsmæssigt, idet ejendom med stutteriet er drevet efter de kriterier, der er opstillet i TfS 1994.354 H, og de særlige kriterier der kan udledes af SKATs styresignal SKM2011.282 vedrørende stutterier/væddeløbsstalde, idet der særligt gøres gældende

At [adresse1] med landbrug og stutteri er landbrugsteknisk forsvarligt drevet, idet

At driften er tilrettelagt med henblik på at opnå overskud, idet den fastlagte strategi skulle sikre heste af top kvalitet - såkaldte fløjheste - der dels kunne indkøre store præmier, dels sikre høje afsætningspriser

At driften er drevet med den fornødne intensitet, idet den forholdsvise begrænsede omsætning skyldes uheld. Der er således et antal heste overført til erhverv i 2011 som vil kunne danne grundlag for et stutteri i sædvanligt omfang.

At der er udsigt til at driften på sigt vil kunne give et positivt driftsresultat, idet

Det er resultatet efter driftsmæssige, ikke skattemæssige afskrivninger, der er relevante, i hvilken forbindelse de driftsmæssige afskrivninger på bygningerne må sættes til et væsentlig lavere beløb end fradraget, idet de driftsmæssige afskrivninger skal sættes til den værdiforringelse som bygningerne undergår som følge af slid og ælde. For bygninger af den pågældende type udgør dette maksimalt 2 % dvs. halvdelen af det som skattemæssigt kan fradrages. De driftsmæssige afskrivninger er således væsentlig mindre end forudsat af SKAT.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres yderligere gældende, at driften af stutteriet er drevet med erhvervsmæssigt sigte, hvilket har vist sig ved

Atdriften er omlagt ultimo 2013, idet stutteriet er neddroslet betydeligt og overført til privat, som en direkte konsekvens af at de forventede resultater er udeblevet

Attilridningen foregår professionelt af A-træner, og at syge/ skade heste eller heste, der ikke viser det fornødne potentiale, slagtes for at beskytte navnet "[x8]" mod devaluering.”

SKAT har fremsendt følgende udtalelse af 2. oktober 2014:

Det bemærkes i klagen, at afskrivningsgrundlaget for bygninger udgør samlet 5.145.279 kr. og at der i regnskaberne er taget udgangspunkt i en skattemæssig afskrivning på 4 %. (svarende til 205.810 kr.)
Det oplyste skattemæssige afskrivningsgrundlag tages til efterretning, idet der ikke ses tidligere i sagsforløbet at være indsendt en sådan specifikation.
Det fremgår blot af de indsendte regnskaber, at der har været tale om en samlet anskaffelsessum på 9.636.809 kr. (pr. 31.12.2012)
Det er ikke oplyst, hvilke skattemæssige afskrivningssatser der har været anvendt i tidligere år, idet der eksempelvis er afskrevet 248.292 kr. i 2011 og 250.119 kr. i 2010.
Uanset at det må lægges til grund, at ejendommens skattemæssige afskrivningsgrundlag ”kun” udgør 5.145.279 kr. er det dog vores opfattelse, at dette ikke ændrer SKAT´s vurdering af, at der er tale om en ”ikke erhvervsmæssig” virksomhed.
Ved vurderingen skal der – som anført i klagen – tages udgangspunkt i resultatet efter driftsmæssige afskrivninger og ikke skattemæssige afskrivninger.

SKAT har ikke i afgørelsen forudsat, at driftsmæssige afskrivninger er lig med de skattemæssige afskrivninger.
Dette fremgår også af vores begrundelser under pkt.1.4 – hvor det bl.a. nævnes, at ”det er således vores opfattelse, at driftsøkonomiske afskrivninger vil udgøre et betydeligt beløb.”

Der er således ikke taget stilling til den nøjagtige størrelse af de driftsmæssige afskrivninger.
Det er dog vores opfattelse, at det kan diskuteres, hvorvidt driftsmæssige afskrivninger på 2 % er tilstrækkelige – se bl.a. ØLD af 30.06.2005, gengivet i TfS 2007.157.
Under alle omstændigheder må det også bemærkes, at der er tale om store underskud før driftsmæssige afskrivninger – altså store underskud uanset hvilket beløb, de driftsmæssige afskrivninger måtte udgøre.

----

I klagen oplyses det endvidere, at driften nu er omlagt, således at ejendommen drives med sædvanligt agerbrug.

I denne forbindelse anmodes der om indhentelse af syn og skøn om, hvorvidt landbruget er forsvarligt drevet og at der på sigt vil være tale om udsigt til overskud.

Det skal hertil bemærkes, at der må tages udgangspunkt i driften i de omhandlede indkomstår 2010 – 2012.
Der var i disse år stutteridrift / hestehold på ejendommen – dog i 2010 selvangivet som privat hestehold.

Hesteholdet blev efter det oplyste påbegyndt omkring 2004 / 2005.
Der har således været tale om en anden tilrettelæggelse af driften end den fremadrettede med sædvanligt agerbrug.

---
Der ses ikke i øvrigt at være fremkommet nye oplysninger og anbringender i klagen.

SKAT ønsker derfor at henvises til de begrundelser, som fremgår af afgørelsens pkt. 1.4 og pkt. 1.6.

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger af 17. december 2014 vedrørende SKATs udtalelse af 2. oktober 2014:

”Sagen drejer sig om, hvorvidt driften af ejendommen [adresse1], [adresse2], [by2] er drevet erhvervsmæssigt i årene 2010-2012.

Efter en mangeårig ligningspraksis anses ejendommen for erhvervsmæssigt drevet, såfremt ejendomme er drevet teknisk landbrugsfaglig forsvarligt, medmindre det må lægges til grund, at ejendommen selv efter en længere årrække ikke vil kunne opnå et driftsmæssigt overskud efter driftsmæssige afskrivninger, men før driftsherreløn og renter. Dette gælder også selvom en væsentlig del af driften er stutteri med travheste.

Dette indebærer en vurdering af dels fagligheden i den konkrete drift, dels en vurdering af de økonomiske resultater og udsigterne hertil. Denne vurdering kan reelt alene foretages under en syns- og skønssag af en uvildig skønsmand.

SKAT anfører, at det er årene 2010-2012, der skal vurderes. Det er vi enige i. Selvom driften i dag er lagt om, således at stutteridelen er neddroslet og overgået til privat, vil en skønsmand kunne udtale sig om driften i de relevante år. Såvel vurderingen af den faglige tilrettelæggelse, som vurderingerne af udsigterne til driftsmæssige resultater, beror i høj grad på en vurdering af faktuelle oplysninger om driften af stutteriet og den økonomiske tilrettelæggelse.

Til belysning heraf fremlægges som bilag 3 et omfattende materiale vedrørende stutteriet, som vil kunne forelægges en skønsmand til vurdering. Fra materialet skal fremhæves følgende:

Supplerende anbringender

De i klagen anførte anbringender fastholdes. Desuden gøres det gældende

Atvurderingen af, om driften er overskudsgivende på sigt, skal vurderes efter en opstartsperiode. I den forbindelse skal understreges, at avl med travheste er begyndt i 2007 ved køb af [x6] og [x7]. Føl fra disse er første fremme ved Derbyløbet som 4 årig i 2012. Det er således først i 2012, at det er muligt at opfylde strategien. Årene 2010-2012 er derfor reelt en indkøringsperiode.

Atvurderingen af, om der er udsigt til overskud på sigt, skal ske under hensyn til de udefra kommende forhold som sygdom og skader, der må betragtes som uheld. Der må i driften af et dyrehold forventes at forekomme sygdom og skader, som ikke kan tilregnes nogen. Sygdom og skader som overstiger, det som kan påregnes, må holdes udenfor vurderingen af, om driften på sigt vil blive overskudsgivende.

Atvurderingen af udsigterne til driftsresultatet som følge af indkøringsperioden og de mange uheld må vurderes ud fra det niveau, som blev satset på. Der blev indkøbt og anvendt heste af høj kvalitet, og hvor deres øvrige afkom har vist, hvad det var muligt at opnå med den valgte strategi.

Atdet niveau, som der er satset på, ved en normal/sædvanlig fordeling mellem af sygdom/ uheld og succes, ville have været tilstrækkeligt til at give et positivt resultat efter driftsmæssige afskrivninger.

Atdet viser den erhvervsmæssige tilrettelæggelse af driften, at denne er neddroslet og overgået til privat umiddelbart efter udløbet af en normal indkøringsperiode, netop som følge af de avlede afkom ikke har vist som forventet.”

Klageren har endvidere fremsendt en erklæring af 22. august 2016:

”911-01632 / jkb

Erklæring

Undertegnede er af [person10] blevet forelagt nedenstående spørgsmål til besvarelse efter bedste evne.

Jeg er oplyst om, at min besvarelse er indhentet til brug for en skattesag for [person10], og at min afgivelse af en sådan erklæring således er omfattet af staffelovens § 163.

Min besvarelse er givet efter bedste evne ud fra de kompetencer jeg har om travheste og stutteridrift med travheste, som jeg har erhvervet gennem mange år som [...]

Jeg kan oplyse, at jeg Ikke har nogen erhvervsmæssig eller familiemæssig relation til [person10], eller på anden måde har en interesse der er uforeneligt med at erklære mig om de stillede spørgsmål.

Forud for besvarelsen af de stillede spørgsmål har jeg fået forelagt en beskrivelse af driften og de anvendte heste, der efter det oplyste er sagens bilag 3.

Dato: 22. august 2016

Underskrift:

[person11]

Uddrag fra Straffeloven:

§ 163. Den, som i øvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.”

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger af 29. august 2016 til erklæringen af 22. august 2016:

”[person10] via undertegnede indhentet en erklæring om driften hos [person11], [...] Dansk Travsports Centralforbund. Erklæringen er vedlagt.

Indhentelse af erklæring

Erklæringen er indhentet ved, at jeg har forespurgt [person11], om han ville besvare en række spørgsmål om driften af et stutteri. Efter en bekræftelse heraf har jeg til [person11] fremsendt en række spørgsmål samt et af [person10] udarbejdet materiale svarende til det som tidligere er fremlagt i sagen som bilag 3. [person11] har besvaret de pågældende spørgsmål ved at udfylde og underskrive erklæringen.

Det skal understreges, at [person11] i forhold til [person10] er uvildig, og at [person11] ikke har nogen relation til [person10], hverken privat eller forretningsmæssigt. [person11] har ved underskrift på erklæringen bekræftet dette.

Væsentlig oplysninger er indhentet med erklæringen fra [person11]. Dette giver anledning til følgende bemærkninger:

Indkøringsperiode

Det fremgår af [person11]s svar på spørgsmål 1, at der går typisk 6-8 år før et Stutteri har slået sit navn fast. Dette uddyber han ved at oplyse, at der går 5 år før det første resultat af avlsarbejdet viser sig. Og videre anfører han at

"Eftersom en karriere for en væddeløbshest typisk kulminerer mellem dens 4. og 8. leveår vil et stutteri først kunne forvente at have slået sit navn fast 6 - 8 år efter, at stutteriet har fået sine første føl."

Overført på [virksomhed1] betyder det, at resultatet af det første avlsarbejde viser sig 5 år efter købet af [x6] og [x7] i 2007, altså i 2012. Og indkøringsperioden strækker sig yderligere 1-3 år inden navnet er slået fast, hvilket ville have været i 2013-2015.

Tilsvarende oplyser [person11], at Stutteriets heste vil være klar til salg i 2011/2012 ved svar på spørgsmål 2.

Faglig forsvarlig drift

Driften af [virksomhed1] har været rettet mod at avle travheste af høj kvalitet. Dette bekræftes af [person11], der i svaret på spørgsmål 3 giver en beskrivelse af stutteriets hopper. [person11] konkludere på spørgsmål 3 om valget af blodlinjer til egen avl i forhold til kvalitet og egnethed til avl, at

"Med disse to avlshopper i stalden bør stutteriet kunne få en god start med afkom, der alt andet lige vil være fremtrædende på auktioner eller ved salg som væddeløbere som 2 - 4 års, da deres afkom tilhører den absolutte top afstamningsmæssigt, idet der kun findes ganske få heste i Danmark af en sådan kvalitet."

Ligeledes bekræfter [person11] ved svar på spørgsmål 5 om valget af travtræner [person1], at

"I lyset af ovennævnte vurderes, at travtræner [person1] var/er et oplagt valg, når stutteriets internationale ambitioner og ønsker om en fremtrædende national position skal søges opfyldt."

[virksomhed1] har været ramt af en række uheld og sygdom i besætningen på et særdeles uheldigt tidspunkt. [person11] bemærker, vedrørende årsagen til at der ikke er opnået de forventede resultater, at dette givet skyldes at stutteriet har været endog meget uheldig med sygdom og skader og at det

"...er vanskeligt at pege på områder, hvor [virksomhed1] har kunnet ageret anderledes, ligesom strategien virker gennemtænkt og er fulgt."

Det er [person10]s opfattelse, at der er tale om at stutteriet har været ramt af forhold som ikke er påregnelige, og uden for deres indflydelse, og at dette med erklæringen er bekræftet af [person11].

Erklæringen understøtter således, at der er tale om en faglig forsvarlig drift, og hvor årsagen til den manglende resultater skal søges i sygdom og uheld, som [person10] ikke har haft indflydelse på.

Tilrettelagt med henblik på at give overskud

Det er [person11]s vurdering i spørgsmål 4 om værdien af stutteriets føl, at føllene, hvis de ikke vær blevet ramt af sygdom/skader, ville kunne være solgt for mellem 200-350.000 kr. alt efter hvad de måtte vise i prøveløb som 3-årige.

Direkte spurgt til om stutteriets må anses for tilrettelagt med henblik på at give overskud bekræftes dette af [person11] ved svar på spørgsmål 6.

Opsamling på erklæring

Det er [person10]s klare opfattelse at erklæringen understøtter, at driften har været faglig forsvarligt drevet og tilrettelagt med henblik på at giver overskud.

Når de forventede resultater er udeblevet skyldes dette forhold, som har været uden for [person10]s indflydelse, hvor det ikke har været muligt at handle anderledes end gjort.

Dette er selvsagt ydermere uheldigt, at det sker på et tidspunkt, hvor driften er i en opstartsfase.

Erhvervsmæssigt sigte ved at stoppe

Som følge af de uheld og sygdom som stutteriet har været ramt af blev den erhvervsmæssige drift opgivet i 2013. Altså i stutteriets 7. år efter købet af avlshopperne [x6] og [x7]. Dette understøtte det klare erhvervsmæssige sigte, der var med stutteriet.

Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelse i sag nr. 2-7-1888-0265 af 11. september 2007, der tilsvarende vedlægges.”

Klagerens repræsentant har endvidere fremsendt bemærkninger af 14. september 2016 vedrørende opstart af [virksomhed1] og privat brug af heste:

”Vedrørende opstart af [virksomhed1].

[person10] købte de første hingste i 2003/04 i form af åringerne - [x1], [x2] og [x3] på Derbyauktionen. Alle 3 hingste er således ikke af egen avl, men har fået navneændring til [x8] efter købet. Det fremgår af det fremlagte materiale, se således side 6 bilag 3, og indlæg af 17. december 2014.

På dette tidspunkt påbegyndes opbygningen af stutteriet med travheste med brug af navnet [x8]. [person10] holdt i tiden efter købet af hingstene øje med markedet for at finde egnede hopper, og som tidligere beskrevet i indlæg af 17. december 2014 købes stutteriets hopper [x6] og [x7] først i 2007, da det først er her, der er hopper af den ønskede kvalitet til salg. Den opstartsperiode på 6-8 år, som er anført at [person11] i sin erklæring, regnes fra købet af disse hopper.

I forhold til den artikel fra travservice fra 2011, som er fremsendt med referatet, kan oplyses, at [person10]s svigerfar, [person2], tilbage i 1960'erne og 1970'erne i [x8] skov havde en mindre stald med få travheste under navnet [x8]. Der var ikke tale om et stutteri og der var ikke avl med salg for øje. Den sidste hest blev solgt i starten af 1980'erne, hvor der i øvrigt i flere år ikke havde været produceret føl. [person3] oplyser, at navnet til [virksomhed1] kommer fra denne stald. Men der ikke er tale om en videreførelse af en bestående virksomhed. [person2]s stald var ophørt i star­ ten af 1980'erne og der er ikke overtaget nogen heste herfra. Opstarten af [virksomhed1] er som det har været beskrevet klagen og i bemærkningerne i december 2014.

[person3]s far, [person2], dør i 2005 og sammen med hans søskende laver de et doteret løb - hvilket betyder, at [person3] og hans søskende kommer med halvdelen af premiebeløbet til et mindeløb for hans far, hvor de så er dem der bestemmer, hvilket løb der er tale om. [person3] og hans søskende dotere [...] for 5-åringe i 5 år, hvorefter det stopper i 2010. Artiklen handler om, at [person3] efter forespørgsel fra [virksomhed5] gennem [virksomhed2] har sponsoreret [...] Grand Prix 2011.

Artiklen giver således ikke anledning til at fremlægge yderligere oplysninger. Det forholder sig som det hele tiden har været fremlagt med opstart i 2003/04 med køb af hingste som åringer og i 2007 køb af hopper, hvor den egentlig avl kan begynde. Ud fra [person11]s erklæring er dette stutteri dermed først klar til salg af de først heste i 2011-2012. Der henvises i det hele til de på mødet udleverede bemærkninger.

Privat brug af heste

Der blev under mødet spurgt til, hvorfor der ikke var værdi af privat brug af heste. Det skyldes at hestene i den erhvervsmæssige stald ikke anvendes privat til ridning.

I 2003/2004 har [person10] og [person3] privat springhoppen [x29]. Den blev på dette tidspunkt anset for en privat hest, og uden relation til opstart af travstutteriet. [x29] får føllene [x16] (2006) og [x17] (2009). Disse to føl tages med ind i den erhvervsmæssige del af stutteriet i 2011, hvor man lægger stutteriet med travheste tilbage til erhverv. [x29] fik i 2008 tillige føllet [x30]. Denne hest har på intet tidspunkt været erhvervsmæssig.

Derudover har [person10]s døtre, der begge er fra 1996, haft egne ponyer til at ride på. Det bemærkes at døtrene i de relevante år er i alderen 13-16 år, og således ikke kan ride på andet end ponyer.

Der har således ikke været privat brug af de erhvervsmæssige heste. Dels er der privat hest til ridning, dels kan hestene i den erhvervsmæssige stald ikke rides. Først og fremmes anvendes hopperne ikke til ridning. De føl der er på ejendommen kan ikke rides. Når de er klar til at blive tilredet sker det hos travtræner [person1]. For så vidt angår [x17] (der er en springhest) var han en unghest i de pågældende år. Han kunne således ikke anvendes til ridning.

Der har således i de omhandlende år ikke være privat brug af hestene i den erhvervsmæssige stald.”

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger af 6. december 2016 til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”Erklæring fra [person11]

Som følge af at Skatteankestyrelsen har afvist at give tilsagn om omkostningsdækning til syn og skøn har [person10] indhentet en erklæring fra [person11], som er tidligere direktør i Dansk Travsports Centralforbund, om faglige forhold, herunder om, hvornår de første travheste vil være klar til salg, værdien af hestene og faglige forhold som valg af træner og årsagen til de udeblevne resultater. Alle forhold som umiddelbart ligger udenfor Skatteankestyrelsens kompetenceområder.

Erklæringen er behørigt gengivet i sagsfremstillingen, alligevel må det konstateres, at Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse ikke inddrager de indhentede oplysninger ved afgørelsen af sagen, herunder angiver, hvorfor disse ikke kan tillægges vægt.

Forslaget til afgørelse opfylder således ikke officialprincippet, om at det er myndigheden der skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en rigtig afgørelse. Myndigheden skal sørge for, at alle relevante oplysninger fremskaffes og inddrages i sagen. Dette gælder både vedrørende de faktiske og de retslige forhold. Officialprincippet indebærer, at myndigheden og borgeren ikke anses for modstående parter, som det er tilfældet, hvis sagen indbringes for domstolen.

Officialmaksimen gælder også for rekursinstansen, der således skal indhente sagsakter fra 1. instansen. Endvidere skal rekursinstansen inddrage nye oplysninger, ligesom rekursinstansen også er forpligtet til at træffe afgørelsen på grundlag af ændrede faktiske forhold, hvilket medfører, at nova skal inddrages. Dette fremgår af forvaltningsret – sagsbehandling 7. udgave side 153 og også af Folketingets ombudsmandsudtalelse FOU (Folketingets Ombudsmands Udtalelse) nr. 2014.0006 af 29. maj 2014. Sag nr. 127/03810 og SKM2015.446.LSR.

Konkret i forhold til argumentationen i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse giver dette anledning til at bemærke følgende:

Vurderingen skal ske på baggrund af de konkrete særlige omstændigheder

Skatteankestyrelsen angiver under overskriften "Vedr. opstartsperiode" helt korrekt, at vurderingen af om et stutteri er erhvervsmæssigt drevet, skal foretages på baggrund af driften og driftsformen i de omhandlede indkomstår, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder eller af, at virksomheden var i en starts-/indkøringsfase.

Er der tale om en starts-/indkøringsperiode og /eller særlige forhold, må disse dermed tages med i vurderingen af, om driften er erhvervsmæssig. Det er [person10]s vurdering, at begge situationer foreligger i den konkrete sag.

Vedrørende opstart af [virksomhed1]

Vedrørende starts-/indkøringsfasen tager Skatteankestyrelsen udgangspunkt i de første køb af 1-åringe i 2003 og en indkøringsperiode på 5-7 år, som er hentet fra Styresignal SKM2011.282.SKAT. Skatteankestyrelsen anfører, at det ikke er afgørende, at egne hopper først blev indkøbt i 2007, da der er udgifter fra 2003 til etablering af stutteriet.

Da et stutteri driver virksomhed med avl af heste og salg heraf, er det af helt central betydning, hvornår stutteriet har erhvervet hopper, da det først er efter dette tidspunkt, at der kan produceres heste af egen avl til salg. Dette bekræftes af [person11], der vurderer, at der går 5-6 år fra de første bedækninger af hopper, til de første heste af egen avl er klar til salg, hvilket konkret er 2011/2012. Konkret betyder det, at de omhandlende år alle er etablerings/indkøringsår.

Etableringsperioden, hvis den regnes fra 2003 er længere end de "typisk" 5-7 år, hvilket konkret skyldes, at de hopper man søgte efter med den høje kvalitet sjældent kommer til salg, og arbejdet med at finde og få købt hopperne derfor har taget nogle år. Konkret er etableringsfasen således blevet længere, hvis der regnes fra køb af de første heste til stutteriet. Dette kan dog ikke ændre på at etableringsfasen /indkøringsfasen med salg af heste af egen avl først er afsluttet, når det er heste af egen avl til salg.

Skatteankestyrelsen inddrager, som tidligere anført, ikke de nye oplysninger fra [person11] i sit forslag til afgørelse. Det fremgår således ikke, hvorfor Skatteankestyrelsen ikke vil lægge disse oplysninger til grund.

Vedrørende særlige omstændigheder

Skatteankestyrelsen har dernæst efter en opremsning af beløb fra regnskabet fastslået, at driften er ophørt uden at have givet overskud og at der på det foreliggende grundlag ikke var udsigt til, at virksomheden ville kunne give et resultat på 0 kr. eller derover, selv efter en længere årrække.

Skatteankestyrelsen forholder sig ikke til de af [person10] fremlagte argumenter. Først og fremmest var driften præget af nogle særlige forhold med sygdom og skader som langt overstiger, hvad der må påregnes. Der foreligger således sådanne særlige omstændigheder, som må inddrages i vurderingen, jf. det ovenfor angivne og som selv er anført indledningsvis af Skatteankestyrelsen.

De oplysninger som der er tilvejebragt ved erklæringen fra [person11] inddrages på ingen måde - endsige nævnes. Der forholdes ej heller til argumentationen fra [person10] af 29. august 2016, hvori erklæringen er kommenteret, og hvortil skal henvises.

Ved vurderingen af om driften har været erhvervsmæssigt må der tages hensyn til at driften - og resultatet - har været påvirket af de særlige forhold med sygdom og skader, som ikke kan tilskrives [person10]. Iden forbindelse er det særdeles relevant at inddrage oplysningerne fra [person11], om værdien af afkommet, hvis disse ikke var blevet skadet / ramt af sygdom - hvilket konkret ikke er sket.

De ekstraordinære forhold betyder at driften bliver opgivet. I forslaget til afgørelse bliver det en del af begrundelsen for at driften ikke er erhvervsmæssig. Dette er [person10] uenig i. Til støtte herfor er der fremlagt en afgørelse fra Landsskatteretten (Landsskatterettens afgørelse af 11. september 2007 i sag nr. 2-7-1888-0265), der viser det modsatte.

Dette retlige materiale er heller ikke inddraget i forslaget til afgørelse.

Det fratager ikke en virksomhed sit erhvervsmæssige karakter, at driften ikke bliver overskudgivende, inden den lukkes (hvis det var tilfældet ville alle virksomheder der, ikke opnår overskud men opgives inden, ikke være erhvervsmæssig drevet). Det viser netop det erhvervsmæssige sigte, at driften stopper, hvor det i slutningen af indkøringsperioden må konstateres, at det som følge af de særlige omstændigheder ikke lykkes at opnå de forventede resultater.”

Landskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Et stutteri anses for omfattet af den særlige landbrugspraksis.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens stutteri ikke for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2010, 2011 og 2012.

Vedr. opstartsperiode

Vurderingen af, om en stutteri har været erhvervsmæssigt drevet, skal foretages på baggrund af driften og driftsformen de omhandlede indkomstår, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder eller af, at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Ifølge SKATs styresignal SKM2011.282.SKAT kan drift af hestehold anses for erhvervsmæssig, hvis virksomheden efter en teknisk-faglig vurdering kan anses for professionelt drevet og efter udløbet af etableringsfasen, der typisk er på 5-7 år, er overskudsgivende eller i hvert fald på længere sigt kan forventes blive overskudsgivende.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at [virksomhed1] i de påklagede år 2010, 2011 og 2012 ikke længere var i indkøringsfase. Der er bl.a. henset til, at stutteriet blev påbegyndt i 2003, hvor arbejdet påbegyndes og der blev afholdt udgifter for at få etableret stutteriet som et navn indenfor travheste og springheste.

Vurderingen af, om stutteriet har været erhvervsmæssigt drevet, skal derfor foretages på baggrund af driften og driftsformen de omhandlede indkomstår 2010, 2011 og 2012.

Regnskab for 2010 udviser underskud på 78.750 kr. før afskrivninger. Ifølge det indsendte regnskab samt det selvangivne for indkomståret 2010 er der ikke indtægtsført omsætning vedrørende stutteridrift i 2010, idet hestene overgik til privat drift. Virksomhedens samlede omsætning på 153.823 kr. for 2010 er specificeret som indtægter end salg af halm/korn på 18.880 kr., udlejning af hestebokse på 79.800 kr. og tilskud på 55.143 kr. Regnskab for 2011 udviser underskud på 552.034 før afskrivninger. Omsætningen på i alt 261.340 kr. i 2011 er specificeret som løbspræmier på 45.419 kr., udlejning af hesteboks på 4.500 kr.., salg/slagtning af heste på 156.000 kr. og tilskud på 55.421 kr. Regnskab for 2012 udviser underskud på 953.517 kr. før afskrivninger. Omsætningen på i alt 102.140 kr. i 2012 er specificeret som løbspræmier på 38.069 kr., salg af halm på 4.300 kr., slagtning af heste på 3.796 kr. samt tilskud på 55.975 kr. I året 2012 blev antallet af heste reduceret til en hoppe og en hingst. Regnskab for 2013 udviser underskud på 512.340 kr. og de to sidste heste blev overdraget til privat brug. Virksomheden er dermed ophørt uden på noget tidspunkt at have udvist overskud.

På det foreliggende grundlag var der ikke i de påklagede år 2010, 2011 og 2012 udsigt til, at virksomheden vil kunne give et resultat på 0 kr. eller derover, selv efter en længere årrække. Det er henset til, at driften har givet betydelige underskud i de påklagede år 2010, 2011 og 2012, at driften har været underskudsgivende før renter i alle årene 2003 -2009 samt, at virksomheden er ophørt i 2013 uden på noget tidspunkt at have udvist overskud eller resultat på omkring 0 kr.

Ved vurderingen af virksomheden er der endvidere henset til familiens personlige interesse i heste således, at samtlige virksomhedens heste først blev overdraget til privat drift i år 2010 og efterfølgende 4 heste igen blev overdraget til familien: 2 heste i år 2012 og yderligere 2 heste i år 2013.

Sammenfattende anses klagerens virksomhed ikke at være drevet erhvervsmæssigt drevet påklagede år 2010, 2011 og 2012. Den fremlagte ensidigt indhentede sagkyndige erklæring fra [person11] kan ikke føre til et andet resultat.

Da stutteriet ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.